Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
|
|
- Sebastian Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Rapportens relevans og målgruppe Undersøgelsen skal ses i lyset af, at der fra politisk side er en målsætning om at ændre søgemønstrene til de forskellige ungdomsuddannelser, således at en større andel af afgangseleverne fra folkeskolen fremover starter på en erhvervsuddannelse. Tidligere undersøgelser fra EVA (2011, 2013) har vist, at lærere i udskolingen spiller en vigtig rolle i forbindelse med deres elevers valg af ungdomsuddannelse. Det er dog ikke tidligere selvstændigt belyst, på hvilken måde lærernes rolle udmønter sig. Derfor stiller denne undersøgelse skarpt på, hvordan skolerne og særligt lærerne forbereder eleverne til at starte på en ungdomsuddannelse og indgår i dialog om deres valg. Rapporten henvender sig til lærere i udskolingen, skoleledere og UU-vejledere og andre med interesse i at få viden om og inspiration til arbejdet med at forberede elevers overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Resultater Undersøgelsen viser, at lærere i udskolingen vurderer, at undervisningen især forbereder eleverne til at påbegynde en gymnasial ungdomsuddannelse. I forbindelse med denne undersøgelse har EVA gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 8. og 9. klasse, og her svarer 60 % af lærerne, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til at starte på en almengymnasial ungdomsuddannelse. Kun 14 % af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Denne undersøgelse viser, at der er flere forskellige årsager til dette: Skolerne arbejder ikke målrettet med forberedelsen til videre uddannelse For det første viser EVA s undersøgelse, at de interviewede lærere på den ene side i høj grad er optaget af, at de skal gøre eleverne klar til at fortsætte i videre uddannelse, og derved også er optaget af at give eleverne de faglige og dannelsesmæssige kompetencer, som er væsentlige for at fortsætte i ungdomsuddannelse. På den anden side er spørgsmålet om, hvordan de arbejder med at forberede eleverne til videre uddannelse, også forbundet med en instinktiv usikkerhed om, hvorvidt de nu også gør dette i tilstrækkelig grad. Dette indikerer, at arbejdet med at forberede eleverne til videre uddannelse ligger som en implicit del af lærernes arbejde, som de ikke nødvendigvis har et særskilt fokus på. Undersøgelsen viser ligeledes, at skolelederne på tilsvarende vis kun i begrænset omfang har fokus på at igangsætte indsatser eller fælles praksisser vedrørende lærernes arbejde med at forberede til ungdomsuddannelse. Dette kan have den konsekvens, at lærerne kommer til at overse forberedelsen til især de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Strukturer i udskolingen opleves som barrierer for at gennemføre en undervisning, der forbereder til alle ungdomsuddannelser I de interviews, der er gennemført med lærere og ledere, peger de på en række strukturelle forhold i udskolingen som barrierer for at tilrettelægge en undervisning, der i højere grad forbereder SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE
2 til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. En udbredt holdning blandt de interviewede lærere og ledere er, at fagrækken i udskolingen, Fælles Mål i fagene samt de nationale test og prøveformerne begrænser deres muligheder for fx at tilrettelægge tværfaglige forløb med de praktiskmusiske fag og ikke i tilstrækkelig grad giver tid eller rum til at arbejde med fagenes indhold på måder, som giver anledning til fx praksis- eller anvendelsesorienterede forløb. Ligeledes er der lærere og ledere, som oplever, at afgangsprøverne og de nationale test på mange måder er styrende for de arbejdsformer, de finder mest relevante at benytte i undervisningen. Hvis afgangsprøverne i højere grad lagde op til fx at koble teori og praksis, ville dette også i højere grad afspejles i undervisningen, er vurderingen. Interviewene giver dog også eksempler på lærere, som mere fokuseret tilrettelægger undervisningsforløb og aktiviteter, som kan forberede eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser mere specifikt. Når lærerne beskriver de aktiviteter, som de ser, er med til mere målrettet at forberede eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er der typisk tale om mere afgrænsede forløb og ikke en integreret del af undervisningen. Kultur som barriere Lærerne vurderer, at det ikke alene handler om de strukturelle forhold, men