Stor ulighed blandt pensionister

Transkript

1 Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive. De ti pct. rigeste pensionister har godt 4 gange større indkomster, end de ti pct. fattigste pensionister. Herudover er formuen for de rigeste pensionister over 20 gange større end hos de fattigste. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul og Forskningschef Mikkel Baadsgaard 28. oktober 2010 Analysens hovedkonklusioner Indkomsten for de ti pct. rigeste pensionister er godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de ti pct. fattigste pensionister. Samtidig er formuen for de rigeste pensionister over 20 gange så stor som for de fattigste pensionister. Medregnes de forbrugsmuligheder formuen giver, er der markant større ulighed blandt pensionister end blandt de erhvervsaktive. Forbrugsmuligheden ved formuen er indregnet som en form for nedsparring, hvor formuen planlægges at blive brugt inden for den forventede restlevetid. Uligheden blandt pensionister er steget markant siden Uligheden blandt pensionister er steget så meget, at den nu ligger over uligheden for de årige. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Når man måler den økonomiske ulighed i befolkningen, ser man oftest på indkomsten efter skat. For de fleste aldersgrupper er dette den mest relevante måde at måle uligheden på. Men blandt pensionister er det også relevant at inddrage formuen ud over en evt. pensionsopsparing i ulighedsbetragtningen. Mange pensionister har således store formuer ud over pensionsopsparingen, som reelt øger deres forbrugsmuligheder. Det kan enten være som indestående i banker, der kan bruges direkte, eller som friværdi i boligen, der kan udnyttes ved nedsparingslån. Formuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne blandt pensionister. Dette kan illustreres ved en decilfordeling, hvor alle pensionister deles i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de ti pct. fattigste pensionister, mens 10. decil er de ti pct. rigeste pensionister. Dette er gjort i tabel 1, hvor den gennemsnitlige indkomst og formue for hver decilgruppe er vist. Af tabellen fremgår det, at de 10 pct. fattigste pensionister har en gennemsnitlig indkomst efter skat på kr., mens de ti pct. rigeste pensionister har en indkomst på over kr. Indkomsten for de rigeste pensionister er altså godt 4 gange så stor som indkomsten blandt de fattigste pensionister. Formuerne er endnu mere skævt fordelt blandt pensionisterne. Mens de ti pct. fattigste har en gennemsnitlig nettoformue på under kr., så har de ti pct. rigeste formuer på over 3,5 mio. kr. Formuen er altså mere end 20 gange så stor blandt de rigeste pensionister som blandt de fattigste pensionister. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. Indkomstfordeling blandt pensionister, 2010 Decil Disponibel indkomst Nettoformue kr. 10 pct. fattigste 107,2 154, ,8 284, ,4 314, ,3 385, ,6 556, ,0 715, ,3 939, , , , ,1 10 pct. rigeste 450, ,7 Gennemsnit 196,3 984,8 Anm: Pensionister er afgrænset ved alle personer over 65 år. Opgørelse og fremskrivning af indkomster og formuer er beskrevet i boks 1. 2

3 Boks 1. Opgørelse og fremskrivning af indkomster og formuer Indkomsten er opgjort som disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skatter og overførsler. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, således at der korrigeres for stordriftsfordele og omfordeling inden for familierne. Nettoformuen er opgjort som nettoværdien af frie midler i pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt værdien af boligen. Pensionsformuen er således ikke medregnet, ligesom evt. værdier af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke er med. Den samlede nettoformue for husstanden er fordelt ligeligt på voksne medlemmer af husstanden. Formuerne er fremskrevet fra 2007 til 2010 på detaljeret niveau. Boligaktiver er fremskrevet med ejendomsprisstatistik fra Realkreditrådet. Boligpassiver er fremskrevet med den makroøkonomiske udvikling i realkreditudlån fraregnet nye lån. Aktiebeholdningen er fremskrevet med kursværdien. Den resterende formue er fremskrevet med renteudviklingen. Bevægelser på boligmarkedet, optagelse af nye lån og lign. er ikke medregnet. Formuen øger forbrugsmuligheden betragteligt for pensionisterne Som det fremgik af tabel 1, så udgør nettoformuen i gennemsnit næsten 1 mio. kr. for pensionister og er udtryk for en reel forbrugsmulighed for den enkelte. Det er derfor relevant at inddrage den forbrugsmulighed, som formuen er udtryk for i ulighedsbetragtningen mellem pensionister. Forbrugsmuligheden ved formuen er indregnet som en form for nedsparing, hvor formuen planlægges at blive brugt inden for den forventede restlevetid. Denne metode er beskrevet nærmere i appendikset sidst i analysen. Med denne metode behandles den almindelige formue mere på samme vilkår som pensionsopsparingen, når man skal vurdere forbrugsmulighederne for den enkelte. I tabel 2 er den gennemsnitlige indkomst for pensionister sammenlignet med de erhvervsaktive. Dels den disponible indkomst, og dels indkomsten hvor der korrigeres for størrelsen af formuen. Af tabellen fremgår det, at mens de årige har en gennemsnitlig disponibel indkomst, der ligger over den gennemsnitlige indkomst for pensionisterne, så vender billedet, når der korrigeres for formuen. Formuekorrektionen får således pensionisternes indkomster til at stige til knap kr., mens de åriges indkomster stiger meget lidt ved formuekorrektionen til knap kr. Den gennemsnitlige forbrugsmulighed er altså større for pensionisterne end for de årige. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Formuekorrigeret indkomster, 2010 Disponibel indkomst Formuekorrigeret indkomst kr. Erhvervsaktive (25-59-årige) 234,1 238,5 Pensionister (Over 65 år) 196,3 287,9 Anm: Metoden til formuekorrektion er angivet i appendiks. Indkomster er husstandsækvivalerede. Som det fremgår af tabellen, betyder formuekorrektionen væsentlig mere for pensionisterne end for de årige. Det skyldes først og fremmest, at pensionisterne har væsentlig større formue end de erhvervsaktive. Og for det andet er restlevetiden for pensionisterne kortere end for de årige, og derfor skal formuen fordeles ud over en mindre årrække. Der er dog stor forskel på, hvor meget formuekorrektionen betyder for pensionisterne. Som det fremgik af tabel 1, er der meget stor forskel på størrelsen af formuen imellem pensionisterne, hvilket afspejler sig i forbrugsmulighederne i formuen. 3

4 For de ti pct. fattigste pensionister giver formuekorrektionen således blot et bidrag på godt kr. i øget forbrugsmulighed, mens korrektionen giver en øget forbrugsmulighed på næsten kr. for de ti pct. rigeste pensionister. Denne store forskel skyldes, at de pensionister, der har de største indkomster, også har de største formuer, og indregnes dette i forbrugsmulighederne, stiger de mest for de rigeste pensionister. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Indkomstfordeling for pensionister, kr kr pct. fattigste pct. rigeste 0 Indkomst Formuekorrigeret indkomst Anm: Som tabel 2. Større ulighed blandt pensionister end årige Størrelsen af formuen har en stor betydning for forbrugsmulighederne for pensionisterne og for uligheden imellem pensionisterne. Uligheden kan beregningsmæssigt sammenfattes i ét overordnet ulighedsmål. I forbindelse med fordelingsanalyser benyttes Gini-koefficienten typisk som mål for den indkomstmæssige ulighed. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en Gini-koefficient på 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. I figur 2 er uligheden blandt pensionister sammenlignet med uligheden blandt de erhvervsaktive. Dels når man måler på den disponible indkomst, og dels når man medregner formuekorrektionen. Af figuren ses det, at måler man udelukkende på indkomsten, så er uligheden inden for de to grupper stort set ens. Men korrigeres der for forbrugsmulighederne i formuerne, så er uligheden blandt pensionister væsentlig større og overstiger langt uligheden blandt de erhvervsaktive. Således stiger uligheden med næsten 50 pct. for pensionisterne, når formuen medregnes, mens uligheden stiger med omkring 12 pct. for de årige, når formuen medregnes. Samlet bliver Gini-koefficienten på 35,6 for pensionisterne, mens den bliver på 26,6 for de årige efter korrektionen. 4

5 Figur 2. Ulighed målt ved Gini-koefficienten, 2010 Gini Indkomst Formuekorrigeret indkomst Gini årige Pensionister Anm.: Som tabel 2.. Stigende ulighed blandt pensionister Uligheden i Danmark har været stigende i en årrække. Og specielt for pensionister er uligheden steget. Uligheden blandt pensionister er således steget fra 20,7 i 2001 til 24,0 når man udelukkende ser på indkomsten. Korrigerer man for formuen, steg uligheden kraftigt frem til 2007, hvor boligpriserne toppede, hvorefter den er faldet frem mod Uligheden i 2010 er dog væsentlig større end i 2001, også når der korrigeres for formuen. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Udvikling i ulighed, gini, Vækst Indkomst, årige 21,4 23,7 2,3 Indkomst, pensionister 20,7 24,0 3,2 Point Formuekorrigeret, årige 23,5 26,6 3,1 Formuekorrigeret, pensionister 33,8 35,6 1,8 Anm.: Som tabel 2. Af tabel 3 fremgår det også, at mens uligheden målt alene ved indkomster i 2001 lå lavere for pensionister end for de årige, så er uligheden blandt pensionister steget så meget, at den nu ligger lidt over uligheden blandt de årige. Og korrigeres der for formuen, ligger uligheden altså væsentlig over. 5

6 En anden måde at illustrere stigningen i uligheden blandt pensionisterne er ved at se på stigningen i indkomsterne for hver decilgruppe af pensionister. Mens de ti pct. fattigste i gennemsnit har haft en stigning på under kr. i deres formuekorrigerede indkomst, så har stigningen for de ti pct. rigeste været på knap kr. i perioden. Altså en fremgang for de ti pct. rigeste, der er 20 gange så stor som for de ti pct. fattigste. Måler man fremgangen relativt, så har stigningen for de fattigste været på 3,8 pct. og 17,6 pct. for de rigeste. Det er vist i tabel 4. Tabel 4. Vækst i indkomst for pensionister, , kr., 2010-priser Decil Formuekorrigeret indkomst Formuekorrigeret indkomst kr. Pct. 10 pct. fattigste 4,7 3,8 2 13,7 9,2 3 12,8 7,9 4 17,1 10,0 5 29,1 15,6 6 31,6 14,9 7 45,0 19,0 8 68,1 25,1 9 84,4 24,7 10 pct. rigeste 107,3 17,6 Gennemsnit 41,4 16,8 Anm.: Som tabel 2. 6

7 Appendiks: Hovedprincipper i beregningsmetoden Hovedprincippet i beregningen af formuebidraget til pensionisternes forbrugsmuligheder er, at bidraget fastsættes som en annuitet målt i faste priser, således at hele formuen bruges i løbet af den (statistiks set) forventede restlevetid for hvert alderstrin. Beregningsmetoden er inspireret af lignende beregninger i den tværministerielle rapport Ældres økonomiske vilkår, september For så vidt angår annuitetsberegningen af boligformuen er det antaget, at boligformuen øges med 4 procent pr. år som følge af forventede boligprisstigninger, mens realrenten efter skat på nedsparingslånet antages at være 1,3 procent p.a., mens inflationen antages at være 2 procent p.a. Den finansielle formue (herunder aktieformuen) antages at blive forrentet med 5 procent om året efter skat, svarende til en realrente efter skat på 1,1 procent. Antagelsen om, at man nedsparer formuen, således at hele formuen er brugt i løbet af den forventede restlevetid, kan virke som en voldsom antagelse. Mange vil således efterlade en arv til børn eller ud fra forsigtighedshensyn kun disponere over en del af formuen i løbet af restlevetiden. Men antagelsen om, at man planlægger ud fra sin forventede restlevetid, har implicit den konsekvens, at ingen vil forbruge hele sin formue før sin død, og dermed vil alle efterlade en arv. Det skyldes, at beregningen er foretaget for alle aldersgrupper i et år. Dvs. hver person planlægger, hvordan den tilbageværende formue skal forbruges, ud fra den forventede restlevetid man har på det givne tidspunkt. Hvis man følger den samme person over tid, skal denne person altså hvert år lave en ny forbrugsprofil af restformuen. Det skyldes, at den forventede levetid stiger, jo ældre man bliver. Fx er den forventede alder, som en 66-årig vil opnå, 81,9 år, mens den forventede levetid for en 67-årig er 82,1 år. Dvs. for hvert år man overlever, stiger den forventede levetid lidt. Dette er illustreret i figur A1. Figur A1. Forventet levetid, mænd Forventet levetid 105 Forventet levetid Alder Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. 75 Netop fordi den forventede levetid vokser, efterhånden som man bliver ældre, skal restformuen strækkes ud over en længere periode, efterhånden som man bliver ældre. Dermed fås implicit en faldende 7

8 forbrugsprofil af formuen, hvor man bruger mest som ung pensionist og mindst som gammel pensionist. Det ligger i tråd med argumentet om, at forbrugsevnerne gradvist falder med alderen, og det er derfor mest realistisk at antage, at nedsparingen af formuen er kraftigst i de første år som pensionist og gradvist falder jo ældre man bliver. Dette kan illustreres med følgende forsimplede eksempel, hvor der ses bort fra renter, skat og inflation: En mand på 75 år med en formue på 1 mio. kr. og en forventet restlevetid på 10 år. Ud fra dette planlæger han at bruge 1/10 af sin formue hvert år de næste ti år. Altså bruger han kr. af formuen som 75-årig. Når han bliver 76 år, har han kr. tilbage af formuen. Men som 76-årig er den forventede restlevetid ikke 9 år, men derimod 9,3 år. Dvs. som 76-årig skal forbruget af resten af formuen planlægges igen, og den resterende del af formuen skal strækkes ud over 9,3 år i stedet for de 9 år. Som 76-årig bruger han derfor kr. Tilsvarende bliver der brugt et mindre og mindre beløb af formuen i årene fremover. Ud fra de forventede restlevetider samt overlevelseskurverne inden for hvert aldersinterval kan den gennemsnitlige arv, hver aldersgruppe efterlader, udregnes. Det er vist i tabel A1. Af tabellen ses det, at mandlige pensionister på 65 år i gennemsnit vil efterlade 21,9 pct. af den formue, de har som 65- årig, i arv. Tilsvarende efterlader 85-årige mænd i gennemsnit 31,2 pct. af den formue, de har som 85- årig, i arv. Samlet vil enlige mandlige pensionister efterlade 27 pct. af deres formue i arv, og altså i gennemsnit kun forbruge 73 pct. af deres formue. For enlige kvindelige pensionister er den gennemsnitlige efterladte arv på 26 pct. af formuen. Tabel A1. Beregnet gennemsnitlig efterladt arv som følge nedsparingsforudsætningerne Mænd Kvinder Pct. 65-årig 21,9 19,3 70-årig 24,7 22,1 75-årig 27,5 25,3 80-årig 29,7 28,1 85-årig 31,2 30,3 90-årig 32,1 31,3 Gennemsnit for alle pensionister 27,2 25,7 Anm: Beregningen er kun foretaget for enlige. Der er antaget en realrente efter skat på 1,1 pct., og beløbene er tilbagediskonteret med samme diskonteringsfaktor på 1,1 pct. Middellevetider og overlevelseskurver er fundet fra Danmark Statistik 2008:2009. Det samlede gennemsnit er vægtet. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Det kan virke kontraintuitivt, at der i gennemsnit bliver efterladt en arv på pct. af formuen, når beregningen bygger på en antagelse om, at man planlægger at bruge hele formuen i løbet af den forventede restlevetid. Men da beregningen forudsætter, at planlægningen af nedsparingen foretages i hvert alderstrin, vil alle efterlade en vis arv, og følgelig er det kun en del af formuen, der bliver brugt. Det er vigtigt at understrege, at tallene i tabel A1 ikke er den faktiske efterladte arv, men derimod størrelsen af arven, hvis man planlagde nedsparingen af formuen efter den forventede restlevetid. 8