Bevægeapparatet. Cindy Ballhorn

Transkript

1 Cindy Ballhorn 1

2 Dagens program: Definition Knoglelære Ledlære Grundlegende muskellære Cindy Ballhorn 2

3 består af knogler, led og muskler knoglerne udgør grundlaget for kroppens udseende og funktioner, og leddene forbinder knoglerne og sikrer, at de kan bevæges i forhold til hinanden af musklerne kroppen udgør, sammen med halsen og hovedet, grundstammen i menneskelegemet og kaldes det aksiale skelet fra kroppen udgår lemmerne: arme og ben (over- og underekstremiteterne) ekstremiteterne og dele af det aksiale skelet (hvirvelsøjlen) udgør til sammen bevægeapparatet Cindy Ballhorn 3

4 som forbindelse til det aksiale skelet findes roden, som i overekstremiteterne udgøres af skulderbladet (scapula) og nøglebenet (clavicula) og for underekstremiteterne af bækkenringen den frie del af overekstremiteterne består af overarmen (brachium), underarmen (antebrachium) og hånden (manus) og den frie del af underekstremiteterne af låret (femur), underbenet (crus) og foden (pes) Cindy Ballhorn 4

5 knoglelære Cindy Ballhorn 5

6 knoglelære underarmens skelet består af to knogler, albuebenet (ulna) og spolebenet (radius), ligesom underbenet dannes af to knogler, skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula) hænder og fødder dannes hver især af en række korte knogler i hånden danner otte knogler tilsammen håndroden, mens fodroden består af syv knogler Cindy Ballhorn 6

7 fra håndfladen stråler fem rækker knogler ud og danner håndfladen og fingrene, ligeledes er forfoden og tæerne dannet af fem rækker knogler, som stråler ud fra hælen hver stråle dannes af fire knogler, hvor de tre yderste kan kendes som fingre og tæer Bevægeapparatet Knoglelære Cindy Ballhorn 7

8 knoglelære tilsammen udgør knogler, brusk og bindevæv kroppens støttevæv en stor del af vævene udgøres af en blanding af kulhydrater og proteiner (intercellulærsubstans) indholdet af kulhydrater, protein og andre molekyler varierer og giver dermed de enkelte støttevæv deres særlige egenskaber Knogler som vægtstænger for musklerne er styrke og stivhed vigtige egenskaber for knoglerne, som samtidig skal være elastiske for at kunne modstå vrid og stræk Knoglevævet giver disse egenskaber Cindy Ballhorn 8

9 knoglelære knoglerne er det strukturelle grundlag for bevægeapparatet, men har også andre funktioner: beskytter mange af kroppens skøre organer (hjerne og rygmarv) og fungerer som depot for mineraler knogler opdeles i flade, uregelmæssige, korte eller lange (rør-) knogler de enkelte knogler har en struktur som sikrer, at der opnås den højst mulige, nødvendige, styrke uden knoglen dermed bliver unødigt tung Cindy Ballhorn 9

10 hos alle personer overskrides grænsen for knoglens styrke af og til, hvilket resulterer i mikroskopiske revner (mikrobrud) gennem hele livet vil knoglernes styrke blive justeret i forhold til belastning og brug Reparationen foregår på samme måde som den løbende udskiftning af knoglevævet Bevægeapparatet Knoglelære Cindy Ballhorn 10

11 knoglelære Knoglevæv findes, beskrevet efter deres struktur, i en kompakt og en svampet type forskellige typer celler i knoglerne nedbryder og genopbygger konstant knoglen, således at skelettet i løbet af cirka syv år er fuldstændigt udskiftet knoglevæv er således et levende væv som hele tiden ændres og tilpasses ligesom kroppens øvrige væv er organiseret i en fast del (som består af udfældede kalksalte) og en elastisk del (som består af bindevæv) kalksaltene giver knoglen dens styrke og stivhed, mens bindevævsdelen forhindrer mikrobrud i at brede sig Cindy Ballhorn 11

12 knoglelære knoglevævet er arrangeret i 6-8 lag (lameller) rundt om en central kanal med blodkar og en nerve lamellerne er skiftevis højre- og venstresnoede, og mellem disse findes knoglecellerne: Knoglenedbrydende celler (osteclaster) og knogledannende celler (osteblaster) osteoners levetid er 2-3 år, herefter nedbrydes de og udskiftes overfladen af knoglerne dannes af nogle få grundlameller, som strækker sig over et større områder, i stedet for at være organiseret som osteoner Cindy Ballhorn 12

13 knoglelære kompakt knoglevæv (substantia compacta) findes i overfladen af alle knogler og danner blandt andet rørknoglernes skaft svampet knoglevæv (substantia spongiosa) består af et netværk på ½ op til 2 mm tykke bjælker (trabekler) netværket findes især i knoglernes ender, hvor det er arrangeret således, at høj styrke og lavest mulig vægt opnås Cindy Ballhorn 13

14 knoglelære Benhinden benhinden (periost) er en gråhvid hinde, som dækker hele knoglen bortset fra ledenderne er fast bundet til knoglen og har en rig blod- og nerveforsyning, som også forsyner de yderste lag af knoglen indeholder mange smertefølsomme nerver, i modsætning til selve knoglen, og smerter fra et benbrud stammer især fra benhinden og kun i mindre grad fra selve knoglen i de inderste lag (ind mod knoglen) findes knogledannende celler, som dels deltager i den almindelige vækst af knoglen, dels bliver aktiveret ved brud, hvor de medvirker til helingen på indersiden af knoglen, ind mod marvhulen, findes en tilsvarende hinde (som her kaldes endost) Cindy Ballhorn 14

15 knoglelære Knoglemarv og blodforsyning alle hulheder i knoglens indre er fyldt med knoglemarv. hos en voksen person findes der cirka 2 kg knoglemarv, hvoraf halvdelen består af bloddannende celler (rød knoglemarv), mens resten er en inaktiv form som hovedsagligt består af fedtvæv (gul knoglemarv) hos en nyfødt er der rød knoglemarv i alle knogler, men under opvæksten ændres sammensætningen, så der hos voksne kun findes rød knoglemarv i de store rørknogler i overarme og lår, samt i hovedets og kroppens knogler Cindy Ballhorn 15

16 knoglerne har en rig blodforsyning, som er nødvendig for at sikre tilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til brug for knoglecellernes konstante remodellering af knoglevævet dannelsen af blodceller foregår i knoglemarven processen kræver megen ilt og energi, hvorfor der er en rig blodgennemstrømning af knoglemarven Bevægeapparatet knoglelære Cindy Ballhorn 16

17 Skelet Se side 515 Cindy Ballhorn 17

18 Ledlære knoglerne er forbundet med hinanden, og bevæges i forhold til hinanden, via led led kan opdeles i ægte og uægte led, hvor ægte led, til forskel fra uægte led, har en ledhule med ledvæske Uægte led knoglerne er forbundet med bindevæv og kun i stand til at foretage fjedrende bevægelser knoglerne i bækkenringen og forbindelsen mellem hvirvellegemerne i hvirvelsøjlen er også forbundet med uægte led i nogle tilfælde er bevægelsen i uægte led indskrænket i en sådan grad, at man kan tale om en regulær sammenvoksning af knoglerne (nogle kraniets knogler) Cindy Ballhorn 18

19 Ledlære Ægte led Leddene i fingre, skuldre og kæbe er eksempler på ægte led alle ægte led har det til fælles, at de er omgivet af en ledkapsel, at ledfladerne er dækket af ledbrusk, og at der mellem ledfladerne findes en ledspalte fyldt med ledvæske Bevægelserne i ægte led er stort set friktionsløse og bestemmes af ledfladernes krumninger og ledbånd i og omkring leddet i de fleste ægte led er den ene ledflade indadhvælvet (konkav) og den anden udadhvælvet (konveks) Cindy Ballhorn 19

20 den indadhvælvede ledflade kaldes da ledskålen og den udadhvælvede ledhovedet Opbygningen bidrager til leddets stabilitet, da ledskålen, sammen med ledkapsel og -bånd, begrænser muligheden for uhensigtsmæssig forskydning af ledhovedet Bevægeapparatet Ledlære Cindy Ballhorn 20

21 Ledlære Ledbrusk Ledbrusk beklæder i et tyndt lag ledfladerne, hvor de vender ind mod ledhulen er slidstærkt og meget elastisk: Brusk kan trykkes sammen til cirka halvdelen af sin oprindelige størrelse og stadig vende tilbage til sin oprindelige form der findes ikke nerver eller blodkar i ledbrusken med tiden aftager tykkelsen af ledbrusken, og der kan opstå pletvise ødelæggelser, som øger gnidningsmodstanden og giver anledning til slidgigt Cindy Ballhorn 21

22 Ledlære brusk består af forskellige komponenter, deriblandt nogle særlige kæmpemolekyler (proteoglykaner), som kan binde store mængder vand. ved belastning presses noget af vandet fri af molekylet for efter belastningens ophør at blive bundet til molekylet på ny den store elasticitet forhindrer kar og nerver i at eksistere i bruskvævet, på grund af store variationer i vævets størrelse og form bruskvæv ernæres ved diffusion Cindy Ballhorn 22

23 Ledlære Ledkapsel og ledbånd Ledkapslen (capsula articularis) kan opdeles i to: en kraftig del yderst og en tynd hinde inderst den yderste del, den fibrøse kapsel, består af et netværk af bindevævsfibre, som dels løber i retning mellem knoglerne, dels løber cirkulært om leddet den fibrøse kapsel kan være forstærket af bånd af bindevæv (ledbånd), som enten kan være vævet ind blandt de øvrige fibre, eller ligge uden på kapslen i skulderleddet og knæleddet findes der desuden ledbånd inde i leddet (meniskus) leddet kan desuden være forstærket af sener fra musklerne omkring leddet Cindy Ballhorn 23

24 Ledlære den inderste hinde, synovialmembranen (membrana synovialis), forer hele ledhulen, bortset fra de steder hvor knoglen er beklædt med ledbrusk Synovialmembranen indeholder celler, som producerer ledvæskene indeholder derfor mange kar, idet en stor blodgennemstrømning skal sikre tilstrækkelig tilførsel af stoffer, som skal bruges ved dannelsen af ledvæsken er hæftet til indersiden af den fibrøse kapsel og til de dele af knoglen, som ikke er dækket af ledbrusk, men findes indenfor ledkapslen Cindy Ballhorn 24

25 Ledlære Ledhulen spalterummet mellem ledfladerne kaldes ledhulen eller ledspalten (cavitas articularis) ledhulen indeholder ledvæsken (synovia), som er en klar, sej væske, selv store led indeholder kun en lille mængde ledvæske, nok til at smøre ledfladerne uden at leddet fyldes op, og bevægelsen dermed begrænses gnidningsmodstanden mellem ledfladerne er meget lille ledbrusken, der som tidligere nævnt ikke har karforsyning, ernæres via ledvæsken, som, på grund af de smørende egenskaber, samtidig medvirker til at beskytte ledbrusken mod slidtage Cindy Ballhorn 25

26 Ledlære 1. hængselsled (albue, knæ) 2. tapled (øverste to halshvirvler) 3. kugleled (skulder, hofte) 4. glideled (hånd- og fodrodsknogler) Cindy Ballhorn 26

27 Ledlære Leddens bevægelser (se side 524/525) fleksion og ekstension: fleksion = bøjning, ekstension= strækning Adduktion og Abduktion: Adduktion (at føre væk fra kroppen), sidebevægelse væk fra kroppen og Abduktion (føre tilbage til kroppen) er det modsætte Rotation er drejebevægelse i ledet Suppination og Pronation: Drej hånd- eller fodfladen opefter (eller bedre fremefter) Omvendt er tale om pronation Cirkumduktion : kredsformede bevægelser ( se side 526) Cindy Ballhorn 27

28 muskellære i kroppen findes der tre former for muskulatur: Glat muskulatur, hjertemuskulatur og skeletmuskulatur glat muskulatur findes blandt andet i kroppens indre organer og kar, mens hjertemuskulatur kun findes i hjertet i modsætning til glat muskulatur og hjertemuskulatur er skeletmuskulaturen under viljens herredømme skeletmuskulaturen også kaldes tværstribet muskulatur det med at være under viljens herredømme, er en sandhed med modifikationer: Mange tværstribede muskler påvirkes også via reflekser, for eksempel ved smertepåvirkning, og kan derfor udføre bevægelser, som ikke kan undertrykkes bevidst Cindy Ballhorn 28

29 muskellære skeletmuskulatur udgør knap halvdelen af vægten hos normalvægtige voksne og har, udover at bevæge knoglerne i forhold til hinanden, mange andre funktioner: Venepumpe (også lymfetransport) Temperaturregulation beskyttelse for skelettet og organer (se bughulen) åndedrættet (medvirker i vejretrækning) hjælper med i kommunikation (non verbal) lukke / åbne på kroppens åbninger Cindy Ballhorn 29

30 muskellære muskelarbejde kan inddeles i statiske (holdearbejde eller ubevægelige muskelarbejde) og dynamisk (bevægelsesarbejde) statisk betyder at muskel er kontraheret derimod ved dynamisk muskelarbejde kontraheres og afslappes muskelen skiftevis muskel arbejder anaerob under statisk arbejde (betyder at mælkesyre ophobes imens) aerob under dynamisk arbejde Cindy Ballhorn 30

31 Nogle begreber Hypertrofi: forøgelse af muskelmasse (cellerne vokser i størrelse, mens celletallet bevares) Hyperplasi: antallet af cellerne stiger Muskelatrofi: muskulatur svinder (begge dele minder celler og antallet er mindre) Bevægeapparatet muskellære Cindy Ballhorn 31

32 muskellære og igen CNS.. impulser kommer fra motoriske forhornsceller i rygmarven, som sender deres axoner ud til muskelfibren Motoriske enhed: mindste, sammentræklige del af en muskel og består af en motoriske forhornscelle plus axon og tilhørende muskelfibre (se side 528) Muskeltonus: muskels spændingsgrad, og afhænger af antallet af aktiverede muskelenheder; spændingsgrad, som udvikles i hvert kontraheret muskelfibre Cindy Ballhorn 32

33 muskellære Cindy Ballhorn 33

34 muskellære muskelens grundlæggende opbygning: muskelcellerne er pakket tæt med trådformede proteiner, muskelfibriller (myofibriller), som strækker sig i hele cellens længde to slags proteiner, aktin og myosin, danner myofibrillerne de enkelte strenge af aktin og myosin ligger parallelt, men sådan at de overlapper hinanden i muskelcellens længderetning når muskelcellen aktiveres bevæges aktin og myosin i forhold til hinanden, hvorved muskelcellen bliver kortere Cindy Ballhorn 34

35 muskellære omkring muskel findes en fascie (muskelhinde) I muskelens indre findes der også bindevæv, som bliver sammen med fascien i muskelens ende til senen (teno) senen hæfter musklen til skelettet de fleste muskler er opbygget af mere end en muskelbug eller muskelhoved (se side 531) senerne er nogle steder beskyttet af slimsække (bursae) og de løber i en kanal som er tit omgivet af en seneskede (se side 571) Cindy Ballhorn 35

36 Cindy Ballhorn 36