Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Transkript

1 Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015). I ønsket om, at nedbringe antallet af anbragte, nedbringe anbringelsestiden og mindske antallet af institutionsanbragte, er mange danske kommuner blevet inspireret af Sverige og Sverige-modellen, hvor de gennemsnitlige udgifter til området er lavere sammenlignet med i Danmark. I Sverige-modellen har en sagsbehandler sager per år. Det lave sags tal muliggør, at sagsbehandleren kan etablere en tæt kontakt med barnet og familien, og således iværksætte målrettede forebyggende indsatser. Modellens udgangspunkt er, at barnet, til trods for omstændighederne, opnår en så normal hverdag, som det er muligt. Det tilstræbes derfor, at øge antallet af hjemmebaserede indsatser, og mindske antallet af indgribende institutionsanbringelser (75 % / 25 %). I Fanø Kommune er der aktuelt 57 børnesager. Sagsbehandlingen varetages af 2 socialrådgivere, der i gennemsnit bruger 37 timer/ugen på børne- og ungesager, svarende til 1 fuldtidsstilling. En sagsbehandler har således i gennemsnit 57 børnesager per år. Fanø Kommunes manglende ressourcer på børneområdet har i perioden resulteret i faldende sags tal (25 %). En gennemgang af eksisterende sager illustrerer sager karakteriseret ved usystematisk sagsbehandling og mangelfuld opfølgning. Det estimeres, at Fanø Kommune i fremtiden vil opleve de langsigtede konsekvenser af dette i form af 1) antallet af børn og unge der havner i indsatser oppe af indsatstrappen stiger, 2) udgifterne til børneområdet stiger, 3) Færre truede børn opspores, og hjælpes. Incitamentet for implementering af Sverige-modellen skal således ses i forhold til, at sikre en grundig opsporing og dermed tidlig forebyggelse, ligesom det er målet med indsatsen, at de børn og unge, som allerede er anbragt, bringes trin nedad. En implementering af Sverige-modellen i Fanø Kommune vil medføre en investering på kort sigt, med en forventet nettobesparelse i Således estimerer forvaltningen (ved en overførsel af Herning Kommunes Sverige-distrikter), at en fuld implementering af Sverigemodellen og derved en ansættelse af 1.5 fuldtidsansat socialrådgiver, vil resultere i en nettobesparelse på kr. i Forudsætningen for, at vi kan sikre besparelser og derved færre dyre enkeltsager i fremtiden er således 1) at sagsbehandlerne tildeles ekstra ressourcer, så deres gennemsnitlige sags tal nedbringes, 2) at arbejdsgange og procedurer ændres så der er fokus på, at tilbyde hyppige og tættere opfølgninger end loven kræver.

2 Sverige-modellen Arbejdet med børn og unge i landets kommuner, er under forandring. Landets kommuner oplever at udgifter til udsatte børn og unge er stigende, og reformer som Barnets reform (2006) og Anbringelsesreformen (2011) har ligeledes indvirket på udviklingen af området. Flere kommuner i Danmark har i de seneste år skelet til Sverige, hvor udgifterne til udsatte børn og unge er lavere sammenlignet med i Danmark, anbringelsestiderne er kortere, relativt flere er anbragt i familie- og netværkspleje og færre er institutionsanbragt tilsyneladende uden, at det går ud over kvaliteten (KREVI, 2010). Den såkaldte Sverige-model er udviklet i den svenske kommune Borås. Målet med modellen er, at opnå en mere effektiv ressourcefordeling, hvor sagsbehandlingen er omlagt således, at den enkelte socialrådgiver har færre sager, og dermed mere tid til at etablere en tæt kontakt med barnet og dennes familie. Modellen er centreret omkring syv perspektiver: 1 Et normaliseringsperspektiv at sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk målet er at flere børn er anbragt i familie og netværkspleje og færre der er institutionsanbragt svarende til hhv. 75% og 25%. 2 Et videns perspektiv at de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. 3 Et økonomisk perspektiv at få mere for mindre på en klog måde. 4 Et tværfagligt perspektiv at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge, og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5 Et sundhedsfremmende perspektiv at de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres familiers mulighed for, at leve sund og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. for at socialrådgiveren kan lykkes med det, har en sagsbehandler sager per år. 6 Et inkluderende perspektiv så børn og unges mulighed for, at være livsduelige medborgere fremmes. 7 Et beskæftigelsesfremmende perspektiv så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for, som voksne at ernære sig selv og en familie. Kilde: KORA, Centralt i Sverige-modellen er indsatstrappen (figur 1).

3 Figur 1. Sverige-modellen og indsatstrappen. Forebyggelse indsatser Familiepleje Netværkspleje Døgninstitution Arbejdet med indsatstrappen indebærer, at sagsbehandleren har fokus på en tidlig opsporing og forebyggende indsatser. Iværksættes der indsatser, er målet at disse bibeholdes på de laveste trin af indsatstrappen med udgangspunkt i, at udnytte de ressourcer, der er i barnets netværk og familie (Herning, 2013). En lang række kommuner i Danmark har fundet inspiration fra den svenske model, herunder Aalborg, Holstebro, Randers, Slagelse, Vejle, Jammerbugt og Herning Kommune. I Herning Kommune, hvor Sverige-modellen er implementeret i de såkaldte Sverigedistrikter, har det faldende sags tal medført, at socialrådgiverne iværksætter færre anbringelser (-6%), og de der iværksættes, er mindre indgribende (-12% færre institutionsanbringelser, +7% flere familieanbringelser). Derudover har modellen bevirket, at 66% af de anbragte børn, er rykket nedad indsatstrappen. I perioden har Herning Kommune sparet kr. på anbringelser (Herning Kommune, 2015).

4 Status. Børne- og ungeområdet i Fanø Kommune Status - antal indsatser I Fanø Kommune er der aktuelt 57 indsatser svarende til et eller flere trin på indsatstrappen. 44 % (25 børn) modtager en hjemmebaseret indsats (f.eks. efterskole eller aflastning) (KTO ), 40 % (23 børn) er placeret i familiepleje (f.eks. eget værelse, familie- eller netværksplejefamilie) (KTO ). De resterende 16 % (9 børn) er institutionsanbragt (KTO ) (Figur 1 samt bilag 1). Figur 1. Antal børn fordelt på type indsats (2014) Forebyggende indsatser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser 16% 44% 40% I perioden , er antallet af indsatser faldet med 25 % (69 vs 52 antal sager) (se bilag 2).

5 Status udgifter til indsatser 1 I 2014 brugte Fanø Kommune kr. på indsatser målrettet børn og unge. Udgifterne fordeler sig på kr. til hjemmebaserede indsatser, kr. til familiepleje og opholdssteder, og kr. til institutioner (se figur 2 + bilag 3). Figur 2. Fanø Kommunes procentvise andel af udgifter til sager fordelt på type indsats (2014) Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner 37% 31% 32% I perioden er udgifterne til børneområdet steget med 11 % ( kr. vs kr.). Det fremgår af nedenstående figur 3, at de årlige udgifter per barn fordelt på de tre indsatser er 5.8 gange højere, hvis barnet er institutionsanbragt sammenlignet med, hvis barnet modtager en hjemmebaseret indsats ( kr. vs kr.). I perioden 2013 til 2015, er udgifterne til de enkelte indsatser endvidere steget. Således var det i 2013, 3.5 gange dyrere, at anbringe på døgninstitution sammenlignet med en forebyggelsesindsats ( ,6 kr. vs kr.), mens det i 2014 var 2.3 gange dyrere, at anbringe på døgninstitution sammenlignet med, at forebygge ( kr. vs kr.). 1 I nedenstående udgifter, fremgår ikke udgifter til børn med en varig funktionsnedsættelse.

6 Figur 3. Årlig udgift per. barn fordelt på type indsats (2015) Forebyggel se indsatser Familieplej e kr. Netværkspleje Døgninstitution kr kr. Status - ressourcer til rådighed I Fanø Kommune varetages sagsbehandlingen af 2 socialrådgivere, der i gennemsnit bruger 37 timer/ugen på børne- og ungesager, svarende til 1 fuldtidsstilling. En sagsbehandler har således i gennemsnit 57 børnesager per år. Dertil kommer tid anvendt til diverse administrative opgaver (ansøgninger mv.) samt hele voksenområdet, hvor der i gennemsnit behandles 90 sager per år. I Fanø Kommune har hver socialrådgiver således i gennemsnit 73 sager per år.

7 Konsekvenser Fanø Kommunes manglende ressourcer på børneområdet har i perioden resulteret i faldende sags tal. En gennemgang af eksisterende sager illustrerer sager karakteriseret ved usystematisk sagsbehandling og mangelfuld opfølgning. Det estimeres, at Fanø Kommune i fremtiden vil opleve de langsigtede konsekvenser af dette i form af 1) antallet af børn og unge der havner i indsatser oppe af indsatstrappen stiger, 2) udgifterne til børneområdet stiger, 3) Færre truede børn opspores, og hjælpes. I bilag 4 Case (lukket punkt) illustreres i case, Fanø Kommunens manglende ressourcer til sagsbehandling, hvor manglende opfølgning og tidlig opsporing, resulterer i, at børn ikke får den fornødne hjælp, som de har behov for. Det estimeres, at den pågældende case med tidlig opsporende indsatser ville have kostet kr. per år, fremfor de kr. per år som det er tilfældet nu, hvor den unge er anbragt i døgninstitution (jf. figur 3).

8 Muligheder I denne del undersøges, om der er grundlag for etablering af Sverige-modellen i Fanø Kommune. Som det fremgår af statusrapporten på de forgående sider, er antallet af indsatser på børne- og ungeområdet relativt lavt. Antallet har tilmed været faldende i perioden Imidlertid er det forvaltningens hypotese, at antallet ikke er retvisende for det reelle behov. Incitamentet for implementering af Sverige-modellen skal således ses i forhold til, at sikre en grundig opsporing og dermed tidlig forebyggelse, ligesom det er målet med indsatsen, at de børn og unge, som allerede er anbragt, bringes trin nedad. Ressourcebehov: En konsekvens af, at der skal ske hyppigere og tættere opfølgning er, at sagstallet skal reduceres. I Sverige er der sager per sagsbehandler. I Herning Kommune, udenfor de såkaldte Sverige-distrikter, har en sagsbehandler i gennemsnit sager per år. De socialrådgivere i Herning Kommune, som er med i Sverige-modellen har i gennemsnit sager per år. Økonomi Socialrådgiverressourcen skal styrkes som en konsekvens af, at der skal ske tættere og hyppigere opfølgning. I Herning Kommune er der lavet en model, hvor investeringerne i opstartsåret medfører en medudgift som vil blive udlignet 2 år efter opstart (tabel 1). Tabel 1. Herning Kommune økonomi Sverige-modellen Besparelse på anbringelser Socialrådgivere + teamkoordinator Nettobesparelse I det følgende er der opstillet et økonomisk scenarie ved fuld implementering af Sverigemodellen i Fanø Kommune. Det følgende skitserede scenarie er et eksempel på ressourceomfang og indsatsmulighed. På baggrund af Fanø Kommunes størrelse, og det relative lave antal indsatser, skønnes det fra Forvaltningens ikke, at være realistisk, at implementere Sverige-modellen i en skaleret version, f.eks. svarende til 25 % af kommunens anbragte børn og unge jf. Sverigedistrikterne i Herning Kommune. Dette scenarie er derfor ikke skitseret i nedenstående løsningsmodel.

9 Foretrukken løsning (fuld implementering af Sverige-modellen) Forudsætningen for, at vi kan optimere børneområdet i Fanø Kommune er, at området tildeles ekstra ressourcer jf. Sverige-modellen. Ekstra tilførte ressourcer vil komme til udtryk som færre sager per sagsbehandler (svarende til sager per år), en tættere kontakt med barnet og familien, hyppige opfølgninger og et fokus på normalisering. Dette vil medvirke til, at sagsbehandleren har mere tid til den enkelte familie og det enkelte barn med mulighed for, at tilbyde flere børnesamtaler, der igen vil øge sandsynligheden for indsatser, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Forventede investeringer I Fanø Kommune varetages sagsbehandlingen på børneområdet på nuværende tidspunkt af en fuldtidsansat socialrådgiver. Sagsbehandleren har i gennemsnit 57 børnesager per år. For, at kunne nedbringe antallet af sager per sagsbehandler i Fanø Kommune, skal socialrådgiver ressourcerne opjusteres svarende til 1.5 ekstra fuldtidsansatte socialrådgivere. Det vil medvirke til, at hver socialrådgiver gennemsnitligt har 22.5 sager per år, og således holder sig indenfor det anbefalede antal sager per år, som er angivet i Sverige-modellen. Overfører vi økonomien illustreret i tabel 1, til Fanø Kommunes forhold, vil investeringerne se således ud i perioden : Tabel 2: Fanø Kommune investering Sverige-modellen Socialrådgivere Forventet positivt udbytte I Herning kommune, har de i periode nedbragt antallet af institutionsanbragte børn med 66 % (fra 12 til 4 børn). Hvis vi antager, at vi kan overføre Sverige-modellen, som den er blevet implementeret i Sverige-distrikterne i Herning, kan vi således potentielt reducere antallet af sager med institutionsanbragte børn med 66 %. En reduktion på 66 % i antallet af institutionsanbragte børn og unge i Fanø Kommune vil betyde, at 6 ud af de 9 institutionsanbragte børn (2014), vil havne længere nede på indsatstrappen og derved betyde en udgiftsreduktion på mellem kr kr. ( kr kr. per barn). 2 Årsløn for 1 fuldtidsansat socialrådgiver i Fanø Kommune er kr. inkl. pension.

10 Overfører vi besparelserne illustreret i tabel 1, til Fanø Kommunes forhold, vil det forventede positive udbytte se således ud i perioden : Tabel 3. Fanø Kommunes nettobesparelse ved investering i Sverige-modellen Besparelse på anbringelser Socialrådgivere Nettobesparelse Af tabel 3, illustreres en nettobesparelse i perioden på kr. Dertil kommer det forventede positive menneskelige udbytte for barnet eller den unge, og dennes familie. Forvaltningen henstiller til, at ovenstående scenarie er baseret på en del usikkerhed og på denne baggrund anslår forvaltningen, at der i 2016 kan blive tale om en mindre nettoudgift, i 2017 om en balance, og fremadrettet vil der være tale om en besparelse i et eller andet omfang alt andet lige. Begrænsninger og perspektiver Det skal noteres, at vi i ovenstående scenarie, har inkluderet både 11 og 52 og således både anbragte børn og børn, hvor der er etableret en forebyggende indsats. Ved implementering af modellen, skal der udarbejdes en strategi for, hvordan vi kanaliserer de ekstra tilførte ressourcer direkte til børneområdet. I Fanø Kommune er børne- og voksenområdet ligeligt fordelt mellem de to sagsbehandlere. Det skal endvidere noteres, at der i Herning Kommune i Sverige-distrikterne, foruden ansættelsen af fire socialrådgivere ligeledes er blevet ansat en teamkoordinator. Dette er ikke tilfældet i Fanø Kommune, og vil derfor muligvis udgøre en barriere i implementeringen af modellen. Skandia-modellen bør fremadrettet inkorporeres som et supplerende redskab i det forebyggende arbejde. Skandia-modellen er et redskab, der viser potentialet ved investeringer i forebyggelse.

11 Bilag 1. Antal indsatser Antal anbringelser Fanø Kommune 2013 Fanø Kommune I % af antal anbragte Fanø Kommune 2014 Fanø Kommune Ændring i antal % 45% 44% % 35% 40% Anbragte i alt % 20% 16% % 100% 100% Antal anbringelser Sverige distriktet 2013 Sverige distriktet I % af antal anbragte Sverige distriktet 2014 Sverige distriktet Ændring i antal % 7% 12% % 69% 74% Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Anbragte i alt % 24% 13% % 100% 100%

12 Bilag 2. Udviklingen i sager i Fanø Kommune i perioden

13 Bilag 3. Udvikling i udgifter i Fanø Kommune, Herning Kommune og Sverige-distriktet Foranstaltning anbringelser Regnskab 2013 Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet Anbragte i alt Foranstaltning Regnskab 2014 Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet anbringelser , , , Anbragte i alt Foranstaltning Ændring i regnskab (%) Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet anbringelser (1%) (-65%) (87%) (-28%) (-1%) (9%) Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser (11%) (6%) (-54%) Anbragte i alt (-7.2%) (2,3%) (-15%)