VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

Transkript

1 VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1

2 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Danmarks Tekniske Universitet Bygning 101A AFI, Stednr Kgs. Lyngby Redaktion: Allan Loft Aarhus Universitet Else T. Meyer Aarhus Universitet Lars Engelstoft Syddansk Universitet Lone Wichmann Syddansk Universitet Rådgiver: Advokat Mikkel Vittrup Plesner advokatfirma Amerika Plads København Ø ISBN: Layout: Basicly Tryk: PrintDivision A/S URL: Version: 1.0 Versionsdato: Antal: 300

3 indholdsfortegnelse Offentligt finansierede videninstitutioner 4 Forretningsmæssige vilkår 4 Konkurrenceretten 5 Idé og opbygning 6 Konkurrencereglerne 6 Udbyttet 7 Damage control 7 Bedre forhandlinger 7 Guld-, sølv- og bronzemodellerne 8 Baggrund 9 Konkurrenceretlige spilleregler 9 3 Regulering 10 Kontakt 11

4 Offentligt finansierede videninstitutioner Denne udgivelse handler om offentligt finansierede videninstitutioner og konkurrenceretlige regler. Hvad har de to ting nu med hinanden at gøre? Ret meget efterhånden! Pointen får du efter en lille introduktion: Først og fremmest har politikerne det seneste årti for alvor sat turbo på for at få gang i samarbejdet mellem de offentligt finansierede videninstitutioner og private virksomheder. Dette har medført to væsentlige aspekter, nemlig: At videninstitutionerne og de private virksomheder i større og større omfang deltager i fælles forskningssamarbejder og At videninstitutionerne i større og større omfang søger forskningsresultater nyttiggjort til gavn for samfundet. Populært kommer det udtrykt i den kendte frase: 4 Fra forskning til faktura! I praksis kræver det en proaktiv indsats fra videninstitutionernes side. Forretningsmæssige vilkår Som konsekvens heraf tilbyder videninstitutionerne nu i langt højere grad end tidligere organisationer og virksomheder på forretningsmæssige vilkår at udnytte den indhøstede viden - især den viden, der kan eneretsbeskyttes i henhold til lovgivning herom (patenterbare opfindelser). Denne proaktive indsats sikrer en hurtig og effektiv udnyttelse af de opnåede forskningsresultater, og det er til fordel for både videninstitutionerne og virksomhederne.

5 Det kan udtrykkes ved: At den enkelte virksomhed målrettet kan spores ind på, hvad der i det store videnshav er af interesse for netop den, og At videninstitutionerne samtidig får tilført midler til at holde gang i denne form for overførsel af viden og i øvrigt udføre forskning. Og så kommer vi til pointen: Den viden, vi taler om, den er hermed sat i konkurrence. Og hermed er den også sat i spil over for de gældende konkurrenceretlige regler. Derfor har offentlige videninstitutioner og konkurrenceretlige regler lige pludselig en hel del med hinanden at gøre. Konkurrenceretten Konkurrenceretten gælder nemlig ikke kun for private virksomheder, men for alle, der driver økonomisk virksomhed i bred forstand. Dermed gælder reglerne også for videninstitutionerne, og dermed altså også for medlemmerne af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel. 5 Som reglerne er skruet sammen, så er det aftaleparterne selv, der skal påse, at konkurrenceretten bliver overholdt. Da konkurrenceretten er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet, er det således ofte meget vanskeligt for uindviede umiddelbart at danne sig et overblik. Det gælder både regelsættets indhold og de ressourcer, der skal puttes i det.

6 Idé og opbygning Idéen med denne udgivelse er at hjælpe med at give et overblik over relevante dele af konkurrencereglerne og de ressourcekrav, de stiller. På de næste sider kan du læse om: Udbyttet: Hvad kan videninstitutionerne få ud af de ressourcer, de afsætter til de konkurrenceretlige aspekter, Guld-, sølv- og bronzemodellerne: Et bud på et værktøj, der i konkurrenceretlig henseende kan kvalitetssikre de aftaler, videninstitutionerne indgår, og om Baggrunden for konkurrenceretten. Dette er tænkt som en introduktion til det konkurrenceretlige aspekt. What s in it for me and my organisation? Konkurrencereglerne I udgivelsen Konkurrencereglerne følger en mere detaljeret oversigt over konkurrencereglerne, samt en beskrivelse af disse, herunder af analyseværktøjet Guld-, sølv- og bronzemodellerne. 6 Denne del er fortrinsvis rettet mod videninstitutionernes sagsbehandlere. Den alment interesserede, fx en beslutningstager på de overordnede ledelsesplaner, kan dog ved at skimme udgivelsen få en fornemmelse af områdets kompleksitet.

7 Udbyttet Damage control Man opnår en større sikkerhed for, at de aftaler, der indgås med kommercielle partnere, overholder den til enhver tid gældende konkurrenceretlige lovgivning. Det er forbundet med betydelige sanktioner potentielt i form af bøder og erstatningsansvar at overtræde denne lovgivning. Såvel konkurrencemyndigheder som tredjemand og aftalepartnere kan angribe en given aftale. Bedre forhandlinger Kendskabet til den ofte komplicerede konkurrenceretlige lovgivning kan øge institutionernes forhandlingsberedskab, når de skal indgå kommercielle aftaler. Et problem kan i lyset af konkurrenceretten blive klassificeret som et vilkår og dermed udelukkes som genstand for forhandling. 7

8 Guld-, sølv- og bronzemodellerne Guld-, sølv- og bronzemodellerne, et bud på et værktøj, der i konkurrenceretlig henseende kan kvalitetssikre de aftaler, videninstitutionerne indgår. Værktøjet er udarbejdet af advokat Christian Karhula Lauridsen fra advokatfirmaet Plesner. Det skitserer tre niveauer af kvalitetssikring: Jo ædlere metal, desto højere er graden af kvalitetstjekket, men samtidig dermed også ressourceforbruget. I mange tilfælde vil et kvalitetstjek på det laveste niveau (bronzemodellen) være retvisende. Det er dermed op til videninstitutionernes risk management-vurderinger at afgøre, hvilke trin af kvalitetstjek og ressourcer, der skal aktiveres. Bronzemodellen - kræver færrest ressourcer, og giver efter omstændighederne en relativ god sikkerhed for, at konkurrencereglerne er overholdt. 8 Sølvmodellen - kræver flere ressourcer, er relativt mere nuanceret, og der opnås en højere grad af sikkerhed for, at konkurrencereglerne er overholdt. Guldmodellen - kræver flest ressourcer, men giver en høj grad af sikkerhed for, at konkurrencereglerne er overholdt samtidig med, at aftalen er struktureret på en optimal måde i forhold til den konkrete situation.

9 Baggrund Ofte stiller folk spørgsmålet: Hvad skal vi med regler for konkurrence på markedet? Er det ikke godt med fri konkurrence og en sund liberal indstilling til markedskræfterne? Jo, vil svaret ofte være - og så vil man ofte tilføje: Men uden regulering af adfærden på markedet vil netop den fri konkurrence og de frie markedskræfter få let ved at blive trådt under fode af monopoldannelser. Konkurrenceretten regulerer altså virksomhedernes og institutionernes adfærd på markedet og opstiller regler for, hvordan disse må opføre sig både på egen hånd, og når de indgår aftaler med andre virksomheder. Konkurrenceretlige spilleregler Knæsættelsen af den fri konkurrence er således en af grundpillerne i moderne demokratiske samfundsdannelser. Overtrædelser af de konkurrenceretlige spilleregler sanktioneres derfor generelt meget hårdt. Det sker dels ved bøder og dels ved, at aftaler, som ikke er lovlige ifølge konkurrenceretten, er ugyldige. 9 Samtidig skal man ikke undervurdere den skrækkeligt negative presseomtale, overtrædelser ofte medfører. Offentlige videninstitutioner er som sagt også omfattet af de konkurrenceretlige regler, i det omfang de udøver en økonomisk aktivitet i konkurrence med private. Derfor er kendskabet til konkurrenceretten relevant i og med vidensinstutionerne nu i stor udstrækning arbejder med at kommercialisere forskningsresultater.

10 Regulering Reguleringen af konkurrencevilkårene er dog ikke enkel, idet markederne ikke er begrænset af de enkelte nationale staters geografiske grænser, men netop breder sig internationalt, ja globalt. Grundet reglernes kompleksitet kræver det store ressourcer hos de enkelte aktører at sikre sig imod aftaler med konkurrenceretlige fejltrin. De danske konkurrenceregler og EUs konkurrenceregler er stort set enslydende. Den danske konkurrencelovs regler kan anvendes, når der er tale om forhold, der kun påvirker konkurrencen i Danmark. De EU-retlige konkurrenceregler skal anvendes, når der er tale om forhold, der også kan påvirke samhandelen mellem EUs medlemsstater. 10

11 11 Kontakt Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Danmarks Tekniske Universitet Bygning 101A AFI, Stednr Kgs. Lyngby Netværkskoordinator Rune Heiberg Hansen

12 Teknologioverførsel er samarbejder mellem den offentlige forskningsverden og det private erhvervsliv. Målet med teknologioverførsel er at få forskningsresultater, ny viden og kommercielle forretningsmuligheder til at spille sammen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel driver den online portal Her er adgang til information om og introduktion til IPR i Danmark, samt kontaktdata til de mange offentlige videninstitutioner, der er medlemmer af Netværket. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel står bag IP-børsen Patentbørsen er Danmark eneste samlede offentliggørelse af patenter og patentansøgninger på forskningsresultater fra offentlige videninstitutioner. 12 ISBN: