Dansk Neurologisk Selskab

Transkript

1 Danish Neurological Society Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Att.: Kontorchef, overlæge Eva Hammershøy Islands Brygge København S [email protected] Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3.sal København K Tlf Fax [email protected] Den 23. november 2006 Høring om den fremtidige efterspørgsel på speciallæger Dansk Neurologisk Selskab har følgende svar på Sundhedsstyrelsens Høring i forbindelse med speciallægeuddannelsen J. nr /1/ MAG Almen kommentar: Der savnes en opdeling i neurologi og neurofysiologi i tabellerne. Man kan ikke gå ud fra, at aldersprofil o.s.v. er den samme i neurologi og klinisk neurofysiologi. Det er i det hele taget vigtigt at være opmærksom på de særlige problemer, der er knyttet til rekrutteringen af speciallæger til klinisk neurofysiologi. Dette er forårsaget af, at man - i modsætning til tidligere - for at blive klinisk neurofysiolog først skal være fuldt uddannet neurolog. Dette synes at afholde en del potentielle kandidater fra at vælge en klinisk neurofysiologisk løbebane. Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til de angivne oplysninger om alders- og kønsfordeling? Region Syd har flest unge speciallæger - men også flest, der står lige på tærsklen til pension. Region Nord har en større gruppe, der står foran pensionering. Der er ingen bemærkninger i øvrigt til køns- og aldersfordeling blandt neurologiske speciallæger. Det kan oplyses, at der i tallene gemmer sig: 29 erhvervsaktive speciallæger med dansk autorisation i specialet klinisk neurofysiologi, heraf 27 hospitalsansatte, hvoraf 17 i region Øst, 3 i region Syd og 7 i region Nord. 5 speciallæger når pensionsalderen inden for de kommende fem år, og fem i de følgende fem år. Spørgsmål 2: Giver de anførte tal for erhvervsaktivitet inden for de enkelte brancher et retvisende billede af den aktuelle fordeling? Det er vanskeligt helt at forstå tallene i Tabel 1. Specielt vanskeligt at forstå hvad der menes med speciallæger i forskning og uddannelse og andet. Det virker ikke urealistisk, at de fleste speciallæger er sygehusansat og 1/5 er praktiserende.

2 Spørgsmål 3: Er der bemærkninger til fremskrivningen af udbuddet af speciallæger? Der vil være en generel øget efterspørgsel af neurologisk udredning og behandling som følge af, at der bliver flere ældre borgere i samfundet, samt af at vi får mere specialiserede behandlinger på flere områder (fx trombolyse og anden intervention ved apopleksi). Neurologiske sygdomme er især de ældre generationernes sygdomme som følge af neurodegenerative sygdomme (bl.a. demens og parkinsonisme) samt vaskulære sygdomme (apopleksi). Som følge af den generelle demografiske udviklingstendens må der på landsplan forventes en stigende og stor efterspørgsel af neurologiske ydelser. Endvidere ses der en stigende efterspørgsel af udredning hos den erhvervsaktive befolkning som følge af stress- og belastningssymptomer med neurologisk symptomatologi, hvor neurologisk udredning har til formål at skelne mellem egentlig neurologisk sygdom og stress/belastningsreaktion. Der har de sidste år været en stor udvikling inden for neurologisk behandling, således at neurologi ikke længere overvejende er et diagnostisk speciale. Dermed følger også behovet for opfølgende kontroller i forbindelse med f.eks. behandling af dissemineret sklerose og epilepsi. Søvnforstyrrelser som følge af neurologisk årsag er et eksempel på et forventeligt meget stort område, der vil kræve subspecialiserede kompetencer inden for klinisk neurofysiologi og neurologi. Af kapacitetsmæssige årsager (mangel på speciallæger) er dette område endnu i sin tidlige udviklingsfase. Den forventede udvikling i antal neurologer må mindst følge med - dvs. den nuværende speciallægemangel kan ikke forventes at blive mindre, når behovet for neurologisk ekspertise er stigende. M.h.t. til den i figur 7 beskrevne stigning i udbuddet af speciallæger, så må man antage at den er baseret på de gældende uddannelsestal. Der er ingen tvivl om, at antallet af neurologiske speciallæger vil stige; bl.a. i lyset af, at der er ret mange ansøgere til uddannelsesstillingerne nu. Men om stigningen bliver helt så markant fra 2010 til 25 er vel usikkert. Flere speciallæger end tidligere holder måske tidligt op på grund af arbejdspres. Der kan således være behov for at øge antallet af uddannelsesstillinger, som nævnt andetsteds. Spørgsmål 4: Giver oplysningerne om antal stillinger ved sygehusene, herunder vakancerne et retvisende billede af den aktuelle efterspørgsel efter speciallæger i specialet? Tallene i tabel 2 giver ikke et retvisende indtryk af antallet af stillinger i regionerne. Dansk Neurologisk Selskab har ved stikprøver fundet afvigelser fra det fremsendte, også selvom der tages højde for, at neurofysiologien er lagt sammen med neurologien. I hvilken grad sum-tallet i tabel 2 kan bruges som planlægningsværktøj kunne afklares ved en indmelding gennem DNS eller regionerne. Eksempler på forkerte tal: Vejle amt: 6/0, Ribe amt er forkert 6/3. Sønderjylland er forkert, men graden er ikke helt sikker, 8/4(5?). Nordjyllands amt havde besat 12 af 15 normerede speciallægestillinger på skæringsdagen. Tabellen således ikke korrekt. 2

3 Frederiksborg Amt: anført 31, hvilket er helt forkert. Korrekt er 21 neurologiske speciallægestillinger, hvoraf en er ubesat. I Købehavns amt var flere af de 24 stillinger på neurologisk afdeling (eksklusiv neurofysiologi) i opslag og 1 af de vakante stillinger var besat til senere tiltrædelse. Senere er ny stillinger kommet til (Thrombolyse). Speciallægeantallet på Glostrup var utvivlsomt over 30 totalt (inklusive neurofysiologi) i juni 2006 og ikke 23 som anført. Uanset H:S tallene er usikkerheden vedrørende de angivne tal i Region Hovedstaden stor. Roskilde Amt har normeret i alt 11 speciallæger, heraf 1 praktiserende speciallæge og 1 neurofysiolog. Alle stillinger var besat, d.v.s. de i tabel 2 angivne 2 vakante stillinger er ikke korrekt. Det kan endvidere oplyses, at neurofysiologerne har 6 vakante overlægestillinger i region Nord og Syd, men kun få af disse indgår i ESVAT, da de på grund af utilstrækkelig mulighed for ansøgere ikke er opslået aktuelt. Der er eksempelvis en vakant stilling i Aalborg, men dette fremgår ikke af tabel 2. Spørgsmål 5: Vurderes udviklingen i efterspørgslen de kommende 5 10 år at være a) større, b) uændret eller c) mindre end den skitserede gennemsnitsudvikling? Med tilvækst i ældregruppen, hyppige hjernesygdomme hos ældre og nye behandlinger vil behovet nok svare til kurven "Årlig vækst som ". Behovet vil formentlig vokse, fordi der er en kombineret effekt af hyppighed af de neurologiske sygdomme og vækst af nye behandlinger inden for det neurologiske felt. Det vil særligt gøre sig gældende, hvis de fremtidige behandlinger medfører mandskabstung ambulant opfølgning. Spørgsmål 6: Hvilke faktorer forventes at kunne påvirke behovet for læger i det konkrete speciale? I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsats-områder, strukturændringer, andet? Tiltagende ventetidsgaranti er en strukturændring, der kan øge presset på speciallæger. Forventningen om at se en speciallæge ved første henvendelse ligeledes. Ændringen i befolkningens sammensætning ændres som ovenfor anført i retning af relativt flere ældre, så sygdomsmønstret vil være præget af flere patienter med de store neurologiske sygdomme som apopleksi og demens. De neurologiske sygdomme har fået flere behandlingsmuligheder i såvel det akutte som det kroniske stade. De øgede muligheder for at højne kvaliteten i den akutte fase vil medføre behov for flere speciallæger i vagt. Medvirkende hertil er, at langt hovedparten af indlagte neurologiske patienter indlægges akut. Mulighederne for sygdomsforebyggelse vil blive øgede og behovet for ambulant opfølgning stige i takt hermed. Der er stigende efterspørgsel efter neurofysiologiske undersøgelser inden for operations- og intensivmonitorering samt epilepsiudredning. Forenkling af nerveledningsteknikker har medført faldende ventetider og stærkt øget efterspørgsel på disse undersøgelser. Der er derfor et støt stigende behov for neurofysiologer. 3

4 Spørgsmål 7: Hvilke afsmittende effekter forudses der at komme fra beslægtede specialer/hjælpespecialer/tværgående specialer? Fortsat udvikling i billeddannende undersøgelser, herunder invasiv radiologi og nye neurofysiologiske grænseområder (søvnsygdomme f.eks.) vil øge presset på vækst i det neurologiske speciale. Kravet om øget kvalitet herunder tempo i de neurologiske kræftforløb vil øge presset på neurologien. Det er et udviklingsområde mange steder i landet. Der er i det hele taget et stigende krav om hurtig diagnose af alle patientgrupper, også de store patientgrupper med meget lette symptomer. Det vil øge presset på parakliniske undersøgelser og på neurologien som gate-keeper, tovholder og fortolker af de forløb der har neurologisk indhold. Det øgede fokus på kvalitet i demensudredning og behandling øger presset på neurologien, og det har en forstærkende effekt, at der er rekrutteringsvanskeligheder i psykiatrien, og få geriatere. Neurorehabilitering (af eksempelvis rygmarvsskadede, traumatiske hjerneskader og apoplexipatienter) vil af faglige grunde kræve flere neurologer, mens læger med rehabiliterings erfaring fra andre specialer (f.eks klassisk fysiurgi) vil blive færre. Den Kliniske Neurofysiologi er med den nuværende speciallægeordning tvunget til at rekruttere speciallæger til fagområdet/uddannelse fra neurologien. Neurofysiologien skal aftage ca. 3 nyuddannede speciallæger i neurologi om året for at modsvare den krævede aktivitet inden for området. For at dette kan realiseres er det afgørende, at neurologiens uddannelseskapacitet ikke er underdimensioneret. Spørgsmål 8: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Tabel 3 er vanskelig at forstå. Syd og Øst har flest ansøgere pr. forløb. Nord har færre. Det ser ud til at Syd og Øst står til at miste flest speciallæger i de kommende år, men at Nord har det mindste ansøgertal. Inden for en kort årrække vil Aalborg (Nord) få fuldt 2. dels studium, og dermed formentligt et større tilbud af læger til I og H stillinger. Man må derfor forvente, at rekrutteringen i Nord kan blive større, hvilket muliggør at denne region får deres naturlige del af den nødvendige øgning af antallet af uddannelsesstillinger i neurologien. Det forslås, at antallet af hoveduddannelsesforløb udvides i hele landet med 10 for at honorere det nuværende behov og den stigende efterspørgsel. Spørgsmål 9: Såfremt der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilke forslag til løsninger kan der da peges på udover en ændret dimensionering? Der sker i disse år betydelige strukturændringer, hvor små afdelinger bliver mindre og store vokser. Der er afdelinger, som på grund af størrelsen ikke kan garantere et fuldgyldigt uddannelsesforløb. Det vil hurtigt smitte af på rekrutteringen - og vil betyde, at forløb bliver blokeret et sted, mens ansøgere går forgæves andre steder. Det vil kunne ændre prognosen for speciallægeantallet. Det bør derfor overvejes, om den nuværende fordeling af hoveduddannelsesforløb på afdelinger er adækvat, smidig og dynamisk nok. Større mulighed for hurtigt at flytte et vakant uddannelsesforløb hen til et andet hospital med den fornødne uddannelseskapacitet og bedre rekrutteringsevne kunne foreslås. Det er en unødig belastning for uddannelseskapaciteten at uddanne neurologer i 5 år for at de derefter skal uddannes i yderligere 3 år inden for neurofysiologi. En genoprettelse af 4

5 speciallægeuddannelsen i klinisk neurofysiologi vil give en forkortelse af uddannelsestiden og dermed aflastning af systemet. Ligeledes vil det medføre bedre rekrutteringsmuligheder til faget. Med venlig hilsen Olaf B. Paulson Professor, dr. med. Formand for Dansk Neurologisk Selskab 5