Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser
|
|
- Kaj Clausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder vurderer danske universiteter til at ligge på et middelniveau i forhold til at indgå samarbejdsaftaler om forskning. Udfordringer knytter sig bl.a. til universiteternes manglende kommercielle forståelse, fordeling af rettigheder og fortolkning af loven. En række forhold synes dog at have forbedret sig over de senere år. Analysens hovedkonklusioner Virksomhederne vurderer, at samarbejdet med universiteterne i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler er på et middelniveau. Aalborg Universitet skiller sig imidlertid positivt ud. Virksomhederne angiver, at de især oplever udfordringer i forbindelse med universiteternes manglende forståelse for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering. Derudover oplever virksomhederne udfordringer i forbindelse med fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne, den danske lovgivning på området og en manglende klar juridisk linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Endvidere opleves der udfordringer i forbindelse med fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden samt sikkerheden og prisen for at få rettigheder til viden frembragt af universiteterne.
2 2 Kun knap en tredjedel af virksomhederne anvender term sheets i høj eller nogen grad i indledningen af deres forhandlinger. De virksomheder, der anvender term sheets, er meget positive. Det er oftest universiteternes aftaleskabeloner, der er udgangspunktet. Især de mindre og mellemstore virksomheder anvender universiteternes aftaleskabeloner. De fleste virksomheder vurderer, at samarbejdet med universiteterne i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler overordnet set hverken er blevet lettere eller vanskeligere inden for de seneste fem år. Virksomhedernes vurdering af, hvor store en række konkrete potentielle udfordringer er, er dog mere positiv i dag end den var i 2011, hvor DI gennemførte en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse. Forskningssamarbejde er vigtigt for virksomhederne Virksomheder har behov for viden udefra antallet af samarbejder dog stagneret siden 2010 Forskningssamarbejde med universiteter er vigtigt for virksomheders innovation, produktivitet og vækst. Selv virksomheder med egne udviklingsafdelinger har en begrænset viden, hvorfor input, idéer og viden udefra er nødvendigt. Antallet af formelle samarbejdsaftaler om forskning mellem universiteter og virksomheder er dog stagneret siden 2010 på lidt over samarbejdsaftaler om året. Danske Universiteter har i oktober 2016 offentliggjort en analyse, der viser, at den årlige vækst i virksomheder, som samarbejder med danske universiteter, er 2,3 pct. højere end i virksomheder, der ikke samarbejder. Gode forudgående juridiske forhandlinger om emner som fordelingen af rettigheder, offentliggørelse, fortrolighed mv. er imidlertid en forudsætning for gode forskningssamarbejder. Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med universiteterne Forskningstunge virksomheder har svaret DI har i maj-juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes forskningssamarbejder med de danske universiteter med særligt fokus på indgåelse af samarbejdsaftaler, herunder forhandling om rettigheder, pris, offentliggørelse og fortrolighed. 51 virksomheder har deltaget i undersøgelse, hvoraf 33 er større virksomheder, og 18 er mindre og mellemstore virksomheder med under 100 medarbejdere. Undersøgelsen er udsendt til de mest forskningstunge virksomheder, der i DI s tidligere undersøgelser har angivet, at de har gennemført forskningssamarbejder med danske universiteter. Respondentgruppen kan derfor ikke opfattes som repræsentativ for alle danske
3 3 virksomheder. Formålet med undersøgelsen er således at få en indsigt i, hvordan de virksomheder, der ofte samarbejder med universiteterne, oplever forhandling og juridiske aspekter i forbindelse med samarbejdet. Vurdering af de forskellige universiteter Samarbejdet med universiteterne vurderes middel Aalborg Universitet vurderes bedst Virksomhederne er blevet spurgt til deres vurdering af samarbejdet med de forskellige universiteter i forhold til indgåelsen af samarbejdsaftaler. Overvejende set vurderer virksomhederne, at samarbejdet med universiteterne ligger på et middelniveau. På en skala fra 1 til 5, hvor 1= meget utilfredsstillende og 5= meget tilfredsstillende, ligger universiteterne overvejende set på omkring 3. Aalborg Universitet skiller sig dog positivt ud med en gennemsnitsvurdering på 3,9. Flere virksomheder begrunder deres vurdering med, at de på Aalborg Universitet er mere smidige og pragmatiske i deres tilgang til virksomhedssamarbejde. Københavns Universitet vurderes som nr. 2 med en gennemsnitsvurdering på 3,3 efterfulgt af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Virksomhedernes vurdering af samarbejde med de forskellige danske universiteter i forhold til indgåelse af samarbejdsaftaler Aalborg Universitet Københavns Universitet Syddansk Universitet Aarhus Universitet DTU CBS Meget utilfredstillende Meget tilfredsstillende Note: Vurderinger af RUC og IT-universitetet er ikke medtaget pga. for få besvarelser. Opgivne forskningssamarbejder 1 ud af 3 virksomhederne har opgivet samarbejder undervejs Virksomhederne er blevet spurgt til, hvorvidt og hvor ofte de har opgivet et forskningssamarbejde med et dansk universitet. 30 pct. af virksomhederne har i enkelte tilfælde opgivet et samarbejde,
4 4 mens 5 pct. har gjort det i flere tilfælde. Langt størstedelen af virksomhederne har altså ikke opgivet et samarbejde, men flere af disse virksomheder understreger dog, at de har været tæt på at opgive et samarbejde pga. langsomme og ressourcekrævende forhandlinger. Omfanget af opgivne forskningssamarbejder med et universitet I flere tilfælde 5% I enkelte tilfælde 30% Aldrig 65% Sammenholdt med udenlandske universiteter 2 ud af 3 virksomheder oplever ingen forskelle på danske og udenlandske universiteter 1 ud af 3 finder danske universiteter vanskeligere Størstedelen af virksomhederne angiver, at de ikke oplever væsentlige forskelle på danske og udenlandske universiteter i forhold til, hvor let det er at indgå samarbejdsaftaler. 62 pct. af virksomhederne angiver dette. Der er imidlertid 31 pct. af virksomhederne, som mener, at det er vanskeligere at samarbejde med danske universiteter end med udenlandske universiteter.
5 5 Virksomhedernes vurdering af samarbejdet med danske universiteter om indgåelse af samarbejdsaftaler sammenlignet med udenlandske universiteter Meget lettere 4% Lettere 3% Vanskeligere 31% Ens 62% Nogle af de virksomheder, der angiver, at det er vanskeligere at samarbejde med danske universiteter peger på, at det især er de danske universiteters store fokus på patentrettigheder, der besværliggør forhandlingerne. Blandt de virksomheder, der modsat giver udtryk for, at det er lettere eller i hvert fald ligeså let at samarbejde med danske universiteter, er der især nogle af de større virksomheder, der begrunder dette med, at virksomheden efterhånden har haft mange samarbejder med de danske universiteter. Derved har de dels fået forhandlet standardaftaler med de forskellige universiteter, ligesom de angiver, at det har skabt øget tillid mellem forhandlere i virksomhederne og på universiteterne, hvilket smidiggør samarbejdet. Væsentlige udfordringer ved samarbejdet Analysen går nu et spadestik dybere og fokuserer på de konkrete udfordringer, som virksomhederne oplever. Virksomhederne er derfor blevet bedt om at vurdere, hvad der har været de primære udfordringer i de tilfælde, hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt. Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere en lang række potentielle udfordringer på en skala fra 1-5, hvor 1= ingen udfordring og 5= stor udfordring.
6 6 Primære udfordringer hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt Manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra "patent til kommercialisering" Fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne Den danske lovgivning på området (Forskerpatentloven etc.) Der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Forhandlingen er generelt set præget af stor langsommelighed fra universiteternes side Stor forskel i forventningerne til indholdet i samarbejdsaftalerne mellem universitetet og virksomheden Manglende kompetence/erfaring hos de forhandlingsansvarlige på universiteterne Fortolkningen af lovgivningen på universiteterne Universitetets ønske om at anvende og ikke fravige universiteternes standardaftaler Manglende afstemning mellem forskerne og embedsmænd i Tech-trans-enheden Forsigtighed fra universitetets side for at undgå efterfølgende kritik fra de forskere, der skal udføre forskningen eller kritik fra universitetets interessenter generelt Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller som neutral part ikke opdateret information til rådighed om reglerne på IPRområdet, herunder EU's regler om statsstøtte 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af virksomheder 4 og 5 (nogen eller stor udfordring) 3 (medium udfordring) 1 og 2 (ingen eller lille udfordring) Den største udfordring er universiteternes manglende forståelse for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering Virksomhederne giver udtryk for, at den største udfordring er manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra patent til kommercialisering. 42 pct. af virksomhederne har angivet enten 4 eller 5 ud for denne udfordring. Derudover er fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne og den danske lovgivning på området nogle af de centrale udfordringer. Henholdsvis 29 og 27 pct. af virksomhederne har givet disse udfordringer scoren 4 eller 5. Det opfattes desuden som væsentlige udfordringer, at der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist på universiteterne, at forhandlingen generelt er præget af stor langsommelighed fra
7 7 universiteternes side, og at der er stor forskel på virksomhedens og universitetets forventninger til indholdet i samarbejdsaftalerne. Udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater Virksomhederne er på samme måde blevet bedt om at vurdere en række potentielle udfordringer specifikt i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater. Dette spørgsmål går således mindre på rammebetingelserne og forhandlingssituationen og mere på det specifikke, juridiske indhold af aftalerne. Fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden er en stor udfordring Virksomhederne vurderer, at fordelingen af rettigheder til den udviklede forgrundsviden er den primære udfordring. 40 pct. af virksomhederne giver denne udfordring scoren 4 eller 5. Derudover opfattes sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden, universiteternes beregning af prisen for adgang til at eje eller benytte den forgrundsviden, som er frembragt af universitetet, og selve prisen for rettigheder til universitetets forgrundsviden som nogle af de væsentligste udfordringer.
8 8 Primære udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater i samarbejdsprojekter Fordelingen af rettighederne til den udviklede forgrundsviden Sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Den anvendte prismodel til beregning af prisen for adgang til at benytte/eje forgrundsviden frembragt af universitetet (forkøbsret, wind fall, forudbetaling etc.) Prisen for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Ønsker om for vidtgående ansvarsbegrænsninger fra universitetets side generelt set Adgang til at anvende/licentiere universitetets baggrundsviden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne udnytte forgrundsviden Universitetets offentliggørelse af dets forgrundsviden Universitetets håndtering af virksomhedens know how og andre erhvervshemmeligheder Universitetets håndtering af eget know how (bl.a. er det uklart, om det er den enkelte forskers eller universitetets ejendom) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel af virksomheder 4 og 5 (nogen eller stor udfordring) 3 (medium udfordring) 1 og 2 (ingen eller lille udfordring) Udgangspunkt for forhandlingerne DI har i undersøgelsen forsøgt at afdække, på hvilket grundlag forhandlingerne med universiteterne konkret foregår. Der er i den forbindelse spurgt til virksomhedernes brug af term sheets i forhandlingernes indledende fase. Et term sheet er en kort liste over parternes centrale krav i forhandlingerne, som udarbejdes som det første skridt i forhandlingerne. Brugen af term sheets er ikke meget udpræget 30 pct. af virksomhederne giver udtryk for, at de i nogen eller høj grad anvender term sheets, mens hele 70 pct. slet ikke, meget sjældent eller i mindre grad anvender term sheets.
9 9 Virksomhedernes anvendelse af term sheets ved forhandlingernes start I høj grad 5% Slet ikke 30% I nogen grad 25% Meget sjældent 25% I mindre grad 15% De mindre og mellemstore virksomheders brug af term sheets afviger noget fra de større virksomheders, idet hele 50 pct. af MMV erne slet ikke anvender term sheets, mens kun 19 pct. af de større virksomheder aldrig anvender term sheets. Blandt de virksomheder, der slet ikke, meget sjældent eller i mindre grad anvender term sheets, er der mange af virksomhederne, der giver udtryk for, at de ikke kender til term sheets, eller at de i fremtiden vil overveje at bruge term sheets som udgangspunkt for forhandlingerne. Positiv feedback på brugen af term sheets Mange af de virksomheder, der anvender term sheets, giver udtryk for, at brugen af term sheets gør de efterfølgende forhandlinger lettere. Desuden bliver det også muligt relativt hurtigt at finde ud af, om parterne kan blive enige om de centrale krav. Derved bliver virksomhederne fri for at bruge mange ressourcer på lange forhandlingsforløb, som alligevel ikke munder ud i en aftale, fordi parterne ikke kan blive enige om de mest centrale elementer i aftalen. Det tyder således på, at dette er et område, hvor der er god mulighed for at forbedre og smidiggøre samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Brugen af aftaleskabeloner Virksomhederne er derudover blevet spurgt til, hvorvidt forhandlingerne tager udgangspunkt i en aftaleskabelon, og hvilken parts aftaleskabelon der oftest anvendes.
10 10 Universiteternes aftaleskabeloner anvendes oftest Kun 8 pct. af virksomhederne angiver, at forhandlingerne ikke tager udgangspunkt i en aftaleskabelon. For langt størstedelen af forskningssamarbejderne tager forhandlingerne altså udgangspunkt i en på forhånd konstrueret aftaleskabelon. 58 pct. af virksomhederne angiver, at forhandlingerne oftest tager udgangspunkt i universiteternes aftaleskabeloner, mens 22 pct. oftest anvender virksomhedens egen aftaleskabelon som forhandlingsgrundlag. Virksomhedernes hyppigst anvendte grundlag for forhandlinger om samarbejdsaftaler med universiteterne Forhandlingerne tager ikke udgangspunkt i en aftaleskabelon 8% Modelaftaler fra Johan Schlüterudvalget 2% Andet 10% Virksomhedens egen aftaleskabelon 22% Universiteternes aftaleskabeloner 58% 10 pct. af virksomhederne har angivet kategorien andet, og for langt de fleste af virksomhederne er dette enten et udtryk for, at brugen af aftaleskabelon varierer betydeligt fra aftale til aftale, eller at virksomheden har forhandlet konkrete standardaftaler med de universiteter, de typisk samarbejder med. MMV'erne anvender i endnu højere grad universiteternes aftaleskabeloner Også her er der en relativt stor forskel på MMV erne og de større virksomheder, idet hele 78 pct. af MMV erne angiver, at de oftest anvender universiteternes aftaleskabeloner, mens kun 47 pct. af de større virksomheder angiver dette. Nogle af MMV erne peger bl.a. på, at de ikke har den juridiske kapacitet til selv at konstruere en skabelon.
11 11 Udviklingen over de seneste fem år Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere indgåelsen af samarbejdsaftaler med universiteterne i dag sammenlignet med for fem år siden. De fleste virksomheder angiver ingen væsentlig udvikling I den forbindelse er der 59 pct., der vurderer, at der hverken er sket en positiv eller en negativ udvikling i løbet af de seneste fem år. 24 pct. mener, at det enten er blevet lettere eller meget lettere at indgå samarbejdsaftaler med universiteterne sammenlignet med for fem år siden, mens 17 pct. mener, at det er blevet vanskeligere eller meget vanskeligere. Virksomhedernes vurdering af indgåelsen af samarbejdsaftaler med danske universiteter sammenlignet med for fem år siden Meget vanskeligere 2% Vanskeligere 15% Meget lettere 2% Lettere 22% Uændret 59% Sammenligninger med DI s undersøgelse fra 2011 DI gennemførte i 2011 en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse, som behandlede de samme problematikker som denne undersøgelse. Derfor kan undersøgelsen fra 2011 bruges til at analysere udviklingen siden da ved at se på, om virksomhederne vurderer udfordringerne i forbindelse med forskningssamarbejder som større eller mindre i dag i forhold til i Undersøgelsen fra 2011 blev kun gennemført blandt større virksomheder, og derfor vil der i sammenligningerne mellem de to undersøgelser også kun tages udgangspunkt i besvarelserne fra de større virksomheder fra undersøgelsen i 2016.
12 12 Udfordringerne blev vurderet som større i 2011 Hvis man sammenligner virksomhedernes vurderinger i de to undersøgelser i forhold til de primære udfordringer i tilfælde, hvor samarbejdet med et universitet har været vanskeligt, ses det, at alle udfordringerne blev vurderet som større udfordringer i 2011 end i dag. Sammenligningen er baseret på virksomhedernes gennemsnitsvurdering af de forskellige potentielle udfordringer. Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af de primære udfordringer i tilfælde af vanskelige samarbejder med universiteter Manglende forståelse hos universiteterne for virksomhedernes proces fra "patent til kommercialisering". Fortolkningen af statsstøttereglerne på universiteterne. Stor forskel i forventningerne til indholdet i samarbejdsaftalerne mellem universitetet og virksomheden. Der mangler en klar sammenhængende linje fra jurist til jurist internt på universiteterne. Den danske lovgivning på området (Forskerpatentloven etc.) Universitetets ønske om at anvende og ikke fravige universiteternes standardaftaler. Fortolkningen af lovgivningen på universiteterne Forhandlingen er generelt set præget af stor langsommelighed fra universiteternes side Manglende kompetence/erfaring hos de forhandlingsansvarlige på universiteterne. Manglende afstemning mellem forskerne og embedsmænd i Tech-trans-enheden. Forsigtighed fra universitetets side for at undgå efterfølgende kritik fra de forskere, der skal udføre forskningen eller kritik fra universitetets interessenter generelt. Uddannelses- og Forskningsministeriet stiller som neutral part ikke opdateret information til rådighed om reglerne på IPRområdet, herunder EU's regler om statsstøtte. Universiteterne prioriterer ikke denne slags samarbejde med virksomhederne tilstrækkeligt højt. Anden lovgivning i relation til området (Markedsføringsloven etc). Svar fra større virksomheder Ingen udfordring Stor udfordring Det samme billede tegner sig, hvis man sammenligner virksomhedernes vurdering af de primære udfordringer ved forhandlinger om
13 13 rettigheder og anvendelse af forskningsresultater. Også her vurderer virksomhederne udfordringerne noget mindre i dag, end de gjorde i De primære udfordringer i forbindelse med forhandlinger om rettigheder og anvendelse af forskningsresultater i samarbejdsprojekter Fordelingen af rettighederne til den udviklede forgrundsviden Sikkerheden for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Prisen for erhvervelse af rettigheder til universitetets forgrundsviden Den anvendte prismodel til beregning af prisen for adgang til at benytte/eje forgrundsviden frembragt af universitetet (forkøbsret, wind fall, forudbetaling etc.) Universitetets offentliggørelse af dets forgrundsviden Adgang til at anvende/licentiere universitetets baggrundsviden i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne udnytte forgrundsviden Universitetets håndtering af eget know how (bl.a. er det uklart, om det er den enkelte forskers eller universitetets ejendom) Universitetets håndtering af virksomhedens know how og andre erhvervshemmeligheder Ønsker om for vidtgående ansvarsbegrænsninger fra universitetets side generelt set Svar fra større virksomheder Ingen udfordring Stor udfordring Der er således noget, der tyder på, at der er sket en positiv udvikling. Selv om de fleste virksomheder angiver, at det er lige så let eller vanskeligt at samarbejde med universiteterne i dag, som det var for fem år siden, lader det til, at der er sket en positiv udvikling, når man kigger på de enkelte udfordringer i forbindelse med samarbejdet.
DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder
DI Oktober 2016 DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder 1. Baggrund om analysen DI har i 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 51 forskningstunge
Læs mereOm at være ude af kurs og tage på
Profesjonalisering av forskningsadministrasjon gjennom bevisstgjøring, samhandling og kompetanseutvikling Fra divaer til darlings: Om at være ude af kurs og tage på dannelsesrejse NAN RIM A SKCO NRC, EK
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereNOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder
Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra
Læs mereAftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling
Projektindhold Kontraktudarbejdelse Kommercialisering Aftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Et samarbejde til begges gavn 3 Forskellige
Læs mereDansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk
Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler
Læs mereBrugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder
Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé
Læs mereVisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne
VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre,
Læs mereFORSKNING & INNOVATION
københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation
Læs merePOLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER
POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereAnalysen omhandler kun erhvervslivets innovation, forskning og udvikling, og den offentlige sektor er derfor udeladt.
VIDEN OG INNOVATION I NORDJYLLAND INDLEDNING Forskning, udvikling og innovation er en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse. Ny viden og idéer kan omsættes til kommerciel værdi for både virksomheden
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs mereAftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling
Projektindhold Kontraktudarbejdelse Kommercialisering Aftaler om forskningssamarbejde vejen gennem den gode forhandling 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Et samarbejde til begges gavn 3 Forskellige
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes
DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.
Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens
Læs merePrisudviklingen på HD-uddannelser 2016
udviklingen på HD-uddannelser 2016 Indledning FSR danske revisorer undersøger hvert år prisudviklingen på HD-uddannelsen hos de fire primære udbydere af uddannelsen her i landet, nemlig Aalborg Universitet
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs merePris og optag på HD-uddannelsen
FSR ANALYSE / DECEMBER 2017 og optag på HD-uddannelsen Indledning Hvert år undersøger FSR danske revisorer prisudviklingen på HD-uddannelsen. En udvidelse i år er, at analysen også ser på udviklingen i
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs merePRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011
Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereDigitalisering af danske virksomheder
Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering
Læs mereTil bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:
Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereAf Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation
Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereÅben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder
Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder Forskningsog Innovationsstyrelsen 1 Kort om mig Teamleder i Opfinderrådgivningen Kommerciel baggrund Faglig interesse:
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereRapport om temarevisionen for 2015 ved Danmarks Tekniske Universitet. Juni 2016
Rapport om temarevisionen for 2015 ved Danmarks Tekniske Universitet Juni 2016 RAPPORT OM TEMAREVISIONEN FOR 2015 VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 1 Temarevision for 2015 om Danmarks Tekniske Universitets
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk
Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereMEDBESTEMMELSE OG MEDINDDRAGELSE PÅ UNIVERSITETERNE
MEDBESTEMMELSE OG MEDINDDRAGELSE PÅ UNIVERSITETERNE PRÆSENTATION AF RESULTATER KONFERENCE DE5. MAJ 2014 Epinion for Uddannelses og Forskningsministeriet Akademikerne, Danske Universiteter og Danske Studerendes
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4
Læs mereTÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS % 45 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF TÆT PÅ MAGIEN OFF ROAD FESTIVAL Delvist positiv 30% Meget positiv 65% Delvist negativ Neutral 3% Meget negativ
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereAnalyse af Etableringskortet. Marts 2019
Analyse af Etableringskortet Marts 2019 Registeranalyse SAMMENFATNING Der gives flere tilladelser under ordningen 1.194 tilladelser er givet under ordningen fra den trådte i kraft i 2015 til den 30. september
Læs mereDimittendundersøgelse Laborantuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereIntroduktion til ny OPI aftale-skabelon
Introduktion til ny OPI aftale-skabelon 1 Peter Bamberg Jensen 26.05.2016 Hvorfor bruge OPI-aftaler? Udviklingsprojekter mellem offentlige og private parter rummer en række juridiske udfordringer Ligebehandling
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereFORSKNING & INNOVATION
københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU
Læs mereNormering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING
Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING Indhold Hovedkonklusioner... 2... 2 Baggrund og formål... 2 Undersøgelsens omfang og
Læs mereKonjunkturanalyse. Middelfart Erhvervscenter
Konjunkturanalyse Middelfart Erhvervscenter Marts 2012 Generelt om analysen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 28.02 09.03.2012 Målgruppe: 290 virksomheder i Middelfart Kommune Antal besvarelser:
Læs merePrivate rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige
ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har
Læs mereEvaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere
Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Energistyrelsen 23. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Skolens udstyr, værktøj og materialer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Skolens udstyr, værktøj og materialer summary Udstyr, værktøj og materialer i en ordentlig kvalitet, der svarer til lærlingenes hverdag i praktikvirksomhederne,
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får
Læs mereARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE
2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...
Læs mereBorgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret
Brugerundersøgelser februar-marts 2019 Kerneområdet Alle Kan Bidrage Kerneområdet Alle Kan Bidrage gennemførte februar/marts 2019 to brugerundersøgelser henvendt til henholdsvis borgere og virksomheder.
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereAmbitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018
Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereRetningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder
Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Robotteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Mechatronics TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereStudiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business
Studiemiljøundersøgelsen 2015 civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Indledning Denne rapport bygger på data fra studiemiljøundersøgelsen som er
Læs mereSDS eksamensundersøgelse
2016 SDS eksamensundersøgelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Toldbodgade 19B 1253 København k sds@sdsnet.dk www.sdsnet.dk SDS Eksamensundersøgelse Indhold Forord og introduktion...
Læs mereStyrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?
Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mereHver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau
10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereVTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Construction College Aalborg. Construction College Aalborg.
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 01 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 60,3 74,6 5, Administration og information Rekruttering af elever 54,3 60,6 Skoleperiodernes indhold 64,4 Motivation Elevens
Læs mereUDVIKLINGEN I 2017 OG FORVENTNINGERNE TIL 2018
UDVIKLINGEN I 2017 OG FORVENTNINGERNE TIL 2018 HORESTA KONJUNKTUR- UNDERSØGELSE DEL 2 HORESTA Viden & Udvikling MAJ 2018 Konklusioner 65 pct. med omsætningsvækst Af virksomhederne i undersøgelsen havde
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereOffentlig forskning for private midler
Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereAdministration af EU-finansierede forskningsprojekter
Videncenter for Innovation og Forskning Region Hovedstaden Region Hovedstaden Videncenter for Innovation og Forskning Administration af EU-finansierede forskningsprojekter Besøg os på www.regionh.dk/vif
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mere