Arbejdsmarkedet i Randers Kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Randers Kommune Randers Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007

2 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i Randers, nogle overordnede beskæftigelsespolitiske data for Randers og de seneste resultater for ministerens mål. Formålet med rapporten er at understøtte Jobcenter Randers i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesplan for Rapporten er en foreløbig analyse af arbejdsmarkedet i Randers og resultaterne for ministerens mål efter første kvartal Den danner udgangspunkt for en drøftelse af arbejdsmarkedssituationen i Randers mellem jobcentret og Beskæftigelsesregion Midtjylland. På baggrund af drøftelsen med jobcentret vil rapporten - sammen med de tilsvarende rapporter for de øvrige jobcentre i regionen - danne grundlag for en sammenfatning af jobcentrenes resultater m.m.. Sammenfatningen vil blive drøftet på Det Regionale Beskæftigelsesråds møde i juni Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. For mere detaljerede oplysninger om kommunerne i Midtjylland vil der senere blive udarbejdet et bilag til rapporten, hvor der kan findes uddybende oplysninger om arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner i Midtjylland. Bilaget vil blive udsendt til alle jobcentre. Det er håbet med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Randers Kommune får nyttig viden om kommunens arbejdsmarkedsforhold. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Eksemplarer af rapporten kan rekvireres i Beskæftigelsesregionen ved henvendelse på telefon eller på mail brmidt@ams.dk Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. Maj 2007 Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland 2

3 Indhold Forord... 2 Udfordringer på arbejdsmarkedet i Randers... 4 Fakta om arbejdsmarkedet i Randers... 5 Udbudssiden... 6 Efterspørgselssiden Ministerens mål

4 Udfordringer på arbejdsmarkedet i Randers Udbredt mangel på arbejdskraft Der er mangel på arbejdskraft for hver 5. stillingsbetegnelse på arbejdsmarkedet. Manglen er særlig udbredt inden for byggefagene, jern og metal, transport og salg. Stigende antal arbejdspladser Antallet af arbejdspladser forventes at stige i de kommende år. Stigningen forventes at være størst inden for forretningsservice, bygge og anlæg, transport og dele af industrien. Demografisk modvind Selv om der forventes en stigning i befolkningstallet i de kommende 10 år, forventes hele tilvæksten at ske blandt de 67-årige og ældre, mens befolkningstallet falder for unge og for personer i den erhvervsaktive alder. Faldende arbejdsstyrke Indtil 2017 forventes arbejdsstyrken at falde med 1,5% i Randers, mens den falder med 0,6% i hele Midtjylland. Dermed er en indsats for at udvide arbejdsstyrken i kommunen nødvendig, for at imødekomme manglen på arbejdskraft og den stigende beskæftigelse. Stigende antal sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 11% fra 2005 til Antallet af sygedagpengemodtagere svarer til 3,8% af arbejdsstyrken i kommunen, dermed udgør sygedagpengemodtagere en næsten lige så stor andel af arbejdsstyrken som de ledige, der udgør 3,9% af arbejdsstyrken i Randers. Ministerens mål 44% af alle ledighedsberørte i Randers har mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. 4

5 Fakta om arbejdsmarkedet i Randers Randers Regionen Indbyggere 1. januar Befolkningsudvikling 2005 til ,1% 1,2% Udvikling i arbejdsstyrken 2005 til ,4% 0,8% Udvikling i beskæftigelsen 2005 til (2,2%) (2,1%) Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens ,3% 77,5% Antal ledige fuldtidspersoner marts Ledighedsprocent marts ,9% 3,2% Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) januar til november 2005 Sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) januar til november 2006 Dagpengemodtagere i matchgruppe 1 - april (91,7%) (76,0%) Dagpengemodtagere i matchgruppe 2 - april (7,4%) (20,5%) Dagpengemodtagere i matchgruppe 3 - april (0,9%) 450 (3,4%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 - april (3,4%) 484 (2,9%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 - april (1,1%) 981 (6,0%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 - april (12,5%) (12,5%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 - april (58,7%) (53,6%) Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 - april (29,3%) (22,9%) Ministermål 1 Fald i arbejdskraftreserven 17% (-849) 15% Ministermål 2 Mål 1: Andel i job eller ordinær uddannelse Mål 2: Selvforsørgelse Mål 3: Andel i aktivering 13% 7,4% 43,5% 13,7% 8,6% 15,1% Ministermål 3 Fald i antallet af unge ledige 17% (-236) 19,0% 5

