Videnskabsteori og etik for fysikstuderende Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kursusforløb Forår 2008

Transkript

1 Videnskabsteori og etik for fysikstuderende Det Naturvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Kursusforløb Forår 2008 Mandag, den 21. april 2008 (Kursusuge 1) forelæsning: Antikkens geocentriske, eller ptolemæiske, verdensbillede verdensbillede, var herskende i 1500 år og blev omkring år 1600 erstattet af det heliocentriske, eller kopernikanske, verdensbillede. Isaac Newton udgav i 1687 sin bog Principia, der blev grundlaget for de følgende mange hundrede års udvikling af den klassiske fysik, der igen omkring år 1900 blev modificeret af Einsteins specielle relativitetsteori. Andre eksempler på videnskabelige revolutioner er Lavoisiers kemiske revolution (1789), Charles Darwins evolutionslære (1859) og Bohrs teori for brintatomet (1913). Jeg indleder kursusforløbet med disse videnskabshistoriske eksempler, fordi vi da har et materiale at holde os til, når vi den følgende onsdag skal eksemplificere en konkret videnskabsteoretisk position. Onsdag, den 23. april 2008 (Kursusuge 1) forelæsning: Thomas Kuhn har i sin bog The Structure of Scientific Revolutions givet et filosofisk og sociologisk bud på, hvorledes man kan forstå disse revolutionerende brud i videnskabernes udvikling. I forelæsningen gennemgås Kuhns teori forelæsning: Introduktion til kurset. Orientering om arbejdet på øvelseshold, afleveringsopgaver og mundtlig eksamen øvelser: Gennemgang af kursusforløb samt uddelegering af opgaver til hver enkelt deltager. Da alle skal holde et oplæg i øvelsestimerne i løbet af kursusforløbet, skal der fremlægges 4 oplæg i hver af de følgende øvelsestimer. Du bedes have læst følgende på forhånd: Tekst 1: Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader. Information, 26. juni 1996.

2 Tekst 2: Christian Kongsted, Når videnskaben bliver politisk. Berlingske Tidende, 10. september Tekst 3: Hanne Andersen og Jan Faye: Thomas S. Kuhn. Arven efter Kuhn. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, pp Mandag, den 28. april 2008 (Kursusuge 2) forelæsning: Klassisk videnskabsteori: Rationalisme, empirisme og positivisme er de klassiske positioner, der søger at forankre naturvidenskaberne på et grundlag af sikker viden. Positionerne illustreres med Isaac Newton s beskrivelse af og bevis for den universelle gravitationslov eller massetiltrækningsloven. Onsdag, den 30. april 2008 (Kursusuge 2) forelæsning: Karl Poppers falsifikationsteori er et opgør med de klassiske positioner og blev fremsat i bogen Logik der Forschung i 1934, men blev først rigtigt kendt i bredere kredse, da den blev oversat til engelsk i 1959 som The Logic of Scientific Discovery : Øvelser: 4 oplæg vedrørende rationalisme, empirisme, normalvidenskab. Tekst 4: A.F.Chalmers: Induktivisme: Videnskabelig erkendelse er udledt af erfaringen, & Iagttagelsers teoriafhængighed. Hvad er videnskab? København: Gyldendal, 1976, pp ; Tekst 5: Thomas S. Kuhn: Videnskabens revolutioner. København: Fremad, Kapitel 2, 3, 4, 5. Tekst 6: Karl R. Popper: Videnskaben: Gisninger og gendrivelse. Kritisk rationalisme. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, 1996, pp Tekst 7: Michael Ruse: Darwinism as Religion: Are the Creationists Right? Theology and Science. Issues for Future Dialogue. Edited by Helge Kragh. Århus: University of Aarhus, 2007, pp Tekst 8: Michael Ruse: Karl Popper and Thomas Kuhn. Two Theories of Science. Mystery of Mysteries. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 1999, pp

3 Alle emnerne er behandlet i Helge Kragh: Naturerkendelse og videnskabsteori. De uorganiske videnskabers filosofi og historie. Aarhus. Aarhus Universitetsforlag. Kapitel II. Et eksempel på en videnskabelig revolution finder man i bogens kapitel IV.1. Flogiston og kemisk revolution. Mandag, den 5. maj 2008 (Kursusuge 3) forelæsning: Naturlove og eksperimenter illustreret med Robert Boyle s vacuumpumpe, Ole Rømers måling af lysets hastighed og hans forsøg på at bestemme en fiksstjerneparallakse, Plancks teori for hulrumsstrålingen og Bohrs teori for brintatomet. Eksemplerne vurderes i lyset af de videnskabsteoretiske positioner vi har gennemgået. Onsdag, den 7. maj 2008 (Kursusuge 3) forelæsning: Imre Lakatos teori om forskningsprogrammer er en syntese af Poppers og Kuhns positioner, men den kan også bruges til at forstå matematikkens udvikling og til en diskussion af f.eks. bevisets rolle i matematiske deduktioner øvelser: 4 oplæg vedrørende eksperimenter. I grundbogen Helge Kragh, op.cit. finder man diskussioner af eksperiment og observation i kapitel III.1. I samme bog finder man en diskussion af love og lovmæssigheder i kapitel III.2. I samme bog finder man en diskussion af forklaringer og forudsigelser i kapitel III.3. Tekst 9: Karl Popper: Den naturlige selektion og de mentale processers udvikling. Naturvidenskab og Livssyn. Redigeret af Niels Henrik Gregersen. København: Munksgaard, 1992, pp Tekst 10: Kurt Møller Pedersen: Træk af Lakatos videnskabsfilosofi. Bidrag til videnskabshistoriens teori. Redaktion Helge Kragh. København: Akademisk Forlag, 1982, pp Mandag, den 19. maj 2008 (Kursusuge 4) forelæsning: Videnskab og religion, hvor der lægges vægt på de erkendelsesteoretiske forskelle mellem naturvidenskab og religion. Har Einstein ret, når han skriver: Videnskab uden religion er lam, mens religion uden videnskab er blind.

4 Onsdag, den 21. maj 2008 (Kursusuge 4) forelæsning: Sociale og etiske aspekter ved naturvidenskaberne. Gæsteforelæsning ved cand. mag. Louis Klostergaard, Institut for Videnskabsstudier øvelser: 4 oplæg om naturvidenskab, religion og etik. Tekst 11: Nicolaus Kopernikus: Om Himmelsfærernes Omløb i Seks Bøger. Omkring Kopernikus. De tidligste skrifter om det kopernikanske verdensbillede. Ved Helge Kragh. Århus: Steno Museets Venner. 2005, pp Tekst 12: William Paley: Natural Theology. Philosophy of Biology. Edited by Michael Ruse. New York: Prometheus Books, pp Tekst 13: Justus Hartnack: Etik. Filosofiske problemer. København: C.A.Reitzel. 1997, pp Tekst 14: Niels Bohr: Open Letter to the United Nations. Niels Bohr Collected Works. Volume 11. Edited by Finn Aaserud. Amsterdam: Elsevier. 2005, pp Tekst 15: Werner Heisenberg: Om forskerens ansvar. Del og helhed. København: Thaning & Appel. 1969, pp Tekst 16: Vagn Lundsgaard Hansen: God adfærd i videnskaberne. Årsberetning 2005 fra Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed. I grundbogen af Helge Kragh, op.cit., finder man diskussioner af naturvidenskabernes sociale, etiske og religiøse aspekter i kapitel V.5. og V.6. Mandag, den 26. maj 2008 (Kursusuge 5) forelæsning om teknologi og videnskab ved institutleder Keld Nielsen, Institut for Videnskabsstudier. Forelæsningen vil handle om, hvordan de tidligere næsten adskilte menneskelige aktiviteter, teknologi og naturvidenskab, begyndte at vekselvirke omkring midten af 1800 tallet, og hvordan denne vekselvirkning lagde grunden til udviklingen af moderne teknologi. I forelæsningen vil jeg komme ind på emner som: Videnskabeliggørelsen af den kemiske industri, standardisering, de vestlige samfunds elektrificering, scientific management og forholdet mellem naturvidenskab og forskning, eksemplificeret ved atombombens udvikling.

5 Onsdag, den 28. maj 2008 (Kursusuge 5) forelæsning: Forskning, teknologi og patenter øvelser. 4 oplæg om teknologi og naturvidenskab. Tekst 17: Georg Meyer.Thurow: The Industrialization of Invention: A Case Study from the German Chemical Industry. ISIS, 73, 1982, pp Tekst 18: George Wise: Science and Technology. OSIRIS, 2 nd series, vol. 1, 1985, pp Tekst 19: Vannevar Bush: Science The Endless Frontier. Juli Tekst 20: Everett Mendelsohn: Science, Scientists, and the Military. Science in the Twentieth Century. Eds. John Krige & Dominique Pestre. Amsterdam: Harwood Academic Publishers, 1997, pp Mandag, den 2. juni 2008 (Kursusuge 6) forelæsning om universiteternes historie. Onsdag, den 4. juni 2008 (kursusuge 6) forelæsning om Niels Bohr Institutets historie og kvanteteoriens tilblivelse ved forskningsadjunkt Anja Skaar Jacobsen, ph.d øvelser. 4 oplæg om universiteternes historie. Tekst 21: Immanuel Kant: Fakulteternes strid. Ideer om et universitet. Redigeret af Jens Erik Kristensen, Kim Elstrøm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Sørensen og Henrik Sørensen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2007, pp Tekst 22: Wilhelm von Humboldt: Om den indre og ydre organisation af de højere videnskabelige læreanstalter i Berlin (1809). Ideer om et universitet. Redigeret af Jens Erik Kristensen, Kim Elstrøm, Jens Viggo Nielsen, Mads Pedersen, Bjarne Vind Sørensen og Henrik Sørensen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2007, pp Tekst 23: Abraham Pais: Niels Bohr og hans tid i fysik, filosofi og samfundet. København: Spektrum, 1994, pp

6 Tekst 24: Mikkel Willum Johansen: Fra faktura til forskning. Weekendavisen, 2. marts Mandag, den 9, juni 2008 (kursusuge 7) forelæsning over matematik og naturvidenskab. Onsdag, den 11. juni 2008 (kursusuge 7) forelæsning: Videnskabsteori og fysik: Kontroverser og/eller gensidigt frugtbart samarbejde? Evaluering af kurset øvelser Tekst 25: Arthur Jaffe and Frank Quinn: Theoretical Mathematics : Toward a Cultural Synthesis of Mathematics and Theoretical Physics. Bulletin of the American Mathematical Society, 30, 1994, pp Tekst 26: Arthur Jaffe and Frank Quinn: Response to Comments on Theoretical Mathematics. Bulletin of the American Mathematical Society, 30, 1994, pp Tekst 27: Michael Atiyah et al.: Response to Mathematical Mathematics Toward a Cultural Synthesis of Mathematics and Theoretical Physics, by Jaffe and F. Quin. Bulletin of the American Mathematical Society, 30, 1994, pp Tekst 28: Eugene Wigner: The Unreasonable Effectiveness of Mathematics in the Natural Sciences. Communications in Pure and Applied Mathematics, 13, Tekst 29: Philip J. Davis & Reuben Herch: The Formalist Philosophy of Mathematics. The Mathematical Experience. Boston: The Harvester Press. 1981, pp Tekst 30: Philip J. Davis & Reuben Herch: Lakatos and the Pholosophy of Dubitability. The Mathematical Experience. Boston: The Harvester Press. 1981, pp Mandag, den 16. juni 2008!!! Kl : Sidste frist for aflevering af den skriftlige opgave!!! Tirsdag, den 24. juni 2008 kl. 8 17: Mundtlig eksamen

7 Onsdag, den 25. juni 2008 kl. 8 17: Mundtlig eksamen Torsdag, den 26. juni 2008 kl. 8 17: Mundtlig eksamen Fredag, den 27. juni 2008 kl. 8 17: Mundtlig eksamen Ved den mundtlige eksamen eksamineres 3 studerende i timen inkl. bedømmelse og karaktergivning. Der gives karakterer efter 7 trins skalaen af eksaminator og censor.