Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune
|
|
|
- Troels Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er der ligeledes angivet data fra skoleåret Data er valideret så godt som muligt, men da der trækkes data fra mange systemer og på forskellige tider af året, kan der forekomme afvigelser fra andre offentliggjorte data. Indholdsfortegnelse Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen... 2 Antal klassetrin, spor, elever mv. ( 7, stk. 2)... 3 Antal almenklasser... 3 Antal specialklasser... 4 Elevtal... 4 Dansk som andetsprog... 5 Andel af skolens elever i FFO1 og FFO Økonomi ( 7, stk. 3)... 6 Udgift pr. elev Udgifter til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog... 6 Øvrige rammebetingelser ( 7, stk. 4)... 7 Klassekvotient... 7 Lærernes arbejdstid... 7 Planlagte timer... 8 Elevfravær... 8 Personalefravær - skole... 9 Personalefravær - FFO... 9 Udgifter til undervisningsmidler... 9 Antal elever pr. nyere computer m. internetopk Gennemførelse af undervisning, linjefagsuddannede lærere mv. ( 7, stk. 5) Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Lærere med linjefag el. tilsv. komp Udgifter til kompetenceudvikling Fordeling af elever på skoletyper ( 7, stk. 6) Frit skolevalg, privatskoler og specialtilbud Karaktergivning, læsetest samt overgang til ungdomsuddannelse ( 9, stk. 1-3) Obligatoriske fag 9. klasse (I) Obligatoriske fag 9. klasse (II) Udtræksfag 9. klasse (I) Udtræksfag 9. klasse (II) klasse (I) klasse (II) klasse (III) Læsetest OS 64 (1. kl.) Udvikling i læsetest fra 2007 til Læsetest SL 60 (3. kl.) Overgange fra 9. klasse Overgange fra 10. klasse Side 1
2 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen Datadelen af skolevæsenets kvalitetsrapport for er bygget op ud fra anvisningerne i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Følgende paragraffer er relevante i forhold til datadelen af kvalitetsrapporten: 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Side 2
3 Antal klassetrin, spor, elever mv. ( 7, stk. 2) I Furesø Kommune er der 7 grundskoler og en 10. klasse skole (Egeskolen). Grundskolerne har mellem 500 og 800 elever og er fordelt med 3 skoler i Farum (Lyngholmskolen, Solvangskolen og Stavnsholtskolen) og 4 skoler i Værløse (Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Søndersøskolen og Syvstjerneskolen). Ud over de kommunale skoler, så ligger privatskolen Marie Kruses Skole i Farum. Ca. 580 elever fra Furesø Kommune går på Marie Kruses Skole primært elever bosat i Farum. I tabel 1 angives antallet af spor (almenklasser) på de enkelte folkeskoler: Antal almenklasser Skoleår I alt Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen Furesø i alt Tabel 1. Kilde: UNI-C på baggrund af indberetning til Danmarks Statistik pr. 5. september 2011 for skoleåret ( 7, stk. 2, nr. 1-2) Ud over almenklasserne er der etableret følgende typer af specialklasser: Generelle indlæringsvanskeligheder: Søndersøskolen og Stavnsholtskolen Læsevanskeligheder: Lyngholmskolen og Hareskov Skole Tale/sprog-vanskeligheder: Hareskov Skole ADHD: Syvstjerneskolen med afdelinger på Lille Værløse Skole og Solvangskolen Autisme: Syvstjerneskolen, men fysisk placeret på Lille Værløse Skole Hold 96: Et hold på Egeskolen for udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisning Derudover er der Furesøskolen, som er en del af Furesø Skole- og Familiehus. Furesøskolen modtager elever, hvor familiebehandling er en tæt og integreret del af undervisningen. Furesø Kommune har driftsoverenskomst med skolen MIR, som har en afdeling i Værløse. Skolen modtager elever med komplicerede og sammensatte problemstillinger. Endelig er der et samarbejde med kommunerne i netværk 3 (Allerød og Egedal), hvor Allerød dækker svære generelle indlæringsvanskeligheder, og Egedal dækker autisme. Det forventes, at Furesø Kommunes autismecenter med tiden vil overtage undervisningen af den type elever, som pt. undervises i Egedal. Undervisning af døve, blinde og multihandicappede elever varetages af Region Hovedstaden. Side 3
4 I tabel 2 angives antallet af specialklasser på de enkelte skoler: Antal specialklasser Skoleår I alt Hareskov Skole Lille Værløse Skole (afdeling af ADHD- og autismecenteret på Syvstjerneskolen er fysisk placeret på Lille Værløse Skole) Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen (afdeling af ADHD- og autismecenteret på Syvstjerneskolen er fysisk placeret på Solvangskolen) Stavnsholtskolen Egeskolen Furesø i alt Tabel 2. Kilde: UNI-C på baggrund af indberetning til Danmarks Statistik pr. 5. september 2011 for skoleåret ( 7, stk. 2, nr. 1-2) I tabel 3 opgøres antallet af elever pr. 5. september i skoleåret: Elevtal Skoleår Almenklasser Specialklasser I alt Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen Furesø i alt Tabel 3. Kilde: UNI-C på baggrund af indberetning til Danmarks Statistik pr. 5. september 2011 for skoleåret (vedr. 7, stk. 2, nr. 3) I tabel 4 opgøres antallet af elever med andet modersmål end dansk og antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Side 4
5 Dansk som andetsprog Skoleår HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Elever i folkeskolerne heraf elever med andet mo dersmål end dansk antal elever, der modtager uv. i dansk som andetsprog Tabel 4. Kilde: TEA (elevadministrationssystem) og skolernes egne opgørelser (vedr. 7, stk. 2, nr. 3) Undervisningen i dansk som andetsprog er organiseret og registeret meget forskelligt på de enkelte skoler, og derfor er det svært at se en sammenhæng mellem antallet af elever med andet modersmål end dansk og antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Afhængig af den enkelte elevs sproglige forudsætninger på dansk, kan den supplerende undervisning i dansk som andetsprog organiseres på flere måder: Som en dimension i den almindelige klasseundervisning ved undervisningsdifferentiering eller ved tilknytning af en ekstra lærer Som særlig tilrettelagt undervisning uden for den almindelige skoletid for elever med behov for en mere intensiv udvikling af deres andetsprogskompetence Som særlig tilrettelagt undervisning i undervisningstiden uden for klassens rammer, når elevens sproglige behov forudsætter det. Kilde: Undervisningsvejledningen (Fælles Mål) i Dansk som Andetsprog Skolerne får tildelt en ressource til undervisning i dansk som andetsprog ud fra antallet af elever med andet modersmål end dansk, men det er op til den enkelte skole at vælge, hvordan anvendelsen af denne ressource organiseres. I tabel 5 angives andelen af elever på de enkelte skoler, som er indskrevet i skolens FFO1 og FFO2. Andel af skolens elever i FFO1 og FFO2 Skoleår HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Antal indskrevne elever i FFO andel af elever på skolen % 102% 101% 96% 98% 45% 80% 88% (0. til 3. klasse) % 105% 101% 97% 94% 49% 80% 88% Antal indskkrevne elever i FFO andel af elever på skolen % 93% 98% 85% 27% % (4. til 6. klasse) % 85% 96% 82% 32% % Tabel 5. Kilde: Pladsanvisningens opgørelse af antal indskrevne børn i de enkelte FFO er (vedr. 7, stk. 2, nr. 4) Det skal bemærkes, at nogle skoler har flere børn indskrevet i FFO en, end der går på skolen. Det kan dels skyldes små forskydninger i opgørelsestidspunktet, dels at der er indskrevet elever fra andre skoler i den pågældende FFO. De lave procenter på FFO erne i Farum skal ses i lyset af, at der i Farum er en række private fritidstilbud: Fuglsang (83 FFO1), Idrætten (101 FFO1 / 184 FFO2 / 22 FFO3), Solhøjgård (53 FFO1) og Furesøgård (418 FFO2 / 44 FFO3). Der er FFO3 tilbud (7. til 9. klasse) på Hareskov Skole (147 medl.), Lille Værløse Skole (45 medl.) og Lyngholmskolen/Regnbuen (65 medl.). Alle angivne tal er pr. sep Side 5
6 Økonomi ( 7, stk. 3) Udgifterne pr. elev er opgjort for budgetåret 2011 på baggrund af et vægtet elevtal for skoleårene 2010/11 og 2011/12. I udgifterne er medregnet løn og drift samt visse bygningsudgifter først og fremmest rengøring og indvendig vedligeholdelse. Udvendig vedligeholdelse samt udgifter til vand, el, varme, skatter mv. er ikke medregnet. Organisatorisk svarer det til, at det er udgifterne under Børne- og Skoleudvalgets ansvarsområde, der er medtaget. I tabel 6 angives udgiften pr. elev på den enkelte skole: Udgift pr. elev 2011 HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Samlede udgifter (mio.) 28,9 26,3 38,8 42,6 38,5 31,0 39,0 13,0 258,0 Udgifter pr. elev Tabel 6. Kilde: Mål og Midler (vedr. 7, stk. 3) Som udgangspunkt tildeles skolerne ressourcer efter de samme principper, men der er en lang række parametre, som har indflydelse på udgiften pr. elev: Antallet af specialklasser