I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

Transkript

1 I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde nu ligger markant lavere i Danmark end i f.eks. Sverige og Tyskland. Skatten på arbejde i Danmark er nu tæt på gennemsnittet for alle OECD-lande og ligger væsentligt under EU-gennemsnittet. På trods af dette faktum fremstilles det ofte i den danske debat, som om at Danmark har en ekstraordinær høj skat på arbejde. Vurderet i en international sammenligning ser Danmark imidlertid ikke ud til at have problemer med for høj skat på arbejde. af analysechef Jonas Schytz Juul 23. april 2016 Analysens hovedkonklusioner OECD har offentliggjort data bag deres omfattende rapport Taxing Wages 2016, hvor man kan sammenligne den samlede skat på arbejde mellem OECD lande. Beregningerne viser, at skatten på arbejde er faldet markant i Danmark i løbet af 15 år, og den gennemsnitlige skat på arbejdsindkomst ligger nu lavere i Danmark end for gennemsnittet af EU-lande både for en lavtlønnet, en gennemsnitslønnet og en højtlønnet. Sammenligner vi os med Tyskland og Sverige, har Danmark en markant lavere skat på arbejde, når den samlede indkomstskat inkl. sociale bidrag medregnes. OECD s gennemgang af skatten på arbejde viser ingen tegn på, at skatten i Danmark er ekstraordinær høj snarere tværtimod. Man bør derfor sætte spørgsmålstegn ved, om det fortsat er vigtigt at fokusere så kraftigt på skattelettelser. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Skat på arbejde i Danmark under gennemsnit i EU OECD har offentliggjort nye data til deres store gennemgang af skat på lønninger fra publikationen Taxing Wages Ud fra dette omfattende datagrundlag kan man sammenligne skat på lønninger mellem OECD-lande. I sammenligningen indgår både direkte skatter samt sociale bidrag mv. betalt af både arbejdsgiver og arbejdstager, således at den samlede skattebetaling på arbejdsindkomst kan sammenlignes på tværs af lande. Generelt har Danmark en relativ lav skat på arbejde sammenlignet med EU-lande. Og skatten på arbejde har været faldende igennem en årrække i Danmark. I figur 1 er gennemsnitsskatten på lønindkomst i perioden vist for en gennemsnitslønnet. Skatten er opgjort som summen af den samlede skat (inkl. sociale bidrag mv.) i pct. af de totale lønomkostninger. I figuren er udviklingen for Danmark sammenlignet med den tilsvarende udvikling for Tyskland, Sverige, OECD-gennemsnittet og EU-gennemsnittet. Af figuren ses det, at gennemsnitsskatten i Danmark har nærmet sig OECD-gennemsnittet i perioden og ligger væsentligt under EU-gennemsnittet. Derudover ses det, at når sociale bidrag mv. medtages, så er gennemsnitsskatten på løn i Danmark væsentligt lavere end i Tyskland og Sverige. Det viser de nye beregninger fra OECD. Figur 1. Gennemsnitsskat på lønindkomst for en gennemsnitslønnet enlig uden børn EU Anm.: EU er et simpelt gennemsnit af følgende EU-lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland,, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien,, Holland, Polen,, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og England. Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en gennemsnitlig løn. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. I figur 2A og 2B nedenfor er der vist en rangordning af alle OECD-lande ud fra den gennemsnitlige direkte skat på lønindkomst. Af figurerne ses det, at Danmark har bevæget sig markant nedad listen, og mens Danmark i 2000 havde den 11. højeste gennemsnitlige skat på lønindkomst, så er Danmark nu på en 19. plads over OECD lande med den højeste gennemsnitlige skat. Af figurerne ses det også, at Danmark ligger meget tæt på OECD-gennemsnittet og væsentligt lavere end lande som Tyskland, Frankrig, og Sverige. 2

3 Figur 2A. Gennemsnitlig skat, gennemsnitslønnet enlig uden børn, 2000 Figur 2B. Gennemsnitlig skat, gennemsnitslønnet enlig uden børn, ,6 42,1 36,4,9 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en gennemsnitlig løn. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. Årsagen til, at den gennemsnitlige skat er faldet i Danmark, er, at der igennem mange skattereformer har været fokus på at sænke skatten på arbejde. Under VK-regeringen i 00 erne har der været en række skattereformer, som lettede skatten på arbejde, ligesom S-R-SF-regeringen i 2012 lettede skatten på arbejde. Stort fald i gennemsnitsskat for højtlønnede For højtlønnede har der ligeledes været et markant fald i den gennemsnitlige skat på arbejdsindkomst i Danmark. I figur 3 er udviklingen i den gennemsnitlige skat på arbejdsindkomst vist for Danmark sammenlignet med gennemsnittet for OECD og EU. Derudover er udviklingen i gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst for en højtlønnet også vist for Tyskland og Sverige. Af figuren ses det, at gennemsnitsskatten for en højtlønnet er faldet markant i Danmark. Fra at ligge over EU-gennemsnittet i år 2000 ligger vi nu markant under. Samtidig ligger gennemsnitsskatten for en højtlønnet markant lavere i Danmark end i Sverige og Tyskland. Faktisk har Danmark nærmet sig gennemsnittet for alle OECD-lande, 3

4 som ellers bliver trukket væsentligt ned af lande med meget lav beskatning af arbejdsindkomst som, Sydkorea og Schweiz. Figur 3. Gennemsnitsskat for en højtlønnet enlig uden børn EU Anm.: EU er et simpelt gennemsnit af følgende EU lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland,, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien,, Holland, Polen,, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og England. Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 167 pct. af gennemsnittet. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. I figur 4A og 4B er gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst for højtlønnede vist for alle OECD-lande. Af figuren ses det, at Danmark er faldet markant nedad listen. Fra at være det land i OECD med den 10. højeste beskatning af arbejdsindkomst for højtlønnede har vi nu den 16. højeste. Af figuren ses det også, at Danmark nu har en markant lavere gennemsnitsskat på arbejdsindkomst end lande som Belgien, Italien, Frankrig, Østrig, Tyskland og Sverige, som alle ligger over pct., når sociale bidrag medregnes. 4

5 Figur 4A. Gennemsnitlig skat, højtlønnet enlig uden børn, 2000 Figur 4B. Gennemsnitlig skat, højtlønnet enlig uden børn, 2015 OECD - 41,2,0 42,4,4 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 167 pct. af gennemsnittet. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. Årsagen til det store fald i skatten for Danmark skal ses i sammenhæng med de skattereformer, der er gennemført. Særligt Forårspakke 2.0 fra 2010 gav en stor skattelettelse til de højestlønnede, da man afskaffede mellemskatten, hvilket forklarer faldet i gennemsnitsskatten fra 2009 til Derudover er topskattegrænsen blevet hævet ad flere omgange, hvilket også har betydning for gennemsnitsskatten for højtlønnede. Lavest fald i skatten for de lavestlønnede Ser man på de lavest lønnede, så har de også oplevet et fald i gennemsnitsskatten i perioden. Men mens faldet i gennemsnitsskatten har været på knap 8 pct. point (fra,0 pct. til 42,4 pct.) for højtlønnede og knap 6 pct. point (fra 42,1 pct. til 36,4 pct.) for en gennemsnitslønnet, så har faldet været på knap 4 pct. point (fra 38,1 pct. til 34,3 pct.) for de lavest lønnede. 5

6 I figur 5 er udviklingen i gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst for en lavtlønnet vist for Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet og OECD-gennemsnittet. Samtidig er gennemsnitsskatten for en lavtlønnet også vist for Sverige og Tyskland. Som det ses af figuren, ligger gennemsnitsskatten for en lavtlønnet i Danmark under niveauet for både Tyskland og Sverige. Samtidig er vi under EU-gennemsnittet og har nærmet os gennemsnittet for OECD, der ellers bliver trukket ned af den lave beskatning i lande som, Sydkorea og Schweiz. Figur 5. Gennemsnitsskat for en lavtlønnet enlig uden børn EU Anm.: EU er et simpelt gennemsnit af følgende EU-lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland,, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien,, Holland, Polen,, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og England. Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 67 pct. af gennemsnittet. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. I figur 5A og 5B er gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst for lavtlønnede vist for alle OECD-lande. Af figuren ses det, at Danmark er faldet en smule ned ad listen. Fra at være det land i OECD med den 15. højeste beskatning af arbejdsindkomst for lavtlønnede har vi nu den 17. højeste. Af figuren ses det også, at Danmark har en markant lavere gennemsnitsskat på arbejdsindkomst for lavtlønnede end lande som Belgien, Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien og Sverige, som alle ligger over pct., når sociale bidrag medregnes. 6

7 Figur 5A. Gennemsnitlig skat, lavtlønnet enlig uden børn, 2000 Figur 5B. Gennemsnitlig skat, lavtlønnet enlig uden børn, ,2 38,1 34,3 32,1 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 67 pct. af gennemsnittet. Gennemsnitsskatten er defineret som summen af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. Marginalskatten på arbejdsindkomst er også faldet I de ovenstående grafer er der fokuseret på gennemsnitsskatten på arbejdsindkomst. Et andet fokus er marginalskatten på arbejdsindkomst, dvs. skatten af den sidst tjente krone. Også når man ser på marginalskatten for en gennemsnitslønnet, har der været et fald i Danmark i de seneste år. Ifølge OECD er marginalskatten således faldet fra pct. i år 2000 til 42 pct. i dag. Det betyder, at vi nu har en lavere marginalskat end OECD-gennemsnittet for en gennemsnitslønnet, og fra at have den 15. højeste marginalskat har vi nu den 23. højeste marginalskat blandt OECD-lande. Ifølge OECD s beregninger har vi en langt lavere marginalskat på arbejdsindkomst end de lande, vi normalt sammenligner os med, og de eneste OECD-lande, som samtidig er EU-lande med en lavere marginalskat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlønnet end Danmark, er Estland, England og Polen. Det er vist i figur 6A og 6B. 7

8 Figur 6A. Marginalskat, gennemsnitslønnet enlig uden børn, 2000 Figur 6B. Marginalskat, gennemsnitslønnet enlig uden børn, ,0 46, ,1 42,0 80 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en gennemsnitlig løn. Marginalskatten er defineret som marginalskatten af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. I figur 7A og 7B er marginalskatten på arbejdsindkomst vist for en højtlønnet. For en højtlønnet er marginalskatten faldet fra 62,7 pct. i 2000 til omkring 56 pct. Og fra at vi havde den 5. højeste marginalskat på arbejdsindkomst for højtlønnede i år 2000, har vi nu den 8. højeste. De personer, der har en marginalskat på 56 pct., er de personer, der betaler topskat. Denne gruppe er faldet markant i Danmark de senere år, og der har aldrig været færre, der betaler topskat. Mens der var omkring 1 mio. topskattebetalere i 2008, er dette antal halveret og forventes at falde til godt personer, efterhånden som S-R-SF-skattereformen bliver fuldt indfaset. 8

9 Figur 7A. Marginalskat, højtlønnet enlig uden børn, ,1 62,7 Figur 7B. Marginalskat, højtlønnet enlig uden børn, ,2 55,8 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 167 pct. af gennemsnittet. Marginalskatten er defineret som marginalskatten af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. I figur 8A og 8B er marginalskatten for en lavtlønnet vist. Også for lavtlønnede har der været et markant fald i marginalskatten på arbejdsindkomst, og Danmark har nu en lavere marginalskat end OECD-gennemsnittet. 9

10 Figur 8A. Marginalskat, lavtlønnet enlig uden børn, 2000 Figur 8B. Marginalskat, lavtlønnet enlig uden børn, ,7,0 41,7 39,7 Anm.: Der er taget udgangspunkt i en enlig uden børn og med en løn på 67 pct. af gennemsnittet. Marginalskatten er defineret som marginalskatten af indkomstskat, sociale bidrag fra både arbejdstager og arbejdsgiver, andre lønskatter og fratrukket evt. overførsler. Det er opgjort i pct. af samlede lønomkostninger. Se også boks 1. Skiftende regeringer i Danmark har igennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde. Som det er vist i OECD s beregninger, betyder det nu, at vi er blandt de OECD-lande, som har den laveste skat på arbejde, når både indkomstskatter og sociale bidrag mv. regnes med. På trods af dette faktum fremstilles det ofte i den danske debat, som om at Danmark har en ekstraordinær høj skat på arbejde, og den fremtidige velstand i Danmark er helt afhængig af, at skatten sænkes yderligere. Vurderet i en international sammenligning ser Danmark imidlertid ikke ud til at have problemer med for høj skat på arbejde. Boks 1. Definition af skattebetaling Den samlede skat (Total tax wedge) er i OECD defineret som: Sum of personal income tax and employee plus employer social security contributions together with any payroll tax less cash transfers, expressed as a percentage of labour costs 10