Skoleudviklingen i Rudersdal kommune

Transkript

1 Skoleudviklingen i Rudersdal kommune Rudersdal Kommune har en ambitiøs skolepolitisk målsætning om, at give eleverne det bedst tænkelige skoletilbud, der vil kunne måle sig på internationalt niveau. Visionen for folkeskolerne i Rudersdal kommune er følgende: Rudersdal Kommunes skoler skal: være i international klasse og vise nye veje for skoleudvikling have en tydelig ledelse, der med høj faglighed sikrer høj kvalitet i samtlige skolens ydelser bygge på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed og gode personlige kompetencer - og konstant søge efter bedre løsninger have kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af alle skolers virke understøtte alle eleverne i at udnytte deres potentiale bedst muligt og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. bygge på at forældre og skole er i tæt dialog om understøttelse af det enkelte barns udvikling fylde hver dag med oplevelser, ny viden og glæde ved at gå i skole. Mål for overordnet skolepolitik Det er målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Kvalitet i skoleområdets virksomhed Med baggrund i den gode skole vurderer skolen løbende og systematisk sin praksis og sine resultater og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund heraf. Læringsmiljø Kommunen ønsker at skabe et læringsmiljø, der er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i de tilbud, som børnene møder i deres opvækst. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk. 4

2 Rummelighed Skolerne i Rudersdal tager udgangspunkt i en forståelse af, at rummelighed handler om at sikre alle børns læring og deltagelse. I forhold til opfyldelsen af disse visioner og mål er Rudersdal kommune allerede godt på vej, hvor kommunens elever er landets bedste læsere og samtidig de elever, der klarer sig bedst til folkeskolens afgangsprøve. Men eleverne skal ligeledes have udsøgte evner indenfor samarbejde, problemløsning, kreativitet og sociale og relationelle kompetencer. Forskning og viden fra Rudersdal Kommunes egne udviklingsprojekter omkring børns læring og udvikling, viser at der bør stilles helt andre krav til organiseringen af undervisningen og tilrettelæggelsen af skoledagen, for at tilbyde eleverne den bedst mulige skolegang. Det betyder ændringer i forhold til skolens fysiske indretning, læremidler (bred betegnelse for undervisningsmaterialer mm) og organiseringen af eleverne. Skolerne i Rudersdal er allerede godt i gang med at understøtte denne udvikling. Udgangspunktet for skoleudviklingen er, at medarbejdernes kompetencer er den altafgørende betydning for elevernes udbytte af deres skolegang. En faktor, som også forskningen peger på som den væsentligste. Det er derfor af stor betydning, at alle medarbejdere på skoleområdet indgår i et forpligtende fagligt fællesskab omkring udvikling af aktiviteter med eleverne. Rammerne for den fortsatte udvikling kan imidlertid blive udfordret gennem det forventede fald i elevtallet i de kommende ti år. Der forventes et fald på mere end 1000 elever, hvilket vil presse skolerne på både de økonomiske og faglige ressourcer. Samlet elevtal for Rudersdal Kommune Antal elever /05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Skoleår 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Bh.kl.-9.kl. Figur 1: Elevtalsudviklingen i Rudersdal kommune, skoleår 04/05-21/22 Faglig viden og evaluering Skoleområdet har gennem de seneste år arbejdet meget systematisk med at generere forskningsresultater og viden fra danske og udenlandske undersøgelser og praksiserfaring. Der er udarbejdet redskaber til den overordnede prioritering og målstyring af det samlede 5

3 skoleområde. På baggrund af viden om, hvad der skaber kvalitet indenfor fagområder og den generelle udvikling af undervisningen er der udarbejdet handleplaner for en lang række af skolens fagområder. Skolerne og skoleområdet gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser rettet mod forældre, elever og medarbejdere, der anvendes i den fortløbende udvikling af skolerne og det samlede skoleområde. Der følges løbende op på elevernes udbytte af deres skolegang og den enkelte skoles udvikling, hvilket årligt samles i den enkelte skoles skoleredegørelse og den samlede kvalitetsrapport for Skoleområdet. Skoleområdet har konstateret en fortsat forbedring af elevernes faglige resultater og generelle trivsel samt kvaliteten af skolernes samlede virke. Den positive udvikling, forventes at fortsætte yderligere i de kommende år, hvis de allerede igangsatte tiltag fortsættes. Faglige miljøer De stadigt større krav til lærernes faglighed (både fag-fagligt og pædagogisk) kan ikke løftes af den enkelte lærer alene. Folkeskolen løser en opgave, der både er omfattende, kompleks og med mange interessenter. For at kunne løse opgaver af denne karakter kræver det, at medarbejderne har et professionelt råderum, hvor de kan tolke opgaven, og finde løsninger, der passer til den konkrete sammenhæng. Men lærerprofessionalisme er ikke individuel. Den er knyttet til professionens forståelse af god undervisning, og skal derfor hele tiden indgå i et fællesskab et professionelt miljø, hvor medarbejderne kan planlægge, dele viden, udveksle erfaring, sparre og evaluere de forhold, der har betydning for deres undervisning. At opbygge disse professionelle miljøer stiller krav om skoler af en vis størrelse ikke mindst for de faglige miljøer i de mindre fag. Megen forskning om børns læring er ikke blevet omsat til praksis i den danske folkeskole, hvilket formodentlig primært skyldes, at den enkelte lærer har haft ansvaret alene. Læreren har ofte også selv haft ansvaret for udviklingen af egen undervisning. Rudersdal Kommune har ønsket at ændre dette ved at opbygge professionelle miljøer. Der er derfor opbygget en struktur, hvor kommunen og lærerforeningen gennem lokalaftalen er enige om, at alle lærere indgår i faglige netværk om egen og fælles udvikling. Lærere med gode didaktiske egenskaber får mulighed for at videreuddanne sig til faglige vejledere på diplomniveau. Foreløbig er der igangsat uddannelse af undervisningsvejledere i dansk, engelsk, matematik, naturfag, idræt og specialpædagogik på alle skoler. I de mindre fag vil undervisningsvejledere, som skal dække på tværs af skolerne, blive uddannet i de kommende år. 6

4 Undervisningsvejlederne indgår, med Skoleområdets konsulenter som omdrejningspunkt, i et fælles kommunalt netværk. Skoleområdets konsulenter holder kontakt til forskningsmiljøet og bringer ny viden ind i netværket for undervisningsvejledere. Undervisningsvejlederen er således central for den faglige udvikling i faget på egen skole og giver sparring og understøtter den enkelte lærer i udviklingen af egen undervisning. Figur 2: Niveauer og sammenhænge for samarbejdet om udviklingen af undervisningen Ifølge figuren om videnstragten til udvikling af undervisningen, bliver god undervisning udviklet, når der sker en gensidig udveksling af viden mellem forskningsmiljøet, de faglige konsulenter, undervisningsvejledere/ressourcelærere og den enkelte lærer. Denne måde at udvikle undervisningen stiller krav om en skolestruktur, der giver medarbejderne de nødvendige muligheder for at opbygge et professionelt miljø i form af organisering (opbygning af hensigtsmæssige teammodeller og mødeformer), opgaveforståelse (klare mål og forventninger til opgaverne) og adgang til ordentlige møde- og arbejdsfaciliteter (mødelokaler, lærerarbejdsrum, IT-faciliteter, faglig og pædagogisk litteratur o.l.) Afgørende parametre for at læreren lykkes i undervisningen er at læreren har relationelle kompetencer (evnen til at nå ind til den enkelte elev), har faglig indsigt (viden), har et bredt repertoire af didaktiske redskaber (undervisningsmetoder), 7

5 har evnen til at organisere eleverne og til at anvende egne ressourcer bedst muligt løbende evaluerer resultaterne af de gennemførte aktiviteter og justerer undervisningen derefter For at opfylde ovenstående er lærerne nødt til at indgå i en løbende udvikling og forskning i egen praksis i et samarbejde med andre faglærere og kollegaer med spidskompetencer, der kan give den fornødne sparring. Faglærere og skolestørrelse I tabel 1-3 er angivet et cirka antal faglærere indenfor de tre undervisningstrin fordelt på forskellige skolestørrelser. Opgørelsen er lavet med udgangspunkt i Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal samt et årligt timetal for en faglærer på ca. 250 årlige undervisningstimer i et fag. Der er ikke taget højde for holdtimer mv., og således er dette kun en forholdsmæssig oversigt til videre bearbejdning på den enkelte skole, men skemaet kan indgå i drøftelserne om mulighederne for at skabe faglige miljøer på den enkelte skole og om fremtidige skolestørrelser. Der er sat et minimum på 3 faglærere i faget før skolen med rimelighed kan etablere et fagligt miljø. Antallet af faglige miljøer på den enkelte skole stiger naturligvis med antallet af spor på skolen og dermed skolestørrelsen. Faglærere på mindre skoler må derfor søge sparring i forhold til udviklingen af deres faglige undervisning i et samarbejde med de omkringliggende skolers lærere. Der har dog foreløbig vist sig at være nogle barrierer for at etablere disse tværgående miljøer. Blandt barriererne er både praktiske (finde et fælles tidspunkt), transportmæssige samt en manglende tradition blandt lærere for at indgå i denne type faglige miljøer. I nedenstående tabeller angiver de grønne farvekoder fag, hvor skolen selv kan etablere et fagligt miljø omkring faget. De gule indikerer at skolen bør etablere et fagsamarbejde med en eller flere andre skoler og de røde koder angiver at det vil være nødvendigt at lærerne indgår i en faggruppe med lærere fra flere andre skoler. 8

6 Indskoling (Bh.kl.-3.kl) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 3,5 7,0 10,5 14,0 17,5 Matematik 1,8 3,6 5,4 7,2 9,0 Idræt 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Musik 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Billedkunst 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Natur/teknik 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Engelsk 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Historie 0,1 0,3 0,4 0,5 0,6 Kristendom 0,4 0,7 1,1 1,4 1,8 Tabel 1: Cirka antal faglærere i indskolingen beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal Indskoling og mellemtrin (Bh.kl.-6.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 5,8 11,5 17,3 23,0 28,8 Matematik 3,3 6,7 10,0 13,3 16,7 Idræt 1,8 3,6 5,4 7,2 9,0 Engelsk 1,3 2,5 3,8 5,0 6,3 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 0,7 1,4 2,1 2,8 3,5 Historie 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 2: Cirka antal faglærere i indskoling og mellemtrin beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal 9

7 Indskoling, mellemtrin og udskoling (Bh.kl.-9.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 7,8 15,6 23,4 31,2 38,6 Matematik 4,8 9,6 14,4 19,2 24,0 Engelsk 2,3 4,6 6,9 9,2 11,5 Idræt 2,5 5,0 7,5 10,0 12,5 Tysk 1,3 2,6 3,9 5,2 6,5 Historie 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 1,0 1,9 2,9 3,8 4,8 Fysik/kemi 0,8 1,7 2,5 3,4 4,2 Fransk* 1,0 1,0 2,0 2,0 2,5 Biologi 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Samfundsfag 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Geografi 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 3: Cirka antal faglærere i indskoling, mellemtrin og udskoling beregnet ud fra Rudersdal kommunes undervisningstimetal Skolestørrelsen har jf. ovenstående tabeller en afgørende betydning for skolernes mulighed for at skabe rammebetingelserne for opbygningen af solide faglige miljøer for medarbejderne, hvor der kan ske en fælles udvikling af undervisningen. Antallet af fagområder er stigende i løbet af skoleforløbet og det vil derfor kræve flere spor i udskolingen, hvis lærerne i disse fag skal kunne indgå i et fagligt miljø. I indskolingen er der færre fag og faget dansk udgør en stor del af undervisningen, hvorfor det er nemmere at skabe et fagligt miljø omkring faget. Derimod vil faglærerne i de øvrige fag være nødt til at indgå i et samarbejde med faglærere fra andre skoler om udviklingen af undervisningen. På en tre-sporet skole kan der etableres fagligt solide faggrupper omkring fremmedsprogsundervisningen (engelsk, tysk, fransk), kulturfagene (historie, kristendom, samfundsfag og geografi), naturfag (biologi, natur/teknik, fysik/kemi og geografi) og de musisk kreative fag (musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd) mens dansk, matematik og idræt kan have selvstændige faggrupper, der samarbejder med relevante fagområder. Faglærere der har fag med få medarbejdere indgår i netværk om udviklingen af de specifikke fag i samarbejde med faglærere fra andre skoler. Det er Skoleområdets vurdering, at eleverne vil profitere af, at have lærere, der har kompetencer til at undervise indenfor flere fag i et fagområde, således at der lettere skabes sammenhæng mellem metoder og anvendt viden fra de beslægtede fagområder. Det vil samtidig styrke lærerens kendskab til den enkelte elev og dermed give grundlag for at tilrettelægge læringssituationer, der tager højde for elevernes forudsætninger. Skolernes erfaringer er, at mulighederne for at opfylde dette er størst på en 3-sporet skole. 10

8 Organiseringen af undervisningen Elevernes udbytte af deres skolegang afhænger af deres generelle trivsel og om de udfordres på et niveau, der svarer til deres kompetencer (se figur 2 nedenfor). Da elevgruppen i en klasse meget sjældent er en homogen gruppe med identiske kompetencer, vil dette stille krav om at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, dvs. undervisningsdifferentiering. Skal undervisningsdifferentiering praktiseres, stiller det krav til organiseringen af eleverne, anvendelsen af lærernes kompetencer og generelle ressourcer, læremidler (bred forståelse af undervisningsmaterialer), samt den fysiske indretning. Kompetence Læringsflow kedsomhed Angst Udfordring Figur 3: Illustration af sammenhængen mellem udfordring og elevens kompetencer, for at eleven er i et læringsflow. Forskningen peger ligeledes på elevernes forskellige tilgange til at lære (primære læringspreferencer) samt betydningen af elevernes generelle trivsel mm. Disse forhold arbejdes der med på skolerne. Undervisningsdifferentiering stiller krav til måden at tænke undervisningen på og til tilrettelæggelsen af skoledagen. Rudersdal Kommune ønsker at indholdet styrer strukturen, og ikke omvendt så indholdet absolut skal tilpasses moduler på 45 min. Eleverne kan arbejde alene, parvis eller i grupper om at træne færdigheder eller indhente viden mm., hvis udfordringen er tilpasset elevens (elevernes) kompetencer alene, mens læreren anvender sine ressourcer på at forklare, instruere eller træne færdigheder med enkelt elever eller mindre grupper. Dette har betydning for indretningen af læringsmiljøet, hvor det helt skal være transparent, således at det er muligt for læreren at bevare et rimeligt overblik over de forskellige 11

9 aktiviteter, med forskellige former for arbejdspladser, individuelle til elever med behov for ro og fokusering, par- og gruppearbejdspladser, formidling til fælles introduktion af større eller mindre grupper, mulighed for fælles drøftelser, plads til fælles aktiviteter og mere værkstedsprægede aktivitetsformer. Alt dette kan ikke opfyldes i et traditionelt klasserum og i erkendelse heraf er de seneste års ombygninger af nogle af skolerne i Rudersdal Kommune præget af dette forhold. Værksted Gruppe mm. Læremidler Arb. rum Gard. Gard basislokale basislokale basislokale gruppe gruppe Figur 4: Eksempel på undervisningsområde i en ombygget traditionel skolebygning Endelig stiller læringsflowet andre krav til læremidler, idet materialer og opgaver skal kunne udfordre den enkelte elev i forhold til kompetencerne. Derfor er adgang til en stor og bred materialesamling med opgaver, der dækker spændvidden i elevernes læringspræferencer og kompetencer nødvendig. Denne måde at tilrettelægge og organisere undervisningen vil ofte ske på tværs af klasser for bedre af kunne anvende lærernes kompetencer og skiftende kunne organisere eleverne efter deres behov. At tilrettelægge undervisningen på denne måde kræver en god indsigt i børnegruppen og koordinering og planlægning af aktiviteterne. Lærerne skal derfor have en stor andel af deres timer placeret på en årgang for at kunne opfylde dette. Mulighederne for at det kan lade sig gøre forøges væsentligt på en 3-sporet skole. På en 1-sporet skole vil det kræve, at organiseringen bliver aldersintegreret med elever fra flere klassetrin. 12

10 Ressourcer Størstedelen af skolernes økonomi er baseret på en elevrelateret ressourcetildeling. Rent lovgivningsmæssigt er eleverne sikret et minimumstimetal i alle skolens fag. Rudersdal Kommune har i Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Rudersdal Kommune lavet en vejledende timefordelingsplan for eleverne. Dette timetal ligger til grund for det elevrelaterede beløb skolerne tildeles. Det betyder således, at en elev i 8. klasse udløser et højere beløb end en elev i 1. klasse, idet det lovpligtige timetal er højere i 8. klasse end i 1. klasse. I overordnede træk betyder det, at 17 elever udløser ressourcer til at give eleverne det pligtige timetal + ressourcer til elevaktiviteter, læremidler, administration mm. i forbindelse med disse elever. For hver ekstra elev udover 17 elever har skolen ressourcer til ekstra holdtimer, som er ensbetydende med opdeling af klassen/klasserne og anvendelse af de faglige kompetencer på en mere fleksibel måde. Den ekstra elevrelaterede tildeling udover de 17 elever giver ligeledes ressourcer til ekstra læremidler mm.. Samtidig bidrager ressourcerne fra det elevrelaterede beløb til at dække udgifter til at kunne have særlige spidskompetencer, læremidler, faciliteter mm. på skolen. Disse muligheder forøges ved større samlet elevtal på skolen. Der er ikke forskningsmæssige undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem elevernes læring og klassens størrelse. Den afgørende faktor er lærernes kompetencer. Stabile klassekvotienter I dag er den gennemsnitlige klassekvotient på skolerne omkring 22 elever pr. klasse, hvilket giver rimelige ressourcer til at kunne arbejde med holddannelse mm. i forhold til elevgrupperne. Når elevtallet falder på skolerne vil det som regel ikke resultere i færre klasser i første omgang, derimod reduceres klassekvotienten og dermed de ekstra ressourcer Den enkelte skole har nogle basisomkostninger, som skolerne får budget til udover det elevrelaterede beløb. Falder skolens elevtal, vil omkostningen pr. elev stige og omvendt falder omkostningen pr. elev ved et stigende elevtal. Skoler med et faldende elevtal, små klassekvotienter og et samlet lavt elevtal vil derfor blive presset hårdt på skolens samlede ressource. På 1-sporede skoler kan alle klassestørrelser variere fra mellem 5 og 28 elever, 2-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 14 og 28 elever, 3-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 19 og 28 elever, 4-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 21 og 28 elever og 5-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 22 og 28 elever. Det betyder, at antallet af spor i skoledistriktet er afgørende for at fastholde forholdsvis stabile klassekvotienter. 13

11 Delkonklusion Rudersdal Kommunes skolepolitiske målsætninger vil de kommende år blive udfordret af kommunens demografiske udvikling, hvor der bliver færre børn og unge og flere ældre. Elevtalsprognosen viser at der i de kommende år vil være mere end 1000 elever færre i skolerne. På grund af det faldende elevtal vil skolerne blive økonomisk pressede og nettodriftsudgifterne pr. elev vil stige. Forskning og erfaring viser, at de bedste rammer for at skabe høj faglighed kræver skoler af en vis størrelse. På baggrund af de tre hovedområder, faglige miljøer, organisering af undervisningen og ressourceforbrug, er det Skoleområdets vurdering, at de mest stabile skoler med mulighed for at skabe gode rammevilkår for etablering af gode faglige miljøer og sikring af et godt ressourcegrundlag, vil være skoler med minimum 3 spor. Det vil derfor blive vanskeligt at fastholde og videreudvikle et højt fagligt niveau og dermed leve op til Rudersdal Kommunes skolepolitiske ambitioner. 14