Kunstigt knæ Forløb og træningsprogram

Transkript

1 Ortopædkirurgisk Afdeling /Terapiafdelingen Kunstigt knæ Forløb og træningsprogram Patientvejledning

2 Denne pjece tilhører: Planlagt operationsdato: Planlagt udskrivelsesdato: Indhold Årsager til knæproteseoperation 3 Forløb 3 Forundersøgelsen 3 Joint Care dagen før operationen 4 Hvordan forbereder du dig bedst muligt til operationen 4 Indlæggelsen 6 Operationen 6 Efter operationen 6 Genoptræning under indlæggelsen 6 Udskrivelse 7 Hjemme igen 7 Sårpleje 7 Arvævsbehandling 8 Opfølgning og kontrol 9 Hvad kan du forvente af et kunstigt knæ 9 Mulige komplikationer 9 Træningsprogram 11 2

3 Velkommen Velkommen til Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, en del af Sygehus Lillebælt. Hensigten med denne pjece er at give dig og dine pårørende en grundig information om det, at skulle opereres og have indsat et kunstigt knæ. Pjecen beskriver forløbet fra du bliver undersøgt, indlagt og opereret til du er færdigbehandlet. Pjecen indeholder også en beskrivelse af fordele ved operationen, samt mulige komplikationer efter operationen. Desuden er der en plan for din genoptræning efter operationen. Det er vores erfaring, at du spares for mange bekymringer, når du på forhånd ved, hvad der skal ske i forløbet. Det er derfor en god ide at læse denne pjece grundigt, samt at have den med dig, til forundersøgelsen, til Joint Care (opfølgningsdagen) samt under indlæggelsen. Hvis du har spørgsmål til behandling, pleje og genoptræning kan du spørge lægen, sygeplejersken eller fysioterapeuten ved forundersøgelsen, på Joint Care dagen eller under forundersøgelsen. Desuden kan du efter udskrivelsen ringe til Ortopædkirurgisk ambulatorium på tlf.nr mellem kl Spørg gerne efter din kon taktsygeplejerske i ambulatoriet. Din kontaktlæge hedder Årsager til knæproteseoperation Knæproteseoperation foretages, når knæleddet er ødelagt af slidgigt, leddegigt eller efter følger af brud. Dette giver smerter, nedsat bevægelighed eller kraftnedsættelse. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er til stede hele tiden, eller begrænser din førlighed, eller din bevægelighed. Det er også vigtigt, at du inden operation har forsøgt behandling med smertestillende medicin, eller gigtmedicin, uden at dette har virket tilstrækkeligt. Forløb Nedenfor beskrives forløbet fra du bliver henvist til forundersøgelse i Ortopædkirurgisk Ambulatorium til Joint Care dagen, indlæggelse, operation, genoptræning, udskrivelse samt ambulante opfølgnings- og kontrolbesøg. I tilfælde af du bliver opskrevet til en knæproteseoperation, må du forvente, at skulle blive på sygehuset i ca. 4 timer. Du er velkommen til at medbringe en pårørende. Forundersøgelsen i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Kort om forundersøgelsen: Beregn ca. 4 timer til den. Du skal evt. have taget et røntgenbillede af dit knæ, tale med lægen, en sygeplejerske, have taget blodprøver og EKG og tale med en anæstesilæge.. Det er vigtigt, du medbringer dit udfyldte oplysningsskema, samt evt. vanlig medicin, da du ellers vil få en ny tid ved overlægen. Lægen: Undersøger dig grundigt for at fastslå, om der er tilstrækkeligt grundlag for operation (se ovenfor under Årsager til knæproteseoperation ). Det vil så vidt muligt være den samme læge der efterfølgende foretager operationen, når det besluttes at udskifte dit knæ. Det er af stor betydning for lægen, at du medbringer dit udfyldte oplysningsskema og får skrevet al dit vanlige medicin med dosis på. Du bedes også medbringe vanlig medicin. Fordele og mulige komplikationer ved en knæproteseoperation vil lægen gennemgå sammen med dig for at sikre, at du kan træffe din beslutning på det bedst mulige grundlag. Sygeplejersken: vil i samråd med dig gennemgå dit udfyldte oplysningsskema. Du vil få undersøgt din urin og få målt dit blodtryk. Du vil blive informeret om det videre forløb, og hvad du i tiden op til operationen skal være særligt opmærksom på. Det er desuden vigtigt, at du allerede nu, evt. sammen med dine pårørende, overvejer hvilke behov, du har for evt. hjemmehjælp eller anden personlig støtte efter udskrivelsen. Sygehuset forventer, at du så vidt muligt, selv planlægger hjemtransport og hjemkomst. Laboratoriet: Der tages blodprøver og EKG. Anæstesilægen: Informerer dig om hvilken form for bedøvelse, sygehuset tilbyder dig. Du beslutter i samråd med anæstesilægen hvilken form for bedøvelse, der vælges. 3

4 Du skal være særlig opmærksom på: Du skal være påpasselig med at undgå sår, rifter, skrammer etc. i operationsfeltet samt undgå større sår andre steder på kroppen. Sikre dig, at evt. betændelse er færdigbehandlet. Det kan for eksempel være en tandbyld eller blærebetændelse. Sikre dig, at evt. medicinske sygdomme, så som sukkersyge eller forhøjet blodtryk er undersøgt og velbehandlet hos egen læge før operationen. Der bør ikke reguleres i dit evt. blodtryksmedicin i de sidste 4 uger op til operationen. Du må ikke tage gigtmedicin de sidste 10 dage før operationen. Holde pause med blodfortyndende medicin. Pausens længde afhænger af hvilken medicin du tager. Sygeplejersken informerer dig herom ved samtalen. Du bør også holde pause med alle evt. naturlægemidler i 14 dage inden operationen. Spise sund og varieret kost. Husk så vidt muligt at motionere og bevæge dig, idet det styrker muskulaturen omkring knæleddet. Begræns eller ophør med evt. rygning, da det forårsager en øget risiko for betændelse og nedsætter helingstendensen. Joint Care dagen før operationen Du modtager en skriftlig indkaldelse til en opfølgningsdag, som vi kalder for en Joint Care dag. Den foregår ca. 2 uger før operation. Denne dag må du forvente at sætte ca. 3 timer af til. På Joint Care dagen skal du møde i Terapiafdelingen kl. 8.15, hvor du skal tale med en fysioterapeut. Terapiafdelingen finder du nemmest ved at benytte indgang 6 (plan 3). Lægen vil om muligt være tilstede og kunne besvare spørgsmål. Fysioterapeuten: Gennemgår optræningsforløbet under indlæggelsen og selvtræningen efter udskrivelsen. Hvis du bor i vores optageområde, får du udleveret stokke, som indstilles til dig af fysioterapeuten. Hvis du bor udenfor vores optageområde bestiller vi stokke på dit hjemsygehus. Du afprøver øvelserne i denne pjece, forflytningsteknikker, (ind/ud af seng, rejse/sætte sig) gangmønstre samt gang med stokke. Sygeplejersken: Du vil sammen med en mindre gruppe patienter blive fulgt over i sengeafdelingen, hvor der vil være en sygeplejerske til at tage imod dig. Du får her mulighed for sammen med de øvrige patienter at stille spørgsmål til en sygeplejerske, som også vil informere dig om operationen og det videre forløb. Hvis der er ændringer i din vanlige medicin eller i din helbredstilstand, er det vigtigt, du giver besked om det. På Joint Care dagen bedes du medbringe: Den skriftlige informationspjece Gerne have nedskrevet nogle spørgsmål og tanker om forløbet. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål efter Joint Care dagen, er du altid velkommen til at kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium på telefon mellem kl Hvordan forbereder du dig bedst muligt til operationen Du kan selv være med til at påvirke resultaterne af operationen og genoptræningen. Det gør du ved at forberede og styrke kroppen inden operationen. Din forberedelse bør bestå af: Træning af musklerne: Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kan du komme i gang med daglige gøremål igen efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund af det dårlige knæled. Det er derfor vigtigt, at du allerede inden operationen begynder at træne dine muskler. Du kan træne i den udstrækning, dit knæ tillader det, ved f.eks. at gå ture, cykle, gå på trapper, eller svømme. Sund og varieret kost: For at sikre, at kroppen er godt rustet til operationen og den efterfølgende opheling, er det vigtigt, at du får sund og nærende kost. Specielt er det vigtigt, at du får rigeligt med proteiner og tilstrækkelig energi i ugerne før og efter operationen. Proteiner findes især i kød, fisk, fjerkræ, æg, bælgfrugter og mælkeprodukter. Energi findes især i brød, kartofler, ris, pasta, ost, mælk og smør. Hvis din appetit er dårlig, er det også en god ide at supplere med en vitamin-/mineraltablet. Plejepersonalet giver gerne gode råd om ernæring og kan give dig flere eksempler på energi- og proteinholdige madvarer. Rigelig væske: Du bør også sørge for at drikke rigeligt op til operationen, dvs. 1 1/2 til 2 liter væske dagligt. Derimod bør du begrænse dit forbrug af alkohol mest muligt den sidste måned før operationen. Alkohol kan have en negativ indflydelse på operationssårets evne til at hele. 4

5 Hold vægten men undgå overvægt: Hvis du er normalvægtig, er det vigtigt, at du holder den vægt, du har inden operationen. Hvis du vejer for lidt, vil det være godt, hvis du kan tage på i vægt. Modstandskraften nedsættes, hvis du taber dig før operationen, hvilket betyder, at det tager længere tid at blive frisk. Omvendt kan overvægt gøre operationen og genoptræningen vanskeligere. Hvis du vejer for meget, bør du tale med din egen læge om kostvejledning. Men egentlig slankekur op til operationen skal dog undgås, idet det øger risikoen for komplikationer. Ryg mindre: Hvis du er ryger, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du kan formindske risikoen for komplikationer ved at nedsætte rygningen, eller måske benytte lejligheden til helt at holde op. Rygning har en negativ indflydelse på sårets heling, større risiko for betændelse i såret og svækker lungernes funktion. Der gøres opmærksom på, at Kolding Sygehus er røgfrit. Patienter og pårørende henvises til at ryge udenfor. Patienter tilbydes under indlæggelsen nikotinplaster. Behandling med blodfortyndende medicin - Fragmin Der kan være øget risiko for blodpropdannelse i benene under og efter en større operation. Fragmin er blodfortyndende medicin, som forebygger blodpropper. Denne information om behandling er opdelt alt efter, om du i forvejen ikke behandles med blodfortyndende medicin eller om du i forvejen får blodfortyndende medicin. Hvis du ikke får blodfortyndende medicin i forvejen På opskrivelsesdagen får du udleveret en sprøjte med Fragmin, som du skal tage aftenen før operationen mellem kl Sygeplejersken vil vise dig, hvordan du selv kan tage sprøjten eller evt. hjemmesygeplejerske. Hvis du får blodfortyndende medicin i forvejen Hvis du i forvejen får blodfortyndende medicin af typen Marevan eller Marcoumar, skal du holde pause med det før operationen. Det er lægen, der vurderer hvor længe, du skal holde pause med medicinen. Det er vigtigt, at du ved, hvor længe du skal holde pause. Du skal holde pause med i dage. Mens du holder pause med den vanlige blodfortyndende medicin, skal du tage en sprøjte Fragmin hver dag. Efter operationen tages der dagligt en sprøjte Fragmin kl i 7 dage i alt. Du vil dagen efter operationen få målt dit blødningstal og ud fra dette, skal du genoptage behandlingen med Marevan eller Marcoumar, samtidig med at du får Fragmin. Efter udskrivelsen skal du kontakte din egen læge efter et par dage og få kontrolleret dit blødningstal. Din egen læge tager derefter stilling til dosis af din blodfortyndende medicin. For alle patienter gælder at: Behandlingen med Fragmin fortsætter i alt 7 dage efter operationen. Du får det antal sprøjter med hjem fra sygehuset, som du har brug for. Under indlæggelsen kan du blive oplært i selv at tage sprøjten. Sådan tages sprøjten Der er en lille luftboble i sprøjten, som skal forblive i sprøjten. Luftboblen sikrer, at du får al medicinen. Sprøjten holdes i en vinkel på mellem 45 og 90 grader og gives i en hudfold under navlen 5

6 Når du får udleveret sprøjterne medfølger en lille boks til de brugte sprøjter. Boksen afleveres i Ortopædkirurgisk Ambulatorium næste gang, du kommer på sygehuset. Bivirkninger: Det er normalt, at det kortvarigt svier i forbindelse med, du tager Fragmin sprøjten. Efterfølgende kan der opstå blå mærker ved indstikstedet. Indlæggelsen Umiddelbart efter forundersøgelsen, modtager du et brev med bekræftelse af dato for Joint Care dag og indlæggelsesdag. Du vil blive indlagt på Ortopædkirurgisk Afdeling C1/ C2 på Kolding Sygehus. Du skal op til operationsdagen faste fra kl , hvorefter du ikke længere må spise mad eller drikke mælkeprodukter. Du må drikke vand, saft, kaffe/ te uden mælkeprodukter i indtil kl Om morgenen på operationsdagen, skal du tage et grundigt bad. Kontroller at navle og negle er rene. Fjern evt. neglelak. Tag smykker og piercinger af. Hvis du bliver forhindret i at møde til indlæggelse, eller du får en infektion/betændelse, der hindrer operationen, skal du ringe til Ortopædkirurgisk Afdeling på tlf Hvis du bliver syg på selve operationsdagen, bedes du ringe på tlf helst inden kl Du indlægges på operationsdagen kl Dette afklares ved forundersøgelsen i Ambulatoriet. Du skal møde på afdeling C1/C2, hvor du modtages af plejepersonalet, der viser dig tilrette på din stue og viser dig rundt på afdelingen. Der kan opstå lidt ventetid på at blive klargjort til operationen. Dette afhænger af, hvor mange patienter, der skal opereres den pågældende dag. Vi håber på forståelse. Medbring færrest mulige værdigenstande Der er mulighed for at få sine værdigenstande fx pung, ur og mobiltelefon låst inde indtil du er tilbage efter operation. Der er mulighed for at se fjernsyn på stuerne. Pårørende kan rette henvendelse til afdelingen på tlf i tidsrummet ml. kl samt ml. kl Der er besøgstid ml. kl samt ml. kl Du bedes medbringe: egen medicin i original emballage fornuftigt tøj og fodtøj toiletsager samt morgenkåbe. denne informationspjece dine stokke. evt. mobiltelefon. Operationen Operationen stiler primært mod at lindre smerterne i knæet og mod at bevare eller øge bevægeligheden. Ved operationen udskiftes det nedslidte knæled eller dele heraf. I stedet indsættes kunstige dele af metal og plastik, der fæstnes til knoglen med knoglecement. Inden operationen får du mulighed for at hilse på den speciallæge, der skal operere dig. Lægen vil også sætte kryds på det knæ, der skal opereres. Selve operationen varer ca. 1 time. Efter operationen Efter operationen køres du til opvågningsafdelingen. Du kommer tilbage på sengeafdelingen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Du kan ikke modtage besøg, mens du er på opvågningsafdelingen. I forbindelse med operationen får du anlagt en lille tynd slange i knæet, hvorigennem der gives smertestillende medicin. Slangen fjernes dagen efter operationen. Du får tilbudt en supplerende smertestillende behandling i form af tabletter. Denne behandling fortsættes under indlæggelsen og tilpasses dit individuelle behov. Det er meget individuelt, hvor mange smerter man har efter en knæoperation. Det er derfor vigtigt, at du siger til ved smerter, da det kun er dig, som kan mærke styrken af din smerte. Efter operationen får du en is-bandage om det opererede knæ. Bandagen nedsætter smerterne og begrænser hævelse i og omkring knæet. Som hovedregel må du støtte fuldt på det opererede ben, der kan dog være undtagelser. Spørg personalet, hvis du er i tvivl! Der vil forekomme hævelse og ømhed af knæet, som vil vare ved i nogle måneder, men aftager stille og roligt. Genoptræning under indlæggelsen Det er vigtigt, at du hurtigst muligt kommer i gang med genoptræningen. Det er derfor vigtigt, at du har læst denne pjece, har arbejdet med øvelserne og har prøvet at gå med dine stokke. 6

7 En vigtig del af genoptræningen består i at genvinde daglige færdigheder. Dette indebærer, at du selv skal kunne klare personlig hygiejne, påklædning, gå på toilettet med videre. Vi anbefaler, at du går i spisestuen til frokost og aftensmad, så snart at du kan gå ture på gangen både som led i genoptræningen og for at skærpe appetitten. I omstående skema kan du se, hvad det forventes, du skal kunne på de forskellige dage under indlæggelsen. De markerede felter anviser den dag i indlæggelsesforløbet, hvor vi forventer, du kan udføre de forskellige aktiviteter og øvelser. Aktivitetsskema Aktivitet Operationsdag Sidde på sengekanten lette øvelser i seng Stå ved siden af sengen Gå på stuen Gå med stokke (evt. andet egnet gangredskab) Indtage måltid siddende ved bord Være ude af sengen i mindst 2 timer Komme i eget tøj Selv gå til toilettet Komme ud af sengen uden hjælp Gå på trapper Hvis din genoptræning går hurtigere end skitseret i ovenstående skema, vil du evt. kunne udskrives tidligere end forventet. Udskrivelse Du kan forvente at blive udskrevet 3-4 dage efter operationen. Før udskrivelsen afholdes der en udskrivelsessamtale med en sygeplejerske. Det er vigtigt at du allerede før indlæggelsen gør dig tanker om, hvordan du får hjælp til f.eks. rengøring og indkøb den første tid efter udskrivelsen. De fleste kan selv klare den personlige pleje. Hvis du har brug for hjælp fra hjemmeplejen efter udskrivelsen, kan plejepersonalet på sengeafdelingen hjælpe dig med at kontakte din lokale hjemmepleje, inden du udskrives. Du får udleveret en genoptræningsplan og vil blive tilbudt træning i din hjemkommune. Hjemme igen Når du er kommet hjem igen, er det vigtigt, at du fortsætter med at træne de øvelser, der fremgår af denne informationspjece, samt de øvelser, du er blevet instrueret i under indlæggelsen. Træningsprogrammet er sammensat ud fra en forudsætning om, at du selv varetager træningen efter udskrivelsen. Du skal forvente at bruge 2 krykkestokke i de første 1-3 måneder efter operationen og skal regne med at være mere træt end sædvanlig i op til 3 mdr. efter operationen. Man mister altid noget blod ved en knæoperation, derfor vil vi eventuelt anbefale dig, at du indtager Jerntabletter i ca. 2 måneder efter operationen. Sårpleje Efter operationen vil der næsten altid være nogen siven af væske fra såret. I begyndelsen blodigt, men senere klart gulligt. Ved udskrivelsen vil der ofte fortsat være let siven fra dele af operationssåret. Det er helt normalt. Der anvendes et vandtæt, plaster. Hvis der kun er meget lidt synligt blod i forbindingen, skal den først skiftes ca. 7 dage efter operationen. Hvis forbindingen er gennemsivet, skal den skiftes straks. Hos en del patienter kan der være lidt kraftigere siven fra såret. Det er normalt betydningsløst. 7

8 Hvis der kommer voldsom siven eller tiltagende rødme og ømhed omkring såret samt evt. feber, anbefaler vi, at du kontakter Ortopædkirurgisk Ambulatoriet på tlf.nr mellem mandag til fredag eller vagtlægen, hvis det opstår i weekend. Du vil få lidt forbinding med hjem, så du selv kan skifte forbinding, evt. med hjælp fra hjemmesygeplejerske. Hvis såret er tørt, behøver du ikke nødvendigvis at have plaster på, medmindre hudclipsene har tendens til at sidde fast i tøjet. Du kan godt tage et brusebad, hvor såret kortvarigt bliver vådt. Hvis såret ikke er tørt, skal der anvendes vandtæt plaster ved brusebad. Du skal henvende dig til egen læge dage efter operationen med henblik på at få fjernet hudclips / tråde. Dato for clipsfjernelse ca.. Ved udskrivelsen får du udleveret en tang, som du skal tage med til egen læge, til brug ved fjernelse af hudclips/ tråde. Nedenfor beskrives hvordan. Når sting eller clips er fjernet og såret er helet, startes behandlingen: Væn arret til berøring ved hjælp af faste tryk på arret, evt. lette klap med et par fingre. Ca. 3 uger efter operationen: Massér arret med et par fingre, stryg på langs af arret. Undgå at trække arret fra hinanden. Det må ikke gøre ondt, når du arbejder med arvævet. Hvis huden er tør, kan du anvende fugtighedscreme uden parfume. 5 uger efter operationen: Begynd at arbejde mere med vævets smidighed og forskydelighed i forhold til den underliggende hud. På dette tidspunkt må det godt føles som en sviende, stikkende smerte, når du arbejde med vævet. Huden skal være tør og uden creme. Se på billede 1 og 2 og gør som beskrevet: Hvis der fortsat er siven fra såret efter at hudclipsene er fjernet, er det meget vigtigt, at du straks kontakter Ortopædkirurgisk Ambulatorium, så såret kan blive vurderet. Kontakter på afdelingen efter udskrivelsen For at sikre, at du får den rigtige hjælp så hurtigt som muligt, er det vigtigt, at du henvender dig det rigtige sted, hvis du efter hjemkomsten får problemer eller der opstår tvivlsspørgsmål. Du kan ringe til: Ortopædkirurgisk Ambulatorium på tlf. nr ved sygeplejemæssige spørgsmål, bedst mellem kl Lægesekretær tlf. nr eller hvis du har spørgsmål vedr. din lægelige behandling. Lægesekretæren vil formidle kontakten med den læge, der har opereret dig. Lægesekretærerne kontaktes også, hvis du skal have ændret en tid til kontrol i Ambulatoriet eller må melde afbud. Fysioterapien på hverdage ml. kl og 8.30 på tlf ved spørgsmål vedr. din genoptræning. Du vil efterfølgende blive ringet op af en fysioterapeut. Sæt en finger i hver sin ende af arret og træk i arret, så det trækkes længere. Hold trækket i op til 1 minut. Gør det samme med et lille stykke af arret. Se på billede 3 og gør som beskrevet: Arvævsbehandling Når såret er helet, vil der altid danne sig arvæv efter en knæoperation. Arvæv, der ikke bearbejdes kan give smerter og hindre fri bevægelse. For at få et arvæv, som bliver smidigt og forskydeligt i forhold til den underliggende hud, skal du bearbejde dit arvæv. Fat omkring arret med tommel- og pegefinger og lav et vrid som et S på arret. Fortsæt med at behandle arvævet i 5-10 min hver dag indtil arvævet er smidigt og forskydeligt i forhold til det underliggende væv. 8

9 Opfølgning og kontrol 3-4 uger efter operationen indbyder vi dig til en opfølgning sammen med andre patienter, der også har fået en knæprotese. Skriftlig invitation til opfølgning udleveres til dig ved udskrivelsen. Ved opfølgningen deltager en fysioterapeut og en sygeplejerske. Det foregår i spisestuen på sengeafdeling C1/ C2. Du har mulighed for, at: få svar på eventuelle spørgsmål om f.eks. fysisk aktivitet, mobilisering og smertestillende medicin få justeret dit øvelsesprogram få information om optimalt gangmønster udveksle erfaringer med andre patienter, der har fået en knæprotese. Opfølgningen er ikke noget individuelt tilbud, derfor kan du ikke forvente egentlig behandling. Der kan bestilles transport på telefon Desuden skal du møde i Ortopædkirurgisk Ambulatorium til kontrol ved en ortopædkirurgisk speciallæge 3 måneder efter operationen og 1 år efter ved en specialesygeplejerske. Hvad kan du forvente af dit nye knæ? Du kan forvente at din knæprotese giver dig bedre livskvalitet i form af: Smertelindring, eller smertefrihed % af patienterne som får en knæprotese bliver helt, eller næsten smertefrie efter operationen. Næsten alle patienter vil opleve en reduktion i smerterne fra knæet i forhold til før operationen og vil således have behov for mindre smertestillende medicin. bedre bevægelighed. at du får nemmere ved at klare daglige gøremål en bedre nattesøvn pga. smertefrihed/ reduktion af smerter. personlig uafhængighed af andres hjælp, idet du oftest kan klare dig uden stok, kan gå ture udendørs og kan klare trappegange. Billedet viser hvordan knæprotesen er placeret. Billedet viser en indsat knæprotese. Det kunstige knæ vil dog aldrig blive det samme, som et normalt knæ. En knæprotese holder for over 95 % af patienterne i mindst 10 år og for over 90 % i mindst 15 år. Levetiden af en knæprotesen afhænger af, hvordan protesen belastes, samt af eventuel overvægt. Det er derfor vigtigt, at du har en fornuftig levevis efter knæproteseoperationen. Du skal sørge for at få din daglige motion, f.eks. i form af almindelige gåture, cykelture, svømning, eller let motions-gymnastik. Man skal dog ikke overbelaste benet ved hårdt løftearbejde, meget lange ture osv. Det er vigtigt, at du informerer din tandlæge om, at du har fået en knæprotese. Hvis du får betændelse i eller omkring tænderne, skal du have antibiotika, så betændelsen ikke spredes til det kunstige knæ. Mulige komplikationer: Indsættelse af et kunstigt knæled er en stor operation og det er derfor vigtigt at være opmærksom på risici og forebyggelse af komplikationer. Derfor gennemgår den ortopædkirurgiske speciallæge mulige komplikationer ved forundersøgelsen, så du har det bedst mulige grundlag for at træffe din beslutning om knæproteseoperationen % af patienterne får komplikationer efter en knæproteseoperation. Risikoen afhænger af, hvor god helbredstilstanden er og om man er overvægtig, er ryger, samt i nogen grad af alderen. Infektion (betændelse) i operationsarret og omkring protesen får ca. 2 % af patienterne. Infektion forebygges ved antibiotika i forbindelse med operationen. Risikoen er større, hvis man f.eks. har en blærebetændelse, eller hvis der er sår, eller små bumser på huden, specielt ved det knæ, der er opereret. Dyb årebetændelse i benet er en komplikation, der viser sig ved ekstra hævelse, smerter og misfarvning af benet og måske feber. Det skyldes, at blodet størkner i de blodårer, der leder blodet væk fra benet. Den sædvanlige lette hævelse af benet og større hævelse af knæregionen, der ses efter operationen, har ikke noget med dyb årebetændelse at gøre. Dyb årebetændelse forebygges ved blodfortyndende medicin (Fragmin), som man starter behandling med 9

10 dagen før operationen. Dette gives som indsprøjtning i maveskindet, og man fortsætter med dette indtil 7 dage efter operationen (se tidligere). Det virker også forebyggende, hvis du hurtigt kommer op at gå efter operationen. Nervebeskadigelse kan opstå, fordi nerven til benet løber tæt ved knæleddet på bagsiden af knæet. Herved kan nerven blive beskadiget i forbindelse med operationen. Nervebeskadigelsen er ofte forbigående af få måneders varighed. Denne komplikation er sjælden. De sene komplikationer. Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse i leddet. Det skyldes som regel bakteriespredning fra betændelse et andet sted i kroppen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge med henblik på behandling med antibiotika, såfremt du får en byld, eller anden betændelse. Selv om protesen er meget slidstærk vil den med tiden kunne slides og gå løs. Slidpartikler kan svække knoglen og nødvendiggøre en ny operation. Hvis der på ny opstår smerter, vil et røntgenbillede som regel kunne afgøre, om protesedelene har løsnet sig. 10

11 Træningsprogram På de kommende sider kan du se det træningsprogram, som du anbefales at følge efter du er blevet udskrevet. Du må meget gerne starte op med de af øvelserne, som du kan udføre, allerede inden operationen. Når du kommer til 4 ugers kontrol får du udleveret et nyt træningsprogram. Øvelserne udføres med 10 gentagelser 2 gange dagligt. Sæt løbende antal gentagelser op. Venepumpeøvelser: Benet med sokken er det opererede. Muskelaktiviteten er kroppens naturlige redskab for at undgå hævelse. Ved mindre muskelaktivitet er der øget risiko for hævelse. Det er bl.a. derfor at fødderne kan hæve i forbindelse med lange køreture. Venepumpeøvelser er sundt tidsfordriv, brug dem tit og ofte. Begynd så snart du vågner efter operationen. Klem ballerne sammen Spænd lårmusklen, så hælen løftes. Vip med foden - seje bevægelser. Træning: Pres bagsiden af knæet i underlaget. Hvis du ikke kan strække knæet helt pres da knæet helt ned med hånden. Lad foden glide op/nedad på underlaget. Eventuelt på en plastikpose. 11

12 Før det opererede ben ud til siden og ind igen. Tæerne skal pege lige op. Placér en sammenrullet pude eller lignende under knæet. Pres bagsiden af knæet ned i puden og løft hælen fra underlaget. Løft benet strakt fra underlaget. 12

13 Bøj begge ben og sæt fødderne i underlaget - løft bagdelen. Siddende øvelser: Stræk og bøj knæet med en plastikpose eller gulvklud under foden. Stræk knæet helt og bøj derefter langsomt ned til udgangsstillingen. 13

14 Stående øvelser: Stå med en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Gå langsomt ned i knæ med ret ryg. Let gang på stedet med høje knæløftninger. Stå oprejst og løft underbenet bagud/op. 14

15 Gang med stokke Brug stokkene til at aflaste dit opererede ben. Gang med to stokke Begge stokke sættes frem sammen med det opererede ben. Benene samles derefter med det raske ben. Gang med én stok Stokken skal være i modsatte side af det opererede ben. Stokken føres frem sammen med det opererede ben. Trappegang Opad trappe: Det raske ben sættes først op af trappen. Nedad trappe: Det opererede ben sættes først ned af trappen. 15

16 Bilkørsel Du må ikke selv køre bil de første 6 uger, men må gerne være passager på forsædet. Kør sædet helt tilbage, så der er god plads. Cykling Cykling er ikke tilladt de første 6 uger du må dog gerne cykle på motionscykel. Start med at cykle halvt rundt. Når du kan bøje knæet 110º, kan du cykle hele vejen rundt og herefter kan du sætte modstand på. Arbejde Det afhænger af arbejdets art, hvornår du kan starte med at arbejde igen. Dette aftales med egen læge. Bevægelighed i knæleddet For at blive udskrevet skal du kunne gå på trapper og have en god bevægelighed i knæet. Der skal have været løbende fremgang under indlæggelsen. Spørg i øvrigt personalet om øvrige udskrivelseskriterier. Du kan forvente, at kunne bøje knæet efter et par måneder. 0º 90º 110º 16

17 Ambulante tider efter udskrivelse fra sengeafdeling C1/C2: Du har følgende efterkontroller, hvor Ortopædkirurgisk Afdeling gerne vil se dig. Ambulant kontrol hos fysioterapeut/sygeplejerske i spisestuen på afdeling C1/C2: Er du forhindret i at møde i sengeafdelingen bedes du give besked påtelefon: / måneders kontrol hos læge/sygeplejerske i Ortopædkirurgisk Ambulatorium: 1-års kontrol hos sygeplejerske i Ortopædkirurgisk Ambulatorium: Er du forhindret i at møde i ambulatoriet bedes du give besked på telefon: Med venlig hilsen Ortopædkirurgisk Afdeling C1/C2 Sygehus Lillebælt, Kolding 17

18 Egne notater: 18

19 19

20 Terapiafdelingen/Ortopædkirurgisk Afdeling Folder nr. 38 september Rev. 27. februar 2011