også om kultur, vaner og manglende kompetencer, når de i deres undervisning kun i begrænset omfang forbereder til erhvervsuddannelserne. Nogle af de interviewede lærere forklarer, at det ikke har været en del af deres praksis at tænke i fx anvendelsesorienteret eller praksisorienteret undervisning, hvilket også betyder, at de kan savne inspiration til, hvordan de skal tilrettelægge sådanne forløb. Når lærerne i interviewene peger på både manglende tid, manglende rum og manglende kompetencer til at arbejde med fagene på måder, som fx inddrager praktisk-musiske fag eller lægger op til en højere grad af kobling mellem teori og praksis, er det relevant at kigge på de intentioner, der ligger i folkeskolereformen. Her er det intentionen, at man gennem fx den understøttende undervisning, den åbne skole og valgfag kan være med til at variere undervisningen i fagene og supplere boglige aktiviteter med fx praktiske elementer. På de deltagende skoler ser det dog ud til, at man i varierende omfang har nået at inddrage de forskellige elementer i reformen. Mens skolerne ser ud til at kunne se en række muligheder i åben skole og valgfag, ser understøttende undervisning ikke i samme grad ud til at blive brugt aktivt i det forberedende arbejde. Dette indikerer et behov for, at man på skolerne fortsat er optaget af, hvordan de forskellige elementer i reformen kan bringes i spil som en mulighed for at styrke en varieret undervisning i udskolingen, som også forbereder til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Lærernes kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er begrænset En del af forklaringen på, at undervisningen i udskolingen især forbereder til de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan også findes i lærernes begrænsede kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mens kendskabet til de gymnasiale ungdomsuddannelser er forholdsvist stort, er kendskabet til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser beskedent. Lærernes svar vidner imidlertid også om forskelle i kendskabet inden for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Besvarelserne viser, at 43 % af lærerne vurderer, at de har et stort kendskab til de almengymnasiale ungdomsuddannelser, og 25 %, at de har et stort kendskab til de erhvervsgymnasiale uddannelser, mens 12 % vurderer, at de har et stort kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og 7 % vurderer, at de har et stort kendskab til EUX. Ifølge lærerne har det begrænsede kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser betydning for deres muligheder for at forberede eleverne dertil. De oplever det som vanskeligt at forberede til noget, de ikke har et tilstrækkeligt kendskab til. Samtidig har lærernes begrænsede kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser betydning for den dialog, de har med eleverne om deres ungdomsuddannelsesvalg. Under interviewene hører vi, at flere skoler er bevidste om, at lærernes manglende kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er en udfor- SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE
3 dring, og derfor er optaget af at etablere samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelserne for bl.a. at styrke lærernes kendskab dertil. Til trods for det begrænsede kendskab til især de erhvervsrettede uddannelser ser størstedelen af lærerne det som deres opgave at vejlede eleverne i forbindelse med deres ungdomsuddannelsesvalg. Således svarer 81 % af lærerne i EVA s spørgeskemaundersøgelse, at de i høj eller nogen grad ser det som deres opgave. Interviewene med både lærerne og eleverne viser dog, at begge anser dialogen om uddannelsesvalget for at være forholdsvist begrænset. Lærernes måde at omtale forskellige ungdomsuddannelser på præger elevernes overvejelser over uddannelsesvalg Undersøgelsen viser, at lærerne er med til at præge elevernes valg på forskellige måder. Lærerne præger elevernes valg, i det omfang eleverne selv henvender sig for at få deres anbefalinger eller deres vurdering af, hvorvidt de kan klare sig på en given uddannelse. Disse dialoger oplever eleverne gennemgående som en væsentlig rettesnor. Undersøgelsen viser imidlertid også, at nogle elever oplever, at lærerne er med til at præge deres ungdomsuddannelsesvalg på mere indirekte måder, nemlig gennem deres måde at omtale henholdsvis de gymnasiale og de erhvervsrettede ungdomsuddannelser på i undervisningen. For det første oplever eleverne, at lærerne i deres undervisning