Rådighedsstatistikken Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN

Transkript

1 Rådighedsstatistikken 2005 Rådigheden hos forsikrede ledige ISBN Arbejdsdirektoratet September 2006

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 SAMMENFATNING... 1 KAPITEL 2 INDLEDNING... 2 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSBEGREBET... 3 KAPITEL 4 SAMMENLIGNING AF RÅDIGHEDSBILLEDET 2004 OG UDVIKLINGEN SANKTIONER CV SOM RÅDIGHEDSAFPRØVNING... 9 KAPITEL 5 FORSKELLE PÅ A-KASSERNE KAPITEL 6 KONKLUSION...16 BILAG A i

3 Kapitel 1- Sammenfatning Kapitel 1 Sammenfatning Ret til dagpenge forudsætter, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk er det helt afgørende at de ledige både kan og vil tage arbejde. Det gør rådighedsreglerne og de lediges overholdelse af dem til et centralt element i arbejdsmarkedspolitikken. Der er i det følgende fokuseret på rådigheden hos de forsikrede ledige, men rådighedskravet gælder naturligvis også for ledige kontanthjælpsmodtagere. De lediges rådighed testes bl.a. gennem kontaktforløb hos AF og ved kravet om deltagelse i tilbud og aktiviteter. Derudover er der krav om udfyldelse og løbende opdatering af CV. Endeligt foretager a-kasserne rådighedsvurderinger. Men i rådighedsforpligtelsen ligger også krav til de lediges eget initiativ. Det gælder først og fremmest pligten til aktivt at søge arbejde. Virkningen af rådighedsreglerne er ikke alene bestemt af reglernes formelle indhold men også af, hvordan de administreres af AF og a-kasserne samt af de lediges indstilling og normer. Dette gør, at hele rådighedsområdet kan være vanskeligt at analysere, uanset at det er helt centralt i regelværket og beskæftigelsespolitikken. Nærværende analyse bygger på registreringer af de lediges adfærd og reaktioner når AF har givet et tilbud, indkaldt til samtale, anvist et job osv. Det er knyttet sammen med oplysninger om a-kassernes efterfølgende vurderinger af hændelserne og evt. sanktioner ved manglende rådighed o.lign. Der benyttes både oplysninger for 2004 og Ud af samtlige ledige, som har kontakt med AF, er det kun et fåtal, som har negativ adfærd overfor AF s aktiviteter og tilbud. Antallet har stort set holdt sig konstant fra 2004 til 2005, når der ses bort fra negativ adfærd i forbindelse med CV-aktiviteter. Der er dog sket en lille stigning i brugen af gyldige grunde, hvorved sanktioner undgås, samt en udvikling over imod flere længerevarende sanktioner såsom karantæne og arbejdskrav. Derimod er der sket en kraftig stigning i sager i forbindelse med CV-aktiviteter. Men ikke alle sanktioner, der gives for denne forseelse har skulle registreres, men det skal de nu. Fra 2004 til 2005 er der blevet større forskel på, hvorledes a-kassernes vurderer negativ adfærd. Der er store forskelle på andelen af irrelevante underretninger og sanktionsandelen afhængig af a-kasse. 1

4 Kapitel 2 - Indledning Kapitel 2 Indledning Rådighed er et helt centralt begreb i sammenhæng med ydelser ved ledighed, herunder også arbejdsløshedsdagpenge. Samtidig er det også et komplekst begreb, der omfatter flere forskellige aspekter af relationen mellem den ledige og arbejdsmarkedet. Dertil kommer at rådighed både anvendes som et absolut begreb: enten er man, eller også er man ikke til rådighed; og som noget man kan være i mere eller mindre grad. Det er klart, at om en ledig er til rådighed for arbejdsmarkedet, afhænger ud over helbred og uddannelse også af personlige egenskaber som holdninger og adfærd i bred forstand. Både holdninger og adfærd er afgørende præget af alternativet til arbejde. Villigheden til at søge og tage arbejde kan således påvirkes af ydelsens niveau i forhold til lønnen, hvor længe man fortsat kan modtage ydelsen, og de forskellige krav og betingelser der stilles til ydelsesmodtageren, f.eks. aktivering. Andre faktorer, der kan påvirke den lediges faktiske rådighed, er personens værdier, hvor spændende eller interessant arbejdet er og ikke mindst de oplevede normer, love og regler. I det følgende fokuseres på rådigheden som en egenskab ved den ledige på et givet tidspunkt, mens der ikke direkte inddrages de forskellige forhold, som påvirker rådigheden. Der tages udgangspunkt i den mest almindelige definition på rådighed, nemlig at den ledige skal ønske, søge og kunne tage arbejde. Dernæst tegnes et billede af de forsikrede lediges rådighed ud fra AF s rådighedsafprøvning og a-kassernes rådighedsvurderinger. Der er set på udviklingen fra 2004 til Underretninger vedrørende CV er bliver behandlet særskilt i et selvstændigt afsnit, og er dermed udeladt af den generelle præsentation. Ligesom i rådighedsstatistikken for 2004 er der også i nærværende statistik set nærmere på a- kassernes afgørelser i rådighedssager samt deres indsats for at kontrollere og sanktionere rådighed. 2

5 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Kapitel 3 Rådighedsbegrebet For at have ret til dagpenge skal forsikrede ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de søger arbejde, vil have arbejde og kan arbejde. For at kontrollere om de ledige rent faktisk står til rådighed, når de får deres dagpenge, bliver der stillet en række krav til dem. Disse krav udmønter konkret rådighedsforpligtelsen. Stærkt forenklet dækker rådighedsforpligtelsen over to sæt krav, hvor den ledige hhv. AF har initiativet. Dels skal den ledige selv være aktiv i sin søgen efter arbejde og i sine forsøg på forbedring af mulighederne for at få arbejde. Dels skal den ledige opfylde krav, som bliver stillet af AF. Det kan f.eks. være krav om overtagelse af formidlet arbejde, udarbejdelse af CV eller deltagelse i aktivitet. Selv om alle krav skal være opfyldt, før den ledige kan siges at opfylde sin rådighedsforpligtelse, så er den del af rådighedsforpligtelsen, hvor den ledige selv har initiativet, i praksis svær for a-kassen at tjekke og teste. F.eks. skal den ledige søge et tilstrækkeligt antal realistiske stillinger, men hvor mange det er, afhænger af udbuddet af arbejde. Derfor vil det altid i sidste instans være et skøn fra a-kassens side, om den ledige har opfyldt denne del af rådighedsforpligtelsen. Den del af rådighedsforpligtelsen, hvor initiativet er hos AF, er derimod nemmere at tjekke. Her er det et spørgsmål om, at AF beder den ledige om at gøre noget bestemt. Såfremt den ledige gør dette, er rådighedsforpligtelsen opfyldt. Hvis den ledige ikke gør, som AF forlanger dette kaldes en negativ hændelse kan der være tvivl om den lediges rådighed. AF sender derfor en underretning til a-kassen, som så skal tage stilling til, om den ledige har overholdt sin rådighedsforpligtelse. Hvis rådighedsforpligtelsen ikke er overholdt, får det dagpengemæssige konsekvenser for den ledige. En nærmere beskrivelse af proceduren findes nedenfor i boks

6 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Boks 3.1 Afprøvning af den lediges rådighed når den ledige ikke følger AF s anvisning AF A-kasse Negativ hændelse (1) Behandling (2) Relevant Rådighedsvurdering (3) Sanktion Irrelevante Ingen sanktion Rådighedsstatistikken Tilbagemelding til AF Tilbagemelding til AF Tilbagemelding til AF 1) AF sender automatisk og elektronisk en underretning til a-kassen. AF skal ikke vurdere, om den forsikrede ledige er til rådighed, men blot oplyse a-kassen om, hvad der er sket. 2) A-kassen behandler herefter hændelsen og meddeler resultatet til AF. Hændelsen kan få betegnelsen irrelevant eller relevant. 3) Såfremt a-kassen vurderer at hændelsen har betydning for den lediges rådighed, kan den ledige blive sanktioneret og afhængigt af forseelsens karakter få en karantæne på 3 uger, få frataget dagpengeretten i én eller flere dage, eller helt miste retten til dagpenge. Hvorvidt en underretning skal medføre en sanktion på grund af manglende rådighed, vil i praksis uanset de meget præcise og udførlige rådighedsregler i mange tilfælde bero på et skøn fra a-kassens side. Det gælder f.eks., hvis den ledige ikke har sagt direkte nej til et arbejde eller et tilbud, men har haft en adfærd, som har betydet, at pågældende ikke har fået tilbudt et job eller en aktivitet. Der kan også være et skønsmæssigt element, hvis den ledige anfører børnepasningsproblemer uden for institutionernes åbningstid eller hævder aldrig at have modtaget indkaldelsen til et møde. Boks 3.2 Særtilfælde for hvornår et rådighedsproblem medfører underretning og sanktion Selv om en ledig står til rådighed, kan pågældende godt få en sanktion i tilfælde af såkaldt selvforskyldt ledighed. Det gælder f.eks. ved afslag på et konkret formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Omvendt er det ikke alle de relevante underretninger, som medfører en sanktion. Det skyldes, at den ledige kan have en gyldig grund til at afslå et formidlet arbejde eller et tilbud om aktivering. Disse tilfælde er alle omfattet af statistikken. En ledig kan også få en sanktion for selvforskyldt ledighed, uden at der forinden er sendt en underretning fra AF til a-kassen. Det gælder i tilfælde, hvor pågældende opsiger et ordinært arbejde uden en gyldig grund eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes den pågældendes egne forhold. Disse sanktioner er ikke medregnet i statistiken. I boksen nedenfor ses en oversigt over mulige sanktioner, og hvornår de gives. 4

7 Kapitel 3 - Rådighedsbegrebet Boks 3.3 Sanktioner ved manglende rådighed Rådighedskrav Konsekvens af manglende opfyldelse af krav Være tilmeldt AF som arbejdssøgende» Udelukkelse fra ret til dagpenge, så længe man ikke er tilmeldt Indlægge CV i senest 1 måned efter ledighedens indtræden» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil CV et er indlagt Vedligeholde CV hver 12. uge» Konkret rådighedsvurdering Efter krav fra AF søge konkrete, åbne jobordrer» Konkret rådighedsvurdering, hvis der er grund til det (fx set i sammenhæng med andre forhold). Opfølgningspligt for a- kassen, hvis AF beder om det. Være aktivt arbejdssøgende» Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Før tab af dagpengeret vil der ofte blive givet en frist på op til 3 måneder (med dagpengeret) til at bevise aktiv jobsøgning. Overtage formidlet arbejde med dags varsel» Hvis generelt problem, som er en gyldig grund (fx børnepasningsproblemer): Manglende dagpengeret så længe problemet består. Hvis generel manglende vilje eller tvivl om vedvarende evne: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Hvis konkret i forhold til det formidlede arbejde: Første gang: 3 ugers karantæne Anden gang inden for 12 mdr: Tab af dagpengeretten, indtil den ledige har opfyldt et arbejdskrav på 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Møde til formidlingssamtaler og jobplansamtaler på AF samt medvirke til at udarbejde jobplan og deltage i aktivering Ophør med arbejde eller aktivering efter en jobplan Deltage i andre aktiviteter i AF-regi (f.eks. kontaktforløb)» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde. Ved udeblivelser fra samtaler hos AF, der har tilknytning til formidlingen/aktiviteten, vil den ledige endvidere blive udelukket fra dagpenge, indtil kontakten til AF er genoprettet» Samme regler som ved afslag på formidlet arbejde» Udelukkelse fra ret til dagpenge, indtil man har genoprettet kontakten til AF. Arbejdsdirektoratet fører løbende tilsyn med a-kasserne herunder deres rådighedsvurderinger. Dette sker bl.a. med udgangspunkt i den elektroniske informationsudveksling mellem AF og a-kasserne. En underretning fra AF sammenholdes med a-kassens tilbagemelding og begrundelse, for at se om reglerne overholdes. Der kan i sagens natur ikke føres tilsyn med de tilfælde, hvor der ikke er foretaget en underretning, men eftersom AF-medarbejdere særligt de seneste år har fået understreget betydningen af at underrette om alle tvivlstilfælde, samt at hele systemet er automatiseret, må det formodes, at der er ganske få tilfælde, hvor AF udøver et skøn og beslutter ikke at underrette. I den følgende analyse skal der på baggrund af ovennævnte informationsudveksling ses på, hvorvidt de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse. 5

8 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og 2005 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og Udviklingen Nedenstående tabel 4.1 giver det overordnede billede af de lediges rådighed i 2004 og Heraf fremgår det, at der ikke er sket den store udvikling i de lediges rådighed for så vidt angår antallet af underretninger og sanktioner. Tabel 4.1. Rådighedsstatistikken i hovedtal og Stigning i pct. Antal AF-aktiviteter/tilbud Antal AF-underretninger irrelevante under behandling Relevante gyldige grunde Sanktioner heraf karantæne mv. (min. 3 uger uden dagpenge) heraf mistet dagpengeret (2-3 dage i gennemsnit) Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen produktions- og bestandsstatistik 2004 og De ledige har oftere en gyldig grund i 2005 end i der er tale om en stigning på 12 pct. Ses antallet af gange en ledig har en gyldig grund i forhold til antallet af relevante underretninger (tabel 4.2), udgør de gyldig grunde dog kun 2 procentpoint mere i 2005 end i Tilsvarende er antallet af længerevarende sanktioner (minimum 3 uger uden dagpenge) steget med 13 pct., men stigningen i andel målt i forhold til det samlede antal sanktioner er på 2 procentpoint. Antallet af sanktioner udgjorde både i 2004 og 2005 godt 1 pct. af antallet af AF-aktiviteter og tilbud. 1 Underretninger, sanktioner mv. vedrørende Manglede oplysninger om CV er udeladt, da de giver et skævt billede af rådighedssituationen. De behandles selvstændigt i et senere afsnit. 6

9 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og 2005 Tabel 4.2 Rådighedsstatistikkens hovedtal som andele og Pct. Antal AF-underretninger ift. AF s tilbud og aktiviteter Antal irrelevante ift. antal besvarede underretninger Relevante underretninger ift. antal besvarede underretninger 2005 Pct Gyldige grunde ift. antal relevante Sanktioner ift. relevante underretninger Karantæne mv. (min. 3 uger uden dagpenge) ift. antal sanktioner Mistet dagpengeret (2-3 dage i gennemsnit) ift. antal sanktioner Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 2004 og I bilag A kan ses tabeller over antallet af underretninger fordelt på de forskellige hændelser. Ligesom rådighedsstatistikkens hovedtal inklusive underretninger vedrørende Manglende oplysninger om CV kan ses. 4.2 Sanktioner Som det kan ses af ovenstående tabel 4.1 og 4.2 er der sket en absolut stigning i antallet af sanktioner, men samtidigt et fald i andelen af relevante underretninger som faktisk udløste en sanktion. I dette afsnit undersøges udviklingen i sanktionerne nærmere. 2 Af figur 4.1 kan ses, i hvor høj grad de enkelte hændelser sanktioneres. Det mest iøjefaldende ved figur 4.1 er de forholdsvis lave sanktionsandele på under 50 pct. for hændelser vedrørende jobplan og Ønskede ikke arbejdet. Sanktionsandelen for Ønskede ikke arbejdet er dog steget med 6 procentpoint, men sanktionsandelen for hændelser vedrørende jobplan er faldet med 5 procentpoint. Ønskede ikke arbejdet er de situationer, hvor den ledige som aftalt er mødt til en formidlingssamtale hos arbejdsgiver eller AF vedrørende et ordinært arbejde eller et løntilskudsjob, men hvor ansættelsesforholdet ikke kommer i stand. Det kan fx skyldes, at den ledige rent faktisk ikke ønsker jobbet, men det kan også skyldes at vedkommende allerede har indgået aftale om at starte andet arbejde, eller at den ledige efter indgåelse af aftale om en ansættelse med løntilskud selv finder ustøttet arbejde og derfor ikke starter i løntilskudsjobbet. Arbejdsdirektoratets har i 2004 nærmere undersøgt hændelserne, og det kunne konstateres, at de indrapporterede data til rådighedsstatistikken gav et retvisende billede. Med andre ord er a- kassernes vurderinger gennemgående korrekte. Fejlprocenten var 3-4 pct., hvilket er tilfredsstillende lavt. For så vidt angår hændelser vedrørende jobplan, kan der i direktoratets rådighedstilsyn både i 2004 og 2005 konstateres en tilsvarende relativ beskeden fejlprocent i a-kassernes indberet- 2 Også i dette afsnit er hændelsen Manglende oplysninger om CV udeladt. 7

10 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og 2005 ninger. Det kan også her konstateres, at de indrapporterede data til rådighedsstatistikken giver et retvisende billede. Figur 4.1. Andelen af underretninger som ender med en sanktion og % 90% 80% 70% % 50% 40% 30% % 10% 0% Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Anm.: Underretninger for hændelsen Manglende oplysninger om CV er ikke medtaget. Den behandles selvstændigt i et senere afsnit. Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Trods en sanktionsandel i 2005 på 85 pct. for Ikke mødt til aktivitet hos AF er andelen ikke tilfredsstillende. Efter reglerne skal alle relevante underretninger om Ikke mødt til aktivitet på AF medføre, at den ledige bliver udelukket fra ret til dagpenge, indtil den ledige har genoprettet kontakten til AF. Der er alligevel 15 pct. svarende til tilfælde, hvor der ikke er givet en sanktion, selvom der burde. Direktoratet vil undersøge sagerne nærmere for at se, om der er tale om forkert kodeanvendelse, eller om den ledige fejlagtigt ikke har været udelukket fra dagpenge. 8

11 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og 2005 Tabel 4.3. Sanktioner antal og type og Antal Procent Antal Procent Står til rådighed efter udeblivelse Udelukkelse i en periode Karantæne Udelukkelse i en periode + karantæne Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) I alt Anm.: Procent af totalen. Grundet afrundning summerer tallene ikke til totalerne Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 2004 og Tabel 4.3 viser udviklingen i de sanktioner, der bliver givet. Heller ikke her ses der den store udvikling fra 2004 til Der er sket en lille stigning i antallet af ledige, som bliver udelukket i en periode og et lille fald i antallet af ledige, som er udelukket på hændelsesdagen ( Står til rådighed efter udeblivelse ). Samlet set er fordelingen mellem milde og skrappe sanktioner stort set uændret. 4.3 CV som rådighedsafprøvning Ledige, der er tilmeldt AF, har pligt til at oprette og opdatere deres CV. Desuden skal de ledige ind på deres startside i CV-banken mindst hver tredje måned. CV et lægges ud på jobnet. Hvis de ledige ikke opfylder disse krav, sender AF en underretning til a-kassen. Disse regler og denne praksis trådte i kraft med Flere i Arbejde i I 2004 var der godt underretninger om Manglende oplysninger om CV. Dette tal var i 2005 steget til godt Det svarer til en stigning på 217 pct. Denne stigning kan skyldes, at AF i højere grad end tidligere bruger CV i forbindelse med deres kontakt med og formidling af de ledige, men det kan også skyldes, at AF er blevet mere strikse overfor ledige, når det drejer sig om CV er. Fra 2003 til 2005 var reglerne for a-kassens tilbagemeldinger anderledes, når underretningen vedrørte CV, end hvis den vedrørte andre hændelser. Som hovedregel skulle a-kassen ikke give en tilbagemelding til AF såfremt hændelsen medførte, at den ledige mistede sin dagpengeret i en periode (indtil de manglende oplysninger blev fremskaffet). Disse sanktioner ville derfor ikke fremgå af rådighedsstatistikken. Hvis den ledige blev rådighedsvurderet og generelt fundet ikke at stå til rådighed skulle a-kassen dog give en tilbagemelding til AF. Som det kan ses af nedenstående tabel 4.4 og 4.5, er der mange sanktioner, som på grund af disse regler ikke er blevet registret, og sanktionsandelen er derfor blevet kunstig lav. Den store stigning i antallet af underretninger vedrørende CV og den knap så store stigning i antallet af sanktioner har dels betydet at problemet med de manglende registreringer var langt større i 2005, end det var i 2004, og dels at underretninger om CV har gjort det samlede billede af rådighedsstatistikken skævt. Det har betydet, at kravene til a-kassernes registrering af behandlingen af disse underretninger er blevet ændret. Pr. 1. november 2005 skulle a-kasser give en tilbagemelding på samtlige hændelser vedrørende CV. A-kasserne skulle dog kun indberette, om hændelsen var irrelevant, eller om den ledige var vurderet til at være til rådighed eller ej. Dette har givet et bedre billede af de lediges rådighed, men hvad angår hændelser vedrørende CV, er billedet stadig 9

12 Kapitel 4 Sammenligning af rådighedsbilledet 2004 og 2005 ikke dækkende. Derfor er det i marts 2006 blevet pålagt a-kasserne at registrere deres behandling af CV-underretninger i det omfang, underretningerne kommer fra AF, på samme måde, som ved andre typer af underretninger fra AF. Dvs. det skal både registreres om hændelsen er irrelevant, og hvorfor den er irrelevant; samt om den ledige skal have en sanktion og i så fald hvilken, eller i modsat fald hvorfor den ledige ikke skal have en sanktion. Rådighedsstatistikken vil herefter give et mere dækkende billede af de lediges rådighed. Tabel 4.4 Manglende oplysninger om CV i rådighedsstatistikken og Stigning i pct. Antal AF-underretninger irrelevante under behandling Relevante ingen sanktion registreret Sanktioner registreret Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 2004 og Af tabel 4.5 ses det, at der i 2005 er relativt flere underretninger om manglende oplysninger om CV i forhold til Derimod er der relativt færre af disse underretninger, hvor den ledige vurderes til ikke at stå til rådighed (det er de tilfælde hvor sanktionen registreres). Tabel 4.5 Manglende oplysninger om CV set som andele og Pct. Antal CV-underretninger ift. samlet antal underretninger Relevante underretninger ift. antal besvarede underretninger om CV Sanktioner ift. relevante underretninger om CV Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik 2004 og Pct Antallet af underretninger vedrørende CV skal ses i forhold til antallet af gange den ledige burde oprette eller kontrollere deres CV, samt antallet af gange de skal ind på deres startside. Dvs. hver gang de er blevet ledige med mindre de allerede har oprettet et CV hver gang de har nye kurser eller lignende at skrive på CV et, samt én gang i kvartalet. Da ledigheden er faldet fra 2004 til 2005 burde det give færre gange og dermed færre hændelser. De flere aktiveringsforløb, der har været i 2005 i forhold til 2004, kan derimod give lejlighed til oftere behov for opdatering. Stigningen i antallet underretninger vedrørende CV kan skyldes, at AF er blevet mere opmærksomme værdien og brugen af CV er. Arbejdsdirektoratet vil følge udviklingen på dette område, og vil se hvad den nye registreringspraksis kommer til at betyde forsanktionsandelen. 10

13 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Kapitel 5 Forskelle på a-kasserne Rådighedsstatistikken for 2004 indeholdte bl.a. en sammenligning af a-kasserne. Der blev set på omfanget af underretninger fra AF, på hvor ofte a-kasserne vurderede, at en underretning var irrelevant, og på hvor ofte de gav en sanktion. En tilsvarende sammenligning præsenteres her for 2005, samt en vurdering af udviklingen fra 2004 til Af rådighedsstatistikken for 2004 fremgår det, at under 0,5 pct. af de ledighedsberørte foranledigede en underretning vel at mærke i de fire a-kasser, der havde det laveste antal underretninger pr. ledighedsberørt. Derimod foranledigede 1,4 pct. af de ledighedsberørte en underretning i de fire a-kasser, som havde det højeste antal underretninger pr. ledighedsberørt. Som det kan ses af figur 5.1 er antallet af underretninger pr. ledighedsberørt generelt større i Det afspejler dog mest, at den generelle ledighed er faldet. For de a-kasser, der har den laveste andel, er det 0,7-0,9 pct af de ledighedsberørte der forlediger en underretning. For de a-kasser, der har den største andel, er andelen 2,5-3 pct. Forskellen mellem a-kasserne, som ses i figur 5.1, tyder på, at de ledige inden for de faglærte a-kasser rådighedsafprøves oftere end ledige med en lang videregående uddannelse. Det store antal underretninger i de faglærte a-kasser kan dels skyldes, at AF som følge af den lave ledighed stiller flere krav til de ledige, og gør det tidligere i ledighedsforløbet. Det kan også skyldes, at de ledige i disse a-kasser i højere grad har en negativ adfærd end ledige i andre a- kasser igen på grund af den lave ledighed, som betyder, at de ledige nemmere kan få job og derfor i mindre grad bekymrer sig om en eventuel sanktion. Figur 5.1 Antal underretninger pr. ledighedsberørt Malerfaget og Maritim Blik og Rør Træ, Industri og Byg El-faget RestaurationsBranchen Metalarbejdere Danske Lønmodtagere DANA a-kasse for selvstændige Faglig fælles a-kasse Funktionærerne og Servicefagene Danske Sundhedsorganisationer Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere IT-faget og Merkonomerne Kristelige Offentligt Ansatte Danske Sælgere Socialpædagogerne Selvstændige Erhvervsdrivende Teknikerne HK/Danmark Funktionærene og Tjenestemændene Pædagogiske Medhjælperes Fælles Danmarks Læreres Fælles Frie Funktionærer - Tværfaglig Børne- og Ungdomspædagogerne Lederne Arbejdsløshedskassen STA Ingeniørerne Akademikerne CA, Økonomernes A-kasse Journalistik, Kommunikation og Magistrene Kilde: Arbejdsdirektoratetsrådighedsstatistik ,00% 0,50% 1,00% 1,50% 2,00% 2,50% 3,00% 3,50% Hvis man ser på fordelingen af de forskellige typer af hændelser på a-kasserne i 2004 (figur 5.2), fremgår det, at de ledige med lang uddannelse har forholdvis flere negative hændelser vedrørende CV, end de faglærte ledige. 11

