Dine rettigheder til social sikring. i Belgien

Transkript

1 Dine rettigheder til social sikring i Belgien

2 Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli

3 Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 6 Kapitel II: Sygehjælp... 8 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 8 Hvad dækker ordningen?... 8 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 9 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge...11 Hvornår har du ret til sygedagpenge?...11 Hvad dækker ordningen?...11 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?...11 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...12 Hvornår har du ret til barselsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...13 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...14 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...14 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...14 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...15 Hvornår har du ret til aldersydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...15 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...16 Kapitel VII: Efterladteydelser...17 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...17 Hvad dækker ordningen?...17 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...18 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...19 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Hvad dækker ordningen?...19 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...21 Kapitel IX: Familieydelser...23 Hvornår har du ret til familieydelser?...23 Hvad dækker ordningen?...24 Hvordan får du adgang til familieydelser?...25 Kapitel X: Arbejdsløshed...26 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...26 Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...28 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...29 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...29 Hvad dækker ordningen?...30 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...31 Kapitel XII: Langtidspleje...32 Hvornår har du ret til langtidspleje?...32 Hvad dækker ordningen?...33 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...33 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...35 Juli

4 Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning Den belgiske sociale sikringsordning for arbejdstagere omfatter følgende forsikringsgrene: Ydelser i anledning af sygdom og barsel Arbejdsskadeforsikring Ydelser ved dødsfald Ydelser ved invaliditet Alders- og efterladteydelser Arbejdsløshedsunderstøttelse Familieydelser. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Sådan bliver du optaget i den sociale sikringsordning Så snart du arbejder som lønmodtager i Belgien, skal din arbejdsgiver sørge for, at du bliver optaget i den sociale sikring. Du behøver ikke selv at henvende dig til nogen institution. Den eneste undtagelse fra denne regel er i forbindelse med sygehjælp og sygedagpenge. For at blive forsikret mod sygdom og invaliditet skal du tilmelde dig en sygeforsikring (organisme assureur/verzekeringsinstelling) eller melde dig ind i en gensidig forsikringskasse (ziekenfonds) efter eget valg eller melde dig til et af hjælpekassens regionale kontorer for syge- og invalideforsikring (Caisse auxiliaire d assurance maladie-invalidité/hulpkas voor ziekte- en invaliditeitsverzekering CAAMI/HZIV). I Belgien er de gensidige forsikringskasser samlet i de nationale sammenslutninger af kristne, socialistiske, uafhængige, frie og liberale gensidige forsikringskasser. Du kan melde dig ud af en sådan forsikringsinstitution eller sygekasse og melde dig ind i en anden den 1. dag i hvert kalenderkvartal. Forsikringsinstitutionen kan dog nægte, at du skifter institution, såfremt du har været medlem mindre end 12 måneder. Du vil kunne få alle nødvendige oplysninger herom hos den nye forsikringsinstitution. De gensidige forsikringskasser og regionalkontorerne benævnes nedenfor "sygekassen". De gensidige forsikringskasser er almennyttige sammenslutninger af personer og har til formål at fremme den fysiske, psykologiske og sociale velfærd. Hjælpekassen for syge- og invaliditetsforsikring er en offentlig socialsikringsinstitution. Klager Hvis du ikke er enig i en afgørelse, som en social sikringsinstitution har truffet, kan du indgive klage inden tre måneder fra den dag, hvor du modtager meddelelsen om afgørelsen. Hvis du har bopæl i Belgien, skal du enten sende denne klage anbefalet eller aflevere den direkte til justitskontoret ved arbejdsretten (greffe du Tribunal du Travail/Griffie van de Arbeidsrechtbank) i den retskreds, hvor du er bosat, eller møde personligt op på justitskontoret. Juli

5 Hvis du er bosat i udlandet, skal du sende klagen til arbejdsretten i den retskreds, hvor du senest har haft hjemsted eller bopæl i Belgien, eller til arbejdsretten i den retskreds, hvor du senest har haft arbejde i Belgien, hvis du aldrig har haft hjemsted eller bopæl i Belgien. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Social sikring er et føderalt anliggende, som hører ind under socialministeren (Ministre des Affaires sociales), beskæftigelsesministeren (Ministre de l'emploi), ministeren for offentlige tjenester (Ministre de la Fonction publique), ministeren for pension og storbyer (Ministre des Pensions et des Grandes villes), ministeren for anliggender vedrørende middelklassen (Ministre des Classes moyennes), statssekretæren for sociale anliggender med ansvar for handicappede (Secrétaire d'etat aux Affaires sociales chargé des personnes handicapées) og statssekretæren for social integration og bekæmpelse af fattigdom (Secrétaire d Etat à l'intégration sociale et à la Lutte contre la Pauvreté). Sikringsstyrelsen (Office national de Sécurité sociale/rijksdienst voor Sociale Zekerheid ONSS/RSZ) er en offentlig socialsikringsinstitution, som er ansvarlig for at opkræve bidrag (med undtagelse af arbejdsulykker) og fordele midlerne mellem de centrale institutioner med ansvar for forvaltningen af de forskellige grene af den sociale sikring gennem den såkaldte "globale forvaltning". Ydelser ved sygdom, barsel og invaliditet Områderne sygdom, barsel og invaliditet forvaltes af statens institut for sygdoms- og invaliditetsforsikring (Institut national d'assurance maladie-invalidité/rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering INAMI/RIZIV), der først og fremmest fordeler de finansielle ressourcer mellem de forskellige sygeforsikringskasser, som er ansvarlige for ydelserne (gensidige forsikringskasser, der er tilknyttet en af de fem nationale sammenslutninger, hjælpekassens regionale kontorer for syge- og invaliditetsforsikring eller sygeforsikringskassen for SNCB-Holding (det belgiske jernbaneselskab)). Der er frit valg mellem forsikringskasserne. Dette gælder dog ikke medarbejdere i SNCB-Holding. Alders- og efterladteydelser Alders- og efterladtepensioner forvaltes af den nationale pensionskasse (Office national des pensions/rijksdienst voor Pensioenen ONP/RVP), som er ansvarlig for vurderingen og udbetalingen af pensioner. Pensionsansøgninger indsendes til den nationale pensionskasse via de lokale myndigheder i den by, hvor ansøgeren har sin bopæl. Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Området arbejdsulykker forvaltes af forsikringskassen for arbejdsulykker (Fonds des accidents du travail/fonds voor Arbeidsongevallen FAT/FAO), hvis primære opgave er at bevilge ydelser i form af skadeserstatning til sømænd og arbejdstagere, hvis arbejdsgivere ikke opfylder deres forpligtelser. Forsikringskassen for arbejdsulykker foretager teknisk og lægelig kontrol og godkender aftalen om arbejdsulykken mellem ofret og forsikringskassen. Arbejdsgiverne skal tegne forsikring mod risiciene for arbejdsulykker hos et registreret forsikringsselskab eller en fælles forsikringskasse til fordel for deres ansatte. Juli

6 Erhvervssygdomsfonden (Fonds des maladies professionnelles/fonds voor de Beroepsziekten FMP/FBZ) er en offentlig socialsikringsinstitution, der alene forvalter hele området for forsikring mod erhvervssygdomme. Institutionen gennemfører også lovgivningen inden for forebyggelse og omfatter desuden asbestforsikringskassen, som udbetaler erstatning til asbestofre. Familieydelser Lovgivningen gennemføres på den ene side af det nationale familieydelseskontor for arbejdstagere (Office national d'allocations familiales pour travailleurs salariés/rijksdienst voor Kinderbijslag voor Werknemers ONAFTS/RKW) og den særlige familieydelseskasse og på den anden side af den uafhængige ydelseskasse. Familieydelseskontorets primære opgaver er at fordele de finansielle ressourcer mellem de forskellige ydelseskasser og fungere som ydelseskasse for arbejdsgivere, der har tegnet forsikring hos kontoret. Kontoret fører endvidere tilsyn med ydelseskasserne. For nogle brancher er der oprettet særlige ydelseskasser (offentlige ydelseskasser), som de respektive arbejdsgivere skal tilmelde sig. De uafhængige ydelseskasser er institutioner, som er blevet oprettet på arbejdsgivernes initiativ, og som forvaltes af dem. De er godkendt af kongen og er kun ansvarlige for bevillingen af ydelser, der udbetales i henhold til loven. Arbejdsløshedsunderstøttelse Området arbejdsløshed forvaltes af det nationale institut for beskæftigelse (Office national de l'emploi/rijksdienst voor Arbeidsvoorziening ONEM/RVA) og dets regionale kontorer, der træffer afgørelse om de berørte personers rettigheder. Ydelser udbetales af den registrerede fagforening, som arbejdstageren er medlem af, eller af den hjælpekasse for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse (Caisse auxiliaire de paiement des allocations de chômage/hulpkas voor werkloosheidsuitkeringen CAPAC/HVW), som har modtaget ansøgningen. Finansiering Størstedelen af socialsikringsgrenene finansieres via den "overordnede finansielle forvaltning" (gestion globale), dvs. at en del af det samlede socialsikringsbidrag, de overordnede statslige tilskud og den alternative finansiering (VAT) fordeles til grenene ud fra deres økonomiske behov. Du skal betale et socialsikringsbidrag, der svarer til en vis procentdel af din løn. Din arbejdsgiver tilbageholder dette bidrag i din løn og overfører det til Sikringsstyrelsen (Office national de sécurité sociale/rijksdienst voor Sociale zekerheid ONSS/RSZ). Det eneste bidrag, som du eventuelt selv skal indbetale, er det bidrag, som den gensidige forsikringskasse kan opkræve, for at du kan få visse ydelser fra tillægsforsikringen. Der skal ikke betales tillægsbidrag, hvis du er tilsluttet hjælpekassen for syge- og invalideforsikring (Caisse auxiliaire d assurance maladieinvalidité/hulpkas voor ziekte- en invaliditeitsverzekering - CAAMI/HZIV), da den kun varetager lovpligtig forsikring. Grundbidraget, som betales af arbejdsgivere og arbejdstagere, udgør 37,84 % og suppleres af et indtægtsbestemt bidrag, der kan variere. Syge-, barsels-, arbejdsløsheds-, invalide-, alders- og efterladtepensionsordningerne finansieres også gennem andre særlige bidrag. Juli

