Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Transkript

1 Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 Ankestyrelsen er øverste myndighed og klageinstans på det sociale område. Deres afgørelser er toneangivende for, hvordan kommunerne skal praktisere beskæftigelses- og sociallovens regler, og de tager udelukkende sager op, som er af principiel betydning for praksis. På det sociale område er Det Sociale Nævn første klageinstans i sager, hvor borgerne anker over myndighedsbeslutninger, truffet af kommunen. Både borger, kommuner og Det Sociale Nævn kan anmode om at en sag skal prøves i Ankestyrelsen. Dato: Side 1/1 Kontaktperson Anja V. Johansen Leder af Ydelser og Rådgivning Direkte tlf Ankestyrelsen har pligt til at lave årlige praksisundersøgelser. Praksisundersøgelserne afdækker kvalitativt om både kommuner og Det Sociale Nævn træffer lovmedholdelige afgørelser indenfor de forskellige områder. Undersøgelserne er således en slags måling af, hvordan lovgivningen tolkes og praktiseres ude i kommunerne og i Det Sociale Nævn, herunder om der leves op til hensigterne med lovgivningen på det enkelte område. Rådgivning og Ydelser under Center Arbejdsmarked blev udtrukket til at deltage i praksisundersøgelse på kontanthjælpsområdet omkring bevilling af enkeltydelse efter aktivlovens 81 (kommunen kan, ud fra en konkret beregning, yde hjælp til uforudsete udgifter som borgeren ikke selv er i stand til at afholde, hvis udgiften er rimeligt begrundet i, at borgeren har været ude for ændringer i sine forhold).

2 I undersøgelsen indgår også om enkeltydelsen, efter aktivlovens 81, er bevilget med krav om tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93 (hvis borgeren har udvist uforsvarlig økonomi forud for ansøgning, kan kommunen beslutte, at borgeren skal betale beløbet tilbage gennem en afdragsordning.) Lovens tekst: Ενκελτυδγιφτερ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af afgørende betydning for den pågældende eller familiens livsførelse. Side 2/2 Τιλβαγεβεταλινγ 92. Den, der modtager særlig støtte efter 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed. Στκ. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller. Στκ. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Στκ. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende. 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, 1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modta-

3 gelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Στκ. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse. Στκ. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og engangsbeløb efter 25 a. Side 3/3 Undersøgelsens formål: Undersøgelsens formål har været at belyse om kommunerne ved bevilling af hjælp efter aktivlovens 81, eventuelt mod tilbagebetaling efter aktivlovens 92 og 93, har fulgt lovgivningen og praksis på området. Undersøgelsens resultater: Sagerne har ikke været behandlet i klageinstans eller indgået i tidligere undersøgelser. Undersøgelsen har omfattet 105 kommunale afgørelser, hvor Hørsholm kommune har bidraget med de 11 afgørelser. For Hørsholm kommunes vedkommende viser undersøgelsen, at kommunen har truffet korrekt afgørelse i 5 sager ud af de 11 sager, som kommunen indsendte til undersøgelsen. I de resterende 6 sager ville ankestyrelsen have hjemvist sagen til fornyet afgørelse, eller afgørelsen ville være blevet ændret af ankestyrelsen, såfremt det havde været en klagesag. Hørsholm Kommune har dermed truffet korrekt afgørelser i 45 % af sagerne. En samlet oversigt over de 8 kommuner viser, at der i 42 sager er truffet korrekt afgørelse, hvorimod afgørelsen i 63 sager ville blive ændret eller sagerne hjemvist til kommunen til fornyet afgørelse, hvis det havde været en klagesag. På landsplan er sagerne behandlet korrekt med korrekt afgørelse i 40 % af sagerne.

4 De væsentligste problemer: De væsentligste problemer i sagerne har vist sig at være utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, samt at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter aktivlovens 93, stk.1, nr.1, ikke har været opfyldt. Ankestyrelsens anbefalinger: Ankestyrelsen anbefaler følgende til, hvordan kommunerne kan sikre en mere korrekt praksis på området omkring bevilling af enkeltydelse med eventuel tilbagebetalingspligt. 1. kommunerne bør i højere grad øge sørge for, at oplysningsgrundlaget er i orden, herunder indhente dokumentation for ansøgers indtægter og udgifter. 2. Kommunerne bør sikre, at behovet for hjælp ikke kan dækkes efter anden lovbestemmelse. 3. kommunerne bør sikre, at ansøger har været ude for en social begivenhed som eksempelvis sygdom, samlivsophør, arbejdsløshed eller lignende, og at ændringen bevirker, at ansøger ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. 4. Kommunerne bør sikre, at den udgift, som der søges om hjælp til, er rimeligt begrundet. 5. kommunerne bør øge opmærksomheden på, at der kun undtagelsesvist ydes hjælp til en uforudsigelig udgift, og sikrer at udgiften har en afgørende betydning for ansøger eller denne families livsførelse. 6. kommunerne bør sikre, at der altid foretages en konkret beregning af ansøgers rådighedsbeløb, når der ansøges om hjælp efter aktivlovens kommunerne bør sikre, at der ved ansøgning om hjælp til flytning, herunder indskud/depositum, foretages en vurdering efter såvel aktivloven 85 (flyttehjælp) som efter aktivlovens kommunerne bør påse, at det alene er hjælp til boligindskud/depositum, der er tilbagebetalingspligtigt efter aktivlovens 92, stk.1, Kommunerne bør være opmærksomme på, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter aktivlovens 93, stk.1, er opfyldte, og at kravet om tilbagebetaling med oplysning om begrundelse og klagevejledning sker samtidig med udbetalingen af hjælpen. 10.Kommunerne bør sikre, at der ikke ydes hjælp med tilbagebetalingspligt i tilfælde, hvor der ikke har været grundlag for at bevilge hjælpen. 11.Kommunerne bør sikre, at deres klagevejledninger er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler herom. Side 4/4

5 Center Arbejdsmarkeds handlinger i forhold til resultatet af Ankestyrelsens Praksisundersøgelse: På baggrund af resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse er Ydelser og Rådgivning aktuelt i gang med at ændre sin praksis på området, ved blandt andet: At udarbejde en standardskabelon til behandling af ansøgninger om enkeltydelse efter aktivlovens 81, herunder om ydelsen er tilbagebetalingspligtig. I skabelonen påtænkes det at indføre de anbefalinger som ankestyrelsen er fremkommet med i undersøgelsen. At lade standardskabelonen indgå som journalnotat på sagen som dokumentation for, at ansøgningen er behandlet. Herudover vil de benyttede breve til afgørelsen blive gennemgået med henblik på at sikre at klagevejledningen er i overensstemmelse med retssikkerhedsloven. Resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse gennemgås med relevante medarbejdere (lærings-miljø) og der iværksættes relevant uddannelse. Side 5/5