Kvalitetsrapport for skoleområdet Kvalitetsrapport 2.0.

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleområdet Kvalitetsrapport 2.0. Indholdsfortegnelse: Del1: Indledning: Hvad indeholder kvalitetsrapport 2014, - benævnt kvalitetsrapport Hvad er intentionen med kvalitetsrapport Statusbillede: Hvilke mål og resultater skal kvalitetsrapport 2.0 have fokus på Kontinuitet og progression: Hvilke udviklings sammenhænge kan kvalitetsrapport 2.0 have fokus på Opsamling: Hvilke perspektiver har kvalitetsrapport på netop kvalitet Hvornår udgives næste kvalitetsrapport? Del2: Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet i forhold til de nationale og lokale mål. 2.1 Det generelle statusbillede De specifikke kortfattede statusbilleder Statusbillede Nationale test Statusbillede Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne Status billede Ungdomsuddannelse Statusbillede Inklusion Statusbillede Kompetencedækning Kontinuitet i forhold til det fortsatte arbejde med videreudviklingen af det fælles skolevæsen Progression sammenhæng mellem undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningen som et professionelt læringsfællesskab. 2.3 Kompetenceudviklingsplanens fire spor: KVALITET - HVILKE OG HVORDAN Kompetenceudviklingsplan HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med sagen HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med sammenspillet mellem kontinuitet og progression HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med den sociale dimension. Del3: Obligatoriske indikatorer, - som kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde. 3.1: 1. Nationale mål for folkeskolen og resultaterne af nationale test Resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3.2: 2. Nationale mål for folkeskolen og resultaterne af nationale test Resultatmål: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3.3: 3. Nationale mål for folkeskolen og den obligatoriske trivselsmåling : Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. 3.4: Resultaterne fra 9. klasses afgangsprøver Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse - forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. 1

2 3.5: Overgang til og fastholde i ungdomsuddannelser Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder. 3.6: Inklusionsmål. 3.7: Kompetencedækning. Del4: Supplerende kommunale indikatorer som kvalitetsrapport 2.0 kan indeholde HVORLEDES bygger kvalitetsrapport 2.0 videre på kvalitetsrapport HVORFOR centreres kvalitetsrapport 2.0 lige præcis om videreudvikling af teamsamarbejdet HVILKET perspektiv rettes med kvalitetsrapport 2.0 på team-indikatorer HVILKEN tilgang til teamsamarbejde vil blive introduceret med kvalitetsrapport HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 generelt arbejde med konkrete team-indikatorer HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 specifikke arbejde med konkrete team-indikatorer HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 bidrage til implementering af ovenstående konkrete indikatorer ved udvikling af en F-platform Publikation: 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde. Litteraturliste. 2

3 Indledning. 1.1 Hvad indeholder kvalitetsrapport 2014, - benævnt kvalitetsrapport 2.0: I forbindelse med skolereformen har Undervisningsministeriet indført en ny tilgang til kvalitetsrapport benævnt kvalitetsrapport Skal & Kan: Kvalitetsrapport 2.0 har to helt særlige fokuspunkter: - Skal: Et mål - og resultatstyringsværktøj, der kan anvendes i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. - Kan: En opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter, som grundlag for en sammenhængende udvikling i forhold til de skolepolitiske indsatsområder Læsevejledning: Kvalitetsrapport 2014 består af følgende fire dele: Del1: Indledning. Del2: Kvalitetsrapport 2014 skal indeholde en samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne - i forhold til de nationale og lokale mål. Del3: Kvalitetsrapport 2014 skal indeholde følgende obligatoriske indikatorer: Resultaterne fra 9. klasses afgangsprøver. Overgang til og fastholde i ungdomsuddannelser. Inklusionsmål. Kompetencedækning. Del4: Kvalitetsrapport 2014 kan indeholde supplerende kommunale indikatorer. 1.2 Hvad er intentionen med Kvalitetsrapport 2.0? Kvalitetsrapporten skal bidrage til den løbende fremadrettede dialog mellem politikere, forvaltning og skole med henblik på den fortsatte videreudvikling af det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapport 2014 omhandler skoleåret 2013/14 og bidrager til dialogen mellem politikere, forvaltning og skole ved følgende tre perspektiver på det samlede skolevæsen: - Statusbillede: Kvalitetsrapport 2014 opstiller et statusbillede af skolevæsenets opnåede resultater. - Kontinuitet: Kvalitetsrapport 2014 følger op på kvalitetsrapport i forhold til det fortsatte arbejdet med videreudviklingen af det fælles skolevæsen. - Progression: Med henvisning til Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen og en analyse af kvalitetsrapport 2013 peger kvalitetsrapport 2014 på en øget fokusering på det fælles skolevæsen. Med kvalitetsrapport 2014 beskrives det fælles skolevæsen, som et professionelt læringsfællesskab, hvor undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningen understøtter hinanden i forhold til arbejdet med de nationale - og skolepolitiske mål. 1.3 Statusbillede: Hvilke mål og resultater skal kvalitetsrapport 2.0 have fokus på? Omdrejningspunktet for Kvalitetsrapport 2.0 er skolevæsenets opnåede resultater i forhold til folkeskolereformens tre overordnede nationale mål og dertilhørende resultatmål: 1. nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3

4 2. nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Resultatmål: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. - Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Med Kvalitetsrapport 2.0 defineres kvalitet hermed som belysning af om skolevæsenet har opnået de ønskede resultater - i forhold til ovenstående nationale mål. Med andre ord fremstår de nationale mål, som kvalitetsrapportens tegn på kvalitet - og dermed som et statusbillede på skolevæsenets opnåede resultater. Kvalitetsrapport 2014 del 2 indeholder ovenstående vurdering af skolernes kvalitet i relation til de nationale mål. Vurderingen fremstår hermed som et statusbillede på det samlede skolevæsen fotograferet med udgangen af skoleåret med en linse rettet mod de nationale mål. Statusbilledet er baseret på data fra Undervisningsministeriets Datavarehus benævnt Ledelsesinformationssystemet/LIS. Anvendte officielle tal og grafer, hentet fra Datavarehuset, bliver præsenteret med Kvalitetsrapport 2014 del Kontinuitet og progression: Hvilke udviklings sammenhænge kan Kvalitetsrapport 2.0 have fokus på? Med kvalitetsrapport 2.0 anbefales en opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter. Opfølgningen giver mulighed for en udvidelse af ovenstående, mål - og resultatstyret, beskrivelse af kvalitet ved en fokusering på skolevæsenets skolepolitiske indsatsområder. Lokale indsatsområder, der skal bidrage til opnåelse af de ønskede nationale og skolepolitiske resultater. Med henvisning til ovenstående indeholder kvalitetsrapport 2014 en analyse af kvalitetsrapport 2013, - som grundlag for en fokusering på professionelles læringsfællesskaber ved følgende to perspektiver: 1. Fokus på Hjørring Kommune Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen ved en særlig opmærksomhed på både læring og undervisning: - Med kvalitetsrapport 2014 del 4 beskrives professionelle læringsfællesskaber, som skolevæsenets ramme for medarbejdernes og ledernes arbejde med etablering af sammenhæng mellem fastsættelse af mål og undervisningsmæssige tiltag. 2. Fokus på skolevæsenet, som et professionelt læringsfællesskab - bestående af undervisningssteder, distrikter og forvaltning: - FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har udarbejdet en tilgang til professionelle læringsfællesskaber benævnt 4F modellen. Med 4F modellen angives et grundlag for skolevæsenets fælles arbejde med udvikling af arbejdsredskaber knyttet til teamsamarbejde der kan understøtte fokuseringen på de nationale- og skolepolitiske mål. Med kvalitetsrapport 2014 del 4 uddybes ovenstående 4F model med følgende overordnede tegn på professionelle læringsfællesskaber: Fokus, Forpligtelse, Fagligt professionelt sprog og Forandring. 4

5 1.5 Opsamling: Hvilke perspektiver har kvalitetsrapport på netop kvalitet: Kvalitetsrapport 2014 har med ovenstående fokus på kvalitet, som henholdsvis resultatmål og læringsmål: Resultatmål: - Kvalitetsrapportens statusbillede: Kvalitet i forhold til skolevæsenets opnåede resultater med fokus på de nationale mål. Læringsmål: - Kvalitetsrapportens læringsdimension: Kvalitet i relation til de professionelle læringsfællesskabers udvikling og afprøvning af redskaber knyttet til teamsamarbejde. Hermed bidrager de professionelle læringsfællesskaber til ledernes og medarbejdernes fokusering på de nationale og skolepolitiske mål. 1.6 Hvornår udgives næste kvalitetsrapport? Kvalitetsrapport 2015 udgives ultimo marts

6 2.0 Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet i forhold til de nationale og lokale mål. 2.1 Det generelle statusbillede: På tværs af de opstillede kvalitets-indikatorer har Hjørring Kommunes skolevæsen opnået tilfredsstillende resultater i forhold til: - Nationale mål for folkeskolen og resultaterne af nationale test. - Resultaterne fra 9. klasses afgangsprøver. - Overgang til og fastholde i ungdomsuddannelser. - Inklusionsmål. - Kompetencedækning. Lokale mål: - Kontinuiteten - i forhold til det fortsatte arbejdet med videreudviklingen af det fælles skolevæsen. - Progressionen sammenhæng mellem undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningen som et professionelt læringsfællesskab. 2.2 De specifikke kortfattede statusbilleder: Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. Ovenstående udfordring håndteres ved anvendelse af følgende tre overordnede vurderingskriterier, udarbejdet af Leder Fagligt tilsyn og planlægning Gitte Adamsen & Docent Preben Olund Kirkegaard: - I gang: Grupper af skoler, der har påbegyndt arbejdet med de nationale mål. - Godt i gang: Grupper af skoler, der er godt på vej med de nationale mål. - Langt: Grupper af skoler, der er kommet langt med de nationale mål Statusbillede - Nationale test: Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. 1. nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolerne I Hjørring Kommune er i skoleåret godt på vej med målsætningen om at 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne. Skolerne er samlet set lidt under landsgennemsnittet i læsning og tæt på landsgennemsnittet i matematik. 1. nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: Skolerne I Hjørring Kommune er i skoleåret i gang med at opfylde målsætningen i forhold til andelen af de allerdygtigste elever i dansk. Skolerne er samlet set lidt under landsgennemsnittet i læsning. Matematik: Skolerne I Hjørring Kommune er i skoleåret godt i gang med at opfylde målsætningen i forhold til andelen af de allerdygtigste elever i matematik. Skolerne er samlet tæt på landsgennemsnittet i matematik. 6

7 2. nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Resultatmål: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dansk: Skolerne I Hjørring Kommune er i skoleåret i gang med at opfylde målsætningen om at mindske andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund. Samlet er skolerne lidt under landsgennemsnittet. Matematik: Skolerne I Hjørring Kommune er i skoleåret langt med at opfylde målsætningen om at mindske andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik uanset social baggrund. Samlet er skolerne over landsgennemsnittet. 3. nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. - Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. Fra og med kvalitetsrapport 2015 vil den obligatoriske trivselsmåling bidrage til ovenstående med data omhandlende netop elevernes trivsel Statusbillede Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne: Skolevæsenets karaktergennemsnit ved afgangsprøverne angiver en lille fremgang fra til I forhold til de socioøkonomiske tal, er der dog tale om betydelig variation mellem skolernes resultater - fra i gang over godt i gang til meget langt. I parentes bemærket skal fokuseringen på professionelle læringsfællesskaber, del 4, netop bidrage til at løfte hele skolevæsenet, - med vidensdeling på tværs af distrikterne og undervisningsstederne Statusbillede Ungdomsuddannelse: Skolevæsenet har i perioden 2010 til 2012 oplevet en tilbagegang i andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse - fra 90,6 procent til 85,5 procent. Til gengæld er skolevæsenet langt angående fastholdelse af elever i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de forlader grundskolen. Samlet er andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6. år efter 9. klasse er helt på niveau med landsgennemsnittet Statusbillede Inklusion: Skolevæsenet er meget langt i forhold til andel elever, der modtager undervisning i den almen undervisning her benævnt inklusion. Faktisk opfyldte skolevæsenet allerede i skoleåret 13/14 den nationale målsætning om inkludering af 96 procent af eleverne Statusbillede Kompetencedækning: I forhold til andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er skolevæsenet lidt under landsgennemsnittet. Det skal nævnes, at ovenstående statusbillede er baseret på oplysninger indhentet inden ny skolestruktur! I parentes bemærket er der ved at blive taget initiativ til første runde kompetencegivende efteruddannelsesforløb i forhold til dansk, matematik og naturfag. 7

8 2.2.6 Kontinuitet - i forhold til det fortsatte arbejde med videreudviklingen af det fælles skolevæsen. Kvalitetsrapport 2013 er i stor udstrækning baseret på skoleportrætter udarbejdet ved en dialog mellem ledere og forvaltningen. I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapport 2014 er skoleportrætterne blevet analyseret med henblik på at uddrage særlige interesseområder i forhold til hele skolevæsenet. Analysen af kvalitetsrapport 2013 pegede entydigt på teamsamarbejde som det fælles interesseområde - både specifikt i relation til arbejdet med evaluerings- og dialogredskaber og mere generelt i forhold til den samlede skoleudvikling Progression sammenhæng mellem undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningen som et professionelt læringsfællesskab. Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen fremhæver eksplicit leder og medarbejderteamsamarbejdet som afgørende med henblik på at forfølge folkeskolereformens nationale mål: Vi kan ikke løfte opgaverne i fremtidens skole alene, og teamsamarbejdet skal af samme grund være det naturlige omdrejningspunkt for det faglige arbejde i Hjørring Kommune. Det skolepolitiske mål sætter fokus på teamsamarbejdets vigtige betydning og på, hvordan teamsamarbejdet skal styrkes og udvikles. Med kvalitetsrapport 2014 udvides ovenstående tilgang til teamsamarbejde med begrebet professionelle læringsfællesskaber, - hvormed det fremhæves at grundlaget for det professionelle fællesskab er læring. Med professionelle læringsfællesskaber er fokus på, at ledelsens og medarbejdernes kompetenceudvikling/læring, skal bidrage til øget læringsudbytte og trivsel for alle eleverne. 2.3 Kompetenceudviklingsplanens fire spor: KVALITET - HVILKE OG HVORDAN. Kvalitetsrapportens statusbillede giver svar på spørgsmålet om, HVILKE resultater forvaltningen, distrikterne og undervisningsstederne har opnået med udgangspunkt i indledningens definition af kvalitet. Med Kvalitetsrapportens del 4 suppleres ovenstående derfor med, HVORDAN forvaltningen, distrikterne og undervisningsstederne i fællesskab, kan skabe grundlag for at opnå endnu bedre resultater ved fokus på professionelle læringsfællesskaber. Kompetenceudviklingsplanen angiver det samlede svar på, HVORDAN hele skolevæsenet arbejder med kontinuerligt at opnå bedre resultater i forhold til læringsudbytte og trivsel Kompetenceudviklingsplan: De nationale mål og Skolepolitiske mål stiller undervisningsstederne, distrikterne og forvaltningen overfor følgende yderst komplekse opgave: Hvordan kan vi øge sandsynligheden for at alle elever trives og opnår et større læringsudbytte? Med Kompetenceudviklingsplanens fire spor angives Hjørring Kommunes svar på ovenstående udfordring. I det følgende opstilles derfor en kortfatte uddybning af, hvorledes kompetenceudviklingsplanen skal give mening - i relation til håndtering af opgaven: HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med sagen: Kompetenceudviklingsplanen har fokus på sagen angivet med folkeskolereformens Nationale mål og Skolepolitiske mål : Folkeskolereformens nationale mål: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. 8

9 Skolepolitiske mål har følgende perspektiver på ovenstående tre nationale mål: - Eleverne trives i en attraktiv skoledag. - Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team. - Elevernes læringsudbytte er styrende for skoledagens tilrettelæggelse, mål og indhold. - Den åbne skole styrker elevernes læringsudbytte og trivsel. - Ledelsen sætter tydelig retning for skolens udvikling. De fire spor bidrager med følgende perspektiver på ovenstående udfordring: Spor1: Efteruddannelse, - med henblik på at undervisningen udelukkende varetages af lærere med undervisningskompetence - i forhold til det pågældende fag. Spor2: Kompetenceudviklingsforløbet Læringsmål og feedback har fokus på den forsatte videreudvikling af undervisningen - med henblik på øget læringsudbytte og trivsel. Spor3: Kvalitetsrapportens del 4 opstiller et grundlag for opfølgning på spor 1 og 2 ved iscenesættelse af professionelle læringsfællesskaber med henblik på at forankre og videreudvikle medarbejdernes og ledelsens fokus på sagen elevernes læring og trivsel. Spor4: Kvalitetsrapportens del 4 opstiller et grundlag for at skolevæsenet opfattes som et fælles professionelt læringsfællesskab, med eksplicit opmærksomhed på evalueringskapaciteten på tværs af undervisningsstederne: Med evalueringskapacitet forstås her interessen og evnen til at lære af de erfaringer der løbende gøres både på ledelses- og medarbejderniveau på de enkelte skoler HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med sammenspillet mellem kontinuitet og progression: Spor3 og 4: Professionelle læringsfællesskaber angiver et grundlag for systematisk fokus på elevernes læring og trivsel i forhold til nutid, fortid og fremtid: - Nutid fremtid: Hvordan ved vi om eleverne opnår det forventede læringsudbytte? - Nutid fremtid: Hvordan understøtter vi alle elevernes læringsproces? - Fortid nutid - fremtid: Hvilken viden og erfaringer om undervisning kan vi meningsfulgt anvende med henblik på at øge sandsynligheden for øget læring og trivsel? Kompetenceudviklingsplanen og konkrete tidspunkter: Spor1: Fra 2020 varetages undervisningen udelukkende af lærere med undervisningskompetence i forhold til det pågældende fag. Spor2: Kompetenceudviklingsforløbet Læringsmål og feedback fortsætter hele efteråret med de sidste 10 hold HVORDAN arbejder kompetenceudviklingsplanen meningsfulgt med den sociale dimension: Den sociale dimension har fokus på, hvorledes både medarbejdere og ledere dagligt skaber mening via sociale relationer. Kollegiale relationer og tilhørsforhold bliver hermed udgangspunktet for etablering af mening, - der opstår gennem de ord og symboler som medarbejderne og lederne benytter i dagligdagen. Som det fremgår af ovenstående har Skolepolitiske mål eksplicit fokus på etablering af meningsfulde sociale relationer ved fokuseringen på videreudvikling af det professionelle samarbejde: Skolens medarbejdere løser arbejdsopgaven i dynamiske team. Med spor3 opstilles et grundlag for videreudvikling af skolernes teamsamarbejde ved etablering af professionelle læringsfællesskaber både på medarbejder og lederniveau. Spor 3 bidrager hermed til etablering af sammenhæng mellem - og forankring af - kompetenceudviklingsplanens spor 1,2 og 4: 9

10 Spor1: Intentionen med efteruddannelsesforløbet er, at medarbejdere udbygger deres undervisningskompetence bl.a. ved en videreudvikling af den enkeltes faglige professionelle sprog. Opmærksomheden på forankring og videreudvikling af de sociale relationer, bl.a. ved et fagligt professionel sprog, er eksplicit inddraget i skolevæsenets tilgang til professionelle læringsfællesskaber del4. Spor2: Kompetenceudviklingsforløbet Læringsmål og feedback har direkte fokus på den sociale dimension i forhold til teamsamarbejde/ professionelle læringsfællesskaber: - Arbejdet med at formulere læringsmål er både en vigtig del af at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen, og en væsentlig forudsætning for at kunne lykkes med bl.a. de nye samarbejdsformer i medarbejderteamene der følger med folkeskolereformen. - Er et vigtigt sigtepunkt når teamene skal tilrettelægge både de enkelte undervisningsforløb, planlægge tværfaglige forløb og planlægge skoleåret som helhed. Spor4: Evalueringskapaciteten kan knyttes til den sociale dimension ved fokuseringen på videreudviklingen af et fælles fagligt professionelt sprog: At ECERS opdateres og tilpasses de nye skolepolitiske mål, således at ECERS kan bruges i den løbende udvikling af det enkelte medarbejderteam. 2.4 Generelle kriterier angående opstilling af handlingsplan. Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: - Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af den samlede vurdering, jf. foregående afsnit, konstaterer, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillede, skal der udarbejdes en handlingsplan. - Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt. - Handlingsplanen vil typisk blive udarbejdet i dialog mellem forvaltning og skoleledelse. Dermed sikres, at initiativerne udspringer af en fælles viden om skolens resultater, så fornemmelser og fejllæring spiller en mindre rolle. Med kvalitetsrapport 2014 anbefaler Hjørring Kommune Fagligt tilsyn og planlægning ikke udarbejdelse af specifikke handleplaner rettet mod de enkelte undervisningssteder. Derimod anbefales en generel fokusering på samarbejde mellem forvaltningen, distrikterne og undervisningsstederne ved etablering af et professionelt læringsfællesskab centreret omkring elevernes trivsel og læringsudbytte. 10

11 3.0 Kvalitetsrapport 2014: Obligatoriske indikatorer som kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde. Kvalitetsrapport 2014 er udarbejdet i overensstemmelse med Skolepolitiske mål , hvilket er ensbetydende med at de nationale mål for folkeskolen er styrende for fremstillingen af de obligatoriske indikatorer. Ledelsesinformationssystemet om data: Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. 3.1: 1. Nationale mål for folkeskolen og resultaterne af nationale test. 1. nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Med henvisning til bestemmelser om fortrolighed kan de nationale testresultater ikke præsenteres! Derfor henvises til vurdering Af testresultaterne Den samlede vurdering Resultatmål: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Ledelsesinformationssystemet: Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 3.1.2Resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ledelsesinformationssystemet: Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 11

12 3.2: 2. Nationale mål for folkeskolen og resultaterne af nationale test. 2. nationale mål: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Med henvisning til bestemmelser om fortrolighed kan de nationale testresultater ikke præsenteres! Derfor henvises til vurdering Af testresultaterne Den samlede vurdering Resultatmål: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ledelsesinformationssystemet: Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: 3.3: 3. Nationale mål for folkeskolen og den obligatoriske trivselsmåling. 3. nationale mål: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål: Elevernes trivsel skal øges. På nuværende tidspunkt bliver der gennemført en landsdækkende obligatorisk trivselsmåling for eleverne i folkeskolen. Resultaterne fra målingen vil indgå i kvalitetsrapport Fremadrettet vil den obligatoriske trivselsmåling indgå i kvalitetsrapporten for en treårig periode i det omgang data er tilgængelig. 12

13 3.4: Resultaterne fra 9. klasses afgangsprøver. Ledelsesinformationssystemet - om data: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 13

14 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 14

15 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 15

16 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 16

17 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Hjørring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. Ledelsesinformationssystemet - om socioøkonomisk reference: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk 17

18 usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Bemærk Medio december bliver rapporten opdateret med socio-økonomisk reference baseret på karakterer fra skoleåret 2013/2014. Data: De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hjørring Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Bagterpskolen 6,8 6,4 0,4 6,8 6,6 0,2 6,8 6,4 0,4 Hirtshals skole 5,8 6,0-0,2 6,4 6,2 0,2 5,6 5,9-0,3 Holmegårdskolen 6,8 6,7 0,1 7,2 6,8 0,4 7,4 7,0 0,4 Højene Skole 6,1 6,7-0,6* 6,6 6,7-0,1 6,7 6,9-0,2 Lundergårdskolen 6,6 6,7-0,1 7,0 6,3 0,7* 6,8 6,9-0,1 Muldbjergskolen 6,3 6,5-0,2 6,2 6,3-0,1 6,3 6,8-0,5 Sindal Skole 6,4 6,0 0,4 6,1 6,1 0,0 6,6 6,2 0,4 Tårs Skole 6,6 6,4 0,2 5,5 6,0-0,5 6,5 6,4 0,1 Vrå Skole 7,3 7,0 0,3 6,7 6,4 0,3 7,3 6,9 0,4 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 18

19 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference (3-års periode) Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,hjørring Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Bagterpskolen 6,8 6,4 0,4* Hirtshals skole 6,0 6,1-0,1 Holmegårdskolen 7,1 6,6 0,5* Højene Skole 6,5 6,9-0,4* Lundergårdskolen 6,8 6,6 0,2 Muldbjergskolen 6,3 6,7-0,4* Sindal Skole 6,4 6,1 0,3* Tårs Skole 6,3 6,2 0,1 Vrå Skole 7,2 6,8 0,4* Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 19

20 3.4.3 Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hjørring Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 20

21 Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Hjørring Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 21

22 3.5: Overgang til og fastholde i ungdomsuddannelser. 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder. Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 22

23 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Hjørring Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 23

24 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hjørring Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder. Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Hele landet, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet 24

25 Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

26 Kommune, tre skoleår, ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Hjørring Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 26

27 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Hjørring Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. 27

28 Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Hjørring Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 28

29 3.5.4 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 29

30 Kommune, tre år Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hjørring Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kommune, tre år, fastholdelse Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hjørring Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. 30

31 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 3.6: Inklusionsmål. Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 procent til 96,0 procent i Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoreren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. 31

32 Inklusionsgrad, tre skoleår, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Inklusionsgrad, tre skoleår, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Hjørring (bopælskommune) Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 32

33 3.7: Kompetencedækning. Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i Ledelsesinformationssystemet: Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 33

34 Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hjørring Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kommune, fag 34

35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hjørring 35

36 36

37 Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Hjørring Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 37

38 4.0 Kvalitetsrapport 2014: Supplerende kommunale indikatorer som kvalitetsrapport 2.0 kan indeholde HVORLEDES bygger kvalitetsrapport 2.0 videre på Kvalitetsrapport 2013? Undervisningsministeriet Den nye kvalitetsrapport: Med den nye kvalitetsrapport styrkes fokus på de fremadrettede tiltag. Derfor bliver opfølgende initiativer en del af de nye kvalitetsrapporter. Med henvisning til ovenstående citat skal kvalitetsrapport 2.0 indgå i en logisk sammenhæng med tidligere kvalitetsrapporter med henblik på at sikre en sammenhængende progression på skoleområdet. Udarbejdelsen af kvalitetsrapport 2014 er derfor baseret på en opfølgning af hovedpointerne fra Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2013 har særligt fokus på evaluerings- og dialogredskabet (ECERS). Et konkret redskab udviklet i samarbejde mellem Hjørring Kommune og CEPRA/UCN med henblik på at understøtte og videreudvikle skolernes professionelle daglige dialog om undervisning og læring. Kvalitetsrapport 2013 tegner hermed et billede af arbejdet med evaluerings- og dialogredskabet baseret på en dialog mellem ledere og forvaltningen. Et billede der helt konkret består af ti skoleportrætter, - omhandlende skoleområdets samlede refleksioner over det aktuelle arbejde med evalueringsog dialogredskabet (ECERS) suppleret med diverse lokale didaktiske tiltag. I forbindelse med udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2014 er skoleportrætterne blevet analyseret med henblik på at uddrage særlige fælles interesseområder fra det samlede billede af hele skoleområdet. Analysen af kvalitetsrapport 2013 pegede entydigt på teamsamarbejde som det fælles interesseområde - både specifikt i relation til arbejdet med evaluerings- og dialogredskaber og mere generelt i forhold til skoleudvikling. I det følgende er udvalgt et enkelt citat fra samtlige skoleportrætter med henblik på tydeliggørelse af teamsamarbejde som et fælles interesseområde på skoleområdet: - Citat side 18: Der skal både være fokus på at sikre, at medarbejderne oplever opbakning fra ledelsen i deres arbejde, og fokus på at tiden i teamet bruges godt. - Citat side 22: At tydeliggøre målene og rammerne for medarbejdernes teamsamarbejde. - Citat side 27: At ledelsen kommer tæt på teamsamarbejdet. - Citat side 32: At gøre sig erfaringer med, hvordan skolens ledelse kan komme helt tæt på og kvalificere teamenes pædagogiske arbejde. - Citat side 36: Ledelsen oplevede selv et behov for at komme tættere på de pædagogiske og didaktiske dialoger i det enkelte team. - Citat side 41:, at der fremadrettet er en vigtig opgave i at finde en god rytme for løbende at understøtte og følge op på den pædagogiske og didaktiske dialog i teamene. - Citat side 46: For ledelsen har arbejdet med dialogredskabet til at understøtte drøftelser om de pædagogiske overvejelser givet en god pejling på samarbejdet i det enkelte team, og det har sat gang i overvejelser om hvordan teamene bedst muligt kan sammensættes. - Citat side 52: At udvikle teamsamarbejdet generelt. - Citat side 56: Fremadrettet er der en væsentlig opgave med at finde gode veje til at understøtte de pædagogiske drøftelser i teamene. - Citat side 63: Hvordan ledelsen fortsat kan understøtte udviklingen af teamsamarbejdet HVORFOR centreres kvalitetsrapport 2.0 lige præcis om videreudvikling af teamsamarbejdet? Med henvisning til Undervisningsministeriets ønske om opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter skal kvalitetsrapport 2014 som nævnt indskrives i en sammenhæng med kvalitetsrapport I det følgende præsenteres fem begrundelser for, at lige præcis teamsamarbejde iscenesættes som det samlende bindeled, der skal bidrage til hele skoleområdets fortsatte udvikling: 1. perspektiv: Skolepolitiske mål Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål fremhæver eksplicit leder og medarbejderteamsamarbejdet som afgørende med henblik på at forfølge folkeskolereformens nationale mål: Vi kan ikke løfte opgaverne i fremtidens skole alene, og teamsamarbejdet skal af samme grund være det naturlige omdrejningspunkt for det faglige arbejde i Hjørring Kommune. Det skolepolitiske mål sætter fokus på teamsamarbejdets vigtige betydning og på, hvordan teamsamarbejdet skal styrkes og udvikles. Med de Skolepolitiske mål fremgår det med ovenstående, at teamsamarbejdet skal videreudvikles og iscenesættes som skolens organisatoriske omdrejningspunkt. En intention som skal fastholdes og videreudvikles med kvalitetsrapport perspektiv: Ejerskab. Kvalitetsrapport 2013 er i stor udstrækning baseret på skoleportrætter udarbejdet ved en dialog mellem ledere og forvaltningen. Skoleportrætterne har som intention at komme tæt på skolernes dagligdag med fokus på tematisering af tegn på både udvikling og udfordringer. Med henvisning til ovenstående citatrække fremhæves med alle skoleportrætterne eksplicit teamsamarbejde som et betydningsfyldt tiltag i forhold til den forsatte videreudvikling af skolerne pædagogiske indsatsområder. 38

39 3. perspektiv: Ny skolestruktur: Folkeskolereformen: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skoleåret 2014/15 har været præget af ny skolestruktur. En skolestruktur, der er ensbetydende med en del justeringer af såvel leder- og medarbejderteam. I den forbindelse er det afgørende, at teamsamarbejde forankres og videreudvikles som et centralt omdrejningspunkt for den gensidige kollegiale respekt og den enkeltes arbejdsmæssige trivsel. 4. perspektiv: Kompetenceudviklingsindsatsen. Hjørrings Kommunes Kompetenceudviklingsindsats på skoleområdet har med spor to fokus på udviklingsprojekter, der kan understøtte folkeskolens mål både de nationale og de lokale skolepolitiske mål. Kompetenceudviklingsindsatsen nævner i den forbindelse teamsamarbejdet som et grundlag for lærerens og ledernes arbejde med udviklingsprojekterne: når teamene skal tilrettelægge de enkelte undervisningsforløb I forbindelse med ovenstående fokuseringen på udviklingsprojekter rettes blikket, med Kompetenceudviklingsindsatsens spor tre, på den løbende implementering af lærernes og ledernes nyerhvervede kompetencer. Her kan teamsamarbejdet iscenesættes som den organisatoriske ramme for opfølgning, forankring og videreudvikling af udviklingsprojektkompetencerne. 5. perspektiv: Forskningsresultater. Folkeskolereformens nationale mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål og Kompetenceudviklingsindsatsen har med ovenstående fokus på teamsamarbejde som omdrejningspunkt for lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med henblik på øget læringsudbytte. Et perspektiv på skoleudvikling som eksempelvis understøttes af den internationalt anerkendte professor og uddannelsesforsker Andy Hargreaves, Ontario Institute for Studies in Education: Små delinger af tid til lærerne, så de kan arbejde sammen uden for klassen i løbet af skoledagen kan gøre en stor forskel med hensyn til forbedringer. (Hargreaves, 2003, side 55.) HVILKET perspektiv rettes med kvalitetsrapport 2.0 på team-indikatorer? Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål angiver følgende grundlag for den fortsatte videreudvikling af teamsamarbejdet: Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. På baggrund af en omfattende analyse af ovenstående kommunale målsætning og kvalitetsrapport 2013 har FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse og Hjørring Kommune Fagligt tilsyn og planlægning udviklet følgende team F samarbejdsindikatorer med henblik på at forfølge folkeskolereformens nationale mål med fokus på øget læringsudbytte: - 1. kommunale teamindikatorer: Fokus kommunale teamindikator: Forpligtelse kommunale teamindikator: Fagligt professionelt sprog kommunale teamindikatorer: Forandring og forankring. Hjørring Kommunes F samarbejdsindikatorer vil i det følgende blive både uddybet og konkretiseret! 1. kommunale teamindikator: Fokus: Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Ovenstående citat knyttes eksplicit til Folkeskolereformens nationale mål, hvor opgaven tydeligt centreres omkring øget læringsudbytte: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. I overensstemmelse med Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål tydeliggøres med kvalitetsrapporten 2013, at både medarbejder- og lederteam skal fastholde Fokus på opgaven: - Citat side 22: At tydeliggøre målene og rammerne for medarbejdernes teamsamarbejde. - Citat side 63: Hvordan ledelsen fortsat kan understøtte udviklingen af teamsamarbejdet. - Citat side 46: For ledelsen har arbejdet med dialogredskabet til at understøtte drøftelser om de pædagogiske overvejelser givet en god pejling på samarbejdet i det enkelte team, og det har sat gang i overvejelser om hvordan teamene bedst muligt kan sammensættes. - Citat side 52: At udvikle teamsamarbejdet generelt. Fokus på opgaven fastholdes ligeledes med Hjørring Kommunes Kompetenceudviklingsindsats på skoleområdet. Hermed præciseres, at teamsamarbejdet er omdrejningspunktet for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med fælles Fokus på opgaven: når teamene skal tilrettelægge de enkelte undervisningsforløb I relation til Kompetenceudviklingsindsats mulighed for at få betydning for skolernes dagligdag fremhæves med den internationalt anerkendte professor og uddannelsesforsker Robert J. Marzano at Forvaltningens udvælgelse og fastholdelse af Fokus er en forudsætning for skoleudvikling. Citat: Focus is a prerequisite for school improvement. (Dufour & Marzano, 2011, side 41.) 39

40 2. kommunale teamindikator: Forpligtelse. Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Med Skolepolitiske mål præciseres, at den fælles Forpligtelse omhandler både medarbejder- og lederteam, hvilket tydeligt illustreres med kvalitetsrapport 2013: - Citat side 18: Der skal både være fokus på at sikre, at medarbejderne oplever opbakning fra ledelsen i deres arbejde, og fokus på at tiden i teamet bruges godt. - Citat side 27: At ledelsen kommer tæt på teamsamarbejdet. - Citat side 32: At gøre sig erfaringer med, hvordan skolens ledelse kan komme helt tæt på og kvalificere teamenes pædagogiske arbejde. Med uddannelsesforsker Thomas R.S. Albrechtsen knyttes fællesskabet og forpligtelsen til det højeste teamniveau benævnt fælleskonstruktionen, hvor deltagelse er kendetegnet ved en gensidig afhængighed med henblik på opnåelse af målsætningen. (Albrechtsen, 2013.) Både i relation til medarbejderteam og lederteam skal teamdeltagerne opnå tillid til hinanden, hvis det enkelte medlem skal finde mod til at indgå i et forpligtende samarbejde omhandlende eksempelvis drøftelse af konkrete undervisningsforløb (Albrechtsen, 2013; Robinson, 2015.) I forbindelse med ny skolestruktur bliver fælles forpligtelse og tillid hermed af stor betydning for både nyetablerede og uforandrede teamkonstellationer. 3. kommunale teamindikator: Fagligt professionelt sprog: Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål : Det kræver dels, at vi har tydelige rammer og høre forventninger fra alle sider til teamsamarbejdet. Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, og at teamene samler energien om at styrke det pædagogiske indhold og elevernes faglige udbytte af undervisningen. Kvalitetsrapport 2013 har som nævnt bl.a. fokus på lærernes og ledernes refleksioner over arbejdet med evaluerings- og dialogredskabet (ECERS). Et evaluerings- og dialogredskab med fokus på videreudvikling af medarbejderteamenes undervisningsrefleksioner i tæt dialog med lederteamet. Kvalitetsrapport 2013 understøtter hermed helt konkret intentionen om videreudvikling af teamsamarbejdet med særlig fokus på det Faglige professionelle sprog: - Citat side 36: Ledelsen oplevede selv et behov for at komme tættere på de pædagogiske og didaktiske dialoger i det enkelte team. - Citat side 41:, at der fremadrettet er en vigtig opgave i at finde en god rytme for løbende at understøtte og følge op på den pædagogiske og didaktiske dialog i teamene. - Citat side 56: Fremadrettet er der en væsentlig opgave med at finde gode veje til at understøtte de pædagogiske drøftelser i teamene. Som opfølgning på Kvalitetsrapport 2013 bliver det derfor yderst relevant med en indikator omhandlende Fagligt professionelt sprog. Et arbejde som er påbegyndt med Evaluerings- og dialogredskabet (ECERS). Medarbejderteamdialogen har med ovenstående fokus på faglige refleksioner omhandlende brugbare undervisningstiltag, der sandsynligvis kan bidrage til øget læringsudbytte for alle elever. Hermed centreres teamdialogen om tilrettelæggelse af brugbar undervisning ved at deltagerne anvender et Fagligt professionelt sprog med henblik på eleviagttagelser og inddragelse af relevant viden. (Rasmussen, Kruse & Holm, 2007.) I relation til medarbejderteamdialogen på tværs af undervisningsstederne og distrikterne bliver det af stor betydning, at Hjørring Kommunes Fagligt tilsyn og planlægning bidrager til udviklingen af et fælles Fagligt professionelt sprog omhandlende professionelle læringsfællesskaber. (Dufour & Marzano, 2011.) Et udviklingsarbejde som FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har fokus på ved en tilgang til professionelle læringsfællesskaber baseret på et Fagligt professionelt sprog omhandlende samarbejde baseret på Fokus, Forpligtelse og Forandring. Forandring og forankring: Den generelle teamindikator Forandring går på tværs af ovenstående tre specifikke teamindikatorer. Hermed er både fælles Fokus, fælles Forpligtelse og Fagligt professionelt sprog centreret omkring Forandring - forstået som teambaseret læring og udvikling. Ovenstående kan illustreres ved en gentagelse af følgende tre citater - hentet fra kvalitetsrapport 2013: - Fælles Fokus: At udvikle teamsamarbejdet generelt. - Fælles Forpligtelse: At gøre sig erfaringer med, hvordan skolens ledelse kan komme helt tæt på og kvalificere teamenes pædagogiske arbejde. - Fagligt sprog: Fremadrettet er der en væsentlig opgave med at finde gode veje til at understøtte de pædagogiske drøftelser i teamene. Ovenstående sammenspil mellem Fokus, Forpligtelse, Fagligt professionelt sprog og Forandring kan understøttes ved både internationale og nationale forskningsresultater omhandlende netop teamsamarbejde ved eksempelvis Andy Hargreaves (Hargreaves, 2003.), Thomas R.S. Albrechtsen. (Albrechtsen, 2013.) og Robert J. Marzano. (Dufour & Marzano, 2011.) 40

41 HVILKEN tilgang til teamsamarbejde vil blive introduceret med kvalitetsrapport 2.0? Med Kvalitetsrapport omdefineres begrebet teamsamarbejde til professionelle læringsfællesskaber, hvormed det fremhæves at grundlaget for det professionelle fællesskab er deltagernes løbende læring. De professionelles læring veksler mellem kontinuitet og forandring ved at dagligdagens praksis konstant gentages og udvikles tidligere benævnt som Forandring og Fastholdelse. (Bjerg & Staunæs, 2014.) I det følgende uddybes Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber, som tidligere nævnt baseret på følgende F indikatorer: - Fokus. - Forpligtelse. - Fagligt professionelt sprog. - Forandring. Professionelle læringsfællesskaber: Med begrebet fællesskab rettes opmærksomheden på den fælles Forpligtelse på at fastholde Fælles Fokus på opgaven, - suppleret med den fælles medmenneskelige og professionelle gensidige omsorg for hinanden som ligeværdige deltagere i professionelle læringsfællesskaber. Som tidligere bemærket er konsekvensen af ny skolestruktur bl.a. etablering af nye professionelle læringsfællesskaber, hvor netop den gensige kollegiale omsorg, tillid og respekt skal fastholdes og videreudvikles.(albrechtsen, 2013.) Professionelle læringsfællesskaber: Begrebet læring knyttes til et eksplicit fælles Fokus på opgaven - elevernes læringsudbytte. I den forbindelse bliver den fælles Forpligtelse på Forandring og forankring af organisatoriske læring af afgørende betydning. En Forandring og forankrings proces, hvor deltagernes Fagligt professionelle sprog skal centreres om læringsdrøftelser - med henblik på at undervisningen konstant har Fokus på øget læringsudbytte. (Albrechtsen, 2013; Bjerg & Staunæs, 2014.) Professionelle læringsfællesskaber: Deltagernes Fagligt professionelle sprog bliver hermed omdrejningspunktet for drøftelser af brugbare undervisningsforløb baseret på refleksioner over egne specifikke praksiserfaringer og generelle informationer hentet fra uddannelsesforskningen. (Rasmussen, Kruse & Holm, 2007; Albrechtsen, 2013.) HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 generelt arbejde med konkrete team-indikatorer? FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har påbegyndt et pilotprojekt, der kan give et billede af potentielle konkrete indikatorerne - tegn på vellykkede professionelle læringsfællesskaber. Pilotprojektets udgangspunkt er de tidligere omtalte skoleportrætter fra Kvalitetsrapport 2013 systematiseret ved Hjørring Kommunes indikatorer: - Fokus. - Forpligtelse. - Fagligt professionelt sprog. - Forandring. 1. kommunale teamindikatorer: Fokus: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har baseret arbejdet på følgende overordnede udfordring: Hvorledes kan vi understøtte de professionelle medarbejder- og leder fællesskaber - med særlig Fokus på at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. I relation til ovenstående overordnede udfordring har FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse udarbejdet følgende arbejdsspørgsmål med Fokus på opgaven - øget læringsudbytte: - Hvordan organiseres professionelle læringsfællesskaber, - så fokuseringen på opgaven fastholdes ved eventuelle teamdeltagerudskiftninger eksempelvis ved fokus på ledelse & tillid? - Hvorledes etableres professionelle læringsfællesskaber, hvor deltagerne bruger tiden på de rigtige opgaver? - Hvordan kan de professionelle læringsfællesskaber og de enkelte lærere understøtte elevernes læringsudbytte med særlig fokus på planlægning af undervisning? - Hvordan kan vi understøtte de professionelle læringsfællesskabers fokus på målstyret undervisning og feedback eksempelvis ved en ærlig opmærksomhed på vejlederne? FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har med ovenstående arbejdsspørgsmål et kompas, der skal bidrage til opstilling af tegn på om skoleområdet bevæger sig i retning af et teamsamarbejde kendetegnet ved professionelle leder og medarbejder læringsfællesskaber - med Fokus på opgaven. 41

42 2. kommunale teamindikator: Forpligtelse. FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse har centreret arbejdet om følgende overordnede udfordring: Hvorledes kan vi understøtte professionelle medarbejder- og leder fællesskaber med særlig fokus på at Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I det følgende opstilles arbejdsspørgsmål, som er udarbejdet af FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse. Arbejdsspørgsmålene er baseret på indikatorer/tegn på videreudvikling af professionelle læringsfællesskaber, - kendetegnet ved at deltagere er Forpligtet på opgaven: - Hvordan kan vi understøtte, at de gode erfaringer med professionelle læringsfællesskaber bliver delt på tværs af teams og skoler eksempelvis ved en fokusering på vejlederne? - Hvorledes kan vi fastholde et fælles ambitionsniveau og samtidig gives plads til de Højtydende professionelle læringsfællesskaber eksempelvis ved udvikling af teamredskaber? - Hvorledes kan leder- medarbejderteam bidrage til øget trivsel via samarbejde om opgaven? FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse angiver med ovenstående arbejdsspørgsmål et grundlag for en konkretisering af professionelle læringsfællesskabers fælles Forpligtelse baseret på tillid, trivslen og respekt for professionel viden og praksis. 3. kommunale teamindikator: Fagligt professionelt sprog. Hjørring Kommunes Skolepolitiske mål : Dels kræver det, at teamene er dygtige til i fællesskab at reflektere over og udvikle praksis, --. Følgende arbejdsspørgsmål er udarbejdet af FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse med henblik på opstilling af konkrete indikatorer/tegn på professionelle læringsfællesskabers Faglige refleksioner over opgaven: - Hvordan fremmes en professionelle læringsfællesskabskultur, hvor deltagerne anvender deres faglige sprog til drøftelse af indholdet eksempelvis ved en fokusering på videreudvikling af dialogredskabet? - Hvorledes kan leder- medarbejderobservationerne bidrage til videreudvikling af professionelle læringsfællesskaber? HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 specifikt arbejde med konkrete team-indikatorer? I det følgende to kortfattede eksempler på, hvorledes ovenstående indikatorerne er konkretiseret med tegn, - der gør det muligt at måle progressionen: (Robinson, 2015.) 2. kommunale teamindikator: Fælles Forpligtelse. - Hvordan kan vi understøtte, at de gode erfaringer med professionelle læringsfællesskaber bliver delt på tværs af teams og skoler eksempelvis ved en fokusering på vejlederne? FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse og Distriktslederteamet har opstillet følgende indikatorer/tegn på om de professionelle læringsfællesskaber bevæger sig i retning af fælles Forpligtelse: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: - Specialister arbejder på tværs af team. - Fagteam drøfter opgaver, mål og tiltag/aktiviteter på tværs af årgange og afdelinger med henblik på at skabe sammenhæng i elevernes skoleforløb. Distriktslederteamet: - Fælles Forpligtelse skal knyttet til arbejdsredskaber omhandlende Forventningsafstemning i forhold til opgave, mål, ambitionsniveau, osv. 42

43 HVORDAN vil kvalitetsrapport 2.0 bidrage til implementering af ovenstående konkrete indikatorer ved udvikling af en F-platform? Kommunernes Landsforening - Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0: Supplerende mål kan give plads til at profilere skolevæsenet netop i denne kommune og dermed sikre en særlig politisk platform i forhold til borgerne. Hjørring Kommunes: F-Platform: Ovenstående tilgang til professionelle læringsfællesskaber skal iværksættes via oprettelse af en dynamisk digital platform som grundlag for en tilgang til skoleområdet som et professionelt læringsfællesskab bestående af forvaltningen, distrikter og undervisningssteder. Med den dynamisk digital platform baseres den overordnede arbejdsramme for samarbejdet ved en systematisk anvendelse af de omtalte fire F er: - Fokus. - Forpligtelse. - Fagligt professionelt sprog. - Forandring. Den dynamisk digitale platform baseres på konkrete arbejdsredskaber - som bl.a. udfoldes og konkretiseres ved anvendelse af Elevcentreret skoleledelses fem dimensioner, der er udarbejdet af Viviane Robinson - en af førende internationale forskere inden for skoleledelse. - Ledelse af lærernes læring og udvikling. - Fastsættelse af mål og forventninger. - Sikring af høj kvalitet i undervisningen. - Strategisk ressourceanvendelse. - Sikring af et velordnet og trygt miljø. Forandring: Ledelsen skal direkte involveres i relation til medarbejdernes professionelle almen didaktiske, fagdidaktiske og fagfaglige kompetenceudvikling. (Albrechtsen, 2013; Robinson, Ledelse af lærernes læring og udvikling.) Fokus. Ledelsen og medarbejder skal samarbejde om udvælgelse af opgaver, fastsættes af troværdige mål og høj undervisningskvalitet ved etablering af tydelige sammenhæng mellem forventede mål/resultater og undervisningsmæssige tiltag/aktiviteter. (Robinson, Fastsættelse af mål og forventninger & Sikring af høj kvalitet i undervisningen.) Forpligtelse: Det kræver et velfungerende samarbejde mellem medarbejdere og ledere at få koordineret en fælles undervisningsmæssig ramme, som systematisk skal sikre at alle skolens elever tilbydes tilsvarende adgang til indhold i et trygt miljø - på tværs af årgange og afdelinger.(robinson, Sikring af et velordnet og trygt miljø.) Fundamentet for den fælles Forpligtelse er ledernes strategisk anvendelse af ressourcerne med henblik på at opgaver, mål og tiltag udvælges og varetages af medarbejdere med relevante kompetencer og tid. (Robinson, Strategisk ressourceanvendelse & Sikring af et velordnet og trygt miljø.) Fagligt professionelt sprog: Professionelle læringsfællesskaber baseret på Forandring, Fokus og Forpligtelse - kendetegnes ved et Fagligt professionelt sprog. (Albrechtsen, 2013.) Hermed fastholdes opmærksomheden ligeledes på det fortsatte arbejde med implementering af evalueringsog dialogredskabet (ECERS). For en ordens skyld skal det nævnes, at Skolepolitiske mål på side 10 eksplicit henviser til Viviane Robinsons tilgang til skoleledelse. Med andre ord er ovenstående en opfølgning på Skolepolitiske mål I det følgende uddybes, hvorledes skolevæsenets F-platform skal udformes som en værktøjskasse med konkrete samarbejdsredskaber. Værktøjskassens redskaber skal benyttes og videreudvikles af medarbejdere og ledere, på forvaltnings-, distrikts- og undervisningsstedniveau, der samlet udgør et fælles professionelle læringsfællesskab. F-platformen baseret på følgende tre dimensioner: - Værktøjskasse med fire rum. - Samarbejdsredskaber. Værktøjskassen: F-platformen består af en værktøjskasse med følgende fire rum: 1. rum: Fokus. Den digitale F-platformen centreres hermed om de professionelle læringsfællesskabers Fokus på de fælles opgaver - ved følgende tre fokusområder: - Fokus på: Opgaven. - Fokus på: Fastsættelse af mål og forventninger. - Fokus på: Høj kvalitet i undervisningen. For en ordens skyld skal det nævnes, at ovenstående fokuspunkter skal benyttes i rækkefølgen: 1A, 1B og 1C. 43

44 1A. Fokus på opgaven: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvorledes etableres professionelle læringsfællesskaber, hvor deltagerne bruger tiden på de rigtige opgaver? Eksempel på Fokus opgaven: - Skolepolitiske mål : Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan. - Strategi for pædagogisk praksis i Dagtilbud: Kreativitet og innovation. Supplerende indikatorer på professionelle læringsfællesskabs opgaver: Fælles Mål, inklusion, trivsel, osv. 1B. Fokus på fastsættelse af mål og forventninger: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvordan kan vi understøtte de professionelle læringsfællesskabers fokus på målstyret undervisning og feedback? Efter opgaverne er udvalgte skal der fastsættes troværdige og specifikke mål med fokus på eksplicitte forventninger til elevernes progression/resultater.(robinson, 2015.) Hvilket læringsudbytte forventer vi eleverne skal opnå? (Dufour & Marzano, 2011.) 1C. Fokus på sikring af høj kvalitet i undervisningen: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvordan kan de professionelle læringsfællesskaber og de enkelte lærere understøtte elevernes læringsudbytte med særlig fokus på planlægning af undervisning? Sandsynligheden for høj kvalitet i opgaveløsningen øges ved etablering af tydelige sammenhæng mellem elevernes erfaringer, de forventede mål/resultater og undervisningsmæssige tiltag/aktiviteter. (Robinson, 2015.) I relation til høj kvalitet i undervisning fastholdes fokus på alle undervisningens tre faser - planlægning, gennemførelse og evaluering. I den forbindelse skal evalueringsdelen i stor udstrækning være data-informeret og omhandle følgende spørgsmål: Hvordan ved vi om eleverne opnår det forventede læringsudbytte? Hvordan understøtter vi alle elevernes læringsproces? (Dufour & Marzano, 2011.) Supplerende indikatorer på professionelle læringsfællesskabers undervisningsmæssige tiltag/aktiviteter: Undervisningsledelse, undervisningsdifferentiering, vurdering AF og FOR læring, reflekterende spørgsmål, osv. 2. rum: Forpligtelse. Den digitale F-platformen har her fokus på videreudviklingen af professionelle læringsfællesskabers gensidige samarbejde ved følgende tre fokusområder: - Forpligtelse på opgaven ved: Tillid og viden. - Forpligtelse på opgaven ved: Sikring af et velordnet og trygt miljø. - Forpligtelse på opgaven ved: Strategisk ressourceanvendelse. 2A. Forpligtelse på opgaven ved Fokus på - tillid og viden. Eksempler på Forpligtelse angående videreudvikling af professionelle læringsfællesskaber med henblik på Fokus på opgaven/1.rum: - FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvorledes kan leder- medarbejderteam bidrage til øget trivsel via samarbejde om opgaven? - FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Fokus på mødeledelse baseret på tillid. 2B. Forpligtelse på opgaven ved Fokus på sikring af et velordnet og trygt miljø. FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvordan kan vi understøtte, at de gode erfaringer med professionelle læringsfællesskaber bliver delt på tværs af teams og skoler eksempelvis ved en fokusering på vejlederne? Det kræver et velfungerende samarbejde mellem medarbejdere og ledere at få koordineret en fælles undervisningsmæssig ramme, som systematisk skal sikre at alle skolens elever tilbydes tilsvarende adgang til indhold i et trygt miljø - på tværs af årgange og afdelinger.(robinson, 2015.) 2C. Forpligtelse på opgaven ved Fokus på strategisk ressourceanvendelse. Fundamentet for den fælles Forpligtelse er ledernes strategisk anvendelse af ressourcerne med henblik på at opgaver, mål og tiltag udvælges og varetages af medarbejdere med relevante kompetencer og tid. (Robinson, 2015.) 44

45 3. rum: Fagligt professionelt sprog. Eksempel på opmærksomheden på videreudvikling af et Fagligt professionelt sprog: - FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvorledes fremmes en teamkultur, hvor deltagerne anvender deres professionelle sprog til drøftelse af indholdet? 3A. Det Faglige professionelle sprog skal anvendes ved arbejde med redskaber knyttet til både rum 1 og 2: - Indikatorer på professionelle læringsfællesskabers Faglige professionelle sprog i forhold til 1. rum/fokus: Evaluerings- og dialogredskabet (ECERS), Fælles Mål, inklusion, trivsel, undervisningsledelse, undervisningsdifferentiering, vurdering AF og FOR læring. - Indikatorer på professionelle læringsfællesskabers Faglige professionelle sprog i forhold til 2. rum/forpligtelse: Professionelle læringsfællesskaber, forventningsafstemning, samarbejdsformer, fælles værdier og vision. 4. rum: Forandring. 4A. Ledelse af lærernes læring og udvikling. Den professionelle læringsdimension handler både om at vedligeholde/forankre nuværende anvendelige samarbejdsredskaber og udvikle/forandre samarbejdsredskaber. I relation til ovenstående er samarbejdet mellem de professionelle - medarbejderne og ledere - af afgørende betydning i forhold til elevernes læringsudbytte.(robinson, 2015.) Ledelsen skal derfor direkte involveres i relation til medarbejdernes fælles professionelle almen didaktiske, fagdidaktiske og fagfaglige udvikling (Albrechtsen, 2013; Robinson, 2015.) ved arbejde med bl.a. følgende spørgsmål: Hvordan kan fællesskabet bidrage til udvikling af den enkelte lærer? Hvorledes kan fællesskabet bedst muligt videreudvikles med henblik på at understøtte elevernes læring? (Dufour & Marzano, 2011.) Samarbejdsredskaber: FagligLederGruppe for pædagogisk udvikling og ledelse: Hvorledes kan vi fastholde et fælles ambitionsniveau og samtidig gives plads til de Højtydende professionelle læringsfællesskaber eksempelvis ved udvikling af teamredskaber? Værktøjskassens fire rum skal indeholde konkrete samarbejdsredskaber: - 1. rum/fokus: Eksempelvis samarbejdsredskaber der kan anvendes i forhold til Fælles Mål rum/forpligtelse: Eksempelvis samarbejdsredskaber der kan anvendes i relation til opbygning af tillid, vidensdeling, mødeledelse, og/eller variation mellem samarbejdsformer rum/fagligt professionelt sprog: Se eventuelt 3A rum/forandring: Eksempelvis eksempler på undervisningsstedernes konkrete eksperimenterende tilgang til teamorganisering. Deltagerne i de professionelle læringsfællesskaber skal som nævnt løbende anvende/forankre og udvikle/forandre samarbejdsredskaber ved medarbejdernes og ledernes daglige fælles Forpligtelse på fælles Fokus på elevernes læring og trivsel - baseret på et Fagligt professionelt sprog Publikation: 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde. - Bilag. 45

46 Litteraturliste: Thomas R. S. Albrechtsen. Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo Andy Hargreaves & Michael Fullan. Hvad er værd at kæmpe for i skolen. KLIM Jens Rasmussen, Sørens Kruse & Claus Holm. Viden om uddannelse. Hans Reitzels Forlag Kommunernes Landsforening. Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0. KL Richard Dufour & Robert J. Marzano. Leaders of learning. Solution Tree/Press. Sverre Moe. Systemisk konstruktivistisk pædagogik. Forlaget KLIM Viviane Robinson. Elevcentreret skoleledelse. Dafolo Skolepolitiske mål Unikke skoler i et fælles skolevæsen. Hjørring Kommune. Trude Slemmen. Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo Helle Bjerg og Dorthe Staunæs. Læringscentreret skoleledelse. Dafolo