Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro EB

2 Kvalitetsrapport 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (d) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. (b) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen (f) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i 9. klassesprøver (a) Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik (c) Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen(e) Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning (g) Inklusion (h) Skolebestyrelsernes udtalelse... 54

3 Kvalitetsrapport 2014 Side 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune er i gang med at udarbejde en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleskoleområdet som forventes klar til politisk behandling i Byrådet i marts Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapporten for 2014 er udarbejdet i det første skoleår efter indførslen af folkeskolereformen men som nævnt i indledningen før den politiske vedtagelse af Børne- og familiepolitikken. Den sammenfattende helhedsvurdering tager derfor alene udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Det drejer sig om: a. Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøvefag b. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse c. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik d. Resultater af nationale test i dansk og matematik e. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse f. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning g. Oplysninger om undervisningskompetence

4 Kvalitetsrapport 2014 Side 4 h. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. Der foreligger ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten resultater fra den obligatoriske trivselsmåling, idet denne først gennemføres senere. De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden. Resultatmål Skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune lever ikke fuldt og helt op til målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det samme gælder imidlertid eleverne på landsplan. Målt ud fra resultaterne i det seneste skoleår klarer eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune sig generelt tilfredsstillende, når der sammenlignes med eleverne på landsplan. Det gælder i særlig grad resultaterne i matematik. Det er også et mål, at andelen af de dygtigste elever skal stige år for år ligesom andelen af de svageste skal falde år for år. Kvalitetsrapporten indeholder resultater fra de nationale test for de sidste 5 skoleår. Der tegner sig dog ikke noget entydigt billede af udviklingen i denne periode. Indtil 2013 er testresultaterne alene opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Statistikken i afsnit 4.1 kan derfor heller ikke bruges til at udlede noget om, hvorvidt eleverne rent faktisk er blevet dygtigere i perioden. Med hensyn til de nationale test, det vil sige årlige test i faget matematik i 3. og 6. klasse samt årlige test i faget dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse, er det ikke tilladt at offentliggøre resultater for de enkelte skoler og klasser. Sammenfattende kan dog oplyses, at der både i dansk og matematik er stor spredning i resultaterne fra skole til skole og fra klasse til klasse.

5 Kvalitetsrapport 2014 Side 5 Det betyder, at enkelte skoler og enkelte klasser står over for store resultatmæssige udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger generelt lidt under gennemsnittet på landsplan. Det ser dog ud til, at karaktergennemsnittet i såvel alle bundne prøvefag, dansk og matematik nærmer sig landsgennemsnittet. Tager man højde for elevernes baggrundsforhold, dvs. køn, herkomst og forældrenes uddannelses- og indkomstforhold, klarer eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune sig generelt lidt bedre end eleverne på landsplan. Der er stor forskel på skolernes resultater. Målt på karaktergennemsnittet for alle bundne prøvefag over en treårig periode er der en enkel skole, som med stor statistisk sikkerhed ligger under sin socioøkonomiske reference, mens der er to, der ligger over. Kvalitetsrapporten indeholder en undersøgelse af, hvor stor en andel af eleverne, som opnår mindst 2 i både dansk og matematik i de sidste 3 år. Med undtagelse af skoleåret 2012/2013, hvor andelen med mindst 2 er klart mindre i Ringkøbing-Skjern Kommune, er andelen i Ringkøbing-Skjern Kommune på niveau med landsgennemsnittet. Gennemsnittet for kommunen dækker dog igen over store forskelle mellem skolerne. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes sammenfattende vurdering af det faglige niveau i skolerne, at resultaterne generelt står mål med resultaterne på landsplan, når der tages højde for elevernes baggrundsforhold. Målene med folkeskolereformen er dog langt fra indfriet. Der er ingen tvivl om, at der vil skulle arbejdes hårdt for at hæve det faglige niveau i de kommende år. Ser man på de enkelte skoler, er der store forskelle på elevernes faglige resultater. Forskellene er i enkelte tilfælde større, end man skulle forvente, når der tages højde for elevernes forskellige baggrundsforhold. Som følge heraf vil der blive indledt en dialog med en enkelt skole om mulighederne for støtte til at øge elevernes faglige resultater. Ringkøbing-Skjern Kommune mangler en del i at nå målet om fuld kompetencedækning i alle fag og på alle klassetrin i Det vurderes dog på baggrund af de initiativer, der er taget vedrørende efteruddannelse af lærerne, at målet vil kunne nås. Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,9 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en større andel end på

