Udgifter til folkeskoleelever svinger kraftigt
|
|
- Anita Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30. OKTOBER GRUNDSKOLEN Elevudgifterne på landets folkeskoler svinger mere end de gennemsnitlige elevudgifter blandt alle lande i EU. Udgifterne pr. elev er 80 pct. højere i Karlebo kommune end i Hvorslev. Udgifter til folkeskoleelever svinger kraftigt Top 10 over højeste og laveste elevudgifter Bruttoudgift pr. elev i kommunerne, Top 10 lav Hvorslev Cristiansfeld Holstebro Thyholm GRUNDSKOLEN Top 10 høj Fjends Møldrup Sejlflod Hadsund Nørager Bramming Karlebo Albertslund Hasle Ishøj Maribo Tølløse Høje-Taastrup Se det brogede Danmarkskort over kommunernes udgifter til grundskolen. Side 3 Rudkøbing Hørsholm Bramsnæs Kilde: Kommunale nøgletal, Elevudgifterne svinger med kroner fra den billigste til den dyreste kommune i landet. Det svarer til en udgiftsforskel på over 80 pct. INTEGRATION En betydelig del af indvandrerne uden for arbejdsstyrken er reelt parate til job. Side 5 Hvis alle kommuner brugte det samme beløb pr. elev i folkeskolen som gennemsnittet i de 10 billigste kommuner, kunne kommunerne tilsammen frigøre over fem milliarder kroner, der kunne bruges på at forbedre skolernes kvalitet eller spares bort. Kommunernes udgifter pr. elev i folkeskolen svinger næsten kr. fra den billigste til den dyreste kommune. Det er mere end de gennemsnitlige elevudgifter svinger mellem EU-landene. Det viser en beregning foretaget af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda på baggrund af data fra Indenrigsministeriet om kommunernes elevudgifter. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vil ikke afvise, at de dyre kommuner kan lære af de billige og spare: Men det vil gå ud over skolernes serviceniveau, siger han. Elevudgifterne i folkeskolen svinger fra kr. pr. elev i Hvorslev, der er billigst, til knap kr. pr. elev i Karlebo med landets dyreste folkeskole. Se i øvrigt Danmarks-kort over alle kommunerne på side 3. Ifølge forskningsleder Eskil Heinesen fra Amternes- og Kommunernes Forskningsinstitut er det vanskeligt at føre udgiftsforskellene tilbage til én årsag. Nogle af de faktorer, der påvirker udgifterne, er kommunernes velstand og forskelle mellem land og by. Derudover har andelen af tosprogede elever også stor betydning for elevudgifterne, siger han. Mange tosprogede elever er med til at øge kommunernes udgifter, fordi de ofte får modersmålsundervisning, ekstra undervisning i dansk eller andre former for specialundervisning. Og det er dyrt, siger Eskil Heinesen. Dyre kommuner har få tosprogede Det er dog kun et udsnit af sandheden. ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas analyse bekræfter, at flere af de dyre kommuner har mange tosprogede elever, men omvendt gælder det slet ikke alle dyre kommuner på top 10 en. Faktisk har seks ud af kongerigets 10 dyreste kommuner ikke flere tosprogede elever end i mange af de billigste kommuner. Kun Karlebo, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup har både høje udgifter og mange tosprogede - og også mellem disse kommuner er der påfaldende variationer. Renser man tallene for udgifter til lærerlønninger, har den dyreste kommune, Karlebo, nemlig tre gange højere elevud- RÅDIGHED Københavns kommune er tæt ved at have indført borgerløn ad bagvejen. Side 6-7
2 30. OKTOBER 2003 SIDE 2 Store forskelle uanset lærerløn og andel af tosprogede Udvalgte kommuner blandt 10 dyreste og 10 billigste, Karlebo Maribo Høje-Taastrup Hørsholm Bramsnæs Hadsund Møldrup Holstebro Christiansfeld Hvorslev Udgift pr. elev Udgift pr. elev excl. lærerløn Kilde: Indenrigsministeriet, Kommunale nøgletal 2003 og Kommunale statistiske meddelelser Karlebo kommune er fortsat dyrest, når der renses for udgifter til lærerlønninger. Elevudgifterne i Karlebo er tre gange så høje som i Høje-Taastrup, der har lidt flere tosprogede. Der er heller ikke nogen tydelig sammenhæng mellem udgifter og klassekvotienter. 1,4 3,4 5,8 0,8 1,4 Andel af tosprogede 18,8 5,6 19,3 2,3 1,7 Klassekvotient 20,5 18,7 20,9 21,9 15,7 19,0 18,0 20,7 20,9 21, gifter end Høje-Taastrup, der endda har lidt flere tosprogede end Karlebo. Ifølge Eskil Heinesen vil der altid være variationer mellem kommunerne, uanset hvor mange økonomiske og sociale forskelle der korrigeres for. Det kommunale selvstyre betyder jo, at kommunerne har lov til at prioritere ressourcerne, selvom det ikke nødvendigvis fører til de mest effektive resultater, siger Eskil Heinesen. Holstebro: Bevidst politisk prioritering Ole Stride (V), der er formand for børne- og ungeudvalget i Holstebro kommune, mener, at der ligger langsigtet politisk planlægning bag de lave elevudgifter i kommunen: De lave udgifter skyldes en langsigtet politisk prioritering kombineret med en gunstig lokalstruktur. I Holstebro har vi ikke skoler med under 100 elever. Derudover er vi meget opmærksomme på ressourceudnyttelsen. For eksempel har vi lige flyttet rundt på en gruppe børn fra et skoledistrikt til et andet. På den måde har vi undgået at oprette nye klasser og dermed sparet, siger Ole Stride. Kommunens resultat skyldes især lave driftsomkostninger, mens udgifterne til undervisning ifølge Ole Stride ligger omkring niveauet for andre kommuner. Maribo: Små skoler koster dyrt Maribo kommune hører blandt de dyreste i landet. Michael Fagerlund (V), kulturudvalgsformand i kommunen, siger: Når Maribo er dyr, skyldes det dels en teknisk medregning af udgifter til vores amtscenterskole i statistikken, dels at Maribo har valgt at være dyr. En elev på landet koster typisk 50 pct. mere end en elev i byerne, og Maribo har tre mindre landskoler, siger Michael Fagerlund. Han peger på, at kommunen nu planlægger at lægge skolerne sammen til én. Kommunen kan spare ca. 3 mill. kr. ved en sammenlægning. Derudover tror vi på, at lærernes faglighed vil blive styrket i et større lærerkollegium, hvor der er plads til faglig inspiration og erfaringsudveksling. Også eleverne kan ifølge Michael Fagerlund se frem til en gevinst ved en sammenlægning. Vi har erfaret, at dynamikken i klasseværelserne meget let går tabt ved små elevtal. Det kan fx aflæses ved, at større skoler typisk sender færre børn i specialundervisning, siger Michael Fagerlund. Kommuner kan spare Anders Bondo Christensen, er enig i, at små skoler trækker udgiftsniveauet op i kommunerne. Og han vil ikke afvise, at dyre kommuner kan lære af billige og dermed spare penge. Danmarks Lærerforening har ikke protesteret mod sammenlægninger, men problemet er, at sammenlægninger får friskolerne til at blomstre op, siger Anders Bondo Christensen. Han mener desuden, at en væsentlig del af de store udgiftsforskelle i kommunerne skyldes forskellige prioriteringer af serviceniveauet i kommunerne. Det er min klare opfattelse, at kommunerne er blevet bedre til at bruge ressourcerne effektivt. Skal man spare yderligere, bliver det på områder som tolærerordninger, svømmeundervisning, efteruddannelse og lignende, men det vil uundgåeligt gå ud over serviceniveauet, siger Anders Bondo Christensen. - anl
3 30. OKTOBER 2003 SIDE 3 GRUNDSKOLEN Nabokommuner ligner ikke altid hinanden Kommunernes årlige udgifter pr. elev i grundskolen svinger med over kr. fra kommune til kommune. Dyrest er Karlebo i Nordsjælland - billigst er Hvorslev kommune i Midtjylland. Som et sidste minde er de førhen fem kommuner på Bornholm taget med hver for sig - rent praktisk fordi tallene er fra 2002, inden de fem kommuner blev til én - og fordi øen i sig selv giver en fin illustration af, hvordan beslægtede kommuner ikke altid har lige beslægtede udgifter på folkeskoleområdet. - fla Christiansø kr kr kr kr kr. Løkken-Vrå Hirtshals Sindal Hjørring Skagen Sæby Frederikshavn Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Hanstholm Brovst Fjerritslev Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Lyngby-Tårnbæk Morsø Værløse Sydthy SundsøreFarsø Hadsund Gentofte Sallingsund Nørager Arden Ledøje-Smørum Gladsaxe Ålestrup Ballerup Herlev Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Møldrup Hobro Albertslund Frederiksberg Skive Rødovre Nørhald København Tjele Purhus Rougsø Høje Tåstrup Brøndby Lemvig Randers Struer Vinderup Nørre Djurs Fjends Viborg Sønderhald Ishøj Vallensbæk Hvidovre Tårnby Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Midtdjurs Grenå Dragør Karup HadstenRosenholm Greve Avlum-Haderup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Rønde Hammel Gjern Ebeltoft Trehøje Ringkøbing Silkeborg Græsted-Gilleleje Ikast Galten Århus Herning Videbæk Them Ry Hørning Helsinge Helsingør Holmsland Skanderborg Nykøbing-Rørvig Fredensborg-Humlebæk Hundested Skjern Åskov Nørre Snede Hillerød Brædstrup Frederiksværk Karlebo Gedved Brande Odder Skævinge Tørring-Uldum Trundholm Jægerspris Egvad Slangerup Horsens Give Samsø Frederikssund Dragsholm Stenløse Grindsted Blåbjerg Jelling Hedensted Ølstykke Ølgod Holbæk Skibby Juelsminde Bjergsted Kalundborg Svinninge Bramsnæs Vejle Gundsø Varde Tornved Roskilde Helle Egtved Hvidebæk Hvalsø Blåvandshuk Billund Børkop Jernløse Lejre Høng Tølløse Holsted Vejen Stenlille Ramsø Fredericia Bogense Gørlev Solrød Otterup Dianalund Esbjerg Brørup Lunderskov Middelfart Skovbo Bramming Kerteminde Ringsted Kolding Nørre Åby Søndersø Munkebo Køge Slagelse Sorø Vamdrup Fanø Vissenbjerg Vallø Ejby Langeskov Rødding Årup Odense Suså Christiansfeld Ullerslev Korsør Hashøj Haslev Stevns Ribe Tommerup Fuglebjerg Rønnede Årslev Holmegård Gram Vojens Assens Glamsbjerg Skælskør Næstved Fakse Broby Ringe Ørbæk Skærbæk Haderslev Hårby Ryslinge Fladså Nørre Rangstrup Gudme Fåborg Egebjerg Præstø Bredebro Rødekro Åbenrå Vordingborg Løgumkloster Svendborg Langebæk Lundtoft Nordborg Tranekær Højer Møn Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Gråsten Ravnsborg Sønderborg Sydals Ærøskøbing Nørre Alslev Bov Broager Marstal Nakskov Maribo Stubbekøbing Sydlangeland Højreby Sakskøbing Rudbjerg Nykøbing Falster Rødby Holeby Nysted Sydfalster Rudkøbing Hasle Allinge-Gudhjem Rønne Neksø Åkirkeby
4 30. OKTOBER 2003 SIDE 4 LIGESTILLING Danske småbørnsforældres tidsforbrug på arbejde og i hjemmet er mere lige end i andre europæiske lande. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Mænd og kvinder mere lige i Danmark Danske forældre fordeler opgaverne i huset mere lige end forældre i mange andre europæiske lande. Det betyder, at danske mødre bruger mere tid på erhvervsarbejde end andre europæiske mødre, og at danske fædre bruger mere tid på husholdningsarbejde end fædre i andre europæiske lande. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, der er udarbejdet på baggrund af dagbøger fra danskere udfyldt i Undersøgelsen viser, at der i alle lande bliver større forskel på kønnenes tidsforbrug, når der kommer børn i familien, men at danske forældres tidsforbrug stadig er mere lige end i andre lande. Danske mødre til børn under syv år arbejder i gennemsnit to timer længere på arbejdsmarkedet end hollandske mødre og en time længere end engelske. Det kan lade sig gøre, fordi danske En arbejdsmarkedspolitik for hele Danmark Mere ligestilling i Danmark Husarbejde blandt beskæftigede mænd og kvinder med børn under 7 år i Europa, timer. 07:00 06:00 05:00 04:00 03:00 02:00 01:00 00:00 Kvinders husholdningsarbejde Holland Norge England Ungarn Finland Frankrig Danmark Kilde: Socialforskningsinstituttet, oktober Mænds husholdningsarbejde mænd bruger mere tid på husholdningsarbejde og mindre tid på erhvervsarbejde end de fleste af deres europæiske kønsfæller. Kun i Norge arbejder fædre lige så meget i huset som de gør i Danmark - men her letter de tilsyneladende ikke mødrenes arbejdsbyrde i hjemmet. - lil A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Det danske arbejdsmarkeds forandringsevne og fleksibilitet bliver afgørende faktorer for samfundets velstand i de næste årtier, hvor konkurrencen fra f.eks. USA, Østeuropa og Kina vil sætte dansk konkurrenceevne under voldsomt pres. Skal vi ligge i top med velstand, må vi også ligge i top med udviklingen af kompetencer og sikre, at kompetencerne anvendes netop der, hvor der er mest brug for dem. Det er, hvad moderne arbejdsmarkedspolitik bør handle om. Vi uddanner ikke til snævre lokale behov, og allerede i dag er det sådan, at akademikere skal stå til rådighed for ledige job på deres fagområde i hele Danmark. I øjeblikket er behovet for at udvikle en moderne, enstrenget arbejdsmarkedspolitik blevet viklet ind i arbejdet med at skabe en mere enkel kommunal struktur, men det er grundlæggende en helt forkert tilgang. Uanset om der skal være 275, 150 eller 50 kommuner, vil disse enheder være for små som afsæt for samfundets uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske satsning. Vi har ikke en chance for at fastholde landets konkurrenceevne over for de næste årtiers udfordringer, hvis vi ikke anlægger en helhedsbetragtning for udvikling og anvendelse af arbejdsmarkedets menneskelige ressourcer og kompetencer. Derfor skal vi have et statsligt forankret arbejdsmarkedssystem. Arbejdsmarkedspolitikken er blevet så vigtig en del af den samlede økonomiske politik, at det nødvendigvis må være Folketinget og den ansvarlige minister, der tager ansvaret for, at arbejdsmarkedssystemet kan leve op til de langsigtede strukturpolitiske udfordringer, som f.eks. globalisering og den demografiske udvikling stiller os overfor. Der er grund til at advare imod at gøre en fremtidig arbejdsmarkedspolitik til gidsel i de magtkampe, der i øjeblikket kører mellem kommuner af forskellig størrelse og politikere af forskellig observans og forankring. Uanset hvilke politiske valg der vil blive truffet i forlængelse af strukturkommissionens rapport om den kommunale struktur, vil kommunerne være for små til at sikre den rolle, som arbejdsmarkedspolitikken skal spille. Arbejdsmarkedspolitikken er for vigtig for samfundets fremtid til at havne som gidsel eller lokkedue i det politiske spil om kommunernes fremtid.
5 30. OKTOBER 2003 SIDE 5 INTEGRATION Hver anden indvandrer i den erhvervsaktive alder er i dag uden for arbejdsstyrken - selv om mange af dem er parate til et job ifølge professor i integration Michael Rosholm. Jobparate indvandrere ikke i arbejdsstyrken En ikke uvæsentlig del af de ca indvandrere, der i dag er helt uden for arbejdsstyrken, er parate til at påtage sig et job, vurderer Michael Rosholm, der er professor i integration og marginalisering ved Institut for Økonomi på Århus Universitet. En stor del af indvandrerne uden for arbejdsstyrken ville formentlig kunne passe ind i en eller anden form for job, siger Michael Rosholm. Hvor den største udfordring tidligere var at få bugt med indvandrernes høje overledighed, er den store udfordring nu at få indvandrerne ind i arbejdsstyrken og dermed tættere på et job. For mens indvandrernes ledighed er svundet kraftigt de senere år, og beskæftigelsen er steget, er der en næsten uændret stor gruppe, der er helt uden for arbejdsmarkedet på kontanthjælp, integrationsydelse eller andre former for passiv forsørgelse. Hver anden indvandrer er i dag placeret uden for rækkevidde af AF og virksomhederne. Det fremgår af en ny DA-analyse, der viser, hvordan integrationsproblemerne i Danmark har skiftet karakter gennem de sidste 20 år - i retning af flere uden for arbejdsmarkedet på passive ydelser. Hver anden er udenfor Efter mange år med faldende beskæftigelse har indvandrerne oplevet stor jobfremgang de senere år. Alene fra 1997 til 2002 er flere indvandrere kom- Flere indvandrere uden for arbejdsstyrken Indvandrere i arbejdsstyrken, år, i pct Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede Kilde: Danmarks Statistiks udlændingedatabase og statistikbanken. Siden 1990 erne er indvandreres ledighed faldet markant og beskæftigelsen steget, men andelen af indvandrerne uden for arbejdsstyrken har aldrig været højere end i disse år. met i job. Det svarer til en beskæftigelsesfremgang på knap 75 pct. for indvandrere mod tre pct. i resten af befolkningen. Langt størstedelen af jobvæksten er sket i den private sektor. Jobvækst og fald i ledighed har imidlertid ikke ændret på, at indvandrernes erhvervsdeltagelse efter flere års fald har ligget på et stort set konstant lavt niveau siden midten af halvfemserne. Analysen viser, at den lave erhvervsdeltagelse bl.a. hænger sammen med et skifte i indvandringen: I 1970 erne og starten af 80 erne kom mange indvandrere til landet for at arbejde. Siden midten af 80 erne har Danmark imidlertid modtaget mange flygtninge og familiesammenførte, der ikke i samme omfang er drevet af et ønske om at arbejde. Beskæftigelsesvækst på 75 pct. Ifølge Michael Rosholm har mange indvandrere nydt godt af de senere års opsving, men ændringer på arbejdsmarkedet har også betydet, at indvandrere med ingen eller beskeden uddannelse har fået det sværere: I dag stilles der større krav til medarbejdernes sproglige færdigheder end tidligere. Det kan medvirke til at forklare, hvorfor så mange indvandrere er uden for arbejdsstyrken, siger han. Ifølge Michael Rosholm er det imidlertid en stor og vigtig opgave at få identificeret de indvandrere, der er jobparate, og få sluset dem ud i arbejdsstyrken. I det omfang at indvandrere er uden for arbejdsmarkedet på grund af dårlige danskkundskaber, er der en ide i at give arbejdsgiverne mulighed for at se arbejdskraften an. En løsning kan være en jobprøvetidsperiode med løntilskud. Michael Rosholm mener desuden, at det vil gavne integrationen, hvis indvandrere i højere grad fik vurderet deres uddannelse fra hjemlandet og fik gjort uddannelsen anvendelig her: Indvandrerne skal fx have let adgang til at opgradere deres medbragte uddannelse til dansk niveau, siger han. - anl
6 30. OKTOBER 2003 SIDE 6 RÅDIGHED Her i landet har vi ikke borgerløn, og kommuner har ikke ret til at indføre borgerløn, lyder SFI-forskers kommentar til en pjece fra Københavns kommune. København svigter rådighedstilsyn I København kan man tilsyneladende få kontanthjælp uden hverken at have sociale problemer eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Loven siger, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få kontanthjæp - medmindre man har sociale, psykiske eller andre betydelige problemer, der umuliggør arbejde. I hovedstaden kan man imidlertid også få kontanthjælp, hvis man er 55 år og synes, at man har taget sin tørn - eller hvis man nødigt taler dansk og hellere vil passe sine børn derhjemme. Det står skrevet i en pjece, som Københavns kommune i sommer udgav op til en konference om udsatte personers tilknytning til arbedsmarkedet (se boks). Pjecens beskrivelse giver ny næring til kritikken af kommunens forvaltning af kontanthjælpsreglerne, der i sidste uge kulminerede med, at bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) meldte sin kommune til Indenrigsministeriet for at betale kontanthjælp til indvandrere, der ikke søger job. Ved den lejlighed bedyrede familie- og arbejdsmarkedsborgmester fra SF, Bo Asmus Kjeldgaard, til Berlingske Tidende: Vi ligner alle andre kommuner i denne sammenhæng. [...] Vi gør meget mere, end loven siger, at vi skal. Ny rapport vakte Pinds mistanke Grundlaget for Søren Pinds anklage er en ny rapport fra SFI, der viser, at 50 pct. af indvandrermændene på kontanthjælp og 80 pct. af indvandrerkvinderne i København ikke har søgt job inden for den seneste måned. Jobsøgning er et af de kriterier, man skal opfylde for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I undersøgelsen begrunder indvandrerne den manglende jobsøgning med bl.a. Jeg ønsker ikke at arbejde, Familien ønsker ikke, at jeg arbejder, og Jeg tror ikke, at jeg kan finde arbejde - begrundelser, der - ifølge arbejdsmarkedsforsker ved SFI, Henning Bjerregård Bach - ikke er lovlige og accepterede i aktivloven som begrundelse for ikke at stå til rådighed. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A De fem arketyper i København Ifølge København kommunes pjece Fra udsat til ansat er der i København cirka kontanthjælpsmodtagere, der i årevis har været uden job. De fordeler sig på fem arketyper : Mænd fra etniske minoriteter, der har mange psykiske problemer, De lidt ældre, der efter års arbejde synes, at de har taget deres tørn og oplever aktivering som sur pligt, Mødre fra etniske minoriteter, der helst ikke taler dansk, men gerne vil passe børn, Enlige mødre, der har bøvl med kærester og rygge og ikke har søgt job i fem år, og De årige, der vil lades i fred af kommunen og falder i store sorte huller. Læs hele kommunens beskrivelse af de fem typer i den elektroniske udgave af AMP Agenda på Her i landet har vi ikke borgerløn Ifølge Henning Bjerregård Bach tyder også kommunens egen pjece på, at hovedstaden har problemer med at fastholde indvandrere og andre kontanthjælpsmodtagere på, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet: Her i landet har vi ikke borgerløn, og kommunerne har ingen ret til at indføre borgerløn. Pjecens eksempler tyder imidlertid på, at der er en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der har held til at bevilge sig selv borgerløn, siger han. Pjecens arketyper er ikke grebet uforpligtende ud af luften. Tværtimod understreger pjecen, at typerne er skitseret på baggrund af en omfattende analyse fra 2001 om kontanthjælpsmodtagere i Københavns kommune - og at de fem typer giver et samlet billede af de ca kontanthjælpsmodtagere i København, der i årevis ingen eller kun sporadisk beskæftigelse har haft. Svigter afprøvning af rådighed Det undrer Henning Bjerregård Bach, at kommunen selv beskriver noget, der ligner en recept på at få kontanthjælp, men han pointerer samtidig over for Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda, at man ikke fra pjecen kan afgøre, hvorvidt kommunen i konkrete tilfælde bryder reglerne for
7 30. OKTOBER 2003 SIDE 7 kontanthjælp: Kommunen skal afprøve, om de pågældende reelt står til rådighed ved at tilbyde dem job eller aktivering - og man kan ikke af pjecen se, hvilke tilbud kommunen giver, siger han, men fortsætter så: Eksemplerne tyder dog på, at kommunen kan vejlede sine kontanthjælpsmodtagere bedre om, hvilke job de pågældende er forpligtede til at søge og tage imod. I praksis vil det sige stort set alle ledige job, som deres helbred og evner tillader dem at bestride. Samtidig ser det ud til, at kommunen savner enten instrumenter eller ressourcer til at gennemføre en reel afprøvning af personernes rådighed. Det er selvfølgelig svært at finde job til personer, der ikke vil have ét eller er helt uengagerede, men i de tilfælde bør kommunerne bruge aktiveringstilbud til løbende at afprøve deres rådighed og dermed retten til kontanthjælp, siger Henning Bjerregård Bach. - fla ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Rådighedsbekendtgørelsen 3 Ved rådighed forstås i denne bekendtgørelse, at en person søger at udnytte sine arbejdsmuligheder bl.a. ved aktivt at søge arbejde og ved at tage imod tilbud om arbejde og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4 En person kan kun få hjælp efter 11 i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet. 7 En person skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. 8 En person skal kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid. Rimeligt arbejde er alt arbejde, som den pågældende skønnes at kunne klare. 10 En person skal være aktivt arbejdssøgende. Personen skal søge rimeligt arbejde, jf En person skal ikke stå til rådighed [...], hvis tilbuddet ikke er rimeligt, sygdom, urimelig transporttid, ret til fravær p.g.a. graviditet, barsel og adoption, pasning af børn uden pasningstilbud, værnepligt mv. (forkortet, red.). 20 Kommunen skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. RÅDIGHED Især mange ledige kvinder på kontanthjælp er reelt ikke til rådighed. Store rådighedsproblemer i kommuner Kun 43 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, der får ydelsen på grund af ledighed, er reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vurderer de selv, når de under anonymitet bliver interviewet af Danmarks Statistik i forbindelse med den kvartals- Især mange kvinder er ikke reelt til rådighed Reel rådighed blandt kontanthjælpsmodtagere. 3. kvartal kvartal 2003, pct. Mænd 100 Vil have arbejde? Ja Nej Har inden for de sidste 4 uger søgt Ja Nej aktivt? Kan begynde på et nyt arbejde Ja Nej 52 0 inden for 2 uger? I alt ledige, der reelt står til rådighed Note: For at stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man kunne svare ja til alle tre anførte spørgsmål - definitionen er fastsat af ILO. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, (aku). Ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik er det kun 37 pct. af de ledige kvindelige kontanthjælpsmodtagere og 52 pct. af de mandlige, der både ønsker, søger og kan tiltræde job - og dermed ifølge den officielle definition står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet Kvinder 100 Ja Nej Ja 38 Nej 34 Ja Nej 37 1 vise såkaldte Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Det viser en ny særkørsel, som Danmarks Statistik har udarbejdet for DA. Til sammenligning er 71 pct. af de ledige, der er på dagpenge og får deres rådighed afprøvet af AF, reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen. For at være reelt til rådighed efter den anvendte definition skal man ville have et arbejde, man skal have søgt aktivt efter arbejde inden for de sidste fire uger - og man skal, hvis man får tilbudt et job, kunne tiltræde inden for to uger. Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik er det især kommunernes kvindelige kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med rådigheden. Som det fremgår af figuren, vil flere end hver fjerde af dem slet ikke have et arbejde - og blandt dem, der gerne vil have et job, søger flere end hver tredje ikke aktivt. - fla
8 30. OKTOBER 2003 SIDE 8 NOTA BENE Flere kvindelige ledere i Østeuropa Flere kvinder besidder lederstillinger i de nye EU-lande end i de nuværende 15 medlemslande. 38 pct. af lederstillingerne i de nye EU-lande er besat af kvinder, mod 34 pct. i de gamle EU-lande. Samtidig er andelen af kvinder i arbejdsstyrken - 46 pct. - højere i de nye medlemslande, idet andelen i det nuværende EU er på 42 pct. Det viser en ny rapport fra Dublin-Instituttet. Europæisk sygesikringskort i 2004 Den 1. juni 2004 indføres der et fælles sygesikringskort i EU, der erstatter de nuværende blanketter for adgang til lægehjælp ved midlertidigt ophold i et andet EU-land. Forslaget er et led i EU s bestræbelser på at fjerne hindringer for geografisk mobilitet for at fremme fri bevægelighed. Dermed får vandrende arbejdstagere adgang til lægehjælp i alle EU-lande på en administrativ enklere måde. Stigning i sygedagpenge Udgifterne til sygedagpenge nåede i 3. kvartal ,5 mia. kr. Det er en stigning på 3,5 pct. i forhold til 3. kvartal Det viser nye tal fra Arbejdsdirektoratet, der også viser, at helårspersoner modtog sygedagpenge i 3. kvartal Over en kvart million danskere er blevet berørt af sygedagpenge inden for det seneste år. Fire ud af fem somaliere udenfor Fire ud af fem somaliere står uden for det danske arbejdsmarked. Somaliere har, som samlet gruppe, en erhvervsfrekvens på 21 pct. mod 52 pct. for øvrige indvandrere fra tredjelande og 80 pct. for danskere. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. - lil
Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Læs mereAntal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907
Læs mereNøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)
Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL
Læs mere1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1
Læs mereEn forhandlet løsning
En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme
Læs mereKommuner svigter unge arbejdsløse
---------------------------------------------------------- 12. SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal
Læs mereKommunestatistik 2004
Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen
Læs mereDanske erfaringer med Samhandlingsreform
Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal
Læs mereRotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing
Læs mereArbejdsMArkedsPo P litisk Sagsbehandlere bremser indvandrerkvinder Ny forskning tyder på, at sags- behandlere i det offentlige system
2. april 26 7 Integration Ny forskning tyder på, at sagsbehandlere i det offentlige system hæmmer flygtninge- og indvandrerkvinder i deres jagt på arbejde. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kvinder med dansk oprindelse
Læs mereFredskovspligt - hvad er det?
Fredskovspligt - hvad er det? Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks
Læs mereOversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014
Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted
Læs mereBilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999
Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt
Læs mereKommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28
Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe
Læs mereKommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.
Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune
Læs mereOversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.
Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner
Læs mereDe 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye
Læs mereBILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer
BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen
Læs mereprovenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)
lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands
Læs mereTilsagn om drøftelse i efteråret 2005
Albertslund Kommune ja ja Kommunen oplyser, at den eksisterende personalepolitik opfylder intentioner ved kommunalreformen. Kommunen forventer, at implementeringen af kommunalreformen kan ske ved naturlig
Læs mereHjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3
Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms
Læs mereKommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan
Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med
Læs mereOversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre
De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.
Læs mereLokalafdelingers oprettelser
Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf
Læs mereMeddelelser fra CPR-kontoret.
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereDistrikt København i alt 3.270
Medlemstal i DBf-klubber pr. 31. december 2014 Antal Distrikt København: a fair bridge 21 Amager Bridge Club 15 Amagerlands Bridgeklub 84 Blakset-Klubberne 1.639 Bridgeafdelingen i Nationalbankens Idrætsforening
Læs mereKøbenhavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf
Læs mereHvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,
Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004
Læs mereALBERTSLUND VARMEVÆRK
ALBERTSLUND VARMEVÆRK ANSAGER VARMEVÆRK ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A. ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. BEDSTED FJERNVARME BILLUND VARMEVÆRK I/S BINDSLEV
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereFOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA
FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 28. SEPTEMBER 2000 OM DANMARKS DELTAGELSE I DEN FÆLLES VALUTA I henhold til Statsministeriets bekendtgørelse 7. september 2000 i Statstidende for den 12. september 2000 holdtes der
Læs merePolitistationer i Danmark
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereBilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)
Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereRapport om musikskolevirksomheden 2006
Rapport om musikskolevirksomheden 2006 Kunststyrelsen Musikcentret H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Indhold 3 Indledning 5 Sæsonlængde 5 Organisationsform 6 Eleverne 8 Aldersfordeling 9 Instrumentfordeling
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereOversigt over retskredse
Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over
Læs mereFolketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005
Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april
Læs mereOversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereÆndring af aftale om justering af tjenestemandslønninger
Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2011
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes
Læs mereVejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)
Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereRapport. om musikskolevirksomheden 2005
Rapport om musikskolevirksomheden 2005 Indhold 3 Indledning 5 Sæsonlængde 5 Organisationsform 6 Eleverne 8 Aldersfordeling 9 Instrumentfordeling 12 Ventelister 13 Sammenspil 13 Lokaler 14 Samarbejdet med
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mere!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "
!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereVANDNYT. Udkast til afgørelser Gruppe 1 a + b 16. august 30. august 13. september Gruppe 2a + 23. august 6. september 20.
19. april 2013 VANDNYT Udsendelse af prislofter for 2014 eller perioden 2013-2016 Forsyningssekretariatet er påbegyndt arbejdet med at lave udkast til prislofter for de ca. 325 vand- og spildevandsforsyninger,
Læs mereNormalklassekvotient
301 BJERGSTED KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 86 54 0 5 10 15 Folkeskoler 745-19 29 50 79 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mere6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE
6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under
Læs mereDet går tilbage for den tidlige jobindsats
Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereTabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997
Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU
Læs mereHvad er dit køn? Hvilket år er du født?
Fastholdelse i golfsporten Du er blevet kontaktet fordi du enten har meldt dig ud af golfklubben eller er tilmeldt et passivt medlemskab. I bestræbelserne på at forbedre og udvikle tilbuddet i golfklubben
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereBeskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 89 08/ BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Brug nøgletal i styringen Kend din kommune 89 08/ BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION 90 Beskæftigelse og integration Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Hvad er jeres udgifter til forsørgelse? HVORFOR
Læs mereNormalklassekvotient
421 Assens Kommune / SKOLEÅRET 98/99 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i Frie grundskoler 181 0 0 7 9 16 Folkeskoler 1.059-42 41 68 109 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse
Læs mereAftale om strukturreform
Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati
Læs mereNormalklassekvotient
421 ASSENS KOMMUNE / SKOLEÅRET 97/98 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ansatte Frie grundskoler 162 24 0 8 12 20 Folkeskoler 1.038-40 39 66 105 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og
Læs merestatistik januar 2006 alment byggeri med støttetilsagn i 2005 Alment byggeri med støttetilsagn i 2005 Side 1
statistik januar 2006 Alment byggeri med støttetilsagn i Side 1 Landsforeningens medlemsstatistik for Side 9 Struktur og aktivitet i 2003 og Side 33 Ledige almene lejligheder Side 37 alment byggeri med
Læs mere