7 Arbejdsulykker dækkes gennem de bidrag, som din arbejdsgiver betaler til arbejdsulykkesforsikringen. Juli

8 Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? For øjeblikket dækker sygesikringen alle, der har lovligt ophold på belgisk område, herunder navnlig arbejdstagere, arbejdsløse, pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, offentligt ansatte, uarbejdsdygtige, handicappede, huslige medhjælpere, studerende, personer, der er opført i registret over fysiske personer, samt personer, som forsørges af de pågældende personer. For at have ret til sygehjælp: skal du være meldt ind i en sygekasse må dine bidrag ikke være lavere end et nærmere fastsat minimumsbeløb. De berettigede familiemedlemmer er ægtefæller, samlevere, børn under 25 år (seks kategorier) og slægtninge i opstigende linje (i nogle tilfælde svigerforældre), hvis erhvervs- eller lønkompensationsindkomst er lavere end 2 265,49 EUR pr. kvartal. Hvad dækker ordningen? Udgifterne til ydelser, som omfatter både forebyggende og helbredende behandling, refunderes ifølge de officielle takster. Læge- og tandlægebehandling Som hovedregel refunderer sygekassen % af det honorar, som du har betalt for sundhedsydelser, såsom sygebesøg og konsultation hos alment praktiserende læger og speciallæger. Tandlægeydelser omfatter forebyggende og bevarende behandling, udtrækninger, tandproteser og ortodontisk behandling. Udgifterne til behandling, proteser osv. refunderes. Medicin For receptpligtig medicin skal du betale et beløb pr. recept, hvis størrelse afhænger af lægemidlets sociale og helbredelsesmæssige værdi. Hvor meget, der refunderes af medicinudgifterne, afhænger af, hvilken kategori lægemidlet tilhører (A, B, C, Cs, Cx eller apotekspræparat). I langt de fleste tilfælde skal du på apoteket kun betale den del af prisen, som ikke refunderes af sygekassen; det er dog en forudsætning, at du har en recept fra lægen. Hospitalsindlagte patienter betaler 0,62EUR om dagen til medicin. For refusion af udgifter til receptpligtig medicin er der fastlagt en maksimal patientandel på 1,15 EUR eller 2,30 EUR pr. forsikret person. Beløbet er lavere for patienter, der hører ind under særordningen. Juli

9 Sygehusbehandling Når du bliver indlagt, skal du betale et fast beløb. Du skal derefter selv betale et mindre fast beløb pr. indlæggelsesdag (14,71 EUR pr. dag). Du skal også betale et fast beløb til lægemidler under indlæggelsen. Hvis en patient er indlagt på en psykiatrisk institution i mere end fem år, er beløbet 24,52 EUR om dagen. Forsikringskassen betaler et fast bidrag til godkendte ældreboliger, beskyttede boliger, plejehjem, psykiatriske institutioner og dagcentre. Indlæggelsesgebyret er på 41,98 EUR. Almindelige forsikrede, personer, der hører ind under særordningen, og arbejdsløse, der kan dokumentere at have været arbejdsløse og enlige i 12 måneder eller arbejdsløse med forsørgerpligt, herunder deres familiemedlemmer, kan opnå en reduktion for børn, de har forsørgerpligt over for. Fysioterapeutisk behandling Udgifterne til fysioterapeutisk behandling refunderes kun, såfremt behandlingen er ordineret af en læge. Normalt refunderer sygekassen op til 60 % af honoraret til den behandling, der ydes af fysioterapeuter. Sygekassen dækker 75 % af udgifterne til sygepleje for modtagere, der ikke hører ind under særordningen, og som benytter en behandler uden for sygekassen. Proteser, briller, høreapparater Fuld eller delvis refusion ydes efter aftale, afhængig af ydelsens art og typen af modtager. Andre ydelser Andre ydelser ydes i nogle tilfælde i henhold til en forsikringskasses statutter. En særlig solidaritetssygekasse under statens institut for sygdoms- og invaliditetsforsikring (Institut National d'assurance Maladie-Invalidité/Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering INAMI/RIZIV) yder et bidrag i forbindelse med visse dyre behandlinger, som ikke er anført på den officielle liste over ydelser, der refunderes. Højere refusion Visse forsikrede samt de personer, de forsørger, kan få udbetalt en højere refusion fra deres sygekasse. Det er typisk tilfældet for pensionister, enker, forældreløse børn, personer, der er invaliderede, modtagere af handicapydelser og modtagere af andre former for socialhjælp. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Læge- og tandlægebehandling Normalt kan du henvende dig direkte til en læge eller tandlæge, som du selv vælger, og du skal i første omgang selv betale honoraret. Læger skal være registreret hos Juli

10 lægeforeningen (Ordre des médecins/orde der geneesheren) og godkendt af sundhedsministeren (Ministre de la Santé publique/minister van Volksgezondheid). Patienten kan frit vælge, hos hvilken læge eller speciallæge han/hun ønsker behandling. Du får derefter refunderet udgifterne, når du afleverer dokumentation for den behandling, som lægen eller tandlægen har givet dig. Hvis du henvender dig til en læge eller tandlæge, som ikke har forpligtet sig til at overholde de officielle takster (uden overenskomst), skal du selv betale den del af honoraret, som overstiger den fastsatte takst. Du kan hos din sygekasse få oplyst, hvilke læger og tandlæger der overholder de fastsatte takster. Medicin På apoteket skal du kun betale den del af prisen, som ikke er dækket af sygekassen. Sygehusbehandling Hvis du skal indlægges på sygehus, skal du først henvende dig til sygekassen, som vil give dig oplysninger om, hvordan du kan få behandling. Dette er ikke nødvendigt i akutte tilfælde. Juli

11 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Alle arbejdstagere med ansættelseskontrakt og grupper, der kan sidestilles hermed, har ret til sygedagpenge, hvis: de er tilmeldt en sygeforsikringskasse og kan dokumentere indbetalingen af et mindstebeløb de har arbejdet mindst 120 dage i de sidste 6 måneder inden sygemeldingen. Visse arbejdsfrie perioder, f.eks. på grund af sygdom, ferie med løn osv., ligestilles med arbejdsperioder de er erklæret uarbejdsdygtige. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Hvad dækker ordningen? I en vis startperiode betaler arbejdsgiveren bidragene. Funktionærer modtager 100 % af lønnen i en periode på en måned. Arbejdere modtager 100 % (i de første syv dages uarbejdsdygtighed), 60 % (fra den 8. til den 14. dags uarbejdsdygtighed) eller via et supplerende tilskud. Dagpengene kommer først til udbetaling, når perioden med garanteret løn, som betales af arbejdsgiveren, er udløbet. Dvs. efter to ugers uarbejdsdygtighed for arbejdere og en måneds uarbejdsdygtighed for funktionærer. Dagpengesatsen er på 60 % af lønnen. Den øvre grænse er 124,4894 EUR pr. dag for uarbejdsdygtighed, der er opstået siden den 1. januar Hvis du efter et års forløb ikke kan genoptage arbejdet, har du ret til invalidepension (indemnité d invalidité/invaliditeitsuitkering).. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Hvis du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, skal du aflevere en erklæring fra din læge til den rådgivende læge i din sygekasse. Du skal aflevere erklæringen senest 2 dage efter, at du er blevet uarbejdsdygtig. Hvis du afleverer erklæringen senere, har du først ret til sygedagpenge fra det tidspunkt, erklæringen er blevet afleveret. Den rådgivende læge i din sygekasse fastsætter, hvor længe din uarbejdsdygtighed antages at ville vare. Han kan til enhver tid indkalde dig til en lægeundersøgelse. Juli

12 Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Alle kvindelige arbejdstagere med ansættelseskontrakt og grupper, der kan sidestilles hermed, har ret til barselsdagpenge (indemnité de maternité/moederschapsuitkering). Bemærk, at barselsdagpenge ydes til kvindelige arbejdstagere, arbejdsløse og uarbejdsdygtige kvinder. Du skal have betalt et mindstebeløb (i det indeværende eller foregående år), før du har ret til naturalydelser. Mindstebeløbet er 4 330,62 EUR (op til 21 år) og 5 774,16 EUR (21 år og derover). Endvidere gælder der en karenstid på seks måneder, hvor du skal have arbejdet i mindst 120 dage, eller ligestillede perioder. For at modtage barselsdagpenge skal du også have indbetalt bidrag i seks måneder. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Hvad dækker ordningen? Gravide kvinder har ret til barselsorlov i 15 uger. Denne ret udvides til 17 uger, hvis der fødes mere end et barn. Barselsorloven begynder, når kvinden ansøger herom, men tidligst 6 uger inden den forventede nedkomst eller 8 uger, hvis kvinden forventes at føde mere end et barn. Af disse 6 (eller 8) uger kan indtil 5 (eller 7) uger af barselsorloven tages enten før eller efter fødslen. Den sidste uge før terminsdatoen er obligatorisk. Den del af den frivillige orlov før fødslen, som ikke bruges inden fødslen, kan afholdes efter barselsorloven, eller når barnet kommer hjem efter længere tids hospitalsindlæggelse. Barselsorloven efter fødslen er på 9 uger. Barselsdagpengene beregnes som følger: for lønmodtagere: 82 % af lønnen (uden loft) de første 30 dage og 75 % af lønnen (med loft) fra og med den 31. dag eller i tilfælde af forlængelse for arbejdsløse udgør grundbeløbet de første 30 dage 60 % af den tabte løn. Grunddagpengebeløbets størrelse er den samme som den arbejdsløshedsunderstøttelse, en arbejdstager ville være berettiget til, uden for barselsbeskyttelsesperioden. Hun har også ret til et yderligere beløb svarende til 19,5 % af den tabte løn (med loft). Fra og med den 31. dag udgør det yderligere beløb 15 % af den tabte løn (med loft). uarbejdsdygtige kvinder har i de første 30 dage ret til 79,5 % af lønnen, som maksimalt kan være på 100,56 EUR, og fra og med den 31. dag til 75 % af lønnen på højst 94,87 EUR (gælder for kvinder, der påbegynder deres barsel efter 1. januar 2011). Juli

13 Naturalydelser er injektioner, pleje før og efter fødslen, monitorering og hjælp under fødslen på et hospital, på en fødeklinik eller hjemme. Faderen har ret til barselsorlov i 10 dage ved barnets fødsel. Hvis moderen hospitalsindlægges i en længere periode eller dør, kan faderen anmode om, at barselsorloven ændres til en fædreorlov. Begge forældre har ret til adoptionsorlov ved adoption af et barn. Hvordan får du adgang til barselsydelser? Fra den 7. dag før den forventede nedkomst skal kvinden ophøre med at arbejde eller med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kvinden skal til sin sygekasse aflevere en lægeerklæring som attest på, at nedkomsten forventes at finde sted ved udløbet af den orlov, der er ansøgt om i forbindelse med fødslen. Juli

14 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? En arbejdstager, der som følge af sygdom eller invaliditet ikke kan tjene mere end en tredjedel af normallønnen for en arbejdstager i samme gruppe og med samme uddannelse, betragtes som invalid. Tabet af arbejdsevne skal være på mindst 66 % for at give ret til erstatning. Hvis du gennem ét år har fået udbetalt sygedagpenge og stadigvæk er uarbejdsdygtig, er du berettiget til invalidepension (indemnité d invalidité/invaliditeitsuitkering). Denne pension udbetales, indtil du når pensionsalderen (for øjeblikket 65 år for både kvinder og mænd). For at være berettiget til invalidepension skal du desuden opfylde følgende betingelser: Du skal være tilmeldt en sygekasse. Du skal inden for 6 måneder have arbejdet i 120 dage. Visse arbejdsfrie perioder, f.eks. på grund af sygdom, ferie med løn osv., ligestilles med arbejdsperioder. Du skal være erklæret for uarbejdsdygtig i et år. Du skal kunne dokumentere, at mindstebidraget er indbetalt. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen (indemnité d invalidité/invaliditeitsuitkering) udgør 65 % af din tidligere indkomst, hvis du er forsørger. Hvis du ikke er forsørger, er dette beløb reduceret til 55 % for enlige og 40 % for samlevende. Engangsydelsen til hjælp fra en tredjepart er et tilskud, som tidligst ydes til personer, der er uarbejdsdygtige, fra den fjerde invaliditetsmåned. Beløbet udgør 16,57 EUR. Pensionen kan ikke overstige et bestemt loft. Dette loft er 126,4894 EUR for invaliditet, der er indtrådt efter den 1. januar Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Se afsnittet om kontantydelser ved sygdom. Juli

15 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? I princippet er alle arbejdstagere, som har været beskæftiget i Belgien ifølge en arbejdskontrakt, omfattet af en alderdomsforsikring. Der findes dog særlige regler for deltidsansatte huslige medhjælpere. Arbejdstagere, både mænd og kvinder, har ret til førtidspension, når de fylder 60 år og efter 35 års erhvervsmæssig beskæftigelse. Den normale pensionsalder for mænd og kvinder er 65 år. Der er fastsat undtagelser fra denne regel for minearbejdere, som kan blive pensioneret tidligere. Arbejdstagere, som får udbetalt ydelser efter ordningen om arbejdsløshed med virksomhedstillæg (régime de chômage avec complément d'entreprise/stelsel van werkloosheid met bedrijfstoeslag) kan ikke få udbetalt en alderspension (pension de retraite/rustpensioen), inden de fylder 65 år. Alderspensionen udbetales ikke, hvis du allerede får udbetalt ydelser som følge af sygdom, invaliditet eller ufrivillig arbejdsløshed i henhold til belgisk eller udenlandsk lovgivning om social sikring, eller hvis du får udbetalt en ydelse som følge af orlov eller nedsat arbejdstid eller en tillægsydelse efter ordningen om arbejdsløshed med virksomhedstillæg (régime de chômage avec complément d'entreprise/stelsel van werkloosheid met bedrijfstoeslag). Du kan få den udbetalt pr. postanvisning, som kan indløses på postkontorerne, eller du kan få den overført til en postgirokonto eller en bankkonto, der er oprettet i dit navn. Personer under 65 år, som er gået på pension fra 2011, kan kombinere pension med arbejdsindtægter, hvis de årlige arbejdsindtægter ikke overstiger 7 421,57EUR om året for en arbejdstager (bruttoløn). Dette beløb hæves til ,37EUR, hvis personen har forsørgerpligt over for et barn. Du skal på forhånd ved anbefalet brev give besked om din beskæftigelse til den nationale pensionskasse (Office National des Pensions/Rijksdienstvoor Pensioenen ONP/RVP). Du skal endvidere oplyse din arbejdsgiver om, at du modtager en pension, hvilket ligeledes skal ske ved anbefalet brev. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den nationale pensionskasse nationale pensionskasse. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Hvad dækker ordningen? Der er tale om følgende ydelser: alderspension (pension de retraite/rustpensioen), som tilkendes arbejdstagere varmehjælp (allocation de chauffage/verwarmningstoelage), som tilkendes pensionerede minearbejdere feriegodtgørelse (pécule de vacances/vakantiegeld) og supplerende feriegodtgørelse (pécule de vacance complémentaire/aanvullend vakantiegeld). Juli

16 Alderspensionens størrelse afhænger dels af, hvor mange år du har været beskæftiget i Belgien (herunder ligestillede perioder med ferie, sygdom og arbejdsløshed), og dels af den løn, du har fået udbetalt i denne periode, og som tilpasses leveomkostningsniveauet på det tidspunkt, pensionen beregnes. Alderspensionen beregnes som 1/45 af den fulde pension for hvert arbejdsår for både kvinder og mænd. Særlige ordninger kan gælde for søfolk og minearbejdere. Pensionen udgør op til 60 % af den gennemsnitlige lønindtægt i den tid, du har arbejdet. Den udgør 75 %, hvis du forsørger din ægtefælle. Den garanterede laveste alderspension (pension minimum garantie/gewaarborgd minimumpensioen) efter et fuldstændigt erhvervsforløb er ,21 EUR (husstand) eller ,28 EUR (enlig) om året, som beregnes forholdsmæssigt, hvis erhvervsforløbet mindst er lig med to tredjedele af et fuldstændigt erhvervsforløb. Den højeste pensionsydelse afhænger af loftet for årsindtægten. Den højeste pensionsydelse for en arbejdstager (enlig) er 24 78,40 EUR. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Du skal indsende ansøgninger til de kommunale myndigheder på dit bopælssted. Hvis du er bosat i en anden medlemsstat, skal du indsende ansøgningen til den kompetente pensionsinstitution i dette land. For at undgå, at behandlingen af din sag forsinkes, skal du så vidt muligt indgive din ansøgning et år før, du når pensionsalderen. Du kan få udbetalt din pension på to måder. Du kan få den udbetalt pr. postanvisning, som kan indløses på postkontorerne, eller du kan få den overført til en postgirokonto eller en bankkonto, der er oprettet i dit navn. Juli

17 Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Den efterlevende ægtefælle efter en arbejdstager har ret til efterladtepension (pension de survie/overlevingspensioen), når den pågældende er fyldt 45 år. Der er ingen aldersgrænse, hvis den efterlevende ægtefælle forsørger et barn, eller erhvervsevnen varigt er nedsat med 66 % eller mere, eller såfremt den afdøde arbejdstager har arbejdet mindst 20 år som minearbejder under jorden. Ægteskabet skal endvidere på dødstidspunktet have varet i mindst et år, medmindre der er født et barn i ægteskabet, eller dødsfaldet skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, som er indtrådt efter ægteskabets indgåelse, eller afdøde på tidspunktet for dødsfaldet havde forsørgerpligt over for et barn, hvortil ægtefællen modtog familieydelser. Den efterlevende ægtefælle må ikke længere være i beskæftigelse med undtagelse af godkendt beskæftigelse. Personer under 65 år, som kun modtager efterladtepension, og hvor udbetalingen er påbegyndt fra 2011, kan kombinere pension med arbejdsindtægter, hvis de årlige arbejdsindtægter ikke overstiger EUR om året for en arbejdstager (bruttoløn). Dette beløb hæves til EUR, hvis personen har forsørgerpligt over for et barn. Pensionister kan fortsætte med at arbejde, forudsat at lønnen ikke overstiger en bestemt grænse. Du skal på forhånd ved anbefalet brev give besked om din beskæftigelse til den nationale pensionskasse (Office national des pensions/rijksdienst voor Pensioenen ONP/RVP). Du skal endvidere oplyse din arbejdsgiver om, at du modtager en pension, hvilket ligeledes skal ske ved anbefalet brev. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den nationale pensionskasse. Den efterlevende ægtefælle må heller ikke have giftet sig igen. En fraskilt ægtefælle må ikke have mistet forældremyndigheden, være dømt for mordforsøg på ægtefællen eller have giftet sig igen. Andre betingelser (alder, kombination osv.) er de samme som for alderspension. En efterlevende partner modtager ingen ydelser. Efterladtepensionen udbetales i op til 12 måneder, hvis du allerede får udbetalt ydelser som følge af sygdom, invaliditet eller ufrivillig arbejdsløshed i henhold til belgisk eller udenlandsk lovgivning om social sikring, eller hvis du får udbetalt en ydelse som følge af orlov eller nedsat arbejdstid eller en tillægsydelse i forbindelse med ordningen om arbejdsløshed med virksomhedstillæg (régime de chômage avec complément d'entreprise/stelsel van werkloosheid met bedrijfstoeslag). Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Hvad dækker ordningen? Den efterlevende ægtefælle har ret til 80 % af den faktiske eller hypotetiske alderspension for den forsikrede beregnet efter satsen for et ægtepar, hvor ægtefællen er forsørget. Juli

18 For den fraskilte ægtefælle beregnes pensionen som alderspensionen, men kun på grundlag af 62,5 % af indtægten minus den personlige indtægt. Perioder uden for ægteskab og perioder, der er omfattet af en personlig pension, tages ikke i betragtning. Den garanterede laveste efterladtepension (pension de survie minimum garantie /gewaarborgd minimum-overlevingspensioen) efter et fuldstændigt erhvervsforløb er ,07 EUR om året, som beregnes forholdsmæssigt, hvis erhvervsforløbet mindst er lig med to tredjedele af et fuldstændigt erhvervsforløb. Den højeste pensionsydelse afhænger af loftet for årsindtægten. Den højeste pension for den efterlevende ægtefælle efter en arbejdstager er ,40 EUR, hvilket svarer til den højeste alderspension for en enlig. Der kan ydes midlertidig overgangshjælp (pension de survie temporaire/tijdelijk overlevingspensioen) til en efterlevende ægtefælle, som ikke eller ikke længere har ret til efterladtepension. Der kan navnlig udbetales en ydelse over 12 måneder til ægtefæller, der ikke har ret til efterladtepension. Pensionen udbetales også over en periode på 12 måneder, hvis den efterlevende ægtefælle er under 45 år og ikke længere har ret til tidlig udbetaling af efterladtepension. I et sådant tilfælde nedsættes pensionsbeløbet efter 12 måneder. Begravelseshjælp Hvis en forsikret person dør uden for arbejdssammenhæng, udbetales der begravelseshjælp (allocation pour frais funéraires/uitkering voor begrafeniskosten). Det er et fast beløb på 148,74EUR, som ikke er dyrtidsreguleret. For ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme, se afsnittet om ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Du skal indsende pensionsansøgningen til den nationale pensionskasse (Office national des pensions/rijksdienst voor Pensioenen ONP/RVP) eller til de kommunale myndigheder på dit bopælssted. Hvis du er bosat i en anden medlemsstat, skal du indsende ansøgningen til den kompetente pensionsinstitution i dette land. Ansøgningen om overgangshjælp skal indgives inden 12 måneder efter ægtefællens død. Ægtefællen efter en pensionist skal imidlertid ikke indgive ansøgning om overgangshjælp eller efterladtepension, da vedkommende automatisk vil få tilkendt en af ydelserne. Du kan få udbetalt din pension på to måder. Du kan få den udbetalt pr. postanvisning, som kan indløses på postkontorerne, eller du kan få den overført til en postgirokonto eller en bankkonto, der er oprettet i dit navn. Juli

19 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdsulykker En arbejdsulykke beskrives som "enhver ulykke, som en arbejdstager kommer ud for under eller som følge af opfyldelsen af arbejdskontrakten, og som påfører en skade". Alle arbejdstagere, herunder elever og huslige medhjælpere, er omfattet af forsikringen mod arbejdsulykker og ulykker på vej til og fra arbejdet. Erhvervssygdomme Alle arbejdstagere samt arbejdsløse og uarbejdsdygtige, der er under uddannelse eller omskoling, er forsikret mod erhvervssygdomme. De anerkendte erhvervssygdomme er opført på en officiel fortegnelse, der kan ses på Erhvervssygdomsfondens (Fonds des maladies professionnelles/fonds voor de beroepsziekten FMP/FBZ) websted på følgende adresse: (på tysk, fransk og nederlandsk). Hvis erhvervssygdommen er opført på listen, og personen, der er blevet syg, arbejder i en sektor, hvor den pågældende er udsat for risikoen, vil sygdommen blive anerkendt som erhvervssygdom. Hvis sygdommen ikke står på risikolisten, har den pågældende også mulighed for at føre bevis for, at han har været udsat for en risiko, og at der findes en årsagssammenhæng mellem eksponeringen og sygdommen. Arbejdsgiveren skal tegne en forsikring hos Erhvervssygdomsfonden, som er den institution, der tilkender ydelser. Hvad dækker ordningen? Arbejdsulykker I forbindelse med en arbejdsulykke kan der søges om følgende ydelser: dagpenge ved midlertidig eller varig fuldstændig eller delvis uarbejdsdygtighed samt om nødvendigt ved behov for varig bistand fra andre refusion af udgifter til lægebehandling og lignende refusion af befordringsudgifter særlige ydelser i tilfælde af dødsfald. Dagpenge ved uarbejdsdygtighed I den periode, hvor du er midlertidigt fuldstændig uarbejdsdygtig, får du udbetalt 90 % af den gennemsnitlige dagløn. Der udbetales også dagpenge ved midlertidig delvis uarbejdsdygtighed. Hvis du genoptager dit arbejde på deltid, får du udbetalt dagpenge svarende til forskellen mellem lønnen før ulykken og den løn, du får udbetalt, når du genoptager dit arbejde. Juli

20 Efter en vis tid kan du enten genoptage dit arbejde, eller uarbejdsdygtigheden kan være varig. Man siger, at den "konsolideres". Fra og med datoen for konsolideringen og i 3 år derefter får du udbetalt en årlig ydelse. I løbet af denne periode kan din situation tages op til revurdering. Dagpengenes størrelse afhænger af invaliditetsgraden og af den løn, som du havde ret til i året forud for ulykkestilfældet (grundløn). Efter 3 års forløb ændres ydelsen til en livsvarig rente. Hvis invaliditetsgraden er på mindst 19 %, kan du ansøge om at få betalt 1/3 af rentekapitalen. Hvis der ydes pleje af en anden person, udbetales der en supplerende ydelse (allocation complémentaire/aanvullende uitkering), som svarer til højst 12 gange den gennemsnitlige månedlige garanterede indtægt afhængigt af behovet. Ydelsen er indeksreguleret fra begyndelsen af ydelsesperioden og ophører pr. den 91. hospitalsindlæggelsesdag. Det er tilladt også at have erhvervsarbejde. Der er dog begrænsning for kombinationen med ydelser i forbindelse med sygdom, invaliditet, pension og andre pensioner for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Dagpenge ved midlertidig uarbejdsdygtighed udbetales på samme tidspunkt som lønnen. Efter konsolideringen udbetales de hvert kvartal eller hver måned alt efter omstændighederne. Sygehjælp Den tilskadekomne ved en arbejdsulykke har ret til at få refunderet udgifter til hospitalsindlæggelse, fysioterapi, lægebehandling, kirurgisk behandling, tandlægebehandling samt lægemidler og ortopædiske artikler. Der kan ikke pålægges den tilskadekomne nogen omkostninger. Behandlingen refunderes efter de gældende sygeforsikringstakster, og forsikringsinstitutionen skal betale tillægget ("egenbetalingen"). Den tilskadekomne kan i princippet selv vælge læge eller sygehus. Den forsikrede og dennes familiemedlemmer har på visse betingelser ret til at få refunderet befordringsudgifter. Arbejdsulykke med dødelig udgang En arbejdsulykke eller en ulykke på vej til og fra arbejde, som medfører den tilskadekomnes død, giver ret til følgende ydelser: begravelseshjælp (indemnité pour frais funéraires/begrafenisvergoeding), der svarer til 30 gange den gennemsnitlige dagløn refusion af samtlige udgifter til transport af afdøde til begravelsessted (herunder de administrative formaliteter) en livsvarig rente til ægtefællen, som svarer til 30 % af afdødes løn en midlertidig rente til børnene, som svarer til 15 % (hvis børnene har mistet en af forældrene) eller 20 % (hvis børnene har mistet begge forældre) af afdødes løn. Renten udbetales under alle omstændigheder, indtil børnene er fyldt 18 år, eller indtil de ikke længere har ret til familieydelser. Livrenter ved ulykkestilfælde med dødelig udgang udbetales hvert kvartal eller hver måned. Juli

21 Erhvervssygdomme I tilfælde af erhvervssygdom tilkendes følgende ydelser: dagpenge ved midlertidig eller varig fuldstændig eller delvis uarbejdsdygtighed, og i alvorlige tilfælde ved behov for varig bistand fra andre dagpenge, når erhvervsudøvelsen som en forebyggende foranstaltning må ophøre midlertidigt eller endeligt. Erhvervssygdomsfonden (Fonds des maladies professionnelles/fonds voor de Beroepsziekten FMP/FBZ) kan give tilladelse til, at arbejdstageren ophører med at arbejde, hvis en læge konstaterer, at den pågældende er disponeret for en erhvervssygdom eller har de første symptomer herpå. I så fald har den forsikrede ret til dagpenge ved fuldstændig, midlertidig uarbejdsdygtighed. Han/hun kan endvidere være berettiget til omskoling erstatning i tilfælde af den forsikredes død som følge af en erhvervssygdom refusion af udgifter til lægebehandling og lignende. Den forsikrede kan frit vælge, hos hvilken læge han/hun ønsker behandling. Den pågældende har ret til at få refunderet alle udgifter ifølge de fastsatte takster refusion af udgifter til befordring til behandling af erhvervssygdommen. Ydelserne beregnes og tildeles på samme måde som for arbejdsulykker. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Arbejdsulykker Det er din arbejdsgiver, som skal tegne denne forsikring hos en anerkendt forsikringsinstitution eller en anerkendt fælles forsikringskasse. Arbejdsgiveren skal anmelde alle arbejdsulykker til forsikringsselskabet inden 8 dage, og i visse tilfælde skal de også anmeldes til arbejdstilsynet. Det skal ske på en særlig blanket eller elektronisk. Hvis arbejdsgiveren ikke gør det, kan arbejdstageren eller et familiemedlem gøre det. En lægeerklæring skal så vidt muligt vedlægges anmeldelsen. Invaliditetsgraden, grundlønnen og konsolideringsdatoen indføres i en aftale mellem forsikringsselskabet og skadelidte og "stadfæstes" af forsikringskassen for arbejdsulykker (Fonds des accidents de travail/fonds voor Arbeidsongevallen FAT/FAO). Hvis du ikke er enig i forsikringsinstitutionens forslag, kan du indbringe sagen for arbejdsretten. Hvis arbejdsgiveren eller dennes forsikringsinstitution imidlertid har sin egen godkendte læge, lægetjeneste eller sit eget godkendte hospital, gælder den tilskadekomnes frie valg ikke. Disse ydelser er gratis. Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til din arbejdsgivers forsikringsinstitution. I tilfælde af problemer kan du kontakte FAT/FAO. Erhvervssygdomme Den sygdomsramte eller en befuldmægtiget (som for eksempel dennes gensidige forsikringskasse) sender ansøgningen om dagpenge til Erhvervssygdomsfonden Juli

22 (Fonds des maladies professionnelles/fonds voor de Beroepsziekten FMP/FBZ). Ansøgningen skal indgives på en blanket, som udleveres af FMP/FBZ. Hvis der sker en ændring i sygdomstilstanden, kan FMP/FBZ foretage en revurdering af invaliditetsgraden på den sygdomsramtes begæring eller af egen drift. Juli

23 Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Du har ret til familieydelser, hvis du har lønnet beskæftigelse, eller hvis du er arbejdsløs, invalid eller pensionist. Der skal bestå et familiemæssigt eller juridisk bånd mellem dig og barnet. Hvis flere personer har ret til familieydelser for samme barn, gælder der prioritetsregler. Der kan gælde særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Du kan også hente oplysninger i bilaget om social beskyttelse til selvstændige erhvervsdrivende, som er udarbejdet af MISSOC. Aldersgrænser Du har ret til familieydelser til uddannelsesformål for alle dine børn, indtil den 31. august i det år, hvor de fylder 18 år. Efter dette tidspunkt kan du få familieydelser til dine børn: indtil det fyldte 25. år for børn under anerkendt og kontrolleret lærlingeuddannelse indtil det fyldte 21. år for børn, der har en lidelse, som giver sig udslag i fysisk eller psykisk handicap eller har følger for deres aktivitets- og deltagelsesmuligheder eller for deres familiemæssige omgivelser indtil det fyldte 25. år for studerende og praktikanter, der arbejder på en afhandling, der afslutter en højere uddannelse eller er praktikanter til en offentlig stilling indtil det fyldte 25. år for unge, der er tilmeldt som arbejdssøgende, og som har afsluttet deres studier og indleveret sin afhandling eller en lærlingeuddannelse eller praktikanter, dog højst i 360 dage efter studiernes og indleveringen af afhandlingen, efter praktikperioden eller lærlingeuddannelsens afslutning. I princippet skal barnet opfostres i Belgien og, alt efter omstændighederne, gennemføre sin skolegang der. Ikke desto mindre finder denne territorialitetsbestemmelse ikke anvendelse, hvis barnet opfostres eller går i skole i en af medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i et land som Belgien har aftaler med angående udførsel af børnepenge. Forældreorlovsydelse Efter den belgiske lovgivning kan man få udbetalt forældreorlovsydelse. For at opnå disse ydelser skal du være en forælder, der har fuldtids- eller deltidsarbejde i den private eller offentlige sektor, og som afbryder sin karriere for at passe et mindreårigt barn. Du skal desuden: have været på orlov (højst tre måneder, når du afbryder et fuldtidsjob, højst seks måneder i forbindelse med et deltidsjob) siden barnets fødsel eller adoption, og inden barnet fylder seks år (otte år i tilfælde af adoption eller fysisk eller mentalt handicap på mindst 66 %) Juli

24 dokumentere 12 måneders beskæftigelse i de 15 måneder forud for meddelelsen til arbejdsgiveren. Hvad dækker ordningen? For hvert barn, der giver ret til ydelser, har du ret til familieydelser, hvis størrelse afhænger af barnets status. Fra og med det tredje barn ydes et fast børnetilskud. Du kan se, hvilket beløb du har ret til for dine børn, på det nationale familieydelseskontor for arbejdstagere (Office national des allocations familiales pour travailleurs salariés/rijksdienst voor Kinderbijslag voor Werknemers ONAFTS/RKW), der foretager en elektronisk beregning: Retten til de almindelige børnetilskud fastsættes for hvert kvartal på grundlag af den enkeltes forhold i en "referencemåned". Referencemåneden er den anden måned i det forudgående kvartal for personer, som allerede havde ret til børnetilskud, eller den måned, hvor der for første gang erhverves ret til børnetilskud. Du har ret til alderstillæg, når dine børn fylder 6, 12 og 18 år. Der udbetales særlige tillæg for handicappede børn, børn af arbejdsløse, der har været fuldtidsarbejdsløse i mere end syv måneder, børn af pensionister og for børn af arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige. Forhøjede børnetilskud udbetales til børn, der har mistet en af forældrene, når den efterlevende forælder hverken har giftet sig igen eller lever i et faktisk ægteskabslignende forhold. Tidligere arbejdsløse og tidligere invalide, der har påbegyndt en ny aktivitet, har under visse betingelser ret til familieydelser i en periode på højst to år. Tillæg, der er knyttet til den modtagerens sociale og erhvervsmæssige situation (tillæg til børn af arbejdsløse og af pensionister og tillæg til børn af arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige) er baseret på en behovsvurdering på grundlag af husstandsindkomsten. Når du har ret til et tillæg, fordi alle de lovmæssige og andre betingelser er opfyldt i en bestemt måned, vil tillægget blive udbetalt på den første dag i den efterfølgende måned for resten af det pågældende kvartal samt for det efterfølgende kvartal. Retten til et tillæg vil herefter kunne bevares for et kvartal ad gangen, såfremt de lovmæssige og andre betingelser er opfyldt i den anden måned i det forudgående kvartal. Tillæggene til handicappede børn og de forhøjede børnetilskud bortfalder med virkning fra den måned, der følger efter den måned, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt. Ydelser ved fødsel og adoption Der udbetales en barselsydelse (allocation de naissance/kraamgeld) ved et barns fødsel. Endelig udbetales der på visse betingelser adoptionsydelse (prime d adoption/adoptiepremie) ved adoption af et barn. Forældreorlovsydelse Ved fuldtidsarbejde er ydelsen 741,40EUR, hvis arbejdet afbrydes helt, eller 370,69EUR (for personer under 50 år), hvis arbejdet afbrydes på halv tid. Juli

25 Hvordan får du adgang til familieydelser? For at få udbetalt familieydelser skal du indsende en ansøgning til den familieydelseskasse, som din arbejdsgiver er tilsluttet. Din arbejdsgiver kan oplyse dig om adressen på denne kasse, som vil kunne give dig yderligere oplysninger. Familieydelserne udbetales til den person, som tager sig af barnet, dvs. normalt moderen. Gifte børn og børn, der er myndige eller er fyldt 16 år, og som ikke bor hjemme, og som ikke bor sammen med den person, der er ansvarlig for deres uddannelse, og børn, som selv har børn, hvortil der udbetales familieydelser, får udbetalt familieydelserne til sig selv. Ansøgning om barselsydelse indgives til de familieydelseskasser, der er ansvarlige for udbetaling af familieydelser. Der kan ansøges om barselsydelse fra og med svangerskabets 6. måned, og ydelsen udbetales to måneder før den forventede nedkomst. I forbindelse med forældreydelser skal du informere arbejdsgiveren i overensstemmelse med de fastlagte krav og indsende de nødvendige dokumenter til det nationale institut for beskæftigelse. Juli

26 Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Arbejdsløshedsunderstøttelse Normalt er alle lønmodtagere forsikret mod arbejdsløshed uanset antallet af arbejdstimer pr. dag eller pr. uge. Offentligt ansatte kan ligeledes få arbejdsløshedsunderstøttelse efter ensidig opsigelse af arbejdsforholdet. For at have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse (allocations de chômage/ werkloosheidsuitkeringen) skal du opfylde følgende betingelser: Du skal have arbejdet et bestemt antal dage (mellem 312 og 624) i en vis periode (mellem 18 og 36 måneder), før du ansøger om arbejdsløshedsunderstøttelse. Periodens længde afhænger af din alder. Arbejdsperioder i andre medlemsstater kan medregnes, men du skal være blevet arbejdsløs i Belgien. Du skal være uforskyldt arbejdsløs og uden løn. Du skal tilmeldes som arbejdssøgende på det kompetente arbejdsformidlingskontor, og du skal være rede til at svare på ethvert relevant arbejdstilbud, ethvert uddannelsestilbud og, når du er fyldt 45 år, på ethvert omskolingstilbud. I Flandern er den kompetente arbejdsformidling VDAB, i Bruxelles Actiris og i Vallonien FOREM. Du skal være aktivt arbejdssøgende. Efter en vis tids arbejdsløshed skal du møde til en samtale og dokumentere din arbejdssøgning. Du vil evt. blive bedt om at indgå en skriftlig aftale, som efterfølgende vil blive evalueret. Du skal være arbejdsdygtig. Du skal være under 65 år (både kvinder og mænd). Du skal have fast bopæl og opholde dig i Belgien. Der findes ingen arbejdsløshedsunderstøttelse for selvstændige erhvervsdrivende, kun en særydelse i forbindelse med konkurs. Yderligere oplysninger fås hos de kompetente institutioner. Arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedsbidrag Arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud (régime de chômage avec complément d'entreprise/stelsel van werkloosheid met bedrijfstoeslag) er en ordning, der i tilfælde af afskedigelse giver visse ældre arbejdstagere mulighed for ud over arbejdsløshedsunderstøttelsen at få en supplerende ydelse, der betales af arbejdsgiveren eller af en fond på vegne af arbejdsgiveren. Arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud er ikke en førtidspension, ordningen omfatter kun arbejdstagere i den private sektor. For at være berettiget til denne arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud skal du: være fyldt 60 år (lavere alder tillades i tilfælde af langt erhvervsforløb) være blevet afskediget, dvs. at arbejdsgiveren enten giver dig et opsigelsesvarsel eller bryder din ansættelseskontrakt mod betaling af en godtgørelse for ophævelse af ansættelsesforholdet. have ret til arbejdsløshedsunderstøttelse Juli

27 trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren er forpligtet til at ansætte en ny medarbejder efter den person, der får udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud. Hvis du afskediges fra en virksomhed, der er anerkendt som værende i vanskeligheder, skal du være fyldt 52 år. Hvis du afskediges fra en virksomhed, der angiveligt gennemfører en omorganiseringsproces, skal du være mellem 52 og 55 år (i særlige tilfælde 50 år, hvilket afgøres af et rådgivende udvalg). I disse tilfælde er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at erstatte den person, der er blevet afskediget. Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelse Dagpengebeløbet afhænger af den lediges gennemsnitlige dagløn, familiemæssige situation og arbejdsløshedens varighed. Når en ledig er enlig familieforsørger, har den pågældende ret til 60 % af den tidligere indtægt, dog højst 54,71 EUR og mindst 41,95 EUR. En ledig uden forsørgerpligt har ret til 60 % af den tidligere indtægt i det første arbejdsløshedsår (dog højst 54,71 EUR og mindst 35,24 EUR) og derefter 55 % (dog højst 42,73 EUR). En ledig uden forsørgerpligt, som bor sammen med andre, der har en indkomst, har ret til 60 % af den tidligere indtægt i det første arbejdsløshedsår (dog højst 54,71 EUR og mindst 26,42 EUR) og derefter 40 % (dog højst 31,77 EUR og mindst 26,42 EUR). Herefter modtager den ledige et fast beløb på 18,61 EUR. Arbejdsløse på 50 år og derover, der har arbejdet i mindst 20 år, får et anciennitetstillæg eller et tillæg for genoptagelse af arbejdet. En deltidsarbejdsløs kan i nogle tilfælde få en supplerende understøttelse. Beløbet afhænger af, hvor mange timer den pågældende har arbejdet. Arbejdstagere, der uforskyldt har fået deres arbejdskontrakt midlertidigt suspenderet, kan få en midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse (allocation de chômage temporaire/ tijdelijke werkloosheidsuitkering) for hver dag, den er helt suspenderet. Unge, der er under 30 år, når ansøgningen indgives, og som stadig er fuldtidsarbejdsløse, efter at de er gået ud af skolen, kan efter en karensperiode få en fast integrationsydelse, hvis de opfylder alle de lovfæstede betingelser med hensyn til alder, tidligere uddannelse osv. Nogle deltidsarbejdstagere har, selv om de er fuldtidsarbejdsløse, kun ret til en ydelse, som svarer til deres arbejdstid. Kombination med andre ydelser og arbejdsindtægter Mulighederne for kombination med andre socialsikringsydelser er begrænsede. Kombination med indkomst fra erhvervsarbejde er også begrænset til bestemte tilfælde. Når en person har arbejdsindtægter fra en "bibeskæftigelse", som har været gennemført i mindst tre måneder før arbejdsløsheden, og som fortsætter efter arbejdsløsheden, er kombination mulig for op til 130 % af den højeste daglige arbejdsløshedsunderstøttelse for en person med forsørgerpligt. Ved arbejdsindtægter fra "lejlighedsvis" beskæftigelse, som gennemføres under arbejdsløshed, mister den Juli

28 pågældende kun den daglige arbejdsløshedsunderstøttelse for dagene i beskæftigelse i løbet af en måned og opretholder ydelsen for de resterende dage. Afslag på understøttelsen og sanktioner Hvis du er uden arbejde, fordi du har opgivet din beskæftigelse uden grund eller fordi du selv er skyld i afskedigelsen, eller du som arbejdsløs har afslået passende arbejde eller uddannelse i ledighedsperioden (f.eks. manglende samarbejde fra din side i en bestemt aktiv jobsøgningsprocedure eller i forbindelse med indplacering), eller fordi du ikke har gjort en tilstrækkelig indsats for at finde et job, vil du i en begrænset periode ikke få udbetalt understøttelse. Arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud Et virksomhedstilskud (complément d entreprise/bedrijfstoeslag lægges til arbejdsløshedsunderstøttelsen svarende til halvdelen af forskellen mellem nettoindtægten (øvre grænse) og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Tilskuddet udbetales af arbejdsgiveren. De 60 % gælder uanset familiemæssig situation og forbliver uændret i hele perioden med arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstilskud. Den løn, der lægges til grund, er den bruttoløn (maksimalt 2 093,32 EUR), du har fået i dit sidste job. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Du skal indsende en ansøgning til den institution, som udbetaler arbejdsløshedsunderstøttelse (allocations de chômage/werkloosheidsuitkeringen). Afgørelser om tilkendelse af arbejdsløshedsunderstøttelse træffes af arbejdsdirektoratet (Office national pour l emploi/rijksdienst voor Arbeidsvoorziening ONEM/RVA), og understøttelsen udbetales enten af private institutioner under fagforeningerne (CSC/AVC, FGTB/ABVV, CGSLB/ACLVB) eller af den offentlige institution, hjælpekassen for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse (Caisse auxiliaire de paiement des allocations de chômage/hulpkas voor Werkloosheidsuitkeringen CAPAC/HVW). Den arbejdsløse kan frit vælge, hvilken institution der skal udbetale understøttelsen, og kan på ethvert tidspunkt skifte institution. Juli

29 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Generel ordning Det almindelige system sikrer en ret til social integration gennem beskæftigelse eller integrationsydelse (revenu d'intégration/leefloon), som muligvis er koblet sammen med et integrationsprojekt. Integrationsydelsen skal sikre en mindsteindtægt for personer uden tilstrækkelige midler, som ikke kan fremskaffe dem ved egen indsats eller på andre måder. En person betragtes som værende værdigt trængende, hvis undersøgelsen af de sociale og indtægtsmæssige forhold viser, at den pågældendes midler er lavere end integrationsydelsen. For at opnå integrationsydelse skal ansøgeren være fyldt 18 år (myndighedsalderen) med tre undtagelser: mindreårige, der er frigjort fra ægteskab, enlige, der har forsørgerpligt, og gravide mindreårige. Der er ingen aldersmæssig begrænsning. Ansøgeren skal bevise sin vilje til at arbejde, medmindre dette ikke er muligt af sundhedsmæssige eller rimelige årsager. Garanteret mindsteindtægt til ældre Det er en særlig tilskudsordning for mindrebemidlede ældre. Du er berettiget til denne ydelse (garantie de revenus aux personnes âgées/ inkomensgarantie voor ouderen) ved det fyldte 65. år. Om du vil få bevilget den garanterede mindsteindtægt til ældre (almindelig kendt som GRAPA), afhænger af din samlede indkomst fra forskellige kilder (pension, fast ejendom, erhvervsindtægt, udbytte og kapitalvinding osv.). Dine ressourcer bliver delvist fratrukket GRAPAgrundbeløbet. Du skal i praksis være bosat i Belgien for at få dette tilskud. Lønkompensationsydelse Lønkompensationsydelsen (allocation de remplacement de revenus/inkomensvervangende tegemoetkoming) tildeles handicappede, hvis fysiske eller psykiske tilstand har nedsat deres erhvervsevne til en tredjedel eller derunder af, hvad en arbejdsdygtig person ville kunne tjene på det almindelige arbejdsmarked. Hvis du ønsker at få lønkompensationsydelse, skal du være mellem 21 og 65 år, være bosat i Belgien og rent faktisk opholde dig i Belgien. En person, der har ret til lønkompensationsydelse før de 65 år, kan dog fortsætte med at få ydelsen efter den alder. En handicappet person skal endvidere have en af de i lovgivningen fastsatte nationaliteter. Andre ydelser Der er også andre mindsteindtægtydelser, navnlig garanterede familieydelser prestations familiales garanties/gewaarborgde gezinsbijslag). Integrationsydelse (allocation d'intégration/integratietegemoetkoming og tillæg for pleje af ældre Juli

30 (allocation pour l'aide aux personnes âgées/tegemoetkoming voor hulp aan bejaarden) beregnes på grundlag af indtægt, men anses for at være l ydelser til langtidspleje Hvad dækker ordningen? Generel ordning Den månedlige integrationsydelse (revenu d'intégration/leefloon) er for en: samlevende person: 523,74 EUR enlig: 785,61 EUR person med forsørgerpligt: 1 047,48 EUR. Ydelsen udbetales på ubestemt tid, forudsat at betingelserne er opfyldt. Tillægget kan kombineres med familieydelser til børn overfor hvem der består forsørgerpligt. Hvis ansøgeren ikke har nogen indkomst vil han/hun få bevilget det fulde beløb i den kategori han/hun hører hjemme. Hvis Hans/hendes indtægt er under den fastsatte grænse i den pågældende kategori, får han/hun udbetalt forskellen således at han/hun kommer op på grænsebeløbet. Jo højere indkomsten bliver, jo lavere bliver det udbetalte beløb. Varmetilskud ydes af de offentlige centre for socialhjælp (PCSA) (Centre public d'action sociale/openbaar Centrum voor Maatschappelijk Welzijn - CPAS/OCMW). De føderale organer tilskud til installation, flytning og husleje. Denne ordning findes kun på regionalt plan. Der er også særlige rettigheder med hensyn til lægehjælp. Garanteret mindsteindtægt til ældre Den månedlige garanterede mindsteindtægtsydelse (garantie de revenus aux personnes âgées/inkomensgarantie voor ouderen) til ældre fastlægges på baggrund af modtagerens familieforhold: enlig: 934,61EUR samlevende person: 623,07EUR husstand (for to samlevende modtagere): 1 246,14EUR. Modtageren har også ret til sygehjælp. Ydelsen udbetales på ubestemt tid, forudsat at betingelserne er opfyldt. Lønkompensationsydelse Det månedlige grundbeløb fastlægges på baggrund af den handicappedes familieforhold: Gruppe A: 524 EUR Gruppe B: 786 EUR Gruppe C: EUR. Ved beregningen af ydelsen tages der hensyn til den handicappedes indtægt samt den persons indtægt, som den pågældende bor sammen med. Der foretages dog visse nedsættelser af disse indtægter. Juli

31 Når ydelsen er bevilget, udbetales den, så længe der ikke er væsentlige ændringer i den handicappedes forhold. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Generel ordning Integrationsydelsen bevilges lokalt af offentlige centre for social bistand (Centre public d'action sociale/openbaar Centrum voor Maatschappelijk Welzijn CPAS/OCMW) på grundlag af en vurdering af krav eller en vurdering på eget initiativ. Centrets socialrådgivere gennemfører en undersøgelse af de sociale og indtægtsmæssige forhold. Ansøgeren har ret til at blive hørt inden afgørelsen træffes. Centrets socialbistandsråd skal træffe en afgørelse senest 30 dage efter ansøgningen. Ydelsen tildeles fra den dag, hvor du søger om den. Den første udbetaling skal ske senest 15 dage efter, at afgørelsen er truffet. Garanteret mindsteindtægt til ældre Det vil automatisk blive undersøgt, om du har ret til dette økonomiske tilskud, hvis du får udbetalt pension, handicapydelse eller integrationsindtægt. Hvis du ikke får nogen af disse ydelser, skal du selv indsende en ansøgning til den kommunale forvaltning eller til den nationale pensionskasse (Office national des pensions). Den nationale pensionskasse (Office national des pensions/rijksdienst voor Pensioenen ONP/RVP) vurderer efter en undersøgelse af ansøgerens og evt. den samlevende persons indtægtsmæssige forhold, om en person er værdigt trængende. Lønkompensationsydelse Ansøgningen om lønkompensationsydelse (allocation de remplacement de revenus/inkomensvervangende tegemoetkoming) skal indgives til borgmesteren i den kommune, hvor den handicappede er tilmeldt folkeregistret eller udlændingeregistret. Generaldirektoratet for handicappede (Direction générale Personnes handicapées/directie-generaal Personen met een Handicap) er ansvarligt for både den administrative (støtteberettigelse, familiesituation og betingelser for støtteberettigelse) og lægelige undersøgelse, som gennemføres af en læge hos myndighederne eller en udpeget læge. Juli

32 Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Der er ingen specifik lovgivning på nationalt plan. Visse ydelser er dog omfattet af lovgivningen sygdom og invaliditet og om garanti for forsørgelseshjælp garanti for forsørgelseshjælp. Syge- og invalideforsikring En person, der er omfattet af en sygeforsikring (arbejdstagere med ansættelseskontrakt og grupper, der kan sidestilles hermed), og som ikke kan klare hverdagen, kan modtage visse ydelser. For at modtage disse kontantydelser skal du være mellem 15,5 år og pensionsalderen. Du skal lide af manglende eller nedsat autonomi. Ydelsen tildeles på baggrund af en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Plejeforsikring (regional) På føderalt niveau (det flamske fællesskab) er der en obligatorisk social sikringsordning i form af en plejeforsikring (Zorgverzekering/Assurance soins). Denne plejeforsikring giver ret til at få en plejeforsikringskasse til at tage ansvar (i form af en månedlig ydelse) for betalingen af visse omkostninger i forbindelse med leveringen af bistand og tjenester af ikke-lægelig karakter. Karenstiden, inden du har ret til plejeforsikring, er fem års uafbrudt bopæl i den flamske region eller den tosprogede region i hovedstaden Bruxelles, og du skal være medlem af en godkendt plejeforsikringskasse. Du skal også være i en alvorlig og langvarig situation med nedsat autonomi, dvs. du skal have behov for hjælp fra familie, venner eller plejere for at klare hverdagen. Der er ingen aldersmæssig grænse for, hvor længe man kan modtage plejeydelsen. Minimumsalderen er 25 år, men i nogle tilfælde kan du modtage ydelser, selvom du er under 25 år. Integrationsydelse og tillæg for pleje af ældre Integrationsydelsen (allocation d'intégration/integratietegemoetkoming) og tillægget for pleje af ældre (allocation pour l'aide aux personnes âgées/tegemoetkoming voor hulp aan bejaarden) er indtægtsbestemte socialbistandsordninger. Integrationsydelsen bevilges til handicappede, der på ansøgningstidspunktet er mellem 21 og 65 år, og som har manglende eller nedsat autonomi. Integrationsydelsen tilkendes kun, hvis modtagerens indkomst ikke overstiger et bestemt loft. Tillægget for pleje af ældre bevilges til handicappede, der er fyldt 65 år, som ikke modtager lønkompensationsydelse lønkomsensationsydelse (allocation de remplacement de revenus/ inkomensvervangende tegemoetkoming) eller integrationsydelse, og som har manglende eller nedsat autonomi. Juli

33 Hvad dækker ordningen? Syge- og invalideforsikring I medfør af syge- og invaliditetsforsikringen kan der modtages forskellige naturalydelser, f.eks. sygepleje i hjemmet for meget afhængige patienter. Forsikringen dækker en del af de faste omkostninger til denne pleje afhængigt af patientens fysiske tilstand. Pleje på plejehjem er også omfattet. Handicappede med forsørgerpligt, som opfylder betingelserne for anerkendelsen af behovet for hjælp fra andre, har ret til et fast beløb på 13,25EUR om dagen. Plejeforsikring (regional) Plejeforsikringen omfatter via en kontantydelse hjælp og bistand af ikke-lægelig karakter fra andre til personer med nedsat autonomi på et plejehjem, i en plejebolig eller i eget hjem. For fællesskabsbaseret pleje og hjemmepleje svarer ydelsen til et fast månedligt beløb på 130EUR. Det samme beløb udbetales, hvis personen har bopæl i en anden institution end en beskyttet bolig. Ydelsen udbetales til brugeren i en periode på op til 36 måneder i tilfælde af fællesskabsbaseret pleje og hjemmepleje. Der er ikke fastsat grænser for ydelsens varighed. Integrationsydelse og tillæg for pleje af ældre Disse ydelser skal bruges til at dække de yderligere omkostninger, der opstår som følge af manglen på autonomi. Ydelserne beregnes som et engangsbeløb og afhænger af plejekategorien. Integrationsydelsen (allocation d'intégration/integratietegemoetkoming) reduceres med 28 %, hvis den pågældende bor på en institution, der helt eller delvist finansieres af offentlige midler. Ydelserne udbetales, så længe de lægelige og administrative betingelser opfyldes. Hvordan får du adgang til langtidspleje? Ydelser vurderes på grundlag af en vurdering af behovet for langtidspleje. Vurderingen af dit behov for pleje foretages ud fra bestemte indikatorer. Syge- og invalideforsikring I tilfælde af sygepleje i hjemmet vurderes behovet af en sygeplejerske eller en praktiserende læge. I tilfælde af hjælp fra andre udføres vurderingen af den lægelige rådgiver og statens institut for sygdoms- og invaliditetsforsikring (Institut National d'assurance Maladie-Invalidité/Rijksinsituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering INAMI/RIZIV). Juli

34 Plejeforsikring (regional) I tilfælde af fællesskabsbaseret pleje og hjemmepleje foretages vurderingen af en professionel plejeorganisation eller -leverandør, som er godkendt til at afgøre graden og varigheden af den nedsatte autonomi. Plejekategorien dokumenteres ved hjælp af en attest udstedt af det føderale ministerium for socialsikring (SPF Sécurité Sociale/FOD Sociale Zekerheid), sygekassen, hjemmeplejen, børnetilskudskassen, hvis det er relevant, eller en godkendt bisidder, der er valgt af den pågældende person eller dennes repræsentant. I tilfælde af pleje på plejehjem dokumenteres plejekategorien ved hjælp af en attest vedrørende ophold på en anerkendt institution. Integrationsydelse og tillæg for pleje af ældre Graden af nedsat autonomi afgøres af en udpeget læge eller et tværfagligt team under ledelse af generaldirektoratet for handicappede under det føderale ministerium for socialsikring. Juli

35 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider Arbejdstagere Det føderale ministerium for socialsikring Service public fédéral Sécurité sociale (SPF Sécurité sociale) Federale Overheidsdienst Sociale Zekerheid (FOD Sociale Zekerheid) Finance Tower Boulevard du Jardin Botanique/Kruidtuinlaan 50, boîte/bus Bruxelles Nærmere oplysninger om den belgiske socialsikring findes på SPF sécurité sociale s websted: Tilmelding til den belgiske sociale sikringsordning Den almindelige sociale sikringsordning for arbejdstagere Office national de sécurité sociale (ONSS) Rijksdienst voor sociale zekerheid (RSZ) Landesamt für Soziale Sicherheit (LSS) Det nationale socialsikringskontor inddriver bidrag og fordeler dem til de øvrige institutioner. Place Victor Horta/Victor Hortaplein 11 B-1060 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] Social sikringsordning for arbejdstagere, der er beskæftiget uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdet og Schweiz Office de sécurité sociale d outre mer (OSSOM) Dienst voor de overzeese social zekerheid (DOSZ) Amt Für Überseeische Soziale Sicherheit (AÜSS) Avenue Louise/Louisalaan 194 B-1050 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] Forvaltningen af den sociale sikring Tildeling og udbetaling af ydelserne varetages af forskellige specialiserede institutioner. Juli

36 Dagpenge ved sygdom og barsel og dermed ligestillede ydelser ved faderskab samt ydelser ved invaliditet Den almindelige ordning for arbejdstagere Statens institut for sygdoms- og invaliditetsforsikring Institut national d assurance maladie invalidité (INAMI) Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering (RIZIV) Avenue de Tervueren/Tervurenlaan 211 B-1150 Bruxelles Tlf. omstillingen: (32-2) Fax: (32-2) Information om sundhedsydelser: Tlf.: (32-2) Information om kontantydelser ved sygdom, barsel og faderskab: Tlf.: (32-2) / Listen over samtlige forsikringsinstitutioner findes på INAMI s websted på: Alliance nationale des mutualités chrétiennes/landsbond der Christelijke Mutualiteiten: / Union nationale des mutualités neutres/landsbond van de Neutrale Ziekenfondsen: / Union nationale des mutualités socialistes/nationaal Verbond van Socialistische Mutualiteiten: / Union nationale des mutualités libérales/landsbond van Liberale Mutualiteiten: / Union nationale des mutualités libres/landsbond van de Onafhankelijke Ziekenfondsen: Caisse auxiliaire d assurance maladie invalidité (CAAMI) Hulpkas voor ziekte- en invaliditeitsverzekering (HZIV) Hilfskasse für Kranken- und Invalidenversicherung (HKIV): Rue du Trône/Troonstraat 30A B-1000 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) Caisse des soins de santé de la SNCB Holding Kas der Geneeskundige Verzorging van de NMBS Holding Rue de France/Frankrijkstraat 85 B-1060 Bruxelles Tlf. : (32-2) Fax : (32-2) Juli

37 Sømænd Caisse de secours et de prévoyance en faveur des marins (CSPM) Hulp- en voorzorgskas voor zeevarenden (HVKZ) "Maritiem Huis" Olijfakstraat 1-13 Postbus 1 B-2060 Antwerpen 6 Tlf.: (32-3) Fax: (32-3) Ydelser ved arbejdsulykker Arbejdsulykkesfonden Fonds des accidents de travail (FAT) Fonds voor arbeidsongevallen (FAO) Fonds für Arbeitsunfälle (FAF) Rue du Trône/Troonstraat 100 B-1050 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] Ydelser ved erhvervssygdomme Erhvervssygdomsfonden Fonds des maladies professionnelles (FMP) Fonds voor de beroepsziekten (FBZ) Fonds für BerufsKrankheiten (FBK) Avenue de l Astronomie/Sterrekundelaan 1 B-1210 Bruxelles [email protected] Ydelser ved dødsfald Dødsfald som følge af sygdom eller ulykke uden for arbejdssammenhæng Statens institut for sygdoms- og invaliditetsforsikring Institut national d assurance maladie invalidité (INAMI) Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering (RIZIV) Se ovenfor. / Dødsfald som følge af erhvervssygdom Erhvervssygdomsfonden Fonds des maladies professionnelles (FMP) Fonds voor de beroepsziekten (FBZ) Fonds für Berufskrankheiten (FBK) Avenue de l Astronomie/Sterrekundelaan 1 B-1210 Bruxelles Tlf.: (32-2) Juli

38 Dødsfald som følge af arbejdsulykke Arbejdsulykkesfonden Fonds des accidents de travail (FAT) Fonds voor arbeidsongevallen (FAO) Fonds für Arbeitsunfälle (FAF) Rue du Trône/Troonstraat 100 B-1050 Bruxelles Tlf.: (32-2) Alderspension og efterladteydelser Den nationale pensionskasse Office national des pensions (ONP) Rijksdienst voor pensioenen (RVP) Landespensionsamt (LPA) Tour du Midi/Zuidertoren B-1060 Bruxelles Tlf.: (32-2) (FR) (32-2) (NL) (32-2) (DE) Frikaldsnummer (Belgien): mandag til fredag kl og 13-17: (FR) (DE) (NL) Arbejdsløshedsydelser Det nationale institut for beskæftigelse Office national de l emploi (ONEM) Rijksdienst voor arbeidsvoorziening (RVA) Landesamt für Arbeitsbeschaffung (LFA) Boulevard de l Empereur/Keizerslaan 7 B-1000 Bruxelles Tlf.: (32-2) , Fax: (32-2) Adresserne på ONEM s regionalkontorer findes på ONEM/RVA's websted: Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge foretages: enten af en offentlig institution: Caisse auxiliaire de paiement des allocations de chômage (CAPAC) Hulpkas voor werkloosheidsuitkeringen (HVW) Hilfszahlstelle für Arbeitslosenunterstützungen (HFA) eller af arbejdstagerens fagforening: Fédération générale du travail de Belgique/Algemeen Belgisch Vakverbond FGTB/ABVV: / Confédération des syndicats chrétiens/algemeen Christelijk Vakverbond CSC/ACV: Confédération générale des syndicats libéraux de Belgique/Algemene Centrale der Liberale Vakbonden van België CGSLB/ACLVB: / Juli

39 Arbejdsløshedsunderstøttelse med virksomhedstillæg Det føderale ministerium for beskæftigelse, arbejde og social samordning Service public fédéral (SPF) Emploi et concertation sociale Federale Overheidsdienst (FOD) Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal Overleg Rue Ernest Blérot/Ernest Blérotstraat 1 B-1070 Bruxelles Tel.: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] / [email protected] / Familieydelser og garanterede familieydelser Det nationale familieydelseskontor for arbejdstagere Office national des allocations familiales pour travailleurs salariés (ONAFTS) Rijksdienst voor kinderbijslag voor werknemers (RKW) Zentralanstalt für Familienbeihilfen für Arbeitnehmer (ZFA) Rue de Trèves/Trierstraat 70 (postadresse) eller 9 (reception) B-1000 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) Frikaldsnummer: Listen over familieydelseskasser findes på ONAFTS/RKW's websted: Lønkompensationsydelse, integrationsydelse og tillæg for pleje af ældre Den føderale sikringsstyrelse Generaldirektoratet for selvstændige erhvervsdrivende Service public fédéral (SPF) Sécurité sociale Direction générale Indépendants Federale Overheidsdienst (FOD) Sociale Zekerheid Directie-Generaal Zelfstandigen Finance Tower Boulevard du Jardin Botanique/Kruidtuinlaan 50, boîte/bus 1 B-1000 Bruxelles Kontaktcenter Tlf. fra Belgien: Tlf. fra udlandet: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] (NL) [email protected] (FR) Garanteret mindsteindtægt til ældre Den nationale pensionskasse Office national des pensions (ONP) Rijksdienst voor pensioenen (RVP) Landespensionsamt (LPA) Tour du Midi/Zuidertoren B-1060 Bruxelles Tlf.: (32-2) (FR) (32-2) (NL) (32-2) (DE) [email protected] Juli

40 Selvstændige erhvervsdrivende Den føderale sikringsstyrelse Generaldirektoratet for selvstændige erhvervsdrivende Service public fédéral (SPF) Sécurité sociale Direction générale Indépendants Federale Overheidsdienst (FOD) Sociale Zekerheid Directie-Generaal Zelfstandigen Finance Tower Boulevard du Jardin Botanique/Kruidtuinlaan 50, boîte/bus 1 B 1000 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax (32-2) [email protected] Det nationale forsikringsinstitut for selvstændige erhvervsdrivende Institut national d assurances sociales pour travailleurs indépendants (INASTI) Rijksinstituut voor de social verzekeringen der zelfstandigen (RSVZ) 6 Place Jean Jacobs/Jan Jacobsplein 6 B-1000 Bruxelles Tlf.: (32-2) Fax: (32-2) [email protected] Socialforsikringskasser (Caisses d assurances sociales) Listen findes på følgende adresse: Juli