6 Udbudssiden I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkning og arbejdsstyrke, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og ledighedsudviklingen i det seneste år i Randers Kommune. 1 Demografisk medvind - endnu Pr. 1. januar 2007 har Randers Kommune i alt indbyggere, svarende til 7,6% af befolkningen i Region Midtjylland. Kommunebeskrivelsen fra 2006 viste, at Randers har haft vækst i befolkningen i de seneste 10 år. De nye tal viser, at denne udvikling er fortsat fra 2005 til 2007, hvor den samlede befolkning er steget med personer, en fremgang på 1,1%. Ca. halvdelen af væksten i Randers har været blandt personerne i den erhvervsaktive alder (16 66 år), hvor fremgangen har været på 525 personer. Demografisk modvind i fremtiden I de kommende 10 år forventes befolkningstallet i Randers fortsat at stige men væksten forventes blandt de 67-årige og ældre. Samlet set forventes befolkningstallet at stige med personer på 10 års sigt, en fremgang på 3,4%. Hele væksten forventes dog blandt de 67-årige og ældre (4.338 personer), mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde med 226 personer (0,4%). I regionen som helhed forventes en vækst på 1,1%. I det kommende år fra 2007 til 2008 forventes befolkningen at stige med 362 personer (0,4%) i Randers, hvoraf 144 findes blandt de årige. Fald i arbejdsstyrken de seneste 10 år Arbejdsstyrken er faldet med 1270 personer (2,7%) i de seneste 10 år. Udviklingen fra 2005 til 2006 har dog været en vækst på 181 personer (0,4%). Set over en 10-årig periode er Randers den kommune i regionen, der har haft det 5. største fald af antal personer i arbejdsstyrken. Men ser man på udviklingen i arbejdsstyrken fra 2005 til 2006, har Randers haft en vækst i arbejdsstyrken, der kun ligger lidt under gennemsnittet i Midtjylland. I regionen som helhed er arbejdsstyrken steget med personer fra 1996 til 2006 (1,4%). Heraf er over halvdelen af væksten kommet fra 2005 til 2006, hvor arbejdsstyrken er steget med personer (0,8%). Fald i arbejdsstyrken de kommende 10 år Den positive udvikling i antal personer i den erhvervsaktive alder fra 2005 til 2006 forventes ikke at fortsætte fra 2007 til Prognosen viser, at der forventes et fald på 132 personer (0,3%), i regionen som helhed forventes et fald på 0,1%. 1 Der anvendes tal for , når befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, da det er de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 6

7 På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken at falde med 696 personer i Randers (1,5%), mens den forventes at falde med 0,6% i Midtjylland. Arbejdsstyrken er fremskrevet på baggrund af de nuværende erhvervsfrekvenser og den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves. Det kan f.eks. ske ved: at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet at nedbringe varigheden af ledigheden at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse at få flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i beskæftigelse at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet p.g.a. sygdom og nedslidning mv. Kommunen kan også hæve arbejdsstyrken ved at tiltrække flere indbyggere til kommunen. Relativ lav erhvervsfrekvens 2 Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens er med 75,3% lidt under gennemsnittet for hele regionen, som er på 77,5%. Erhvervsfrekvensen er noget højere for mænd med 79,2% end for kvinder med 71,4%. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for hele den midtjyske arbejdsstyrke på 77,5%. Mens mændenes i hele regionen er på 81,1%, ligger kvindernes erhvervsfrekvens på 73,8%. I Randers er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse end for arbejdsstyrken som helhed. Erhvervsdeltagelsen er med 55,7% lavest for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens erhvervsfrekvensen er på 69,5% for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med 2,5%- point i Randers, og med 0,7%-point for dem fra vestlige lande. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen steget fra 52,5% i 2005 til 54,6% i 2006 for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, en stigning på 2,1%-point. For indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er erhvervsfrekvensen faldet fra 65,4% i 2005 til 64,1% i 2006, et fald på 1,3%-point. Flere faglærte i arbejdsstyrken Samlet set er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau lavere i Randers end i regionen som helhed. I 2006 havde 62,4% af arbejdsstyrken i Randers en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 63,1% i regionen som helhed. 37,6% af arbejdsstyrken var kortuddannede, mens 21,2% havde en videregående uddannelse. Til sammenligning var 36,9% kortuddannede og 25,9% videregående uddannede i regionen under et. 2 Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken) 7

8 Modsat var andelen af faglærte i arbejdsstyrken højere end gennemsnittet i regionen. I Randers udgjorde de faglærte 41,2% af arbejdsstyrken, mens de udgjorde 37,2% af arbejdsstyrken i hele regionen. Relativ høj ledighed Ledighedstallene for marts 2007 viser, at Randers har den femte højeste ledighed i Region Midtjylland, 3,9% af arbejdsstyrken er ledige mod 3,2% i hele regionen. Siden marts 2006 er ledigheden faldet fra til fuldtidsledige, et fald på 27,3%. I samme periode er ledigheden faldet med 28,0% i regionen som helhed. Ledighedsprocenten er højest for ledige mellem 50 og 66 år og ledige mellem 30 og 39 år, antalsmæssigt er der også flest ledige i aldersgrupperne år og år, som udgør henholdsvis 33,9% og 27,7% af den samlede ledighed i kommunen. I det seneste år er ledigheden faldet mest for aldersgruppen 16 til 24 år, hvor ledigheden er reduceret med over 40%, mens ledigheden for alle andre aldersgrupper er faldet med ca. 25%. Overledighed blandt kvinder Ledigheden for kvinderne er 6,1% og dermed højere end for mændene med 4,6%. Samtidig er ledigheden faldet markant mere for mændene det seneste år mens der er blevet 22,8% færre ledige kvinder, er antallet af ledige mænd faldet med 32,5% siden marts I Randers udgør kvinderne 57,5% af alle ledige, hvilket er lidt lavere end i regionen, hvor andelen af ledige kvinder er 58%. Andelen af kvinder blandt de ledige er højest for aldersgruppen 30 til 39 år, hvor kvinderne udgør 65,1% af alle ledige. Høj ledighed i 3F Trods den lave ledighed er der store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. For Blik og rør er ledigheden 0% og inden for El-faget er ledigheden 0,7%. Ledigheden er også lav inden for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.) med 1,1%, Business og Lærere (DLF-A) begge med 1,4%. Ledigheden er højest for ledige forsikret i 3F (7,4%), Magistrene (MA) (6,6), Journalistik, Kommunikation og Sprog (6,2%), Kristelig a-kasse (5,2%) og HK (5%). Antalsmæssigt er der flest ledige inden for 3F (442 fuldtidsledige), HK (256), Øvrige a-kasser (198) og Kristelig a-kasse (170). Gruppen med ikke-forsikrede udgør 210 fuldtidsledige i marts, mens der er 1769 forsikrede fuldtidsledige. Ingen specielle problemer med langtidsledighed 3 I 4. kvartal 2006 var 4,8% af alle ledige i Randers langtidsledige. Andelen af langtidsledige er lidt højere for mænd end for kvinder, idet 5,2% af mændene og 4,4% af kvinderne er ramt af langtidsledighed. 3 Langtidsledighed er her defineret som ledighed over 0,8 målt over 1 år, dvs. at en person skal have været ledig i mere end 80% af tiden inden for det seneste år for at være langtidsledig. 8

