COMPLIANCE SEMINAR - konkurrenceret

Transkript

1 COMPLIANCE SEMINAR - konkurrenceret HOS VELTEK 22. og 26. oktober 2015 Frederik André Bork [email protected]

2 Kartelreglerne et overblik Agenda Sanktionsregler Introduktion til konkurrencereglerne Det konkurrenceretlige aftalebegreb Tilbudskoordinering Erfaringer fra Det Store Byggekartel Praktiske eksempler Side 2

3 Sanktionsregler Hvorfor er konkurrencereglerne så vigtige? Fængselsstraf for kartelsager (inkl. tilbudskoordinering) Bødeniveauer for virksomhederne: Mindre alvorlig overtrædelse = op til 4 mio. kr. Alvorlig overtrædelse = 4 til 20 mio. kr. Meget alvorlig overtrædelse = fra 20 mio. kr. Bødeniveauer for ledende personer: Mindre alvorlig overtrædelse = kr. Alvorlig overtrædelse = kr. Meget alvorlig overtrædelse = kr. Erstatning Blacklisting og dårlig omtale Ugyldighed Side 3

4 Introduktion til konkurrencereglerne (1) Erhvervslivets grundlov Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Forbuddet gælder for alle virksomheder store som små Meget bredt aftalebegreb Form irrelevant: Mundtlige aftaler, hensigtserklæringer mv. Aftaler omfatter også samordnet praksis og vedtagelser Samordnet praksis: Fælles forståelse / meeting of minds Vedtagelser: Fx anbefalinger, kalkulationsprogrammer mv. fra en brancheforening

5 Introduktion til konkurrencereglerne (2) Tærsklen for, hvornår der foreligger en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse er meget lav: Afsendelse af én /sms mv. til en konkurrent = del af en aftale Modtagelse af én /sms mv. fra en konkurrent = del af en aftale Passiv deltagelse i ét møde = del af en aftale Se C-204/00 P (Aalborg Portland), præmis 81 Det er derfor nødvendigt aktivt at sige fra, hvis man ikke vil være en del af en aftale: Hvis I modtager en /sms mv., som kan misforstås: Ret misforståelsen eller frabed jer at modtage den slags henvendelser Hvis I deltager i et møde, som udvikler sig anderledes end forventet, så forlad mødet og få ført til referat, at I forlod mødet

6 Eksempel 1 L.F. Smart skal på et af de første kundebesøg, men da han kommer frem til mødet er indkøbschefen optaget af en vigtig telefonsamtale, så Smart bliver bedt om at vente i mødelokalet. I vindueskarmen er der efterladt nogle skemaer, som tiltrækker hans nysgerrighed. Det viser sig at være prissammenligninger mellem de forskellige leverandører inkl. Fiktiv A/S så heldig har man da bare ikke lov til at være, tænker Smart, og tager sin mobiltelefon frem for at tage nogle billeder af dokumenterne. Spørgsmål: Foreligger der en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder? Foreligger der en overtrædelse af konkurrencereglerne? 6

7 Eksempel 2 Forud for udarbejdelse af Fiktiv A/S budget 2016 er L.F. Smart blevet bedt om at komme med et bud på markedsstørrelsen og konkurrenternes andel. Han føler, at han er helt på bar bund, da han aldrig har haft en sådan opgave tidligere, men ønsker ikke at skuffe S.V. Plejer. Han påtænker derfor at kontakte salgssekretæren fra hans gamle job, for at høre om hun ikke lige kan sende deres data og vurderinger af de fælles konkurrenter. Det går sikkert, for han vil understrege, at han ikke ønsker oplysninger om hans gamle virksomhed. Spørgsmål: Foreligger der en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder? Foreligger der en overtrædelse af konkurrencereglerne? Havde det gjort nogen forskel, om det var brancheforeningen, der havde udsendt oplysningerne? 7

8 Eksempel 3 En morgen ligger der en i S.V. Plejers indbakke fra hans gamle lærekammerat og ven. I en står der, at hans konkollega vil dumpe priserne i Østdanmark for at udkonkurrere svenskerne, som forsøger at komme ind på markedet i regionen. Der er ifølge en flere andre danske virksomheder, som er med på ideen. S.V. Plejer kender godt til udfordringerne, fordi L.F. Smart netop er gået i gang med at øge rabatterne hos deres kunder i området på grund af den øgede konkurrence. Det kan imidlertid ikke komme på tale at sænke priserne yderligere. Plejer havde i weekenden set filmen Kartellet og havde det lidt skidt med at modtage en sådan , bl.a. fordi de på ingen måde ønskede at dumpe priserne. Han ville derfor slette en og ringe til sin lærekammerat og sige, at han ikke ønsker at deltage i den slags. Spørgsmål: Har Plejer handlet på den rigtige måde? Hvis ikke, hvordan skulle Plejer alternativt have handlet? 8

9 Det Store Byggekartel (1) status En af Danmarkshistoriens største konkurrencesager: Byggeprojekter for en værdi af i alt ca mio. kr. 28 virksomheder har modtaget bødeforelæg 19 virksomheder har accepteret at betale en bøde 19 ledende medarbejdere har accepteret at betale en bøde Der er betalt i alt ca. 27,8 mio. kr. i bøde Den højeste enkeltbøde er 10 mio. kr. (gammel skala) Flere virksomheder/ledende medarbejdere har ikke accepteret at betale en bøde Enkelte er blevet frifundet Side 9

10 Det Store Byggekartel (2) adfærd Vendepriser De bydende virksomheder mødes inden tilbudsafgivningen og vender deres priser. Den lavestbydende vinder opgaven, men lægger et beløb til tilbudsprisen, som fordeles til de øvrige bydende. Eksempel: Virksomhed A, B og C mødes og vender deres priser. Virksomhed A s pris er 5,0 mio. kr., B s pris 5,1 mio. kr. og C s pris 5,5 mio. kr. A vinder opgaven, men byder efterfølgende 5,2 mio. kr. (i stedet for 5,0 mio. kr.), mens B og C byder mere end 5,2 mio. kr. A videregiver efterfølgende f.eks kr. til B og C (ofte gennem fiktive fakturaer) som udregningsvederlag => Ulovligt Side 10

11 Det Store Byggekartel (3) adfærd Lånepriser En virksomhed kan ikke nå at regne en tilbudspris og låner derfor en pris af sin konkurrent og lægger lidt til. Eksempel: Virksomhed A kan ikke nå at beregne en pris og låner derfor virksomhed B s beregnede pris på 5,0 mio. kr. A benytter herefter B s pris, men hæver dog pristilbuddet til 5,2 mio. kr. A undgår, at bygherren dropper A i forbindelse med fremtidige opgaver B risikerer ikke noget, da det er aftalt, at A s pris skal ligge over B s pris => Ulovligt Side 11

12 Det Store Byggekartel (4) adfærd Underentreprisepris En virksomhed kan ikke løfte opgaven selv og indhenter derfor et underleverandørtilbud fra en konkurrent Virksomhederne fastsætter hver især deres tilbudspris Eksempel: Virksomhed A har meget travlt og beder derfor virksomhed B om at give et underleverandørtilbud. B s pris til A lyder på 5 mio. kr. A afgiver herefter et tilbud på opgaven. A kan byde over eller under 5 mio. kr. B kender ikke A s bud, og der er ikke nogen aftale mellem A og B om A s pris. A oplyser ordregiver om, at A vil anvende en underleverandør A kan vinde buddet og undgår under alle omstændigheder, at bygherren dropper A i forbindelse med fremtidige opgaver B risikerer, at A vinder opgaven (men bliver da underentreprenør) => Lovligt men pas på! Side 12

13 Eksempel 4 L.F. Smart har godt gang i salget og kundemøderne, men en dag bliver han ringet op af S.V. Plejer, som bare vil sikre sig, at Smart har husket udbuddet fra en gammel loyal kunde, som har deadline i morgen. Det har Smart desværre ikke, og han er i øvrigt i den anden ende af landet til kundemøder, så S.V. Plejer beslutter selv at gå til handling. Fiktiv A/S har aldrig misset et udbud fra den kunde og det skal heller ikke ske denne gang, så han vil ringe til sin gamle lærekammerat og ven, som i dag er salgschef hos konkurrenten. Hvis han kan få deres salgspriser, kan han jo hurtigt lægge 10 % på priserne, velvidende at han ikke vinder udbuddet, men så skuffer han i det mindste ikke kunden ved at undlade at byde. Spørgsmål: Foreligger der en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder? Foreligger der en overtrædelse af konkurrencereglerne? 13

14 Eksempel 5 Under et internt salgsmøde hos Fiktiv A/S beklager L.F. Smart sig over, at han efterhånden ikke har meget tid til at besøge kunder, fordi de kommunale udbud tager alt hans tid - ikke fordi han skal regne priser, men fordi der til hvert udbud skal medsendes større og større mængder dokumenter og fordi genbrug aldrig er muligt. Smart foreslår derfor, at de kritisk udvælger hvilke udbud de vil byde på, da han vurderer det vil gavne det øvrige salg. S.V. Plejer har det skidt med ikke at byde på alle udbuddene, og da han har hørt andre på markedet omtale netop dette problem med de mange dokumenter, får han en idé. S.V. Plejer er overbevist om, at han kan overtale de andre store leverandører til at undlade at byde på disse kommunale udbud i et godt stykke tid. Og når kommunerne så ringer for at høre, hvorfor den enkelte virksomhed ikke har budt, skal de alle sige det samme at deres udbud er blevet for komplicerede og derfor for dyre at byde på. Efter et stykke tid vil kommunerne helt sikkert ændre deres udbud, så alt bliver normalt igen. Spørgsmål: Foreligger der en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder? Foreligger der en overtrædelse af konkurrencereglerne? 14

15 Eksempel 6 Til en arbejdsweekend i datterens børnehave går det op for L.F. Smart, at datteren går på samme stue som sønnen af den tekniske direktør i den eneste kommune som Fiktiv A/S aldrig har leveret til. Smart bliver tildelt en opgave sammen med den tekniske direktør og finder hurtigt ud af at deres kemi passer godt sammen kort sagt de hygger sig godt, bl.a. har de begge tidligere sejlet kapsejlads på højt niveau, og det er tydeligt, at den tekniske direktør savner at sejle. I dagene efter taler de tit sammen, når de afleverer børn om morgenen. En dag i bilen får Smart en god idé. Han vil spørge, om han må låne Plejers store sejlbåd og sammen med hans egen familie invitere den tekniske direktør og hans familie på et weekendtogt. Alle omkostningerne vil han køre på firmakortet, da man jo godt kan sige, at han er på arbejdet i fritiden. Spørgsmål: Foreligger der en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder? Foreligger der en overtrædelse af konkurrencereglerne? Er der andre compliance-problemer? 15

16 København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Aarhus Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C LETT Advokatpartnerselskab, CVR , [email protected] 16