FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

Transkript

1 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212

2 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

3 Indhold 125. flere på førtidspension og fleksjob 5 Stor vækst i psykiske diagnoser 7 Flere unge på førtidspension 12 Uforklarlige kommunale forskelle 13 Mange ældre indvandrere er på førtidspension 15 Fleksjob er meget attraktivt 18 Litteraturliste 23

4

5 Side 5 Førtidspension og fleksjob 1. februar 212 EES Dok ID: flere på førtidspension og fleksjob 1. flere trukket permanent tilbage siden 1984 Siden midten af 198 erne er antallet af personer, som helt eller delvist er trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af en permanent nedsat arbejdsevne, steget med I dag er der mere end 3. personer i den arbejdsdygtige alder på fleksjob eller førtidspension, jf. figur 1. Figur 1 Flere på førtidspension eller i fleksjob Tusinde Antal årige, 1. personer Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM.: 211 er skønnet på baggrund af de første tre kvartaler. KILDE: Danmarks Statistik, specialtræk samt udtræk fra Statistikbanken.

6 Side 6 Fejlslagen reform Den årlige tilgang er steget 66 pct. Efter at fleksjobordningen er blevet indført, er udviklingen accelereret. De mange personer i fleksjob og på ledighedsydelse har, i modsætning til det, der var ambitionen med reformen af førtidspension, ikke nedbragt antallet af førtidspensionister. Fleksjobordningen har således resulteret i flere offentligt forsørgede. I 1999 fik knap årige tilkendt førtidspension eller fleksjob/ledighedsydelse. Det er nu steget til godt 22. personer, og tilkendelser af førtidspension er ikke faldet, i takt med at flere nye personer nu får fleksjob eller ledighedsydelse, jf. figur 2. Figur 2 Fortsat stor tilgang Antal tilkendelser pr. år, årige, 1. personer Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse ANM.: Tal for 211 er baseret på de tre første kvartaler. KILDE: Ankestyrelsen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Tilgangen til førtidspension er steget for alle aldersgrupper fra 1999 til 211, jf. figur 3.

7 Side 7 Figur 3 Flere på førtidspension uanset alder 1 Antal tilkendelser af førtidspension pr. 1. indbyggere år 3-39 år 4-49 år 5-59 år ANM.: KILDE: Ankestyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. I dag dobbelt så mange unge end for 1 år siden Førtidspension fra 25 år koster 8 mio. kr. i forsørgelsesudgifter Stigningen er mest markant blandt unge. Over dobbelt så mange unge kommer i dag på førtidspension, end der gjorde for 1 år siden. Da langt de fleste førtidspensionister aldrig kommer i arbejde igen, kan unge mennesker, der får tilkendt en førtidspension, se frem til flere årtier på passiv forsørgelse. Det har stor betydning for både den enkelte i form af tab af indkomst og sociale relationer. Derudover har en tidlig tilkendelsesalder stor betydning for de offentlige udgifter og mulighederne for at skabe vækst i samfundet. Unge, der kommer på førtidspension som 25-årige og fortsætter med at modtage førtidspension som enlig frem til pågældende er 65 år, vil i gennemsnit koste det offentlige 8 mio. kr. alene i forsørgelsesudgifter. Hertil kommer mistede skatteindtægter, tab af arbejdsudbud, kontakt med sundhedsvæsenet m.m. Stor vækst i psykiske diagnoser En stadig større andel af tilkendelserne til førtidspension sker på baggrund af psykiske diagnoser. En psykisk diagnose kan f.eks. være depression, stress eller angst. Fra at udgøre 3 pct. af tilkendelserne i 1999 er psykiske helbredsproblemer årsag til mere end hver anden af nye førtidspension i 211, jf. figur 4.

8 Side 8 Figur 4 Psykiske diagnosers andel stiger Psykiske diagnoser som andel af nytilkendelser, årige, pct ANM.: 211 er skønnet på baggrund af de første 3 kvartaler. KILDE: Ankestyrelsen.dk. Det er særligt unge, der får førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser. 8 pct. af tilkendelserne til årige sker på baggrund af psykiske diagnoser, mens det for 5-59-årige er knap 4 pct., jf. figur 5. Figur 5 Unge får FØP pga. psykiske lidelser Psykiske diagnoser som andel af nytilkendelser, pct., år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år ANM.: KILDE: Ankestyrelsen.dk.

9 Side 9 En psykisk diagnose er den suverænt største grund til en førtidspension. En psykisk diagnose er mere end dobbelt så hyppig som nummer to på listen af de 1 hoveddiagnoser, jf. figur 6. Figur 6 Psykiske lidelser er største diagnosegruppe Førtidspensionstilkendelser fordelt på diagnosegrupper, årige, pct Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Sygd. i nervesys. og sanseorg. Kræftsygdomme Hjerte- og karsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv. Sygd. i åndedrætsorganerne Medfødte misdannelser Social indikation Øvrige diagnoser ANM.: KILDE: Ankestyrelsen.dk. I 1999 var psykiske diagnoser og bevægeapparatsygdomme stort set lige store diagnosegrupper. Stress er største enkeltdiagnose Stressrelaterede lidelser og periodisk depression er de enkeltdiagnoser som oftest udløser en førtidspension. Den første somatiske (legemlige) diagnose på toptilisten over diagnoser, der er tilkendt førtidspension på baggrund af, er blødning/blodprop i hjernen, som kommer ind på sjettepladsen, jf. figur 7.

10 Side 1 Figur 7 Stress udløser flest førtidspensioner Førtidspensionstilkendelser, 1 største diagnoser, 21 Belastningssyndrom/stress Periodisk depression Mental retardering Forstyrret pers. struktur Skizofreni Blødning/plodprop i hjernen Diskusprolaps i bryst og lænderyg Psykisk udviklingsforstyrrelse Slidgigt i flere led Angsttilstand ANM.: KILDE: Ankestyrelsen.dk. Samtidig er tilkendelse af førtidspension på baggrund af stress, angst og periodisk depression i kraftig vækst. I 1998 blev der tilkendt 17 førtidspensioner på baggrund af periodisk depression og 117 på baggrund af stressrelaterede lidelser. I 21 er antallet af førtidspensioner på baggrund af stressrelaterede lidelser steget til Siden 1998 er der tale om en 12-dobling, og siden 1999 mere end en 6-dobling. Tilsvarende udvikling er der i forhold til andre psykiske diagnoser med gode behandlingsmuligheder som periodiske depression og angst, jf. figur 8.

11 Side 11 Figur 8 Dramatisk udvikling i stress og depression 7 Tilkendelser af førtidspension, årige, 1999=indeks Belastningssyndrom/stress Periodisk depression Angst ANM.: KILDE: Ankestyrelsen.dk. Psykiske diagnoser kan behandles Det er ofte muligt at behandle depression og stress. Forskning viser, at disse diagnoser ikke burde føre til førtidspension i så stort omfang, som tilfældet er. F.eks. kan 6-7 pct. af personer med depression behandles gennem psykoterapi og medicin, jf. Videbech (24). Der er bred enighed om, at for mange psykiske diagnoser ender i en førtidspension, jf. DA (28) og OECD (26). Arbejde kan bidrage til helbredelse Forskning viser også, at behandling af psykiske diagnoser i kombination med et fortsat aktivt arbejdsliv øger sandsynligheden for helbredelse frem for at blive ekskluderet fra et aktivt arbejdsliv gennem førtidspensionering, jf. OECD (26) og Den Psykiatriske Privatklinik (27). Studier af ikke-psykotisk syge viser endvidere, at det er muligt at undgå en stor andel af tilkendelser af førtidspension som følge af psykiske lidelser ved ikke at overlade diagnosticering og behandling til den praktiserende læge alene. Det er nødvendigt at understøtte den praktiserende læge i et systematisk samarbejde med speciallæger i psykiatri, psykologer og psykiatriske sygeplejersker, jf. Eplov, Lundsten m.fl. (29). Arbejde er godt for det mentale helbred Hertil kommer, at et aktivt arbejdsliv resulterer i et forbedret mentalt helbred, DA (21b). Et velfungerende behandlingssystem er essentielt. Hvis den nødvendige behandling ikke sættes ind i tide, er der stor risiko for, at potentiel arbejdskraft glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.

12 Side 12 Flere unge på førtidspension 2.66 personer i alderen år fik i 21 tilkendt en førtidspension. I forhold til befolkningsgrundlaget er det 2,5 gang så mange unge som for godt ti år siden, jf. figur 9. Figur 9 Flere unge på førtidspension Tilkendelser af førtidspension, pr. 1. i befolkningen, årige 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , ANM.: KILDE: Ankestyrelsen.dk. Et tilsvarende billede gælder for under 4-årige. Også her har der været tale om en meget markant stigning i antallet af tilkendelser de sidste 12 år. Den gennemsnitlige førtidspensionsalder er faldet med Store omkostninger for den enkelte Den gennemsnitlige alder ved tilkendelse af en førtidspension er faldet mere end 3 år fra 1998 til 21. I 1998 var gennemsnitsalderen ved tilkendelse 48,8 år. I 21 var den 45,6 år. Der er herved taget højde for, at folkepensionsalderen er faldet i perioden. Var der ikke taget højde for dette, så ville faldet være endnu større. Langt de fleste af de unge mennesker, der får tilkendt førtidspension, kan se frem til ca. 4 år på tidlig pension. 4 år, hvor der ikke blot vil være et betydeligt tab af indkomst sammenlignet med en aktiv rolle på arbejdsmarkedet, men også 4 år uden de sociale relationer, der er på en arbejdsplads.

13 Side 13 og for samfundet Omkostningerne for samfundet er også meget betydelige. Stigningen i antal årige, der får tilkendt en førtidspension, fra 1998 til 21 indebærer, at der hvert år tildeles ca. 5. pensionsår yderligere og dermed udgifter på 1 mia. kr. Uforklarlige kommunale forskelle Store kommunale forskelle i tilkendelser til unge Der er stor forskel på kommunernes tilkendelser af førtidspension til unge. I København bliver der i gennemsnit tilkendt,4 førtidspensioner pr årige. I Nordfyns kommune er det tilsvarende tal 7,6, hvilket er 19 gange så højt, jf. figur 1 Figur 1 Unge på FØP afhænger af kommune Tilgang til førtidspension, pr årige, Gns Kommuner med bedste rammevilkår Nordfyns København Kommuner med dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkår er eksklusiv førtidspension. Samsø, Læsø, Fanø, Ærø, Dragør, Allerød, Hørsholm, Vallensbæk, Solrød og Langeland indgår ikke i figuren, fordi der er færre end 1 tilkendelser. KILDE: Ankestyrelsen.dk. Kommunale forskelle betyder meget for tilgangen til FØP I forhold til Nordfyns Kommune, så har Københavns Kommune lidt dårligere rammevilkår, altså en befolkningssammensætning, hvor man skulle forvente at de vil modtage offentlige ydelser i længere tid end i Nordfyns. Det sætter de meget store forskelle i relief. Kommunale forskelle i tilkendelsespraksis spiller en endog meget stor betydning for tilgangen til førtidspension. De meget store og uforklarlige forskelle på omfanget af tilkendelser af førtidspension gælder ikke kun for unge. Det er tilfældet uanset alder. Der er ingen sammenhæng mellem tilkendelse af førtidspension og kommunale rammevilkår.

14 Side 14 Faaborg-Midtfyn tilkendte i 21 1,7 førtidspensioner pr. 1. indbyggere i alderen år. Halsnæs har stort set samme rammevilkår, men her blev kun tilkendt 1,9 førtidspensioner pr. 1. indbyggere, jf. figur 11. Figur 11 Forskel i tilgang trods ens rammevilkår Tilgang til førtidspension, pr årige, 21 Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Halsnæs Rødovre 2 Kommuner med bedste rammevilkår Kommuner med dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkår er eksklusiv førtidspension. KILDE: Ankestyrelsen.dk. I Mariagerfjord kommune fik 9 ud af hver 1. indbyggere i alderen år tilkendt en førtidspension. Rødovre har stort set de samme rammevilkår som Mariagerfjord, men her var det kun 2,1 indbygger ud af hver 1., der endte på førtidspension i færre på FØP i 21, hvis alle fulgte København Havde alle kommuner tilkendt førtidspension med samme hyppighed som København, så var der i stedet for 16.9 tilkendelser kun blevet tilkendt 7.9 førtidspensioner. Altså 9. færre på blot ét år. Når kommunerne tilkender en førtidspension på baggrund af en stressrelateret lidelse, angst eller periodisk depression, så er der stor forskel på, hvor hyppigt kommunerne iværksætter aktive foranstaltninger, inden de tilkender førtidspensionen. Nogle kommuner laver aktive tiltag forud for stort set alle tilkendelse, mens andre kommuner kun gør det i ca. hver anden tilkendelse, jf. figur 12.

15 Side 15 Figur 12 1 På førtidspension uden aktive tiltag Andel aktive foranstaltninger inden tilkendelser af FØP på grund af stress, angst og periodisk depression, pct., årige, Kommuner ANM.: Kun kommuner med mindst 1 sager. KILDE: Ankestyrelsen.dk. De nævnte diagnoser har alle gode behandlingsmuligheder, jf. ovenstående. Det vil derfor være logisk at iværksætte aktive tiltag forud for en tilkendelse af førtidspension, for at få afdækket, om der er mulighed for at bringe den pågældende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Aktive tiltag er f.eks. arbejdsprøvning, optræning i en virksomhed, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse. Mange ældre indvandrere er på førtidspension Flere ikke-vestlige indvandrere får førtidspension Mange ældre indvandrere før førtidspension Andelen af årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er fra 1999 til 21 steget fra 5,2 pct. til 8,6 pct. 6,8 pct. af samme aldersgruppe i befolkningen med dansk herkomst modtog i 21 førtidspension. Det stigende og højere niveau for førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere dækker over meget store forskelle afhængig af alder og nationalitet. Ældre indvandrere og efterkommere modtager i meget højere grad førtidspension end personer med dansk herkomst. Næsten hver tredje 5-59-årig ikke-vestlige indvandrer og efterkommer modtager førtidspension mod 11 pct. af samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur 13.

16 Side 16 Figur 13 Mange ældre indvandrere på FØP 5 Andel der modtager førtidspension, pct., 21 Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst årige 6-64 årige ANM.: I figuren indgår både indvandrere og efterkommere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Indvandrer-kvinder ikke oftere på FØP end mænd I ingen aldersgruppe er der markant kønsforskel på andel af befolkningsgruppen på førtidspension. Der er altså ikke sådan, at f.eks. ældre kvinder med ikke-vestlig herkomst oftere modtager førtidspension end mænd. Andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er steget markant blandt f.eks. personer med bosnisk og libanesisk herkomst. Fra 2 til 21 er andelen af 5-59-årige bosniere på førtidspension mere end fordoblet fra 26 pct. til 56 pct., jf. figur 14.

17 Side 17 Figur 14 Stor stigning i indvandrere på FØP Andel førtidspensionister, indvandrere og efterkommere, 5-59-årige, pct ANM.: KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Fra 199 til 2 steg andelen på førtidspension af disse befolkningsgrupper langt mindre end fra 2 til ud af 1 fra Iran, der er 6-64 år, er på FØP Blandt 6-64-årige modtager mellem 75 og 89 pct. af personer med herkomst i Libanon (75 pct.), Bosnien (83 pct.) og Iran (89 pct.) førtidspension. Ni ud af ti med iransk baggrund i alderen 6-64 år er således på førtidspension. Disse indvandrergrupper er det således i stort omfang ikke lykkedes at gøre klar til at spille en rolle på arbejdsmarkedet. I de senere år er det ellers lykkedes at få en markant større andel af ikke vestlige indvandrere i beskæftigelse, jf. DA (21a). Nogle grupper indvandrere modtager sjældent FØP Det er ikke et generelt billede, at mange ikke-vestlige indvandrere modtager førtidspension. Blandt 5-59-årige er det således kun 5, pct. med kinesisk og filippinsk herkomst og 6,9 pct. blandt thailændere. I alle tilfælde en andel af 5-59-årige, der er lavere end blandt personer med dansk herkomst.

18 Side 18 Fleksjob er meget attraktivt Personer ansat i fleksjob får fuld løn uanset arbejdstid og produktivitet, og det er dermed en attraktiv ordning for den enkelte. Den gennemsnitlige månedsløn for personer i fleksjob er 27. kr., jf. figur 15. Figur 15 Fleksjobbere tjener i snit 27. kr Andel af alle i fleksjob, pct., 21 Gennemsnit ,5 17, ,5 22, ,5 27, ,5 32, ,5 37, ,5 42,5-45 Månedsfortjeneste, 1. kr. ANM.: Den gennemsnitlige månedsfortjeneste ekskl. genetillæg er kr. Månedsfortjenesten er inkl. pension, personalegoder og den særlige feriegodtgørelse. De 3,3 pct., der tjener over 45. kr., er ikke vist i figuren. KILDE: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Lønstatistik og Personer uden ordinær beskæftigelse samt egne beregninger.

19 Side 19 Tilskuddet fra staten til et fleksjob kan udgøre halvdelen eller totredjedele af op til 467. kr. Det højeste tilskud er således 311. kr. De fem pct. bedst lønnede fleksjobbere har i gennemsnit en indkomst på næsten 68. kr. om året. Ved et tilskud på halvdelen udgør tilskuddet kr. Dermed kan en fleksjobber udløse tilskud fra staten, selv om vedkommende er i stand til at tjene en indkomst, der efter fradrag af tilskuddet til virksomheden - er på niveau med en gennemsnitlig indkomst for folkeskolelærere og murere, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsen (21). Fleksjobordningen er meget attraktiv. Det bliver understreget af, at knap 2 pct. tjener mere pr. måned i fleksjob end i deres tidligere ordinære beskæftigelse. Godt 6 pct. tjener det samme pr. måned, jf. DA (29). Stort set alle tjener mere pr. time i et fleksjob end i et ordinært job. Det skyldes, at lønnen pr. måned for 4 ud af 5 er den samme eller højere end tidligere, og at arbejdstiden for de fleste er markant lavere, jf. figur 16. Figur 16 Fleksjobbere arbejder færre timer Fordeling af personer efter ugentlig arbejdstid, pct., 29 Fleksjobbere Alle beskæftigede Op til 2 timer 2 timer timer 37 timer eller mere ANM.: KILDE: DA (21b).

20

21 Litteraturliste

22

23 Side 23 Litteraturliste Arbejdsmarkedsstyrelsen (21), Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger, Samspil.info, nr. 3, 1. september 21, København. Den Psykiatriske Privatklinik (27), Depression og arbejdsliv, København. DA (28), Forsker: Tragedie med stress-pensioner, Agenda, nr. 4, 28. februar 28, København. DA (29), Førtidspension og fleksjob, København. DA (21a), Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet, København. DA (21b), Arbejdsmarkedsrapport 21, København. Eplov, Lundsteen m.fl. (29), Shared care for ikke-psykotiske sygdomme. Anbefalinger på baggrund af en systematisk litteraturundersøgelse, København. OECD (26), Economic Surveys Denmark, Paris. SFI (26), De nye kommuners rammevilkår, København. Videbech, Poul (24), Depression kan påvirke hjernen, Sygeplejersken nr. 32, 24, København