Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på et kombinationsfartøj. Søren O. Stage Preben E. Noer Olaf C. Jensen Nr. 4 juni 2001

2 Forord Under udfærdigelsen af denne rapport og film har Preben Noer og Søren Stage foretaget 2 medsejladser i henholdsvis januar og marts Der skal rettes en tak til besætningerne på L 403 "Nissum" og L 320 "Langholm" for en god og engageret medvirken til undersøgelsen. Besætningen på L 403 var: Marinus Jensen, Alex Rud Jensen, Jan Brandsborg, og Søren Peter Thomsen. Besætningen på L 320 var: Henry Vrist, Jens Chr. Vrist, Christian Kyndesgaard og Jørgen Winkel. Preben Noer og Søren Stage har systematiseret og udarbejdet materialet og ligeledes indhentet de relevante oplysninger omkring fiskernes egne erfaringer med ulykker og nærved ulykker til søs ved henvendelse til aktive fiskere på havnen i Thyborøn. Olaf Jensen har stået for den overordnede koordinering af arbejdet gennem regelmæssige møder på Forskningsenheden for Maritim Medicin, og han har gennemlæst og givet feedback på materialet. Vibeke Nygaard har som altid været en uvurderlig hjælp ved redigering og udarbejdelse af layout.

3 Indholdsfortegnelse Resume... 5 Formål... 8 Fremgangsmåde... 9 Arbejdsopgaver Beskrivelse af fiskerimetode Udsætning af redskaber Analyse Risiko Konsekvenser Bjærgning af redskaber Analyse Bjærgning Ankring Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Behandling af fangst Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Skift af trawl/vod Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse Losning Analyse Risiko Konsekvenser Arbejdssikkerhedsanalyse

4 Fiskernes erfaringer med fald og glid Fald overbord Fald på dæk - samtidig nærved fald over bord Fald på dæk - uden samtidig nærved fald over bord Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord Fiskernes egne forslag til forbedringer Tidsstudier Konklusion Udsætning Bjærgning Behandling af fangst Skift trawl/vod Losning Fiskernes erfaringer med fald og glid Litteratur Bilag Bilag 1: Fotooversigt Bilag 2: Ordliste Bilag

5 Resume I denne rapport og tilhørende film gennemgås et kombinationsfartøj efter det koncept der er blevet anvendt i tidligere udgivelser omkring "fald og glid på fiskefartøjer". Teksten og den tilhørende video tænkes anvendt i sikkerhedsuddannelserne, hvor fiskerne systematisk lærer at vurdere risikomomenter på egne fartøjer 1. Hovedvægten er lagt på risiko for fald og glid, mens de øvrige risikomomenter, bl.a. klemning eller at blive ramt af noget, er en lige så vigtig del af den samlede systematiske gennemgang. Der findes flere forskellige typer af kombinationsfartøjer. Beskrivelsen i rapporten er fra et fartøj, der kan kombinere imellem flyshooting og 2-trawl. Med 2-trawl foregår det som hæktrawler. Vore iagttagelser er foretaget under fiskeri med 2-trawl. Gennemgangen gælder kun for dette fartøj, men metoden kan anvendes på andre fartøjer. Klassifikation af arbejdsopgaverne og tilhørende tidsstudier er indhentet fra et andet fartøj, der kan kombinere imellem industrifiskeri med enkelttrawl fra SB side eller konsumfiskeri med 2-trawl fra hækken, og vore iagttagelser er foretaget under fiskeri med 2-trawl. I filmen er der medtaget sekvenser fra begge fartøjer. Udsætning og bjærgning af redskaber har tidligere især på semi-hæktrawlere repræsenteret et af de områder, hvor der sker flest skader. I vores undersøgelse på en hæktrawler er der især risici ved tilkobling af agtertræk og bjærgeliner i alt 113 min. for de 3 mand på dækket. Udsætningen foregår ved hjælp af trawltromler og wirespil, og mandskabet står i en del af tiden stationært ved betjeningshåndtagene uden berøring med redskaberne. Sikkerheden ved stationært arbejde forbedres af godt fodfæste og gode gribemuligheder, når skibet bevæger sig, idet det stadig er et åbent maskineri, der anvendes. I dårligt vejr bør selvoppustelig oliebluse (PFD) tages i brug under arbejde med redskaberne på dækket. Ved bjærgning af redskaber er mandskabet også placeret ret stationært på hækken. Kun når løftet skal tømmes, bevæger 2 mand sig fra hækken og om på fordækket til indtacklingspaunen. Ved bjærgning af trawl er der mere kontakt med redskaberne end ved udsætning: agtertræk og bjærgeliner skal frakobles, styrestænger skal flyttes og tørn skal drejes af forlængerne. Ifølge tidligere undersøgelser kan arbejdet med styrestænger og trawlskovle give risici, da de er meget tunge og svære at håndtere. 5

6 Det skal pointeres, at selvom bjærgning kun tager kort tid, er det iflg. ulykkesstatistikker (Søfartsstyrelsen, Ulykker til søs: 1997, 1998, 1999) ved den arbejdsopgave, hvor de fleste ulykker indtræffer. Behandling af fangsten er den mest tidskrævende del af arbejdet på dækket. Her er selve indretningen af hele arrangementet til rensning, sortering og nedslusning af fisken det vigtigste for at undgå ulykker. Især kan det give risici for fald og glid, hvis det er nødvendigt for mandskabet at kravle over eller ned i pauner, der er beregnet til fisk, da de er indrettet med glatte sider. Nogle kombinationsfartøjer kan skifte fra en fiskeriform til en anden på søen. Under en sådan arbejdsproces vil der være lidt færdsel imellem det dæk, hvor opmagasineringspaunen findes og øverste dæk, hvor tromlerne er placeret. Denne arbejdsfunktion blev ikke foretaget på vore medsejladser, men ifølge erfarne fiskere kan det være forbundet med risici, hvilket afsnittet om fiskernes egne erfaringer også beretter om. Ved losning er der 2 mand i lasten, som arbejder på en dørk, hvor der ofte ligger is fra kasserne. Det kan give anledning til glid. 1 mand betjener lossespillet fra kanten af lastlugen med en fjernbetjening, og l mand tager imod kasserne på kaj eller lastbil. Det vurderes at det er de 2 mand i lasten, der er mest udsatte, da der er risiko for at glide eller blive ramt af nedstyrtende kasser. I forbindelse med denne rapport har vi interviewet 12 fiskere, som kender til 2-trawls fiskeri, for at høre om deres erfaringer med ulykker og egne forslag til forbedringer. Af de 12 var der 1 der havde været udsat for at falde overbord to gange. 5 havde været nærved at falde overbord, og 10 havde været udsat for fald eller glid på dæk. 7 ud af 12 fiskere påpeger, at stiger til last kan være farlige og de farligste arbejdsprocesser betegnes som udsætning og bjærgning. Som mulige forbedringsforanstaltninger peger fiskerne bl.a. på faste lejdere og stiger, skridsikring og mere agtpågivenhed fra deres egen side. Med henvisning til afsnit om fiskernes egne erfaringer sker mange ulykker, hvor skibet "bliver ramt af en forkert sø" eller "sætter sig i en sø". Denne problematik er der ikke taget højde for i denne rapport. Men da en "forkert sø" altid opstår under høj sø, må det være rimeligt at indskærpe, at man under dårlige vejrforhold altid bærer oppustelige veste under arbejdet. 6

7 Dog vil man stadig kunne pådrage sig andre skader i forbindelse med en "forkert sø", hvis man bliver "smidt ind i noget" eller "falder på dæk". Tidsstudierne viser for skipperens vedkommende, at størstedelen af arbejdstiden er vagt under slæbning. For mandskabet på dækket er det rensning af fisken, der optager den største del af arbejdstiden. Udsætning og bjærgning af redskaber, som fiskerne betegner som de farligste arbejdsprocesser, udgør kun en lille del af en hel havtur. For alle besætningsmedlemmer var der på denne havtur mulighed for tilstrækkelig hvile, hvilket ikke altid er tilfældet for denne fiskeriform. Den mulighed, som nogle kombinationsfartøjer har for at skifte mellem to forskellige fiskeriformer, kan betyde lange arbejdsdage. 7

8 Formål Denne rapport er den sidste i en serie undersøgelser, hvor forskellige fiskeriformer i dansk fiskeri er undersøgt efter den samme metode. De tidligere undersøgelser omfatter industritrawler, snurrevodskutter, garnkutter, bundgarnsjolle og bomtrawler. Teksten og den tilhørende video tænkes anvendt i sikkerhedsuddannelserne, hvor fiskerne systematisk lærer at vurdere risikomomenter på egne fartøjer 1. Men også andre, der har brug for viden om det praktiske fiskeri, kan bruge dem. Formålet er at vise, hvordan man ved at beskrive og analysere arbejdsprocesserne på dækket af fartøjerne kan forudsige og fjerne mulige risici for faldskader. Men forudsigelsen bliver bedst, hvis vi udover vores her og nu vurdering af forholdene også kan inddrage erfaringerne fra de ulykker, der eventuelt er sket ved den samme type arbejde før. Det er princippet om, at ulykkesanalyser bl.a. er en kombination af to ting: en forudgående analyse af hvad vi tror der kan ske, koblet sammen med en efterfølgende analyse af hvad vi faktisk ved, der er sket i virkeligheden (se bilag 3, side 104). Samme princip om at vurdere fremtiden set i lyset af de (historiske) forgangne begivenheder har i øvrigt en betydelig almen gyldighed. Vi koncentrerer os her især om fald og glid, som er en meget vigtig skadesmekanisme ved arbejdsulykker på fiskefartøjer. Men andre vigtige skadesmekanismer, f.eks. at blive ramt af en genstand eller blive klemt af noget, øjenskader, eller forløftningsskader skal selvfølgelig også med, når et skib skal gennemgås i praksis. Vi har for overskuelighedens skyld, og fordi det er her hyppigheden af skader er størst, valgt at fokusere på fald og glid. En tidligere publikation herfra gennemgår de vigtigste typer af skadesmekanismer, der fortæller noget om, hvad der kan ske af skader 2. Oplysninger om hvad der i øvrigt er sket af skader fremgår bl.a. af Søfartsstyrelsens årlige statistik over ulykker og arbejdsskader til søs. Men både den nævnte publikation og statistikkerne fra Søfartsstyrelsen har dog en stor mangel, når oplysningerne skal bruges til den praktiske vurdering. Der er kun en overordnet angivelse af, hvor skaden er sket, f.eks ved udsætning af redskaber. Til brug for risikovurderingen savner vi en mere detaljeret database, der kunne fortælle os, nøjagtig hvor det går galt, så risikovurderingen kan blive mere specifik. Det har derfor også været formålet med analyserne at udarbejde forslag til en specifik klassifikation af arbejdsprocesserne på hver af de vigtigste typer af fiskeskibe. Disse klassificerin- 8

9 ger vil kunne benyttes både i forskningen og forhåbentlig også i den praktiske ulykkesforebyggelse. Samtidig med at hver arbejdsproces er beskrevet har vi også foretaget tidsstudier for at belyse, hvor lang tid fiskerne anvender på de forskellige arbejdsprocesser i forhold til hele havturen. Formålet er dels at muliggøre en bedre vurdering af risikoen for nedslidning og træthed. Dels at skærpe opmærksomheden på nogle kortvarige arbejdsopgaver, hvor der er forholdsvis mange alvorlige skader (f.eks. bjærgning af redskaber). Materialet er et produkt af den gensidige menings- og erfaringsudveksling, der finder sted under medsejladserne mellem de deltagende fiskere og forfatterne (PN og SS). Et materiale som både nye og nuværende fiskere forhåbentlig kan få glæde af. Det er ikke formålet at anvise rigtig eller forkert sikkerhed. Her gælder altid Søfartsstyrelsens regler og i tilfælde af rådgivning den service, som Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste tilbyder. Der henvises i øvrigt til formålsbeskrivelsen i de tidligere udgivelser. Fremgangsmåde Vi vil i dette projekt beskrive arbejdsprocesserne ombord på et kombinationsfartøj, som derfor først bør defineres for at få den fulde forståelse af undersøgelsen. Vi opfatter et kombinationsfartøj som et fiskefartøj, der er i stand til at drive fiskeri på mere end 1 facon med forskellige typer redskaber under den samme havrejse, eller umiddelbart være i stand til at rigge om til en anden fiskeriform i land, hvis fiskerimulighederne vurderes som gunstige herfor. Det er også et fartøj, hvor arbejdsfunktionerne på dæk totalt forandres ved overgang fra den ene fiskerimetode til den anden, og derfor også risikoen for ulykker, og i vores undersøgelse specielt risikoen for fald og glid og konsekvenserne heraf. Denne type kombinationsfartøjer har i de senere år vundet indpas i det danske fiskeri og vurderes af mange som "fremtidens fartøjer", og derfor bør de have en selvstændig beskrivelse. Der kan kombineres på mange måder, men vi har til hensigt at rapportere om arbejdsprocesserne på en trawler, hvor der benyttes mindst 2 trawl på hækken med 2 trawlskovle og tilhørende klump i midten. (Se figur 2 og 3). Samme fartøj kan hurtigt rigges om til fly-shooting - en speciel form for snurrevodsfiskeri (se i øvrigt beskrivelserne i tidligere udgivelser 3+4 ) ved brug af trawltromlerne på hækken og et sæt tovtromler placeret under shelterdækket. 9

10 Man får mulighed for at kombinere fiskeriet, så der findes den bedste rentabilitet i driften. Fordelene er naturligvis store, men arbejdsfunktionerne er forskellige. Rapporten beskriver 2-trawlsfiskeriet generelt, men selve iagttagelserne er foretaget på en 206 BT. fartøj fra Thyborøn (A) med en 4 mands besætning i perioden , hvor der kan kombineres mellem 2-trawlfiskeri og fly-shooting. Tidsstudierne er foretaget med en 250 BT. fartøj fra Thyborøn (B) med en 4 mands besætning i perioden , som udelukkende driver trawlfiskeri efter industrifisk eller konsumfisk, men hvor arbejdsprocesserne forandres ved overgang fra den ene fiskeriform til den anden, idet industrifiskeriet foregår som semihæktrawler med 2 trawltromler i SB side af skibet. Når der fiskes efter konsumfisk foregår det med 2-trawl fra hækken. Derfor bliver tidsstudierne foretaget her, idet arbejdsfunktionerne vil være sammenlignelige med ovennævnte fartøj (A), hvorfra arbejdsbeskrivelsen er foretaget. Vi får på samme tid mulighed for at sprede vores dokumentationspotentiale mere, idet vi på denne måde når ud til flere fiskere uden at afvige fra undersøgelsens formål. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fiskernes hverdag og skildrer netop deres fiskerimetode med de risici for fald og glid, som den evt. kan indeholde. Videofilmen og rapporten giver en præcis beskrivelse af, hvor fiskerne befinder sig under de enkelte arbejdsprocesser, og hvad de foretager sig. Der fokuseres på arbejde og færdsel på dækket. Situationer, der ikke umiddelbart betegnes som hørende under fald eller glid, men hvor rækken af årsager relaterer tilbage til "fald eller glid", medtages også. En hændelse, der kan medføre uarbejdsdygtighed, er altid en følge af flere sammenhængende begivenheder (årsager), hvor ulykken kunne være undgået, hvis bare én af årsagerne var blevet elimineret på forhånd. 10

11 Komponenter i en faldskade. 2 Forudgående årsager Hændelsen Energioverførslen Beskadigelsen Glat overflade, manglende skridsikring af fodtøj m.v. Glider, snubler, mister fodfæstet, mister balancen. Fald - samme niveau - lavere niveau Rammer ind i noget og får et slag, stød (evt. komme i klemme m.v.). Falder i vandet. Ødelæggelse af kroppen. Afkøling, drukning. Forebygges ved bl.a. skridsikring af dæk, trapper, fodtøj m.v. (antislingring af fartøj). Modvirker også nedslidning Ifølge fiskernes udsagn. 3, 5 Forebygges bl.a. ved gelænder, gribehåndtag m.v. Minimeres bl.a. ved bløde kanter (afskærmning og pers. værn). Minimeres ved hurtig og rigtig behandling / redning, redningsvest med lys. Skemaet viser de forskellige faser i selve arbejdsprocessen, der skal gennemgås ved sikkerhedsanalysen. Det er i rækkefølgen: 1) vi skal sikre at der ikke sker fald og glid eller overbalance ved godt fodfæste (fodtøj og underlag), antislingring, 2) hvis der alligevel sker et fald eller balancetab, kan skaden forhindres, hvis der er gode muligheder for at gribe fat i noget, (forudsat man har hænderne frie), 3) hvis faldet alligevel ikke kan hindres, vil afskærmning af farligt maskineri og afrunding af skarpe kanter også minimere risikoen, og 4) hvis skaden alligevel sker vil optimal behandling eller hurtig redning modvirke forværring af skaden. Hertil kommer naturligvis organiseringen af arbejdet og mange andre faktorer, der har betydning for sikkerheden, som ikke indgår i denne gennemgang. Rapporten er opdelt efter de arbejdsopgaver der findes på dækket af et kombinationsfartøj. Hver arbejdsopgave beskrives gennem analyse samt identifikation af risici og mulige konsekvenser. Efter hvert afsnit samles risiciene i et skema, Arbejdssikkerhedsanalyse, hvor der foruden de beskrevne risici og konsekvenser findes en kolonne, Forslag til forholdsregler, hvor der er mulighed for læseren at foreslå sine egne forholdsregler. Igennem hele rapporten er der henvisning til fotos og videofilm, der viser de beskrevne situationer. Ud over de fotos, der er indarbejdet i rapporten, findes der som bilag 1 en fotooversigt. Disse fotos kan rekvireres til låns hos Forskningsenheden for Maritim Medicin i A4-format. De vil bl.a. være velegnede til fremstilling af overheads. 11

12 Arbejdsopgaver De forskellige overordnede arbejdsopgaver som rapporten indeholder vedr. 2-trawlsfiskeri, er følgende: Udsætning af redskaber. Bjærgning af redskaber. Behandling af fangst. Skift trawl/vod. Losning. 12

13 Beskrivelse af fiskerimetode Hvad angår beskrivelsen af fiskerimetoden ombord på et kombinationsfartøj på den del, der vedgår fly-shooting, skal der blot henvises til 2 tidligere rapporter fra Søfartsmedicinsk Institut, hvor denne metode er beskrevet 3+4. Det efterfølgende beskriver trawlfunktionen. Trawl hører til gruppen af aktive redskaber, hvor det er redskabets fremdrift, der fanger fisken. Trawlens bevægelse fremkommer ved, at det slæbes efter 1 eller 2 fartøjer. Kort beskrevet et kegleformet net, der holdes åben ved hjælp af opdriftskugler foroven og vægte forneden, samtidig med at siderne holdes åbne ved hjælp af trawlskovle eller 2 fartøjers indbyrdes afstand. (Se figur 1). Der fanges stort set alle fiskearter med trawl, og fiskearter/områder har deres helt specielle type af trawl. Derfor findes der et utal af forskellige trawltyper, som vi ikke nærmere vil beskrive i denne rapport. 13

14 Figur 1. Skitse af trawl Der findes flere måder at trawle på. Den mest anvendte i Danmark er et fartøj med en trawl der holdes åben ved hjælp af skovle (enkelttrawling). Par-trawling er 2 fartøjer, der slæber en trawl imellem sig og trawlen holdes åben ved fartøjernes indbyrdes afstand. 2-trawl, som denne undersøgelse omfatter, er et fartøj med 2 trawl på slæb, hvor trawlene holdes åbne ved hjælp af trawlskovle og klump. (Se figur 2). Bomtrawl adskiller sig fra de andre trawltyper, fordi selve trawlen holdes åben ved brug af bomme og indretningen af fartøjerne er helt anderledes end de øvrige trawlformer. I denne serie er bomtrawlfiskeri selvstændig beskrevet 6. 14

15 Det specielle ved 2-trawlmetoden er, at der benyttes 2 trawl (eller det allerseneste, 3 eller 4 trawl) samtidig på det samme fartøj. Formålet er naturligvis at give det bundsøgende fiskeredskab så bred en berøringsflade med havbunden som muligt over en vis tid. Derved øges sandsynligheden for et bedre fiskeri. Gennem forsøg med 2 trawl i forhold til 1 har det vist sig, at fiskerieffektiviteten øges med ca %, hvor brændstofforbruget kun gik op med ca %. For at det kan være muligt at benytte 2 trawl samtidig, skal man på hækken have opstillet 2 hydrauliske trawltromler for at fungere optimalt. I hver side SB og BB står de to davider, hvor skovlene (100 tommer, vægt 1000 kg. stykket) til udspiling af trawlene findes. Skovlene har forbindelse til to wiretromler på dæk. I midten en tredje wiretromle, hvortil der tilkobles en meget svær såkaldt klump af metal (vægt ca.1000 kg.). Klumpen har til formål at virke tyngende på trawlene, så de holder sig ved bunden under hele slæbet, samtidig med at den skal fungere som stabilisator for skovlene, når disse begynder at spile på trawlene. Således sikrer man, at trawlene under hele slæbet holder sig langs bunden og står pænt oprejst og udspilet i vandet (se figur 3). Figur 2. Skitse af fartøj med 2-trawl 15

16 Skipperen har fra agterkanten af styrehuset et meget fint overblik over hele hækken, hvorfra han kan styre de tre wiretromler efter behov. På manøvrepulten agter findes hive- og firemekanismen, hvor skipperen blot indtaster den passende længde, wirerne skal fires ud til. Herefter foregår alt automatisk, og når den ønskede wirelængde er firet ud, blokerer de hydrauliske bremser på tromlerne af sig selv, og slæbet kan begynde. Der slæbes jævnt 5-6 timer ad gangen. Når slæbningen er færdig, hives de 3 wirer ind på tromlerne. Først kommer skovlene og klumpen til borde. Bjærgelinerne fra de 2 trawl og klump afmonteres og sættes fast på trawltromlerne. Trawlene køres på tromlen, og når man har de 2 løft helt inde ved hækken hives de efter tur eller to på en gang om til styrbords side, hvor de tømmes i indtacklingspaunen. Figur 3. Slæbende 2-trawler 16

17 Udsætning af redskaber 17

18 Udsætning af redskaber Når redskaberne skal sættes ud, befinder 3 besætningsmedlemmer sig på hækken. Skipperen er i styrehuset og lægger skibet op i vinden, samtidig med at han lader motoren køre på ganske lave omdrejninger, så der er lidt fremdrift i skibet. Han slår autopiloten til og konstaterer, at der ikke er andre skibe i nærheden. Derefter stiller han sig ved agterkanten af styrehuset, hvorfra han kan kontrollere de tre wiretromler og tilse, at alt går planmæssigt på dækket. Analyse På hækken kan de to trawltromler, der er todelt på midten og hver især både kan køre synkront og adskilt, betjenes med tre håndtag 1 til højre og venstre side, og 1 til synkront kørsel. (se pil A, foto 4). Det hydrauliske udtag er placeret mod midtskibs af tromlerne, så det gør dem let at betjene. I lønning sidder der ved yderkanten af hver tromle 2 kraftige metalstænger, som er stationære (foto 1). I midten af hver afsnit findes et tredje hul til en ekstra metalstang. Denne stang benyttes kun ved bjærgning af redskaber, så man sikrer, at hver arm af trawlet bliver placeret korrekt i sin side af tromlen (se analyseafsnit om bjærgning af redskaber). 18

19 Foto 1. Udsætning af pose. Set fra galgeafsnit ud over hækken. Et besætningsmedlem lemper løftet ud over lønningen, medens en kollega firer på trawltromlen. Det noteres på foto 1, at der langs lønningen er rigelig arbejds- og gangareal, så risikoen for klemskader er minimal (video 2.09). Når løftet er kommet ud, og der er afdrift i garnet, overtager første mand styringen af trawltromlen, medens kollegaen tager sig af tromlen i modsatte side (video 2.40). Det blev noteret, at besætningsmedlemmerne herefter ikke har meget kontakt med redskaberne, som fires automatisk i søen, mens skibet forsigtigt glider fremefter. Når kværken (den midterste del af undertællen, se figur 1) kommer, skal den muligvis hjælpes lidt overbord (video 2.58). I kværken sidder de tunge bobbins meget tæt for at gøre trawlets kontakt med havbunden så effektiv som muligt. Denne del af trawlet er naturligvis meget tung og kræver eventuelt lidt assistance. 19

20 Foto 2. Lempning af kværk overbord. Set fra galgeafsnit mod hæk. Fiskeren bøjer sig fremefter og skubber lidt til kværken, eller han får hjælp af kollegaen i modsatte side og presser kværken udenbords, hvorefter den omgående søger nedefter. Aktionen med lempning af kværk tager kun få sekunder, idet skibets drift gør det ganske let at få fra hånden. Det bemærkes samtidig, at de to stationære stænger i lønning (foto 2) virker meget afgrænsende på trawlets muligheder for under dårligt vejr at skride til den ene eller den anden side og hermed besværliggøre arbejdsprocesserne unødigt. Klumpen (ca kg.), der ses midt imellem de to besætningsmedlemmer (foto 2, pil A) sidder i spænd mellem to korte metalstænger i lønning, hvorpå man ligeledes hænger agtertrækket til trawlet. Under dårligt vejr vil klumpen derfor normalt ikke udgøre nogen speciel risiko for ulykker i forbindelse med fald og glid eller risiko for klemskader af nogen art. På foto 2 noteres ligeledes, at agtertrækket til BB-skovl hænger på den yderste pullert (pil B). Når først kværken er kommet ud, går alting igen mekanisk. Fiskeren rører ikke ved redskaberne under udfiring (video 3.17). 20

21 Foto 3. 2 trawl køres ud. Set fra galgeafsnit mod lønning. Trawlene er enkelt konstrueret med faste kuglebundter og flåd monteret på overtællen, som har let ved at holde sig adskilt fra undertællen under udsætning (video 3.24). Enkelte gange kan det hænde, at man må stoppe udfiringen få sekunder for at konstatere, om kuglerne holder sig klar af undertællen. Hvis ikke, giver fiskeren et lille hurtigt ryk i tromlen, og kuglerne vil atter svirpe ovenpå. Forlængerne og mellemlinerne køres ud i hurtigt tempo, og tromlerne stoppes først, når man kommer til enden af mellemlinerne, hvor agtertrækket skal tilkobles fra skovlene og klumpen (video 3.57). 21

22 Foto 4. Tilkobling af agtertræk og bjærgetampe fra klump til mellemliner. Set fra galgeafsnit mod hæk. For fiskeren, der er placeret i SB side, og som står på ydersiden af den stationære metalstang, er agtertrækket lige ved hånden på pullerten, og han løfter det blot op og monterer det til mellemlinerne ved et tovled. Kollegaen ved siden af, og som styrer SB tromle, løfter agtertrækket af ved klumpen og monterer det mellemlinerne på samme facon. Det tredje besætningsmedlem, som det meste at tiden kører BB tromle alene, foretager disse hurtige arbejdsfunktioner i modsat rækkefølge og monterer først agtertrækket fra klumpen til mellemlinerne og herefter fra BB skovl. Det gode gang- og arbejdsareal noteres igen på foto 4, og det blev bemærket, at wiren fra det midterste spil (foto 4, pil B) var placeret så højt, at det ikke kom til at genere arbejdsprocesserne på nogen måde. Man skulle ikke bøje sig ind under wiren eller kravle over for at udføre arbejdet. Efter montering af de 4 agtertræk, fires der igen på tromlerne, hvorefter trawlene vil komme til at hænge i de 2 skovle og klumpen. Bjærgelinerne fires hurtigt af tromlerne og monteres på skovlene og klumpen (video 4.14, foto 4). 22

23 Når den sidste er på plads, gives der et højt brøl eller et skingert fløjt til skipperen, at man er klar til udfiring af wirerne. Folkene går herefter af vejen, og skovle/klump fires ud pr. automatik fra styrehuset. Foto 5. Redskaberne er ved at blive kørt i stilling. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Der slæbes herefter gerne i 5-6 timer ad gangen. Det blev bemærket, at der ikke foregik megen færdsel under de skitserede arbejdsfunktioner. Alt hvad man skulle bruge til arbejdet var lige ved hånden og skulle ikke slæbes eller hives for at blive monteret. Meget unødig tungt arbejde undgås ved denne arbejdsgang. Helt så enkelt vil vi ikke vurdere, processerne foregår på en semi-hæktrawler, som måske nok repræsenterer det største antal af alle 2-trawlere. Her er trawltromlerne placeret i SB side foran styrehuset og skovlene/klump på hækken. I fiskerimæssig henseende er der ingen forskel på selve trawlmetoden som sådan. Skovle, klump og trawl slæbes langs bunden på samme facon, men arbejdsmetoderne med udsætning og bjærgning af trawlene er noget anderledes, idet de fleste arbejdsfunktioner vil komme til at foregå langs SB side. 23

24 Arbejdet med at få til/frakoblet trawlene til/fra skovlene og klump er noget sværere, da skibet altid skal ligge med SB side i vinden under udsætning og bjærgning. De 4 agtertræk ligger ganske vist pænt deponeret lige ved trawltromlerne og skal blot monteres mellemlinerne. Men de 4 bjærgeliner, hvis dimension typisk er 40 mm, og hertil kommer en kraftig ring, hvori der sidder et tovled, skal hives hen rundt om agterenden af skibet, så de kan tilkobles skovle og klump. Under dårlige vejrforhold vil det naturligvis medføre betydelig vanskeligere arbejdsforhold, end hvis man under hele forløbet er i stand til at ligge med stævnen op i vinden og beskytte sig mest muligt. (Se nr. 2, side 68 og nr. 5, side 71). På denne måde vil fiskerne uundgåeligt komme i tættere kontakt med redskaberne og især de tunge trawlskovle. Arbejdet med trawlskovle kan være særdeles risikofyldt. En undersøgelse af fiskeriskader på Bornholm fra viser, at 18 % af skaderne var forårsaget af arbejde ved trawlskovle, og den hyppigste skadesmekanisme var klemning. Hele problematikken omkring håndtering af trawlskovle er så omfattende, at der kræves en selvstændig undersøgelse Der vil selvsagt også komme til at foregå en del mere trafik frem og tilbage langs SB side og hæk, når disse bjærgeliner skal til/frakobles, at det synes rimeligt at resonere, at sandsynligheden for fald- og glidulykker vil være mere åbenbar sammenlignet med en hæktrawler. Sammenligner man imidlertid de 2 kombinationsfartøjer (den ene hvor der blev foretaget observationer (A) og den anden tidsstudier (B)) på eksponeringstiden ved udsætning og bjærgning af redskaber, vil der være en betydelig forskel (se tidsstudier side 84). Denne store forskel mellem de 2 fartøjer skyldes, at man på det ene fartøj (A) var udstyret med 2 todelte trawltromler - ca. 21 til 23 min., hvor man på det andet fartøj (B) havde en sammenhængende tromle opdelt i 2 sektioner - ifølge tidsstudier ca. 44 min. Dette gør, at skønt arbejdsprocesserne er ens, er selve påkøring af redskaberne på tromlen (B) meget mere tidskrævende og vanskelig at få de 2 trawl til at passe nøjagtig på en sammenhængende tromle. 24

25 I forbindelse med denne undersøgelse har vi henvendt os til en trawlskipper, hvis fartøj kan betegnes som en semi-hæktrawler og spurgt, hvor lang tid han mener, udsætning og indhaling tager på hans fartøj (C). Denne skipper vurderer, at uden uheld vil tidsforløbet være ca minutter. Vi ved fra ulykkesstatistikker, at der sker mange skader under udsætning og bjærgning af redskaber. Vore tidsstudier viser, at opholdstiden her er meget kort i forhold til den tid, fiskerne opholder sig på havet. Det betyder, at den relative risiko ved udsætning/bjærgning er meget stor i forhold til andet arbejde på dæk på de tre typer fartøjer. De 3 former for dæksindretning er ganske interessant set ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel. Her vil en hæktrawler med 2 todelte tromler (A), som denne undersøgelse blev foretaget på, yde fiskeren en bedre sikkerhed under arbejdsprocesserne, men den relative risiko ved udsætning og bjærgning vil stadigvæk være stor i forhold til andet arbejde på dæk. Risiko Under forudsætning af at dækket er godt skridsikkert, og denne skridsikring er vedligeholdt, synes der under udsætning ikke at være nogle væsentlige risikomomenter at pege på i forbindelse med fald og glid på dette fartøj, idet arbejdsfunktionerne som før omtalt for det meste af tiden foregår, uden at mandskabet har megen direkte kontakt med redskaberne. Fokuserer man derimod på skadesmekanismen klemning, vil det altid være risikofyldt at arbejde med trawlskovle, og især på semi-hæktrawlere. Hvis vejret er dårligt, da skærpet risiko 2. Arbejdsarealet omkring hækken var godt skridsikret, så mandskabet havde let ved at stå fast under arbejdet, og der var gode muligheder for at holde sig fast. Skønt undersøgelsen blev foretaget i fint vejrlig, skønnes risikoen for ulykker i forbindelse med fald og glid ikke at kunne blive væsentligt skærpet ved dårligt vejr, da dækket var godt skridsikret. Folkene stod hele tiden godt beskyttet for vinden, og der foregik ikke megen færdsel. Det bør dog overvejes, om brug af oliebluse med selvoppustelig opdriftsmekanisme kan benyttes. Og selv om man står godt beskyttet for vinden, vil den forkerte sø være svær at gardere sig mod. Konsekvenser I forbindelse med fald og glid forekommer der ikke nogen konsekvenser at dokumentere på dette fartøj under udsætning, men arbejdspladsen må nøje gennemgås for risici på hvert enkelt skib. 25

26 Dog skal det pointeres, at klemning ved trawlskovle eller agtertræk til disse eller slag fra agtertræk nemt kan forårsage meget alvorlige ulykker (se eksempel 3, side 74). I yderste konsekvens fatale. 26

27 Bjærgning af redskaber 27

28 Bjærgning af redskaber Når det er blevet tid at få bjærget redskaberne, befinder folkene sig atter på hækken. Skipperen har igen sørget for at få skibet til at ligge op i vinden, hvis det er dårligt vejr, og er begyndt at hive wirerne hjem, mens maskinen kører for lave omdrejninger. Analyse 1. Bjærgning Når skovlene og klumpen kommer til borde afmonteres først bjærgelinen, der hænger ganske slap ned i vandet (se foto 6), fra skovlene og monteres tromlerne. Herefter bjærgelinerne fra klumpen på samme måde. 28

29 Foto 6. Afmontering af BB bjærgeline fra skovl. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Det noteres på foto 6, at skovlen bliver kørt helt op i blokken, så der er rimeligt styr på den i dårligt vejr. Den vil dog altid banke lidt frem og tilbage og udgøre en risiko for klemskader. I højre side af foto 6 ses en kraftig bøjle (pil A), som skal fungere som sikkerhed for fiskeren, så man kan undgå, at skovlen kommer til at svinge ind over hækken i høj søgang. I venstre side af billedet (pil B) noteres det også, at man har sat den tredje metalstang i lønningen, så man kan få redskaberne pænt fordelt på tromlerne. Når fiskeren skal afmontere bjærgelinen, der hænger i en kæde fra skovlen, er han meget påpasselig med ikke at komme i klemme mellem skovl og lønning. 29

30 Med et hurtigt tag hiver han kæden til sig og skiller de to tovled fra hinanden, hvorefter han monterer bjærgelinen til tromlen (video 8.41). Herefter afmonterer han bjærgelinen fra klumpen og monterer denne til tromlen. Det samme sker i modsatte side, og man hiver på trawltromlerne. Klumpen er kørt på plads i spænd mellem de to korte metalstænger langs lønning (se foto 7, video 9.39). Så snart trækket bliver fjernet fra agtertrækket, falder skovlene ned langs skibssiden og hænger løst langs de to davider (video 9.59). Fiskerne afmonterer nu de 2 agtertræk i hver side og hænger dem løst enten på pullert eller over metalstængerne ved klumpen (video 10.05). Nu kan mellemliner og forlængere køres om tromlen (video 10.34). Foto 7. Påkøring af mellemliner. Set fra galgeafsnit ud over hæk. 30

31 Når mellemlinerne køres rundt om tromlen mellem de 3 metalstænger i lønning, stiller fiskerne sig godt af vejen, da der intet skal foretages nu (se foto 7). Skipperen sørger for at svinge lidt frem og tilbage med agterenden af skibet, at mellemlinerne fordeler sig pænt på de to tromler. Da tromlerne er indstillet, så de kører synkront, vil det altid være således, at kværken på trawlet vil komme præcist i midten på tromlen. Det bemærkes, at folkene står stille og rolige til arbejdet, og det er kun de to fiskere, der betjener de hydrauliske håndtag ved kanten af tromlerne, der foretager sig en smule (video 10.35). De hiver til gengæld hårdt på tromlerne, så redskaberne kan komme til borde så hurtigt som muligt. Når mellemlinerne er kommet ind, følger der herefter et hold forlængere (se figur 1). Det er sædvane, at der i den underste og øverste forlænger er tørn, som nødvendigvis skal drejes ud, for at trawlet kan stå optimalt i vandet under fiskeri (video 10.45). Foto 8. Fiskerne drejer tørn af forlængere. Set fra galgeafsnit ud over hæk. Fiskerne bøjer sig ud over lønning og drejer tørnene af, indtil de to forlængere står klar adskilt fra hinanden i vandet. Det bemærkes på foto 8, at de to fiskere i SB side enten placerer sig på ydersiden af den stationære metalstang (fiskeren til højre), så de i tilfælde af dårligt vejr ikke risikerer at komme i 31

32 klemme mellem lønning, stang og mellemliner. Eller de placerer sig således, at forlængerne peger bort (fiskeren til venstre). Herefter fjerner fiskerne sig igen fra tromlen, og de to mand ved håndtagene hiver atter af al kraft for at få redskaberne hurtigt på tromlen (video 11.15). Skipperen overvåger hele arbejdsprocessen fra styrehuset og påser, at trawlene bliver placeret pænt på tromlerne ved at svinge lidt fra den ene til den anden side med hækken. Når kværken af trawlene kommer, stopper man med at hive, idet den midterste metalstang skal fjernes (video 11.31). Foto 9. Den midterste metalstang fjernes. Set fra galgeafsnit ud over hæk. 32

33 Metalstangen er kraftig dimensioneret for at undgå bøjning eller brud under dårligt vejr, hvor der kan komme særligt pres på dem. Fiskeren bøjer sig derfor ind over trawlet (foto 9), og med et fast og hurtigt nyk hiver han den bort fra lønningen og placerer den i et stativ ved kanten af tromlen (video 11.50). Denne stang flyttes kun 3 gange: 1) når kværken skal ind, 2) tilbage igen i lønning, når posen skal køres ind (video 12.19), og 3) endelig sættes den i stativet, når redskaberne skal køres ud. Selve posen køres hurtigt på tromlen, og der stoppes kun få gange for at ryste fisk ned i løftet. Skipperen har nu lagt skibet stille og forladt styrehuset og betjener trawltromlen i BB side, så han assisterer fiskeren med at ryste fangsten ned i løftet. Man er herefter klar til indtacklingen, hvilket foretages ved, at 2 mand bevæger sig fra hækken op på fordækket, medens der bliver en mand tilbage agter for at tilkoble indtacklingsstroppen til de to løft (video 12.54). Indtacklingsspillet er placeret på fordækket, og indtacklingsstroppen sidder allerede klar agter ved SB pullert, så den umiddelbart kan tilkobles til det nærmeste løft. En af besætningsmedlemmerne er kommet op på fordækket, hvor han ved et hydraulisk håndtag åbner lugen til indtacklingspaunen. 33

34 Foto 10. Indtacklingen. Set fra fordæk mod indtacklingspaune i SB side. Rundt om indtacklingspaunen er der en god og kraftig afskærmning. Bemærk kransen (pil, foto 10, video 13.08), hvor indtacklingsstroppen løber inden i. Denne krans gør, at der hele tiden under indtacklingen er godt styr over løftet, så man i hårdt vejr ikke risikerer, at løftet skal komme til at svinge ud fra indtacklingspaunen, medens der åbnes for den, og fisken strømmer ud i havet igen. Fiskeren har på fordækket en lille krog til rådighed, hvormed han fanger bindestrikken. Herved undgår han at skulle til at bøje sig ind under løftet for at få fat på strikken. 34

35 Hurtigt trækker han knuderne op og fisken løber ned i indtacklingspaunen. Derefter smider han løftet udenbords, medens skipperen giver et signal til manden på hækken, at han kan hale på tromlen igen. Samtidig firer han selv af på indtacklingsspillet (video 13.30). På hækken afmonterer fiskeren indtacklingsstroppen fra løftet i SB side og monterer det til den i BB side (video 13.34). Han giver signal til skipperen om at hive og firer selv på trawltromlen. Samme procedure som ved første indtackling. 2. Ankring På fiskeri efter torsk i Østersøen ligger man normalt for anker om natten, idet torsken ved mørkets frembrud søger op i vandet og ikke lader sig fange i nattens løb, med mindre man slæber med flydetrawl, hvilket ikke var tilfældet med undersøgte fartøj. Ankringen foretages ganske let fra fordækket, hvor ankerspillet er opstillet. 35

36 Foto 11. Ankring. Set fra stævnen mod agter. En mand foretager dette (video 17.34). Ankeret sidder i spænd i klysset, og når skipperen giver ordre til at fire, giver fiskeren bare friløb på tromlen, og ankergrejerne kører hastigt ud. Skipperen bakker samtidig med maskinen, og snart har man kørt både ankerkæde med trosse og wire ud. Når man er ved enden af ankergrejet, giver fiskeren et signal til skipperen, og han lægger skibet stille, samtidig med at fiskeren bremser tromlen ved et håndsving, og skipperen slår ankerspillet i gear. Man kan på foto 11 notere, at fiskeren står bag ankerspillet, som ikke er afskærmet. På masten har han et hydraulisk udtag (se venstre hånd), hvorfra han kører wirestyret. På intet tidspunkt er han i kontakt med grejerne under udfiring. 36

37 Til sidst går fiskeren sig hen til klysset, hvor han kobler en slipkrog, der er forsynet med et stykke kraftig kæde fastgjort i dækket, til ankergrejet og råber en besked til skipperen. Nu hænger skibet i slipkrogen ud gennem klysset (video 17.50). Næste morgen skal ankergrejet tages op, før fiskeredskaberne atter kan sættes ud. Det bliver foretaget af 2 mand. Foto 12. Ankergrejet bliver draget ombord. Set fra agter mod stævn. 37

38 Samme mand som under udfiring passer igen ankerspillet ved dragning af grejet. Spillet styres hydraulisk fra styrehuset, og fiskeren ved spillet passer kun wirestyret og tilser, at grejerne bliver kørt pænt på tromlen. Han udfører ikke noget legemligt hårdt arbejde (video 18.13). Det bemærkes på foto 12, at hans position ved spillet bliver lidt besværliggjort af diverse hydraulikrør, som løber til og fra spillet. Han må med venstre fod ligesom stå på tæer for ikke at sætte hele fodpladen ned på rørene. En skridsikker letmetalplade hen over rørene ville givet forbygge dette. Kollegaen i stævnen har til opgave at give skipperen en retningsangivelse, hvor ankergrejerne står i vandet, så optagningen kan ske så problemfrit som muligt. Han rører heller ikke på noget tidspunkt ved redskaberne under denne funktion (video 18.29). Risiko Bjærgning af redskaber er ud fra ulykkesstatistikker den farligste arbejdsfunktion på fiskefartøjer, da arbejde tæt på de tunge trawlskovle er risikofyldt. På dette fartøj, med todelte tromler på hækken, kunne vi konstatere, at fiskerne ikke havde megen direkte kontakt med redskaberne og stod under bjærgning af trawlet ret stationært, indtil indtacklingen skulle begynde. Det skal dog pointeres, at selvom arbejdsfunktionerne foregår stationære, er det meget vigtigt, at der er skridsikkert dæk, og der i fiskerens umiddelbare nærhed findes noget at holde i (eks. gribehåndtag), hvis vejret er dårligt. Kun under indtackling forlader 2 mand hækken og bevæger sig op på fordækket for at tilse denne del af arbejdet. Under indtacklingen hænger løftet godt afskærmet, så klemskader i forbindelse med fald og glid på dæk synes mindre sandsynlig på dette fartøj. Når kværken kommer til borde, skal den midterste metalstang fjernes, hvilket kan karakteriseres som et relativt tungt arbejde, idet metalstangen er kraftig dimensioneret. Arbejdsprocessen tager kun få sekunder, og fiskeren sørger i denne situation altid for at have et godt fodfæste på dæk, før han tager fat om stangen. Stangen skal som omtalt flyttes rundt med 3 gange, og under uroligt vejrlig eller en dårlig arbejdsstilling, kan denne arbejdsproces være årsag til klemskader eller slag (Video 12.19). Denne formodning bekræftes af tidligere undersøgelse 7. Sandsynligheden for akutte skader af ergonomisk art vil også være relevant at nævne i denne forbindelse, idet dette specielle tag eller greb fiskeren udfører iværksættes i et splitsekund og kræver, at man har fysikken i orden til det. 38

39 Meget dårligt vejr eller storm synes at udgøre en fare, hvis man er på dækket, ligegyldigt om man er i forbindelse med redskaberne eller ej. Derfor bør der under disse forhold ifølge fiskerne opfordres til meget skærpet opmærksomhed under arbejdet, og der skal være skridsikring og håndlister. Ved udfiring af ankergrejer foregår der lidt færdsel, idet en mand straks går op på fordækket til spillet og igen op til klysset ved tilkobling af slipkrog til ankergrej. Under dårligt vejr hvor skibet gynger meget, er fald og glid på dæk ikke utænkelig. Dog har fiskeren under disse arbejdsprocesser ikke noget i hænderne at tage vare på og har derfor mulighed for at benytte gelænder og lejder på mast som værn, hvis skibet får en overhaling. Det skal nævnes, at falder han over mod ankerspillet, der ikke er afskærmet, kan konsekvensen være alvorlig. Når ankergrejerne drages, kan der komme meget mudder med op på dækket fra wirerne. Dette lægger sig på fordækket, og hvis det ikke relativt hurtigt efter udsætning af redskaber bliver spulet væk fra fordækket, vil dette mudder komme til at udgøre en sandsynlig risikofaktor i relation til fald og glid, når der senere skal ankres ved fyraften. Og igen hvis vejret er dårligt, bør foranstaltninger mod overbordfald overvejes, for at opfylde bekendtgørelseskrav om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 8 Brug af PFD skal tilskyndes. En undersøgelse fra Alaska viser, at af fiskere, der af en eller anden grund havner i vandet (kæntring, fald overbord, forlis osv.) overlever 63%, hvis de benytter PFD (personal floating device), og kun 12% overlever af de, som ikke benytter PFD. 9 Begrebet den forkerte sø som skadesårsag bør under disse forhold altid komme folk på sinde men vil være vanskelig at sikre sig imod. Konsekvenser At fjerne den tredje metalstang, når kværken kommer op, kan eventuelt medføre pludselige løfteskader, hvis fiskeren i situationen ikke er i stand til få et ordentligt tag om stangen grundet forholdene. Klem, tryk og slag ved arbejde med styrestænger i hårdt vejr kan forårsage knubs, kvæstelser eller evt. brud. Konsekvenserne ved glid og fald på fordæk under ankring og dragning af ankergrej kan være knubs, blå mærker, forstuvninger og brud 2. 39

40 Konsekvenser ved fald over mod ankerspil kan være brud og i alvorlige tilfælde fatal. Overbordfald kan blive fatal. 40

41 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: Afgrænsning: 2-trawlsfiskeri Bjærgning af redskaber Fartøj: Kombinationsfartøj 41 Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Løfte styrestang Pludselig løfteskade Tung og uhandy stang Løfte styrestang Mister tag om styrestang. Dårligt vejr. Dårlig arbejdsstilling. Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Ryg og lændeskader Foto 9 Video Klem, trykskader og slag. Foto 9 Video Ankring Glid. Mudder på fordækket. Brud eller forstuvninger. Foto 12 Video Ankring Fald over på ankerspil. Dårligt vejr. Brud eller fatal. Foto 11 Video Bjærgning Overbordfald. Dårligt vejr. Fatal. Afmontere bjærgeline Fald mod skovl Dårligt vejr, forkert sø Klemskader, trykskader Foto 6, video 8.41

42 Behandling af fangst 42

43 Behandling af fangst Når redskaberne igen er kørt ud, eller ankeret sat ud, skal fisken renses og pakkes i kasser i lasten. Det foregår på det overdækkede arbejdsdæk, hvor man i SB side har indtacklingspaunen placeret. På fordækket under bakken står tovtromlerne (video 19.35), som tages i brug når man driver flyshooting og på hækken tilhørende tovspil (video 19.53). Analyse Til indtacklingpaunen er der monteret et transportbånd, som løbende samler fisken op fra bunden af paunen og fører det op til besætningsmedlemmerne, der står på langs af dette transportbånd og benytter det som rensebord. Transportbåndet kan slås til og fra ved et udtag tæt på den ene af fiskerne, så man kan have båndet kørende efter behov (video 20.28). 43

44 Foto 13. Rensning af fisk. Set fra BB side mod SB side og indtacklingspaune yderst. Det noteres på foto 13, at båndet er i en behagelig arbejdshøjde, hvor folkene kan stå med opret ryg og behandle fisken. Mens båndet kører, snupper fiskeren derfor kun den fisk, der er nærmest ham og lader resten passere (video 21.09). Alt ubrugeligt materiale eller undermålsfisk røres der ikke ved. De bliver ført videre med transportbåndet til udsmidningsslisken i BB side, hvor materiale og fisk bliver genudsat i havet (pil A, foto 13, video 20.02). 44

45 Altså arbejdsprocesserne er blevet gjort så rationelle som muligt, og der udføres ikke noget synderligt kraftfuldt arbejde under denne rensefunktion. Der bliver ganske vist foretaget mange håndbevægelser, men ingen speciel tunge, idet arbejdet er tilrettelagt så fornuftigt, at det aflaster fiskerens fysik mest muligt. Det er givet, at i perioder hvor der renses mange fisk, vil også denne renseprocedure forekomme anstrengende, når den strækker sig over mange timer. Men alt i alt vil vi vurdere, at med den meget fine og hensigtsmæssige indretning der er foretaget på arbejdsdækket, er arbejdsfunktionerne gjort så skånsomme som muligt. I venstre side af foto 13 (pil B) bemærker man en rummelig indretning i rustfrit stål. Det er skyllekassen, som er opdelt i 6 lige store kar med rindende vand, som skyller fisken, samtidig med at den renses og sorteres efter art og størrelse (foto 14, video 20.35). Dette gør igen arbejdet i last betydelig nemmere, idet man herefter kan lukke fisken i last efter art og størrelse og konservere dem i søpakkede kasser. I højre side af foto 13 noteres også et ryggelænder, fiskerne kan læne sig op ad, hvis der er behov for støtte i dårligt eller hårdt vejr, så man ikke risikerer at vælte ned mod lastlugen bag sig (video 20.50). På gangbroen har man lagt et stykke tæppe, som sikrer et godt fodfæste og behagelig affjedring under arbejdet. Det bemærkes, at der mellem de to fiskere er placeret en basket. Den bruges under rensningen til opsamling af rogn og lever, som leveres i selvstændige opvejede kasser under losning. 45

46 Foto 14. Rensning af fisk. Set fra fordæk mod mellemdæk. Foto 14 viser renseprocessen fra en anden vinkel, hvor man nu har indtacklingspaunen i venstre side af billedet og udsmidningsslisken helt til højre ude af billedet. Fiskerne står hen langs rensebordet (transportbåndet), og man kan tydeligt kende det store skyllearrangement med rindende vand, hvor fisken blot kastes over efter rensning. Når indtacklingspaunen er næsten tom, kan det især i stille vejr være nødvendigt, at en mand kravler ind i paunen for at få de sidste fisk med. Hvis derimod skibet gynger noget, er det ikke nødvendigt, fordi skibets bevægelser vil få de sidste fisk ned i skakten, hvor transportbåndet kører. I bunden af foto 14 et andet aflukke, hvor nedslusningen til last foretages (video 21.33). Fra de enkelte afdelinger eller rum i skyllearrangementet er der i bunden af hver rum en klap, som blot åbnes og fisken kan af sig selv glide ned i lasten til en opsamlingskasse, hvorfra opvejningen bliver foretaget. I lasten er der 2 sådanne opsamlingskasser, så efter rensningen kravler 2 mand straks i lasten og gør klar, medens den tredje begynder at sluse fisken ned. 46

47 For at komme hen til nedgangen til lasten, der er på fordækket, er det nødvendigt at kravle over udsmiderslisken. Det samme gør sig gældende, når man skal om på den anden side af skyllearrangementet, og fisken skal lukkes ned i lasten. For at lette denne færdsel er der lavet 2 trin på hver side af slisken. Man sender 2 størrelser ned af gangen, og eftersom opvejningen i last skrider frem gives der besked til dækket, at han kan sende en ny mængde ned. Hurtigt og let forløber det og uden unødig besvær. Hele rensearrangementet skylles herefter behørigt af. De to mand i lasten vejer fisken op på elektronvægte, så aftagerne i land nøjagtigt ved, hvor mange fisk der købes i en kasse. De går systematisk frem ved at stille kasserne så praktisk, at man hele tiden har styr over, hvor de forskellige arter fisk befinder sig i hvilke størrelser. Man ved således eksakt, hvor mange kasser, der er i lasten, og når folkene kommer op, bliver der ført et pertentligt regnskab med det. Arbejdet i last med opvejning og søpakning af fisk er ikke en del af projektet fald og glid på fiskefartøjer, men vi vurderer det til at være langt det hårdeste og tungeste arbejde på moderne fiskekuttere i dag, hvor håndteringen af redskaberne på dækket synes at komme til at foregå mere og mere automatisk med flere mekaniske hjælpemidler i brug. Ligeledes er der også gennem årene under forarbejdningen af fisken blevet introduceret mange gode og nyttige arbejdsmiljømæssige tiltag, som har gjort det en del lettere for fiskerne at håndtere (se tidligere rapporter 4+6 ). Disse tiltag synes imidlertid at halte en smule bagefter, hvad angår tiltagene i last, hvor man fornemmer, den virkelig store fysiske belastning forekommer i dag. Det ville givet være et fornemt og nyttigt fremtidigt projekt at få beskrevet og præcist kortlagt arbejdsprocesserne i last på nutidens og fremtidens fiskefartøjer. (Se eksempel på lastarbejde - foto I i fotooversigt). Risiko Under hele renseforløbet foretages der ikke nogen færdsel på dækket. Transportbåndet gør, at arbejdsfunktionerne er relativ stationære, og man får leveret den fangede råvare lige til hånden. 47

48 Hvis der er fisk i indtacklingspaunen, som transportbåndet ikke kan fange, kan det være nødvendigt at kravle derind. De skrå sider i paunen er meget glatte og udgør en risiko for glid, hvis en person befinder sig derinde. Men det er kun i godt vejr, denne arbejdsfunktion er nødvendig, derfor anses det ikke som noget stort problem. Hvis der arbejdes i hårdt vejr, og fartøjet slingrer meget i vinden, kunne en forkert sø eksempelvis være årsag til faldskader på samme niveau under selve rensningen, skulle man miste balancen. Snitsårsulykker er ej heller utænkelige i den nævnte situation, men sandsynligheden vurderes som lille. Når rensningen er overstået, skal de 3 fiskere kravle over udsmiderslisken for henholdsvis at komme i lasten (video 20.16) og om til lågerne i skyllekassen på modsatte side af rensearrangementet. I den forbindelse kan der være risiko for fald, selvom det er gjort nemmere med etablering af 2 trin på hver side af slisken. Når man forlader fordækket, skal alle 3 mand igen kravle over udsmiderslisken for at komme ind i beboelsesafdelingen. Nedgangen til last er en fast lejder med gode trin af skridsikker design. Fiskeren, der sluser fisken i last, kan ved kraftige krængninger af skibet under dårligt vejr muligvis være udsat for fald- eller glidrisiko men vil altid have et eller andet ved hånden at gribe fat i, skulle han miste fodfæstet. Konsekvenser Falder man på dæk i forbindelse med rensning, tømning af indtacklingspaune eller ved færdsel over udsmidersliske kan konsekvensen være knubs, blå mærker, forstuvninger, slag, skrammer på hænder, hoved og fødder, og i værste tilfælde eventuelt brud. Konsekvensen ved en snitsårsulykke kan være fra ret harmløs til mange dages sygefravær, hvis man er speciel uheldig. 48

49 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: 2-trawlsfiskeri Fartøj: Kombinationsfartøj Afgrænsning: Rensning Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Skære fisken Falde eller skære sig Dårligt vejr Slag, brud, snitsår Foto 13 Video samt Kravle ind i indtacklingspaune Glid Glat underlag Slag eller brud Kravle over udsmidersliske Fald Dårligt vejr Slag eller brud Video Sluse fisken i last Fald Dårligt vejr Slag eller brud Video 21.33

