Vævslære. Findes bl.a på blodkarrenes og hjertets indvendige overflader

Transkript

1 Vævslære Et væv er en masse ensartet celler, der grupperer sig og derved danner en fælles fagforening, hvor de producerer det samme og styrker hinanden. Et organ er en samling af disse væv altså fx muskelvæv, blodvæv, nervevæv og epitelvæv sat sammen med blodkar og nervebaner man kan sige at vævet er byggesten for organet De 6 organisationsniveauer er 1. celler 2. ensartet celler med samme funktion = væv 3. Forskellige væv finder sammen i større grupper = organ 4. organer samlet i organ systemer 5. Forskellige organ systemer legeme 6. legeme +intelligent = individ De 7 hovedgrupper af væv er Epitelvæv, Støttevæv, Muskelvæv, Nervevæv, Flydende væv, køns dannede væv og det blodcelle dannede væv 5 Intercellulærsubstanstensen Der findes 2 hoved grupper af Epitelvæv der er overflade Epitel og der er kirtelepitel Man inddeler overflade epitel væv efter de enkelte cellers form og indbyrdes placering. Og form taler man om fladen er Kubiske og cylindriske celler, hvis man kikker på celleformen og celleordningen får man disse hovedgrupper Epitelerne opdeles i enlaget pladeepitel hvorved cellerne får deres ernæring et tynd epitel således der let kan diffusion ind og ud Findes bl.a på blodkarrenes og hjertets indvendige overflader og er så tynd og glatt at de nedsætter friktionen Det flerlaget for hornet pladeepitel Også kaldes overflade epitel består af Døde celler uden kærne og findes på kroppens overflader. Især der, hvor der er et stærkt slid. Dette er kroppens første barriere findes Fx på huden, hvor den beskytter mod fordampning og mekanisk slid samt gennemtæring af uønsket bakterier til blodbanerne og ernære sig ved diffusion Det flerlagede pladeepitel findes på fugtige overflader, slimhinder inden for kropsåbninger mund, næse skede, anus osv. Naturen valgte dette epitel, da der er stor slitage og fare for udtørring, hvilke syntes at gøre dette epitel det bedst anvendelige Så er der flerradet cylindrisk epitel Cellerne når ikke alle ud til overfladen Findes i luftvejene (strube, luftrør og bronkierne) og i æggestokkene, Og kan være er udstyret med kinocilier som i lungerne Fjerner skidt og i æggestokken hjælper Ægget ned livmoren Bærecellerne producerer slim der beklæder epitelets overflade Overgangsepitel afslappet Overgangsepitel findes mest i urinvejene Og kaldes også urinvejes epitel den er sådan Indrettet at den har crusta hvilke beskytter den mod den syre der er i urinen enlaget cykliske epitel Der findes fra mavesækkens begyndelse til Endetarmen og er udstyret med vili og mikrovilli dette gør overfladen så stor som en tennisbane og de har opsugende evnel Overgangsepitel udspændt fx urin blæren har stor gavn og behov for denne fleksibilitet som det giver at den kan udspiles og trække sig sammen efter behov da den har mange celler der er vendt ind mod urinvejens hulrum og er dækket af et beskyttende lag kaldet crusta

2 Nogle celler har som speciale at danne sekretion. Det er kirtelceller. De kan grupperes under Epitelerne, for det er egentlig derfra de kommer. Der er bæreceller i alle cylindriske epiteler, og de afgiver næsten altid deres produkt til epitelets overflade. Hvis der er steder, hvor der stilles krav om meget sekretproduktion, sætter kirtelcellerne sig sammen i større kirtelvæv. Et sådan væv med hjælpevæv bliver et organ og dette organ hedder en kirtel. Og her er en med udførselsgang og udgang til epitelet, det kan være brystkirtler, tårekirtler og svedkirtler, det kunne være spytkirtlerne og bugspytkirtlen. Har kirtlen ingen udgange, men er omsluttet af blodkar, er det en endokrin kirtel. Det er det samme som en hormonkirtel, og den producerer altid hormoner, og den afgiver sin produktion direkte til blodet. Det er derfor, den er omgivet af et fint net af blodkar. Her tales om hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldskkirtlene, binyre, kønskirtlerne mm. I bugspytkirtlens eksokrine kirtelvæv er der små celleøer, som er indokrine. De hedder Langerhansske celleøer, og det er dem, der producerer insulin. Muskelvæv Der findes 3 typer muskelvæv tværstribet, glatmuskel og hjertemuskel. Deres kendetegn er, at de kan bevæge sig ved bevidsthed eller styret ubevist. Det er ikke kun muskler, der bevæger sig. Det er der også andre celler der gør. Bl.a. hvide blodlegemer - når de patruljer eller angriber. Der er spermatozoer, der vandrer til ægget i livmoderen, luftvejens kinocilier, tarmenes mikrovilli er nogle af dem. De Tværstriber muskler findes fortrinsvis i skeletmusklerne men sidder bl. Også i strukturen i hjertet Musklelcellerne er samlet i mindre bunder, og disse samles så i store bundter, der er holdt sammen af bindevæv, og endelig er hele musklen omgivet af en Muskelskede (fascie). Altså muskelfacien beskytter musklen. En ting mere er, at den tværstribet muskelcelle kan have flere cellekærner Den tværstribet muskels kendetegn er, at den kan trække sig sammen. Og de sammentrækkelige enheder sidder i fribrillerne. Inde i disse fribriller sidder der nogle sammentrækkelige enheder, som kaldes sarkomerer. Disse er igen opbygger af filamenter. Der findes 2 typer, den tykke hedder myosin og det tynde hedder aktin. De er begge proteinstoffer. Myosin og aktin ligger i sarkomeret som små kamme, hvor de er skudt ind mellem hinanden, og med 2 z skiver der afgrænser sarkomeret. Ved sammentrækning kravler aktin hen over myosin hvorved sarkomeret forkortes mellem z skiverne. Da der er rigtigt mange af dem, og de sidder rigtigt tæt sammen, kan de trække hele musklen sammen. Men da det er det eneste musklen kan (altså trække sig sammen), skal der være et sæt magen til på den anden side af (knoglen) musklen, for at rette musklen ud. Altså for at en bevægelse skal kunne ske, skal der også være en kontra, for at trække sarkomererne ud igen. Dette kaldes antagonistiske muskel 34 Bevægelserne starter ved, at nervetrådens endeplade (1 den motoriske endeplade) får en nerveimpuls og frigøre et stof, der hedder acetylkolin. Det stimulerer muskelcellen til kontraktion. Den energi der skal til, for at musklen kan kontrahere sig, leveres af ATP og CrP. Til skelet muskulaturen hører ansigt musklerne, åndedræt muskler arm-ben muskler bug-ryg skulder og bryst muskler osv. Dette er styret af bevidstheden. Altså af det somatiske nervesystem. Muskel cellens fabrik hedder mitokondriet. Det er her, at næringsstofferne nedbrydes, hvorved der dannes energi. Det lagres som ATP og CrP. Produktions apparatet holdes i gang af den føde og den ilt vi indtager. Under normale omstændigheder vil det ske gennem blodet, men udover energi dannes der også kuldioxid og vand, der er affaldsprodukter her i musklen. Kuldioxiden udåndes samtidig med vi indånder ilt. Når vi bruger vores muskler meget hårdt kan vi opbruge alt ilt og næring og transporten kan ikke følge med så slår vi over på reserve tanken og vi bruger myoglobin, udover at farve musklen rød indeholder den også ilt. denne arbejdsform kaldes aerob (ilt), men når det slipper op, omstiller cellerne sig til anaerob arbejde, altså uden ilt. Dette foregår uden for mitokondrierne og den ATP der dannes, er 19x langsommere om at blive produceret. Ved denne forbindelse skabes mælkesyre, og det trætter musklen og den bliver øm. I hvile gendannes syntesen, og der bliver renset ud. Alt foregår normalt igen. 1 Den motoriske endeplade er opbygget på en måde, der gør, at der ikke er direkte kontakt mellem den motoriske neuron og muskelcellen, men den motoriske endeplade er et lille område, hvor nervecellens udløbere ligger meget tæt på muskelcellen.

3 De er adskilt fra hinanden ved en væskefyldt spalte. Den spalte som adskiller dem kaldes for synapsespalten. Inde i musklen forgrener den motoriske nervecelles axon sig, og hver af de forgreninger danner forbindelse med en eller flere muskelfibre hos skeletmusklerne. Når en nerveimpuls i det motoriske neuron kommer til den motoriske endeplade, tømmes der acethylcolin fra vesiklerne i nerveenden ud i spalten. Enzymet acethylcolin sætter sig på nogle proteiner som kaldes receptorer, som findes i muskelcellernes membran, som også kaldes sarkolemma. (Sarkolemma er cellemembranen omkring en muskelfiber.) Det påvirker sarkolemma til, at den motorisk endeplade bliver gennemtrængelig for Na+ og K+. Og det gør at der opstår et spændningsfald over membranen som depolariseres. Depolarseringen breder sig til hele sarkolemmas overflade og forplanter sig via T-rørene gennem hele muskelcellen. Dette udløser en kemisk reaktion mellem myosin-og aktinfilamenterne. Disse aktinfilamenter bevæger sig langs myosinfilamenterne. Hvor sarkomerne forkortes, hvilket giver en muskel sammentrækning. Dette er udover pensum, men du skal bare lige vide, at vi ved det. : ) GLATTEMUSKATUR Den glatte muskelcelle fungerer næsten lig med den tværstribet. Aktin tråde skydes ind i mellem myosintråde, men de er ikke tværstribet. Der hersker ikke den orden, som der er i tværstribet. Myosin og aktin er lejret forholdsvis uordenligt, men idéen med at trække sig sammen er den samme. Glatmuskulatur findes i de indre organer mest i tarme og blodkar. Dette med at myosin og aktin er lejret mere tilfældigt, giver den glatte muskulatur (altså de indre organer)visse fordele. For muskelen har meget stor spændevide, smart da de indre organer kan fyldes og slappes. Den glatte muskulatur har også stor udholdenhed, og det er jo dejligt, da disse muskler arbejder hele døgnet. De glatte muskler har den fordel, at de er glatte og derfor formindsker friktion. Modsat tværstribet er den uden for kontrol af bevidstheden. Det vil sige, det høre til det autonome nervesystem (selvstyrende), men det styres altså af sympatiske og parasympatiske system (parasympatiske =pis-pølle-(og pare sig)). Så man kan sige, at det styres dobbelt for når den ene sættes ind (sympatiske)hæmmer det, det andet (paresymatisk)og omvendt det samme organ HJERTEMUSKLATUR Hjertemusklen har en masse til fældes med tværstribet og glatte muskel den er opdelt i Sarkomer og er derfor tværstribet og hurtig som skeletmusklen og samtidig udholdende som glatmuskulatur Den kan ikke styres af bevidstheden, men styres af det autonome nervesystem (sympatiske og parasympatiske). Ja, det er det, der styrer hjertes arbejdes rytme. Hjertemuskelcellen har en spontan aktivitet, og hvis man skærer et lille stykke hjertemuskel ud, vil det kunne arbejde selvstændigt et stykke tid. Men alle disse individualister arbejder sammen i et bestemt mønster. Grunden til det er, at de altid følger den hurtigste i familien. Altså de hurtigste bestemmer farten, og de hurtigste celler sidder i sinusknuden. Den kaldes også med et engelsk navn en Pacemaker. Det hele styres efter om man sover, sidder i en stol går eller løber. Det er hjertets funktion at pumpe det beriget blod ud til de organer, der skal bruge det, samt at bringe det brugte blod tilbage for at blive tømt, og beriget med ilt og næring. Jo mere musklerne arbejder, jo mere skal hjertet pumpe.

4 Støttevævene De 3 væv kaldes bindevæv, knoglevæv og bruskvæv. De sørger for at kroppen holder en konstant legemsform BINDEVÆV Det faste bindevæv, som findes i store mængder typisk i ledbånd og sener. I intercellularsubstansen (som er halvflydende og geleagtig) i bindevævet ligger de kollergene tråde parallelle og tætte. Og cellerne hedder fibrocytter og fibroblaster. Fibrocytter er modne og fibroblaster yngre celler der danner intercellularsubstansen elementer. Oprindelig kommer brusk og knogler netop fra Bindevæv. Altså kan man da sige, at det er basis vævet for knogler og brusk Det løse bindevæv indeholder mange blodbaner og nerver. De kollagene tråde og de elastiske fiber ligger på kryds og tværs. Der er mange kar i det løse bindevæv. Desuden findes de i store mængder under hud og slimhinder, der beskytter de indre organer Det løse bindevæv tilfører de karløse epiteller næring og modtager deres affaldsstoffer. Fedtceller hører med til det løse bindevæv, og det danner polster og beskyttelseslag og er reserve energilager. Disse celler er omdannet bindevæv. Celler der har optaget en stor fedt dråbe i cytoplasmaet. Ja og her i det løse bindevæv finder vi også makrofager, og antistof dannende celler. BRUSKVÆV Cellerne i bruskvæv Kaldes for kondrosytter deres intercellularsubstansen er fast men elastisk og Grundsubstansen Kondromukoid (i modsætning i bindevæv hvor det heder Hyaluronsyre) Der er 3 slags bruskvæv Hyalin - Elastisk fibrøs Bruskvævet ernærer sig fra det løsebindevæv, der omslutter bruskvævet Hyalin har næsten intet tråd indhold, og er blå i det når man ser det med det blåtte øje. (Dette kan jeg i øvrigt ikke for jeg har brune hæhæ) det sidder som Ribbens brusk og bruskringe i Strube, luftrør, bronkier-næsens brusk og på ledflader Elastisk brusk den indeholder mest elastiske tråde den forekommer i ørebrusk og en del af struben Fibrøs brusk den indeholder mange kollagen tråde de det er det binde væv som har specialiseret i brusk til stærkt belastede steder findes i Diskos Menisk.

5 Knoglevæv (Ja Knoglevæv er det eneste, jeg troede, jeg var dus med). Nå, men det er det væv, der har så stor styrke, at det danner vores skelet. Altså alle knogler(ben) og knoglerne gør, at vi stå oprejst. Sammen med musklerne, der er hæftet til knoglerne, hænger hele kroppen sammen (selvfølgelig med et hylster af epitelvæv omkring det hele). Det indbefatter også kraniet, der omslutter hjernen. Hjertet og lunger er gemt bag brystkassens beskyttende panser. Der er meget intercellularsubstans, og de er meget kalksalt indholdige i forhold til andre væv. Altså udvikles knoglevævet fra bindevæv eller bruskvæv. Når et individ udvikles, omdanner binde-bruskvæv sig til knoglevæv. Forbenings processen starter som regel midt inde i knoglen, og breder sig ud. Dette starter før fødslen og fortsætter til omkring 20 års alderen. Og her stopper så længdevæksten når vækstskiven (epifyseskiven) forbenes. Den eneste brusk, der stadig ændres er Hyalin brusk på knogleenderne (ledbrusk). Knoglevævet er et kemisk reservelager for Calciun og Fosfor. I de store knogler i ende stykkerne er det blodcelledannende væv. Nu er der bare det, der 2 typer knoglevæv substantia compacta = a og substantia spongiosa = b Substantia compacta er som det sidste ord hentyder til, meget kompakt og tæt og de er udstyret med tværgående kanaler. Den Haverske kanal der indeholder arterioler og venoler, og det er i dem, hvor igennem der føres blod = næringsstoffer og affaldsstoffer til og fra knoglecellerne. Substantia spongiosa det er det, der sørger for, at knoglen har sin styrke uden at veje for meget. Den er lavet af lameller, der er på kryds og tværs. Knoglerne ændrer tyngde og styrke ved længerevarende fysisk forandring ved at ændre på lamellernes form og lejring. (dette er ekstremt i fuglenes skelet således at de kan flyve ved mindst mulig vægt) Knoglens benhinde hedder periost. Det er en kar og nerverig bindevævshinde, og det er den, der danner nye celler knogleceller (osteocyt) Osteoklasterne er den 3 og sidste type. Det er den, der den specialisere sig ved, at den kan nedbryde kollagener, da den indeholder syre, der opløser calcium. Det calcium kan så bruges andetsteds. Derved er den med til at ombygge knoglerne, da de er under konstant ombygning. Osteklasterne hjælper også med at give blodet og væsken der hentes i knoglernes lager calcium og fosfor. Det er godt nok osteoklasterne, der leverer det, men det er ikke den, der er chefen. Ordren kommer fra Biskjoldbruskkirtlerne og ordren kommer hormonelt (parat hormonet(parathyreoidea hormon))fra denne endokrine kirtel.