Den hjerteløse Ægtemand

Transkript

1 Den hjerteløse Ægtemand Kinesisk Folkeeventyr Hangtschou var tidligere Hovedstad idet sydlige Kina. Derfor var der en Mængde Tiggere, som havde sluttet sig sammen der i Byen; de valgte sig en Anfører, hvem det blev overdraget at have Opsyn med Tiggerne og passe paa, at de ikke paa nogen Maade var paatrængende overfor Byens Beboere. Han fik af alle Tiggerne en Tiendedel af deres Indtægter, og naar det var Snevejr eller Regnvejr, saa man ikke kunde gaa paa Tiggeri, skulde han sørge for, at Tiggerne fik noget at spise; ligesaa skulde han sørge for Bryllupper og Begravelser, og Tiggerne adlød ham ubetinget. Nu var der i Hangtschou saadan en Tiggerkone ved Navn Gin, i hvis Slægt dette Embede var blevet arvet gennem Masser af Led. Det, de fik af Tiggernes Indkomster, havde de sat paa Rente, og Familien blev efterhaanden ganske godt stillet, ja, ligefrem rig. Den gamle Tigger havde mistet sin Kone, da han var et halvt Hundrede Aar. Han havde et eneste Barn, det var en Pige ved Navn Gulliver. Hun var overordentlig smuk, og han elskede hende over alt i Verden. Lige fra Barn var hun meget bevandret i Literaturen. Hun kunde digte og komponere. Hun var dygtig til Haandarbejde, kunde synge og. danse, spille paa Fløjte og Cither. Den gamle Tikkerkonge vilde gøre alt for at faa en lærd Mand til sin Datter, men fordi han var Tiggerkonge, undgik de fornemme Familier ham, og de ringere vilde han ikke have noget at gøre med. Saaledes blev Pigebarnet da 18 Aar uden endnu at være forlovet. Paa den Tid boede der ved Fredensbro en lærd Mand ved Navn Mosy. Han var tyve Aar gammel og beundret paa Grund af sin Skønhed og Begavelse. Hans Forældre var begge døde, og han var saa fattig, at han næsten ikke havde noget at leve af. Hus og Gaard var for længe siden pantsat eller solgt, og han boede i et forladt Tempel, hvor han mangen Aften maatte gaa sulten i Seng. En Nabo fik Medlidenhed med ham.»tiggerkongen har en Datter ved Navn Gulliver,«sagde han en Dag til Mosy;»hun er vidunderlig smuk. Han er rig paa Gods og Guld og har ingen Sønner, der skal arve ham. Hvis du gifter dig ind i hans Familie, saa er hele hans Formue din. Vilde det ikke være bedre end at dø af Sult?«Mosy var i den yderste Nød. Da han hørte disse Ord, blev han derfor meget glad og bad Naboen om at være Mellemmand i Sagen. Han gik hen og talte med den gamle Tiggerkonge. Denne forhandlede om Sagen med sin Datter, og da Mosy var af god Familie, meget begavet og højlærd og ikke havde noget imod at gifte sig ind i Familien, var de begge to meget glade ved dette Arrangement. De indvilligede, og Brylluppet blev fejret. Nu var altsaa Mosy Medlem af Tiggerfamilien. Han glædede sig over sin Kones Skønhed, og da han altid havde nok at spise og pæne Klæder at gaa med, følte han sig over al Forventning lykkelig og levede i Fred og Glæde med sin unge Hustru. Tiggerkongen og hans Datter, hvem Familiens lave Stand altid havde været en Torn i Øjet, formanede Mosy til at studere rigtig flittigt. De haabede, at han skulde vinde sig et stort Navn og saaledes kaste Glans ogsaa over dem. De købte baade gamle og nye Bøger til ham til de højeste Priser, forsynede ham stadig rigeligt med Penge, at han kunde pleje Omgang med de fornemste, ja, de betalte endogsaa hans Eksamener. Saaledes blev hans Lærdom større Dag for Dag, og hans Ry gik viden om. Han bestod sine Eksamener med Glans og blev i en Alder af Materiale ID: TXT da Side 1 af 5

2 treogtyve Aar Notar i Staden Wu-We, og havde den store Ære at være i Audiens hos Kejseren. Mosy var født i Hangtschou. Og snart vidste hele Byen, at han havde bestaaet sine Eksamener med Glans, og Folk stimlede sammen for at se ham, da han red ind hos sin Svigerfader. Gamle og unge, Mænd og Kvinder samledes for at se det Skuespil, og en modig Fyr raabte med høj Røst:»Den gamle Tiggers Svigersøn er blevet Notar.«Skamrødmen steg op i Mosys Kinder, da han hørte dette Raab. Uden et Ord satte han sig ind i sit Værelse. Men den gamle Tiggerkonge mærkede i al sin Glæde slet ikke hans Forstemthed. Han foranstaltede et stort Festmaaltid, hvortil han indbød sine Naboer og gode Venner, som mest bestod af fattige Tiggere. Nu vilde han naturligvis have, at Mosy skulde spise sammen med dem. Med Møje og Besvær lod denne sig overtale til at komme ned fra sit Værelse. Men da han saa Gæsterne sidde omkring Bordet, pjaltede og snavsede, som en Flok sultne Djævle, trak han sig vredt tilbage igen, ogskønt Gulliver, som saa, hvorledes han var til Mode, søgte at opmuntre ham paa alle Maader, lykkedes det hende dog ikke. Nogle Dage efter begav Mosy med Kone og Tyende sig paa Vej til sit nye Embede. Fra Hangtschou til Wu-We kan man kun komme pr. Skib. De gik altsaa ombord og sejlede ad Jangtsekiangfloden. Den første Dag kom de til en By, hvor de kastede Anker. Natten var lys og Maanen skinnede paa Vandet. Mosy sad i Forstavnen og nød den herlige Nat. Pludselig kom han til at tænke paa den gamle Tiggerkonge. Hans Hustru var ganske vist baade klog og god. Men hvis hun skænkede ham Børn, saa var og blev de dog bestandig Efterkommere af Tiggere, og denne Skændsel lod sig ikke paa nogen Maade afvadske. Da opstod en ond Plan i hans Hjerne. Han kaldte Gulliver ud fra sin Kahyt for at vise hende Maaneskinnet. Hun traadte glad ud til ham. Søfolkene og Jomfruerne paa Skibet var forlængst gaaet til Ro. Han saa sig om til alle Sider; der var ingen at se. Gulliver stod lige ved Rælnigen. Hun anede intet undt, da han pludselig skubbede hende i Vandet. Saa lod han, som om han blev forskrækket og begyndte at raabe:»min Kone traadte fejl og faldt i Vandet!«Straks kom en Matros ilende for at fiske hende op. Men han sagde:»hun er allerede revet bort af Strømmen, De skal ikke gøre Dem nogen Ulejlighed!«Derpaa befalede han hurtigst muligt at sejle videre. Nu vilde et lykkeligt Tilfælde, at der netop samtidig var en Herr Hy, der var blevet Dommer i en Provinsby og just skulde tiltræde sit Embede; han havde kastet Anker samme Sted som Mosy. Ogsaa han sad med sin Hustru ved det aabne Vindu i Kahytten for at nyde Maaneskinnet og Nattens stille Kølighed. Pluselig hørte de nogen græde inde ved Bredden, og det viste sig at være en ung Kvinde. De skyndte sig at sende nogle Folk ud, som fik reddet hende og bragt hende om Bord. Det var Gulliver. Da hun faldt ned i Vandet, følte hun Grund under Fødderne, saa hun ikke sank ned i Bølgerne, men blev ført af Strømmen ind imod Bredden. Hun krøb op. Da gik det op for hende, at hendes Mand, nu, da han var blevet fornem, havde glemt sin tidligere Fattigdom, og selv om hun nu var blevet frelst fra at drukne, følte hun sig dog meget ene og forladt, og Taarerne strømmede uafbrudt ned ad hendes Kinder. Da Herr Hy nu spurgte hende, hvad der var i Vejen, fortalte hun ham grædende hele sin Historie. Herr Hy søgte at opmuntre hende. Materiale ID: TXT da Side 2 af 5

3 »Du skal ikke græde mere,«sagde han.»vil du være min Plejedatter, saa skal vi nok sørge for dig!«gulliver takkede ham rørt. Og Fru Hy befalede sin Piger at give hende tørre Klæder i Stedet for de vatide og at rede en Seng til hende, og Tjenerskabet fik Ordre til at kalde hende Frøken, for at ingen Mennesker skulde vide noget om, hvad der var sket. Saa fortsatte de Rejsen, og et Par Dage efter tiltraadte Herr Hy sit Embede. Wu-We, hvor Mosy var Notar, hørte ogsaa til hans Distrikt, og denne kom ogsaa for at aflægge Visit hos sin Foresatte. Da Herr Hy saa Mosy, tænkte han ved sig selv:»det er Skade, at et saa begavet Menneske har baaret sig saa haardhjertet ad!«da der var gaet nogle Maaneder, sagde Herr Hy til sine undergivne:»jeg har en Datter, som er baade smuk og god, og jeg vil gerne have en Svigersøn ind i Familien. Ved I ingen, som kunde passe?«de undergivne vidste alle, at Mosy var ung og havde mistet sin Kone. De anbefalede ham dertil. Herr Hy svarede:»jeg har allerede selv tænkt paa ham, men han er ung og har tidligt bragt det vidt. Jeg frygter for, at han har sat sig højere Maal og ikke vil være tilfreds med at blive gift ind i min Familie!»Han er oprindelig fattig,«svarede de,»og han er Eders undergivne. Hvis I vil vise ham denne Venlighed, saa vil han sikkert med Glæde gaa ind paa det, og I vil ikke møde nogen Vanskelighed fra hans Side.Hvis I mener, at det kan lade sig gøre,«sagde Herre Hy,»saa gaa hen og undersøg, hvordan han stiller sig til Sagen. Men I maa ikke sige, at jeg har sendt Jer!«Saa gik de til Mosy og sagde til ham:»herr Hy har en Datter og vil gerne have Svigersøn.«Mosy, hvem det var meget magtpaaliggende at staa sig godt med Herr Hy, gik med Glæde ind paa det og bad dem indstændigt om at rage Sagen i deres Hænder; de skulde blive rigeligt belønnede, hvis Brylluppet kom i Stand. De kom saa tilbage og meddelte Herr Hy det. Han sagde:»det glæder mig meget at den unge Mand ikke forsmaar Partiet. Men min Kone og jeg er blevet forelskede i denne Datter; vi kan næsten ikke beslutte og til at give hende bort. Herr Mosy er ung og fornem, og vor Datter er ret forvænt. Hvis han ikke behandler hende godt, eller hvis han senere skulde angre, at han har giftet sig ind i vor Familie, saa vilde baade min Kone og jeg blive utrøstelige. Derfor maa alt være nøjagtigt aftalt i Forvejen, og først naar han udtrykkelig har forpligtet sig til at væe god mod vor Datter beholde hende hos sig, kan jeg optage ham i Familien.«Folkene overbragte nu Mosy alle disse Betingelser, og han erklærede sig rede til at opfylde dem alle. Saa sendte han Guld og Perler og broget Silke til Brudegave, og uran bestemte, hvilken Dag Brylluppet skulde finde Sted. Herr Hy overdrog til sin Kone, at tale med Gulliver. Hun sagde til hende:»din Fader har Medlidenhed med dig, fordi du er saa forladt, derfor har han fundet en ung Lærd til dig.«men Gulliver sagde:»jeg er kun af simpel Herkomst, men jeg ved dog, hvad der sømmer sig. Jeg har nu engang bundet mig til Mosy for Livet. Selv om han var hjerteløs imod mig, saa vil jeg, til min Død ikke tilhøre nogen anden. Jeg vil aldrig kunne faa mig til at bryde mit Løfte og indgaa Ægteskab.«Ved disse Ord strømmede Taraerne ned ad hendes Kinder. Da Fru Hy indsaa, at hun ikke var til at rokke fra. sin Beslutning, fortalte hun hende det hele, som det forholdt sig.»din Fader,«sagde hun,»er dybt rystet over Mosys Hjærteløshed. Skønt han nu hat i Sinde at gøre alt for at fore jer sammen igen, har han Materiale ID: TXT da Side 3 af 5

4 ikke undladt at lade ham vide, at du er vort elskede Barn. Men Mosy var med Glæde beredt til at gifte sig med dig. Naar Brylluppet nu skal fejres i Morgen Aften, saa maa du sørge for at vise ham din Kulde paa følelig Maade.«Da Gulliver havde hørt dette, tørrede hun sine øjne og takkede sine Plejeforældre. Derpaa smykkede hun sig til sit andet Bryllup. Næste Aften kom Mosy ridende med Guldblomster i Hatten og rødt Skærf om Livet paa sin festligt smykkede Hest, og alle hans Venner og bekendte var med ham for at deltage i Festen. I Herr Hys Hus var alt ligeledes smykket med brogede Tæpper og Lamper. Herr Hy havde beredt et Festmaaltid og førte Mosy og hans Venner til Bord. Da de havde drukket tre Bægere, kom Tjenerinderne og bad Mosy træde ind i det indre Gemak. Bruden, som var indhyllet i et rødt Stør, blev ført ud af to Tjenerinder. Efter Vielsen gik de ind i Brudeværelset. Der brændte brogede Lys, og et Festmaaltid ventede dem. Mosy var som i den syvende Himmel. Men idet han vilde betræde Brudeværelset, saa han en syv-otte Piger staa ved Indgangen med Bambusrør i Haanden. De slog umiddelbart løs paa ham. Hatten røg af Hovedet paa ham, og Slagene regnede ned over hans Skuldre og Ryg. Mosy raabte om Hjælp. Da hørte han en fin Stemme inde fra Værelset sige:»i behøver heller ikke at slaa ham helt ihjel, den hjærteløse Brudgom. Bed ham om at komme herind, at jeg kan modtage ham!«da holdt Pigerne op med at slaa ham og samledes om Bruden, som nu tog Sløret af. Mosy bukkede og sagde med bøjet Hoved:»Hvad har jeg dog gjort...«men da han slog Øjnene op, stod ingen anden end Gulliver foran ham. Han for sammen af Skræk og skreg:»et Genfærd! Et Genfærd!«Men alle Tjenerinderne brast i Latter. Endelig kom Herr Hy ind med sin Kone og sagde:»min kære Svigersøn, vær forvisset om, at det ikke er noget Genfærd, men min Plejedatter, som jeg har fundet paa Rejsen!«Da falt Mosy paa Knæ og sagde:»jeg har forsyndet mig, jeg beder om Naade!Det angaar ikke mig,«svarede Herr Hy,»hvis du kan komme ud af det med vor Datter, sa er alt godtl«men Gulliver spyttede ham i Ansigtet og begyndte:»din haardhjærtede Skurk! Først var du fattig og trængte til os. Vi optog dig i vor Familie og lod dig studere, saa du kunde bringe det til noget og vinde dig et Navn. Men næppe var du blevet Notar og anset, før din Kærlighed forvandledes til Had, og du glemte dine Pligter som Ægtemand og skubbede mig i Vandet. Heldigvis fandt min elskede Plejefader mig og tog mig til sig i Barns Sted. Hvor kunde du bringe det over dig Hjerte! Og hvorledes kan jeg forene det med min Ære at leve sammen med dig igen?«ved disse Ord begyndte hun at hyle højt og kaldte ham gentagne Gange en haardhjærtet Skurk. Mosy laa beskæmmet paa sine Knæ og bad om Tilgivelse. Da Herr Hy saa, at Gulliver havde skaffet sig Luft foral sin Harme, hjalp han Mosy paa Benene og sagde til ham:»min kære Svigersøn, hvis du angrer din Skyld, saa vil Gulliver gerne blive din! I er jo ganske vist gamle Ægtefolk. Men I har idag her i mit Hus paany indgaaet Ægteskab. Gør mig nu den Tjeneste at høre, hvad jeg siger: Mosy, du har en stor Synd paa Samvittigheden; derfor Materiale ID: TXT da Side 4 af 5

5 maa du ikke være vred paa din Kone, hvis hun sommetider er lidt vanskelig, men du maa have Taalmodighed med hende. Jeg vil kalde paa min Kone, at hun kan stifte Fred mellem Jer!«Med disse Ord gik Herr Hy ud og sendte sin Kone ind, og efter stor Møje lykkedes det hende at forsone de to igen, saa at de paany besluttede at blive hos hinanden. Og de holdt af hinanden, dobbelt saa meget som før. Alt var Lyksalighed og Glæde, og da Herr og Fru Hy senere døde, sørgede de over dem som over to kærlige Forældre. Materiale ID: TXT da Side 5 af 5