For indklagede mødte Henrik Legarth som procedør og Peter Ross Jensen som vidne.

Transkript

1 FV Den 30. oktober 2009 kl. 10 blev voldgiftsretten sat i Arbejdsmarkedets Hus af John Jeppesen og Erik B. Wiberg, udpeget af Dansk Metal, Peter Stenholm og Hans Henrik Mortensen, udpeget af DI samt Jørn Andersen, som opmand udpeget af Arbejdsrettens formand til behandling af FV Dansk Metal mod DIO II ved DI (DSA) for Dansk Bilglas A/S Der var fremlagt klageskrift med bilag A-D samt skrivelse af 23. oktober 2009 fra DI med svarskrift og Dansk Metals protest af 28. oktober mod dettes fremlæggelse. For klager mødte Martin Juul Christensen som procedør og Carl Mahler som vidne samt medlemmerne Torben Larsen, Peter Nielsen, Claus Rasmussen og Christian Povlsen. For indklagede mødte Henrik Legarth som procedør og Peter Ross Jensen som vidne. Klager nedlagde påstand som i klageskriftet og frafaldt protesten mod fremlæggelse af svarskriftet. Dette blev fremlagt, og indklagede nedlagde påstand om frifindelse. Klager anmodede om tilladelse til dels yderligere at nedlægge påstand om betaling af renter af efterbetalingsbeløbene fra de enkelte delydelsers forfaldstid og dels til at fremlægge et bilag E. Indklagede protesterede. Formalitetsspørgsmålene blev procederet, og voldgiftsretten voterede i enrum, uden at der kunne opnås enighed om eller flertal for en løsning mellem de partsudpegede medlemmer. Opmanden traf herefter følgende afgørelser: Da det i lyset af tidligere praksis på det arbejdsretlige område, jf. herved afsnit 4.7 i Arbejdsrettens beretning for 2007, ikke umiddelbart findes at være fremstået som en fejl, at der ikke var nedlagt påstand om forrentning af efterbetalingsbeløbene, og da det ikke findes undskyldeligt, at påstanden først søges korrigeret ved voldgiftsforhandlingens begyndelse, finder jeg ikke, at klager bør have tilladelse til nu mod indklagedes protest at udvide sit krav. Henset til, at bilag E er den aftale med Alm. Brand, der henvises til i overenskomstens 13 om pensionsforhold, finder jeg, at det muligt vil kunne have væsentlig betydning for sagens afgørelse, at voldgiftsretten bliver bekendt med dens indhold, da indklagede som aftalepart allerede er bekendt med bilagets indhold, og voldgiftsforhandlingen om ønsket kan udsættes kort med henblik på indklagedes fornyede gennemgang af aftalen, tillader jeg, at klager fremlægger bilaget.

2 Bilaget E blev fremlagt og voldgiftsforhandlingen suspenderet i 15 minutter. Carl Mahler og Peter Ross Jensen afgav forklaring. Realitetsspørgsmålene blev procederet og voldgiftsretten voterede i enrum, uden at der kunne opnås enighed om eller flertal for en løsning mellem de partsudpegede medlemmer. Opmanden optog herefter sagen til kendelse. Retten hævet. Den 6. november 2009 kl. 18 blev voldgiftsretten sat på ny, denne gang af opmanden alene, som uden at nogen var mødt eller indkaldt afsagde følgende kendelse: Påstande Klager, Danske Metal, har krævet, at indklagede, Dansk Bilglas A/S, skal efterbetale ,02 kr. til forbundets medlem Torben Larsen for manglende indbetalt pension i perioden februar 2004 til november 2008, ,82 kr. til medlemmet Peter Nielsen for manglende indbetalt pension i perioden september 2007 til december 2008, ,31 kr. til medlemmet Claus Rasmussen for manglende indbetalt pension i perioden juni 2005 til december 2008 og ,95 kr. til medlemmet Christian Povlsen for manglende indbetalt pension i perioden juni 2007 til januar 2009, samt at indklagede skal betale en efter rettens skøn fastsat bod. Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Ifølge en aftale mellem indklagede og Alm. Brand sørger førstnævnte for, at medarbejderne bliver indmeldt i selskabets ordning Liv og Pension, der oprettes som obligatorisk for alle medarbejdere. Pr. 1. marts 2001 skulle pensionsbidraget udgøre 4 % af medarbejderens gage, således at indklagede og medarbejderen hver skulle betale 2 %, pr. 1. januar 2002 stigende til 7 % med fordelingen 4 og 3 % og pr. 1. januar 2003 til 10 % med fordelingen 6 og 4 %. Af 13 i den overenskomst, sagens parter indgik i 2001, fremgår, at der var enighed om at fortsætte ovennævnte pensionsordning, dog således at den på intet tidspunkt måtte være ringere end øvrige arbejdsmarkedspensionsordninger hvad angår ydelsessammensætning og bidragsprocent. Overenskomsten blev fornyet flere gange med uændret formulering af bestemmelsen om pensionsforhold, senest for perioden 1. marts 2005 til 1. marts Da indklagede med virkning fra 1. oktober 2007 blev medlem af HTS (nu DI) og dermed skulle omfattes af overenskomsten for faglærte mellem arbejdsgiverorganisationen og klager, hvor pensionsbidragene efter 18 var 10,8 %, fordelt med et arbejdsgiverbidrag på 7,2 % og et

3 medarbejderbidrag på 3,6 %, pr. 1. juli 2009 stigende til 12 % fordelt med et arbejdsgiverbidrag på 8 % g et medarbejderbidrag på 4 %. I forbindelse med indmeldelsen i HTS blev der gennemført tilpasningsforhandlinger, som resulterede i et protokollat af 3. oktober 2007, hvis punkt 7 har følgende ordlyd: Pensionsbestemmelsen ( 13) med tilhørende praksis i overenskomsten mellem Dansk Bilglas A/S og Dansk Metal fortsætter uændret. Det er samtidig aftalt, at Alm. Brand kan erstattes af et andet pensionsforsikringsselskab. For nyansatte er der tillige enighed om at følge gældende praksis i respekt for overenskomstens pensionsbestemmelse. Klager rejste efterfølgende sag mod indklagede med krav om efterbetaling af pensionsbidrag for 4 medarbejdere ansat før 3. oktober 2007; og i referatet af et mæglingsmøde afholdt den 26. marts 2009 er parternes standpunkter gengivet således: Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at der i den tidligere overenskomsten mellem Dansk Bilglas og Dansk Metal var valgfrihed med hensyn til indbetaling af pension, og at denne valgfrihed var praktiseret uden indsigelser frem til indmeldelsen i HTS, hvorefter HTS overenskomst med Dansk Metal, incl. pensionsforpligtelsen blev gældende. Dansk Metal var derimod af den opfattelse, at pensionsbestemmelsen i 13 i overenskomsten mellem Dansk Bilglas og Dansk Metal ikke gav mulighed for valgfrihed mellem udbetaling sammen med lønnen eller indbetaling til pensionsforsikringsselskab. Dansk Metal fandt derfor, at overenskomsten ikke var efterlevet. Dette blev afvist fra arbejdsgiverside. Dansk Metal tog forbehold for at videreføre sagen, og parterne var enige om i givet fald at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Voldgiftssagen blev rejst ved klageskrift af 30. september Forklaringer Carl Mahler forklarede bl.a., at han er faglig sekretær og har været tilknyttet klager siden Han deltog i overenskomstdrøftelserne med indklagede i 2001, hvor man accepterede, at indklagede havde pensionsaftalen med Alm. Brand i stedet for en sædvanlig arbejdsmarkedspensionsordning. Aftalen med Alm. Brand var efter sit indhold obligatorisk for alle medarbejdere, og det blev præciseret i overenskomsten, at aftalen på intet tidspunkt måtte være ringere end andre arbejdsmarkedspensionsordninger hvad angår ydelsessammensætning og bidragsprocent. Vidnet deltog senere i drøftelser omkring fornyelse af overenskomsten. Det var derimod oprindeligt en kollega, der deltog i tilpasningsforhandlingerne, men da parterne ikke kunne blive enige, blev han inddraget i efteråret Klager havde ønsket, at alle skulle med i en sædvanlig arbejdsmarkedspensionsordning, men resultatet blev, at dette kun kom til at gælde for nyansatte, mens de øvrige kunne fortsatte i henhold til pensionsaftalen med Alm. Brand. Henvisningen til med tilhørende praksis i tilpasningsprotokollatets punkt 7 gik på den anderledes karensperiode i henhold til aftalen med Alm. Brand. Vidnet hørte under forhandlingerne, at det var indklagedes opfattelse, at der var valgfrihed for medarbejderne med hensyn til deltagelse i ordningen med Alm. Brand. Det var bestemt ikke noget, han accepterede, hvilket må have stået indklagede klart.

4 Formuleringen af punkt 7 kan nok forekomme lidt kryptisk, men har på ingen måde relation til en sådan eventuel praksis. Han kunne for så vidt godt direkte have skrevet, at henvisningen til praksis gik på karensperioden. Årsagen til, at klager ikke foretog noget før i 2009 var, at man ikke havde kendskab til konkrete tilfælde, hvor der ikke blev indbetalt pensionsbidrag. Peter Ross Jensen forklarede bl.a., at han, indtil han holdt op med at virke som advokat tidligere i år, havde haft relation til indklagede 30 år og været formand for bestyrelsen i mere end 25. Han var således med ved de ganske vanskelige forhandlinger omkring overenskomstindgåelsen i 2001, som Carl Mahler til sidst også deltog i. Det var meget magtpåliggende for indklagedes direktør, at der blev tale om en overenskomst, som var afpasset til virksomhedens særlige forhold, herunder med hensyn til arbejdstidsregler og valgfrihed for medarbejderne med hensyn til deltagelse i pensionsordningen. Det gjorde han tydeligt opmærksom på, mens Mahler var til stede, herunder at han opfattede overenskomsten som en rammeaftale, der på de nævnte områder i et vist omfang kunne fraviges. Fornyelsesforhandlingerne i 2003 var uproblematiske. Ved forhandlingerne i 2005, som Mahler også deltog i, blev pensionsspørgsmålet på ny drøftet som følge af, at klager havde indsat en passus i et udkast til overenskomsten. Det blev fra virksomhedens side præciseret, at praksis var som hidtil, og bestemmelsen om pensionsforhold blev ikke ændret. Tilpasningsforhandlingerne blev indledt med et møde i Købehavn den 14. februar 2007, men måtte suspenderes. Den 3. oktober blev forhandlingerne genoptaget på virksomhedens hovedkontor, denne gang med Mahler som deltager. I forbindelse med formuleringen af protokollatets punkt 7 havde man en indgående drøftelse af spørgsmålet om frivillighed i pensionsordningen. Der var således ingen tvivl om, at Mahler havde kendskab til virksomhedens praksis, og formuleringen var udtryk for et kompromis, efter vidnet bedste overbevisning fordi Mahler ellers ikke kunne få protokollatet godkendt i sit bagland. Parternes argumenter Klager har til støtte for sine påstande bl.a. anført, at indklagede ikke har indbetalt pensionsbidrag for forbundets 4 medlemmer i de opgjorte perioder, at det af 13 i overenskomsten mellem indklagede og forbundet fremgår, at pensionsvilkårene for ansatte hos førstnævnte på intet tidspunkt kan være ringere end øvrige arbejdsmarkedspensioner hvad ydelsessammensætning og bidragsprocent angår, at arbejdsgivers pensionsbidrag nu er fastlagt i overenskomsten mellem HTS for faglærte 18, at indklagede ikke har efterkommet sin overenskomstmæssige forpligtelse til at betale pensionsbidrag til 4 ansatte, at der som følge heraf er begået et bodspådragende overenskomstbrud. Indklagede har bl.a. gjort gældende, at parterne efter fælles forståelse har administreret den hidtidige pensionsordning således, at medarbejderne selv kunne vælge, om de ville have en pensionsordning eller beløbet udbetalt som løn, at klager hverken forud for eller under tilpasningsforhandlingerne har gjort indsigelser mod denne praksis, at klager i forbindelse med tilpasningsforhandlingerne har accepteret, at ordningen kunne fortsætte for de medarbejdere, der allerede havde fravalgt pensionsordningen, at de berørte medarbejdere ville opnå en uberettiget vinding, såfremt der ved siden af den udbetalte løn nu skal efterbetales pensionsbidrag, at der er tale om en fortolkningstvist og ikke en sag om brud på gældende overenskomst, hvorfor der under ingen omstændigheder skal udmåles bod.

5 Opmandens bemærkninger På baggrund af Peter Ross Jensens detaljerede forklaring, der støttedes på notater om forløbet af de forhandlinger med klager, han i årenes løb havde deltaget i, finder jeg at måtte lægge til grund, indklagede trods formuleringen af overenskomstens bestemmelse om pensionsforhold og den hertil knyttede aftale med Alm. Brand, siden 2001 har praktiseret en valgfrihed for medarbejderne til at få udbetalt beløb svarende til pensionsbidragene sammen med lønnen, og at man i hvert fald ikke har søgt at skjule dette for klager. Både efter vedkommendes egen og Peter Ross Jensens forklaring må jeg endvidere lægge til grund, at klagers repræsentant ved tilpasningsforhandlingerne den 3. oktober 2007, Carl Mahler, ved formuleringen af protokollatets punkt 7 var bekendt med, at indklagede havde anset sig for berettiget til at praktisere en sådan valgfrihed og ønskede at fortsætte hermed i relation til allerede ansatte medarbejdere. Ved desuagtet at vælge eller acceptere en uklar formulering af første punktum, der utvunget kunne forstås som indeholdende en accept af indklagedes praksis, finder jeg, at vedkommende har bundet klager. Jeg tager følgelig indklagedes påstand til følge. Konklusion Indklagede, Dansk Bilglas A/S, frifindes. Parterne afholder hver især deres egne sagsomkostninger og betaler hver halvdelen af opmandens honorar. Sagen sluttet. Retten hævet. Jørn Andersen