bruger mere tid på at italesætte kravene på de gymnasiale uddannelser end kravene på de erhvervsrettede uddannelser. Denne forskel gør, at eleverne får et større kendskab til de gymnasiale end til de erhvervsrettede uddannelser. For det andet fortæller nogle elever, at de oplever, at lærerne har forskellige forventninger og stiller forskellige krav, alt efter hvilken ungdomsuddannelse man har planer om at starte på. Eleverne hører lærerne formulere sig på måder, hvor de fremhæver vigtigheden af fx gode karakterer og studiekompetencer, hvis man skal i gymnasiet. Dette efterlader nogle elever med et indtryk af, at faglighed og studiekompetencer er mindre væsentlige, hvis man skal starte på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dette bliver understøttet af spørgeskemaundersøgelsen, som viser, at lærerne baserer deres vejledning til henholdsvis de gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser på forskellige forhold. Med hensyn til lærernes vejledning til de gymnasiale ungdomsuddannelser er det mest udbredte svar, at de baserer deres vejledning på elevernes modenhed og dernæst på elevernes faglige niveau. Henholdsvis 86 % og 75 % svarer, at de i høj grad baserer deres vejledning på hvert af disse forhold, når de vejleder mod gymnasiale ungdomsuddannelser. Når det gælder vejledningen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, er det mest udbredte svar blandt lærerne derimod, at de baserer deres vejledning på elevernes interesser og dernæst på elevernes modenhed. 76 % af lærerne svarer, at de i høj grad baserer deres vejledning på elevernes interesser, mens 67 % svarer, at de i høj grad baserer deres vejledning på elevernes modenhed, når de vejleder mod erhvervsrettede ungdomsuddannelser. At lærerne vægter modenhed mindre, når de vejleder til erhvervsuddannelserne, er overraskende, set i lyset af at eleverne på en erhvervsuddannelse forholdsvist hurtigt skal ud og fungere på arbejdsmarkedet. Resultatet kan ses som et udtryk for lærernes begrænsede kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. For det tredje oplever nogle elever, at lærere ser det som en selvfølge, at fagligt dygtige elever skal starte på en gymnasial uddannelse, og således sjældent udfordrer disse elevers uddannelsesvalg. Fælles for de tre ovenstående måder, lærerne på forskellig vis italesætter krav og forventninger angående de forskellige ungdomsuddannelser på, er, at de er med til at skabe en hierarkisering af ungdomsuddannelserne. En mulig virkning af dette er, at det kan være med til at reproducere SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE
4 en kultur, hvor de gymnasiale uddannelser er den naturlige forlængelse af udskolingen, mens den erhvervsrettede ungdomsuddannelse bliver det ærgerlige andet-valg. Hvad kan styrke skolernes arbejde med at forberede til de forskellige ungdomsuddannelser? Vores undersøgelse giver samlet set anledning til at pege på måder, hvorpå skoler og lærere i højere grad kan arbejde mere systematisk og mere fokuseret med at forberede til de forskellige ungdomsuddannelser, herunder særligt at styrke arbejdet med at forberede til de erhvervsrettede uddannelser. Undersøgelsen indikerer, at der er et uudnyttet potentiale i nogle af folkeskolereformens elementer. Mens nogle af de deltagende skoler bruger åben skole og valgfag til at tilrettelægge undervisningsforløb i samarbejde med forskellige ungdomsuddannelser, er skolerne endnu ikke nået så langt med hensyn til at definere, hvordan understøttende undervisning kan bruges i arbejdet med at gøre den fagopdelte undervisning mere anvendelsesorienteret og praksisnær. Således kan den understøttende undervisning bruges til at overkomme nogle af de barrierer, lærerne peger på i undersøgelsen. Vores undersøgelse viser også, at der på skoleniveau er brug for mere dialog om og en klarere strategi for, hvordan arbejdet med at forberede elever til ungdomsuddannelserne skal foregå. Skolerne kan med fordel igangsætte en dialog om, hvordan man på skolen generelt og i udskolingen specifikt kan arbejde mere fokuseret med at forberede eleverne til overgangen til ungdomsuddannelse, og her have særligt blik for overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Undersøgelsen giver gode eksempler på, hvordan samarbejder med ungdomsuddannelser og erhvervsliv er en god måde at styrke både elevernes og lærernes kendskab til forskellige ungdomsuddannelser på. Sådanne samarbejder kan give eleverne viden om og indblik i de forskellige kulturer, arbejdsformer og krav, der er på forskellige ungdomsuddannelser, og kan bidrage til at give lærerne nyttig viden, som de kan bruge både med hensyn til undervisningens indhold og form og i deres dialog med eleverne om deres uddannelsesvalg. I undersøgelsen peger nogle lærere på, at de mangler kompetencer, metoder og viden til at kunne gennemføre undervisningsforløb, som er fx praksisorienterede eller anvendelsesorienterede, og som trækker på fx de praktisk-musiske fag. Her er det dog en central pointe, at den enkelte lærer ikke nødvendigvis behøver at besidde samtlige af disse kompetencer, men at man på skolerne kan være opmærksom på at få brugt de samlede kompetencer, der er på skolen, bedst. Datagrundlag Rapporten er baseret på en forundersøgelse med besøg på tre skoler, en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i 8. og 9. klasse, registerdata samt en kvalitativ undersøgelse af praksis blandt fire lærere på fire forskellige skoler. Forundersøgelsen har bidraget til at skærpe det overordnede fokus i undersøgelsen ved at få et indblik i, hvordan udskolingslærere fra de tre udvalgte skoler arbejder med at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet besvaret af i alt 666 lærere i 8. og 9. klasse, og har bidraget til at give et dækkende billede af, hvordan lærere arbejder med at forberede deres elever på ungdomsuddannelse, samt hvordan de ser deres egen rolle som vejledere i elevernes uddannelsesvalg. Til undersøgelsen har vi inddraget registerdata på institutionsniveau. Formålet med dette har dels været at udtrække skoler til spørgeskemaundersøgelsen, dels at koble registerdata til spørgeskemabesvarelserne for på denne måde at iagttage mulige sammenhænge mellem lærernes besvarelser og elevgrundlaget på de pågældende skoler. SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE
5 Formålet med den kvalitative undersøgelse har været at udfolde og give eksempler på, hvordan de udvalgte skoler og lærere forbereder eleverne til overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover har den kvalitative undersøgelse også haft til hensigt at belyse elevernes perspektiv på dette. SKOLERS ARBEJDE MED AT FORBEREDE ELEVER TIL UNGDOMSUDDANNELSE
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolers arbejde med at forberede elever til
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereVejle, den 29. oktober 2014
Vejle, den 29. oktober 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Emne: "Høringssvar kombineret ungdomsuddannelse" Produktionsskoleforeningens
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereNotat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg
3. december 2013 Notat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg Som opfølgning på analysen Unges valg og valgkompetencer og det medfølgende Redskab til refleksion over uddannelses-
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mere10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse
10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse Anden del af evalueringen af 10. klasse Evalueringsrapport 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Anden del af evalueringen af 10. klasse Evalueringsrapport 2012
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs merePrøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014
Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereSpørgsmål til projekterne ved startseminaret 05 09 12
Spørgsmål til projekterne ved startseminaret 0 09 12 Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering, 4. runde. Returnér svarene til Christine (cholm@ind.ku.dk) senest mandag den 8. oktober. Navn og institution
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læs mereKvindelige meningsdannere
2016 Kvindelige meningsdannere - for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk - med særlig fokus på kommunikation i fagbevægelsens demokrati- og på kongres. Baggrund: Fagbevægelsen og samfundet mangler
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Samfundsfag Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Forord 3 Evalueringen 3 Opgivelserne
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereNibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereAnsøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk
Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs meremålgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage
Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mere