9 Til sammenligning er 4,6% af alle ledige i regionen langtidsledige. Ligesom i Randers er lidt flere mænd end kvinder langtidsledige, idet andelene er henholdsvis 5,1% og 4,3%. Mange ledige i matchgruppe 1 I april 2007 er dagpengemodtagerne i Randers matchkategoriserede med 91,7% af de ledige i matchgruppe 1, 7,4% i matchgruppe 2 og 0,9% i matchgruppe 3. Til sammenligning er dagpengemodtagerne i regionen som helhed fordelt med 76,0% i matchgruppe 1, 20,5% i matchgruppe 2 og 3,4% i matchgruppe 3. Blandt de kommunale målgrupper er 3,4% (2,9%) kategoriserede i matchgruppe 1, 1% (6,0%) i matchgruppe 2 og 3,7% (12,5%) i matchgruppe 3. Tallene i parentes angiver kategoriseringerne for de kommunale målgrupper i hele regionen. Næsten 25% af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder står personer uden for arbejdsstyrken i Randers i De udgør en andel på 24,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder mod 22,5% i regionen. Blandt dem i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsstyrken udgør personer, der er i aktivering eller på sygedagpenge og dermed midlertidigt uden for arbejdsstyrken 13,5%. Personer på efterløn eller overgangsydelse udgør 20,4%, pensionister 36,6% og personer på kontanthjælp eller under uddannelse 29,6%. Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i Randers steget med 34 personer siden 2005 (0,2%). Stigningen skyldes en stor vækst i antallet af pensionister, der næsten opvejes af et fald i antallet af personer på efterløn og et lille fald i antal personer på kontanthjælp eller under uddannelse, mens antallet af personer i aktivering eller på sygedagpenge er uændret Andelen af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken er den 4. højeste i regionen (24,7%), hvilket også er højere end tallet for hele landet. Det skyldes en relativ høj andel af pensionister, flere på efterløn og i aktivering eller på sygedagpenge, mens der relativt er lidt færre på kontanthjælp eller under uddannelse end i regionen som helhed. Fald i aktiveringsomfanget I 4. kvartal 2006 var fuldtidspersoner i aktivering i Randers. Siden 4. kvartal 2005 er antallet af aktiverede faldet med 71 fuldtidspersoner, svarende til et fald på 2,7%. Det mest anvendte aktiveringsredskab i Randers er støttet beskæftigelse. Ud af den samlede aktivering foregår 71% i støttet beskæftigelse, mens aktivering gennem vejledning og opkvalificering udgør 27,8%. Til sammenligning udgør aktivering gennem støttet beskæftigelse 71,8% i hele regionen, mens 25,1% af de aktiverede er i vejlednings- eller opkvalificeringsforløb. Stigning i antallet af sygedagpengemodtagere Den seneste sygedagpengeopgørelse viser, at der fra januar til november 2006 var personer i Randers kommune, der i kortere eller længere tid modtog sygedagpenge, svarende til

10 fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner, der modtager sygedagpenge, er steget fra personer i samme periode i 2005, en stigning på 11%. Antallet af sygedagpengemodtagere i Randers svarer til 3,8% af arbejdsstyrken i kommunen. I hele Region Midtjylland svarer antallet af sygedagpengemodtagere til 3,1% af arbejdsstyrken, mens sygedagpengemodtagerne svarer til 3,0% i hele landet. Antallet af sygedagpengemodtagere udgør dermed en næsten lige så stor gruppe som de ledige, der udgør 3,9% af arbejdsstyrken i Randers. Arbejdskraftreserve blandt ledige i matchgruppe 4 Ud af de personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken er personer på kontanthjælp (matchgruppe 4 og 5) eller under uddannelse. I opgørelserne over personer uden for arbejdsstyrken er det vanskeligt at adskille gruppen af kontanthjælpsmodtagere fra gruppen af personer under uddannelse. En opgørelse over antallet af ledige i de kommunale målgrupper i april 2007 viser imidlertid, at der aktuelt er 976 personer i matchgruppe 4 og 488 personer i matchgruppe 5 i Randers. Tallene svarer til, at 58,7% af de ledige i de kommunale målgrupper er i matchgruppe 4, mens 29,3% er i matchgruppe 5. Til sammenligning er 53,6% i matchgruppe 4 og 22,9% i matchgruppe 5 i hele Region Midtjylland. 10

11 Efterspørgselssiden I dette afsnit belyses efterspørgslen i Randers ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, pendlingsmønsteret, erhvervsstrukturen og manglen på arbejdskraft. Stigning i antallet af arbejdspladser fra 2005 til 2006 Pr. 1. januar 2006 var der arbejdspladser i Randers. Siden 2005 er antallet af arbejdspladser steget med 590, svarende til en stigning på 1,4%. Arbejdspladsudviklingen i Randers har ikke været så positiv som udviklingen i hele Region Midtjylland, hvor antallet af arbejdspladser er steget med 2,1%. Blandt de årige i Randers er personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen i Randers er steget med 939 personer (2,2%) fra mod 2,1% i regionen som helhed. I de kommende år forventes antallet af arbejdspladser og beskæftigelsen at stige mest inden for Forretningsservice, Bygge og anlæg, Transport og i Møbel- og Jern og metal-industrien. Pendling Samlet set er der flere som pendler ud af Randers end ind. Nettoudpendlingen var på personer i 2006, hvilket er en stigning på 369 personer i forhold til 2005, hvor nettoudpendlingen var på personer. Ca. 1/3 af de som pendler ud af Randers, pendler til Århus for at arbejde. De næststørste udpendlingskommuner er Viborg, Mariager Fjord og Favrskov. Erhvervsstrukturen Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv i Randers med en andel på 36,6% af alle arbejdspladser. Herefter følger Handel, hotel og restauration med 20,7% og Industri med 18,5%. Erhvervsstrukturen i Randers adskiller sig ikke væsentlig fra erhvervsstrukturen i hele Midtjylland. Dog er der i Randers relativt flere arbejdspladser inden for Offentlige og personlige tjenester og Handel, hotel og restauration, mens der er relativt færre arbejdspladser inden for Finansiering og forretningsservice. Udvikling i erhvervsstrukturen Fra er der i Randers sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser inden for flere brancher. De største stigninger er inden for Forretningsservice med 523 arbejdspladser (22,9%) Bygge og anlæg med 272 (10,4%), Sociale institutioner med 201 (3,2%), Detailhandel med 192 (5,8%) og Engroshandel med 102 (3,4%). Denne udvikling adskiller sig ikke fra udviklingen i Region Midtjylland, hvor der også er sket en stigning i antallet af arbejdspladser inden for disse brancher. Enkelte brancher har også oplevet et fald i antallet af arbejdspladser i Randers, her skiller Jern- og metalindustri sig klart ud med et fald på hele 590 arbejdspladser (-14,8%), mens Foreninger, kultur og renovation har haft det næststørste fald med 124 (-6%). Møbelindustri og Føde-, drikke- og tobaksvareindustri har også oplevet fald i antallet af arbejdspladser. I Regionen er der også sket et fald i antallet af arbejdspladser inden for disse brancher undtagen Foreninger, kultur og renovation. Faldet i antal arbejdspladser inden for Jern og metalindustri er dog langt kraftigere i Randers end i regionen. 11

12 Arbejdsmarkedsbalancen De fire beskæftigelsesregioner udarbejder to gange årligt en Arbejdsmarkedsbalance, som viser beskæftigelsesmulighederne for cirka stillingsbetegnelser på det regionale arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen. 4 Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside på Mangel på arbejdskraft inden for hver 5. stillingsbetegnelse Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der meldes om mangel på arbejdskraft inden for hver 5. stillingsbetegnelse på arbejdsmarkedet i Midtjylland. Det svarer til, at der er mangel på arbejdskraft inden for 334 ud af de stillingsbetegnelser, der anvendes på Jobnet. Fordelt på erhvervsområder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at der især er mangel på arbejdskraft inden for erhvervsområderne: Bygge- og anlæg, Jern, metal og auto, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde og Salg, indkøb og markedsføring, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for 40% eller flere af stillingsbetegnelserne. Selv om der er størst mangel på arbejdskraft inden for disse områder, skal det bemærkes, at der aktuelt er mangel på arbejdskraft inden for de fleste erhvervsområder og derfor, at manglen er markant mere udbredt end tidligere. Paradoksproblemer Det er også vigtigt at have fokus på områder med paradoksproblemer d.v.s. områder, hvor virksomhederne har rekrutteringsvanskeligheder samtidig med, at ledigheden er relativt høj. Der er mange stillingsbetegnelser med paradoksproblemer i Midtjylland. Der er flest ledige inden for stillingsbetegnelserne pædagogmedhjælper, fabriksarbejder, lagerarbejder, kontorassistent og træindustriarbejder. Også oplysninger om mindre gode og gode beskæftigelsesmuligheder Arbejdsmarkedsbalancen giver også information om stillingsbetegnelser, hvor der er h.h.v. mindre gode og gode beskæftigelsesmuligheder. Stillingsbetegnelser i kategorien mindre gode beskæftigelsesmuligheder kendetegnes ved at have høj ledighed og få jobåbninger. I kategorien gode beskæftigelsesmuligheder er stillingsbetegnelserne derimod kendetegnet ved lav/moderat ledighed og mange jobåbninger. Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er 642 stillingsbetegnelser i gruppen med mindre gode beskæftigelsesmuligheder og 538 stillingsbetegnelser med gode beskæftigelsesmuligheder. 4 Nærmere information om Arbejdsmarkedsbalancen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside Her er det også muligt at se, hvordan alle stillingsbetegnelser er kategoriseret i Arbejdsmarkedsbalancen. På nuværende tidspunkt kan Arbejdsmarkedsbalancen ikke opdeles på kommuner eller arbejdskraftområder, men kun på beskæftigelsesregioner. Det forventes, at der vil komme en geografisk opdeling på sigt. 12

13 Ministerens mål Dette afsnit beskriver de seneste resultater for ministerens tre mål. Mål 1 Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, dvs. arbejdskraftreserven, bliver nedbragt. Den seneste opgørelse 5 viser, at antallet af ledighedsberørte i Randers er faldet fra til personer, svarende til et fald på 9%. Til sammenligning er antallet af ledighedsberørte i hele Midtjylland faldet med 7%. I samme periode er antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) faldet fra til personer i Randers, svarende til et fald på 17%. I hele regionen er arbejdskraftreserven reduceret med 15%. Hermed udgør arbejdskraftreserven i Randers 44% af alle ledighedsberørte, svarende til et fald på 4% i forhold til forrige opgørelse. Tallene for Randers dækker over et fald i antallet af ledighedsberørte i de kommunale målgrupper på 14%, mens antallet af forsikrede ledighedsberørte er faldet med 8%. I forhold til arbejdskraftreserven er faldet 15% for de kommunale målgrupper og 17% for de forsikrede ledige. En måling over en enkelt uge for ledige dagpengemodtagere i Randers viser, at der i uge var personer berørt af ledighed. Heraf udgjorde arbejdskraftreserven 873 personer (heraf 571 kvinder), svarende til 37,4%. Mål 2 Ny chance til alle Målgruppen for indsatsen er kontanthjælpsmodtagere, som gennem et år ikke har modtaget et aktivt tilbud. I Randers er målgruppen i perioden 2003 til 2005 opgjort til 779 personer, og ved udgangen af 2006 er målgruppen steget med 11,3% til 88 personer. Til sammenligning er målgruppen i hele Region Midtjylland steget med 32%. Mål 2 er opdelt i 3 underliggende mål. I. For det første skal flere personer fra målgruppen i job eller ordinær uddannelse. Målet er, at 25% af målgruppen skal være i job eller ordinær uddannelse, når indsatsperioden slutter den 1. juli Den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006 viser, at 13% af målgruppen i Randers er i job eller uddannelse mod 13,7% i hele Midtjylland og 11,7% på landsplan. II. For det andet skal flere personer kunne forsørge sig selv. Målet er, at målgruppen skal være i stand til at forsørge sig selv i mindst 15% af tiden. 5 Opgørelsen er lavet for perioden uge til uge sammenlignet med perioden uge til uge

14 Den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006 viser, at 7,4% i Randers er selvforsørgende mod 8,6% i hele Midtjylland og 7,6% på landsplan. III. For det tredje skal flere være i gang målet er, at målgruppen skal være i aktivering mindst 40% af den tid, hvor de modtager kontant- eller starthjælp. Her viser den seneste opgørelse fra 4. kvartal 2006, at hele 43,5% af målgruppen i Randers er i aktivering mod 15,1% i Midtjylland og 9,8% på landsplan. Mål 3 Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Den seneste opgørelse fra uge til uge viser, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps- introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år opgjort som helårspersoner er nedbragt med 17% i forhold til samme periode året før i Randers. Det svarer til 236 færre unge helårspersoner i Randers. Til sammenligning er antallet af unge ledige i hele regionen reduceret med 19% i samme periode. 14