Datalogiens Videnskabsteori 2009 Ugeseddel kursusuge #1

Transkript

1 Datalogiens Videnskabsteori 2009 Ugeseddel kursusuge #1 Henrik Kragh Sørensen 8. april 2009 AULA & hold-tilmelding Alle deltagere opfordres til at tilmelde sig AULA-systemet, Efter registrering kan man tilmelde sig kurset ved at finde frem til FVTDAT09 under Naturvidenskab / Videnskabshistorie og -formidling. Når man tilmelder sig kurset bedes man også tilmelde sig sit hold. Forelæsningsnoter og notesæt Forelæsningsnoterne fra forelæsningen 7. april er udkommet på AULA. På forelæsningsnoterne er givet en del information om kursets formål og formalia. Der udgives løbende et notesæt Textbook-FVTDAT09.pdf Sørensen (2009), som findes på AULA, og som er pensum. Kommentarer og rettelser til notesættet er meget velkomne og i alles interesse. Der er oprettet et diskussionsforum på AULA til formålet. Husk gerne at angive CVS-nummer ved rettelser og kommentarer. Kompendium Kursets kompendium er til salg fra Stakbogladen ved Vandrehallen på Institut for Matematiske Fag. I forhold kompendiet er kursusugerne 5 og 6 byttet om (se nedenstående kursusplan samt TekstIntroduktioner.pdf). Deltageroplæg Ved øvelserne 15., 17. og 20. april skal deltageroplæggene fordeles. Læs derfor tekstintroduktionerne grundigt igennem, således at du kan melde dig på et oplæg ved øvelserne. 1

2 2 Kursusuge 1: Resumé af forelæsningerne Der skal på begge mandagsholdene findes en erstatningsøvelse i løbet af kvarteret. Formålet med deltageroplæggene er at præsentere, analysere og diskutere de udvalgte tekster. Til hvert deltageroplæg påtegnes en gruppe på 2 studerende, som er ansvarlige for at introducere teksten samt starte og styre en diskussion af den. Vejledende spørgsmål til teksterne kan findes i filen TekstIntroduktioner.pdf på AULA. Mere information om oplægsformen kan findes i filen HoldeOplaeg.pdf på AULA. Aktiv deltagelse En del af det obligatoriske program udgøres af aktiv deltagelse, dvs. et fremmøde til og deltagelse i øvelserne på mindst 80%. Desuden skal der foreligge en godkendt præsentation og en godkendt synopsis. Synopser De ansvarlige for deltageroplægene skal forud have godkendt deres synopser formalia er beskrevet på forelæsningsnoterne og i filen SkriveSynopsis.pdf på AULA og vil også blive diskuteret ved øvelserne i kursusuge 1. Ved øvelserne vil man også med fordel kunne diskutere sproglig fremstilling på baggrund af noterne fra forelæsning #1. Man kan også skele til teksten SynopsisPerelman.pdf, som er en ikke-perfekt synopsis skrevet med det formål at diskutere synopsis-formen. Holdbytte Hvis du ønsker at bytte hold, er det vigtigt, at du henvender dig til din nye instruktor hurtigst muligt, således at planlægningen kan komme til at gå op. Det bedste er at finde en at bytte hold med. Kursusuge 1: Resumé af forelæsningerne Ved forelæsningerne den 7. april blev kursets formål og indhold kort præsenteret. Underviseren introducerede sig selv og undervisningsformen. Efter kort at have introduceret de enkelte ugers temaer og deres indbyrdes relationer (se kursusplanen herunder), gik forelæsningen over til en diskussion af case studier angående professionel etik. Dernæst indgik deltagerne i en brainstorm og beskrivelse og afgrænsning af datalogi som fag. Forskellige måder at karakterisere videnskab på blev kort præsenteret forud for øvelserne.

3 Kursusuge 1: Øvelserne 3 De viste slides fra forelæsningen ligger tilgængeligt på AULA. Kursusuge 1: Øvelserne Ved øvelserne 15., 17. og 20. april skal følgende spørgsmål diskuteres i holdenes plenum 1) Hvordan karakteriseres datalogi? 2) Hvad er videnskab? 3) Er datalogi videnskab? De stillede vejledende spørgsmål til de relevante tekster kan findes i filen TekstIntroduktioner.pdf på AULA. Brug gerne kræfter på at fordøje og diskutere Kragh (2003), især ss og ss , da denne også vil gå igen senere. Brug dernæst en nogle kræfter på at sammenholde Hansen og Johansen (2007) med de i Kragh (2003) fremsatte karakteristikker af videnskab. Brug endelig diskussionerne ved forelæsningen 7. april samt uddrag af teksterne Wing (2006); Denning (2005, 2007) til at diskutere, i hvilket omfang datalogi passer i disse karakteristikker ud fra forskellige fokuseringer af datalogifaget. Kursusuge 2: Forelæsninger, materiale og spørgsmål I kursusuge 2 skal vi diskutere reduktionisme og modellering i datalogien. Ved forelæsningen den 21. april vil dette blive sat ind i en videnskabsteoretisk ramme, som muliggør en diskussion i forhold til datalogifaget. Ved øvelserne skal de første deltageroplæg holdes. Det er vigtigt, at disse oplæg er velforberedte læs derfor teksterne og tænk meget i, hvordan I får præsenteret dem og startet og styret en diskussion. Vejledende spørgsmål kan findes i filen TekstIntroduktioner.pdf på AULA. Forelæsningen den 21. april vil omhandle Modellering og reduktionisme. De tilhørende øvelsesgange vil behandle cases: Videnskabens fremskridt: Lohsee (1993); Andersen (2003). Modellering af AI: Strom og Darden (1996); Johansen (2003). Kursets planlægning Undervisningsgang Indhold & cases

4 4 Kursets planlægning Introduktion: Hvad er datalogi? Kurset, undervisningsformen og underviseren præsenteres. Åbnenede case. Videnskabeligheder; videnskab, teknologi, håndværk, kunst eller profession? Faglighed inducerer etik. Datalogi i andre videnskaber. Case(s): Åbningsdiskussion: Hvad er datalogi?: Wing (2006). Hvad er videnskab?: Kragh (2003). Er datalogi en videnskab?: Denning (2005, 2007); Bond (2005); Hansen og Johansen (2007) Modellering og reduktionisme Verden for sig og verden for os. Modellering og paradigmer. Forskningsprogrammer. Modellering inducerer model. Forbindelser til dsa. Sprog - naturlige og formelle. Hardware og software. Abstraktion. Forskellige opfattelser af datalogiens materielle kerne; paradigmer igen: stak-computere, funktionelle sprog, OOP, kvante-computere. Modellering af intelligens, ekspertsystemer, neurale netværk. Case(s): Videnskabens fremskridt: Lohsee (1993); Andersen (2003). Modellering af AI: Strom og Darden (1996); Johansen (2003) Teoretisk datalogi eller anvendt matematik? Matematisk tilgang til datalogi-faget. Beregnelighed og kompleksitet. Formelle metoder i datalogien. Datalogi i matematik. Datalogi er meget andet end matematik. Case(s): Software som videnskab: Mahoney (2001). Formelle metoder i datalogien: Bowen og Hinchey (1995, 2006) Datalogiens historie og den akademiske verden Datalogiens og computerens historie. Datalogi i Danmark; merkantalistiske og nationalistiske argumenter. Computere, datalogi og samfundsudvikling. Datalogiske institutioner. De første (danske) dataloger. Dansk datalogisk identitet? Case(s): Datamatisering : Ensmenger (2003). Dansk datalogi mellem private og offentlige institutioner: Klüver (1999).

5 Kursets planlægning Datalogi og etik Filosofisk etik: positioner og argumenter. Anvendelsesetik og teknologietik; den lineære model. Kryptering og privatlivets fred. Copyright og intellektuelle rettigheder. Fremmedgørelse og dehumaniseret virkelighed. Forbindelse tilbage til professionsetik. Case(s): Etiske diskussioner i relation til datalogi: Johnson (2001). Etik og open source software: Raymond (2000); Cross (2006) Datalogi som profession Undervisning og uddannelse i datalogi. Samarbejdsformer og fagligheder. Entrepreneurship. Design. Etiske og moralske forpligtelser og normer? Whistle-blowing. Case(s): Professionelle etikker: Anderson et al. (1993); Berenbach og Broy (2009). Professionalisering og ekspertstatus: Slayton (2003) Computersimulation og datalogiens rolle i andre videnskaber Datalogiens betydning i andre videnskaber. Videnskabens infrastruktur. Afslutning og opsummering. Opsummering på cases. Eksamensforberedelse. Case(s): Computersimulationer som eksperimenter: Küppers et al. (2006). En etik-case: Therac-25: Leveson og Turner (1993). Litteratur Andersen, H. (2003, maj). Videnskabelige revolutioner. Aktuel Naturvidenskab (2), Anderson, R. E., D. G. Johnson, D. Gotterbarn og J. Perrolle (1993, februar). Using the new ACM code of ethics in decision making. Communications of the ACM 36(2), Berenbach, B. og M. Broy (2009, januar). Professional and ethical dilemmas in software engineering. IEEE Computer 42(1), Bond, G. W. (2005, august). Software as art. Communications of the ACM 48(8), Bowen, J. P. og M. G. Hinchey (1995, april). Ten commandments of formal methods. IEEE Computer 28(4), Bowen, J. P. og M. G. Hinchey (2006, januar). Ten commandments of formal methods: Ten years later. IEEE Computer 39(1), Cross, T. (2006, juni). Academic freedom and the hacker ethic. Communications of the ACM 49(6),

6 6 Kursets planlægning Denning, P. J. (2005, april). Is computer science science? Communications of the ACM 48(4), Denning, P. J. (2007, juli). Computing is a natural science. Communications of the ACM 50(7), Ensmenger, N. L. (2003). Letting the computer boys take over: Technology and the politics of organizational transformation. International Review of Social History (IRSH) 48(Supplement 11), Hansen, T. B. og M. W. Johansen (2007, maj). Post-akademisk videnskab. Aktuel Naturvidenskab (2), Johansen, M. W. (2003). At tænke eller ikke at tænke. Aktuel Naturvidenskab (2), Johnson, D. G. (2001). Philosophical ethics. I Computer Ethics (3. udg.)., kapitel 2, pp Upper Saddle River (NJ): Prentice Hall. Klüver, P. V. (1999). From research institute to computer company: Regnecentralen IEEE Annals of the History of Computing 21(2), Kragh, H. (2003). Hvad er videnskab? I Universitet og Videnskab. Universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik, kapitel 3, pp København: Hans Reitzels Forlag. Küppers, G., J. Lenhard og T. Shinn (2006). Computer simulation: Practice, epistemology, and social dynamics. I J. Lenhard, G. Küppers og T. Shinn (red.), Simulation: Pragmatic Construction of Reality, bind 25 af Sociology of the Sciences Yearbook, kapitel 1, pp Dordrecht: Springer. Leveson, N. G. og C. S. Turner (1993, juli). An investigation of the Therac-25 accidents. Computer 26(7), Lohsee, J. (1993). Theories of scientific progress. I A Historical Introduction to the Philosophy of Science, kapitel 14, pp Oxford & New York: Oxford University Press. Mahoney, M. S. (2001). Software as science science as software. I U. Hashagen, R. Keil-Slawik og A. Norberg (red.), History of Computing: Software Issues, pp Berlin etc.: Springer. International Conference on the History of Computing, ICHC April 5 7, 2000, Heinz Nixdorf MuseumsForum, Paderborn, Germany. Raymond, E. S. (2000). Katedralen og basaren. Oversat af P. Makholm og D. Axel. checked 2007/03/21. Slayton, R. (2003). Speaking as scientists: Computer professionals in the Star Wars debate. History and Technology 19(4), Strom, J. D. og L. Darden (1996). Is artificial intelligence a degenerating program?: A review of Hubert Dreyfus What Computers Still Can t Do. Artificial Intelligence 80(1), Sørensen, H. K. (2009, april). Noter til datalogiens videnskabsteori Til brug for undervisningen i kurset Datalogiens Videnskabsteori, Aarhus Universitet, Version 1.6, 7. april Wing, J. M. (2006, marts). Computational thinking. Communications of the ACM 49(3), Henrik Kragh Sørensen