fra proces til resultat PLAN 09
|
|
|
- Erik Andreasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 fra proces til resultat
2 c v Arkitekt MAA med - 5 år som planlægger i stat og kommuner 20 år som planchef og teknisk direktør i kommuner 20 år som redaktør af BYPLAN 10 år som underviser på AAA og KVL 10 år som partner og konsulent i Møller & Grønborg
3
4 Mulige indsatsområder i kommuneplanlægningen Forstå din by, forstå din kommune ( byforståelse ) Fra planstrategi til projekt Nye kommuneplanrammer Det åbne lands planlægning ( landskabsforståelse ) Bydelsplanlægning
5 by - forståelse Bejing Lucca Randers Las Vegas Houston
6 Barcelonas byudvikling
7 Barcelonas byudvikling
8 Barcelonas byudvikling
9 Barcelonas planstrategi Accepter byen som collage Ombyg i stedet for at udvide kvalitet i stedet for kvantitet (socialt og kulturelt) Mellemrum i stedet for rum (offentligt ctr. privat domæne) Projekt som del af strategi (ikke plan oven på plan) Arbejde in-house + ex-house
10 Kulturelle institutioner, der lufter ud Små intime pladser uden fest
11 - at tilføre identitet til grid et
12 - at tilføre identitet til grid et
13
14
15 Aktive rum / sportsrum Rekreative rum Beboerrum Miljøcentral Café Genbrugshandel Kultur / identitet
16 Park offentlig tilgængelig betalt af nybyggeriet
17 trafikstrategi
18
19 Store elementer på samme område: Solfangere, Messehaller Lystbådehavne Havnebad Rensningsanlæg amfiteater
20 byforståelse - planstrategi - projekt
21 dansk planstrategi
22 Århus Å Omlægning af ledningssystemet Omlægning af trafikken Genfortælling af byens historie Større fodgængerareal Butiksareal på tværs af strøget Byens mødested Caféliv og rekreation merværdi som del af strategien
23 plan - principper
24 Gilleleje planprincipper
25 Gilleleje planprincipper
26 Gilleleje planprincipper
27 Gilleleje planprincipper
28 Gilleleje planprincipper
29 Gilleleje planprincipper
30 kulturmiljøatlas byhistorie kommuneatlas byens typologier hverdagsbyen by s k a b s a t l a s byen som monument og niche
31 Det åbne land
32 områdeanalyse landskabsanalyse lokaliseringsanalyse historisk analyse rumlig analyse værdianalyse
33 Landskabet og kommuneplanen Græsted-Gilleleje kommune Helsinge kommune
34 5 landskabelige hovedområder (områdeanalyse) sommerlandet smågårdslandet skovlandet sølandet Helsinge by
35 sommerlandet smågårdslandet sølandet Helsinge by skovlandet
36
37 sommerlandet (B 2, B 3, S 2, S 4)
38 1. rækkes strandhuse fiskerlejet stationsbyen / pensionatbyen stamparcellerne storparcellerne
39
40
41
42
43
44 anbefalinger Byen og kommunen skal forstås baglæns, dvs. i historisk perspektiv Kommuneatlas, byskabsatlas, kulturmiljøer og landskab skal integreres i kommuneplanen Det åbne lands planlægning skal forstås gennem landskabsanalyser Landsbyen, stationsbyen på retræte, den tiloversblevne kommuneby skal ses som del af planstrategien og forstås som en del af landskabet og infrastrukturen (Vraa) Planstrategien skal gøre mere præcis og mere operationel så den sætter sig fysiske spor fra strategi til projekt / (Barcelona) Rammedelen skal udvikles så den binder hovedstruktur og lokalplaner sammen (planprincipper) Hovedstrukturen skal måske mere ses som integrerede projekter end som plan? At omsætte regionplanen i den kommunale planlægning
45
46 M&G Bymidte-analyse i Silkeborg
47 fra proces til resultat
48 Hillerød bymidte vest
49 Hillerød bymidte vest
50 Hillerød bymidte vest
51 Hillerød bymidte vest
52 70-erne 1. generation Omfattende forarbejde / forudsætninger mv. Sektoropdelt hovedstruktur, traditionel Simple kommuneplanrammer Tværfaglig organisation Stor offentlighed, debat ( 6 m.v.)
53 80-erne generation Mindsket forudsætningsmateriale Sektoropdelt hovedstruktur, ingen fornyelse Simple kommuneplanrammer, ingen fornyelse Aftagende tværfaglighed Aftagende offentlighed, mindre debat
54 90-erne generation Begrænset forudsætningsmateriale Uændret hovedstruktur Begyndende rammejustering Lille tværfaglighed Svag offentlighed, beskeden debat
55 generation Planredegørelse/ forbedrede forudsætninger Begyndende planstrategi / Vision Uændret hovedstruktur, begyndende projektorientering Forenklede kommuneplanrammer Tiltagende tværfaglighed Beskeden offentlighed
Kommuneplan 2009 - Introduktion
Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver
Strukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Revision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007
Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner
Miljøvurdering af Aalborg Kommunes kommuneplan har medført ændringer og har haft betydning for processen. Teknik- og Miljøforvaltningen
Miljøvurdering af Aalborg Kommunes kommuneplan har medført ændringer og har haft betydning for processen Fakta for Aalborg Kommune Ca. 200.000 indbygger (3,6 % af hele landet) Ca. 100.000 bor i Aalborg
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
MELLEMLAND. Projektplan. Plan09 eksempelprojekt. Silkeborg Kommune
MELLEMLAND Projektplan Plan09 eksempelprojekt Silkeborg Kommune 1 Mellemland -et udviklingsprojekt om forholdet mellem vej, by og landskab. Projektet benævnes MELLEMLAND, fordi det tager udgangspunkt i
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden
Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator
Om kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE
TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose
Frederikssund Kommune Kommuneplan
Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi
Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Mellemformsplaner hvad er det?
Mellemformsplaner hvad er det? Af Dennis Lund Diagram over, hvordan mellemformsplanerne placerer sig i forhold til kommuneplanens forskellige dele. Planerne peger mest nedad, men også mod kommuneplanens
UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT
UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Sammenfattende redegørelse
Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september
Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I
HVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
TIL FORSVAR FOR BYDELSPLANLÆGNING. - Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens rammedel.
TIL FORSVAR FOR BYDELSPLANLÆGNING - Udvikling af planprincipper som redskab til fornyelse af kommuneplanens rammedel. 2 Intro: Til forsvar for bydelsplanlægning Kommuneplanlægningen er ved at sætte sig
OPLÆG OM PLANLÆGNING I KOLT-HASSELAGER HELLE KALLESØ, PLAN, AARHUS KOMMUNE
OPLÆG OM PLANLÆGNING I KOLT-HASSELAGER 30.10.2018 HELLE KALLESØ, PLAN, AARHUS KOMMUNE Dagsorden Lokalsamfundet Kolt-Hasselager og lidt om hvorfor det er mig, der er kommet i dag Planhierarkiet Den historiske
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften
Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen
Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010
Svendborg Den 28. februar 2010 PROJEKTBESKRIVELSE Eksponering af arkitekturpolitikken i Svendborg Kommune i 2010 STYREGRUPPEN: Birgitte Karmann Roslev, Svendborg Bibliotek samt Svendborg Rotary Klub Erik
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København
Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan
