Kærbyvej Brande

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej Brande - efter 11 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 24. april 2012

2 Peder Gasbjerg Sandfeltvej Brande Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbruget, Kærbyvej 11, 7330 Brande Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 12. september 2011 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen beliggende på Kærbyvej 11, 7330 Brande, matrikel nr. 11c m.fl., Uhre By, Brande omhandlende følgende: En etablering af et dyrehold på 166,8 DE 1 i økologiske årshøns, svarende til en årlig produktion på: årshøner 2 (konsumæg, voliere med gødningsbånd, skrabehøne) Ændring i anlæg: - etablering af nyt hønsehus på ca m² beliggende ca. 80 m fra eksisterende bygning - anvendelse af to eksisterende bygninger til lager - etablering af to fodersiloer ved gavl af hønsehus Ikast-Brande Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og kommunens registreringer, se efterfølgende Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande. Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune godkender hermed etablering af dyreholdet til økologiske årshøns, svarende til maksimalt 166,8 DE i fjerkræ efter ændringen, på ejendommen beliggende Kærbyvej 11, matrikel nr. 11c m.fl., Uhre By. Ikast-Brande Kommune godkender ligeledes etableringen af et nyt hønsehus, anvendelse af eksisterende byginger til lager, samt opsætning af 2 fodersiloer. Der meddeles miljøgodkendelse omfattende bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning. 1 DE = dyreenhed. 1 DE svarende til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslager. 2 Årsdyr = et begreb, som anvendes i forbindelse med beregningen af bidraget af kvælstof fra visse kategorier af husdyr. Bidraget fra et årsdyr beregnes ud fra 365 såkaldte foderdage

3 Udover miljøgodkendelse af bedriftens ansøgte produktionsanlæg samt besætning, meddeles der ved denne skrivelse: miljøgodkendelse til udegående høns på de arealer og i det omfang som fremgår af bilagene Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 18. november datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande, med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven 3, samt reglerne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4. De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Lovbekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). Der gøres opmærksom på, at etablering af de nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Ikast-Brande Kommune. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 5 og øvrige til enhver tid gældende generelle regler overholdes samt, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: 1. Generelle vilkår 1.1. Husdyrbruget skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift skal meddeles til Ikast-Brande Kommune Husdyrbruget skal aktiv arbejde for at blive en virksomhed, der er på forkant i miljøarbejdet 6. Husdyrbruget skal således som minimum have procedurer for korrigerende handlinger ved 3 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 4 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 5 Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (med senere ændringer)

4 eventuel overskridelse af generelle miljøregler, og af miljøgodkendelsens vilkår. Disse procedurer kan helt eller delvist være formuleret i en beredskabsplan jævnfør vilkår 1.5. og/eller i en drifts-logbog jævnfør vilkår De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den eller de personer, der udfører den pågældende del af husdyrbrugets drift. En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 skal føres som dokumentation for, at de pågældende vilkår er indarbejdet i de daglige rutiner Der skal forefindes en til enhver tid opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det omgivende miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften (bilag 3). Beredskabsplanen skal være udarbejdet senest ved ibrugtagning af det nye hønsehus, og indeholde en målfast afløbsplan Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for størrelsen af den årlige husdyrproduktion, i form af f.eks. gødningsregnskaber, slagteriafregninger og/eller besætningslister. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: Indretning og drift 2.1. Hver sektion i hønsehuset skal indrettes med gødningsbånd Gødningsbånd skal tømmes mindst 3 gange ugentligt med et interval på 2-3 dage Husdyrbruget skal på Ikast-Brande Kommunes forlangende fremvise dokumentation for, at husdyrgødningen udmuges fra staldene minimum tre gange om ugen jf. vilkår 2.2. Dokumentationen kan være skriftlig registrering af gødningsbåndenes driftstid. Den nævnte dokumentation skal gemmes i minimum fem år Opbevaring af husdyrgødning på ejendommen, skal ske i container eller tilsvarende, som lukkes og/eller overdækkes med pressening eller lignende straks efter udmugning dertil er udført. Container med husdyrgødning til opbevaring skal placeres på fast plads med afløb Gødningsbånd og transportsystem skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 6 Se miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn ( I denne vejledning beskrives det, hvordan en virksomhed kan bringe sig på forkant i miljøarbejdet

5 Egenkontrol 2.7. Der skal føres en logbog, hvori følgende registreres: enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed 2.8. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt gødningsbånd er ude af drift i en periode på mere end 7 dage Logbogen skal opbevares i mindst fem år på husdyrbruget og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Ved tilsyn skal der forevises dokumentation for, at der leveres gødning til Kom Tech A/S Foder Korrektionsfaktor vedrørende råprotein i æglægningsfoderet må maks. være 0,89 beregnet efter følgende vilkårsligning: ((Kg foder pr. årshøne x proteinprocent i foder x 0,16) (kg æg pr årshøne x 1,81) (kg tilvækst x 2,88))/88,0. ((44 kg pr. årshøne x 16,20 x 0,16) (19,10 x 1,81) (0,5 x 2,88))/88,0 De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningen skal samlet set overholdes Der skal i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab for det enkelte planår beregnes korrektionsfaktor for råprotein ud fra vilkårsligningen i vilkår Det faktiske foderforbrug skal registreres og anvendes i vilkårsligningen Kg tilvækst kan være den aktuelle tilvækst (vægt ved udsætning vægt ved indsætning) eller man kan anvende normtallene for tilvækst Husdyrbrugets interne færdselsarealer skal dagligt renholdes ved opsamling af eventuelt foder- og gødningsspild. 3. Vilkår med hensyn til energi- og vandforbrug: 3.1. Der skal etableres særskilt vandmåler til registrering af det samlede vandforbrug for produktionen/hønsehuset - drikkevand, rengøring, vandspild m.m. Vandforbruget skal aflæses kvartalsvis og noteres i drifts- logbogen. 4. Vilkår med hensyn til skadedyr: 4.1. Der skal på ejendommen foretages en effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Ikast-Brande Kommune meddele - 5 -

6 påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger svarende til de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 5. Vilkår med hensyn til begrænsning af støj: 5.1. Såfremt Ikast-Brande Kommune modtager klager over støj fra husdyrbruget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for overholdelse af nedenstående støjkrav. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau må ikke overstige følgende værdier ved nabobeboelser: Dag Tidspunkt Støjniveau Mandag - fredag kl db(a) 7 Lørdag kl Mandag - fredag kl db(a) Lørdag Søndag kl kl Alle dage kl db(a) De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes for overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling eller beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer, for aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede time, og for natperioden, kl alle dage, er måleperioden den mest støjbelastede halve time. 6. Vilkår med hensyn til areal hvorpå hønsene er udegående: 6.1. Hønsene må kun være udegående på de arealer, som fremgår af kortbilag A (omdøbes marker vil eventuelle vilkår tilknyttet driften af arealerne stadig være knyttet til netop disse arealer, uanset marknummer) Arealerne hvorpå hønsene er udegående (hønsegården) må maksimalt tilføres husdyrgødning eller anden organisk gødning i en mængde svarende til et gennemsnitligt fosforindhold på (maksimalt) 28 kg P pr. ha Hegnet som etableres rundt om hønsegården, skal opsættes min. 8 m fra Sønderkær Bæk. De 8 m beregnes fra vandløbets øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. 7 db(a) = Decibel(A)-skalaen som internationalt bruges i forbindelse med måling af svag lyd

7 7. Øvrige vilkår: 7.1. Der skal etableres afskærmende beplantning rundt om mark nr. 3-0 og 4-0. Beplantningen skal bestå af en fortætning af de eksisterende, men tynde læhegn mod øst og vest, samt etablering af et 3-4 rækket læhegn mod Sønderkærvej i syd. Derudover vurderes det, at beplantningsbæltet i den nordlige del af matriklen skal udbygges mod vest, så den dækker hele matriklens bredde. Alternativt kan hele arealet nord for de eksisterende bygninger og op til Kærbyvej plantes til som skov Beplantningen skal etableres senest ved førstkommende plantningssæson efter det projekterede byggeri er taget i brug Jord, foder, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med husdyrbrugets drift, skal samles op senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage Der skal søges om tilladelse ved Ikast-Brande kommune til etablering af nedsivningsanlæg til sanitært spildevand Der skal søges om tilladelse ved Ikast-Brande kommune til nedsivning af tagvand i faskine fra det nye hønsehus. I den sammenhæng skal der indsendes kort, hvor faskinernes placering er indtegnet, samt en note om afstande til de nærmeste drikkevandsboringer og andre vandindvindinger Al vask af maskiner, redskaber og lignende, hvorfra der kan forekomme gødnings- og foderrester skal ske på et sted, hvor vaskevandet bortledes til opsamlingsbeholder, eller på et areal med plantedække som græs eller lignende, hvor der ikke kan ske overfladeafstrømning til vandindvindingsanlæg, vandløb m.m. 8. Vilkår med hensyn til husdyrbrugets eventuelle ophør: 8.1. Ved eventuelt ophør af produktionen skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle etc., der er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af gylle, m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol Ansøger oplyser, at der på ejendommen udføres følgende former for egenkontrol: - I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. - Der udarbejdes gødningsregnskab på hønsefarmen. - Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for, at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. - Der er udarbejdet en GMP-plan (God Management Plan) for produktionen af konsumæg. En GMP-plan er et frivilligt branchetiltag administreret af Det Danske Fjerkræråd. Der bl.a. består af registrering af antal dyr, udrugningstidspunkt og ægproduktion

8 Driftsforstyrrelser og uheld Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, og olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 2 kan medvirke til at sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Ligeledes kan en drifts-logbog medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld, hvis den er kendt af medarbejderne. Drifts-logbogen føres som en almindelig logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Grønt regnskab Såfremt der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget, kan regnskabet danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. Energibesparelse Det kan anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 8 Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning er i stadig udvikling. Husdyrbruget på Kærbyvej 11, 7330 Brande er ikke omfattet af IPPC-direktivet. Nedenstående giver på punktform et overblik over hvilke kriterier husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande benytter for at opfylde BAT-kravet. Management: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. 8 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jf. EU's IPPC-direktiv (IPPC = Integrated Pollution Prevention and Control)

9 Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der er udarbejdet en GMP-plan (God Management Plan) for produktionen af konsumæg. En GMPplan er et frivilligt branchetiltag administreret af Det Danske Fjerkræråd. Der bl.a. består af registrering af antal dyr, udrugningstidspunkt og ægproduktion. Foder: Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af foder, og foderplanen afpasses foderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor fjerkræfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der er i forbindelse med fodring anvendt maks. 162,2 g total råprotein pr. FE i hønse foderet, samt optimeret på FE, hvilket reducerer ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Staldindretning: I den nye hønsestald er der valgt at etablere et volieresystem med udmugning 3 gange om ugen ved hjælp af gødningsbånd til lukket lagring. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed vil være optimal. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen pga. dyrevelfærd. Forbrug af vand og energi: Vandforbruget registreres kvartalsvis Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt Med henblik på at kontrollere og optimere vandforbruget monteres der vandmåler på vandforsyningen til det nye hønsehus Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild Til fjerkræ anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Der monteres separate elmåler på den nye stald. Logistikken i forbindelse med udfodring, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiamaturer. Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Der anvendes ikke energi til opvarmning i hønsehus. Opbevaring af husdyrgødning: Husdyrgødningen afhentes løbende ca. 1 gang pr uge. Al husdyrgødning afsættes til forarbejdningsanlæg, hvor det efter behandling anvendes til gødsknings og/eller energiformål. Den løbende afhentning af husdyrgødning medfører at fordampning fra opbevaringsanlæg minimeres

10 Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at hønsefarmen samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Miljøgodkendelsens gyldighed Den godkendte etablering af dyreholdet skal være udnyttet inden to år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder - jævnfør 33 i Husdyrgodkendelsesloven. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Det vil sige, at hvis dyreholdet ikke er oppe på fuld produktion inden fem år regnet fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, bortfalder den del af produktionstilladelsen, som ikke er udnyttet. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter

11 at husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 9 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at øvrige generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer) overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande med tilhørende bilag. Offentliggørelse Den er der jævnfør 56 i Lovbekendtgørelse om lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug sendt et orienteringsbrev om det ansøgte projekt på Kærbyvej 11, Brande til ejere af nabobeboelser beliggende inden for en radius på 621 meter. Naboerne har derefter haft 3 uger til at komme med kommentarer til projektet. Følgende naboer har fået tilsendt et orienteringsbrev: Birgith Karlsen, Sønderkærvej 11, 7330 Brande Simon Moesgaard Jensen, Sønderkærvej 12, Brande Per Sander, Sønderkærvej 15, 7330 Brande Susanne Lyngbye Søndergaard, Sønderkærvej 19, 7330 Brande Andreas Nauen, Kærbyvej 7, 7330 Brande Ellen Lund Andersen, Kærbyvej 8, 7330 Brande Morten Møller, Kærbyvej 12, 7330 Brande Lisbeth Dam Rasmussen, Kærbyvej 16, 7330 Brande Den modtog Teknisk Område en skrivelse fra advokat Ørn Bergmann, som varetager samtlige af de hørte naboers interesser. Naboerne har hver især fremkommet med deres argumenter mod projektet. Nedenstående er en sammenskrivning af bemærkningerne. Trafikale problemer Kærbyvej er skolevej for mange af områdets børn. Derudover bor der ligeledes en kommunal dagplejer, der tit er ude at gå tur med børnene. Kærbyvej som er en grusvej er tit næsten ufremkommelig i form af store huller med vand og blødt underlag. Vejen bliver i forvejen ikke tilstrækkeligt vedligeholdt af kommunen. Kærbyvej vil ikke kunne holde til den megen ekstra og tunge trafik. 9 Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

12 Sønderkærvej er max. 2,9 m bred og med 1,2-1,5 m dybe grøfter på begge sider af vejen, som hvert år står fulde af vand i våde perioder. Der er allerede hyppige transporter af store, tunge køretøjer. Vejens forhold gør, at det er farligt for cyklende børn at færdes herpå. Der har gennem de seneste 3 år været væltet 3 lastbiler. Hunde- og kattepensionen på Sønderkærvej 11 er desuden bekymrede for, at stigningen af tung trafik vil reducere antallet af kunder. Skadedyr I et økologisk hønseri må man ikke bruge sprøjtemidler mod skadedyr og lignende, og der vil derfor kunne forekomme en stor stigning i rotter, fluer, lopper med mere. Hønsene vil dagligt blive fodret i veranda området, hvilket vil tiltrække rotter, da verandaen er åben ud til løbegården og rotterne dermed har fri adgang hertil. Desuden vil et hønseri tiltrække rovfugle og ræve, som vil kunne ødelægge alt vildt. I flere år er der arbejdet på en forbedring af forholdene for fuglevildt herunder fasaner og agerhøns. Et hønseri tiltrækker voldsomt mange ræve og rovfugle, som vil udrydde den bestand, som netop er opbygget. Ligeledes er der en frygt for spredning af salmonella blandt fuglevildtet. Hunde- og kattepensionen ytrer desuden bekymring for, at hønsene vil have en negativ indflydelse på deres hunde, hvoraf en stor del er jagthunde. Desuden er der fare for at ræve vil føre skab og hjerteorm med sig, som kan smitte hundene ved luftning. 3-jord Der er på ejendommen Sønderkærvej 12 en lavtliggende mose, som er underlagt reglerne for 3- fredninger. Ligeledes er en del af den plantage, som ligger nabo til Kærbyvej 11, underlagt de samme regler for 3 fredninger. Der opfordres derfor på det kraftigste, at kommunen sikrer sig, at der ikke går nogen former for mark- eller afvandingsdræn fra det område på Kærbyvej 11 hvorpå der ønskes opført hønseri, ind i en af de to nævnte områder. Den mindste skade på et moseområde, kan tage år at genoprette. Derfor må det være ekstra vigtigt, at kommunen kan garantere, at planerne på Kærbyvej 11 ikke får indvirkning på den omkringliggende fauna. Værdiforringelse af ejendomme Det er generelt tale om et efter områdets standard tæt beboet, attraktivt område med familier og børn. Et erhverv som et hønseri med øget trafik, lugtgener, støjgener og skadedyr til følge vil forringe værdien af ejendommene. Ejendommen, hvor hønsehuset ønskes opført, ligger midt i et område med ene af små ejendomme, hvorpå der ikke drives intensivt landbrug med større dyrehold. Man har som køber af en af disse omkringliggende ejendomme, ikke kunne forstille sig, at det kunne komme på tale, at der skulle opføres et større industrilandbrug som nabo. Lugt gener Grundet den korte afstand fra nærmeste nabobeboelse til det ansøgte hønsehus, er der frygt for lugtgener. I sommertiden ligger vinden i øst, hvilket vil medføre at lugten fra hønseriet vil drive direkte mod nogle af de omkringliggende ejendomme

13 Støj gener Grundet den korte afstand fra nærmeste nabobeboelse til det ansøgte hønsehus, er der frygt for støjgener. Støj både fra de fritgående høns og fra udsugningsanlægget. Indflydelse på grundvand/sønderkær bæk Ved megen regn vil hønsemøg løbe i grundvandet og i Sønderkær bæk og gøre skade. De relevante bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med offentliggørelsen af udkastet til afgørelse om miljøgodkendelse, er inddraget i sagsbehandlingen forud for kommunens afgørelse. Miljøforhold/ 3 natur Der er ikke miljøforhold, der strider imod den ønskede placering af hønsehuset. Ejendommen vil i fremtidig drift overholde alle lovmæssige krav til ammoniak og lugt. Dette reguleres via vilkår stillet i en kommende miljøgodkendelse. Ligeledes vil det ansøgte projekt kunne overholde det lovmæssige krav til udvaskning af nitrat og fosfor fra arealet, hvorpå hønsene er udegående, via vilkår stillet i en kommende miljøgodkendelse. Indenfor en kilometer fra anlægget er der registreret flere 3 moseområder og vandhuller. Der er foretaget en beregning til fem udvalgte punkter, som vurderes at dække alle 3-områderne. Beregningerne viser, hvor meget ammoniak der falder ned på de udvalgte naturarealer, som følge af det ønskede projekt. Alle værdier ligger under 1,0 kg N/ha/år, som er kravet i den gældende bekendtgørelse. Ikast-Brande kommune har ikke kendskab til drænledninger under det projekterede hønsehold. Ikast- Brande kommune vurderer desuden ikke, at der vil være en øget næringsbelastning fra hønsene, i forhold til et driftsareal med korn. Dyretrykket på arealet er for det første lavere end det maksimal lovlige dyretryk. Dernæst vil arealet blive beplantet med græs samt poppel og pil. Det vil sige, at arealet er permanent bevokset, og planterne vil dermed optage en stor mængde næringsstoffer, og på den måde begrænse udvaskningen til grund. Udvaskningen fra arealet vil selvfølgelig være størst lige omkring hønsehuset, da det er her, hønsene opbevarer sig det meste af tiden. Ikast-Brande kommune vurderer dog stadigt, at udvaskningen er begrænset, og at det ansøgte projekt dermed ikke vil medføre en øget belastning til de nærliggende 3 områder. Trafikale forhold Ikast-Brande kommune mener ikke, at der er problemer med adgangsforholdene. Størstedelen af trafikken til ejendommen sker via Kærbyvej, som vurderes som værende den mest velegnede. Yderligere vurderes den estimerede trafik på Kærbyvej ikke at udgøre en væsentlig øgning, idet der cirka er tale om en ekstra transport hver anden dag. Færdsel på offentlig vej er ikke reguleret af husdyrloven, men af færdselslovens regler. Skadedyr I forhold til fluegener, vil de hyppige udmugninger via gødningsbånd minimere fluegener. I øvrigt kan økologiske fjerkræsproduktioner benytte mekaniske eller biologiske metoder, for eksempel fluepapir eller rovfluer. Såfremt der opstår problemer med rotter, skal man i henhold til 3 i Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. (med senere ændringer) kontakte kommunens tekniske forvaltning, som foretager rottebekæmpelse efter gældende lovgivning. Ikast-Brande kommune vurderer dermed ikke, at skadedyr vil blive et problem i det ansøgte projekt

14 Ved at beplante arealet, hvorpå hønsene skal være udegående, med poppel, vil hønsene få mulighed for at gemme sig for rovfugle. Poppel er ligeledes velegnet til hønsegårde, da træernes struktur ikke tillader rovfugle at lande i træerne. Man minimerer dermed muligheden for rovfuglene til at sidde tæt ved hønsegården og overvåge hønsene. Område uden større husdyrbrug Der er tale om etablering af et større husdyrbrug i et område, hvor naboerne har handlet i tillid til, at der ikke foregår større husdyrproduktion. Dette kan ses i sammenhæng med kontinuitetsprincippet. Kontinuitetsprincippet betyder at såfremt der ikke har været udøvet virksomhed på en ejendom med en vis kontinuitet, hvilket vil sige mere end 3 år, bortfalder retten hertil. Dette giver dog efter Ikast-Brande kommunes vurdering ikke hjemmel til at nægte etablering af nyt husdyrbrug. Overfladevand/grundvand til Sønderkær bæk For at kunne vedligeholde Sønderkær Bæk vurderer Ikast-Brande kommune, at hegnet til indhegning af hønsegården skal placeres minimum 8 m fra vandløbets øverste kant. Der er et lovmæssigt krav til, at der skal være en 2 m bred bræmme langs vandløbet. Bræmmen samt det, at terrænet er fladt, vil forhindre overfladeafstrømninger ved kraftige regnskyl. Arealet hvorpå hønsene vil komme til at være udegående, vil blive tæt beplantet med græs og poppel. Da der konstant er bevoksning på arealet, vil planterne optage en stor del af den gødning, der afsættes på arealet. Ikast-Brande kommune vurderer dermed, at udvaskningen fra arealet til grundvand er begrænset, og ligger under de lovmæssige krav. Landskabsmæssige forhold Det ansøgte projekt ligger i et landskab karakteriseret ved at være meget åbent og fladt, og præget af store marker inddelt af lange nord-syd gående læhegn. Placering af et stort produktionsanlæg vil derfor kunne påvirke oplevelsen af landskabet visuelt, i det bygningen vil kunne ses langt fra, og vil kunne påvirke oplevelsen af det uforstyrrede landskab. Ikast-Brande kommune vurderer, at produktionsanlægget kan placeres i landskabet, uden at det vil påvirke det uforstyrrede landskab i en væsentlig grad. Dette er dog under forudsætning af, at der etableres mere og tættere beplantning for at sløre bygningen. Beplantningen skal bestå af en fortætning af de eksisterende, men tynde læhegn mod øst og vest, samt etablering af et 3-4 rækket læhegn mod Sønderkærvej i syd. Derudover vurderes det, at beplantningsbæltet i den nordlige del af matriklen skal udbygges mod vest, så den dækker hele matriklens bredde. Desuden opføres det nye hønsehus i mørke farver, således at hønsehuset falder ind i landskabet, og ikke lyser op. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 24. april 2012, og offentliggøres i Focus (tillæg til Brande Bladet og Ikast Avis) den 2. maj Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest onsdag den 30. maj 2012 kl

15 Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Husdyrgodkendelsesloven. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, eller pr. til [email protected]. Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og imens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. Dog gælder der, at såfremt projektet indeholder byggeri, som ikke ligger i tilknytning til det eksisterende, må godkendelsen ikke påbegyndes udnyttet i klageperioden, og såfremt afgørelsen påklages, har klagen opsættende virkning på udnyttelsen af godkendelsen. For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Ifølge 90 i Husdyrgodkendelsesloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Anne-Mette Norup miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande, inkl. Bilag

16 Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag sendt til: Ansøger: Peder Gasbjerg, Sandfeltvej 55, 7330 Brande, Hovedejer: Frederik Gasbjerg, Sundby Parkvej 9, 4 tv, 2300 København S Konsulent: Anne Høj, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø, [email protected] Kopi af afgørelsen inkl. bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle [email protected] og [email protected] Vandområdedistrikt 5, Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby - [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup [email protected] Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K [email protected] Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg [email protected] Ansøger: Peder Gasbjerg, Sandfeltvej 55, 7330 Brande, [email protected] Hovedejer: Frederik Gasbjerg, Sundby Parkvej 9, 4 tv, 2300 København S Konsulent: Anne Høj, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø, [email protected]

17 - 17 -

18 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande

19 - 19 -

20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget Anlæggets beliggenhed Anlæggets indretning Besætningssammensætning og staldtype Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ammoniakemision fra stald og gødningsopbevaringslager Ammoniak og natur Lugtgener fra produktionsanlægget Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Afledning af vand Sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Tagvand Befæstede arealer Energiforbrug Foderstoffer Kemikalier m.v Affald Skadedyr Støv Støj Lys Transporter til og fra anlægget Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT BAT i forhold til management: BAT i forhold til foder: BAT i forhold til staldindretning: BAT i forhold til vand- og energiforbrug: BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Udbringningsarealernes beliggenhed Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Grundvand Overfladevand Kvælstofudvaskning Fosforoverskud Gældende målsætninger Natur Beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Bilagsfortegnelse

21 - 21 -

22 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Peder Gasbjerg, Sandfeltvej 55, 7330 Brande søger om at etablere en hønsebesætning på ejendommen Kærbyvej 11, 7330 Brande på årshøner ( hønepladser), svarende til en ændring i dyreenheder (DE) fra 0 DE til 166,8 DE. Der søges desuden om etablering af et hønsehus på ca m 2 på Kærbyvej 11, 7330 Brande. Ikast-Brande Kommune skal i henhold til bl.a. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurdere om den ansøgte udvidelse og fremtidige drift kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet. Det er vurderet, at udvidelsen kan gennemføres, hvorfor denne miljøgodkendelse meddeles. Godkendelsen beskriver kommunens grundlag og vurderinger samt de vilkår, som kommunen har stillet til udvidelsen og den fremtidige drift. Bygninger med besætning samt anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg opbevaring og bortskaffelse af blandt andet affald og kemikalier forbrug af vand, energi og hjælpestoffer anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) landskab. Arealer til udbringning af husdyrgødning er vurderet i forhold til blandt andet: grundvand overfladevand naturområder. Miljøgodkendelsen af husdyrbruget, Kærbyvej 11, 7330 Brande, regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling, der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Anlægget: Adresse: Kærbyvej 11, 7330 Brande Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 11c m.fl. Uhre By, Brande CVR-nummer: - CHR-nummer: - P-nummer:

23 Anlæg på anden adresse: Adresse: Sandfeldvej 55, 7330 Brande Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 5a, Sandfeld, Brande CVR-nummer: CHR-nummer: P-nummer: Ansøger/ejer/driftsherre: Navn: Peder Gasbjerg, Adresse: Sandfeldvej 55, 7330 Brande Telefonnummer: Mobilnummer: Konsulent: Navn: Jysk Landbrugsrådgivning, Hans Jørn Andresen og Anne Høj Adresse: John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø Telefonnummer: Mobilnummer: Lovgivningsmæssig baggrund Når et husdyrbrug af den aktuelle type ønskes etableret, udvidet eller ændret op til 210 DE, skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning vurderes i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Husdyrgodkendelsesloven, hvori EU's VVM-direktiv 10 og IPPC-direktiv 11 er indarbejdet. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at etablere et husdyrhold på bedriften, og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IPPCdirektivet. 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra anlægget 2.1. Anlæggets beliggenhed Ejendommens eksisterende og planlagte produktionsanlæg ligger samlet på adressen Kærbyvej 11, 7330 Brande. Det samlede produktionsanlæg ligger ca. 6 km fra nærmeste byzone (Brande) og ca. 2,5 km fra nærmeste samlet bebyggelse (Uhre). Afstanden fra det nærmeste staldhjørne til nærmeste nabobeboelse 10 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 11 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control)

24 er ca. 250 meter i vestlig retning (Sønderkærvej 12, 7330 Brande), mens nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er Sønderkærvej 19, 7330 Brande ca. 530 meter sydvest for ejendommen. Faktaboks Jævnfør 20 i Husdyrgodkendelseslovenskal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse 12 i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Derudover gælder en række generelle afstandskrav se tabel 1: Tabel 1. Generelle afstandskrav jævnfør 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven samt aktuelle afstande fra husdyrproduktionsanlægget på Kærbyvej 11, Brande Generelle afstandskrav, Aktuel afstand, m m Ikke-almene 25 >25 vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg 50 >50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 Ingen indenfor 15 m, så vidt ansøger er bekendt. Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25 Beboelse på samme ejendom m fra ny hønsehus Naboskel Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål 50 og lign. Nabobeboelse, Sønderkærvej 12 og 19 (landbrugspligt/ikke landbrugspligt) / Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 meter fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke

25 Ikast-Brande Kommune konstaterer: at det samlede produktionsanlæg vil ligge mere end 300 meter fra: - en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren - et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde - et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende at de generelle afstandskrav, som nævnt i tabel, 1 er overholdt Ikast-Brande Kommune vurderer: at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne fra anlægget begrænses, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug samt de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes at overholdelsen af de generelle afstandskrav i kombination med overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de opstillede vilkår for miljøgodkendelsen vil sikre de pågældende vandforsyningsanlæg, vandløb m.m. samt boligområder m.v. tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening fra husdyrbrugets anlæg. Se desuden kommunens vurdering i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og 2.6. Lugtgener fra produktionsanlægget Anlæggets indretning Ansøgers oplysninger Det eksisterende byggeri på Kærbyvej 11, 7330 Brande består af to bygninger, der fremover vil blive anvendt til lager, samt en nedgravet opsamlingsbeholder på ca. 50 m 3. Herudover er der et stuehus. I forbindelse med etablering af et hønsehold vil der blive opført et nyt hønsehus på ca m 2. Hønsehuset bliver opført ca. 80 m fra eksisterende byggeri. Hønsehuset indrettes med 10 adskilte sektioner, hvori hønsene er fritgående, samt med gødningsbånd. Hver sektion i hønsehuset er indrettet i etager, hvor hønsene kan sidde eller ligge på rede. Det faste gulv under etagerne fungerer som skrabeareal med strøelse. Gødningsbåndet som kører under rederne vil føre husdyrgødning fra hønsene til den sydligste ende af hønsehuset til lukket lagring. Husdyrgødningen vil blive afhentet til kompostering hos Komtek Miljø A/S. Langs begge sider af hønsehuset etableres der en veranda, som er en overdækket fast konstruktion med åbne sider. Hønsene lukkes fra hønsehuset til verandaen gennem udgangshuller som kan åbnes manuelt eller automatisk. Fra verandaen vil hønsene få mulighed for fri adgang til udeareal. For oversigt af det nye hønsehus, se kortbilag C

26 Det planlagte byggeri på husdyrbruget opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i den generelle byggelovgivning i øvrigt. En oversigt af anlæg m.m. fremgår af tabel 2 og 3. Tabel 2. Oversigt over bygninger, Kærbyvej 11, 7330 Brande Bygning nr. jf. kortbilag B Anvendelse 1 Stuehus Størrelse i Gulvprofil Antal stipladser m 2 2 Lagerbygninger 505 Fast gulv 5 Hønsehus Fast gulv Tabel 3. Oversigt over opbevaringsanlæg og befæstede pladser der anvendes fremover, Kærbyvej 11, 7330 Brande Anlæg Byggeår m 2 /m 3 Afløb til Seneste 10 års Overdækning beholderkontrol 13 Beholder (nr. 3) - 50 m Areal for enden af hønsehus (nr. 6) m 2 Overfladevand fra 70 m 2 ledes til beholder, resten ledes ud på jorden. - - For den vestlige ende af gavlen på hønsehuset bliver der lavet et befæstet areal på ca. 445 m 2. Fra den del af arealet hvor der afhentes husdyrgødning med lastbil, svarende til ca. 70 m 2 af arealet vil vandet blive opsamlet og ledt til eksisterende beholder. Overfladevand fra resten af arealet vil blive ledt ud på jorden Besætningssammensætning og staldtype Ansøgers oplysninger Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel 4. Tabel 4. Besætningssammensætning, staldtype og årlig produktion i nudrift og ansøgt drift, Kærbyvej 11, 7330 Brande Husdyrtype, mdr./ Nudrift Ansøgt vægtklasse Stipladser Antal DE Stipladser Antal DE Årshøne, konsumæg, voliere m. gødningsbånd, skrabehøne ,8 I alt ,8 * jævnfør ansøgningssystemet på 13 Jf. Bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand (med senere ændringer), skal åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand på mere end 100 m 3 kontrolleres mindst hver 10 år af en autoriseret kontrollør

27 Der sættes nye høns ind hver 13. måned, og der er 1 måneds tomgangs/rengøringsperiode pr. hold høns. Antal årshøns beregnes som følger: /13 x 12 = årshøns. Kommunen vurderer For et husdyrbrug kan der være en vis variation i den årlige produktion og i fordelingen af de enkelte dyretyper hen over året. Miljøpåvirkningen er forskellig fra dyretype til dyretype og fra staldtype til staldtype, hvorfor miljøvurderingen afhænger af dyresammensætning og fordeling på staldtype. Ikast- Brande Kommunes vurdering er foretaget ud fra en besætning med en årlig produktion, som angivet i tabel 4, på maksimalt 166,8 DE. Det forudsættes, at den årlige produktion: ikke overstiger 166,8 DE sker jævnt fordelt over året 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Ansøgers oplysninger Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på anledning til en samlet årlig husdyrgødningsproduktion med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P. På ejendommen vil der blive produceret både fast gødning og dybstrøelse. Den faste gødning udgør den største del, og er den gødning der lander på gødningsbåndet i hønsehuset og dybstrøelsen er den gødning der lander i skrabeområdet med strøelse. Ejendommen afsætter årligt fast gødning og dybstrøelse med et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: kg N og kg P, svarende til ca. 153 DE i høns til Komtek Miljø A/S. Således har den tilbageværende husdyrgødningsproduktion, til egne arealer, et indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) på i alt ca.: 1436 kg N og 381 kg P, svarende til 13,9 DE. Husdyrgødningsproduktionen på egne arealer afsættes ved, at hønsene er udegående. Husdyrbrugets opbevaringsanlæg og de enkelte anlægs kapacitet fremgår af tabel 3, og husdyrproduktionen er opgjort i tabel 5: Tabel 5. Mængden af husdyrgødning på, Kærbyvej 11, 7330 Brande Tilførsel mængde/år Opbevaringskapacitet, mdr. Fast gødning 516 tons - Dybstrøelse 130 tons - Udegående høns 13,9 DE - Overfladevand fra befæstet areal og vand fra rengøring Den faste husdyrgødning føres til kanal for enden af det nye hønsehus 3 gange om ugen. Fra kanalen føres husdyrgødningen til en lukket container, der er placeret på den faste betonplads, som ønskes etableret

28 Gødningsproduktionen fra den ansøgte besætning på 153 DE er beregnet til 646 tons årligt, herudover afsættes der gødning fra 13,9 DE i hønsegården. Komtek Miljø A/S, Drivervej 8, 6670 Holsted afhenter husdyrgødningen 1 gang om ugen. Kommunen vurderer Containeren, der benyttes til opbevaring af husdyrgødningen skal kunne rumme en uges produktion, for at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen Ammoniakemision fra stald og gødningsopbevaringslager Ansøgers oplysninger Husdyrbruget opfylder det generelle reduktionskrav på 30 % med hensyn til ammoniakemission (fordampning) i forhold til det pågældende referencestaldsystem - jævnfør bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved: at nedsætte proteinindholdet i foderet samt nedsætte FE pr. årsdyr hyppig udmugning tre gange ugentlig Ansøger har valgt et staldsystem, hvor der foretages tre udmugninger om ugen. Herved kan der opnås en reduktion på 36 % i ammoniakemission i forhold til en udmugning om ugen, jf. teknologiblad hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) af d Af tabel 6 fremgår størrelsen af den samlede ammoniakemission i nudrift og ansøgt drift fra husdyrbruget, som den er beregnet med beregningsmodellen i IT-ansøgningssystemet på Tabel 6. Ammoniakemission fra anlægget, omregnet til kg kvælstof (N) pr. år, ansøgt drift, Kærbyvej 11, Brande Anlæg Kg kvælstof (N) pr. år Hønsehus ca kg N/år Samlet ammoniakfordampning fra stald efter projektets gennemførelse: ca kg N/år Ammoniakfordampningen fra det samlede staldanlæg bidrager med 100 % af ammoniakfordampningen, da der kun er et lukket opbevaringsanlæg på ejendommen

29 Ammoniak og natur Faktaboks Hovedparten af ammoniakdepositionen (kvælstofnedfald) fra et husdyrbrug vil - afhængigt af flere forhold - på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition, som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for ca. 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. I henhold til 7 i Husdyrgodkendelsesloven er etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end ti meter til, eller helt eller delvis inden for, nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) eller nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale beskyttelsesområder. Jævnfør Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, inddeles naturtyperne, omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7, i tre kategorier: Kategori 1-natur. Naturområder beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen. Kategori 2-natur. Naturområder beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: højmoser, lobeliesøer, heder større end ti ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 14 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur. Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1- og 2-natur: heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Der er fastsat forskellige beskyttelseskrav til de forskellige naturtyper. Den tilladte maksimale totaldeposition fra et husdyrbrug til kategori 1-natur er afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden. Hvis der ikke er andre husdyrbrug, må der fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, være en totalbelastning på 0,7 kg N pr. ha pr. år. Er der ét husdyrbrug udover husdyrbruget, der søger, falder den tilladte totalbelastning til 0,4 kg N pr. ha pr. år, og endelig, hvis der er mere end ét husdyrbrug udover husdyrbruget der søger, må totalbelasningen fra husdyrbruget, der søger om en miljøgodkendelse, maksimalt være 0,2 kg N pr. ha pr år. Den maksimale tilladte totaldeposition til kategori 2-natur er 1,0 kg N pr. ha pr. år, mens den maksimale merdeposition til kategori 3-natur ligeledes er 1,0 kg N pr. ha pr. år. Nærmeste kategori 1-natur er Habitatområde nr. 61, Skjern Å som ligger ca. 6,5 km nordvest for anlægget. På grund af den relativt store afstand til det nærmeste Natura 2000-område, vurderes det at projektet ikke vil få væsentlige konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag. 14 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer)

30 Der ligger ingen kategori 2-natur indenfor 1000 m fra anlægget. Det ansøgte projekt vurderes derfor ikke at påvirke kategori 2-natur. Indenfor 1000 meter fra anlægget er der registreret flere moseområder og vandhuller (kategori 3-natur). Der er foretaget beregninger af kvælstofdepositionen til fem udvalgte punkter, som vurderes at dække alle 3-områderne. Beregningspunkt Naturtype Merdeposition kg N/ha/år 1 Mose 0,1 2 Mose 0,5 3 Mose 0,9 4 Vandhul 0,1 5 Vandhul 0,1 Alle depositionsberegningerne viser en værdi som ligger under 1,0 kg N/ha/år, som er afskæringskriteriet i godkendelsesbekendtgørelsen. Beregningen i punkt 3 viser 0,9 kg N/ha/år, som den højeste værdi. I visse tilfælde, i forhold til Naturbeskyttelseslovens 3, kan en værdi på 0,9 forårsage tilstandsændringer. Baggrundsbelastningen for punkt 3 ligger på 14,8 kg N/ha/år. Tålegrænsen for den konkrete naturtype er vurderet til 15 kg N/ha/år naturtypen i bred forstand har en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Området er besigtiget d. 8. juni 2009, og der er ikke fundet nogen kvælstoffølsomme plantearter (blåtop, almindelig røn, almindelig star, mose-pors, almindelig cypresmos, dun-birk, frynset tørvemos, tråd star, grå star og smalbladet mangeløv). Det vurderes derfor meget usikkert om naturtypen ændrer tilstand ved lige netop 15 kg eller om tålegrænsen ligger i den høje ende af skalaen. Den fremtidige baggrundsbelastning vurderes at ligge lavere end 14,8 + 0,9 kg N/ha/år = 15,7 kg N/ha/år pga. de generelle krav om reduktion af kvælstofemission fra stald, lager og udspredningsarealer. På den baggrund vurderes der ikke at være grund til at stille skærpede vilkår. Naturområderne fremgår af figur

31 Figur 1: Placeringen af de fem beregningspunkter Kommunens samlede vurdering i forhold til ammoniakemision fra anlægget Det generelle ammoniakreduktionskrav, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3), er ifølge ansøgningen med de tilhørende beregninger overholdt. Faktaboks Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter - ifølge intentionerne bag Husdyrgodkendelsesloven som udgangspunkt de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugs produktionsanlæg. Ikast-Brande Kommune vurderer i det konkrete tilfælde, og på baggrund af de beregninger, der er foretaget, at tålegrænserne ikke overskrides, og at de naturarealer, som ligger i nærområdet af produktionsanlægget, ikke er så kvælstoffølsomme, at der helt undtagelsesvist skal stilles yderligere vilkår for at beskytte de pågældende naturområder tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra produktionsanlægget. Kravet til ammoniakdeposition fra stald og lager skal ikke, i det konkrete tilfælde, skærpes af hensyn til den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Den reelle ammoniakdeposition fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakdepositionen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødningen afsættes på i staldene. Kommunen vurderer samlet set på baggrund af det oplyste:

32 at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler, og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbåret kvælstof fra produktionsanlægget minimeres at ammoniakemissionen (fordampningen) fra produktionsanlægget i sig selv ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder Lugtgener fra produktionsanlægget Ansøgers oplysninger Den primære kilde til lugt fra husdyrbrugets anlæg er fra hønsehuset. Afhængigt af vejrforholdene kan der forekomme lugtgener fra hønsehuset. Tabel 7 viser de beregnede geneafstande med hensyn til lugt fra staldene efter projektets gennemførelse, som er fremkommet ved brug af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Tabel 7. Lugtgeneafstande fra staldene efter projektets gennemførelse, Kærbyvej 11, Brande Områdetype Lugtgeneafstand, ansøgt drift, m Faktisk afstand fra staldanlægget, m Byzone Samlet bebyggelse Enkeltbolig Lugtgeneafstanden er det område omkring husdyrbrugets produktion- og opbevaringsanlæg, hvor lugtafgivelsen er så stor, at der ikke må ligge nabobeboelser uden landbrugspligt inden for dette område. Beboelse inden for lugtgeneafstanden er høringsberettigede, men der er ingen hjemmel til at reducere lugtgenerne yderligere. Lugtgeneafstanden for dette husdyrbrug til byzone er 621 m, og alle naboer inden for dette område er blevet hørt. Kommunen vurderer Faktaboks I Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) er der fastsat en række lugtgenekriterier i forhold til de tre områdetyper: byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig på henholdsvis 5, 7 og 15 OU 16 E pr. m 3 luft. Lugtgenekriterierne kan betragtes som den maksimale, miljømæssigt acceptable lugtgenebelastning fra en given kilde ved den pågældende områdetype. Ved lugtgeneafstand forstås den beregnede mindste afstand fra staldanlægget til det pågældende område, hvor de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier med hensyn til de tre forskellige områdetyper netop er opfyldt. Lugtgenekriterierne er overholdt, hvis de fastsatte lugtgenegrænser på henholdsvis 5, 7 og 15 OU E pr. m 3 luft ikke overskrides i mere end en % af tiden svarende til ca. syv timer i alt om måneden. 15 Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter Landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, indgår ikke. 16 OU E = Lugt-enheder (Odour Units) bestemt efter den europæiske standard for lugtanalyse, hvor 1 OU E er grænsen for, hvornår den pågældende lugt kan erkendes

33 Lugtgeneafstandene forøges efter nærmere regler, hvis der inden for 300 meter fra den del af byzone og den pågældende beboelse i samlet bebyggelse, der ligger nærmest det pågældende staldanlæg, er andre husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder. Tilsvarende forøges lugtgeneafstanden, hvis der er andre sådanne husdyrbrug inden for 100 meter fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dette sker for at indregne effekten (den kumulative effekt) af den mulige lugtpåvirkning som andre husdyrbrug i området måtte give anledning til. Lugtgeneafstandene formindskes efter nærmere regler, hvis staldanlægget ligger nord for den pågældende områdetype. Dette begrundes med, at den hyppigste vindretning i Danmark er vestlig og sydvestlig, og at nordenvind typisk forekommer i vinterhalvåret, hvor de relativt lave temperaturer, som regel medvirker til at dæmpe lugtafgivelsen. Ifølge beregningen er de lugtgenekriterier, som fremgår af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) i forhold til de tre områdetyper - overholdt i det konkrete tilfælde. Lugtgeneafstandene har ikke skullet forøges af hensyn til vurdering af den kumulative effekt fra andre husdyrbrug. Den reelle lugtpåvirkning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold. Lugtpåvirkningen vil dog generelt kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af de overflader, som husdyrgødning og foderrester afsættes på. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse ikke vil medføre væsentlige, forøgede lugtgener fra produktionsanlægget at de væsentligste lugtgener fra produktionsanlægget vil være fra staldene generelt at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og vilkår 2.4 for miljøgodkendelsen drives således, at lugtpåvirkningen på omgivelserne fra produktionsanlægget minimeres, og så de i lovgivningen fastsatte lugtgenekriterier overholdes, og lugtgenegrænserne dermed ikke overskrides i mere end 1 % af tiden Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug Ansøgers oplysninger Ejendommen er tilsluttet offentlig vandforsyning. Der forventes et forbrug på ca. 6 m 3 vand om dagen til drikkevand og rengøring, svarende til m 3 om året. Kommunen bemærker Som følge af etablering af et hønsehold i nyt hønsehus, vil vandforbruget på ejendommen stige. Ikast- Brande kommune vurderer, at det vil være i ejers interesse at minimere drikkevandsspildet, idet de fugtigere forhold i stalden giver dårligere dyrevelfærd og øget ammoniakfordampning. Ikast-Brande kommune antager derfor, at drikkevandsspild i videst mulig omfang vil blive imødegået, og at der ikke vil forekomme et overforbrug af vand på ejendommen

34 Afledning af vand Sanitært spildevand Ansøgers oplysninger Der bliver etableret et toilet i det nye hønsehus, spildevand fra toilettet vil blive ledt til trixtank og nedsivningsanlæg. Kommunen konstaterer/vurderer Kommunen konstaterer, at der skal søges om tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til sanitært spildevand Spildevand fra rengøring Ansøgers oplysninger Stalden bliver rengjort ca. 1 gang årligt, der anvendes ca. 50 m 3 vand i den forbindelse, og ledes til eksisterende opsamlingsbeholder. Spildevand fra ægpakkeriet bliver ligeledes ledt til opsamlingsbeholder. Kommunen vurderer Ikast-Brande kommune vurderer, at afledning af spildevand fra rengøring ikke giver væsentlig påvirkning til omgivelserne. Se kortbilag B for afløbsplan. Den eksisterende opsamlingsbrønd kan rumme en spildevandsmængde på 50 m 3. Dette er ikke tilstrækkelig til at rumme en årlig mængde spildevand fra ejendommen. Ikast-Brande kommune vurderer dog, at der er en meget begrænset mængde nitrat i spildevandet. Såfremt spildevandet har et lavere kvælstofindhold end 0,3 kg N/ton, må det udspredes på plantedækket mark året rundt. Ikast-Brande kommune vurderer dermed, at spildevand fra rengøring af hønsehuset håndteres miljømæssigt forsvarligt Tagvand Ansøgers oplysninger Tagvand fra nye bygninger ledes til faskiner. Tagvand fra eksisterende bygninger ledes ud på jorden. Kommunen vurderer De ønskede faskiner til nedsivning af tagvand vil kræve en tilladelse inden miljøgodkendelsen tages i brug. I den sammenhæng, skal der indsendes kort hvor faskinernes placering er indtegnet, samt en note om afstande til de nærmeste drikkevandsboringer og andre vandindvindinger Befæstede arealer Ansøgers oplysninger Overfladevand fra det befæstede areal, hvorpå containeren er placeret, ledes til eksisterende opsamlingsbeholder på ca. 50 m 3. Mængden af overfladevand estimeres til at være 56 m 3. Beholderen tømmes efter behov. Kommunen vurderer Da spildevandet fra det befæstede areal, hvorpå containeren er placeret, ledes til opsamlingsbeholder, vil det sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering

35 Energiforbrug Ansøgers oplysninger Det anslåede elforbrug i det ansøgte projekt er på ca kwh om året. Der opbevares ingen dieselolie på ejendommen. Husdyrbrugets energiforbrug i ansøgt drift fremgår af tabel 9. Tabel 9. Husdyrbrugets energiforbrug i nudrift og ansøgt drift, Kærbyvej 11, Brande Ressource Forbrug - nudrift Forbrug - ansøgt Ændring, % Elforbrug, kwh Kommunen bemærker Energiforbruget bør løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi, hvorfor Ikast-Brande Kommune antager, at der ikke vil blive forbrugt mere energi end nødvendigt på ejendommen Foderstoffer Ansøgers oplysninger Der anvendes færdigblandet foder. Foderet bliver leveret ca. 1 gang om ugen. Der vil på ejendommen være 2 siloer, der hver kan rumme 15 tons foder. Siloerne placeres ved gavl af hønsehus. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at foderopbevaringen vil ske uden væsentlige miljømæssige gener Kemikalier m.v. Ansøgers oplysninger Ejendommen drives økologisk. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune har ingen kommentarer til det ovenstående Affald Ansøgers oplysninger Pap, papir og plastik opbevares i en container og afhentes af Marius Pedersen. Døde dyr afhentes af DAKA ca. hver 3 uge. De døde dyr opbevares i en fryser til de kan afhentes. Der vil være døde høns om året. Medicin til vacciner vil blive opbevaret i køleskab, og alt det indkøbte medicin opbruges normalt

36 Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at bortskaffelse af døde dyr sker på en miljømæssig forsvarlig måde, og at bortskaffelse af øvrigt affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 17 efterleves Skadedyr Ansøgers oplysninger Der vil generelt blive holdt øje med, om der skulle opstå problemer med skadedyr på ejendommen, for at kunne tage et eventuelt problem i opstarten. Den generelle bekæmpelse af skadedyr vil blive foretaget af ISS Skadedyrssikring. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at der efter projektets gennemførelse ikke vil ske en væsentlig opformering af fluer og skadedyr på husdyrbruget, og at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der henvises i øvrigt til vilkår 4.1. Bemærk at retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres en gang årligt Støv Ansøgers oplysninger I forbindelse med levering af foder m.m. kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest vil være af begrænset omfang, da foderet blæses ind i siloerne, som er forsynet med støvposer. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra produktionsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabobeboelser og uden for bedriftens arealer i øvrigt Støj Ansøgers oplysninger Mulige støjkilder på bedriften udgøres af ventilationssystemet. Ventilationssystemet kører døgnet rundt, men det kan forventes, at ventilationssystemet kører mere i varme perioder. Der kan forekomme støj i forbindelse med levering af foder og andre transporter. Støj i forbindelse med transporter er af kort varighed. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjafgivelsen fra husdyrbrugets produktionsanlæg generelt vil være lavt. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive forøget i forbindelse med produktionsetableringen se afsnit Transporter til og fra anlægget. Ikast-Brande Kommune vurderer, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, og kommunen vurderer, at der er tale om væsentlige støjgener, skal der indsendes dokumentation for, hvorvidt de specifikke krav, som fremgår af vilkår 5.1, er overholdt. 17 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på:

37 Lys Ansøgers oplysninger Der vil være lys i gavlene på det nye hønsehus, lyset tændes manuelt, og vil stort set kun være tændt ved udsætning og indsætning af høns, da dette foregår om aftenen. Der sættes høns ind og ud ca. hver 13. måned. Se kortbilag B for placeringen af belysningen. Der er lys i hønsehuset fra morgen til aften. Derefter sker der en langsom dæmpning, hvorefter det slukkes helt om natten. Kommunen vurderer Selve ejendommen vil blive omkranset af læhegn mod offentlig vej og mod nabobeboelse. Yderligere vurderes lysudslippet fra anlægget ikke at være stort. Der er ingen tagvinduer og lys kan således kun slippe ud af hønsehuset ved åbninger forneden. Ikast-Brande Kommune vurderer således, at anvendelsen af lys i forbindelse med husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt Transporter til og fra anlægget Ansøgers oplysninger Transporter forekommer hovedsagligt i forbindelse med levering af foder og andre forbrugsstoffer, afhentning af æg og husdyrgødning, levering og afhentning af dyr. Transporterne foregår af nedenstående tabel. Tabel 10. Samlet oversigt over det årlige antal transporter samt transporttyper, Kærbyvej 11, Brande Transporttype Antal transporter, nudrift Antal transporter, ansøgt drift Forskel i antal transporter Husdyrgødning Foder, kraftfoder Æg Husdyr til og fra ejendom Døde dyr Dagrenovation I alt: Det samlede antal transporter til og fra produktionsanlægget stiger med 240 transporter i forbindelse med projektets gennemførelse. Grundet den nødvendige indretning af hønsehuset med ægpakkeri i den ene ende af stalden og gødningsopsamling i den anden ende af stalden, samt det at det omkringliggende areal er indhegnet, vil transporter med æg og foder foregå via Kærbyvej og transporter med husdyrgødning og dyr vil forgå via Sønderkærvej. Ansøger oplyser, at der vil være en ugentlig afhentning af husdyrgødning til Komtek Miljø A/S. Udskiftning af hønsehold vil bevirke cirka 6 transporter hver 13. måned. Det betyder, at der

38 gennemsnitligt vil være cirka 59 årlige transporter til ejendommen via Sønderkærvej. Det årlige antal transporter via Kærbyvej er estimeret til at være 181, hvilket svarer til en transport hver anden dag. Afhentning af æg vil ske ca. hver tredje dag. Foder leveres ca. en gang hver uge. Kommunen vurderer Kommunen skal i en miljøgodkendelse efter 12 fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, jf. husdyrbruglovens 19, nr. 2, jf. 27. Hvis husdyrbruget ligger mindre end 300 meter fra hhv. boliger eller boligområder m.v., skal der altid fastsættes sådanne vilkår, jf. husdyrbruglovens 27, stk. 1, 2. pkt., jf. 20. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2, jf. bilag 2 pkt. D12 og H35, angiver, at en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12 skal indeholde oplysninger om virksomhedens interne transportveje samt til- og frakørselsforhold, herunder transport af gødning, dyr m.v. Endvidere skal støjbelastningen i forhold til transport vurderes. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 7, stk. 2, skal kommunen i forbindelse med en godkendelse vurdere, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Gener affødt af trafik forbundet med driften af et husdyrbrug kan f.eks. opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentlig vej ved udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning. Ved reguleringen af husdyrbrug er det praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. Færdsel på offentlig vej reguleres af færdselsloven og håndhæves af politiet. I en godkendelse kan der derfor primært stilles vilkår om anvendelse af bestemte adgangsveje til virksomheden. For virksomhedens egne køretøjer kan der herudover stilles vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Endelig kan der stilles krav om, at til- eller frakørsel af foder, gødning m.v. kun må ske på bestemte tidspunkter. For Sønderkærvej gælder, at der findes en eksisterende markoverkørsel til matr. 8f, Uhre By, Uhre. Ifølge Vejlovens 71 stk. 2 skal vejbestyrelsen give tilladelse til ændret anvendelse. Sønderkærvej er en smal asfalteret offentlig vej med dybe grøfter med meget få muligheder for at vige for hinanden på strækningen fra adgangen og mod øst til Engebækvej. Ansøger har oplyst, at der alene forventes til- og fra kørsel 1 2 gange om ugen (husdyrgødning) og ved udskiftning af dyr hver 13. måned Kærbyvej er en offentlig grusvej i en rimelig brede med gode oversigtforhold på størstedelen af strækningen. Ikast-Brande kommune mener ikke, at der er problemer med adgangsforholdene. Størstedelen af trafikken til ejendommen sker via Kærbyvej, som vurderes som værende den mest velegnede. Den estimerede trafik på Kærbyvej vurderes ikke at udgøre en væsentlig øgning, idet der ca. er tale om en ekstra transport hver anden dag

39 Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig gene for nabobeboelser og omgivelserne i øvrigt, når de til enhver tid gældende generelle regler og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT Faktaboks Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra stalde, husdyrgødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakemission og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 18 ), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF-dokumenter ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For husdyrbrug, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Husdyrgodkendelsesloven, skal redegørelsen for BAT indeholde de samme emner som i en 12- ansøgning, herunder oplysninger om foder, vand- og energiforbrug, gylleopbevaring og udbringning. Kvægbrug eller husdyrbrug, der er omfattet af 11 i førnævnte lovbekendtgørelse, er dog ikke forpligtet til at orientere sig i, og forholde sig til, BREF-dokumentet for svine- og fjerkræavl dog er der nyttig information i BREF-dokumentet, som også kan overvejes i relation til et 11-husdyrbrug. I Teknologiblade og BAT-byggeblade 19 er dokumenteret teknik beskrevet, og der er redegjort for, hvor store reduktioner der kan forventes opnået ved brug af den pågældende teknik, samt hvor store merudgifterne eventuelt vil være. Miljøstyrelsen har oprindeligt valgt ikke at fokusere på markteknik, fodring m.v. i BAT-byggeblade, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Husdyrbruget på Kærbyvej 11, Brande, er ikke omfattet af IPPC-direktivet. BAT i forhold til management: Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selv om det er svært direkte at kvantificere miljøfordele, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse bidrager til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv produktion. I henhold til BREF-dokumentet er det BAT: at identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for driftspersonale, at føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, at have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser, at iværksætte et 18 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control). 19 Teknologiblade og BAT-byggeblade er en samling af blade, som Miljøstyrelsen har ladet udarbejde, med vejledende beskrivelser af tekniske løsninger, som kan begrænse forurening fra husdyrproduktion. BAT-byggebladene er ikke opdateret siden 2004, mens Teknologibladene dels er opdateringer af gamle BAT-blade, dels er helt nye

40 reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene, at planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at planlægge gødskning af markerne korrekt. Ansøgers BAT-redegørelse Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi og indkøbt foder. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der er udarbejdet en GMP-plan (God Management Plan) for produktionen af konsumæg. En GMPplan er et frivilligt branchetiltag administreret af Det Danske Fjerkræråd. Der bl.a. består af registrering af antal dyr, udrugningstidspunkt og ægproduktion. Kommunen vurderer I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nød fremgangsmåde ved uheld. Da husdyrbruget efterlever en stor del af de nævnte ting, vurderer Ikast-Brande kommune, at husdyrbruget efterlever BAT-niveauet i forhold til management. BAT i forhold til foder: Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov

41 Tabel 11: Indhold af råprotein og fosfor i foder til forskellige dyregrupper og fodringsfaser, som det er fastsat i BREF-referencedokumentet 20 og som det er planlagt på ejendommen. Dyregruppe Fase Planlagt Planlagt Indhold af Samlet indhold af samlet råprotein fosforindhold råprotein fosforindhold (% i foder) (% i foderet) (% i foder) (% i foder) Høner til uger 15,5 16,5 % 0,45 0,55 % 16,2 0,47 ægproduktion >40 uger 14,5 15,5 % 0,41 0,51 % 16,2 0,47 Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af foder, og foderplanen afpasses foderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor fjerkræfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der er i forbindelse med fodring anvendt maks. 162,2 g total rå protein pr. FE i hønse foderet, hvilket reducerer ammoniakfordampningen fra staldanlægget. Kommunen vurderer Som det fremgår af tabel 11 ligger indholdet af råprotein pr. FE i ansøgt drift indenfor normerne for BATfoder når det gælder høner uger. For høner over 40 uger er indholdet af råprotein en smule forhøjet i forhold til normerne. Indholdet af fosfor ligger derimod i ansøgt drift omkring normniveau for BAT. Ansøger har foretaget en effektiv foderoptimering ved at optimere på antal FE pr. årshøne. Der vil blive arbejdet på at nedbringe niveauerne, uden at det påvirker dyrenes generelle velfærd, vækst og sundhedsstatus. Det er vigtigt, at dyrenes fodres med det rette foder, idet der i en økologisk produktion som denne, ikke efterfølgende er de samme muligheder for tilskudsfodring. De viste næringsstofindhold i foderet viser således maksimum værdier, hvilket ofte vil være højere end næringsstofindholdet i de fodermidler, der anvendes i daglig drift. Ikast-Brande kommune vurderer dermed, at foderindholdet er på niveau med bedste tilgængelige foderteknik (BAT). BAT i forhold til staldindretning: Ansøgers BAT-redegørelse Husdyrbruget angiver at have BAT som følger: I den nye hønsestald er der valgt at etablere et volieresystem med udmugning 3 gange om ugen ved hjælp af gødningsbånd til lukket lagring. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed, skal være optimal. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs og tør i overfladen pga. dyrevelfærd. 20 Rammerne for dette BREF-referencedokument, der vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er baseret på punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer

42 Fravalgte staldteknologier: Køling Der etableres ikke gyllekøling, da der er tale om en staldtype med fast gødning. Gødningstørring Der anvendes ikke gødningstørring, da det er svært at få til at fungere i åbne stalde. Der etableres ikke gødningstørring, da der er tale om et voliereanlæg. Bur-/voliereanlæg med indbygget gødningstørring er ikke anvendt indenfor det danske marked. Hvorfor det er fravalgt som teknologi (iflg. artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ nr ). Kemisk luftrensning Der anvendes ikke kemisk luftrenser, da anlægget kun er afprøvet og ikke sat i produktion. Der kan dokumenteres en effekt på op til 90 %, men anlægget kan ikke fungere pga. tilstopning af filtre. Det vurderes derfor at etableringsomkostningerne i forhold til den samlede produktion på ejendommen ikke at være proportionale med miljøeffekten (iflg. artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ nr ). Biologisk luftrensning Der etableres ikke biologisk luftrensning, da systemet ikke er udviklet og afprøvet til fjerkræproduktion. Kommunen vurderer Med hensyn til BAT og staldsystemer er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dels er der vejledende emissionsgrænseværdier og BAT-byggebladene, og dels er der s beregninger. Der er metodefrihed i forhold til valg af staldtype og miljøteknikker. Husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande opfylder BAT-kravet i forhold til staldindretning ved at: Benytte gødningsbånd som udmugningssystem. Tre ugentlige udmugninger, hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 36 % sammenlignet med én ugentlig udmugning. Beskrevet i teknologiblad hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) af d Miljøstyrelsen har udsendt vejledninger til emissionsgrænseværdier opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til fjerkræ. De vejledende emissionsgrænseværdier kan dog ikke benyttes, da de kun er udarbejdet for en konventionel bedrift. BAT i forhold til vand- og energiforbrug: Ansøgers BAT-redegørelse Vandforbrug Vandforbruget registreres kvartalsvis Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt

43 Med henblik på at kontrollere og optimere vandforbruget monteres der vandmåler på vandforsyningen til den nye stald Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild Til fjerkræ anvendes drikkenipler, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås Energiforbrug Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Der monteres separate elmåler på den nye stald. Logistikken i forbindelse med udfodring, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Belysningen i staldene er etableret med lavenergiamaturer. Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Kommunen vurderer: I henhold til BREF-dokumentet, er det, til aktiviteter, hvor der bruges vand, BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: rengøring af stald og udstyr med højtryksrenser efter hver produktionscyklus eller hver batch (det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt), udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild, registrering af vandbrug gennem måling af forbrug og detektering og reparation af lækager. Det er BAT at reducere vand- og energiforbrug ved at anvende godt landmandskab begyndende med udformningen af staldene og ved hensigtsmæssig betjening og tilstrækkelig vedligeholdelse af stalden og udstyret. Husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande opfylder BAT-kravet i forhold til vandforbrug ved at: Benytte drikkenipler Registrere vandforbrug kvartalsvis Drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt BAT i forhold til energi afhænger af dyretype; men for alle typer gælder det, at det er BAT at reducere elforbruget. Det kan f.eks. ske ved at anvende lavenergibelysning, optimere udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation og undgå modstand i ventilationssystemerne gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og faner. Husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande opfylder BAT-kravet i forhold til energiforbrug ved at: Registrere elforbruget månedligt Indretning af stald i forhold til logistikken Anvende lav-energibelysning Installere trinløs styring af ventilatorer i staldene Da bedriften efterlever flere af de ovenfor nævnte punkter, vurderer Ikast-Brande kommune, at den lever op til BAT kravet for energiforbrug

44 BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning: Ansøgers BAT-redegørelse I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at lagre tørret fjerkrægødning i et gødningshus med et tæt gulv og med tilstrækkelig ventilation. Det kan efter omstændighederne være BAT at behandle husdyrgødning, så sammensætningen ændres i forhold til udgangspunktet. Husdyrbruget angiver at bruge BAT som følger: Husdyrgødningen afhentes løbende 1 gang pr uge. Al husdyrgødning afsættes til forarbejdningsanlæg, hvor det efter behandling anvendes til gødsknings og/eller energiformål. Den løbende afhentning af husdyrgødning medfører at fordampning fra opbevaringsanlæg minimeres. Opbevaring af husdyrgødning i lukket container Kommunen vurderer: Husdyrbruget Kærbyvej 11, 7330 Brande opfylder BAT-kravet i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning ved at: Al husdyrgødning afsættes til forarbejdningsanlæg. Begrænset mængde opbevaring af gødning på ejendommen. Opbevaring af husdyrgødning i lukket container. Kommunens samlede BAT-vurdering i forhold til anlægget Ansøger har, hvor det er muligt, forsøgt at anvende de forhåndenværende BAT-teknikker i forhold til management, foder, staldsystemer, vand- og energiforbrug samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning. Lugt- og ammoniakemission fra produktionsanlægget søges reduceret ved hjælp af BAT eller teknologier, der er bedre end dem, der er beskrevet i BREF-dokumentet. Der er således en forholdsvis lav ammoniakemission fra produktionsanlægget, idet man har valgt at etablere gødningsbånd med tre ugentlige udmugninger i hønsehuset. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 4. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på

45 4.1. Udbringningsarealernes beliggenhed Ansøgers oplysninger Til husdyrbruget hører et jordtilliggende på i alt ca. 13,65 ha, arealet anvendes til hønsene. Der tilføres ikke anden gødning til arealerne end hvad hønsene afsætter, når de er ude. Hegnet rundt om markerne 3-0 og 4-0 forventes at udføres i tætmasket hønsetråd i op til 1,5 meters højde. Markerne forventes at blive hegnet hver for sig og med et sekundært hegn indenfor yderhegnet for at sikre dyrevelfærd. Kommunen konstaterer Da al husdyrgødning afleveres til Komtek Miljø A/S, har bedriften kun behov for et areal, hvorpå hønsene kan være udegående. Udearealet udgøres af markarealerne 3-0 og 4-0, der ligger op af ejendommen. Se kortbilag A. Massiv hegning af store områder kan påvirke vildets frie bevægelighed i landskabet. Her er der dog tale om et mindre indhegnet område i det åbne land. Der er ikke et forbud mod hegning i det åbne land i hverken naturbeskyttelsesloven eller jagt- og vildtforvaltningsloven. Faktaboks Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jævnfør bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Ikast-Brande Kommune efter bestemmelserne i i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen skal vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jævnfør 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang, og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i den, på anmeldelsestidspunktet, gældende Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser mod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske hvis arealerne er omfattet af en tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Husdyrgodkendelseloven

46 4.2. Harmonikrav og tildeling af husdyrgødning Af de generelle miljøregler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår det, hvor stort et areal et givet husdyrbrug som minimum skal have til rådighed til udbringning af husdyrgødning for, at der som udgangspunkt vil være harmoni mellem gødningsproduktionens størrelse og størrelsen af det areal, husdyrgødningen udbringes på. Som nævnt i afsnit 2.4. Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg, vil husdyrbruget i ansøgt drift årligt afsætte husdyrgødning svarende til ca. 153 DE til Komtek Miljø A/S. Harmonikravet afhænger af det pågældende husdyrbrugs type og driftsform og er for det aktuelle husdyrbrug med de nuværende regler på 1,4 DE pr. ha. Det fremgår af nedenstående tabel 11, at harmonikravet opfyldes, idet dyretætheden gennemsnitligt vil være på 1,02 DE pr. ha efter projektets gennemførelse. Tabel 12. Udbringningsareal, dyretæthed samt tilført kvælstof (N)- og fosformængde (P) med husdyrgødningen efter projektets gennemførelse, Kærbyvej 11, Brande Harmoniareal Areal, ha Dyretæthed, ansøgt drift i gennemsnit, DE/ha Kvælstofindhold tilført med husdyrgødning, kg N/DE Fosforindhold tilført med husdyrgødning, kg P/DE Ejede arealer 13,65 1,02 ca. 103,3 ca. 27,4 På de ejede arealer afsættes husdyrgødning fra udegående høns. Den husdyrgødning der afsættes af hønsene vil gennemsnitligt maksimalt have et kvælstof- og fosforindhold pr. udbragt DE som angivet i tabel 11. Omregnet til næringsstoffer pr. arealenhed vil ovenstående mængde svare til et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 105 kg N pr. ha og 28 kg P pr. ha Forbrug af handelsgødning, kemikalier m.m. Ansøgers oplysninger Ejendommen drives økologisk. Kommunen vurderer Da der ikke anvendes handelsgødning og kemikalier på husdyrbrugets arealer, vil der følgelig ikke ske en påvirkning på omgivelserne af disse stoffer Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Ansøgers oplysninger Der vurderes ikke at være gener fra arealerne. Der vil desuden være læhegn hele vejen rundt om det areal hønsene går ude på. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets arealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes

47 4.5. Grundvand Ingen af de to ejede arealer ligger helt eller delvist inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme i det kortgrundlag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på Dog ligger begge arealer delvist inden for indvindingsopland til Sdr. Felding Vandværk. Redoxkort (jordfarvebestemmelse) viser ikke særlig følsomhed. Grundvandet står meget terrænnært og afstrømmer direkte til nærliggende vandløb. Se kortbilag D. Faktaboks I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Kommunen vurderer Ikast-Brande kommune vurderer, at et niveau på 44 mg NO 3 - pr. liter er relativt lavt og endda faldende i forhold til en konventionel drift. Da ingen af ejendommens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt område, vurderer Ikast-Brande Kommune, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid generelle miljøregler og de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at grundvandet ikke påvirkes væsentligt. Den reelle udvaskning af nitrat fra arealerne, hvorpå hønsene er udegående, vurderes som værende overestimeret. Dette skyldes, at beregningen af udvaskningen i IT-ansøgningssystemet på foretages med baggrund i et referencesædskifte. Referencesædskiftet bliver bla. tildelt ud fra jordtype. Referencesædskiftet er i det konkrete tilfælde anført som et S4 sædskifte (udvaskningsindex på 98). Arealerne hvorpå hønsene er udegående skal dog være dækket af vegetation i form af græs eller anden afgrøde, og derudover vil der blive etableret en tæt bevoksning af poppel. Det reelle sædskifte på arealet vil derfor mere realistisk kunne sammenlignes med et K13 sædskifte (udvaskningsindex 50), hvormed der optages en langt større mængde kvælstof i afgrøden Overfladevand Faktaboks Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, og de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande

48 Udvaskning af kvælstof til fjorde og have sker hovedsageligt via vandløbene. Arealer inden for Ikast- Brande Kommune afvander til fire fjorde: Ringkøbing Fjord via Skjern Å, Nissum Fjord via Storå, Skive Fjord/Limfjorden via Karup Å og Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenå. Husdyrbrugets arealer ligger begge i oplandet til Ringkøbing Fjord. Størstedelen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område se nedenstående faktaboks. De generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hensyn til næringsstofpåvirkning af overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-vandområder. Disse Natura vandområder udgøres primært af fjorde og indre farvande. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på Faktaboks Ringkøbing Fjords opland er på ca km², og dækker ca. 2/3 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Den største del af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område. Fjorden er derfor under international beskyttelse på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype. Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og standsøer, Strandenge, flodmundinger, Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), Rigkær samt Hav- og Flodlampret, Maj- og Stavsild og Odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 60 %, hvilket er 2 % lavere end landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet, med 16 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør byområder 9,5 % og skov 14,5 % af oplandet. Antallet af dyreenheder i oplandet er ca. 1,3 dyreenheder pr. ha landbrugsjord, hvilket ligger over landsgennemsnittet. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Risikoanalysen har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Analysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande Kvælstofudvaskning Faktaboks Ud fra forskellige arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen være et lavere husdyrtryk, end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet

49 Ifølge Habitatbekendtgørelsen 21 foretages en vurdering af, om husdyrbruget i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt, og om husdyrbruget i sammenhæng med andre projekter, kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt. Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sig selv Husdyrbrugets arealer ligger udenfor de udpegede områder med nitratklasserne 1, 2 og 3, hvorfor overholdelse af de generelle harmoniregler vil være tilstrækkelig til, at det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstoftab til overfladevand vil være opfyldt. Bedriften overholder det generelle harmonikrav jævnfør afsnit 4.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil kvælstofudvaskningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer ligge på ca. 65,9 kg N pr. ha pr. år. I Miljøstyrelsens (elektroniske) vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug er der angivet afskæringskriterier for det "kritiske niveau". Det kritiske niveau er afskæringskriteriet for, hvornår der kan være tale om en skadevirkning. Der er tale om skadevirkning, når en husdyrproduktion udgør en andel på 5 % eller mere af den samlede nitrat-udvaskning til det aktuelle område, dog kun 1 % i de dele af oplandet til vandområdet, hvor afvandingen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret vandområde. Afskæringskriteriet på 1 % er fastsat som ekstra sikkerhedsfaktor af hensyn til risikoen for, at husdyrbrug/ejendomme samlet set ændrer placering indenfor et opland, hvor produktionen koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor der afvandes til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. De ansøgte arealer i nærværende sag afvander et areal på 113,65 ha. Bedriftens udbringningsarealer udgør således ca. 0,04 promille af oplandet til Ringkøbing Fjord (3.480 km²). Det forholdsmæssige bidrag fra udvaskede næringsstoffer fra husdyrbrugets/ejendommens arealer vil dog være mindre, idet anvendelse af husdyrgødning kun udgør en del af kilderne til udvaskning fra oplandet, samt at der er andre kilder end udvaskning fra oplandet, der bidrager til næringsstofpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Beregninger (jævnfør nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,0005 af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000-område. Det ansøgte projekt vil dermed kun bidrage med en meget begrænset merudledning til Natura 2000 område Ringkøbing Fjord. Dette beror på, at langt den største del af den producerede mængde husdyrgødning ikke udspredes, men leveres til Komtek Miljø A/S til efterbehandling. Som beskrevet under punkt 4.5 grundvand er den beregnede udvaskning af nitrat formodentlig overestimeret. Arealerne hvorpå hønsene er udegående er nemlig reelt permanent bevokset, og der optages derfor en stor mængde gødning af planterne. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte herefter ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra husdyrbrugets/ejendommens udbringningsarealer vil være af så 21 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (med senere ændringer)

50 begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområdet Ringkøbing Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Natura 2000 område Ringkøbing Fjord Opland til Natura 2000-området, Dyrket areal i oplandet til Natura 2000-området, Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x ) Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x ) Udvaskning i alt fra opland ha ha 87,5 % (gens.) 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte projekt, Kærbyvej 11, 7330 Brande Reduktionspotentiale (som ovenfor), 87,5 % (gens.) Areal til udspredning i alt, 13,65 ha Udvaskning fra rodzonen, 65,9 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Natura 2000 området, 112 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, 0,0005 Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra bedriften i sammenhæng med andre projekter Miljøstyrelsen har udtalt om administration efter Husdyrgodkendelsesloven, at betragtningen er, at udvidelser oftest modsvares af ophør andre steder (strukturudviklingen), og at det er belastningen fra hele oplandet, som er væsentlig for naturpåvirkningen. Det forventes, blandt andet som følge af strukturudviklingen, at 90 % af Danmarks husdyrproduktion i 2015 vil være miljøgodkendt og således omfattet af regelsættets krav til anvendelse af miljøteknologi og gennemførelse af det generelle beskyttelsesniveau for næringsstofudvaskningen. Dyretrykket til Ringkøbing Fjord er ifølge Miljøstyrelsens kort over udviklingen af dyretrykket 22 på oplandsniveau steget fra DE til DE, dvs. en stigning på 2,5 %. På trods af stigningen i husdyrtrykket, kan Ikast-Brande kommune godkende ansøgningen. Godkendelsen kan dog kun gives, såfremt at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne, beliggende i det pågældende opland, ikke overstiger, hvad der svarer til udvaskningen fra et handelsgødet planteavlsbrug. Med en reduktion af nitratudvaskningen til niveauet for et planteavlsbrug menes, at udvaskningen nedbringes til et niveau, hvor der på den pågældende bedrift anvendes et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord) og kun gødes med handelsgødning. Beregningsmæssigt gøres dette ved at fjerne al husdyrgødning samt anvende et planteavlssædskifte på alle marker i ansøgningen i IT-ansøgningssystemet på I dette konkrete tilfælde bliver nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug beregnet til ca. 82 kg N pr. ha pr. år. Nitratudvaskningen for det ansøgte projekt svarer til ca. 66 kg N pr. ha, og opfylder dermed kravet. Grunden til, at nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er betydelig lavere end udvaskningen fra et planteavlsbrug skyldes at bedriften er økologisk, og at ansøger benytter sig af et dyretryk på 1,02 DE/ha. Ikast-Brande Kommune vurderer, at belastningen fra andre kilder så som spildevand eller dambrug ikke er forøget. Spildevandsrensningen på landet bliver løbende forbedret og dambrugene fik tildelt en kvote

51 for deres N, P og organisk stof udledning i 1989, og der er derfor ikke en stigning i belastning af næringsstoffer fra disse. Sammenholdt er det Ikast-Brande Kommunes vurdering, at udvidelsen på Kærbyvej 11, 7330 Brande, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Ringkøbing Fjord Fosforoverskud Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. Disse områder udgøres af lerjorde samt af lavbundsjorder, der ikke har et højt indhold af jern svarende til lavbundsjorder, der er kategoriseret i de såkaldte okkerklasser 2, 3 og 4. For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på disse lavbundsjorder (benævnes fosforklasse II) samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal 23 (benævnes fosforklasse I eller III afhængigt af fosfortal) skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Dette indebærer bland andet, at fosforoverskuddet uanset fosfortal ikke må øges inden for arealer omfattet af fosforklasse II, eller at der skal være balance mellem den tilførte fosformængde og den fosformængde, som optages af og fjernes med afgrøderne. Ingen af de to udbringningsarealer ligger i områder, hvor der er tale om lavbundsarealer. Da arealerne ligeledes er sandjord, er de klassificeret som værende beliggende i fosforklasse 0. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til fosforoverskud være opfyldt. I ansøgt drift tilføres der 27,9 kg P pr. ha pr. år, mens der i gennemsnit fraføres 14,9 kg P pr. ha pr. år. Det ansøgte projekt har således et fosforoverskud på 13,0 kg P pr. ha pr. år. Fosforoverskuddet vil tilføres jordpuljen, og på sigt medvirke til at jordens fosfortal vil stige. En sådan forøgelse af fosfor i jordpuljen vil kunne forårsage udvaskning af fosfor på særligt sårbare arealer. Da arealerne ikke er registreret som værende sårbare, og der dermed ikke er en høj risiko for tab af fosfor fra arealerne, vurderer Ikast-Brande Kommune, at det er tilstrækkelig at overholde de til enhver tid generelle miljøregler. Der vil derfor ikke blive stillet yderligere vilkår hertil Gældende målsætninger Faktaboks De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver reguleret gennem Statens vandplanlægning. De endelige vandplaner blev vedtaget i december 2011, og vandplanerne er således bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning og administration. Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte vandløb og søer. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. For at opnå en god tilstand kræves det, at både den økologiske og den kemiske tilstand er god. 23 Fosfortallet (Pt) fremkommer ved en bestemt analysemetode, som giver et udtryk for dyrkningsjordens indhold af fosfor, som umiddelbart kan optages af plantevæksten. Én enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord og til ca. 25 kg fosfor pr. ha

52 Målsætningen for vandløb er som hovedregel en god kemisk tilstand. I forhold til den økologiske målsætning skelner man mellem en høj og en god tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb fastsættes ud fra smådyrsfaunaen. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5, og kravet om høj økologisk tilstand sat til faunaklasse 7. For vandløb af en særlig type, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklasse er 4 og som høj, hvis faunaklasse er 5. Målsætningen for søer er ligeledes som hovedregel en god kemisk tilstand. Tilsvarende vandløb er den økologiske målsætning opdelt i en høj og en god tilstand. Miljømål for økologisk tilstand er sat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne. Grænseværdierne for klorofylindholdet afhænger af søtyperne. Husdyrbrugets udbringningsarealer afvander til Sønderkær Bæk, og markareal nr. 3-0 støder helt op til Sønderkær Bæk. Sønderkær Bæk løber ud i Ringkøbing Fjord. Vandløbet er målsat som god økologisk tilstand og faunaklasse 5, jævnfør vandplan for Ringkøbing Fjord. Ifølge de gældende regionplanretningslinier skal Ringkøbing Fjord være upåvirket eller kun svagt påvirket af næringssalte, organiske stoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer m.v. Denne målsætning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord er ikke opfyldt primært på grund af for stor tilledning af næringsstoffer. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i umiddelbar nærhed af søer, som er særskilt målsatte jævnfør vandplan for Ringkøbing Fjord. Kommunens samlede vurdering i forhold til overfladevand De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Lovbekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). I henhold til de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på vil mere end 75 % af det udvaskede kvælstof fra de områder, som husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i, angiveligt blive reduceret og fjernet fra det udvaskende vand, inden dette når ud til fjorden. I kraft af den relativt store afstand mellem udbringningsarealerne og fjorden må det betragtes som sandsynligt, at den væsentligste del af kvælstoffet reduceres på vandets vej til fjorden. Ved vandløbsvedligeholdelse af Søndekær Bæk er det vigtigt, at der er plads nok til at kunne udføre grødeskæring. Ved grødeskæring vil Ikast-Brande kommune kunne påbyde ansøger at fjerne det etablerede hegn, såfremt at der vurderes ikke at være tilstrækkelig plads. Ikast-Brande kommune stiller derfor vilkår om, at hegnet til hønsene etableres minimum 8 m fra vandløbet. Bræmmen på 8 m beregnes fra vandløbets øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles

53 Eventuel diffus afstrømning og tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne til vandløb vil formentlig ikke have væsentlig negativ indvirkning på de pågældende vandløb, idet næringsstoffer som kvælstof og fosfor på uorganisk bundet form normalt ikke har væsentlig betydning for de biologiske forhold i vandløb. Risikoen for overfladeafstrømning fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandløb (og søer) vil desuden formentlig være minimal, idet arealerne udgøres af sandjorde og generelt ligger i fladt terræn, hvor de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb (og søer) typisk vil kunne tilbageholde eventuel overfladeafstrømning. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste om udbringningsarealernes beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: at der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende, generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen drives således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau at gennemførelse af projektet og den fremtidige drift af husdyrbruget ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende overfladevandes tilstande nås og opretholdes Natur Faktaboks I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der fastsat mål for naturen i kommunen. Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvorfor kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Som minimum skal den være i overensstemmelse med EU s naturbeskyttelsesdirektiver, de øvrige internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning. I Kommuneplan er der udpeget naturområder og særligt værdifulde naturområder. Naturområder i Ikast-Brande Kommune omfatter områder, som er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 3 moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttede efter denne paragraf, er også medtaget. Desuden omfatter naturområderne visse fredede arealer, fredskov og egekrat, som alle har stor værdi som element i planter og dyrs spredningsveje. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter, sjældne naturtyper eller naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper

54 Beskyttede naturtyper Der er to 3 beskyttede moseområder beliggende ca. 60 m fra markkant af areal, hvorpå hønsene er udegående, se kortbilag E. Der findes ikke beskyttede naturtyper på eller ved udearealet, som er omfattet af kategori 1-natur eller kategori-2 natur, jævnfør 7 i Husdyrgodkendelsesloven. Ligeledes ligger der et 3 beskyttet vandhul ved den nordlige ende af mark nr. 4-0, se kortbilag E. Se endvidere afsnit Ammoniak og natur. Kommunen vurderer Arealerne hvorpå hønsene er udegående har været dyrket ekstensivt i de seneste 10 års tid. Det vurderes usandsynligt, at de har modtaget fuldt gødskningstryk i denne periode, hvorfor en intensivering vil resultere i en større fordampning af kvælstof fra arealerne. Ved et økologisk hønsehold skal udearealet være dækket af vegetation i form af græs eller anden afgrøde. Desuden skal der etableres læ, skygge og dækning ved hjælp af træer, buske eller en anden form for læ og skygge. Ansøger ønsker at plante tæt bevoksning af poppel på udearealet. Da udearealet er dækket af vegetation, vil gødningen som hønsene afsætter på arealet hurtigt blive optaget og omsat. Desuden vil den største del af gødningen blive afsat tæt ved hønsehuset, da hønsene opholder sig hyppigst her, hvilket er længst væk fra moseområderne. Ikast-Brande kommune vurderer dermed, at moseområderne beliggende tæt ved udearealet ikke vil blive påvirket af gødningen som afsættes af hønsene på arealet. Desuden vil dyretrykket på arealerne være lavere end det maksimal tilladte. Det 3-registrede vandhul, der ligger i tilknytning til arealerne hvorpå hønsene er udegående, har en robust dyrkningsfri bræmme på minimum ti meter eller derover, hvorfor kommunen vurderer, at vandhullet og de arter, der er knyttet til vandhullerne, ikke vil blive påvirket i en væsentlig negativ retning i ansøgt drift. Ingen af de registrerede 3-arealer i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne er udpeget som kategori 2-natur, jævnfør 7 i Husdyrgodkendelsesloven. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler- ikke vil påvirke områdets naturarealer i væsentlig grad som følge af udegående høns Natura 2000-områder Faktaboks EU har udpeget naturområder, som er særligt værdifulde, set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marker er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Det nærmeste Natura 2000-område - Skjern Å EF-habitatområde nr. 61 ligger mere end 6,5 km nordvest fra husdyrbrugets arealer

55 Grundet den store afstand fra arealerne til EF-habitatområde nr. 61 er der ikke foretaget en ammoniakberegning. Husdyrbrugets to arealer ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord, der delvist er udpeget som Natura område. Husdyrbruget har således ingen udbringningsarealer beliggende inden for Natura 2000-områder, men udbringningsarealerne afvander til Natura 2000-området i Ringkøbing Fjord. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, og i forlængelse af vurderingen i afsnit 2.5. Ammoniakfordampning fra stald og gødningsopbevaringslager og afsnit 4.6. Overfladevand: at driften af husdyrbrugets arealer ikke i sig selv vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder at husdyrbruget ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke nødvendigvis medfører en øget husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i regionen, idet strukturudviklingen går mod færre; men større bedrifter. Den kumulerede, regionale effekt af husdyrbrugets udvidelse og andre bedrifters udvidelser og deres øgede miljøpåvirkning vil formentlig samlet set helt eller delvist blive modvirket af en nedgang i husdyrproduktionen på andre bedrifter Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IVarter) Faktaboks Af EF-habitatdirektivets 24 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen. Der er dog kendskab til Vandflagermus, Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø indenfor en radius af 10 km fra anlægget. Der er yderligere kendskab til spidssnudet frø indenfor 1000 meter fra anlægget. En bestand af spidssnudet frøer kan blive væsentligt påvirket, hvis de vandrer igennem en hønsegård. Spidssnudet frø findes i Ronnum Mose komplekset, men Ikast-Brande kommune har ikke kendskab til yngle- eller opholdssteder syd eller øst for Kærbyvej 11, som indikerer at der vil foregå massiv vandring af frøer hen over mark 3-0 og 4-0. Spidssnudet frø vandrer i forbindelse med yngleperioden mellem meter og artens spredningsafstand over 1-2 år vurderes at ligge på ca. 500 meter ved store barrierer og ca. 1 km over lang tid eller små barrierer. 24 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer)

56 Det er ikke usandsynligt at enkelte individer strejfer gennem markerne 3-0 og 4-0, men da afstanden til potentielt egnede ynglelokaliteter syd og øst for Kærbyvej 11 ligger mindst 1 km væk vurderes vandringen ikke at være væsentlig. At strejfende frøer bliver spist i hønsegården vurderes ikke at kunne påvirke arten på populationsniveau. Yderligere vurderes det, at projektet ikke vil få negative konsekvenser for dens raste- og yngleområder vurderet ud fra merdepositionsberegningerne. De øvrige arter nævnt ovenfor vurderes heller ikke at blive berørt. Samlet set vurderer Ikast-Brande kommune således, at hønseholdet ikke får væsentlige konsekvenser for bilag IV-arter. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer samlet på baggrund af det oplyste: at det areal, der omfattes af nybyggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, er almindeligt omdriftsareal, og at inddragelsen til bebyggelse ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske øvrige ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IV-arters trivsel at driften af husdyrbruget samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b). 5. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer Faktaboks En landbrugsbedrift bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Der er ingen husdyrgødning til udbringning. 6. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Husdyrbrugets beliggenhed skal vurderes i forhold til forskellige udpegede bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. De for husdyrbruget relevante bygge- og beskyttelseslinier m.m. er beskrevet i de to følgende afsnit, 6.1. og

57 6.1. Landskabelige værdier Faktaboks Landskabelige værdier Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De værdifulde landskaber i kommunen er udpeget ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag for at beskytte dem, ikke er ens. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. Kommunens udpegning af de landskabelige værdier er stort set identisk med udpegningerne i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Dog er der nye udpegninger ved byerne. De landskabelige værdier, som vi ønsker at bevare i Ikast-Brande Kommune, omfatter især ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, samt heder og plantager. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som ikke er visuelt og støjmæssigt påvirkede af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget værdifulde geologiske områder og geologiske rammeområder. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler, og de har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest. Det nye hønsehus vil blive etableret ca. 80 m fra det eksisterende byggeri. Hønsehuset vil dermed ikke ligge i umiddelbar sammenhæng med det eksisterende. Den valgte placering af hønsehuset er optimal i forhold til, at hønsene skal gå ude i indhegnede folde, der omkranser hønsehuset. Økologiske høns har krav om et udeareal på 4 m 2 pr. høne. Ved at placere hønsehuset midt på arealet, vil man dermed kunne udnytte arealet mest optimal. Ligeledes er det også den mest optimale placering i forhold til naturområder. Tag, gavle og sider på det nye hønsehus udføres i mørke farver. Ny hønsehus udføres med 20 grader taghældning, ca. 2,2 m benhøjde og 9 meter til kip. Hønsehuset vil blive etableret indenfor skovbyggelinien. Byggeriet betragtes som nødvendigt for erhvervet, og er derfor ikke omfattet af forbuddet mod bebyggelse inden for skovbyggelinie. Udover skovbyggelinien er der ingen beskyttelseslinier inden for anlægget

58 Placeringen af det ansøgte produktionsanlæg ved Kærbyvej 11 er beliggende inden for et område der er udpeget som større uforstyrret landskab i Ikast-Brande Kommuneplan Det vil sige, at landskabet ikke visuelt og støjmæssigt er påvirket af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.v. Det ansøgte byggeri ligger på kanten af landskabsudpegningen, der strækker sig ind i Herning Kommune, og i et nærområde der er præget af enkelte større anlæg. Det ansøgte byggeri ligger i et landskab karakteriseret ved at være meget åbent og fladt, og præget af store marker inddelt af lange nord-syd gående læhegn. Placering af et stort produktionsanlæg vil derfor kunne påvirke oplevelsen af landskabet visuelt, i det bygningen vil kunne ses langt fra, og vil kunne påvirke oplevelsen af det større uforstyrrede landskab. Ingen af arealerne er beliggende inden for et område, der er udpeget som "værdifulde landskaber" eller værdifuldt geologisk område i Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune. Kommunen vurderer Det vurderes, at produktionsanlægget Kærbyvej 11, 7330 Brande kan placeres i landskabet uden at det vil påvirke det større uforstyrrede landskab i en væsentlig grad. Dette er dog under forudsætning af, at der etableres mere og tættere beplantning for at sløre bygningen end det nuværende. Der vil derfor blive stillet vilkår om afskærmende beplantning i tilknytning til byggeriet, for at sløre bygningerne og mindske påvirkningen på det omkringliggende landskab. Beplantningen skal bestå af en fortætning af de eksisterende, men tynde læhegn mod øst og vest, samt etablering af et 3-4 rækket læhegn mod Sønderkærvej i syd. Derudover vurderes det, at beplantningsbæltet i den nordlige del af matriklen skal udbygges mod vest, så den dækker hele matriklens bredde. Alternativt kan hele arealet nord for de eksisterende bygninger og op til Kærbyvej plantes til som skov. Dette er i overensstemmelse med planlægningen for området, der i kommuneplanen er udlagt til skovrejsning. Kortbilag F visualiserer det ønskede anlæg Kærbyvej 11, set fra Kærbyvej og Sønderkærvej. På visualiseringerne er beplantningerne, som der stilles vilkår om illustreret Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Ikast-Brande Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer samt Hærvejen

59 Jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune skal inddragelse af areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier så vidt muligt undgås inden for de områder, der er udpeget som værende kulturhistoriske værdier. Nye anlæg og bebyggelse skal her tilstræbes udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. I landskabet i øvrigt, herunder blandt andet i de øvrige udpegede kulturmiljøer, bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser. Der er jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune ikke udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer på husdyrbrugets arealer. Nærmeste øvrige kulturmiljøer er beliggende omkring landsbyen Uhre, der ligger ca. 2 kilometer øst for husdyrbrugets produktionsanlæg. Der er ikke registreret fortidsminder i form af gravhøje i området omkring produktionsanlægget Kærbyvej 11, 7330 Brande. Ved mark nr. 4-0 i markskel er der registreret diger, som er beskyttet efter 29 a i Museumsloven. Der må ikke foretages ændring af tilstanden af disse diger, medmindre kommunen har meddelt dispensation hertil. Der er ikke registreret fortidsminder og/eller diger på det areal, som ønskes bebygget i forbindelse med projektets gennemførelse. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer, på baggrund af det oplyste: at projektets gennemførelse på husdyrbruget ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området

60 7. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigt over ejede arealer Bilag 2 Drifts-logbog Kortbilag A Situationsplan Kortbilag B Afløbsplan Kortbilag C Det nye hønsehus Kortbilag D Arealudpegninger i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Kortbilag E Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 Kortbilag F Visualisering af projektet

61 Bilag 1 Oversigt over ejede arealer Ejede arealer: Mark nr. Areal (ha) Ejer (navn og adresse) Bemærkning 3-0 7,08 Peter Gasbjerg, Sandfeltvej 55, 7330 Brande 6,57 Peter Gasbjerg, Sandfeltvej 55, Brande Ejede arealer, i alt: 13,65 ha Bilag 2 Drifts-logbog En drifts-logbog svarende til nedenstående føres løbende med angivelse af datoer for, hvornår hvilke hændelser er indtruffet jævnfør vilkår 1.4. for miljøgodkendelsen. Drifts-logbog for Kærbyvej 11, 7330 Brande perioden 1. januar 20 til 31. december 20 Vilkår 1.4 og 1.5. Dato for påbegyndelse Dato for afslutning Bemærkninger Gennemgang af relevante vilkår og driftslogbog/beredskabsplan for (ny)ansat(te) Vilkår 2.5. Dato for svigt Dato for genoptaget drift Bemærkninger Gødningsbånd til hyppig udmugning er ude af drift Vilkår 2.9. Startdato og - tidspunkt Slutdato og - tidspunkt Bemærkninger Der er anvendt mere end 44 kg foder pr. årshøne, eller P- indholdet er større end 16,2 %

62 Kortbilag A

63 Kortbilag B

64 Kortbilag C

65 Kortbilag D

66 Kortbilag E

67 Kortbilag F

68 Fra Kærbyvej - fugleperspektiv Fra Sønderkærvej fugleperspektiv

69 Fra Kærbyvej - mandshøjde Fra Sønderkærvej - mandshøjde