PENSIONSSTYRELSEN. Rapport om tilsyn med a- kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010

Transkript

1 Rapport om tilsyn med a- kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010

2 Rapport om tilsyn med a-kasserns systematiske rådighedsvurderinger i 2010 Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, juni, 2011 Pensionsstyrelsen Landemærket København K Tlf hverdage penst@penst.dk Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med kildeangivelse ISSN: [ ] ISSN: [ ] (on-line)

3 Indhold KAPITEL 1. INDLEDNING... 2 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 2 TILSYNSMETODE... 2 A-KASSERNES RÅDIGHEDSVURDERINGER... 3 PLAN FOR JOBSØGNING... 3 KATEGORISERING... 4 KAPITEL 2. UNDERSØGELSENS RESULTAT... 4 SAMMENLIGNING AF A-KASSER... 4 OMGØRELSE AF A-KASSERNES VURDERINGER... 4 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER TIL OMGØRELSE AF A-KASSERNES VURDERINGER... 6 PLAN FOR JOBSØGNING... 7 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER TIL PLAN FOR JOBSØGNING... 9 INDBERETNINGER FRIST TIL AT VISE SIN TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET RETTIDIGHED KAPITEL 3. SAMMENFATNING Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

4 Kapitel 1. Indledning Undersøgelsens hovedkonklusioner Undersøgelsen viser, at a-kassernes rådighedsvurderinger kun er blevet omgjort i knap 2 pct. af sagerne, hvilket umiddelbart forekommer meget tilfredsstillende. A-kasserne er således gode til at foretage den samlede skønsmæssige vurdering af, om de ledige har søgt tilstrækkeligt, kontinuerligt og seriøst. Der er tale om en svag stigning i omgørelsesniveauet i forhold til undersøgelsen vedrørende tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurderinger i I undersøgelsen fra 2009 blev godt og vel 1 pct. af sagerne omgjort. Det er dog styrelsens vurdering, at a-kassernes administration på området er forbedret i perioden fra 2009 til Bag de lave omgørelsesprocenter gemmer sig, at styrelsen i flere tilfælde ikke har været enig i a- kassernes vurderinger om, at de ledige har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. Styrelsen har imidlertid ikke kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a-kassen om at være aktivt jobsøgende. Konsekvensen af den mangelfulde vejledning har været, at styrelsen i ca. 20 pct. af de undersøgte sager fra 2010 har ment, at den plan for jobsøgning, som den ledige og a-kassen har udarbejdet i fællesskab, skulle tilsidesættes. Der er tale om en væsentlig forbedring i forhold til niveauet for tilsidesættelser for I undersøgelsen vedrørende vurderinger fra 2009 blev 28 pct. af de undersøgte planer tilsidesat. Undersøgelsen viser endvidere, at a-kasserne i en række tilfælde ikke havde dokumenteret deres rådighedsvurderinger tilstrækkeligt. Det betød, at styrelsen i 5 pct. af de undersøgte sager umiddelbart var uenig i a-kassens positive rådighedsvurdering. Styrelsen måtte derfor sende sagerne tilbage til a-kasserne med henblik på en ny stillingtagen (indberetninger). A-kasserne fastholdt typisk deres oprindelige rådighedsvurderinger, men uddybede begrundelserne eller kom med yderligere oplysninger om de lediges jobsøgning. På dette nye grundlag kunne styrelsen i ca. 60 pct. af de indberettede sager tilslutte sig a-kassernes vurderinger. Undersøgelsen viser tillige, at a-kasserne i ca. 14 pct. af de undersøgte sager ikke har holdt rådighedssamtalerne rettidigt. Styrelsen vurderer dette som et utilfredsstillende resultat taget i betragtning, at a-kasserne i ca. 11 pct. af sagerne i undersøgelsen vedrørende 2009 ikke havde holdt rådighedssamtalerne rettidigt. Resultatet skal sammenholdes med, at ledigheden steg væsentligt mindre fra 2009 til 2010 end fra 2008 til I perioden fra 2008 til 2009 blev a-kasserne bedre til at holde samtalerne rettidigt. Samlet set finder styrelsen a-kassernes administration i undersøgelsesperioden stort set tilfredsstillende, men med fortsat plads til forbedringer - udviklingen i forhold til rettidig afholdelse af rådighedssamtaler er dog klart utilfredsstillende. Styrelsen vil derfor i sit fremtidige tilsyn have fokus på, at a-kasserne bliver bedre til at holde samtalerne rettidigt. Tilsynsmetode Styrelsens rådighedstilsyn er tilrettelagt som en stikprøveundersøgelse af a-kassernes rådighedsvurderinger. Styrelsen laver udtræk på baggrund af a-kassernes indberetninger om Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

5 afholdte rådighedssamtaler, og a-kasserne er blevet bedt om at fremlægge relevant materiale i de udtrukne sager. Styrelsen har til brug for denne undersøgelse gennemført tilsynsbesøg i 15 a-kasser. De 15 a- kasser er bl.a. udvalgt på baggrund af resultater fra tilsynet i A-kasserne har modtaget skriftlige tilbagemeldinger med styrelsens vurdering af a-kassernes administration af de systematiske rådighedsvurderinger. Det er styrelsens vurdering, at tilsynsbesøg med efterfølgende tilbagemelding til a-kassen giver god læring i a-kassen. A-kassernes rådighedsvurderinger A-kasserne skal ved 3-måneders-samtalen i a-kassen vurdere den lediges rådighed. Vurderingen sker hovedsageligt på baggrund af den lediges oplysninger under samtalen, herunder om den lediges indsats for at komme i arbejde, særligt den aktive jobsøgning. Den ledige skal således under samtalen oplyse a-kassen om bl.a., hvor mange job og inden for hvilke brancher der er søgt, hvornår, på hvilken måde og inden for hvilket geografisk område der er søgt. I tilsynet med a-kassernes rådighedsvurderinger indgår oplysninger om den vejledning, den ledige har modtaget om pligten til at være aktivt jobsøgende før 3-måneders-samtalen. Den vejledning, som den ledige har fået forud for rådighedsvurderingen, har betydning for, hvilke krav der kan stilles til den lediges jobsøgning ved rådighedsvurderingen. Denne vejledning består først og fremmest af plan for jobsøgning, som blev udarbejdet ved den forrige vejlednings- eller rådighedssamtale i a-kassen. Hvis den ledige ved rådighedssamtalen har levet op til de krav, som fremgår af pågældendes plan for jobsøgning, anses den ledige for at opfylde betingelsen om at være aktivt jobsøgende. I modsat fald kan a-kassen efter en konkret vurdering dog fortsat anse den ledige for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal da udførligt skriftligt begrunde, hvorfor den ledige anses for at stå til rådighed. Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad den ledige har gjort for at komme hurtigst muligt i arbejde, herunder oplysning om, hvor mange job pågældende har søgt. Jobmulighederne på det lokale/regionale arbejdsmarked skal tillige fremgå af begrundelsen. Plan for jobsøgning A-kassen og den ledige skal i samarbejde under 3-måneders-samtalen udarbejde en plan for jobsøgning for den kommende 3-måneders ledighedsperiode. Det er a-kassens ansvar, at den ledige med plan for jobsøgning får en fyldestgørende vejledning om, hvilke forventninger der er til den kommende jobsøgning. Plan for jobsøgning skal udleveres til den ledige umiddelbart efter samtalen. Forventningerne til den lediges kommende jobsøgning afhænger af, hvor mange job der er udbudt, som den ledige kan varetage inden for det geografiske område, hvor den ledige skal søge. A- kassens vejledning skal også indeholde oplysninger om, hvor den ledige kan finde job, som pågældende kan søge. Der skal også vejledes om, hvilken jobsøgningsmåde der er sædvanlig for de jobområder, der søges inden for. Endelig skal a-kassens vejledning medvirke til at sikre, at de ledige fortsat har et højt jobsøgningsniveau. A-kassens vejledning bør derfor indeholde en tilkendegivelse af, om pågældendes hidtidige jobsøgningsniveau har været fuldt tilstrækkeligt. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

6 Kategorisering Resultatet af undersøgelsen er inddelt i følgende kategorier: omgørelse, tilsidesættelse af plan for jobsøgning, indberetning, fristmeddelelse og manglende rettidighed. Sagen resulterer i en omgørelse, hvis a-kassen omgør sin oprindelige afgørelse om rådighed, eller hvis styrelsen ændrer a-kassens afgørelse. Sagen er ligeledes kategoriseret som en omgørelse, hvis styrelsen træffer afgørelse om, at a-kassens krav på refusion bortfalder, fordi a- kassen efter anmodning ikke har kunnet fremlægge et tilstrækkeligt grundlag (dokumentation) for sin rådighedsvurdering (A-lovens 79, stk. 3). Der er tale om tilsidesættelse af plan for jobsøgning, hvis styrelsen vurderer, at a-kassens vejledning af den ledige i plan for jobsøgning om forventningerne til jobsøgning i den kommende 3- måneders ledighedsperiode ikke er tilstrækkelig. A-kassen anmodes i disse tilfælde om at indkalde den ledige til en ny samtale med henblik på at udarbejde en plan for jobsøgning i overensstemmelse med styrelsens anvisninger. Der sendes en indberetning, hvis styrelsen på det foreliggende grundlag vurderer, at den lediges jobsøgning har været utilstrækkelig. I indberetningen anmodes a-kassen om - efter inddragelse af den ledige - at revurdere sin vurdering af den lediges rådighed og eventuelt træffe afgørelse over for den ledige om manglende rådighed. Indberetningerne kan være udtryk for, at a-kassen ikke har sikret sig tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med rådighedsvurderingen. Sagen resulterer i en anmodning om at give den ledige en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis styrelsen vurderer, at der er behov for, at den ledige fremlægger alle jobansøgninger, fx fordi der er tvivl om seriøsiteten af den lediges jobsøgning. Sagen kategoriseres som manglende rettidighed, hvis rådighedssamtalen ikke er holdt senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed. Kapitel 2. Undersøgelsens resultat Sammenligning af a-kasser Det kan være vanskeligt at sammenligne de enkelte a-kassers resultater. En rådighedsvurdering er altid en samlet skønsmæssig vurdering. Afgørende for, hvilke krav der kan stilles til den enkelte ledige, er bl.a., hvor mange job der bliver udbudt, som pågældende kan varetage på baggrund af sin hidtidige uddannelse og/eller erhvervserfaring. Da a-kassernes medlemmer er meget forskellige med hensyn til uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund, kan det være vanskeligt at sammenligne undersøgelsens resultater a-kasserne imellem. Styrelsen anbefaler i sine tilbagemeldinger til a-kasserne, hvordan den enkelte a-kasse kan forbedre administrationen på rådighedsområdet. Undersøgelsens resultater er oplistet alfabetisk efter a-kassens navn i bilag 1. Omgørelse af a-kassernes vurderinger I langt de fleste tilfælde (98 pct.) har styrelsen ikke fundet grundlag for at omgøre a-kassernes samlede skønsmæssige rådighedsvurderinger. Som det fremgår af tabel 1, er der 10 af de 15 a-kasser, hvor styrelsen ikke har fundet grundlag for at omgøre a-kassernes rådighedsvurderinger. I den forrige undersøgelse af samtlige a-kassers rådighedsvurderinger, der blev offentliggjort i juni 2010, var der 21 ud af 29 a-kasser, hvor Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

7 styrelsen ikke omgjorde a-kassernes rådighedsvurderinger. På det punkt er resultatet fra 2010 således næsten identisk med resultatet fra Der er 5 a-kasser, som har en omgørelsesprocent mellem 4 og 8. Styrelsen har særligt haft fokus på Kristelig A-kasse og Social Pædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse, da resultatet for disse 2 a-kasser ikke var tilfredsstillende ved undersøgelsen i Udviklingen i begge a-kasser har været meget tilfredsstillende. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

8 Tabel 1 Omgørelse af a-kassernes rådighedsvurderinger A-kasse Omgørelse Pct. Pct. El-fagets Arbejdsløshedskasse 0 0 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 0 0 Faglig Fælles Akasse 0 0 ASE 0 0 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 0 0 Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse 0 0 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse 0 0 Ledernes Arbejdsløshedskasse 0 3 Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse 0 6 Kristelig Arbejdsløshedskasse 0 10 PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 4 0 Teknikernes Arbejdsløshedskasse 4 0 Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 4 3 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende 8 3 Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles- 8 3 Arbejdsløshedskasse FTF-A Arbejdsløshedskassen STA - 3 Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og - 0 Sprog Lærernes A-kasse dlf/a - 0 Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse - 0 Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse - 0 Business Danmarks A-kasse - 0 Magistrenes Arbejdsløshedskasse - 0 Akademikernes Arbejdsløshedskasse - 0 Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse - 0 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes - 0 Arbejdsløshedskasse DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige - 0 Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Tværfaglig - 0 FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse - 0 CA a-kasse - 3 I alt 2 1 Anm: I omgørelsesprocenten indgår både sager, hvor a-kassens oprindelige rådighedsvurdering er ændret og sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse om, at a-kassen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag at vurdere rådigheden på og derfor mistede retten til refusion efter 79, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Supplerende bemærkninger til omgørelse af a-kassernes vurderinger Det er styrelsens vurdering, at Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasses samt Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles- Arbejdsløshedskasse FTF-A s administration af rådighedsreglerne er forbedret fra 2009 til Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

9 På trods heraf er begge a-kassers omgørelsesprocent steget fra 3 til 8 pct.. En stigning i antallet af omgørelser af rådighedsvurderinger er ofte udtryk for en forbedring af a-kassernes administration på området, idet en omgørelse forudsætter, at den ledige har modtaget en fyldestgørende vejledning om kravene til aktiv jobsøgning. Styrelsen har omgjort i alt 4 af a-kassernes afgørelser. Baggrunden for, at det har været muligt for styrelsen at omgøre de 2 a-kassers afgørelser, er, at a-kasserne er blevet bedre til at vejlede de ledige om kravene til jobsøgning. I tilsvarende sager fra undersøgelsen fra 2009 ville det alene have været muligt for styrelsen at tilsidesætte plan for jobsøgning. Plan for jobsøgning Når man skal vurdere kvaliteten af a-kassernes administration af rådighedsreglerne i denne undersøgelse, er det ikke tilstrækkeligt at se på, hvor ofte rådighedsvurderingerne er blevet omgjort. Man må i denne forbindelse også se på, i hvor mange tilfælde styrelsen på anden vis har ændret på a-kassernes beslutninger. Som det fremgår af tabel 2, er a-kasserne i stort omfang anmodet om at indkalde de ledige medlemmer til nye samtaler med henblik på at udarbejde nye planer for jobsøgning i overensstemmelse med styrelsens anbefalinger til ændringer af planerne. A-kassen skal i plan for jobsøgning vejlede den ledige om, at pågældende skal søge job inden for et passende antal fagområder, som pågældende kan varetage, hvor der ifølge Arbejdsmarkedsbalancen er gode beskæftigelsesmuligheder. A-kassen kan i forbindelse med sin vejledning endvidere benytte sig af forskellige jobbanker suppleret med a-kassens kendskab til det lokale/regionale arbejdsmarked. Med baggrund i a-kassens viden om det lokale arbejdsmarked kan a-kassen herudover pege på konkrete arbejdsgivere, den ledige kan søge arbejde hos. Målet er, at den ledige guides hen på jobområder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, ligesom den ledige kan blive præsenteret for krav om og muligheder for at udvide sit jobsøgningsområde. Planen udgør rammen for den lediges pligt til jobsøgning frem til den efterfølgende rådighedssamtale, hvor den vil være udgangspunktet for a-kassens samlede skønsmæssige vurdering af, om den ledige i perioden har været tilstrækkelig aktivt jobsøgende. Den ledige skal ved en efterfølgende rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Plan for jobsøgning skal derfor fastlægge den lediges kompetencer og kvalifikationer samt ønsker til job de fagområder, herunder stillingsbetegnelser, inden for hvilke den ledige primært skal søge job, inden for hvilket geografisk område, pågældende skal søge, hvor den ledige kan finde de job, som skal søges, at jobsøgningen skal være realistisk og seriøs, andre relevante forhold, og at den ledige skal søge det arbejde, pågældende kan varetage inden for de udpegede områder. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

10 Der kan være mange grunde til, at styrelsen anmoder a-kasserne om at udarbejde en ny plan for jobsøgning for den ledige. Forventningerne til den lediges kommende jobsøgning afhænger af, hvor mange job der er udbudt, som den ledige kan varetage inden for det geografiske område, hvor den ledige skal søge. A-kassens vejledning skal også indeholde oplysninger om, hvilken jobsøgningsmåde der er sædvanlig for de jobområder, der søges inden for. Endelig skal a-kassens vejledning medvirke til at sikre, at de ledige fortsat har et højt jobsøgningsniveau. A-kassens vejledning bør derfor indeholde en tilkendegivelse af, om pågældendes hidtidige jobsøgningsniveau har været fuldt tilstrækkeligt. En af de hyppigste årsager til, at styrelsen har anmodet a-kasserne om at indkalde de ledige til en ny samtale med henblik på at udarbejde en ny plan for jobsøgning, er, at a-kassen ikke har forholdt sig til den lediges jobsøgningsniveau i den forudgående 3-måneders ledighedsperiode. Hvis den lediges jobsøgning har været relativt lav, fordi den ledige ikke har modtaget fyldestgørende vejledning om et højt jobsøgningsniveau, vil styrelsen ikke omgøre a-kassens positive rådighedsvurdering. Styrelsen vil derimod tilsidesætte den nye plan for jobsøgning, hvis denne ikke indeholder vejledning om, at den ledige i de kommende 3 måneder skal have et højere jobsøgningsniveau end hidtil. En anden hyppig årsag til styrelsens tilsidesættelser af planer for jobsøgning er, at planen efter styrelsens vurdering ikke vejleder om et tilstrækkeligt bredt fagligt område med gode beskæftigelsesmuligheder, hvor den ledige primært skal søge job. En tredje relativt ofte forekommende årsag er, at planen ikke indeholder en tilstrækkelig vejledning om, inden for hvilket geografisk område den ledige skal søge job i den kommende 3-måneders periode. En fjerde årsag, som styrelsen finder anledning til at bemærke, er, at a-kasserne ikke er særligt opmærksomme på at optimere vejledningen af ledige, når de bliver langtidsledige. Ligesom a- kasserne også kun i meget begrænset omfang har vejledt unge ledige under 30 år om, at de også kan søge arbejde uden for de faglige områder, hvor de er uddannet eller hidtil har haft beskæftigelse. A-kassernes vejledning af disse 2 grupper bør efter styrelsens opfattelse generelt set forbedres. Styrelsen har i hver enkelt sag, hvor en plan for jobsøgning tilsidesættes, oplyst a-kasserne om, på hvilke punkter a-kassernes vejledning ikke har været tilstrækkelig. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

11 Tabel 2 Tilsidesættelser af plan for jobsøgning A-kasse Tilsidesættelser Pct. Pct. ASE 0 20 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse 4 3 Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse 8 66 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles- Arbejdsløshedskasse 8 30 FTF-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 8 30 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Akasse El-fagets Arbejdsløshedskasse Ledernes Arbejdsløshedskasse Teknikernes Arbejdsløshedskasse Kristelig Arbejdsløshedskasse Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Magistrenes Arbejdsløshedskasse - 0 Akademikernes Arbejdsløshedskasse - 37 Arbejdsløshedskassen STA - 24 Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Tværfaglig - 10 Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse - 8 Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog - 40 Business Danmarks A-kasse - 53 DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige - 28 Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse - 26 CA a-kasse - 13 Lærernes A-kasse dlf/a - 7 Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse - 20 FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse - 13 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse - 43 I alt Supplerende bemærkninger til plan for jobsøgning Styrelsens tilsidesættelser af plan for jobsøgning er udtryk for a-kassernes mangelfulde vejledning af de ledige om krav til jobsøgning. En tilsidesættelse af en plan for jobsøgning får ingen økonomiske konsekvenser for en a-kasse. Som nævnt ovenfor i afsnittet supplerende bemærkninger til omgørelse af a-kassernes vurderinger, er en stigning i antallet af omgørelser af rådighedsvurderinger ofte udtryk for en forbedring af a-kassernes administration på området, idet en omgørelse forudsætter, at den ledige har modtaget en fyldestgørende vejledning om kravene til aktiv jobsøgning. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

12 Indberetninger En indberetning til en a-kasse er udtryk for, at sagen, som den umiddelbart forelå oplyst for styrelsen, burde have ført til, at a-kassen traf afgørelse om manglende rådighed over for den ledige. Tabel 3 angiver fordelt på a-kasser styrelsens indberetninger til a-kasserne. Der er stor forskel på antallet af indberetninger og det efterfølgende antal af omgørelser og dermed sager, som resulterer i, at den ledige ikke anses for stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Antallet af indberetninger er ca. 3 gange større end antallet af omgørelser. Baggrunden for, at styrelsen i så mange sager efterfølgende har accepteret a-kassernes vurderinger, er, at a-kasserne er kommet med uddybende begrundelser og dokumentation for deres vurderinger. På baggrund af a-kassernes begrundelser for at fastholde vurderingerne af, at de ledige stod til rådighed for arbejdsmarkedet, har styrelsen i ca. 60 pct. af de indberettede sager efterfølgende accepteret a-kassernes vurderinger. Ovenstående viser, at en række a-kasser i nogle tilfælde ikke har oplyst/dokumenteret sagerne tilstrækkeligt i forbindelse med rådighedsvurderingerne, hvilket ikke er tilfredsstillende. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

13 Tabel 3 Indberetninger A-kasse Indberetninger Pct. Pct. El-fagets Arbejdsløshedskasse 0 14 Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse 0 13 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 0 7 ASE 0 0 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse 0 0 Faglig Fælles Akasse 0 0 Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse 4 13 Ledernes Arbejdsløshedskasse 4 24 Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 4 10 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 4 10 Teknikernes Arbejdsløshedskasse 8 11 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse FTF-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende 16 0 Arbejdsløshedskasse PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 16 0 Kristelig Arbejdsløshedskasse Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes - 21 Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og - 13 Sprog Arbejdsløshedskassen STA - 3 Akademikernes Arbejdsløshedskasse - 3 CA a-kasse - 3 Business Danmarks A-kasse - 0 FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse - 0 Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig - 0 DANA Arbejdsløshedskassen for Selvstændige - 0 Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse - 0 Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse - 0 Magistrenes Arbejdsløshedskasse - 0 Lærernes A-kasse dlf/a - 0 Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse - 0 I alt 5 6 Frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet Det fremgår af rådighedsbekendtgørelsens 28, stk. 1, at hvis et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at dokumentere sin arbejdssøgning. A-kassen skal i forbindelse med meddelelsen om fristen give en udførlig vejledning om pligten til aktiv jobsøgning og meddele den ledige, at jobsøgningen i fristperioden skal dokumenteres. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

14 Der kan være mange grunde til, at der er tvivl om den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder at der er tvivl om seriøsiteten af jobsøgningen. Undersøgelsen viser, at der ikke er nævneværdige problemer med seriøsiteten af de lediges jobsøgning. Styrelsen fandt således i knap 5 pct. af sagerne anledning til at anmode a-kasserne om at give de ledige en frist til vise deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Rettidighed A-kassen skal, senest hver gang et medlem har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, vurdere medlemmets rådighed ved et personligt fremmøde, jf. 25, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen. I praksis medfører reglen, at det varierer meget, hvor længe et medlem har været ledigt inden en rådighedssamtale. Nogle samtaler bliver gennemført, før der er sammenlagt 3 måneders ledighed. Mange samtaler gennemføres dog senere end efter 3 måneders sammenlagt ledighed. Rådighedsbekendtgørelsen indeholder ikke regler om sanktioner, hvis en a-kasse ikke gennemfører rådighedssamtalerne rettidigt. Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, har styrelsen vurderet, at der ved afholdelsen af ca. 14 pct. af de undersøgte rådighedssamtaler er en kritisabel overskridelse af rettidigheden. I den forrige undersøgelse fra 2009 var der en kritisabel overskridelse af rettidigheden i 11 pct. af de undersøgte sager, når der ses bort fra rettidigheden i Ledernes Arbejdsløshedskasse, som havde et helt særligt problem i Denne udvikling er efter styrelsens opfattelse uacceptabel. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

15 Tabel 4. Procentandel af de undersøgte sager, hvor det er kritisabelt, at samtalen ikke er holdt rettidigt A-kasse Ikke rettidige Pct. Pct. Ledernes Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Akasse 4 2 Byggefagenes Arbejdsløshedskasse 4 0 Kristelig A-kasse 4 0 El-fagets Arbejdsløshedskasse 4 0 IT-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse 4 0 Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse 8 6 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse 12 0 Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse - FTF-A Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 20 6 Teknikernes Arbejdsløshedskasse 20 0 Socialpædagogernes Landsdækkede Arbejdsløshedskasse ASE Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse - 38 DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige - 31 Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Tværfaglig - 23 FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse - 13 Business Danmarks A-kasse - 13 Magistrenes Arbejdsløshedskasse - 13 CA a-kasse - 7 Akademikernes Arbejdsløshedskasse - 6 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes - 7 Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse - 6 Arbejdsløshedskassen STA - 0 Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og - 0 Sprog Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse - 0 Lærernes A-kasse - dlf-a - 0 I alt I alt uden Ledernes A-kasse Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

16 Kapitel 3. Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der fortsat er forskelle i a-kassernes administration af reglerne om at være aktivt jobsøgende. Der har været en positiv udvikling i a-kassernes administration på rådighedsområdet fra undersøgelsen i 2009 til undersøgelsen i 2010, bortset fra udviklingen i rettidig afholdelse af samtalerne. A-kassernes krav til de ledige vedrørende jobsøgning er således blevet mere ensartet, ligesom a- kasserne er blevet mere opmærksomme på, at de ledige skal søge kontinuerligt. A-kasserne er fortsat gode til at foretage den samlede konkrete vurdering af, om en ledig opfylder betingelserne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Styrelsen omgør flere rådighedsvurderinger samtidig med, at styrelsen tilsidesætter færre planer. En omgørelse af a-kassens rådighedsvurdering forudsætter, at den ledige er blevet fyldestgørende vejledt om kravene til jobsøgning i plan for jobsøgning. A-kasserne er blevet dårligere end tidligere til at gennemføre rådighedssamtalerne med de ledige efter sammenlagt 3 måneders ledighed. I undersøgelsen fra 2009 var det 11 pct. af samtalerne, der ikke blev gennemført rettidigt. I nærværende undersøgelse er 14 pct. af samtalerne ikke gennemført rettidigt. Styrelsen vil i sit tilsyn i 2011 have fokus på udviklingen i rettidig afholdelse af rådighedssamtaler. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der er særlig grund til at overvåge administrationen af rådighedsreglerne i følgende 2 a-kasser: Teknikernes Arbejdsløshedskasse ASE Teknikernes Arbejdsløshedskasse er blevet dårligere til at holde rådighedssamtalerne rettidigt. I undersøgelsen fra 2009 blev samtlige samtaler holdt rettidigt. I nærværende undersøgelse blev samtalerne ikke holdt rettidigt i 20 pct. af sagerne. Teknikernes Arbejdsløshedskasse er også blevet dårligere til at vejlede deres medlemmer om krav til jobsøgning. I undersøgelsen fra 2009 tilsidesatte styrelsen 27 pct. af de undersøgte planer for jobsøgning. I nærværende undersøgelse har styrelsen tilsidesat 32 pct. af de undersøgte planer for jobsøgning. ASE er blevet dårligere til at holde rådighedssamtalerne rettidigt. I undersøgelsen fra 2009 blev 40 pct. af de undersøgte samtaler ikke holdt rettidigt. I nærværende undersøgelse blev 54 pct. af sagerne ikke holdt rettidigt. Styrelsen finder dette resultat klart utilfredsstillende. A-kassen har oplyst, at den gør en indsats for, at fristerne fremover kan overholdes. A-kassen forventer at kunne holde samtalerne rettidigt inden for den nærmeste fremtid. Pensionsstyrelsen vil følge den fortsatte udvikling. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

17 Bilag 1 Tabel 5: Undersøgelsens resultater oplistet alfabetisk efter a-kassens navn A-kasse Antal sager Tilsidesættelse af plan for jobsøgning Ikke rettidig Omgørelse Indberetning Frist 3FA ASE BF-A BUPL-A DLA EL-A FTF-A HK-A IAK IMA KRIST-A LEDER-A SLA TAK TIB-A I alt Ovennævnte forkortelser af a-kassernes navne er forklaret i bilag 2, tabel 6: Oversigt over a- kasserne. 1 IMA er nu en del af Min A-kasse. 2 Pensionsstyrelsen har gennemført 2 tilsynsbesøg i Ledernes A-kasse. Resultaterne fra besøget i april 2010 indgår ikke i nærværende rapport, da der grundet a-kassens forhold hersker tvivl om validiteten af data fra besøget. Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

18 Bilag 2 Tabel 6: Oversigt over a-kasserne A-kassernes fulde navne primo 2010 Akademikernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Arbejdsløshedskassen STA ASE Business Danmarks A-kasse Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse CA a-kasse DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse El-fagets Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Akasse FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Tværfaglig Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse FTF-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse Kristelig Arbejdsløshedskasse Ledernes Arbejdsløshedskasse Lærernes A-kasse dlf/a Magistrenes Arbejdsløshedskasse Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Teknikernes Arbejdsløshedskasse Træ-Industri-Byg s Arbejdsløshedskasse Forkortelse AAK A-JKS STA ASE BUSINESS-DK BF-A BUPL-A CA DANA DLA DSA EL-A 3FA FOA FFA FS-A FTF-A HK-A IAK KRIST-A LEDER-A DLF-A MA METAL-A NN-A IMA SLA TAK TIB-A Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurdering i

19 Rapport om tilsyn med a-kassernes systematiske rådighedsvurderinger i 2010 Styrelsen har i undersøgelsen særligt haft fokus på, om de ledige er blevet fyldestgørende vejledt om kravene til jobsøgning i plan for jobsøgning. Undersøgelsen viser en positiv udvikling i a- kassernes administration af rådighedsområdet i forhold til undersøgelsen fra Færre samtaler er dog holdt rettidigt i 2010