50 Skift af trawl/vod 50

51 Skift af trawl/vod Nogle kombinationsfartøjer har den fordel at kunne skifte til andet fiskeri på søen. Det er ikke nødvendigt at skulle søge havn for at foretage en omfattende omrigning, fordi man ombord har opstillet de tekniske hjælpemidler så fornuftigt, at det uden al for megen besvær og tid vil være muligt at skifte til andet fiskeri. Enkelte kombinationsfartøjer benytter den traditionelle snurrevodssæson fra omkring april til oktober med at drive fly-shooting i dagtimerne, hvorefter man hurtigt i løbet af minutter rigger om til trawlfiskeri om natten. Jævnfør tidligere udgivelser om snurrevodsfiskeri og fly-shooting 3+4, hvor det blev forklaret, at dette fiskeri kun blev drevet i dagtimerne, idet tovene ingen virkning havde om natten, hvor fisken ikke kan opfatte tovenes jag med dem. Man har derfor mulighed for at fiske med trawl om natten og således tage alle døgnets timer i anvendelse. Analyse De trawl/vod, der skal rigges om til, er deponeret i en opmagasineringskasse under shelterdæk direkte under tromlerne på hækken. Der er lavet en rimelig stor flush-luge i dækket med en meget rillet og ru overflade, som giver fiskernes søstøvler et godt skridsikkert fæste under det normale arbejde på dæk (video 12.01). Dækslet bliver skalket neden fra, så det er fuldstændigt vandtæt. 51

52 Foto 15. Eksempel på flush-luge til opmagasineringskasse under dæk. Dækslet er forsynet med 2 håndtag, så det er let at gribe om. Det bemærkes på foto 15, at det er et godt bredt dæksel, som strækker sig i tromlens fulde længde, hvilket naturligvis vil gøre arbejdet med at skifte trawl/vod lettere. Under øverste dæk direkte under tromlerne på hækken står en opmagasineringskasse i hver side af dækket. Der er god plads til det trawl/vod, der skal fires ned. Ved siden af ligger det, der skal op og i anvendelse (video Disse optagelser er fra et andet fartøj). Når operationen foregår, bliver dækslet først løsnet, og 2 mand på øverste dæk fjerner det fra hullet og placerer det et sted af vejen. Herefter begynder man systematisk at fire trawl/vod ned gennem lugen til deponeringskassen under shelterdæk. Der befinder sig nu 2 mand i deponeringskassen, som passer hver sin arm af trawlet/voddet. På øverste dæk styrer 1 mand tromlen. Folkene står og stamper lidt i redskaberne og følger hele tiden med op, eftersom grejerne fylder i kassen. Når trawlet/voddet er kommet ned, bliver det nye trawl/vod nu monteret til tromlen på shelterdækket, og man er klar til at tage det op. 52

53 1 mand passer stadig tromlen. Der er nu yderligere 2 mand på shelterdækket, der passer hver sin arm og tilser, at det bliver kørt korrekt på tromlen. På dækket nedenunder befinder der sig 1 mand, som holder øje med opmagasineringskassen. Da der ingen dæksel er over hullet nu, skal de 2 mand, der passer armene, naturligvis tage sig i agt for ikke at falde gennem hullet ned på underliggende dæk. Når trawl/vod er helt oppe, bliver dækslet atter lagt over lugen og skalket. Man er nu klar til andet fiskeri. Risiko Under omrigning foregår der lidt færdsel fra det ene dæk til det andet. Der er dog i denne stund ikke noget maskineri, der er i gang, som man i tilfælde af fald eller glid kan komme i karambolage med. I relation til risikoen for ulykker under færdsel, synes sandsynligheden at være lille. Den øvrige del af operationen foregår stationært i opmagasineringskassen eller ved tromlen. Under optagning af grej fra opmagasineringkasse kunne man under dårligt vejr, hvor det er vanskeligt at bevare fodfæstet, forestille sig fald fra shelterdækket ned i opmagasineringskasse. Det er derfor vigtigt at pointere, at der bør være effektiv skridsikring og gribehåndtag ved de stationære arbejdspladser. Med henvisning til fiskernes egne erfaringer (nr. 4, side 75) kan optagning af grej forårsage ulykker på anden vis, hvor man efter afmontering af dæksel havde placeret det ret skødesløst tæt ved hullet. Under dårligt vejr var dækslet herefter faldet ned gennem lugen, og fiskeren, der på tidspunktet var placeret på det plateau, nåede i sidste øjeblik at få armen op for at afværge stødet. Han blev skubbet tværs over dækket og rammer lønningen i modsat side. Der skete dog ingen alvorlig skade. Man gav selv uopmærksomhed skylden men anviste, at disse dæksler altid burde udstyres med faste hængsler. Da var uheldet aldrig opstået. Konsekvenser Konsekvensen ved fald eller glid under færdsel kan medvirke blå mærker, hudafskrabninger, forvridninger og knubs. Fald ned i opmagasineringskasse kunne yderligere forårsage kvæstelser eller brud. 2 53

54 Ulykker i sammenhæng med afmontering af luge, kunne i det ovennævnte eksempel sagtens have medført langt alvorligere skader end blot knubs og blå mærker. Kraniebrud eller brud på lemmer ville ikke være utænkelig i en lignende situation. Derfor må fiskernes egne forslag med faste hængsler til disse luger tages ad notam, hvis det er muligt. Hvis ikke, må der tilskyndes til skærpet forsigtighed med disse dæksler under de sædvanlige arbejdsprocesser. 54

55 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: 2-trawlsfiskeri Fartøj: Kombinationsfartøj Afgrænsning: Skift trawl/vod Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer Færdsel imellem dæk Fald. Dårligt vejr. Stresset situation. Forvridninger og knubs. 55 Styre tromler Fald ned i opmagasineringspaune. Dårligt vejr. Åbent hul uden nogen form for afskærmning. Læsioner og brud på lemmer. Video Afmontering dæksel Blive ramt af løst dæksel. Dårligt vejr. Løs dæksel. Læsioner og brud på lemmer. Foto 15 Video 12.01

56 Losning 56

57 Losning Når fiskeriet er gjort færdig, sejler man til havn for at få udlosset. Alt er nu pakket i kasser og nøje opvejet. Skipperen har på vejen til havn bestilt en lastbil til afhentning af kasserne, og ved ankomst er man umiddelbart klar til at påbegynde losningen, som kommer til at foregå til ladet på bilen (se i øvrigt rapport om bomtrawler, hvor det samme gjorde sig gældende). En anden metode, hvor der bliver losset direkte til kaj, ville indebære, at kasserne efter placering på kaj blev kørt direkte ind i auktionshallen til salg (video 26.37). På undersøgte fartøj landede man imidlertid lasten i fremmed havn for at undgå den lange sejlads til hjemstavnen. Det var mest hensigtsmæssigt. Analyse Mandskabet foretager selv losningen, og der befinder sig 2 mand i lasten. Foto 16. Kassestablerne bliver gjort klar. Set fra øverste dæk ned i last. 57

58 Man har et specielt sæt lossekroge, som monteres den nederste kasse i stablen (10 stk. i alt. Video 24.28). Kasserne er såkaldte hollænderkasser, som ved en lille foderal kan kiles ind i hinanden. Hermed er der altid godt styr på dem under pakning på havet, under losningen i havn men også under transport til den tænkte destination, hvor fisken skal sælges. Lossekrogene er på begge sider forsynet med stærke wirer, der støtter stablen godt på vej op af last og til ladet på bilen. De 2 fiskere monterer derfor blot lossekrogene til stablen (video 25.05), holder lidt igen på wirerne og råber en besked op til dækket, at der kan hives. I de få sekunder kasserne hives op igennem lastlugen skal man være påpasselig med ikke at befinde sig under kassestablen. De to i lasten sørger hele tiden for at have en stabel kasser parat til ophejsning. De er ikke vanskelige at skubbe på betondørken, da der altid falder lidt is af kasserne, som gør dørken en smule glat, hvilket kan være til ulempe for fiskernes fodfæste. Man har imidlertid et lille spil, der er ophængt på et af skotterne. Det bruges til at trække kassestablerne hen over dørken til lugen. 58

59 Foto 17. En stabel kasser transporteres op af last. Set fra SB mod BB. Kasserne transporteres op af lasten af skipperen (video 24.28), som med en fjernbetjening om halsen styrer en hydraulisk kran, der kan dreje i alle tænkelige retninger (foto 17). Han står godt og sikkert til arbejdet og har et meget fint overblik over situationen (video 24.46). Når beskeden fra lasten kommer, at der kan hives, bliver stablen først fragtet lodret op af lasten. Når den passerer den øverste lastluge, drejer skipperen kranen mod BB side og styrer hermed kasserne over mod det fjerde besætningsmedlem, som har taget opstilling på ladet af lastbilen, hvor han bliver assisteret af chaufføren (video 25.39). 59

60 På foto 17 og 18 bemærkes lossekrogens placering under den nederste kasse, hvor den sidder i spænd. Ligeledes noteres wirernes gode støtte til kassestablen. Wirerne er belagt med et lag gummi, som gør dem mere betjeningsvenlige. Foto 18. Placering af kassestabel på ladet af lastbil. Set fra BB side mod stævn. Kassestablerne modtages på lastbilens bagklap af den fjerde mand og chaufføren. På ladet er der blevet anbragt en palet, hvor der er plads til 2 stabler af gangen. Det blev noteret, at de to mand arbejder med megen forsigtighed for at undgå, at stablerne skal blive sat forkert og således risikere, at kasserne bliver vredet ud af deres foderal og vælte (i hver kasse er der 30 kg. fisk + is). Denne operation sker i tæt kontakt med skipperen, som ikke firer af, før de to på ladet er sikker på, at stablen står korrekt. Først da slækker han på trykket, og de to på ladet sparker lossekrogene af, som skipperen herefter kører tilbage til skibet, og hele proceduren gentager sig. Paletterne bliver med en løftevogn skubbet ind i bunden af ladet. 60

61 Efter losningen og grundig afspuling af last, tager man nye kasser om bord. Dem har chaufføren haft med (video 25.57). Risiko Der foregår en del færdsel frem og tilbage i lasten på en våd dørk, men da skibet altid ligger helt roligt, må risikoen for ulykker i relation til fald og glid vurderes som forholdsvis lille. Kun uheld synes at kunne forårsage nedstyrtningsulykker i last, hvis kasserne vrides fra hinanden eller materiellet svigter, og derfor bør folkene altid stille sig godt af vejen, medens en kassestabel bliver kørt op, så sandsynligheden for ulykke minimeres. På dæk er skipperen lokaliseret ganske stationært og bevæger sig ikke mange skridt frem og tilbage men betjener manøvrepulten med begge hænder. På lastbilen er den fjerde mands position ligeledes relativ stationær, men han skal til gengæld være meget opmærksom under placering af kassestablerne på paletten, at han ikke får fingre i klemme. Der arbejdes forsigtigt men alligevel effektivt, og man kan på foto 18 konstatere, at han nogen gange må ud at stå på det yderste af platformen for at kunne udføre arbejdet. Fald kan derfor være en risiko. Konsekvenser Glid på dørken kan forårsage forstuvninger og knubs. 2 Vægten af en kasse er ca. 40 kg., så konsekvensen kan være alvorlig ved en nedstyrtningsulykke. Konsekvensen ved at få fingre i klemme mellem kassestabler kan forårsage brud eller kvæstelser. Fald fra større højde kan forårsage kvæstelser, brud og forstuvninger. 61

62 Arbejdssikkerhedsanalyse Risikoanalyse Fiskemetode: 2-trawlsfiskeri Fartøj: Kombinationsfartøj Afgrænsning: Losning Arbejdsopgave Hvordan kan man komme til skade? (risiko) Hvorfor kan man komme til skade? (årsag) Hvad slags skade kan man få? (konsekvens) Forslag til forholdsregler (udfyldes af læseren) Henvisning til video og figurer 62 Skubbe kasser i last Glide. Is på dørken. Forstuvninger og kvæstelser. Foto 16 Video Hive kasser op fra last Blive ramt at kasser. Materiellet svigter. Kasserne vrides fra hinanden. Kan være fra minimal til fatal. Video Placere kasser på palle Klemskader. Tung stabel der skal placeres præcist. Brud og kvæstelser. Foto 18 Video Placere kasser på palle Fald. For lidt plads. Kvæstelser, brud og forstuvninger. Foto 18 Video 25.39

63 Fiskernes erfaringer med fald og glid På havnen i Thyborøn har vi interviewet nogle tilfældigt udvalgte fiskere angående deres egne erfaringer med risici for fald og glid. Det eneste udvælgelseskriterium vi brugte var, at disse fiskere havde erfaring med 2-trawl. Efterhånden som vi mødte fiskere på havnen, spurgte vi, om de ville medvirke. Ligeledes er de fiskere, der deltog i medsejladserne, blevet interviewet. Vi havde på forhånd ingen kendskab til nogen af de medvirkendes holdning om arbejdsmiljø. Alle, vi henvendte os til, og som havde den fornødne erfaring, sagde "ja" til at deltage. Interviewene foregik hjemme privat eller ombord på fartøjerne. Der blev brugt et på forhånd udarbejdet skema, hvorfra der blev stillet en række spørgsmål, om man nogensinde var faldet overbord, været nærved at falde overbord, eller var faldet på dæk og kommet til skade. Hvis den interviewede havde været ude for nogen af de tre tilfælde, blev de nærmere omstændigheder beskrevet i skemaerne. De 12 adspurgte fiskere var i alderen fra 20 til 49 år, og gennemsnitsalderen var 33 år. Deres erfaring som fiskere var fra 2 til 35 år og gennemsnittet var 14 år. Af de 12 fiskere havde 1 været udsat for fald over bord 2 gange. Der var 5 tilfælde af fald på dæk, hvor man samtidig var nær ved at falde overbord. Og der var 10 tilfælde af fald på dæk, hvor man ikke samtidig var nær ved at falde overbord. Ud over at berette om deres egne erfaringer, gav fiskerne deres vurdering af, hvor der især er risiko for fald og glid ombord på et konsumfartøj som fisker med 2-trawl. Samtidig fik de mulighed for at komme med deres egne forslag til forbedringsforanstaltninger. Da mange fiskere har haft beskæftigelse inden for flere forskellige fiskeriformer, er de fleste eksempler fra andre fiskeriformer end 2-trawl. Det bemærkes fra eksemplerne, at de fleste ulykker forekommer under stationært arbejde, som understreger vigtigheden af at fokusere på god skridsikring, gribehåndtag og rulledæmpningstanke i det forebyggende arbejde. Det noteres ligeledes fra fiskernes egne erfaringer, at mange ulykker sker, hvor skibet "bliver ramt af en forkert sø" eller "sætter sig i en sø". Denne problematik er der ikke taget højde for i denne rapport. Men da en "forkert sø" altid opstår under høj sø, må det være rimeligt at indskærpe, at man under dårlige vejrforhold altid 63

64 bærer oppustelige veste under arbejdet for at undgå overbordfald og for at opfylde bekendtgørelseskrav om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 8 Brug af PFD skal tilskyndes. Dog vil man stadig kunne pådrage sig andre skader i forbindelse med en "forkert sø", hvis man bliver "smidt ind i noget" eller "falder på dæk". Hele problemstillingen omkring begrebet "en forkert sø", og hvilke erfaringer fiskerne ligger inde med om dette, bør undersøges og belyses nærmere med det formål at indhente dokumentationsgrundlag, der kan støtte i det forebyggende arbejde. 64

65 Fald overbord Nr. 1 (Svarperson 12) Tidspunkt Februar 1984 Omstændigheder Garnfartøj (20 BRT). Rensning af fisk. Direkte årsag Rammes af sø. Medvirkende årsag Glider i indvolde. Lav lønning. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskeren er i gang med at rense fisk i BB-side. Skibet får en sø på tværs og fiskeren glider i indvolde over i SB-side og falder udenbords. Skipperen smider en redningskrans ud til den nødstedte og hiver ham op. I faldet Rammer lønning og skibsside. Skaden Rift i panden. Efter skaden Ingen fraværsdage og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Lønningshøjden blev forbedret straks ved hjemkomst. På det tidspunkt var garnfartøjerne ikke så overdækkede med shelter som i dag. 65

66 Nr. 2 (Svarperson 12) Tidspunkt Marts Omstændigheder Snurrevod (40 BRT). Ligger for kuling. Direkte årsag Forkert sø. Medvirkende årsag Dårligt vejr. Fodtøj Træsko. Hændelsen Skibet ligger for kuling og fiskeren skal lade sit vand. Skibet rammes af en kraftig sø på tværs og fiskeren, som står på fordækket, falder udenbords. Han driver hen langs skibssiden, hvor det lykkes ham at få fat i den agterste pullert og hive sig selv op. I faldet Rammer vandet. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen fraværsdage og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Ingen. 66

67 Fald på dæk - samtidig nærved fald over bord Nr. 1 (Svarperson 2) Tidspunkt Juni Omstændigheder Industritrawler (500 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Rammes af sø. Medvirkende årsag Dårligt vejr. Står på en udsat position. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fartøjet var tungt lastet og i gang med at bjærge redskaberne i meget dårligt vejr. Fiskeren står i en reces i styrbord side for at flytte styrestængerne, efterhånden som grejerne hives ind. Skibet rammes af en stor sø, og fiskeren undgår med nød og næppe at blive skyllet ud ved at holde sig fast i trawlet. Fiskeren angiver også, at den høje lønning (ca. 1,3 m) er med til at holde ham indenbords. I faldet Undgår at falde pga. den høje lønning og ved at holde fast i trawlet. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen fraværsdage og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Det er svært at gardere sig imod en sø. På det tidspunkt brugte man styrestænger, der manuelt skulle flyttes. Nu har mange trawlstyr, og derfor behøver man ikke opholde sig så meget på denne udsatte position. 67

68 Nr. 2 (Svarperson 7) Tidspunkt Maj Omstændigheder Industritrawler (260 BRT). Udsætning af redskaber. Direkte årsag Rammes af forkert sø. Medvirkende årsag Meget dårligt vejr. Bærer på bjærgetamp. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskeren er ved at fastgøre bjærgetamp rundt om hækken, da skibet rammes af en forkert sø. Der kommer vand ind på dækket, og benene bliver slået væk under ham. I faldet Rammer modsatte lønning og undgår at blive skyllet ud ved at gribe fat i wire. Skaden Blå mærker og hævelse. Efter skaden Ingen behandling og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer På semi-hæktrawlere skal hækken meget højere op i forhold til søen. Kun bruge deciderede hæktrawlere. Kun fiske i godt vejr. 68

69 Nr. 3 (Svarperson 8) Tidspunkt Juli Omstændigheder Snurrevod (75 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Skibet sætter sig i en sø. Medvirkende årsag Kuling. Bærer på bøje. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Da de er ved at bjærge bøjen, sætter skibet sig i en sø, og fiskeren mister fodfæstet og kommer til at hænge på lønningen. I faldet Rammer lønningen og undgår at falde ud fordi en kollega griber fat i ham. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen. Forslag til forbedringer Vi har flyttet bøjen ud til gajen, så den ikke skal ind hver gang. Det gør det noget lettere. 69

70 Nr. 4 (Svarperson 9) Tidspunkt April Omstændigheder Snurrevod (40 BRT). Udsætning af redskaber. Direkte årsag Står oven i vod. Medvirkende årsag Voddet uklart. Ubetænksomhed. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Voddet er uklart, da det skal sættes ud. Fiskeren prøver at klare voddet men kommer derved til at stå oven på grejerne. Han falder omkuld og undgår at komme med voddet ud. I faldet Rammer dæk. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen. Forslag til forbedringer Bruge todelte vodtromler. 70

71 Nr. 5 (Svarperson 11) Tidspunkt Januar 2001 Omstændigheder 2-trawler (280 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Rammes af sø. Medvirkende årsag Dårligt vejr. Bærer på bjærgetamp. Fodtøj Gummistøvler. Hændelsen Fiskeren skal transportere en bjærgetamp hen på hækken, da han rammes af en sø. Han smides over mod et gelænder som han holder fast i. I faldet Rammer gelænder og undgår at blive skyllet ud ved at holde fast. Skaden Blå mærker og hævelse på ben. Efter skaden Ingen behandling og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Rullestabilisator 71

72 Fald på dæk - uden samtidig nærved fald over bord Nr. 1 (Svarperson 1) Tidspunkt September Omstændigheder Kombinationsfartøj trawl/flyshooter (270 BRT). Under reparation til havs. Direkte årsag Står på forkerte side af blok. Medvirkende årsag Agterblok har sat sig fast. Arbejder i højden. Bærer på vinkelsliber. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen En af agterblokkene til vod har sat sig fast og skal skæres fri med en vinkelsliber. Da blokken kommer fri, står fiskeren på den forkerte side af blokken, og den rammer ham på armen, og han falder ned på vodtromlen og dækket. I faldet Rammer midterskærmen på vodtromlen. Skaden Blå mærker og hævelse på ryg og ben. Efter skaden 9 fraværsdage og ingen behandling. Forslag til forbedringer På alle kuttere af denne type bør der være et altanlignende arrangement, som vi kan stå på, når der arbejdes i højden. 72

73 Nr. 2 (Svarperson 5) Tidspunkt Juli Omstændigheder Industritrawler (600 BRT). Under rensning af fisk. Direkte årsag Glat dæk pga. slim fra fisk. Medvirkende årsag Ingen skridsikker belægning. Fodtøj Gummistøvler. Hændelsen Fiskeren bevæger sig hen under miljøanlægget, hvor han glider og slår ryggen ned i en afskåret paunestøtte. I faldet Rammer afskåret paunestøtte. Skaden Rygskade. Efter skaden Behandling ved egen læge og 21 dages sygefravær. Forslag til forbedringer Gummibelægning på dæk. Man skal tage sig mere i agt. 73

74 Nr. 3 (Svarperson 6) Tidspunkt April Omstændigheder Kombinationsfartøj trawl/flyshooter (250 BRT). Under bjærgning af redskaber. Direkte årsag Rammes af slipkrog. Medvirkende årsag Tørn i agtertræk. Meget dårligt vejr. Skibet sætter sig i en sø. Wire i spænd rundt om hækken. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Agtertrækket skal kobles fra i meget dårligt vejr. Der er tørn i agtertrækket, og fiskeren arbejder med at få bjærgelinen monteret. I det samme sætter skibet sig i en sø, og wiren, der er i spænd rundt om hækken, springer op over lønningen og strækkes ud. Fiskeren får derved slipkrogen i hovedet og falder omkuld på dækket. I faldet Rammer dækket. Skaden Knust næse og flækket øjenbryn. Efter skaden Behandling på sygehus og 30 dages sygefravær. Forslag til forbedringer Påsætning af ekstra bøjle ved galgen som en ekstra beskyttelse. 74

75 Nr. 4 (Svarperson 7) Tidspunkt December Omstændigheder Totrawl (244 BRT). Reparation. Direkte årsag Rammes af luge. Medvirkende årsag Kuling. Bar på bødenål og kniv. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskerne skulle fire et trawl ned på arbejdsdækket fra tromlerne på øverste dæk. De har fjernet lugen under trawltromlen. Skibet får en sø, og lugen falder ned gennem hullet i dækket og rammer fiskeren, der står nede på arbejdsdækket. Han når at afværge stødet med en arm men kurrer sammen med lugen tværs over dækket og rammer lønningen. I faldet Rammer dækket og lønningen. Skaden Blå mærker og hævelse. Efter skaden Ingen behandling og ingen fravær. Forslag til forbedringer Hver gang lugen pilles af skal den gøres fast, evt. ved hjælp af 2 hængsler. 75

76 Nr. 5 (Svarperson 8) Tidspunkt Juli Omstændigheder Snurrevod (73 BRT). Isning af fisk. Direkte årsag Mister håndfæste. Medvirkende årsag Ingen trin til last. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskeren er på vej op af lasten og vil hive sig op ved at tage fat i lugekarmen. Han mister taget og falder tilbage i lasten ned på en kollega, og de falder begge om på dørken. I faldet Rammer en kollega og dørken. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen. Forslag til forbedringer Faste trin til last. 76

77 Nr. 6 (Svarperson 8) Tidspunkt Juni Omstændigheder Snurrevod (73 BRT). Rensning af fisk. Direkte årsag Mister fodfæste. Medvirkende årsag Skibet sætter sig i en sø. Bar på rensekniv. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskeren står og renser fisk imens tovene køres ud i kuling. Skibet sætter sig mange gange i en sø. Fiskeren føler, han bliver vægtløs, mister fodfæstet og falder på dækket. I faldet Rammer dækket. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen. Forslag til forbedringer Gribehåndtag på rensepaunen. 77

78 Nr. 7 (Svarperson 9) Tidspunkt Oktober Omstændigheder Snurrevod (40 BRT). Bjærgning af redskaber. Direkte årsag Kraftblok knækkede. Medvirkende årsag Glat fyrretræsdæk. Fodtøj Søstøvler Hændelsen Fiskerne er ved at bjærge voddet over en kraftblok. Kraftblokken knækker og rammer fiskeren, der glider omkuld på det glatte fyrretræsdæk. I faldet Rammer dækket. Skaden Slag på skulder og overarm. Efter skaden Ingen behandling og ingen fravær. Forslag til forbedringer Bruge vodtromle i stedet for kraftblok. 78

79 Nr. 8 (Svarperson 10) Tidspunkt Februar Omstændigheder Industritrawler (400 BRT). Rensning af fisk. Direkte årsag Tarme på dæk. Medvirkende årsag Dårligt vejr. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Skibet får en sø, og fiskeren glider i tarme fra fisk. I faldet Rammer dækket. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen. Forslag til forbedringer En andet dæk. Det dæk, vi havde, var konstant glat, når det var vådt. Købe de billige plasticstøvler til 70 kr. De giver den bedste skridsikring. 79

80 Nr. 9 (Svarperson 11) Tidspunkt Januar 2001 Omstændigheder 2-trawler (280 BRT). Under færdsel. Direkte årsag Rammes af skæv sø. Medvirkende årsag Olie på dørk. Uopmærksomhed. Fodtøj Træsko. Hændelsen Fiskeren er på vej fra bødegangen til arbejdsdækket, da skibet rammes af en skæv sø. Han glider og slår hovedet imod et håndtag. I faldet Rammer håndtag. Skaden Sår i hovedet. Efter skaden Behandles ombord og ingen uarbejdsdygtighed. Forslag til forbedringer Rullestabilisator Skridsikring 80

81 Nr. 10 (Svarperson 12) Tidspunkt Oktober Omstændigheder 2-trawl (168 BRT). Udsætning af redskaber. Direkte årsag Glat dæk på grund af alger. Medvirkende årsag Frisk vejr. Skulle skynde sig. Fodtøj Søstøvler. Hændelsen Fiskeren skal skynde sig fra spillet midtskibs og over på hækken for at assistere med udsætning, da han glider på dækket i BB-side. I faldet Rammer dækket. Skaden Ingen. Efter skaden Ingen fraværsdage og ikke uarbejdsdygtig. Forslag til forbedringer Skridsikker belægning på dækket. Total modernisering af arbejdsdæk, så folk skal bevæge sig så lidt som muligt. 81

82 Fiskernes angivelser af hvor der især er risiko for fald og glid om bord Type skib Steder på dæk, hvor der især er risiko Trapper og stiger, som især er farlige Hvilke arbejdsprocesser er især farlige Andre ting der kan give risiko for fald og glid Kombinationsfartøj (1) På hæk under bjærgning. Der ligger tit fisk på dækket og olie fra spil. Stige til last. Den er ikke koblet ordentlig fast. Bjærgning af grejer. Der er fisk på dækket. Arbejde i uvejr på øverste dæk. Kombinationsfartøj (2) Ingen. Letmetalstige til last. Ved indhaling og udsætning i skidt vejr. Ingen. Kombinationsfartøj (3) Ingen. Stige til last. Flytte stænger i dårligt vejr ved udsætning og indhaling. Ingen. Konsumtrawler (4) Langs styrehus i SB side fordi dækket bliver slidt af wirer (tyskertræk). Ikke længere. Før havde vi letmetalstiger, nu er der kun faste lejdere. Ingen. Når der sker noget usædvanligt i dårligt vejr, f.eks. hvis vi knækker af. Industritrawler (5) Ved intacklingspaune. Der siver altid olie fra et lille læk. Stige til fryselast er livsfarlig. Ingen I maskinrum er der altid glat. Kombinationsfartøj (6) På agterdæk, fordi dækket bliver mest slidt her. Opgang til galge (david). Alt er farligt i dårligt vejr. Brandmænd. 2-trawl (7) Hvor man arbejder, hvis der ikke er skridsikkert. Løsthængende stiger. Ved udsætning og bjærgning. Ingen Kombinationsfartøj (8) Ingen Ingen Is på dørken i last. Ingen Kombinationsfartøj (9) Dårligt vejr. Ingen Ingen Bjærge vod på tromle. Kombinationsfartøj (10) Ingen Ingen Ingen Ingen 2-trawl (11) Hvor der ikke er noget at holde i. Løsthængende stiger. Arbejde på dæk. Ingen 2-trawl (12) Ved siden af styrehuset Ingen Udsætning og indhaling Ingen 82

83 Fiskernes egne forslag til forbedringer (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) Tekniske forbedringer Stige til last kunne fastholdes i huller Stige til last skal kunne fastnagles til luge, og samtidig kunne fjernes. Montering af bøjle på hæk. Stige til last skal kunne sættes fast og fjernes efter behov. Montering af bøjle på hæk. Faste lejdere. Et hævet plateau på hækken. Hurtig reparation af rør der er utætte. Elevator til transport af kasser fra og til last. Gummibelægning på dæk. Håndlister og plateau ved opgang til galge. Bedre skridsikring. Stabiliseringstanke. Bøjle på hæk. Skridsikring overalt. Kun faste lejdere. Søstøvler med god sål. Ingen Ingen Skridsikring og rullestabilisator. Skridsikring Forbedring af arbejdsmåden Spule fisk væk under bjærgning. Ingen Ingen Binde wire op til lønning når der slæbes i tyskertræk. Ingen Bedre afspuling. Ingen Holde is væk fra dørk i last. Ingen Ingen Ligge stille i dårligt vejr. Ingen Andet der kunne forhindre lignende skader Vær hele tiden opmærksom. Ingen Ingen Passe meget på. Tage sig i agt. Ingen Ingen Skærpet opmærksomhed. Agtpågivenhed. Ingen Ingen Ingen

84 Tidsstudier Tidsstudierne er som tidligere nævnt ikke taget på det fartøj, hvor beskrivelsen af arbejdsopgaverne er foretaget, men på et andet fartøj der også bruger fiskeri med 2-trawl. Arbejdsopgaverne, der skal udføres på de 2 fartøjer, er de samme, men tiden det tager at udføre dem kan være forskellig. Det skyldes flere forhold. Forskellige trawltromler, forskellige wirespil, indretning af rensearrangementet osv. På den ene medsejlads var målarten torsk i Østersøen og på den anden fladfisk i Nordsøen. Derfor var der også forskel på grejernes udformning, bl.a. længden på mellemlinerne. Vore tidsangivelser skal derfor opfattes som et eksempel på, hvordan en havtur kan forløbe, og ikke som gældende tider for denne type kombinationsfartøjer. Derimod kan opdelingen af arbejdsopgaver betragtes som generel og derfor bruges til at give et nuanceret billede af, hvad fiskerne foretager sig på havet. Hvis der skulle foreligge en fuldstændig opgørelse over arbejdstiden i fiskeriet vil det kræve mange medsejladser, der omfatter de forskellige sæsoner, alle fiskeriformer opererer med. Til brug for klassificeringen af de arbejdsopgaver, der forekommer ombord på et kombinationsfartøj, har vi som grundlag valgt 17 overordnede punkter, som er generelle for alle fiskeriformer. De 17 punkter er valgt ud fra den grovopdeling, der anvendes i ulykkesstatistikker til at give et billede af, hvilket arbejde der er mest risikobetonet. Derefter har vi klassificeret alle arbejdsopgaver i de 17 punkter og forsynet dem med tidsangivelser for vores medsejlads. Tiderne er taget med stopur og afrundet til hele nærmeste minut. Der er ikke tidsangivelser på punktet "Færdsel", da det er umuligt at registrere for 4 personer på en gang. Den tid, der er gået med færdsel, er derfor medtaget under den arbejdsopgave, fiskeren var i færd med eller på vej til. En uddybende forklaring til hver punkt findes under de forskellige afsnit i rapporten. Medsejladsen starter den kl og afsluttes kl , i alt minutter. Der blev i alt foretaget 24 slæb. 84

85 1. I land på vej til/fra skib Transport fra hjem til skib. Er ikke medregnet. 2. Færdsel Til/fra borde Færdsel på dæk Færdsel i opholdsrum Færdsel på lejdere Færdsel i last Færdsel i maskinrum 3. Vagt på bro Styrevagt: Vagt under sejlads til og fra fiskepladser. Skipper 1064 min. 8,21% Kok 363 min 2,80% Maskinmand 858 min 6,62% Bedstemand 740 min 5,71% Vagt under fiskeri: For skipperens vedkommende omfatter punktet vagt imens der slæbes og vagt under udsætning og indhaling af grejer. For den øvrige besætning er det vagt under slæbning. Skipper 7375 min. 56,91% Kok 318 min. 2,45% Maskinmand 923 min. 7,12% Bedstemand 887 min. 6,84% 4. Vagt andetsteds Forekommer ikke. 5. Klargøring/stuvning redskaber Skift af trawl: Forekommer ikke. Reparation af redskaber: Bødning og udskiftning/justering af dele på fiskeredskaber. Kok 153 min. 1,18% Maskinmand 255 min. 1,97% Bedstemand 224 min. 1,73% 6. Sætte redskaber ud Udkøring trawl. Kok 43 min. 0,33% Maskinmand 148 min. 1,14% Bedstemand 153 min. 1,18% 85

86 Udkøring mellemliner og forlængere. Kok 33 min. 0,25% Maskinmand 39 min. 0,30% Bedstemand 106 min. 0,82% Montere agtertræk og bjærgetampe. Kok 23 min. 0,18% Maskinmand 25 min. 0,19% Bedstemand 65 min. 0,50% 7. Bjærge redskaber Afmontere bjærgetampe og agtertræk. Kok 110 min. 0,85% Maskinmand 111 min. 0,86% Bedstemand 111 min. 0,86% Påkøring mellemliner og forlængere. Kok 132 min. 1,02% Maskinmand 132 min. 1,02% Bedstemand 132 min. 1,02% Dreje tørn af. Kok 27 min. 0,21% Maskinmand 27 min. 0,21% Bedstemand 27 min. 0,21% Påkøring trawl. Kok 188 min. 1,45% Maskinmand 187 min. 1,44% Bedstemand 187 min. 1,44% Flytte styrestænger. Kok 24 min. 0,19% Maskinmand 24 min. 0,19% Bedstemand 24 min. 0,19% 86

87 Indtackling. Kok 245 min. 1,89% Maskinmand 248 min. 1,91% Bedstemand 248 min. 1,91% 8. Betjene dæksudstyr Ankerspil: Forekommer ikke. 9. Rense fisk Rensning. Kok 1270 min. 9,80% Maskinmand 1072 min. 8,27% Bedstemand 965 min. 7,45% 10. I øvrigt beskæftiget med fisk Nedtagning fisk. Kok 68 min. 0,52% Maskinmand 85 min. 0,66% Bedstemand 85 min. 0,66% Arbejde i last. Maskinmand 397 min. 3,06% Bedstemand 381 min. 2,94% Losning. Skipper 55 min. 0,42% Kok 55 min. 0,42% Maskinmand 55 min. 0,42% Bedstemand 55 min. 0,42% 11. Beskæftiget med frossen fisk Forekommer ikke. 12. Klargjorde dæksudstyr Vedligehold og reparation af dæksudstyr. Bedstemand 114 min. 0,88% 13. Beskæftiget værksted Maskinpasning. Maskinmand 231 min. 1,78% 87

88 14. Fortøje fartøjet Skipper 5 min. 0,04% Kok 5 min. 0,04% Maskinmand 5 min. 0,04% Bedstemand 5 min. 0,04% 15. Arbejde i kabys Madlavning. Kok 827 min. 6,41% 16. Havde fri Søvn og hvile. Skipper 3807 min. 29,38% Kok 8457 min. 65,25% Maskinmand 7533 min. 58,13% Bedstemand 7702 min. 59,43% Måltider. Skipper 253 min. 1,95% Kok 275 min. 2,12% Maskinmand 351 min. 2,71% Bedstemand 352 min. 2,72% 17. Andet Rengøring: Den daglige rengøring af arbejdsdæk og en grundig af hele skibet under hjemfart. Skipper 221 min. 1,71% Kok 209 min. 1,61% Maskinmand 119 min. 0,93% Bedstemand 262 min. 2,02% Tage is/proviant/kasser. Skipper 135 min. 1,03% Kok 135 min. 1,03% Maskinmand 135 min. 1,03% Bedstemand 135 min. 1,03% Administration: Udfyldelse af fangstjournal og aktiv/passiv melding til fiskezoner. Skipper 45 min. 0,35% 88

89 Konklusion Konklusionerne i det efterfølgende kan kun drages i forhold til dette fartøj (A). Forholdene må vurderes på hvert enkelt fartøj til brug i det daglige sikkerhedsarbejde. Udsætning I relation til risikoen for fald og glid udgør denne arbejdsfunktion ikke alvorlige faremomenter at fokusere på, idet arbejdsprocessen forløber næsten automatisk, og uden at folkene har den store kontakt med redskaberne. Kun når agtertræk og bjærgetampe skal påmonteres, skal dette gøres manuelt. Processen tager kun kort tid, og man har redskaberne lige ved hånden, at de er ganske nemme at håndtere. Derfor bliver der heller ingen færdsel værd at omtale under denne funktion, som må betegnes som relativ stationær for alle 3 mand på dæk og skipperen i styrehuset. Ved stationære arbejdspladser er det vigtigt, at der er gode muligheder for at holde sig fast. Vores observationer blev foretaget på et kombinationsfartøj med trawltromler på hækken, hvilket gør os i stand til at komme med følgende konkluderende antagelse af arbejdsfunktionen udsætning : at bliver den foretaget på et kombinationsfartøj, som har trawltromlerne på hækken, og hvor det derfor bliver muligt at komme til at ligge op i vinden og sætte redskaber ud og altså undgå kraftige rulninger med skibet, vil arbejdsfunktionen komme til at foregå relativ stationær og sikker og uden megen kontakt med redskaberne. En del af de eksisterende 2-trawls fartøjer er indrettet som semi-hæktrawlere (trawltromler i SB-side), og her vil arbejdsfunktionerne blive mere besværlige, idet arbejdet med at få monteret agtertræk og bjærgeliner foregår rundt om hækken. Det vil betyde mere kontakt med redskaber og skovle. Det vil være mere tidskrævende samtidig med, at fartøjet nødvendigvis skal ligge med SBside i vinden for at få redskaberne til at drive bort fra skibet. I dårligt og hårdt vejr vil det givet resultere i vanskeligere arbejdsforhold, end hvis man under hele forløbet er i stand til at ligge med stævnen op i vinden i rimelig læ. Brug af PFD må tilskyndes under forhold, hvor der er særlig risiko for overbordfald. 89

90 Der vil desuden også foregå mere færdsel fra trawltromlerne i SB-side rundt hækken, at disse arbejdsprocesser ikke kan karakteriseres som speciel stationære til sammenligning med en hæktrawler. Bjærgning Under bjærgning af redskaber er man ligeledes placeret ret stationært på hækken. Det tager igen ganske kort tid at afmontere bjærgeliner og agtertræk fra skovle, klump og mellemliner, hvorefter fiskerne står af vejen, og man hiver hårdt på tromlerne, indtil kværken på trawlene kommer. Samtidig sørger skipperen for at svinge svagt med hækken, så trawlene bliver kørt pænt på tromlerne. Er tromlerne todelte, vil påkøringen af mellemliner, forlængere og trawl komme til at forgå næsten automatisk, som vi observerede under den ene medsejlads (fartøj A). Men har man på hæk kun en tromle, og denne er opdelt i 2 sektioner med hver sin trawl, vil påkøringen blive mere tidskrævende og skal foregå ganske præcis, for at de 2 poser kan komme på tromlen nøjagtig samtidig (video 14.58, fartøj B). Dette vil for mandskabet være ensbetydende med betydelig mere flytten frem og tilbage med styrestængerne, og da arbejdet med styrestængerne er en af de mest risikofyldte arbejdsopgave under bjærgning, vil fartøjer med 2-delte tromler (A) yde fiskeren større sikkerhed. Færdsel er der ikke meget af. Kun når indtacklingen foretages bevæger 2 mand sig op på fordækket og passer dette, mens 1 mand forbliver på hækken. Man kan så vælge at tackle 2 poser ind af gangen eller gøre det af 2 omgange (video 17.05). Ankring og anker-op-funktionen foretages af henholdsvis 1 og 2 mand fra fordækket af skibet, hvor et uafskærmet ankerspil er placeret. Alle arbejdsfunktioner er mere risikofyldte i dårligt vejr, og overbordfald er ikke utænkelig under sådanne forhold. Brug af PFD må tilskyndes for at opfylde bekendtgørelseskrav om, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I forbindelse med ankring og risikoen for fald og glid skal man især koncentrere sig om 2 forhold: a) Færdsel på fordæk i dårligt vejr. Her vil man imidlertid sjældent være i en situation, hvor man bærer på et eller andet og har derfor mulighed for at benytte gelænder og lejder på mast som værn, hvis skibet får en overhaling. Falder man imidlertid mod ankerspillet, mens det kører rundt, kan det medføre alvorlige konsekvenser. 90

91 b) Mudder på fordæk ved dragning af ankergrej. Dette mudder kan udgøre en risikofaktor, hvis det ikke fjernes fra dæk relativt hurtigt efter ankerdragning. Konkluderende vil vi om arbejdsfunktion bjærgning hævde, at hæktrawlere udstyret med 2- delte trawltromler på hækken, vil fungere bedst arbejdsmiljømæssig set i forhold til semihæktrawlere. På hæktrawlere er det lettere at gøre arbejdsfunktionerne sikrere, idet man har alle fornødne redskaber lige ved hånden og bedre kan beskytte sig mod vejr og vind. Behandling af fangst Den fangede mængde fisk behandles på arbejdsdækket, hvor folkene står godt placeret langs et rensebord, som er et transportbånd, der automatisk samler fisken op fra indtacklingspaunen og fører den hen til dem. De samler fisken op, renser den og smider den over i det foran dem placerede skyllearrangement, hvor man samtidig sorterer fisken i art og størrelse. Alt sammen ganske rationelt planlagt og tidsbesparende, så fiskerne bruger så lidt tid som muligt i forbindelse med denne arbejdsfunktion. Dette betyder, at man er i stand til at få fisken konserveret så hurtigt som muligt og samtidig tage hensyn til arbejdets udførelse. Under rensefunktionen er man placeret helt stationært ved sin faste plads ved rensebordet, der er i en passende ergonomisk arbejdshøjde. Man berører kun den fisk, man behandler og lader resten køre videre til udsmidningskanalen, hvor undermålere og andet udsmid går retur til havet. Nedslusningen af fisk til last forgår ligeledes ganske let ved at åbne en klap i bunden på de forskellige skyllekar, hvorefter fisken automatisk glider i last uden yderligere besvær. Den væsentligste risikofaktor at pege på i forbindelse med denne arbejdsfunktion er, når folkene skal kravle over udsmiderslisken for at komme op på fordækket enten for at komme ned i lasten eller for at komme til at sluse fisken i last. De to trin på hver side af slisken skal i løbet af en arbejdsdag passeres adskillige gange, at det særligt i dårligt vejr må forekomme som en generende forhindring af de normale arbejdsprocesser og en sandsynlig risikofaktor for fald og glid (se bilag 1, Foto H). Ligeledes kan processen, hvor fiskeren sluser fisken ned i last, eller hvor han skal op i indtacklingspaunen for at skrabe fisken hen til transportbåndet, være en omstændighed, der kan give anledning til fald og glid på samme plan, idet man her arbejder på glatte flader, der under normale forhold kun er beregnet til fisk. 91

92 Skift trawl/vod Dette er en fiskerimulighed, som nogle kombinationsfartøjer er begunstiget af, at man umiddelbart er i stand til at rigge om fra èt fiskeri til et andet på søen. Direkte under trawltromlerne på hækken har man under shelterdækket nogle deponeringskasser placeret, hvor reserve trawl/vod er anbragt. Flush-lugen under trawltromlen fjernes, og 2 fiskere vil befinde sig i deponeringskassen for at følge trawl/vod på plads, mens en tredje betjener trawltromlen på dæk. Man begynder herefter at køre det nye trawl/vod på tromlen, men nu befinder 2 mand sig på øverste dæk og passer hver sin arm af trawl/voddet, mens 1 mand stadig betjener tromlen. Deres arbejdspositioner er ret stationære, og selvom der foregår lidt færdsel frem og tilbage mellem de to dæk under manøvren, forgår det altid, når der ikke er noget farligt maskineri kørende. Risikofaktorerne er især under dårligt vejr fald fra større højde fra shelterdækket ned i opmagasineringspaunen, idet 2 mand under optagning af trawl/vod vil være placeret ret nær kanten på lugen til det underliggende dæk. Nogle fiskere omtaler selve flush-lugen som en risikofaktor, hvor man under processen med at skifte trawl havde fået placeret det så skødesløst, at det efterfølgende kurede ned gennem lugen og ramte en mand neden under. Fiskerne peger selv på større opmærksomhed under denne specielle arbejdsfunktion eller faste hængsler til lugen. Losning Losning af fangst foregår stort set på to måder. Enten til ladet på en kølevogn, hvorefter fangsten transporteres til en allerede fastlagt destination for at blive solgt. Eller direkte til kajkant, hvorfra de køres ind i auktionshallen. Arbejdsprocesserne for folkene ombord er omtrent identiske. 2 mand befinder sig i last og har til opgave at sørge for, at der hele tiden er en stabel kasser trukket hen til lastlugen for at blive halet op. De placerer lossekrogene for enden af kassestablen ved den underste kasse og råber en besked til skipperen på øverste dæk. Risikoen ved arbejdet i last kan være glid på en isfyldt betondørk. Eller hvis materiellet svigter risiko for nedstyrtende kasser med alvorlige følger. Det bør være en fast forholdsregel altid at gå af vejen ved lastlugen, de få sekunder kasserne blive fragtet op. 92

93 På øverste dæk benytter skipperen sig af en fjernbetjening, der har forbindelse til en lossekran. Herfra kan han hive kasserne lodret op af last og efterfølgende styre stakken over til kølevognen eller ned på kaj. Hans position er ganske stationær med god overblik over hele arbejdsproceduren og i relation til fald og glid udgør hans arbejdsfunktioner ingen risiko. På kaj eller på ladet af kølevognen modtager fjerde mand kassestablen fra skibet, og sammen med enten truckføreren på kaj eller chaufføren til lastbilen sørger han for at få placeret stakken så sikkert, at skipperen kan fire af på kranen. Ved placering af kasserne er han i en mindre risiko for at få fingre og hænder i klemme, da stakken skal stå meget præcis for at blive kørt væk eller ind på ladet af kølevognen. Ligeledes kan han under specielle forhold risikere fald fra ladet på kølevognen ned på kajen, hvis man har besvær med at få anbragt stablerne med kasser korrekt pga. den relative begrænsede plads, der er til rådighed. 93

94 Fiskernes erfaringer med fald og glid Da vi nu har foretaget de sidste interviews under projekt "fald og glid", vil vi opsummere de resultater, de forskellige fiskeriformer har givet os omkring fiskernes egne erfaringer med fald overbord og nærved fald overbord. Antal interviewede Nærved fald overbord Fravær pga. ulykke Fald overbord Industritrawler Snurrevod Garn Bomtrawl Bundgarn Kombinationsfartøj I alt Ud af 65 adspurgte fiskere var der 17 tilfælde af fald overbord og 32 tilfælde af nærved fald overbord, men kun i 5 af tilfældene var der fraværsdage og dermed pligt til at indberette ulykken til Søfartsstyrelsen. Det skal bemærkes, at der er en vis statistisk usikkerhed omkring resultatet, baseret på de forholdsvis få interview, hvad der kan forbedres ved en større undersøgelse. De 44 tilfælde, hvor der skete en hændelse, der kunne have medført fravær, rummer en værdifuld information til brug i forebyggelsen. Men da reglerne er sådan, at det kun er skader med mindst en fraværsdag, der skal anmeldes, går denne information tabt. Større bevidsthed fra fiskernes side omkring værdien af den viden de ligger inde med ville være et betydelig aktiv til forbedring af det forebyggende arbejde. Dette kunne indhentes ved yderligere regler om indberetning eller interviews, men da anmeldegraden i forvejen er skønnet til at være lav i fiskeriet (25%) 10, synes indberetning ikke at være nogen god løsning. I stedet kunne der gennemføres en bredere interviewundersøgelse med aktive fiskere, hvor udvælgelsen af fiskerne sker helt tilfældigt. Der bliver mulighed for at opnå det fortrolige forhold, der er nødvendig for at kunne indhente de relevante oplysninger i bestræbelserne på at skabe et bedre arbejdsmiljø. 94

95 Litteratur 1. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Uddannelse i sikkerhed og sundhed inden for fiskeri. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers officielle publikationer. Luxemburg Jensen OC. 576 fiskeriskader - hvad kan ske ved at falde, at blive klemt, at blive ramt af noget m. v.? Søfartsmedicinsk Institut, Esbjerg Noer PE, Jensen OC, Stage SO. En undersøgelse af et skridsikringsprodukt foretaget ombord på en snurrevodskutter. Sydjysk Universitetsforlag. Notat 18/ Noer PE, Jensen OC, Stage SO. Arbejdsmiljø i fiskeriet specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en snurrevodskutter. Sydjysk Universitetsforlag. Notat 21/ Norges Fiskarlag. Andøyaprosjektet. Bedre Arbeidsmiljø for kystfiskere. Trondheim: Norges Fiskarlag, Noer PE, Stage SO, Jensen OC. Arbejdsmiljø i fiskeriet specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en Bomtrawler. Forskningsenheden for Maritim Medicin, Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie. Rapport og video, 3/ Christensen S., Kjærsgaard E., Jensen O. Ulykker blandt fiskere nær Bornholm Sydjysk Universitetscenter, november Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsens Tekniske forskrift A. Arbejdets udførelse om bord i skibe. Kap. 2 2, Alert N. Preventing Drownings of Commercial Fishermen. Pub.no , April Jensen OC. Work related injuries in Danish Fishermen. Occup Med 1996; 46:

96 96

97 Bilag 97

98 98

99 Bilag 1: Fotooversigt Foto A. Eksempel på en 2-trawler. Foto B. Mindre bødearbejde på trawl. Foto D. Tørn drejes af forlængerne. Det bemærkes, at SB trawl er uden tørn. Foto C. Rensning af fisk. Udsmidersliske ses nederst til højre. Foto E. Indtackling af fisk. Foto F. BB tromle. Bemærk luge til reserveredskaber. 99

100 Foto G. Kraftig spil til indhaling af tove. Placeret på hækken i SB og BB side. Foto H. Udsmidersliske. Bemærk trin, som fiskerne benytter til passage. Foto I. Arbejde i last. Foto J. Afmontering af bjærgetamp fra SB skovl. 100

101 Bilag 2: Ordliste 2-trawler: Et fiskefartøj, der driver fiskeri med to trawl samtidig. (Se i øvrigt den nærmere beskrivelse i afsnittet om Beskrivelse af fiskerimetode side 13. Agterpullert: Det bagerste fortøjningsaggregat i enten styrbord eller bagbord side. Agtertræk: Kraftig tilkoblingsanordning fra skovl og klump til at holde trawlene udspilet. Bliver monteret til mellemlinerne. Basket: Plastickurv. Bindstrik: Tamp i løftet, der benyttes til åbning og lukning af løftet. Bjærgeline: Tamp af samme dimension som agtertræk, blot lidt længere. Hænger løst i vandet under trawling, hvor det er monteret skovl og klump. Bobbins: Kraftige ruller af enten plastic, gummi eller metal. Bliver monteret undertællen og benyttet under fiskeri på speciel meget hård og ujævn bund. David: Jernkonstruktion med kraftige blokke til styring og fastmontering af skovle. Strækker sig tværs over hækken fra SB til BB side. Benævnes også Galgen. Delestrop: Tamp, der sidder i overgangen mellem pose og løft. Kobles til indtacklingsstroppen inden indtackling. Fly-shooting: Fiskeriform, som er en mellemting mellem traditionel snurrevodsfiskeri og trawlfiskeri. Flåd: Opdriftsanordning monteret til overtællen. Forlænger: Lange liner, som sættes på trawlen for at give det større bredde og højde. Frelserline: Kraftig tamp som har forbindelse med delestroppen. Galge: Det samme som David. Hollænderkasse: Fiskekasse til konservering af konsumfisk. Konstrueret så kasserne ved pakning bliver låst ind i hinanden, hvorved fisken sikres end god og sikker konservering. Indtacklingspaune: En container på fordæk, hvori fisken tackles ind. 101

102 Indtacklingsstrop: Kraftig tamp, der løber fra spillet på fordækket, op over en indtacklingsblok i bom og bliver tilkoblet delestroppen ved indtackling af fisk. Klump: Ca kg. tung samling jernkæder eller rulle til vægt og stabilisering af trawlene på bunden. Klys: Åbning i stævnen af skib, hvorigennem ankergrejerne over en rulle kører ud og ind. Kombinationsfartøj: Et fiskeskib, som er i stand til at rigge om til anden fiskeriform på søen eller i land. Der findes mange måder at kombinere på (se i øvrigt definition af et kombinationsfartøj side 9 under afsnit om "fremgangsmåde"). Kuglebundt: Plastickugler, der monteres overtællen til opdrift af trawl. Kværk: Den midterste del af undertællen på en trawl eller vod. Lossekroge: Stålwire med et specielt sæt kroge, som benyttes ved losning af fiskekasser. Wirerne er belagt med et lag gummi, som gør dem lettere at betjene. Løft: Bagenden af trawlposen hvori fisken samles. Mellemline: Kraftig (ca. 40 mm.) stålwire omviklet med bast. Benyttes til at give trawlet bredde og skrab på bunden. Opmagasineringskasse: Trækasse under shelterdækket lige under tromlerne på hæk, hvor reservetrawl/vod befinder sig. Overtælle: Den øverste line på et trawl, hvor kuglerne og flåd monteres. PFD: Personal floating device. Semihæktrawler: Trawler med skovlene og klump agter på hækken, men trawltromlerne på SB side. Skyllepaune: Kar af rustfri stål, hvori konsumfisken bliver skyllet efter rensning. Slipkrog: Kraftig sammenklappelig krog med en karabinhage. Benyttes under ankring. 102

103 Søpakket fisk: Fisk pakket i nøjagtig angivet mængde, størrelse og art. Landes direkte til auktion fra skib. Udsmidersliske: : Transportbånd ved rensebord, hvori indvolde smides og køres overbord. Undertælle: Den underste line på et trawl, hvor rub og bobbins monteres. 103

104 Bilag

105 Tidligere publikationer i denne serie: Noer PE, Jensen OC, Stage SO. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en industritrawler. Søfartsmedicinsk Institut. Rapport og video, 17/98. Noer PE., Jensen OC., Stage SO. En undersøgelse af et skridsikringsprodukt - foretaget om bord på en snurrevodskutter. Søfartsmedicinsk Institut. Rapport og video, 18/98. Noer PE, Jensen OC, Stage SO. Opfølgning til projektet En undersøgelse af et skridsikringsprodukt - foretaget om bord på en snurrevodskutter (18/98). Søfartsmedicinsk Institut. Notat 20/98. Noer PE, Stage SO, Jensen OC. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en snurrevodskutter. Søfartsmedicinsk Institut. Rapport og video, 21/99. Stage S, Noer P, Jensen O, Nygaard V. Arbejdsmiljø i Fiskeriet specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en garnkutter. Søfartsmedicinsk Institut. Rapport og video, 23/99. Stage SO, Noer PE, Jensen OC. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en bundgarnsjolle. Forskningsenheden for Maritim Medicin, Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie. Rapport og Video, 2/2000. Noer PE, Stage SO, Jensen OC. Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en bomtrawler. Forskningsenheden for Maritim Medicin, Arbejds- og Maritimmedicinsk Publikationsserie. Rapport og video, 3/2001. En oversigt over samtlige publikationer fra Forskningsenheden for Maritim Medicin (tidligere Søfartsmedicinsk Institut) siden starten i 1992 findes på hjemmesiden: 105