Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Transkript

1 Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser fra planlagte operationer på hospitaler og fra bestilte tider hos egen læge koster sundhedsvæsenet millioner af kroner hvert år. Andre steder i sundhedsvæsenet er det normalt, at der skal betales et gebyr, hvis en borger udebliver fra en bestilt tid til behandling. Det gælder fx hos kiropraktorer, psykologer og speciallæger, men praktiserende læger og offentlige hospitaler kræver ikke betaling af gebyr ved udeblivelse i. Indførelsen af et gebyr har en række følgevirkninger, som har økonomisk værdi: 1. Indførelsen af et gebyr, hvis borgeren udebliver fra en planlagt operation på hospitalet eller fra en aftalt tid hos egen læge, har en økonomisk effekt. Betalingen af et gebyr pr. udeblivelse giver en indtægt, som kan anvendes til effektivisering eller til andre sundhedsydelser, fx forebyggende ydelser. Dette Perspektiv har konkret regnet på effekterne af en gebyrstørrelse på 250 kr. Hospitaler og praktiserende læger kan ikke opkræve et udeblivelsesgebyr Et udeblivelsesgebyr vil føre til mere effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer 2. Et gebyr ændrer danskernes adfærd, således at danskerne bliver bedre til at melde afbud rettidigt og dermed reduceres antallet af udeblivelser. Det er vurderingen, at sundhedsvæsenet ved indførelsen af et gebyr reducerer antallet af udeblivelser med 25 pct., hvilket følger af Velfærdskommissionens rapport i kommissionens argumentation vedr. brugerbetaling ii. 3. Reduktionen i antallet af udeblivelser svarende til 25 pct. på såvel operationer på hospitaler og konsultationer hos egen læge repræsenterer en indtægt eller en reduceret omkostning, fordi udeblevne patienter fx kan give sygehuse problemer med at planlægge deres arbejde og udnytte ressourcerne optimalt. Det kan omregnes til et konkret beløb. Figur 1 Effekt af et udeblivelsesgebyr på 250 kr., i mio. kr. Reduceret træk på offentlige udgifter Provenu Samlet Hospitalsbehandlinger Alment praktiserende læger I alt Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen, Dansk Erhverv Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #15

2 Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at et udeblivelsesgebyr vil give en indtægt på ca. 300 mio. kr. svarende til en betaling på 250 kr. pr. udeblivelse. Oveni kommer den økonomiske effekt ved at minimere det ressourcespild, som er forbundet med aflysning af planlagte aktiviteter, fx en planlagt operation. Medtages denne effekt giver det samlet en gevinst på ca. 400 mio. kr. Effekterne er vist i figur 1. Beregninger og antagelser er beskrevet i dette Perspektiv. Provenueffekt på over 300 mio. kr. Desuden reduceres trækket på offentlige sundhedsydelser Samlet effekt på ca. 400 mio. kr. Dansk Erhverv mener, at det er rimeligt og fair at skulle betale et gebyr ved udeblivelser, blot der er mulighed for at melde afbud inden for en rimelig tidsfrist iii og på den måde undgå gebyret. I en befolkningsundersøgelse gennemført i 2012 af YouGov gav 84 pct. af respondenterne udtryk for, at det var i orden at indføre bøde for udeblivelse fra sundhedsbehandling iv. 84 % af danskerne ønsker et udeblivelsesgebyr Et udeblivelsesgebyr er ikke nyt for danskerne Et udeblivelsesgebyr er almindeligt på andre velfærdsområder. Det gælder eksempelvis på social- og beskæftigelsesområdet, hvor en borgers udeblivelse fra aktivering kan medføre, at borgeren trækkes i kontanthjælpen. Det er også i dag muligt for tandlæger, fysioterapeuter, psykologer og kiropraktorer at opkræve udeblivelsesgebyrer. Herudover er det i speciallægeoverenskomstens 25, stk. 2 tilladt privatpraktiserende speciallæger at opkræve et gebyr på 250 kr. for udeblivelse fra konsultation og 500 kr. for udeblivelse fra behandling, så længe det drejer sig om somatiske lidelser, og patienten uden rimelig grund undlader at melde afbud fra en aftalt tid senest dagen før. Provenuet fra disse gebyrer tilfalder speciallægen selv, og gebyret har derfor ingen umiddelbar provenueffekt for det offentlige. Det behøver ikke være administrativt besværligt Dansk Erhverv vurderer, at de administrative omkostninger ved indførelsen af et gebyr er begrænsede set i forhold til den øgede effektivitet, som et gebyr medfører. Vi hæfter os blandt ved, at der for de praktiserende læger i forvejen er it-løsninger, som danner grundlag til blandt andet sundhedskort, patientfortegnelser og afregningen til lægerne. De praktiserende læger har i forvejen it-løsninger, som danner grundlaget for bl.a. afregning til lægerne Hospitalerne har ikke i dag en løsning, som umiddelbart kan anvendes til registrering og opkrævning af udeblivelsesgebyr. Det betyder, at hospitalerne/hospitalsafdelingerne skal etablere et opkrævningssystem samt varetage det administrative arbejde forbundet med at opkræve udeblivelsesgebyrer. Det vurderes, at et opkrævningssystem kan etableres relativt billigt, for så vidt sygehuset vælger en teknologisk løsning, der er så enkel som mulig fx regnskabsførelse i Excel og indbetaling kontant eller via manuelle indbetalingskort, jf. Finansministeriets vurdering v. DANSK ERHVERV 2

3 Det er blevet aftalt at gennemføre pilotprojekter med udeblivelsesgebyrer på udvalgte sundhedsydelser i to regioner, men dette er ikke som planlagt blevet gennemført pga. langstrakt uenighed om finansieringen af forsøgsordningerne. Såfremt der ikke kan findes politisk opbakning til at indføre udeblivelsesgebyrer, bør det som minimum sikres, at forsøgene iværksættes uden yderligere forsinkelse udeblivelser fra planlagte operationer Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2010 blev aflyst operationer på offentlige hospitaler på grund af patienters udeblivelser. Der foreligger desværre ikke nyere data. Historisk set har antallet af aflyste operationer på grund af udeblivelser dog været relativt konstant vi. Figur 2 Antal aflyste operationer pga. patientens udeblivelse, 2010 Udeblivelser 1. halvår halvår Samlet Kilde: Sundhedsstyrelsen 2010 Anm.: Amager Hospital har ikke indberettet tal for første halvår Der eksisterer ikke nyere tal, da der ikke længere foretages systematisk indsamling og indberetning af statistik for aflyste operationer Ressourcerne på de offentlige hospitaler anvendes ikke effektivt, når patienter udebliver fra aftaler. Det er blevet anslået, at hver aflysning koster mellem kr. og kr. afhængig af operationstype vii. Dette dækker over ganske varierende omkostninger for forskellige typer af operationer. Ligesom antallet af udeblivelser er forskellige indenfor de forskellige specialer. Vi har derfor lagt den gennemsnitlige pris på kr. til grund i vores beregninger. Det svarer til et årligt tab på 7.489* kr. på grund af udeblivelser fra operationer, i alt ca. 180 mio. kr. Det er formodningen, at antallet af udeblivelser vil falde med 25 pct., hvis der indføres et udeblivelsesgebyr. Det følger af Velfærdskommissionens rapport og argumentation vedr. brugerbetaling. Som det fremgår af rapporten, er det et usikkert skøn. Dvs. udeblivelsesprocenten kan være henholdsvis højere eller lavere, hvilket naturligvis vil påvirke effekten. Vi kan således forvente en reduktion i udeblivelserne med 25 pct. svarende til, at der er udeblivelser i stedet for Det er en reduktion på udeblivelser, som økonomisk svarer til en værdi af 1.872* kr. i alt ca. 45 mio. kr. Derved vil det være muligt enten at reducere/omprioritere de offentlige udgifter på området, eller at gennemføre flere behandlinger indenfor samme budgetramme. DANSK ERHVERV 3

4 Et udeblivelsesgebyr på Dertil kommer, at der vil blive opkrævet et gebyr på 250 kr. for hver udeblivelse. Antallet af udeblivelser vil som nævnt falde med 25 pct. til Provenuet af udeblivelsesgebyret for hospitalsoperationer vil derved blive 250 kr.* 5.617, hvilket giver ca. 1,4 mio. kr. Ca. 1,8 mio. udeblivelser fra konsultationer hos egen læge En undersøgelse gennemført af Finansministeriet i 2004 viii viste, at de praktiserende læger i gennemsnit skønner en udeblivelsesgrad på 4,5 pct. Oplysninger vedr. udeblivelser registreres ikke systematisk, og derfor er der ikke nogen nyere opgørelse. Det samlede antal besøg hos alment praktiserende læger fremgår af Danmarks Statistik. Kombineres Finansministeriets estimat vedr. udeblivelsesgrad på 4,5 pct. med antallet af lægekonsultationer på i alt ca. 40 mio. svarer det til, at antallet af udeblivelser totalt set udgør ca. 1,8 mio.. Reduceres omfanget af udeblivelser med 25 pct., vil antallet af udeblivelser falde til Ved et gebyr på 250 kr. for hver udeblivelse, svarer det til en indtægt på ca. 300 mio. kr. offentlige operationer vil potentielt svare til reducerede offentlige udgifter på 45 mio. kr., samt indbringe 1 mio. kr. i indtægt Gennemsnitlig udeblivelsesgrad på 4,5 pct. hos praktiserende læger Et udeblivelsesgebyr på 250 kr. hos praktiserende læger vil indbringe et provenu på ca. 300 mio. kr. Figur 3 Antal besøg og udeblivelser hos alment praktiserende læger, 2013 Type konsultation Antal besøg udeblivelser efter gebyr Almen læge, kontakter, forebyggelse mv Almen læge, konsultation, dagtid Almen læge, konsultation, aften mv Almen læge, besøg, dagtid Almen læge, besøg, aften mv Almen læge, telefonkonsultation, dagtid Almen læge, telefonkonsultation, aften mv Almen læge, -konsultation Almen læge, andre ydelser Almen læge i alt Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik og Finansministeriet Antal Udeblivelser Udeblivelser opleves ifølge Praktiserende Lægers Organisation som et generelt problem, fordi det tager tid fra de andre patienter og øger ventetiden hos den praktiserende læge. De ca. 300 mio. kr. repræsenterer en indtægt, som kan anvendes til gavn for danskerne fx til forebyggende ydelser. DANSK ERHVERV 4

5 OM DENNE UDGAVE Det offentlige har brug for private rådgivere er 15. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 17. juni OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til sundhedspolitisk chef Anette Damgaard på ada@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; sundhedspolitisk chef Anette Damgaard, cand. Jur.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol. og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit i Ifølge Sundhedsloven 233 kan hospitaler få tilladelse til på forsøgsbasis at indføre en sådan ordning, men Dansk Erhverv er ikke bekendt med tilfælde, hvor det er blevet anvendt i praksis på trods af, at det i flere tilfælde er blevet vedtaget at igangsætte sådanne forsøg ii I Velfærdskommissionens rapport Fremtidens velfærd vores valg, s. 816, anslåes effekten af at indføre egenbetaling på sundhedsydelser, der førhen var gratis, at være en efterspørgselsreduktion på 25 pct. I mangel på konkrete erfaringer på området lægges dette til grund, selvom det er behæftet med betydelig usikkerhed. iii For speciallæger er fristen således dagen i forvejen, jf. Region Hovedstaden (2012): iv A4 12/4 2012, v Når man sammenligner med foregående år v Anslået af overlæge på Gentofte Hospital Niels Råberg Det er klart, at et sådant estimat altid vil være forbundet med en usikkerhed. v I samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation. Der var 285 besvarelser fra almene praksisser, svarende til en svarprocent på 54 ud af en stikprøve, der dækkede omkring hver fjerde praksis. Besvarelserne er baserede på skøn, idet der ikke systematisk føres statistik over udeblivelser. vi Når man sammenligner med foregående år vii Anslået af overlæge på Gentofte Hospital Niels Råberg Det er klart, at et sådant estimat altid vil være forbundet med en usikkerhed. DANSK ERHVERV 5

6 viii I samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation. Der var 285 besvarelser fra almene praksisser, svarende til en svarprocent på 54 ud af en stikprøve, der dækkede omkring hver fjerde praksis. Besvarelserne er baserede på skøn, idet der ikke systematisk føres statistik over udeblivelser. DANSK ERHVERV 6