14 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Figur 5.2. Hændelsestyper fordelt på a-kasser Journalistik, Kommunikation og Sprog CA, Økonomernes A-kasse Akademikerne Danske Sundhedsorganisationer Ingeniørerne Børne- og Ungdomspædagogerne Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskassen STA Pædagogiske Medhjælperes Fælles IT-faget og Merkonomerne Teknikerne Selvstændige Erhvervsdrivende Socialpædagogerne Lederne HK/Danmark Funktionærene og Tjenestemændene Danske Sælgere Offentligt Ansatte Frie Funktionærer - Tværfaglig Kristelige El-faget DANA a-kasse for selvstændige Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Faglig fælles a-kasse Danske Lønmodtagere Funktionærerne og Servicefagene Metalarbejdere Træ, Industri og Byg RestaurationsBranchen Malerfaget og Maritim Blik og Rør Manglende oplysninger om CV Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik % 20% 40% 60% 80% 100% Ikke mødt til aktivitet hos AF Ønskede ikke arbejdet Langt de fleste underretninger vedrører hændelser, hvor den ledige ikke er mødt til aktivitet hos AF eller ikke har medvirket til/overholdt jobplan. De a-kasser, hvor de ledige oftest foranlediger en underretning vedrørende Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver og Ønskede ikke arbejdet, er typisk faglærte a-kasser. Ser man på tallene for 2005 (figur 5.3) ses det, at underretninger vedrørende CV udgør en markant større del for alle a-kasser, end de gjorde i Dog stadig forholdvis mere hos a- kasser, hvor medlemmerne har en lang uddannelse. Hos disse a-kasser er andelen vedrørende CV steget fra at udgøre knap 20 pct. til at udgøre pct. af alle underretninger. Blandt de a-kasser, hvor CV udgør den mindste del er andelen steget fra ca. 5 pct. til knap 20 pct. Også i 2005 er det de faglærte ledige, som relativt oftere foranlediger hændelser vedrørende Ønskede ikke arbejdet og Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver. Den hyppigste hændelse for alle a-kasser er stadig Ikke mødt til aktivitet hos AF. Forskellen mellem a-kasserne kan bl.a. forklares med, at de faglærte ledige formidles arbejde oftere end andre, og derfor har forholdsmæsigt flere af denne type hændelser. 12

15 Figur 5.3. Hændelsestyper fordelt på a-kasser Magistrene CA, Økonomernes A-kasse Ingeniørerne Akademikerne Journalistik, Kommunikation og Danske Sundhedsorganisationer Lederne Danmarks Læreres Fælles Danske Sælgere Socialpædagogerne Teknikerne Børne- og Ungdomspædagogerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Funktionærene og Tjenestemændene IT-faget og Merkonomerne Selvstændige Erhvervsdrivende HK/Danmark Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskassen STA Offentligt Ansatte Kristelige Funktionærerne og Servicefagene Faglig fælles a-kasse Metalarbejdere DANA a-kasse for selvstændige Blik og Rør Danske Lønmodtagere Malerfaget og Maritim Træ, Industri og Byg El-faget RestaurationsBranchen Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Manglende oplysninger om CV Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ønskede ikke arbejdet Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik I 2004 var der ikke den store forskel i andelen af irrelevante underretninger på tværs af a- kasser. Andelen af irrelvante underretninger lå mellem knap 60 pct. og godt 80 pct. af det samlede antal underretninger. Som det kan ses af figur 5.4 er denne andel i 2005 mellem 35 og 74 pct. Forskellen på, hvor mange underretninger, a-kasserne vurderer som irrelevante, er blevet større, men niveauet er faldet. Figur 5.4. Andel af irrelevante underretninger Danske Sundhedsorganisationer Børne- og Ungdomspædagogerne Frie Funktionærer - Tværfaglig Danmarks Læreres Fælles Socialpædagogerne Offentligt Ansatte Malerfaget og Maritim Funktionærene og Tjenestemændene El-faget Træ, Industri og Byg Akademikerne Teknikerne RestaurationsBranchen Blik og Rør Faglig fælles a-kasse Pædagogiske Medhjælperes Fælles Ingeniørerne Lederne Selvstændige Erhvervsdrivende Kristelige Metalarbejdere DANA a-kasse for selvstændige HK/Danmark Danske Lønmodtagere Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Magistrene Funktionærerne og Servicefagene IT-faget og Merkonomerne CA, Økonomernes A-kasse Danske Sælgere Arbejdsløshedskassen STA Journalistik, Kommunikation og Sprog Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 13

16 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne De irrelevante underretninger skyldes ofte afmeldeproblemet det at en ledig, der kommer i arbejde, ikke giver AF besked. Både i 2004 og i 2005 gav en række a-kasser som f.eks. a-kasserne for Blik og Rør samt for El-Faget mange sanktioner pr. relevant underretning. En forklaring på dette kunne være, at de ledige i disse a-kasser knap så ofte overholder deres rådighedsforpligtelse. En anden forklaring kan være, at disse a-kasser er bedre til at sortere de irrelevante underretninger væk begge a-kasser havde en høj andel af irrelevante underretninger. Hvor sanktionsandelen i de forskellige a-kasser i 2004 var mellem ca. 35 pct. og knap 70 pct. er den i 2005 mellem 30 pct. og 80 pct (se figur 5.5). Så også med hensyn til sanktionsandelen er der blevet større forskel mellem a-kasserne, mens niveauet i gennemsnit er uændret. Figur 5.5. Sanktionsandel sanktioner i procent af relevante underretninger El-faget Danske Sundhedsorganisationer Arbejdsløshedskassen STA Malerfaget og Maritim Lederne Blik og Rør Metalarbejdere Danske Lønmodtagere Funktionærerne og Servicefagene Selvstændige Erhvervsdrivende IT-faget og Merkonomerne DANA a-kasse for selvstændige RestaurationsBranchen Træ, Industri og Byg Offentligt Ansatte Socialpædagogerne Pædagogiske Medhjælperes Fælles Funktionærene og Tjenestemændene Teknikerne HK/Danmark Børne- og Ungdomspædagogerne Kristelige Journalistik, Kommunikation og Danmarks Læreres Fælles Ingeniørerne Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Danske Sælgere Faglig fælles a-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Akademikerne Magistrene CA, Økonomernes A-kasse Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% At sanktionsandelen er blevet lavere i nogle a-kasser, kan skyldes, det øgede antal af underretninger vedrørende CV. De a-kasser, som har en lav sanktionsandel, er også ofte de a- kasser, som har mange underretninger vedrørende CV. Her skiller A-kassen for Danske Sundhedsorganisationer sig markant ud med mange underretninger vedrørende CV og en høj sanktionsandel. Det kan skyldes, at de samtidig har en høj andel af irrelevante underretninger. I figur 5.6 er vist sanktionsandelen uden underretninger vedrørende hændelsen Manglende oplysninger om CV. Her ses det, at sanktionsandelen bliver lidt højere, når disse underretninger udelades, men der er stadig større forskelle mellem a-kasserne i 2005 end der var i

17 Kapitel 5 - Forskelle på a-kasserne Figur 5.6. Sanktionsandel 2005 uden hændelsen Manglende oplysninger om CV. Lederne Danske Sundhedsorganisationer El-faget DANA a-kasse for selvstændige Selvstændige Erhvervsdrivende Socialpædagogerne Malerfaget og Maritim Journalistik, Kommunikation og Sprog Danske Sælgere Funktionærene og Tjenestemændene Blik og Rør Danmarks Læreres Fælles Danske Lønmodtagere Arbejdsløshedskassen STA Børne- og Ungdomspædagogerne RestaurationsBranchen Pædagogiske Medhjælperes Fælles Offentligt Ansatte Funktionærerne og Servicefagene Metalarbejdere IT-faget og Merkonomerne Teknikerne Træ, Industri og Byg Magistrene Kristelige Ingeniørerne HK/Danmark CA, Økonomernes A-kasse Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Akademikerne Faglig fælles a-kasse Frie Funktionærer - Tværfaglig Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Konklusionen for denne sammenligning af a-kasser er, at forskellen i antallet af underretninger pr. ledighesberørt kan skyldes lav ledighed specielt inden for specifikke fagområder. Eller at visse fagrupper ikke lever op til rådighedskravene i ligeså høj grad som andre faggrupper. Forskellen i sanktionsandelen kan skyldes forskelle i typen af samtaler, tilbud og aktiviteter, som bruges oftest i de forskellige a-kasser i hvert fald er der forskel i fordelingen af de forskellige hændelsestyper i a-kasserne. Formidling giver relativt flere (registrerede) sanktioner, end hvis hændelsen vedrører CV. Forskellen i sanktionsandelen kan også skyldes, at der er forskel på a-kassernes administration. Derfor har Arbejdsdirektoratet i deres rådighedstilsyn med a-kasserne fokus på de store forskelle mellem a-kasserne. Der vil således blive gennemgået en række sager for at se om eller hvorfor, der er nogen a-kasser, som systematisk mere sjældent giver en sanktion. 15

18 Kapitel 6 Konklusion Kapitel 6 Konklusion Rådighedsstatistikken viser, at udviklingen i forsikrede lediges rådighed fra 2004 til 2005 ikke har været dramatisk. Ses der på alle hændelser bortset fra dem vedrørende CV er, er antallet af underretninger stort set konstant. På trods af at der er flere af underretningerne, som er relevante, er der dog relativt færre, som ender med en sanktion der er sket et fald i sanktionsandelen på 2 procentpoint. Dermed er der blevet flere ledige som har en gyldig grund. Af de sanktioner, der bliver givet, er der forholdsmæssigt flere længerevarende sanktioner forstået som karantæne, arbejdskrav og gentagelsesvirkning set under ét. Hvor udviklingen i hovedparten af hændelserne har været meget begrænset, er der derimod sket en markant udvikling i hændelsen Manglende oplysninger om CV. Antallet af underretninger herom er fra 2004 til 2005 steget med 217 pct. Antallet af sanktioner herfor er kun steget med 120 pct. og sanktionsandelen er faktisk faldet med 5 procentpoint. Den voldsomme stigning i antallet af underretninger vedrørende CV skyldes kun delvist, at AF i langt højere grad bruger CV er som rådighedsafprøvning. Det er et relativt nyt redskab, som stammer fra forliget om Flere i Arbejde fra At sanktionsandelen for Manglende oplysninger om CV er meget lavere end for de andre hændelser skyldes forskelle i registreringsreglerne. Det betyder, at ledige, som f.eks. ikke har udfyldt deres CV, får statistisk set sjældnere en sanktion end ledige, der f.eks. ikke er mødt til aktivitet hos AF. Dette problem vil blive løst ved ændrede registreringsregler og - praksis. Gennemgangen af a-kassernes vurdering af underretninger tyder på en vis forskel mellem a- kasserne. For det første er der stor forskel på antallet af underretninger pr. ledighedsberørt. Dette kan muligvis forklares af forskelle i ledighedsmønstre afhængig af fagområde. Mønsteret går igen, når der ses på fordelingen af de forskellige typer af hændelser i a-kasserne. For det andet er der blevet større forskel på, hvor ofte de forskellige a-kasser bedømmer en underretning til at være irrelevant. Hvor andelen af irrelevante i 2004 lå inden for en margin på 20 procentpoint, er marginen i procentpoint. Da det er a-kasser inden for området med meget lav ledighed, der har flest irrelevante underretninger, kan den lave ledighed være en medvirkende forklaringen på udviklingen. For det tredje er der kommet større spredning mellem a-kasserne, hvad angår størrelsen af sanktionsandelen. I 2004 var sanktionsandelen i a-kasserne mellem 35 og 70 pct. I 2005 er den mellem 30 og 80 pct. At sanktionsandelen er blevet lavere for en del a-kasser kan kun delvis forklares med det øgede brug af CV som rådighedsafprøvning, som giver færre registrede sanktioner. Arbejdsdirektoratet har fokus på disse forskelle mellem a-kasserne i deres rådighedstilsyn. Sammenfattende peger denne undersøgelse på, at billedet af de forsikrede lediges rådighed er forholdsvis stabilt med undtagelse af hændelser vedrørende CV. Situation på det danske arbejdsmarked gør, at der er store forskelle på rådighedsafprøvningen afhængig af fagområde. Det er vigtigt, at der bliver stillet tilstrækkelige krav til de ledige, og at der ikke bliver gjort forskel på fagområder, når det kommer til vurderingen af deres rådighed. 16

19 Bilag A. Bilag A. Tabel A.1. Nøgletal fra rådighedsstatistikken 2004 og Stigning i pct. Underretninger Relevante Sanktioner Sanktionsandel 58 pct. 45 pct. - Sanktionsandel uden underretninger vedr. 66 pct. 64 pct. - CV Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik og Tabel A.2. AF s aktiviteter og tilbud Antal i 2005 Kontaktsamtaler og møder hos AF Jobplaner og jobplanssamtaler Formidlingssamtaler Aktiveringsforløb I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelses produktions- og bestandsstatistik Tabel A.3 Antal underretninger Hændelse Antal underretninger Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV Tilsammen Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik Tabel A.4. Antal irrelevante underretninger Årsag Antal irrelevante Arbejde Sygdom Ferie 488 Fejl eller forhold hos AF eller arbejdsgiver Andet 8787 I alt Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik

20 Bilag A. Tabel A.5. Antal sanktioner fordelt på sanktioner og hændelser sanktion Udelukkelse i en periode Står til rådighed efter udeblivelse Udelukkelse i en periode + sanktion Gentagelsesvirkning (arbejdskrav) Andre (arbejdskrav) 3 uges karantæne Hændelse I alt Ikke mødt til aktivitet hos AF Ikke medvirket/overholdt jobplan Ikke mødt til formidlingssamtale/hos arbejdsgiver Ønskede ikke arbejdet Manglende oplysninger om CV I alt Kilde: Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik