Myologi og g Træning

Transkript

1 Myologi og Træning

2 Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

3 Myologi. Det eneste en muskel kan er at trække sig sammen, kontrahere sig i længden. Der findes to faser i kontraktionen. Koncentrisk sammentrækning, som er når musklen forkortes mens den producere spænding.

4 Myologi. Excentrisk sammentrækning, som er når musklen vender tilbage til sin anatomiske normal position, mens den producere spænding. Når en muskel har været strakt, vil den trække sig mere sammen end til normal positionen. Derfor har strækøvelser sig berettigelse.

5 Musklernes opbygning Muskler er opbygget af muskelceller. Normalt er de 0,05-0,25 mm tynde og ca. 1-3 cm lange. De enkelte muskelceller er pakket ind i et lag bindevæv, og ligger ordnet i bundter, muskelfascikler, som ligeledes er pakket ind i bindevæv. Hver muskelcelle består af bundter af muskelfibre, og disse muskelfibre er opbygget af bundter af trådformedeproteiner.

6 Disse bundter kaldes myofibriller. Myofibrillerer opbygget af to slags protein Aktin og Myosin. De enkelte strenge af aktinog myosinligger parallelt, men med overlap i længderetningen.

7 Musklernes opbygning

8 Skeletmuskulaturs opbygning -mikroskopi Opbygget af sarcomerer, som adskilles af z-linier. Hvert sarcomér består af aktin (tynde) og myosinfilamenter (tykke). Det er z-linierne der giver skeletmuskulatur dets tværstribning i mikroskop.

9 Muskelfibre -skeletmuskulatur Man skelner mellem to (tre) forskellige muskelfibertyper. Langsomme muskelfibre (type 1) Hurtige muskelfibre (type 2) Type 2A Type 2B

10 De langsomme fibre Bruger ilt fra blodet til deres stofskifte. Aerobe. Røde fibre. Indeholder mange aerobe enzymer. Omdanner muskelglykogen til kuldioxid og vand ved fuldstændig forbrænding. De er udholdende, dvs. kan arbejde længe med lav belastning. De er ikke stærke/eksplosive. Giver lav spændingsudvikling.

11 De hurtige fibre 2A har høj spændingsudvikling og god udholdenhed, mens 2B har høj spændingsudvikling, men trættes hurtigt. Er fortrinsvis anaerobe. Omdanner i deres stofskifteprocesser muskelglykogen til laktat (mælkesyre) Indeholder mange anaerobe enzymer. Er hvide/lyserøde.

12 Hovedtyper af muskulatur. Der findes tre typer af muskulatur: 1. Den vilkårlige. (skeletmuskulatur). 2. Den uvilkårlige. (organer, blodkar og lign.). 3. Hjertemuskulaturen. Den vilkårlige muskulatur er som navnet antyder, muskler som er under viljens magt. Det betyder at vi selv kan bestemme hvornår disse muskler skal aktiveres.

13 Hovedtyper af muskulatur. Den uvilkårlige muskulatur ligger udenfor viljens magt, og dækker over organer, tarmsystemet, blodkarrene og lign. Denne muskeltype kaldes glatmuskulatur. Hjertemuskulaturen forklarer vist sig selv!!! Men det er en blanding af glat-og tværstribet muskulatur.

14 Hvordan kan en muskel arbejde? Statisk = isometrisk træning, hvor musklen aktiveres men der fremkaldes ingen egentlig bevægelse. Dynamisk Koncentrisk kontraktion = spænding med bevægelse hvor musklen forkortes. Excentrisk kontraktion = spænding med bevægelse hvor musklen forlænges. Isokinetisk????

15 Bevægelsesanalyse Eksempel. Dyb benbøjning. Hvilke led er aktive? Hvordan arbejder leddene? Hvilke muskler arbejder over leddet? Hvordan arbedet musklerne over leddet?

16 Bevægelsesanalyse Eks. Armstrækning Hvilke led er aktive? Hvordan arbejder leddene? Hvilke muskler arbejder over leddene? Hvordan arbejder musklerne over leddene?

17 Et par definitioner Agonist Den eller de muskler der er hovedansvarlige for at lave en given bevægelse. Synergist Hjælpemusklen. Den el de muskler, der assisterer i den givne bevægelse. Antagonist Arbejder modsat agonisten. Typisk den muskel der er med til at bremse bevægelsen. Alternativt sørger den for finjustering undervejs.

18 Muskeltyper og fiberretning M. biventer M fusiformis m. biceps m. planus m. intersectus M unipennatus m. bipenatus

19 Sener (tendo). I begge ender af musklen går fascienover i en sene, der hæfter sig til knoglens periost. Sener består af bindevæv, der er kendetegnet ved dets sejhed og styrke. Det er sjældent at der sker overrivninger af senen, men derimod sker det ved overgang områderne (knogle sene, sene-muskel). Bindevæv er lavet af stoffet collagen som er viskoelastisk.

20 Hvad sker der ved muskeltræning? Energien som musklen forbruger kommer fra ATP. (adenosintri-fosfat.) Vi får ikke flere muskler, men større og stærkere muskler. Musklernes tværsnitsareal øges som følge af øget syntese af aktin/myosinfilamenter. Vi får altså flere kontraktileenheder. Kaldes hypertrofi. Vores styrke øges væsentlig allerede efter et par uger skyldes primært den neurale adaptation. Hypertrofiopstår først efter et par måneder-ethalvt års træning.

21 Det er aldrig for sent at begynde at træne!