6 Kvalitetsrapport 2014 Side 6 landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Det er et vigtigt mål i Erhvervsuddannelses-reformen, at en større andel af de unge i fremtiden gennemfører en erhvervsuddannelse. Inklusionsmål Regeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for 2013 aftalt, at andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 % af det samlede antal elever i folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede i skoleåret 2013/2014 tæt på at nå målet, idet 95,6 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning. Dette resultat er nået, uden at der i skoleåret 2013/2014 er indgivet klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Ringkøbing-Skjern Kommune vil dog følge udviklingen nøje, da målet ikke blot er at rumme en større andel elever i den almene undervisning men også at alle elever skal trives og opleve sig som en del af fællesskabet Opsamling på eventuelle handlingsplaner Med skoler markeret med * i afsnit 5.1 i oversigten omkring socioøkonomiske referencer indleder afdelingen en tæt dialog med skolen om iværksættelse af en proces, hvis mål er en forbedret udnyttelse af elevernes læringspotentiale. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

7 Kvalitetsrapport 2014 Side 7 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Måltal for elever med gode resultater Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, hele landet

8 Kvalitetsrapport 2014 Side 8 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Måltal for de allerdygtigste elever Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet

9 Kvalitetsrapport 2014 Side 9 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet

10 Kvalitetsrapport 2014 Side 10 Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af de allerdygtigste elever beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Måltal for elever med dårlige resultater Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

11 Kvalitetsrapport 2014 Side 11 Andel elever med dårlige resultater i matematik, hele landet Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Klassetrin: 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger.

12 Kvalitetsrapport 2014 Side 12 Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Der er ikke kommunalt fastsatte mål og resultatmål i Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/ Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (d) Dansk, læsning I 2. klasse og 6. klasse i kategorien "God til at læse" opfylder Ringkøbing-Skjern Kommune allerede skolereformens målsætning. I 4. klasse og 8. klasse mangler Ringkøbing-Skjern Kommune en lille del i kategorien "God til at læse" for at opfylde skolereformens målsætning. Matematik

13 Kvalitetsrapport 2014 Side 13 I 3. klasse mangler Ringkøbing-Skjern Kommune en lille del i kategorien "God til at regne" for at opfylde skolereformens målsætning. I 6. klasse i kategorien "God til at regne opfylder Ringkøbing-Skjern Kommune allerede skolereformens målsætning Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der fra 2009/2010 og til 2013/2014 sket en positiv udvikling i resultaterne i dansk. Ses der alene på 2011/2012 til 2013/2014 er udviklingen den samme men på et højere niveau end i 2009/2010. Udviklingen i matematik viser samme billede som dansk. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. (b) Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference

14 Kvalitetsrapport 2014 Side 14 fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skole Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* 5,1 5,5-0,4 Hvide Sande Skole 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 7,0 6,5 0,5 Kirkeskolen 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 6,3 6,3 0,0 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,1 6,1 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 6,2 6,5-0,3 Spjald Skole 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 5,3 5,4-0,1 Tarm Skole 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 5,9 5,8 0,1 Tim Skole 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* 6,1 5,9 0,2 Videbæk Skole 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 6,8 6,4 0,4

15 Kvalitetsrapport 2014 Side 15 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2013/2014, 2012/2013, 2011/2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: 9. klasse Bundne prøvefag Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Markeret med * er skoler, hvis karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference. Med andre ord skoler, der præsterer karakterer, som ikke kan forklares med forældrenes sociale-, økonomiske- og uddannelsesmæssige baggrund. En markering med * betyder derfor, at skolens karakter er så meget bedre (fx 1,8*) eller dårligere (fx-1,4*), at det ikke skyldes statistisk signifikant. Hvor skoler markerer sig med signifikant negativ karakter (fx-1,4*), indleder afdelingen en tæt dialog med skolen om iværksættelse af en proces, hvis mål er en forbedret udnyttelse af elevernes læringspotentiale. Karaktergennemsnittet i Rinkøbing-Skjern Kommune i de bundne prøvefag for 9. klasse i 2013/2014 er på 6,6. Hvis karaktergennemsnittet kompenseres for socialøkonomiske referencer er den på 6,4. Det vil sige at karaktergennemsnittet i Ringkøbing-Skjern Kommuner således er 0,2 karakter højere end de socioøkonomiske referencer tilsiger. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference, Ringkøbing-Skjern, 3- års periode Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern

16 Kvalitetsrapport 2014 Side 16 Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 5,2 5,9-0,7* Hvide Sande Skole 6,8 6,3 0,5 Kirkeskolen 6,3 6,2 0,1 Ringkøbing Skole 6,7 6,2 0,5* 6,5 6,5 0,0 Spjald Skole 6,1 6,1 0,0 Tarm Skole 6,0 6,0 0,0 Tim Skole 7,1 6,3 0,8* Videbæk Skole 6,4 6,2 0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2011/ /2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag Lem Stationsskole Hovedinstitution: Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden).

17 Kvalitetsrapport 2014 Side 17 Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data, hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedrørende 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Der kan endnu ikke vises resultater af de obligatoriske trivselsmålinger, da data endnu ikke er tilgængelige. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen (f) Der har i skoleåret 2013/2014 ikke været indgivet klager til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

18 Kvalitetsrapport 2014 Side Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klassesprøver (a) Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. klasse har udviklet sig positivt fra 6,0 i 2011/2012 via 6,1 i 2012/2013 til 6,6 i skoleåret 2013/2014. Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i 2013/2014 ligger således minimalt under landsgennemsnittet inden, der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. Der ses en stor spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 5,6 til et gennemsnit på 7,4. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

19 Kvalitetsrapport 2014 Side 19 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Klasser for tosprogede elever, Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Privatister, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. klasse beskriver en positiv udvikling fra 6,1 i 2011/2012 via 6,1 i 2012/2013 til 6,5 i 2013/2014, hvor skolerne ligger minimalt under landsgennemsnittet. 4 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Der er en mindre spredning i skolernes karaktergennemsnit i dansk spændende fra 6,0 til 7,5. Afdelingen indleder dialog med de skoler, der har udfordringer på danskområdet.

20 Kvalitetsrapport 2014 Side 20 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Dansk Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. klasse beskriver en positiv udvikling fra 6,1 i 2011/2012 via 6,2 i 2012/2013 til 6,4 i 2013/2014, hvor skolerne ligger minimalt under landsgennemsnittet.

21 Kvalitetsrapport 2014 Side 21 5 af 9 skoler ligger over landsgennemsnittet. Der er således en stor spredning i skolernes karaktergennemsnit i matematik spændende fra 4,5 til 7,9, hvorfor afdelingen indleder dialog med de skoler, der har særligt store udfordringer på matematikområdet. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Institution: Alle Matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

22 Kvalitetsrapport 2014 Side 22 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring

23 Kvalitetsrapport 2014 Side 23 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Vestjysk - skole & opholdssted, Videbæk Skole

24 Kvalitetsrapport 2014 Side 24 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Klasser for tosprogede elever, Specialklasser Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Vestjysk - skole & opholdssted, Videbæk Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data

25 Kvalitetsrapport 2014 Side 25 Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik (c) Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne. der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit.

26 Kvalitetsrapport 2014 Side 26 90,2 % af eleverne ved skolerne i Ringkøbing Skjern Kommune, svarende til landsgennemsnittet, opnår i skoleåret 2013/2014 mindst karakteren 2 som gennemsnit i fagene dansk og matematik. Der er imidlertid stor spredning blandt skolerne. 5 af 9 skoler ligger på eller over gennemsnittet. 1 skole har opnået målsætningen 100 %. Spredningen giver anledning til afdelingens tætte dialog med skoler, der stadig er solidt udfordret i forhold til målsætningen. Kommune, tre skoleår Skjern Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.

27 Kvalitetsrapport 2014 Side 27 Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skoler Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Amagerskolen, Hvide Sande Skole, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Ringkøbing Skole, Spjald Skole, Tarm Skole, Tim Skole, Videbæk Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet.

28 Kvalitetsrapport 2014 Side 28 Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen (e) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse a) Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen

29 Kvalitetsrapport 2014 Side 29 Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags HF tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I 2012 er lidt flere unge i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt 9. eller 10. klasse i forhold til i Umiddelbart lyder 83,2 % måske af lidt sammenlignet med den 95 % målsætning, der ofte nævnes i medierne, men det skal pointeres, at ovenstående tal ikke er sammenlignelige hermed. 95%-målsætningen, som er regeringens mål, er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang forventes at ville uddanne sig i løbet af 25 år. Det seneste tal for Ringkøbing-Skjern Kommune er i den forbindelse (december 2014) 94,9 %. Som det fremgår ovenfor var der blandt afgangseleverne fra ,8 %, som ikke var påbegyndt en uddannelse. Disse tal dækker over unge, som fx er rejst til USA på udveksling et år, unge på produktionsskole, igang på VUC, på højskole/fri-/fagskole eller i arbejde. Blandt andet som en følge af Ungepakke II fra 2010 (fulgt op af Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet i 2014) er der kun ganske få afgangselever, som 9 måneder efter skolens afslutning ikke er i gang med en aktivitet, der på kort eller længere sigt har et uddannelsesformål. Undtagelser kan være handicappede unge, som ikke er i STU-tilbud, unge ramt af sygdom, misbrug, ondt i livet eller unge med så store sociale forhindringer, at det pt er for vanskeligt for dem at starte på eller holde fast i uddannelse.

30 Kvalitetsrapport 2014 Side 30 Tallet for afbrud er trods mange forskellige vejledningsinitiativer som fx erhvervspraktikker, ung-til-ung vejledning, præsentationskurser og brobygningstilbud fra folkeskole til ungdomsuddannelse stadig på 5 %. Det er vanskeligt at pege på en bestemt årsag hertil, men tre hovedårsager fremhæves i flere nationale undersøgelser: fravær, sygdom og for høje faglige krav. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen Skoleår: 2011/202 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder b) Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse

31 Kvalitetsrapport 2014 Side 31 Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I Ringkøbing-Skjern Kommune er der en udbredt tradition for at gå på efterskole i 10. klasse Dette afspejler sig i ovenstående graf, der viser, at under halvdelen af de elever, som forlader grundskolen efter 9. klasse går direkte i uddannelse. Andelen har dog være stigende. Det samme har tilgangen til det kommunale 10. klasse tilbud. Blandt forældre er der stadig en udpræget positiv holdning til 10. klasse som et godt modnings- og oplevelsesår, så trods uddannelsesparathed tøver mange unge og deres forældre stadig med at starte i uddannelse direkte efter 9. klasse. Trods den store efterskoletradition og flere i kommunal 10. klasse er Ringkøbing-Skjern Kommune dog en anelse foran landsgennemsnittet i forhold til at få eleverne til at gå hurtigere og mere direkte i uddannelse. Det kan skyldes en øget politisk og vejledningsmæssig fokus på ikke at bruge 10. klasse som et træde-vande-år. Stigningen i 9. klasse elever, der starter direkte i en ungdomsuddannelse, fordeler sig på både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tegner godt for opfyldelsen af de nye, politiske uddannelsesmål, der ikke længere går på 95 % af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men på, at 25 % af en årgang i 2020 vælger erhvervsuddannelse efter grundskolen. I 2025 er målet 30 %.

32 Kvalitetsrapport 2014 Side 32 Andel elever, der er er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn (2013) Note 1: Tal fra Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Den store gymnasiefrekvens, som kendes fra især de store byer og Østdanmark er aldrig slået helt igennem i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har hele tiden haft en stabil andel af unge, som har valgt en erhvervsuddannelse. Samlet set er andelen af unge, som vælger erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse endog steget fra 11,8 % i 2011 til 13,8 % i Denne stigning er sket inden de nye reformer på området, der blev udmøntet i februar 2014 i samlebekendtgørelsen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Stigningen er især sket blandt mænd, hvilket ikke er overraskende, da mange erhvervsuddannelser og specielt de erhvervsuddannelser, som tilbydes i Ringkøbing-Skjern Kommune er traditionelle mandefag. Det skal bemærkes, at EUX (kombinationen af erhvervsuddannelser og boglige fag på gymnasialt niveau) tæller med blandt erhvervsuddannelser. Endnu har vi ikke så mange unge i gang med EUX her i kommunen (pt én klasse med 12 elever på Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern), men det forventes, at denne uddannelsesmulighed vil betyde en stigning i tallet i de kommende år.

33 Kvalitetsrapport 2014 Side 33 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn Note 1: 2013: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. På skoleniveau viser der sig et blandet billede af elever, som søger direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. De store forskelle fra skole til skole kan variere fra år til år, men da det kan handle om få elever pr. skole vil det være forbundet med stor usikkerhed at opridse tendenser. Der kan på den enkelte skole være tale om én 9. klasse og af dem er halvdelen måske fortsat i 10. klasse. Så reelt kan fx 5 % være det samme som én elev, hvilket kan give store udsving fra år til år. De manglende tal for piger på Spjald og Lem Skole er netop et udtryk for de små tal, idet værdier med færre end 5 elever ikke vises. Ligesom karakterniveauet kan svinge fra år til år på en skole kan naturligvis også uddannelsesfrekvens og valg variere afhængig af gruppesammensætning, dominerende interesser i en årgang osv. Der vil skulle flere års sammenligning til for at give et retvisende billede på skoleniveau. c) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse

34 Kvalitetsrapport 2014 Side 34 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ovenstående graf viser et fald i antal unge, som 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det ser umiddelbart foruroligende ud, men stemmer ikke overens med de tal, som Ungdommens Uddannelsesvejledning selv ligger inde med. Ovenstående kan skyldes usikkerhed på registreringstidspunktet, idet det rammer kort efter studiestart og dermed mangler der sandsynligvis tilbagemeldinger fra nogle uddannelsesinstitutioner. Oplysningerne går via Ungedatabasen, som endnu ikke fungerer optimalt. Dette understreges af datakildens egen kommentar: Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Som det ses i næste graf er der en oplagt fejlkilde i registreringen af antal STU-elever, idet der fra 2010 til 2012 har været en lille stigning i kommunens antal af STU-elever, hvor der ifølge oplysningerne fra ministeriet slet ikke skulle forefindes STU-elever i kommunen i 2011 og 2012.

35 Kvalitetsrapport 2014 Side 35 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Ringkøbing-Skjern År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. køn, Ringkøbing-Skjern

36 Kvalitetsrapport 2014 Side 36 År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

37 Kvalitetsrapport 2014 Side 37 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringkøbing-Skjern År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ovenstående skoletal bygge på samme fejlkilder som nævnt ovenfor, og kan ikke tages som et udtryk for, at nogle af kommunens skoler har 100 % af eleverne i gang mens en anden kun har 66,7 % af afgangseleverne i gang med ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Naturligvis er der udsving fra skole til skole, men slet ikke i det forhold, som udtrykkes i Styrelsens data. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil følge op på, hvordan disse tal er fremkommet, og hvorfor billedet ikke er retvisende, så statistikkerne forhåbentlig i fremtiden kan blive mere anvendelige.

38 Kvalitetsrapport 2014 Side 38 Skoler, køn Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole og køn, Ringkøbing-Skjern År: 2012 Kommune: Ringkøbing-Skjern Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Særligt for Tim Skoles 9. kl. i 2012 gælder det, at det var en lille årgang med kun fire drenge i afgangsklassen. Derfor forsvinder alle drenge fra statistikken. Spjald Skoles 9. kl. i 2012 bestod af i alt 26 elever. I februar 2015 er de 22 af disse elever i gang med en ungdomsuddannelse iflg. det registreringssystem, som bruges af UU Ringkøbing-Skjern. Ud af disse 26 elever er kun 8 piger, hvilket gør, at ganske få hændelser kan få %-satsen for pigerne til at ændre sig. Og det lader til at være tilfældet, idet

39 Kvalitetsrapport 2014 Side 39 der i pigegruppen fra Spjald Skole på måletidspunktet for denne graf var flere af pigerne, som var enten sygemeldte, i gang med at skifte uddannelse eller på offentlig forsørgelse. Og netop omvalg og midlertidig sygdom kan gøre graferne misvisende. d) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Tallene viser et stabilt niveau over de sidste tre år, om end Ungdommens Uddannelsesvejlednings egne tal viser en lille stigning. Denne stigning afspejles også i de førnævnte 95 % målsætningstal og vil også på sigt når korrektioner for manglende tilbagemeldinger i forskellige databaser er på plads kunne ses i den andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Der arbejdes på forskellige vis med at hjælpe de unge med at holde fast i uddannelse og gennemføre en ungdomsuddannelse. På grundskoleniveau tilbyder UU-vejlederen pt vejledning i forhold til erhvervspraktikker, valg af præsentationskurser på ungdomsuddannelserne i 8. klasse, frivillig brobygning til ungdomsuddannelserne i 9. klasse og obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelserne (heraf minimum ét erhvervsrettet kursusforløb) i 10. klasse. Desuden vejledes grundskoleeleverne i forhold til selve valget af ungdomsuddannelse og tilmelding hertil i samarbejde med skolens lærere og naturligvis forældrene. Særlig vejledning og støtte tilbydes de ikke uddannelsesparate elever, der ikke umiddelbart vil kunne starte på en ungdomsuddannelse. Dette gælder fx elever i kommunens specialcentre, der har tilknyttet en UU-vejleder med særligt kendskab til dette område. Disse UU-vejledere arbejder også sammen med EGU-vejledere og STU-vejlederen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, så den enkelte elev ikke selv skal søge den specialiserede vejledning og støtte. Ungdommens Uddannelsesvejledning har endvidere et godt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne omkring overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser, hvor der erfaringsmæssigt kan være risiko for frafald. Der holdes således samtaler med forældre, den unge, den modtagende ungdomsuddannelsesinstitution og UU-vejlederen inden opstart, hvis UU-vejlederen skønner det nødvendigt, eller hvis der er vigtig viden, som den modtagende institution har behov for at få inden start. Det gælder fx i de tilfælde, hvor det nye uddannelsessted skal søge it-rygsæk eller anden specialpædagogisk støtte hjem fra Undervisningsministeriet inden uddannelsesstart. Endelig har UU til og med 2014 haft mulighed for at tilbyde mentorstøtte på to måder: 1) En frivillig mentor ordning, hvor mentor findes via UU-vejleder og aflønnes med kr./md. 2) I samarbejde med Sundhed og Omsorg, Beskæftigelse, Produktionsskolen samt de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner har UU haft to fuldtidsansatte mentorer, som har arbejdet opsøgende i forhold til særligt udsatte unge.

40 Kvalitetsrapport 2014 Side 40 Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Årgang: 2011, 2012, 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kommune, køn Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Ringkøbing-Skjern

41 Kvalitetsrapport 2014 Side 41 Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kommune, ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, Ringkøbing-Skjern

42 Kvalitetsrapport 2014 Side 42 Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kommune, køn, ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn, Ringkøbing-Skjern

43 Kvalitetsrapport 2014 Side 43 Årgang: 2013 Kommune: Ringkøbing-Skjern Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.

44 Kvalitetsrapport 2014 Side 44 Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset, hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via HF-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen Kompetencedækning (g) Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22.

45 Kvalitetsrapport 2014 Side 45 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået en aftale med VIA Univercity College omkring særlig tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 startet hold i kristendom, engelsk, og dansk og matematik klasse. I skoleåret 2015/2016 tilføjes natur/teknik. Der er udarbejdet en plan så de øvrige fag, over en årrække, vil blive tilbudt som forløb. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2013/2014 ligger meget uens. Dette skyldes, at der i 2014 ikke er indberettet ud fra samme grundlag. Det er besluttet, at der til indberetningen i 2015 tages udgangspunkt i den vurderingsmodel som KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening har udsendt. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår

46 Kvalitetsrapport 2014 Side 46 Skoleår: 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: Ringkøbing-Skjern Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ringkøbing-Skjern

47 Kvalitetsrapport 2014 Side 47

48 Kvalitetsrapport 2014 Side 48 Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Institution: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2013/2014 Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse