FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

Transkript

1 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB August 213

2 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: August 213

3 Indhold 1. Førtidspension 5 2. Førtidspension og fleksjob i Danmark og dets nabolande Fleksjob 45 Litteraturliste 53

4

5 1. Førtidspension 125. flere på førtidspension og fleksjob 7 Stor vækst i psykiske diagnoser 9 Flere unge på førtidspension 14 Uforklarlige kommunale forskelle 15 Mange ældre indvandrere er på førtidspension 17

6

7 Side 7 1. Førtidspension 125. flere på førtidspension og fleksjob 1. flere trukket permanent tilbage siden 1984 Siden midten af 198 erne er antallet af personer, som helt eller delvist er trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af en permanent nedsat arbejdsevne, steget med I dag er der 31. personer i den arbejdsdygtige alder på fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension, jf. figur 1. Figur 1 Flere på førtidspension eller i fleksjob Tusinde Antal årige, 1. personer Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension KILDE: Danmarks Statistik, specialtræk samt udtræk fra Statistikbanken. Fleksjobordningen har slået fejl Efter at fleksjobordningen er blevet indført, er udviklingen accelereret. De mange personer i fleksjob og på ledighedsydelse har, i modsætning til det, der var ambitionen med reformen af førtidspension, ikke nedbragt antallet af førtidspensionister. Fleksjobordningen har således resulteret i flere offentligt forsørgede.

8 Side 8 Fra 213 er der lavet både en reform af førtidspension og fleksjob. Det er for tidligt at vurdere effekterne af disse tiltag. Regeringen vurderer, at reformen af fleksjob og førtidspension vil øge arbejdsudbuddet med 4.7 personer i 22. Blandt andet Sverige og Holland har gennemført væsentligt mere ambitiøse reformer, jf. afsnit om invalidepension i fem lande. Den årlige tilgang er steget 66 pct. I 1999 fik knap årige tilkendt førtidspension eller fleksjob/ledighedsydelse. Det er nu steget til knap 19. personer, og tilkendelser af førtidspension er ikke faldet i takt med, at flere nye personer nu får fleksjob eller ledighedsydelse, jf. figur 2. Figur 2 Tilgangen falder Antal tilkendelser pr. år, årige, 1. personer Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse KILDE: Ankestyrelsen, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM og egne beregninger. Tilgangen falder Tilgangen til både fleksjob og førtidspension er faldet siden 28, hvor kommunerne tilkendte 27. danskere førtidspension eller fleksjob. Antallet af fleksjobtilkendelser er faldet med ca. 5., mens tilkendelser af førtidspension er faldet med ca. 3.. Tilgangen til førtidspension er steget for aldersgrupperne under 4 år fra 1999 til 211, mens der er sket et fald i samme tidsrum for over 4- årige, jf. figur 3.

9 Side 9 Figur 3 Flere under 4 år på førtidspension 1 Antal tilkendelser af førtidspension pr. 1. indbyggere år 3-39 år 4-49 år 5-59 år KILDE: Ankestyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere unge en særlig udfordring Førtidspension fra 25 år koster 8 mio. kr. i forsørgelsesudgifter Da langt de fleste førtidspensionister aldrig kommer i arbejde igen, kan unge mennesker, der får tilkendt en førtidspension, se frem til flere årtier på passiv forsørgelse. Det har stor betydning for både den enkelte i form af tab af indkomst og sociale relationer. Derudover har en tidlig tilkendelsesalder stor betydning for de offentlige udgifter og mulighederne for at skabe vækst i samfundet. Unge, der kommer på førtidspension som 25-årige og fortsætter med at modtage førtidspension som enlig, frem til pågældende er 65 år, vil i gennemsnit koste det offentlige 8,3 mio. kr. alene i forsørgelsesudgifter. Hertil kommer mistede skatteindtægter, tab af arbejdsudbud, kontakt med sundhedsvæsenet m.m. Stor vækst i psykiske diagnoser En større andel af tilkendelserne til førtidspension sker på baggrund af psykiske diagnoser. En psykisk diagnose kan f.eks. være depression, stress eller angst. Fra at udgøre 3 pct. af tilkendelserne i 1999 er psykiske helbredsproblemer årsag til godt hver anden ny førtidspension i 212, jf. figur 4.

10 Side 1 Figur 4 Psykiske diagnosers andel er steget Psykiske diagnoser som andel af nytilkendelser, årige, pct KILDE: Ankestyrelsen.dk. Det er særligt unge, der får førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser. Knap 8 pct. af tilkendelserne til årige sker på baggrund af psykiske diagnoser, mens det for 5-59-årige er ca. 35 pct., jf. figur 5. Figur 5 Unge får FØP pga. psykiske lidelser Psykiske diagnoser som andel af nytilkendelser, pct., år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år KILDE: Ankestyrelsen.dk.

11 Side 11 En psykisk diagnose er den suverænt største grund til en førtidspension. Psykiske lidelser er mere end dobbelt så hyppig som nummer 2 på listen over de 1 hoveddiagnoser, jf. figur 6. Figur 6 Psykiske lidelser er største diagnosegruppe Førtidspensionstilkendelser fordelt på diagnosegrupper, årige, pct Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Sygd. i nervesys. og sanseorg. Kræftsygdomme Hjerte- og karsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv. Sygd. i åndedrætsorganerne Medfødte misdannelser Social indikation Øvrige diagnoser KILDE: Ankestyrelsen.dk. I 1999 var psykiske diagnoser og bevægeapparatsygdomme stort set lige store diagnosegrupper. Stress er største enkeltdiagnose Stressrelaterede lidelser, mental retardering og periodisk depression er de enkeltdiagnoser som oftest udløser en førtidspension. Den første somatiske (legemlige) diagnose på toptilisten over diagnoser, der er tilkendt førtidspension på baggrund af, er blødning/blodprop i hjernen, som kommer ind på femtepladsen, jf. figur 7.

12 Side 12 Figur 7 Stress udløser flest førtidspensioner Førtidspensionstilkendelser, 1 største diagnoser, 212 Belastningssyndrom/stress Mental retardering Periodisk depression Skizofreni Blødning/plodprop i hjernen Forstyrret pers. struktur Psykisk udviklingsforstyrrelse Diskusprolaps i bryst og lænderyg Slidgigt i flere led Angsttilstand KILDE: Ankestyrelsen.dk. Stigning på 6 pct. på 1 år derefter fald på 3 pct. på 2 år Tilkendelse af førtidspension på baggrund af stress, angst og periodisk depression har været i kraftig vækst til trods for at dette er diagnoser med gode behandlingsmuligheder. I 1999 blev der til årige tilkendt 22 førtidspensioner på baggrund af periodisk depression og 231 på baggrund af stressrelaterede lidelser. I 21 var antallet af førtidspensioner på baggrund af stressrelaterede lidelser steget til Fra 1999 til 21 var der tale om mere end en 6-dobling. Fra 21 til 212 er tallet faldet til 1.32, hvilket svarer til en reduktion på 3 pct. på blot 2 år. Tilsvarende udvikling er der i forhold til periodiske depression og angst. Antallet af tilkendelser af førtidspension på baggrund af angst er faldet med 5 pct. på blot 2 år, og er nu næsten nede på samme niveau som i 1999, jf. figur 8.

13 Side 13 Figur 8 Dramatisk udvikling i stress og depression 7 Tilkendelser af førtidspension, årige, 1999=indeks Belastningssyndrom/stress Periodisk depression Angst KILDE: Ankestyrelsen.dk. Psykiske diagnoser kan behandles Det er ofte muligt at behandle depression og stress. Forskning viser, at disse diagnoser ikke burde føre til førtidspension i så stort omfang, som tilfældet er. F.eks. kan 6-7 pct. af personer med depression behandles gennem psykoterapi og medicin, jf. Videbech (24). Der er bred enighed om, at for mange psykiske diagnoser ender i en førtidspension, jf. DA (28) og OECD (26). Arbejde kan bidrage til helbredelse Forskning viser også, at behandling af psykiske diagnoser i kombination med et fortsat aktivt arbejdsliv øger sandsynligheden for helbredelse frem for at blive ekskluderet fra et aktivt arbejdsliv gennem førtidspensionering, jf. OECD (26) og Den Psykiatriske Privatklinik (27). Studier af ikke-psykotisk syge viser endvidere, at det er muligt at undgå en stor andel af tilkendelser af førtidspension som følge af psykiske lidelser ved ikke at overlade diagnosticering og behandling til den praktiserende læge alene. Det er nødvendigt at understøtte den praktiserende læge i et systematisk samarbejde med speciallæger i psykiatri, psykologer og psykiatriske sygeplejersker, jf. Eplov, Lundsten m.fl. (29). Arbejde er godt for det mentale helbred Hertil kommer, at et aktivt arbejdsliv resulterer i et forbedret mentalt helbred, DA (21). Et velfungerende behandlingssystem er essentielt. Hvis den nødvendige behandling ikke sættes ind i tide, er der stor risiko for, at potentiel arbejdskraft glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.

14 Side 14 Flere unge på førtidspension 1.66 personer i alderen år fik i 212 tilkendt en førtidspension. I forhold til befolkningsgrundlaget er det dobbelt så mange unge som i 1998, jf. figur 9. Figur 9 Flere unge på førtidspension Tilkendelser af førtidspension, pr. 1. i befolkningen, årige 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5,, KILDE: Ankestyrelsen.dk. Fra 21 til 212 er der sket et fald i antallet af tilkendelser til unge på godt 2 pct. Den gennemsnitlige førtidspensionsalder er faldet med Store omkostninger for den enkelte og for samfundet Den gennemsnitlige alder ved tilkendelse af en førtidspension er faldet mere end 3 år fra 1998 til 212. I 1998 var gennemsnitsalderen ved tilkendelse 48,8 år. I 212 var den 45,6 år. Langt de fleste af de unge mennesker, der får tilkendt førtidspension, kan se frem til ca. 4 år på tidlig pension. 4 år, hvor der ikke blot vil være et betydeligt tab af indkomst sammenlignet med en aktiv rolle på arbejdsmarkedet, men også 4 år uden de sociale relationer, der er på en arbejdsplads. Omkostningerne for samfundet er også meget betydelige. Stigningen i antal årige, der får tilkendt en førtidspension, fra 1998 til 212 indebærer, at der hvert år tildeles ca. 31. pensionsår yderligere og dermed udgifter på mere end 6 mia. kr.

15 Side 15 Uforklarlige kommunale forskelle Store kommunale forskelle i tilkendelser til unge Der er stor forskel på kommunernes tilkendelser af førtidspension til unge. I København bliver der i gennemsnit tilkendt,5 førtidspensioner pr årige. I Kalundborg kommune er det tilsvarende tal 6,1, hvilket er 12 gange så højt, jf. figur 1. Figur 1 Unge på FØP afhænger af kommune Tilgang til førtidspension, pr årige, Gns Lejre Hørsholm Kommuner med bedste rammevilkår Kalundborg København Kommuner med dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkår er eksklusiv førtidspension. Samsø, Læsø, Fanø, Ærø, Dragør, Allerød, Hørsholm, Vallensbæk, Solrød og Langeland indgår ikke i figuren, fordi der er færre end 1 tilkendelser. KILDE: Ankestyrelsen.dk. Kommunale forskelle betyder meget for tilgangen til FØP København og Kalundborg Kommune har de samme rammevilkår, altså en befolkningssammensætning, hvor omfanget af offentlig forsørgelse skulle være den samme. Alligevel er forskellen mellem kommunerne en faktor 12. Det sætter de meget store forskelle i relief. Kommunale forskelle i tilkendelsespraksis spiller en endog meget stor betydning for tilgangen til førtidspension. De meget store og uforklarlige forskelle på omfanget af tilkendelser af førtidspension gælder ikke kun for unge. Det er tilfældet uanset alder. Der er ingen sammenhæng mellem tilkendelse af førtidspension og kommunale rammevilkår. Odder tilkendte i 212 8,5 førtidspensioner pr. 1. indbyggere i alderen år. Frederikssund har kun lidt bedre rammevilkår, men her blev tilkendt 1,7 førtidspensioner pr. 1. indbyggere, jf. figur 11.

16 Side 16 Figur 11 Forskel i tilgang trods ens rammevilkår 12 Tilgang til førtidspension, pr årige, Odder Kalundborg Frederikssund København 2 Kommuner med bedste rammevilkår Kommuner med dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkår er eksklusiv førtidspension. Fanø og Ærø indgår ikke i figuren fordi de har mindre end 1 tilkendelser i 212, og der er dermed stor usikkerhed forbundet med tal fra disse kommuner. KILDE: Ankestyrelsen.dk. I Kalundborg kommune fik 8,4 ud af hver 1. indbyggere i alderen år tilkendt en førtidspension. København har de samme rammevilkår som Kalundborg, men her var det kun 1,2 indbygger ud af hver 1., der endte på førtidspension i færre på FØP i 212, hvis alle fulgte København Havde alle kommuner tilkendt førtidspension med samme hyppighed som København, så var der i stedet for 14.2 tilkendelser kun blevet tilkendt 4. førtidspensioner. Altså 1. færre på blot 1 år. Når kommunerne tilkender en førtidspension på baggrund af en stressrelateret lidelse, angst eller periodisk depression, så er der forskel på, hvor hyppigt kommunerne iværksætter aktive foranstaltninger, inden de tilkender førtidspensionen. Nogle kommuner laver aktive tiltag forud for alle tilkendelser på baggrund af disse diagnoser, mens andre kommuner kun gør det i ca. hver tredje tilkendelse, jf. figur 12.

17 Side 17 Figur 12 1 På førtidspension uden aktive tiltag Andel aktive foranstaltninger inden tilkendelser af FØP på grund af stress, angst og periodisk depression, pct., årige, Kommuner ANM.: Kun kommuner med mindst 1 sager. KILDE: Ankestyrelsen.dk. De nævnte diagnoser har alle gode behandlingsmuligheder, jf. ovenstående. Det vil derfor være logisk at iværksætte aktive tiltag forud for en tilkendelse af førtidspension for at få afdækket, om der er mulighed for at bringe den pågældende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Ringkøbing-Skjern og Skive har gennemført aktive tiltag forud for alle tilkendelser af førtidspension på baggrund af stress, angst og periodisk depression. De der mindst hyppigt har gennemført aktive tiltag er Køge, Guldborgsund og Middelfart. Aktive tiltag er f.eks. arbejdsprøvning, optræning i en virksomhed, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse. Mange ældre indvandrere er på førtidspension Flere ikke-vestlige indvandrere får førtidspension Andelen af årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er fra 1999 til 212 steget fra 5,2 pct. til 11,4 pct. 6,6 pct. af samme aldersgruppe i befolkningen med dansk herkomst modtog i 212 førtidspension.

18 Side 18 Mange ældre indvandrere får førtidspension Det stigende og højere niveau for førtidspension blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere dækker over meget store forskelle afhængig af alder og nationalitet. Ældre indvandrere og efterkommere modtager i meget højere grad førtidspension end personer med dansk herkomst. Hver tredje 5-59-årig ikke-vestlige indvandrer og efterkommer modtager førtidspension mod 11,5 pct. af samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur 13. Figur 13 Mange ældre indvandrere på førtidspension 5 Andel fuldtidspersoner på førtidspension, pct., 212 Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere år 6-64 år ANM.: I figuren indgår både indvandrere og efterkommere. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Indvandrerkvinder ikke oftere på FØP end mænd I ingen aldersgruppe er der markant kønsforskel på andel af befolkningsgruppen på førtidspension. Der er altså ikke sådan, at f.eks. ældre kvinder med ikke-vestlig herkomst oftere modtager førtidspension end mænd. Andelen af indvandrere og efterkommere, der modtager førtidspension, er steget markant. Fra 2 til 212 er andelen af 5-59-årige bosniere på førtidspension mere end fordoblet fra 26 pct. til 59 pct., jf. figur 14.

19 Side 19 Figur Stor stigning i indvandrere på FØP Andel indvandrere på førtidspension, fuldtidspersoner, 5-59-årige, pct KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Andelen af 5-59-årige libanesere og irakere på førtidspension er også mere end fordoblet. 2/3 af alle libanesere i alderen 5-59 år var i 212 på førtidspension. Færre med dansk herkomst på FØP Krigstraumer ikke en entydig forklaring I samme periode er andelen af personer med dansk herkomst på førtidspension faldet fra 13,5 til 11,5 pct. af befolkningsgruppen. Selvom der her været krig i Afghanistan siden 1979, og det ikke har været tilfældet i Tyrkiet i samme periode, så er der stort set samme andel af 5-59-årige i befolkningen på førtidspension. Krigstraumer er således ikke en entydig forklaring på relativt mange borgere på førtidspension. Blandt 6-64-årige modtager mellem 75 pct. af personer med herkomst i Bosnien førtidspension, mens det blandt libanesere er 69 pct. Disse indvandrergrupper er det således i stort omfang ikke lykkedes at gøre klar til at spille en rolle på arbejdsmarkedet. Nogle grupper indvandrere modtager sjældent FØP Det er ikke et generelt billede, at mange ikke-vestlige indvandrere modtager førtidspension. Blandt 5-59-årige er det således kun 5, pct. med kinesisk og filippinsk herkomst og 7,6 pct. blandt thailændere. I alle tilfælde en andel af 5-59-årige, der er lavere end blandt personer med dansk herkomst. Blandt personer med herkomst i Polen er andelen på førtidspension den samme som blandt personer med dansk herkomst.

20

21 2. Førtidspension og fleksjob i Danmark og dets nabolande Kriterierne for førtidspension er forskellige 29 Stor forskel på landenes ydelsesniveau 32 Retten til invalidepension tilgang og afvisning 39

22

23 Side Førtidspension og fleksjob i Danmark og dets nabolande Danmark har de største udfordringer Den andel af befolkningen, der helt eller delvist er trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af en permanent nedsat arbejdsevne, er højere i Danmark end i Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, og den ligger også over OECD-gennemsnittet. Ca. 9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder er på invalidepension (førtidspension eller fleksjob) i Danmark sammenlignet med et svensk og tysk niveau på henholdsvis 6 og 4 pct., jf. figur 15. Figur 15 Flest på invalidepension i Danmark 1 Andel af befolkningen på invalidepension, årige, pct., OECD Danmark Holland Storbritannien Sverige Tyskland ANM.: Se i øvrigt appendiks 3.1. OECD-gennemsnit er fra 28. KILDE: Nationale statistikker og OECD (21). Over 32. danskere modtager invalidepension. Lå det danske niveau på linje med det tyske, ville der kun være ca invalidepensionister i Danmark, det vil sige 185. personer færre personer end i dag. Og hvis Danmark havde det hollandske niveau, som er det næsthøjeste blandt de fem lande, ville der være ca. 75. færre invalidepensionister i dag. Forskel på vilkår Den store forskel på andelen, der helt eller delvist står uden for arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager, skyldes bl.a. forskellen i ydelsernes betingelser, ydelsesniveau og finansieringskonstruktion.

24 Side 24 Fælles for landene - med undtagelse af Danmark - er opbygningen af ét overordnet invalidesystem, som tilpasser ydelsen i forhold til graden af den nedsatte arbejdsevne. I Danmark beror systemet i stedet på forskellige ordninger, men alle med ret til førtidspension får den samme ydelse uanset graden af den nedsatte arbejdsevne, jf. boks 1. Boks 1 Dansk offentligt forsørgelsessystem ved nedsat arbejdsevne I Danmark skelnes der mellem retten til førtidspension, fleksjob eller revalidering alt afhængig af varigheden og graden af nedsat arbejdsevne. Førtidspension sikrer personer med varig nedsat arbejdsevne et permanent forsørgelsesgrundlag, mens fleksjobordningen omfatter personer med delvis nedsat arbejdsevne. Fleksjob er på en overenskomstløn, men med offentlige tilskud til arbejdsgiveren for kompensation af funktionsnedsættelse. Førtidspension og fleksjob bevilliges, når alle former for beskæftigelse på normale vilkår samt revalidering er udtømt. Revalidering er midlertidig og omfatter erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk kompensation til personer med begrænsninger i arbejdsevnen via bl.a. arbejdsprøvning, uddannelse og oplæring. Flest invalidepensionister over årene Danmark har i alle årene fra 24 til 211 haft en højere andel af invalidepensionister end i de fire øvrige lande, jf. figur 16.

25 Side 25 Figur 16 Flere og flere invalidepensionister i DK Andel af befolkningen på invalidepension,16-64-årige, pct. Danmark Sverige Holland Storbritannien Tyskland ANM.: For Holland skiftes der dataserie fra 26 til 27, hvilket kan forklare stigningen fra 26 til 27. KILDE: Nationale statistikker. Sverige har siden 27 reduceret andelen af personer på invalidepension med over 2,3 pct. point af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Såfremt udviklingen i Danmark havde fulgt den svenske siden 27, ville der i dag være ca. 9. færre på invalidepension. Men i stedet er der kommet ca. 11. flere invalidepensionister til. Ingen sammenhæng til dårligt helbred Det fortsat høje niveau af invalidepensionister i Danmark kan ikke forklares ved et tilsvarende dårligt helbred. Selvom den danske middellevetid er den laveste blandt landene forbedres den hvert år. Alene siden 2 er den steget 2,6 år, jf. Danmarks Statistik (212). Der er ikke en direkte sammenhæng mellem selvoplevet helbred og andelen af modtagere på invalidepension. Selv om der er flest på invalidepension i Danmark vurderer danskerne, at langvarig og kronisk sygdom er et mindre problem end i de øvrige lande. Og tyskerne vurderer langvarig sygdom som et større problem end de øvrige fire lande, mens andelen af invalidepensionister er mindst i Tyskland, jf. figur 17.

26 Side 26 Figur 17 Selvvurderet kronisk sygdom lavest i DK 4 Lider du af en kronisk (langvarig) sygdom eller lidelse?, andel af befolkningen over 15 år der har svaret ja, Danmark Sverige Holland Storbritannien Tyskland ANM.: Storbritannien er 21 tal. KILDE: Eurostat (EU-SILC). Høje danske udgifter til invalidepension Udgifter løber løbsk i Danmark Der er sammenhæng mellem andelen på invalidepension og udgifterne hertil. Udgiftsniveauet er højest i Danmark med over 3 pct. af BNP sammenlignet med et tysk niveau på ca. 1,5 pct. af BNP. Danmark og Storbritannien er de eneste lande, hvor udgifterne er steget siden 24, jf. figur 18.

27 Side 27 Figur 18 Stigende udgifter i DK og GB 4 Udgifter til invalidepension, andel af BNP, pct. 4 Danmark 3 Sverige Holland Storbritannien 3 2 EU 2 1 Tyskland ANM.: EU er alle 27 EU-lande. KILDE: Eurostat (ESSPROS). Besparelsespotentiale på 2-3 mia. kr. årligt Offentlige udgifter til invalidepension i Danmark udgør godt 57 mia. kr. i 212, jf. regeringen (212b). Et dansk udgiftsniveau på linje med det svenske eller det tyske ville svare til offentlige besparelser på 2 henholdsvis 3 mia. kr. årligt. Ambitiøs reformtilgang i Holland og Sverige Holland og Sverige gennemfører ambitiøse reformer Lavt dansk ambitionsniveau Udviklingen i antal invalidepensionister er i høj grad betinget af landenes reformer, og der er stor forskel på reformtilgang og ambitionsniveau i de enkelte lande. Holland og Sverige har efter årtier med store udfordringer på området satset hårdt for at vende udviklingen med politiske tiltag. For begge lande har reformpolitikkens formål været at få personer i den erhvervsaktive alder væk fra offentlig forsørgelse og over i arbejdsstyrken. Danmark har også forsøgt at ændre udviklingen med to reformer indenfor de seneste 1 år, jf. boks 6.2. Den første reform i 23 havde en negativ effekt, og den seneste reform har et relativt beskedent ambitionsniveau med et øget arbejdsudbud på 4.7 personer og offentlige mindreudgifter på ca. 2 mia. kr. frem mod 22, jf. regeringen (212c). Det skal sammenlignes med, at den svenske reform på den halve tid har resulteret i godt 1. færre invalidepensionister og mindreudgifter på over 1 mia. kr.

28 Side 28 Boks 2 Danske reformer af førtidspension og fleksjobordningen I det seneste årti er den danske udvikling forsøgt vendt med to reformer i henholdsvis 23 og 212. Formålet har været ens og fokuseret på et fald i tilkendelser af førtidspension via aktivrettet indsats og et rummeligt arbejdsmarked. De primære ændringer i 23 var oprettelse af flere fleksjob, forebyggende indsats og ét frem for flere ydelsesniveauer ved førtidspension. Reformen havde ingen positiv effekt. De mål, der var sat, blev slet ikke nået. Fleksjob erstattede ikke førtidspension, og flere er i dag på en varig helbredsydelse end inden reformen. Reformen i 212 har også som formål at vende udviklingen, så flest mulige bevarer arbejdsmarkedstilknytning. Det skal bl.a. opnås via individuelle ressourceforløb på 1-5 år for nye ansøgere under 4 år inden tilkendelse af førtidspension. Sammenhængende og tværfaglige forløb, der via kommunale rehabiliteringsteams skal hjælpe primært de unge videre via arbejde eller uddannelse. Fleksjobordningen er også ændret ved målretning og omlægning af løntilskud, jf. Regeringen (212c). De kommende år vil vise om den nye reform i modsætning til den gamle vil have en positiv effekt på udviklingen af overførsler via førtidspension og fleksjob og dermed også en positiv effekt på arbejdsstyrken og de offentlige udgifter. Holland viser vejen med strammere kriterier og revurdering af tidligere tilkendelser Holland har reformeret invalidesystemet flere gange siden 1998 efter årtier med mange invalidepensionister og udsigten til betydelige demografiske udfordringer. Reformerne har haft en stor effekt. De årlige tilkendelser er faldet. En ny fremskrivning skønner, at antallet af invalidepensionister vil blive ca. 37. i 24 frem for 1,2 mio., som fremskrivningen tilsagde inden reformerne, jf. Van Sonsbeek (211). Ændringer, der har været effektive i Holland, er bl.a. en styrket visitation baseret på rehabiliteringsprogrammer, højere krav til nedsat arbejdsevne samt revurdering af eksisterende invalidepensionister. Særligt tiltagene vedrørende strammere visitation og revurdering har over årene haft en betydelig effekt på andelen af invalidepensionister og udviklingen i nye tilkendelser, jf. Van Sonsbeek (211) og OECD (28). Dansk reform mangler mod til revurdering Forskellen mellem de hollandske og danske reformer er bl.a. en hollandsk vilje til at revurdere tidligere tilkendelser, mens de danske reformer kun vedrører fremtidige tilkendelser.

29 Side 29 Svenskerne har også udvist stor vilje Sverige har med flere reformer siden 22 og senest i 28 fokuseret massivt på at ændre de helbredsbetingede ordninger, som bidrog til rekordhøjt sygefravær og mange invalidepensionister. Incitamentet til beskæftigelse og selvforsørgelse blev via tiltag øget, mens myndigheder, sundhedsvæsen og virksomheder fik en styrket rolle i en tidlig indsats over for sygefravær, Kautto (21). Det primære formål var at øge arbejdsstyrken. De svenske reformer af både sygedagpenge og invalidepension skal ses i sammenhæng. Ændringer på sygedagpengeområdet med bl.a. tidlig indsats har udover en effekt på sygefravær bidraget væsentligt til at reducere antallet af invalidepensionister, Hägglund (21). Men også invalidepensionsordningen blev gjort mere restriktiv, ensrettet og kravbaseret. Formålet var at gøre op med en laden stå til i forhold til forskel i tilkendelsespraksis samt manglende koordination og indsats mellem myndigheder, sundhedsvæsen m.v. Fra passiv forsørgelse til gensidig forpligtelse Med reformerne i både Holland og Sverige er der således sket et skifte fra passiv forsørgelse til et mere gensidigt forpligtende system, jf. OECD (21). Sammenlignet med Danmark har ydelser og kriterier i flere sammenlignelige lande bevæget sig i en anden retning med fokus på at skabe beskæftigelse og mindske demografiske udfordringer. Kriterierne for førtidspension er forskellige Fra hjemmegående til førtidspensionist Fra arbejdsmarked til førtidspension Dansk invalidepension er en universel skattefinansieret ydelse, der kan tilkendes ved varig nedsat arbejdsevne uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet efter kriterier for ophold og bopæl i landet. I de øvrige lande er invalidepension i højere grad relateret til en tilknytning til arbejdsmarkedet, tidligere indkomst og finansiering via forsikring og arbejdsmarkedsbidrag, jf. tabel 1.

30 Side 3 Tabel 1 Beregningsgrundlag for invalideydelse 212 Ydelsesniveau Skattepligtig Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Uafhængig af tidligere indkomst, men afhængig af bopælstid. Afhænger af tidligere indkomst, graden af nedsat arbejdsevne og alder. Afhænger af indbetalte sociale sikringsbidrag, løn og graden af nedsat arbejdsevne. Afhænger af indkomst og graden af nedsat arbejdsevne. Uafhængig af tidligere indkomst, men afhængig og alder. Ja Ja Ja, men relativt høje bundfradrag ANM.: Ved kortere opholdstid i Danmark fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstid og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år, til det tidspunkt ydelse udbetales (brøkpension). KILDE: Europa-Kommissionen (212), Försäkringskassan (212b), Beskæftigelsesministeriet (22), Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (211) og UK-Government (212). Ja Ja Svensk invalidepension i grove træk Tysk invalidepension for tidligere arbejdstagere Den svenske invalidepension (sjukersättning) er en del af forsikringssystemet, som primært finansieres over arbejdsmarkedsbidraget. Ordningen er delt ind i to forskellige ydelser til personer i alderen 3-64 år. En indkomstrelateret ydelse, der afhænger af arbejdsevne og tidligere løn, og som finansieres over arbejdsmarkedsbidraget. Og en skattefinansieret garantiydelse for borgere uden for arbejdsmarkedet eller med en meget lav indkomst. Retten til invalidepension og ydelsesniveau revurderes hver 3. år. Til unge under 3 år eksisterer der en midlertidig ydelse (aktivitetsersättning), hvor ydelsesniveauet afhænger af den konkrete alder og opholdstid i Sverige. Den bevilliges i højst 3 år ad gangen. I tilfælde af nedsat arbejdsevne tilkender Tyskland en invalideydelse (erwerbsminderung) til arbejdstagere med tilknytning til arbejdsmarkedet og pensionsforsikring i mindst 5 år inklusiv indbetalte bidrag i 3 år op til ansøgningstidspunkt. Invalidepension afhænger dermed af tidligere indkomst og antal år på arbejdsmarkedet. Der eksisterer dog en social sikringsydelse for handicappede og ældre, der ikke er i stand til at forsørge sig selv på grund af nedsat arbejdsevne.

31 Side 31 Holland har en midlertidig ydelse ved nedsat arbejdsevne Storbritannien har samlet overførselssystemet Også i Holland er ydelsen forbeholdt arbejdstagere og finansieres via arbejdsgiverbidrag til nationale forsikringsordninger. Systemet består af én permanent ydelse for fuld nedsat arbejdsevne (IVA), der afhænger af tidligere løn, og én midlertidig ydelse for delvis arbejdsevne (WGA), der varierer fra 3 til 38 måneder. Ydelsesbeløbet ved delvis arbejdsevne afhænger af invaliditetsgraden, arbejdstagerens seneste løn og den løn der tjenes under delvis invaliditet. Der eksisterer også i Holland en særlig ydelse for unge med handicap. Storbritannien udbetaler en universel arbejdsmarkedsydelse (employment and support allowance) ved fuld eller delvis nedsat arbejdsevne forudsat indbetaling til den nationale forsikringsordning i de seneste 2 skatteår. Retten opnås efter en arbejdsgiverperiode ved sygefravær på 28 uger og påbegyndes med en 13-ugers vurderingsfase, hvor den enkelte gennemgår en medicinsk erhvervsvurdering. Den skal fastslå, om personen skal i en arbejdsrelateret aktivitetsgruppe eller kontanthjælpsgruppe, og ydelsen differentieres herefter. I den arbejdsrelaterede gruppe fokuseres der på aktiviteter, der får den enkelte tilbage i arbejde. For personer i kontanthjælpsgruppen skal invaliditet have så stor indvirkning på arbejdsevnen, at beskæftigelse er udelukket. Nedsat arbejdsevne er ikke et entydigt begreb i landene Krav til arbejdsevne er helt forskellig Varig nedsat arbejdsevne er et fælles kriterium for personer på førtidspension i de fem lande, men kravet til invaliditetsgrad for at opnå fuld pension varierer betydeligt. I de fire øvrige lande er kravene til arbejdsevnen relativt skrappe, mens der i Danmark ikke eksisterer et mindstekrav, jf. tabel 2. Tabel 2 Ubestemt dansk krav til nedsat arbejdsevne Mindstekrav til nedsat arbejdsevne Fuld pension Delvis pension Danmark Intet konkret krav Eksisterer ikke Sverige Tyskland Holland Storbritannien Tæt på 1 pct. nedsat arbejdsevne Mindre end 3 timers arbejde om dagen 8 pct. nedsat arbejdsevne Beskæftigelse er udelukket Mindst 25 pct. nedsat arbejdsevne Mindre end 6 timers arbejde om dagen Mindst 35 pct. nedsat arbejdsevne Regelmæssig vurdering af arbejdsevne KILDE: Europa-Kommissionen (212), Eurofound (212), Försäkringskassan (212b), Beskæftigelsesministeriet (22), Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (211), UK- Government (212) og egne beregninger.

32 Side 32 Udgangspunktet for dansk invalidepension er, at selvforsørgelse er udelukket på grund af nedsat arbejdsevne. Men der er intet kvantitativt mål for minimumskravet til nedsat arbejdsevne, idet dog alle aktive foranstaltninger skal være afprøvet. Erhvervsevnen bliver vurderet ud fra en ressourceprofil. Den består ikke udelukkende af arbejds- og uddannelsesparametre, men vedrører også personens interesser, sociale kompetencer og omstillingsevne, jf. Beskæftigelsesministeriet (26). Skrappe krav i særligt Sverige og Holland I Sverige bliver delvis invalidepension tilkendt ved et mindstekrav på 25 pct. nedsat arbejdsevne i alle slags jobs på hele det svenske arbejdsmarked. Ved fuld pension i Sverige skal arbejdsevnen være tæt på 1 pct. nedsat. De hollandske invalidepensionister tilkendes kun en permanent ret til fuld pension ved en nedsat arbejdsevne over 8 pct., mens en nedsat arbejdsevne på 35-8 pct. giver ret til midlertidig førtidspension fra 3 til 38 måneder, med visse muligheder for forlængelse på markant lavere ydelse. Dansk invalidepension er således baseret på en mindre grad af objektive kriterier, end i de fire øvrige lande. I takt med invalidereformerne har Holland og Sverige øget kravene til arbejdstilknytning, arbejdsprøvning og differentiering af satser. Stor forskel på landenes ydelsesniveau Svært at sammenligne ydelsesniveauet Landenes ydelsesniveauer afhænger af fem relativt komplicerede beregningssystemer ud fra individuelle kriterier for den enkelte invalidepensionist såsom tidligere løn, invaliditetsgrad, ægteskabelig status m.v. De forskellige beregningsmetoder vanskeliggør en direkte sammenligning af ydelsesniveauerne landene imellem. Med undtagelse af Tyskland er der i landene indført et loft for invalidepension. Den maksimale ydelse er højest i Holland efterfulgt af Danmark og Sverige, jf. figur 19.

33 Side 33 Figur 19 Maksimal invalidepension højest i Holland 3 Årlig ydelse ved invalidepension, 1. kr., Holland Danmark Sverige Tyskland Storbritannien ANM.: Der er ingen ydelsesloft i Tyskland, idet finansieringen afhænger af indbetalte forsikringsbidrag. Der anvendes en gennemsnitlig ydelse for en vesttysk person med en løn på 3 pct. over gennemsnitslønnen og 45 års tilknytning til arbejdsmarkedet forud for pensionsretten, for at opnå en høj ydelse. Ydelserne for øst- og vesttyske pensionister er forskellige. KILDE: Europa-Kommissionen (212), Försäkringskassan (212b), Beskæftigelsesministeriet (22), Deutche Rentenversicherung (212b), UK-Government (212) og egne beregninger Sverige belønner personer fra arbejdsmarkedet og det samme gør Tyskland I GB er grundydelsen lav, men suppleres med andre ydelser Alt afhængig af den nedsatte arbejdsevne er den svenske ydelse trinvist opdelt i 1, 75, 5 eller 25 pct. af fuld invalideydelse. En fuld indkomstafhængig ydelse svarer til 64 pct. af tidligere bruttoindkomst med et årligt loft på ca. 18. kr. Den maksimale indkomstafhængige ydelse til tidligere lønmodtagere er dobbelt så høj som den skattefinansierede ydelse til personer uden arbejde. Systemet belønner derved personer, der tidligere har ydet en indsats på arbejdsmarkedet. Tysk pensionsniveau ved invaliditet er individuelt og afhænger af den indbetaling, som lønmodtageren har indbetalt til socialforsikringen i de erhvervsaktive år. Det gennemsnitlige årlige ydelsesniveau for alle tyske invalidepensionister er ca. 63. kr., det vil sige 142. kr. mindre end den danske pension, jf. Deutsche Rentenversicherung (212a). Også i Holland udbetales ydelsen efter tidligere indtjening. Fuld invalidepension i Holland udgør 75 pct. af tidligere løn op til et loft. Storbritanniens ydelsesniveau giver udelukkende et billede af selve grundydelsen. Det sociale sikringssystem i Storbritannien er karakteriseret ved en lav grundsats, mens den kan suppleres af flere andre ydelser såsom bl.a. boligydelse m.v. Disse ydelser skal således tages i betragtning i den samlede overførselsindkomst.

34 Side 34 Hvad modtager en enlig invalidepensionist? Dansk ydelse højere end hos vores naboer Danmark og Holland har de højeste ydelser for en enlig person over 3 år med fuld invalidepension og en gennemsnitsløn forud for pensionsretten. Ydelsen er høj i Danmark sammenlignet med vores naboer i både syd og øst. Den danske invalidepensionist har ca. 25. kr. mere end en tilsvarende invalidepensionist i Sverige og kr. mere end den tyske invalidepensionist, jf. tabel 3. Tabel 3 Enlig på fuld invalidepension 212 Fast sats Årlig ydelse før skat, kr. Danmark Ja 24.9 Sverige Nej 18. Tyskland Nej 61.5 Holland Nej 256. Storbritannien Ja 5. ANM.: For Holland og Sverige anvendes gennemsnitlig bruttoløn opgjort af Eurostat. Det svenske eksempel når dog op til det maksimale ydelsesniveau. For Tyskland anvendes gennemsnitsydelsen for en vesttysker med en gennemsnitsløn og 25 års indbetalte sikringsbidrag forud for pensionsretten. KILDE: Eurostat (212), Europa-Kommissionen (212), Försäkringskassan (212b), Beskæftigelsesministeriet (22), Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (211), UK- Government (212) og egne beregninger. Halv invalidepension eksisterer ikke i Danmark Ydelsen for en person med halv nedsat arbejdsevne er også størst i Danmark og Holland. Men hvis danskeren bliver tilkendt førtidspension frem for fleksjob, berettiger det til en høj varig ydelse, mens hollænderen kun opnår en indkomstafhængig ydelse i 38 måneder, hvorefter den enten bliver afviklet eller markant lavere, jf. tabel 4.

35 Side 35 Tabel 4 Enlig på halv invalidepension 212 Årlig ydelse før skat, kr. Danmark - Førtidspension Med fleksjob (gennemsnitligt løntilskud) 178. Sverige 99. Tyskland 43.5 Holland - Uden arbejde (midlertidig/forlænget) 239./ Med arbejde (supplement til løn) Storbritannien 47.5 ANM.: Sverige: 64 pct. af gennemsnitlige bruttoløn fra eurostat ganget med 5 pct. (nedsat arbejdsevne). I Sverige kan der i visse tilfælde tilkendes job med et midlertidigt løntilskud til personer med delvis funktionsnedsættelse; Tyskland: gennemsnitsydelse for en vesttysk halv invalidepension; Holland (midlertidig ydelse): 7 pct. af gennemsnitlig bruttoløn fra Eurostat; Holland (forlængede ydelse): 7 pct. af Eurostats mindsteløn for Holland ganget med 5 pct. (nedsat arbejdsevne); Danmark: for fleksjob anvendes det gennemsnitlige løntilskud pr. helårsperson baseret på aktivitet og ressourceforbrug i 212 fra Finanslov 212; Storbritannien: fast takst. KILDE: Europa-Kommissionen (212), Eurostat (212), Statistik der Deutschen Rentenversicherung (212), Regeringen (212a) og egne beregninger. Fleksjobordningen ændres, men stadig høje tilskud Høje ydelser resulterer i mange invalidepensionister Med de nye danske regler fra 213 bliver fleksjobordningen ændret. Arbejdsgiveren skal fremover udbetale løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført. Lønnen bliver suppleret med et fleksløntilskud, som bliver reguleret på baggrund af lønindtægten. Flekslønstilskuddet bliver dog også fremover relativt højt. For en person i fremstillingssektoren på mindste løn og halv tid vil tilskuddet udgøre ca. 17. kr. Ydelsesniveauet i de enkelte lande har betydning for adfærden, også selv om der er tale om helbredsbetingede ydelser, der i princippet kun burde tilkendes personer med så høj en grad af permanent funktionsnedsættelse, så arbejde og selvforsørgelse er udelukket. Blandt OECD-landene er der en positiv sammenhæng mellem ydelsesniveau og andelen på invalidepension. Af de fem lande har Danmark en høj andel på førtidspension og et relativt generøst system, jf. figur 2.

36 Side 36 Figur 2 Generøst system resulterer i flere modtagere årige på invalidepension, pct Storbritannien Danmark Holland Sverige (211) Sverige (28) Tyskland OECD score for invalidepensionens niveau og dækning ANM.: For Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien dækker personer på invalidepension over tal for 211 fra nationale statistikker, mens resten er OECD-tal fra 27/8. OECD s indeks er fra 28 for ydelsesniveau og dækning sammensat på baggrund af fem indikatorer om dækning m.v. med scoren 1-5. Den grønne pil indikerer, at Sverige rykker sig på indeks fra før til efter reform. KILDE: OECD (21), nationale statistikker samt egne beregninger. Mulighed for høj indtægt og fuld invalidepension i Danmark Høj invalidepension med højt bundfradrag De årlige fradragsbeløb i forbindelse med arbejde ved siden af invalidepension varierer landene imellem. Det svenske fribeløb for en enlig med fuld invalidepension er godt det halve af det danske, og det tyske er ligeledes lavt trods et generelt lavt ydelsesniveau, jf. tabel 5. Tabel 5 Dansk bundfradrag er størst 212 Årligt bundfradrag, kr. Danmark 69.8 Sverige 37.6 Tyskland 35.7 Holland maks. 2 pct. af tidligere løn Storbritannien 47.5 ANM.: Fradragsbeløbet er det fribeløb ved arbejdsindkomst, der er tilladt uden at pensionen bliver påvirket. I Storbritannien bliver arbejdet godkendt, fulgt nøje, og det skal være bestemte typer af offentlige job. I Holland følges der ved registrering af arbejde op med revurdering af arbejdsevne. KILDE: Europa-Kommissionen (212), Försäkringskassan (212b), Beskæftigelsesministeriet (22), Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (211), UK-Government (212) og egne beregninger.

37 Side 37 Dansk invalidepension frakendes først efter 735. kr. Efter fribeløbet på knap 7. kr. bliver den danske invalidepension modregnet med 3 pct. Indtjeningen skal op over kr. før pensionen helt er modregnet. En person kan f.eks. tjene 5. kr. og samtidig modtage en offentlig ydelse. Tilskyndelsen til at arbejde i Danmark ved siden af fuld invalidepension er dermed høj for en gruppe, som får en offentlig ydelse for ikke at kunne arbejde på grund af nedsat arbejdsevne. I 28 havde 8 pct. af alle danske invalidepensionister arbejde ved siden af pensionen og heraf arbejdede knap 4 pct. i mere end 2 timer pr. uge, jf. DA (21). Arbejdsincitament er automatisk indbygget i andre lande Det økonomiske incitament til at arbejde er automatisk indbygget i invalidesystemet i de andre lande. Ydelsen er her betinget af den nedsatte arbejdsevne, og derfor kun et supplement til anden indkomst ved brug af den tilbageværende arbejdsevne. Signalet og adfærdsmønstret er dermed klart og entydigt i forhold til arbejde, og sigtet er at fastholde så mange personer som muligt i beskæftigelse. I flere af landene, herunder Danmark, er der mulighed for at stille invalidepension i bero eller helt at frakende ydelsen, såfremt arbejde bliver genoptaget. Unge på førtidspension et langt liv uden for arbejdsmarkedet Høj ungeandel i flere af landene Der er stor forskel i ydelse og vilkår til en ung invalidepensionist i Danmark og i de øvrige lande. Tyskland undgår i modsætning til de fire øvrige lande, at unge mennesker ender på livslang offentlig forsørgelse, jf. figur 21.

38 Side 38 Figur 21 Holland har det største ungeproblem 15 Andel af befolkningen på invalidepension, pct., årige årige Holland Storbritannien Danmark Sverige Tyskland ANM.: Sverige er omregnet til fuldtidspersoner. For Tyskland gælder det, at aldersgruppen 3-4- årige er ligeligt fordelt mellem årige og årige; det samme gør sig gældende for førtidspensionister for Danmark. KILDE: Nationale statistikker samt egne beregninger. Unge på livslang ydelse I mange lande er tilgangen af unge til invalidepension steget væsentligt i de senere år. Som resultat heraf er pensionsmodtageren i dag i gennemsnit væsentligt yngre end tidligere, og den gennemsnitlige varighed for invalideoverførsel er ligeledes steget, jf. OECD (21). Den stigende tilgang af unge til invalidepension og dermed til en livslang passiv placering uden for arbejdsmarkedet kan på sigt udgøre et problem i forhold til landenes demografiske udfordringer og samfundsøkonomien generelt. Unge har derfor været i fokus i de seneste reformer i bl.a. Danmark og Sverige. Ydelsen for unge varierer landene imellem. En danske invalidepensionist på 24 år får næsten 2,5 gange så meget som en ditto svensk, jf. figur 22.

39 Side 39 Figur 22 Unge danske invalidepensionister får høj ydelse Årlig invalideydelse til en 24-årig, 1. kr Danmark Sverige Storbritannien KILDE: Social- og Integrationsministeriet (212), UK-Government (212) og Försäkringskassan (212a). Danmark indfører også midlertidig ydelse til unge I Danmark har unge ret til samme ydelsesniveau og ydelsesperiode som alle andre aldersgrupper. Derimod er den svenske ret til invalidepension for årige midlertidig. Den kan nu kun bevilliges 3 år ad gangen. Den nye danske reform ændrer også betingelserne for unge, og den lige aldersret forsvinder for personer op til 4 år med kravet om ressourceforløb på 5 år ad gangen, jf. regeringen (212c). I Tyskland er der stort set ingen unge i det arbejdstilknyttede invalidesystem, idet de ikke har haft en erhvervs- og forsikringsperiode, der er lang nok til at give et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Der gælder dog visse sikringssystemer for unge handicappede o.l. Retten til invalidepension tilgang og afvisning Årlige tilkendelser stiger i Danmark Den årlige tilgang til invalidepension er faldet i nogle lande, mens den er steget i Danmark. I perioden har Danmark øget sine årlige tilkendelser med knap 2 pct., mens Sverige, Holland og Tyskland har nedbragt dem markant, jf. tabel 6.

40 Side 4 Tabel 6 Tilgang til invalidepensionen stiger i Danmark Tilgang til invalidepension pr. 1. personer i alderen år Danmark 4,1 4,8 Sverige 8,8 2,1 Tyskland 5, 3,3 Holland 6,8 4,3 Storbritannien 4,5 4,5 ANM.: Tal for Holland og Storbritannien er fra 29. Tyskland dækker over 2 og 28 og kun over den bidragsbetingede invalidepension. UK dækker over årige for kvinder. KILDE: OECD (21) samt supplerende OECD data og egne beregninger. Meget markant fald i tilgangen i Sverige Tilgangen til invalidepension i Sverige er gået fra at være mere end dobbelt så høj som i Danmark til nu at være under halvdelen af tilgangen i Danmark. Både Sverige og Holland kommer fra et højt tilkendelsesniveau, som er med til at forklare potentialet for de store ændringer. Begge lande har sammenlignet med Danmark haft højere tilgang til invalidepension i 23, men har vendt udviklingen på kort tid. Den svenske effekt er bl.a. kommet som følge af nedbringelsen af det generelle sygefravær via sygedagpengereformen, jf. nedenfor. Invalidepension bliver i stigende omfang tilkendt på baggrund af psykiske lidelser, herunder diagnoser som stress, angst og periodisk depression, jf. DA (21). I forhold til de andre lande er Danmark det land, hvor psykiske lidelser udgør den største andel af nye tilkendelser. Diagnosegruppen for psykiske lidelser udgjorde 2 pct. i 1999 af tilgangen til invalidepension mod 45 pct. i 29, jf. figur 23.

41 Side 41 Figur 23 Danmark topper i psykiske lidelser 5 Andel af tilgang til invalidepension på grund af psykiske lidelser, pct. Et af årene Et af årene Danmark Sverige Storbritannien Holland Tyskland ANM.: Danmark: 1999 og 29, Sverige: 1995 og 28, Holland: 22 og 29, Storbritannien: 1999 og 21, Tyskland: 1995 og 28. KILDE: OECD (212) og OECD (21). De seneste tal indikerer, at andelen af personer med mentale problemer på invalidepension fortsat er stigende, og gruppen udgør i dag over halvdelen af de danske tilkendelser, jf. DA (212). Sjælden afvisning i Danmark Tilgangen til invalidepension hører ud over adfærd sammen med antallet af afvisninger og praksis herfor. I Danmark bliver der kun afvist ca. 8 pct. årligt af alle ansøgerne til invalidepension, mens Sverige og Holland afviser henholdsvis 65 og 35 pct. af ansøgerne, jf. figur 24.

42 Side 42 Figur 24 Danmark afviser næsten ingen 8 Afviste ansøgere ud af alle ansøgere til invalidepension, pct Danmark Storbritannien Holland Tyskland Sverige ANM.: Danmark og Storbritannien: 29, Holland og Tyskland: 28, Sverige: 21. Tyskland dækker kun over bidragspligtige ydelser. KILDE: OECD (21) samt supplerende OECD-data. Andelen af danske afvisninger for helt unge med psykiske lidelser er endnu lavere end den samlede afvisningsrate. Kun 4 pct. af ansøgere i aldersgruppen år med mentale problemer bliver afvist i Danmark, jf. OECD (212). Det er på trods af, at de langsigtede prognoser for helbredelse som hovedregel er gode, og at mange psykiske lidelser kan helbredes med effektiv behandling samtidig med, at et fortsat aktivt arbejdsliv øger sandsynligheden for helbredelse for denne gruppe, jf. OECD (212) og Arbejdsmarkedskommissionen (29). Samling af tilkendelsesansvar i én myndighed med stor succes Stort potentiale i ensretning og stramning af dansk tilkendelsespraksis Den høje afvisningsrate i Sverige er bl.a. et resultat af en omorganisering af tilkendelsesansvaret i 25. Ansvaret for vurdering og tilkendelser til invalidepension lå tidligere hos 21 uafhængige forsikringsenheder, men er i dag samlet hos én statslig myndighed. Både tilkendelsesog finansieringsansvar for invalidepension ligger nu hos én og samme myndighed. Formålet med omorganiseringen var at komme en stor forskel i regional tilkendelsespraksis til livs en forskel der ikke kunne forklares ved afvigelser i regional helbredstilstand. Det har haft en stor effekt på graden af afvisninger, og de regionale forskelle i tilkendelser er historisk lave, jf. Hägglund m.fl. (21). Det danske mønster af tilkendelser og afvisninger er år efter år præget af betydelige kommunale forskelle trods ens rammevilkår. Mens Faaborg-Midtfyn tilkendte 1,7 invalidepensionister pr. 1. indbyggere i den erhvervsaktive alder i 21, blev der kun tilkendt 1,9 pr. 1. indbyggere i Halsnæs, jf. DA (212). Potentialet i en ensretning af de kommunale tilkendelser, samling af tilkendelsesansvar og udbredelse af

43 Side 43 bedstepraksis i Danmark er således stort i forhold til at nedbringe tilkendelser til invalidepension, OECD (28). Der er ikke i den nye danske reform lagt op til administrative ændringer i forhold til tilkendelses- og sagsbehandlingspraksis. De 98 kommuner har stadig det overordnede ansvar for tilkendelse af invalidepension. Reformen skal via ressourceforløb og strømliningen heraf nu stå sin prøve i forhold til at ændre praksis for tilkendelse og afvisning for personer med bl.a. psykiske diagnoser. Lav afgangsrate fra invalidepension for mange lande Nærmest ingen forlader invalidepension i DK Når invalidepension er tilkendt, er sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet lav. Det skyldes bl.a., at der ikke er et konsekvent krav om revurdering i flere lande heriblandt Danmark. Den andel, der forlader invalidepension af andre årsager end død og alderspension, er ofte lav. I Danmark er afgangen under 1 pct., mens Storbritannien har en langt højere afgangsrate, jf. figur 25. Figur 25 Lille afgang fra invalidepension i DK Årlig afgang fra invalidepension i pct. af alle på invalidepension Storbritannien Holland Sverige Danmark ANM.: Storbritannien: 25, Sverige og Holland: 28, Danmark: 21. Årlig afgang inkluderer afgang til beskæftigelse og andre ydelser, men ekskluderer afgang til folkepension og død. Data fra Storbritannien referer til langsigtede invaliditetsydelser. Tal for Danmark er beregnet ud fra DREAM-registret, hvor afgang er defineret som alle personer, der har været på FØP, fleks eller ledighedsydelse på et tidspunkt i 21 og ikke været på en af ydelserne eller i skånejob, på folkepension, død eller er udvandret i 211. KILDE: DREAM og OECD (21), supplerende OECD data samt egne beregninger.

44 Side 44 Danskere overføres til passivt system Bedre funktionsevne betyder ikke nødvendigvis en revurdering Danmarks udfordring i forhold til en høj andel af invalidepensionister er således en høj tilkendelsesrate, en afgangsrate tæt på nul kombineret med en lav afvisningsrate og relativt høje ydelser. Manglende dansk vilje til revurdering af eksisterende tilkendelser, og en lav dansk afgangsrate sker på trods af, at mange med nedsat funktionalitet får en forbedret sundhedstilstand med tiden via medicinering og effektive behandlingsmetoder. Knap halvdelen af de adspurgte personer i 1995, der have en nedsat funktionsevne, havde 13 år efter fået en bedre funktionsevne. Blandt adspurgte førtidspensionister havde en tredjedel oplevet forbedring i funktionsevne på 1 år, mens hele 7 pct. ikke længere havde en funktionsnedsættelse, jf. SFI (29).

45 3. Fleksjob

46

47 Side Fleksjob 1. januar 213 trådte der nye vilkår for at oprette fleksjob i kraft. Den nye ordning har ikke haft væsentlig betydning for antallet af fleksjob, der bliver oprettet. I juni 213 var der 54. fleksjob og dermed flere fuldtidspersoner på fleksjob end nogensinde tidligere, jf. figur 26. Figur 26 Højeste antal fleksjob nogensinde 6 Fuldtidspersoner på fleksjob, 1. personer KILDE: Jobindsats.dk. Den nye fleksjobordning er kommet godt fra start. Siden ordningen trådt i kraft er der oprettet knap 4. nye fleksjob, jf. figur 27.

48 Side 48 Figur 27 Ny fleksjobordning er kommet godt fra start Antal fleksjob der i alt er oprettet efter den nye ordning, fuldtidspersoner jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun KILDE: Jobindsats.dk Både i perioden 2. halvår halvår 212 og 2. halvår halvår 213 er der påbegyndt ca fleksjob. Der er stor forskel på, hvor mange fleksjob efter den nye ordning, som de enkelte kommuner har oprettet. Nogle kommuner har oprettet 3-4 fleksjob pr årige indbygger i kommunen, mens andre kommuner slet ikke har oprettet fleksjob i første halvår af 213, jf. figur 28.

49 Side 49 Figur 28 Ny fleksjobordning - stor forskel på brugen 4 Antal fleksjob, nye ordning, pr årige i kommunen, juni Ringkøbing-Skjern Aabenraa Greve Halsnæs Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE: Jobindsats.dk. Ringkøbing-Skjern har lidt bedre rammevilkår end Greve kommune. Ringkøbing-Skjern har oprettet ca. 2,5 fleksjob pr årige indbyggere, mens Greve slet ikke har oprettet fleksjob efter den ny ordning. Tilsvarende billede gør sig gældende for Aabenraa og Halsnæs, hvor rammevilkårene er dårligere end i Ringkøbing-Skjern og Greve. Rammevilkårene er lidt bedre i Aabenraa end i Halsnæs. I Aabenraa er der oprettet ca. tre fleksjob for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. I Halsnæs er der slet ikke oprettet fleksjob. Antallet af fleksjob fortsætter med at stige langt mere end den samlede beskæftigelse. Fra 24 er antallet af fleksjob fordoblet, mens den samlede beskæftigelse stort set ikke har ændret sig, jf. figur 29.

50 Side 5 Figur 29 Fleksjob løber fra ordinær beskæftigelse 2 Fuldtidspersoner, 24=indeks Fleksjob Ordinær beskæftigelse KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, Statistikbanken. Godt 6 pct. af de, der er i fleksjob eller modtager ledighedsydelse er kvinder. En stor andel af personerne i fleksjobordningen er over 4 år, jf. figur 3. Figur 3 Få unge i fleksjobordningen Antal fuldtidspersoner, juni Fleksjob Ledighedsydelse KILDE: Jobindsats.dk.

51 Side personer er visiteret til fleksjob, men modtager ledighedsydelse, fordi disse personer aktuelt ikke har et fleksjob. 6 pct. af disse personer vurderes umiddelbart at kunne deltage på arbejdsmarkedet (match 1), mens 4 pct. enten er et stykke eller meget langt fra at kunne deltage på arbejdsmarkedet, jf. figur 31. Figur 31 Mange på ledighedsydelse ikke klar til job Ledighedsydelsesmodtagere fordelt på matchkategori, juni 213 Match 1 Match 2 Match 3 KILDE: Jobindsats.dk. 4 pct. af de der modtager ledighedsydelse, har således ikke kun den udfordring, at de ikke kan få et fleksjob. Definitionen af matchgruppe 3 er følgende: Midlertidigt passiv. Borgere der har så alvorlige problemer, at de p.t. hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.

52

53 Litteraturliste

54

55 Side 55 Litteraturliste Arbejdsmarkedskommissionen (29), Velfærd kræver arbejde, København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (21), Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger, Samspil.info, nr. 3, 1. september 21, København. Beskæftigelsesministeriet (22), København. Beskæftigelsesministeriet (26), Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, København. DA (28), Forsker: Tragedie med stress-pensioner, Agenda, nr. 4, 28. februar 28, København. DA (29), Førtidspension og fleksjob, København. DA (21), Arbejdsmarkedsrapport 21, København. DA (212), Førtidspension og fleksjob, København. Danmarks Statistik (212), København. Den Psykiatriske Privatklinik (27), Depression og arbejdsliv, København. Deutsche Rentenversicherung (212a), Statistik der Deutschen Rentenversicherrung Rentenversicherung in Zahlen 212, Berlin. Deutsche Rentenversicherung (212b), Erwerbsminderungsrente: Das Netz für alle Fälle, Berlin. Eplov, Lundsteen m.fl. (29), Shared care for ikke-psykotiske sygdomme. Anbefalinger på baggrund af en systematisk litteraturundersøgelse, København. EU-kommissionen (212), MISSOC, Bruxelles. Eurofound (212), Working time developments 211, Dublin. Eurostat (212), labourmarket/earnings/database, Bruxelles. Försäkringskassan (212a), Aktuella belopp 212, Stockholm.

56 Side 56 Försäkringskassan (212b), Om du är sjuk och inte kan arbeta, Stockholm. Hägglund (21), Rehabiliteringskedjans effekter på sjukskrivningstiderna, Stockholm. Kautto (21), Disability and Employment Lessons and Reforms, Helsinki. Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid (211), A short survey of Social Security, Den Haag. OECD (26), Economic Surveys Denmark, Paris. OECD (28), Sickness, Disability and Work: Breaking the Barriers, vol. 3: Denmark, Finland, Ireland and The Netherlands, Paris. OECD (21), Sickness, Disability and Work, Paris. OECD (212), Sick on the Job Myths and Realities about Mental Health and Work, Paris. Regeringen (212a), Finanslov for finansåret 212, København. Regeringen (212b), Forslag til finanslov for finansåret 213, København. Regeringen (212c), Aftale om reform af førtidspension og fleksjob mellem regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, København. SFI (26), De nye kommuners rammevilkår, København. SFI (29), Personer med handicap: helbred, beskæftigelse og førtidspension , København. Social og integrationsministeriet (212), /sociale-omraader/sociale-ydelser/pension/foertidspension-nyordning/sider/default.aspx, København. UK-Government (212): London. Van Sonsbeek m.fl. (211), Estimating the Effects of Recent Disability Reforms in The Netherlands, Amsterdam. Videbech, Poul (24), Depression kan påvirke hjernen, Sygeplejersken nr. 32, 24, København.