Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: (Klik på firkant og sæt kryds) Dr. Alexandrines Børnehave Fuglesangs Allé Aarhus V magro@aarhus.dk Dagtilbudsleder: Maiken Grønvall Man-tors Fre Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige X 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet X Regional Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Kommunal Privat X Hjemkommune: Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Århus kommune Selvejende børnehave, egenproduktion af mad, økologi, natur, projekter, selvhjulpenhed, sprog, krop og bevægelse, aktivitetsplaner 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Normeret til 60 børn fordelt på tre stuer. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 dagtilbudsleder 1 pædagogisk leder 10 pædagoger 1 økonoma 1 køkkenmedhjælper Studerende både alm.- sprogstuderende og udvekslingsstuderende fra andre lande Praktikanter Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau X X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Irene Williams Connie Kjerri Tenna Påhlmann Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Irene Williams 4

5 Formål: jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Lov om social service Dagtilbudsloven. I børnehaven tilbyder vi trygge og lærerige rammer, hvori vi aktivt kan støtte børnenes trivsel, udvikling og læring med udgangspunkt i børnenes kompetencer og børnehavens mission, vision og værdier. Børnehavens børnegruppe er i alderen 3-6 år. Vi er normeret til 60 børn, men modtager op til 72 børn pga overbelægning. Nogle af vores børn har behov for særlig støtte. Mange af vores børn kommer fra ressourcestærke familier. Der er pt. fem børn med dansk som andetsprog i institutionen. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor I børnehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer samtidig med at vi har fokus på inklusion og fællesskabet. Vores mission er at hjælpe børnene med at udvikle et godt selvværd og mod på livet gennem en anerkendende tilgang og ved at give børnene medbestemmelse. Vi ønsker børn og personale med engagement i verden, i hinanden og fællesskabet samt accept af og med blik for det smukke i mangfoldigheden. Vi ønsker aktive børn og personale med nysgerrighed, iderigdom og kreativitet både mentalt og fysisk. Vi ønsker en udviklingsorienteret kultur, hvor ting kan lade sig gøre. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Pædagogiske konsulenter, talepædagog, sagsbehandlere, PPR, Handicapcenteret, Pædagoguddannelsen Jydsk, Lærere og pædagoger fra Møllevangsskolen Den studerende vil være tilknyttet en stue med uddannet personale. 5

6 KRAV OG FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDE: Vi forventer, at den studerende: Vi tilbyder dig: Før praktikken har opsøgt en grundlæggende viden om 3-6 årige børn. Er omsorgsfuld og har en anerkendende tilgang til børnene. Er ansvarlig, engageret og udvikler sine evner og færdigheder. Er åben, nysgerrig og undrende. Tør og vil stille krav og forholde sig kritisk til både sig selv, praktikvejlederen og til praktikinstitutionen, da dette spiller en afgørende rolle i forhold til at udvikle den studerendes evne til at reflektere. Arbejder bevidst med udviklingen af egen praksisteori. Tager ansvar for egen læring. Deltager til personale- og stuemøder. Deltager aktivt i det daglige pædagogiske arbejde med børnene. Er igangsættende og initiativtagende i forhold til aktiviteter med børnene. Selvstændigt planlægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer et pædagogisk forløb. Deltager aktivt til møder, herunder til personalemøder, hvor den studerende har sit eget punkt, hvor den studerende kan orientere om sin praktik, projekter, pæd. tanker osv. Deltager i projekter, arrangementer og husets traditioner. Arbejder målrettet med de fastlagte mål. Forbereder sig og laver en dagsorden til vejledning samt tager referat til vejledningstimerne. Ajourfører sit praktikdokument og gør det tilgængeligt for vejlederen. Laver praksisfortællinger. Læser vores A-Z mappe. At du bliver tilknyttet en fast stue. At du får ansvar. At du får en engageret praktikvejleder, der giver dig adgang til læring og støtter dine læringsprocesser. At du i gennemsnit får 1½ times vejledning pr. uge. At du får større kendskab til de 3-6 åriges udvikling. At du bliver en del af institutionens praksisfællesskab på lige fod med det øvrige personale. At du får indsigt i SUS-samtaler og mulighed for at deltage som studerende. At du får viden om arbejde med børn med særlige behov. 6

7 At du får indsigt i det ledelsesmæssige arbejde. At du får indsigt i arbejdet med sprogvurderinger og sprogscreeninger. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende skal være deltagende i det daglige pædagogiske arbejde i et nært samarbejde med det øvrige personale. I begyndelsen af praktikken lægges stor vægt på, at den studerende bruger tid på at lære børnene at kende, og hermed opbygge betydningsfulde relationer. Endvidere skal den studerende have fokus på, hvordan den studerende kan støtte børnene i deres relationer med hinanden. Den studerende skal opleve at være en legitim deltager i praksisfællesskabet og skal have mulighed for at give udtryk for egne holdninger og meninger og undre sig over den pædagogiske praksis i institutionen. Dette kan bl.a. komme til udtryk til vejledning samt til stue- og personalemøder. 7

8 relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på Den studerende skal være aktivt deltagende til stue- og personalemøder, og dermed tage del i planlægning, gennemførelse og evaluering af lære-handleplaner og pædagogiske aktiviteter. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Det er vores opgave at implementere de overordnede mål og rammer som beskrevet i Dagtilbudsloven, Århus kommunes udviklingsplan og vores LUP. Vi ønsker at skabe et udfordrende læringsmiljø for børnene, hvor de bliver socialiserede og rustet til fremtidens udfordringer. Vi ønsker at støtte dem i til at blive kreative, nysgerrige og engagerede i omverdenen. Vi lever i et samfund i forandring, som fordrer til at vi alle er omstillingsparate. Fundamentet i institutionen er omsorg, tryghed, trivsel, tillid og selvstændighed samtidig med at vi arbejder efter værdierne: mangfoldighed, udviklingsorienteret, fordybelse og ressourcetænkning. I det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin. Vi arbejder ud fra de seks læreplanstemaer, og laver handleplaner på børn, der har særlige behov. Endvidere prioriterer vi at arbejde med mindre grupper i løbet af ugen samt aldersinddeling af børnene én dag om ugen. Vi arbejder ud fra et menneskesyn, som bygger på ligeværd, rummelighed, respekt og anerkendelse både i forhold til børn, forældre og kollegaer. Vi modtager børn med nedsat funktionsevne og børn med dansk som andet sprog, og mangfoldighed er dermed en naturlig del af børnenes hverdag, hvor de lærer at tage hensyn, være rummelige og give plads til forskellighed. Vi benytter os bl.a. af iagttagelser og observationer i forbindelse med SUS samtaler men også som en naturlig metode til refleksion 8

9 dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. og pædagogiske overvejelser i hverdagen. Vi laver smitte-modeller over og indsamler dokumentation i forbindelse med arbejdet med læreplanstemaer. Vi laver handleplaner for de børn, der af den ene eller anden grund vedvarende eller i en kort periode har behov for dette. Der laves sprogvurderinger på alle børn og sprogscreeninger på børn med dansk som andetsprog. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: Den studerende har mulighed for at arbejde med relationer, samspil, konflikthåndtering og kommunikation, da det er en stor del af det pædagogiske arbejde i hverdagen. Den studerendes menneskesyn og tilgang til børnene har stor betydning ifht relationsdannelsen med børnene, da børn spejler sig i andre og andres tilgang til dem har stor betydning for deres selvopfattelse. Børnene har brug for at blive set, som dem de er, og den studerende skal derfor i samspil med vejlederen have den fornødne forståelse for og viden om barnets aktuelle udviklingstrin og baggrund. I institutionen forsøger vi at have så højt et kommunikationsniveau som muligt, så misforståelser så vidt muligt undgås og alle har den nødvendige viden om aktuelle emner. I konfliktsituationer mellem børn er det vigtigt at pædagogen har en anerkendende tilgang til alle parter og hjælper børnene på sådan en måde, at ingen går fra situationen som tabere. I det pædagogiske arbejde skal vi være opmærksomme på det magtforhold der er imellem voksne og børn. Det er de voksnes ansvar, at behandle børnene ligeværdigt og anerkendende, så børnene ikke føler sig nedgjort eller umyndiggjort. Børnene skal have oplevelsen af at blive hørt og have medindflydelse på deres eget liv i institutionen. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske 9

10 praksis? Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik:

11 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Det forventes, at den studerende er deltagende i planlægningen af pædagogiske aktiviteter både i den daglige planlægning, til p-møder samt til stuemøder. Den studerende skal selvstændigt planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere et pædagogisk forløb. Der bliver afsat tid til, at den studerende kan fordybe sig i sit eget projekt så det kan føres ud i livet. Den studerende skal forholde sig kritisk og undrende til egen samt institutionens praksis, da dette skaber mulighed for udvikling, selvindsigt og diskussioner om pædagogisk praksis. Det forventes, at den studerende gennem sine tidligere praktikker har arbejdet med sin egen praksisteori og er i stand til at reflekterer over og redegøre for sin egen professionsidentitet til vejledning. Vejledningstimerne vil i høj grad være det praksisrum, hvor den studerende vil have mulighed for at reflektere over og argumentere for dette. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? 11

12 a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. I løbet af praktikken vil den studerende få indsigt i specialiseringsmulighederne i børnehaven, og på grundlag af dette kan opbygge mere viden om målgruppen. Til vejledning vil der løbende blive kigget på og talt om de faglige kompetencemål for specialiseringen. På baggrund af den studerendes opnåede viden, vil der være mulighed for at sammenholde denne viden med den aktuelle praksis i børnehaven. Dette vil give den studerende mulighed for at reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: I børnehaven er der mulighed for at arbejde med specialisering indenfor børn og unge området. Da vi modtager både normalt fungerende børn samt børn med behov for særlig støtte, er der stor fokus på inklusion i det pædagogiske arbejde. Inklusion, anerkendelse og rummelighed er nøgleord i det pædagogiske arbejde. Vi har et tæt samarbejde med forældrene og afholder løbende statusmøder med forældrene til børn med nedsat funktionsevne, da det er vigtigt, at alle er informeret om det enkelte barns trivsel, pædagogiske tiltag og fokuspunkter. Af pædagogiske metoder anvendes bl.a. iagttagelser, interviews, praksisfortællinger og 12

13 brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? observationer. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? 13

14 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: På den første dag vil vejlederen vise den studerende rundt og orientere om institutionen. Der vil blive givet praktiske oplysninger om arbejdsplan, ferie, vejledning, tavshedspligt mm. og spurgt ind til tidligere erfaringer, forventninger osv. Den studerende skal forvente at arbejde i tidsrummet Der afholdes personalemøde ca. hver 4. uge i tidsrummet På personale stuen hænger en dagsorden, som man kan skrive punkter på. Ligeledes afholdes der stuemøde ca. hver 3. tirsdag i tidsrummet 9-11, hvor de andre stuer passer børnene. Det forventes, at den studerende deltager til disse møder. Endvidere afholdes der kursusdage, SUSsamtaler, statusmøder, sprogmøder mm. Den studerende skal deltage i de planlagte personalemøder, stuemøder, kursusdage osv, som ligger i praktikperioden. Angivelse af relevant litteratur: Anerkendende pædagogik, Bente Lynge Anerkendelse i børnehøjde, Berit Hertz mfl. Barnets udvikling en helhed, Esben Jerlang Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen Rød stue kalder, Margrethe Bruun Hansen Samfundet i pædagogisk arbejde Carsten Schou & Carsten Pedersen Samfundet i pædagogisk arbejde, kap. 2 Schou/Pedersen Pædagogiske læreplaner i daginstitutionen, Dorthe Filtenborg og Gyda Lindegaard Læringsstile i børnehaven, Alice Darville 14

15 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er i gennemsnit afsat 1½ time til fast vejledning én gang om ugen. Det er den studerendes ansvar at lave en dagsorden til hver vejledning samt tage referat. Der vil være mulighed for at holde vejledning med fx sprogvejlederen og pædagoger med særlig viden om børn med behov for særlig støtte. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der opstår problemer i praktikken, som ikke kan løses til vejledning, inddrages lederen og dernæst rettes henvendelse til uddannelsesstedet. 15

16 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Vi arbejder ud fra et menneskesyn, som bygger på ligeværd, rummelighed, respekt og anerkendelse både i forhold til børn, forældre og kollegaer. Den studerende vil til vejledning få mulighed for at bruge refleksion som et redskab til at arbejde bevidst med udviklingen af egen praksisteori ved hjælp af bl.a. praksisfortællinger. Størstedelen af børnene i børnehaven kommer fra ressourcestærke familier. Vi har dog en mindre gruppe børn, hvis familier ikke er så ressourcestærke, og vi er i den forbindelse ekstra opmærksomme på disse børns trivsel både i hjemmet og børnehaven. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? For at inklusion lykkes, er det vigtigt at se barnet som en social konstruktion og ikke blot på det enkelte barns adfærd. Vi arbejder bevidst med, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Vi deler bl.a. børnene op i mindre grupper, da dette giver bedre mulighed for at styrke børnenes relationer. I institutionen er de voksne omsorgsgivere for børnene. Børnene er afhængige af os og i det pædagogiske arbejde skal vi være opmærksomme på det magtforhold der foreligger imellem voksne og børn. Det er de voksnes ansvar, at behandle børnene ligeværdigt og anerkendende, så børnene ikke føler sig nedgjort eller umyndiggjort. Børnene skal have oplevelsen af at blive hørt 16

17 og have medindflydelse på deres eget liv i institutionen. Inklusion er i højsæde i børnehave. Vi har fokus på relationsdannelse og har øje for børnenes venskaber og relationer til andre børn. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Der udarbejdes individuelle handleplaner for børn med særlige behov. Vi er bevidste om, at alle børn skal være en del af fællesskabet på deres vilkår, hvilket betyder, at nogle børn med særlige behov i løbet af dagen har brug for at være i mindre grupper såvel som at være en del af det store fællesskab. Vores børnegruppe er meget mangfoldig, og vi har en bevidsthed om, at arbejde differentieret med alle børnene såvel som at arbejde på, at alle børn bliver inkluderet og en naturlig del af fællesskabet. Vi efterlever de tre FN konventioner: Børnekonventionen, Salamanca erklæringen og Handicapkonventionen samt Grundloven og Dagtilbudsloven. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og De pædagogiske læreplaner er en integreret 17

18 sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? del af vores daglige pædagogiske arbejde. Alle børn bliver sprogvurderet, når de starter i børnehaven. Børn med dansk som andet sprog får foretaget en sproscreening. Vi har en uddannet sprogvejleder i børnehaven og et godt samarbejde med talepædagogen. Vi har et godt samarbejde i lokalområdet (LDG) med bl.a. Møllevangsskolen og Hasle skole. I forbindelse med skolestart udfylder et overgangsskema, der giver skolen en fornemmelse af barnet styrker og svagheder. Redigeret d af Irene Williams 18