Om skolen har basishold for elever, der ikke taler dansk ved ankomsten til skolen Om skolen har særlige ressourcetildelinger (f.eks. Lille Værløse Skole, der får en særlig ressource til drift af Jonstrupafdelingen) Skolernes andel af puljen fordelt efter antallet af tosprogede elever Skolernes andel af puljen fordelt efter socioøkonomiske parametre Skolernes fysiske størrelse (rengøring) Skolernes elevtal (hvor mange der er til at dele de ikke-elevafhængige udgifter) Placeringen af FFO (delte lokaler eller selvstændige lokaler) Om skolen mister elever fra det tidspunkt, hvor ressourcerne tildeles, til det tidspunkt, hvor elevtallet opgøres I De Kommunale Nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet opgøres de samlede nettoudgifter pr. elev til folkeskolen (inkl. udgifter til bygninger, vand, varme, el mv.) til følgende: Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev Furesø Region H. Hele landet I tabel 7 angives de samlede udgifter til specialpædagogisk bistand i specialklasser samt til undervisning i dansk som andetsprog. Opgørelsen er lavet ud fra ressourcetildelingen til skolerne, de denne undervisning ikke kan udskilles særskilt i regnskabet. Udgifter til specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Specialpæd. bistand i specialklasser Pulje til uv. i dansk som andetsprog (DA2) Tabel 7. Kilde: Skolernes ressourcefordeling FURESØ 23,0 mio. kr. 3,9 mio. kr. Side 6
7 Øvrige rammebetingelser ( 7, stk. 4) I tabel 8 opgøres klassekvotienten for de enkelte skoler i henholdsvis almenklasser og specialklasser: Klassekvotient Skoleår Almenklasser Specialklasser Hareskov Skole ,7 6, ,2 5,5 Lille Værløse Skole , ,0 Søndersøskolen ,6 4, ,2 5,0 Syvstjerneskolen ,7 8, ,9 6,2 Lyngholmskolen ,7 8, ,8 9,5 Solvangskolen , ,7 Stavnsholtskolen ,5 8, ,9 6,9 Egeskolen ,7 7, ,4 Furesø i alt ,8 8, ,7 6,6 Tabel 8. Kilde: Beregnet ud fra tabel 1-3 (vedr. 7, stk. 4, nr. 1) I tabel 9 opgøres antallet af lærer-årsværk, antallet af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning efter det klassiske undervisningsbegreb (dvs. undervisning af enkeltelever, hold eller klasser i folkeskolens fag): Lærernes arbejdstid HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Antal årsværk 44,57 40,08 58,01 62,15 60,13 44,54 61,94 22,97 394,39 Antal elever pr. lærer 14,7 12,5 13,9 11,9 10,4 16,5 11,4 10,8 12,7 Andel af arbejdstid anvendt på uv. 39,1% 39,1% 39,5% 39,6% 39,9% 39,6% 40,4% - 39,7% Tabel 9. Kilde: TRIO tjenestetidsprogram (vedr. 7, stk. 4., nr. 3 og 6) En række af de forhold, som er angivet i forbindelse med beregningen af udgifter pr. elev, vil også have indflydelse på opgørelsen af antallet af elever pr. lærer herunder antallet af specialklasser, andelen af puljer, særlige tildelinger mv. På grund af Egeskolens status som 10. klasse skole er skolens undervisningsprocent ikke sammenlignelig med de øvrige skoler. Skolen bruger en langt højere del af lærernes arbejdstid på afgangsprøver, brobygning, lejrskoler mv. end de øvrige skoler. I tabel 10 på næste side opgøres antallet af planlagte undervisningstimer (klokketimer pr. år). Der undervises i et antal timer svarende til det vejledende timetal. Dog er det sådan, at der flyttes et antal timer mellem nogle af årgangene i indskolingen og på mellemtrinnet for at sikre, at alle elever i er skole til kl. 13. Dette har ikke indflydelse på det samlede antal timer, som den enkelte elev vil modtage i de enkelte fag gennem et helt skoleforløb: Side 7
8 Planlagte timer Humanistiske fag Dansk Engelsk Tysk/fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktisk/musiske fag Idræt Musik Billedkunst Hå+slø+hjemk Valgfag Klassens tid Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Regulering 60 37,5-52,5-22,5-22,5 Planlagte timer i alt Tabel 10. Kilde: Skolernes ressourcetildeling (vedr. 7, stk. 4, nr. 7) I tabel 11 opgøres elevernes fravær. Elevfravær HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Sygdom ,2% 4,4% 2,6% 3,4% 4,8% 4,6% 4,8% 4,7% 4,0% ,2% 4,5% 2,9% 4,0% 4,8% 4,2% 4,5% 5,5% 4,2% Lovligt fravær ,6% 1,0% 1,6% 1,6% 1,7% 0,6% 1,3% 0,4% 1,3% ,7% 1,1% 1,4% 1,8% 1,7% 0,7% 1,2% 2,0% 1,4% Ulovligt fravær ,1% 0,6% 0,2% 0,2% 1,6% 1,8% 0,8% 1,7% 0,8% ,1% 0,6% 0,3% 0,2% 1,6% 1,6% 1,3% 2,5% 0,9% Samlet fravær ,0% 5,9% 4,4% 5,1% 8,0% 7,0% 6,9% 6,9% 6,0% ,9% 6,3% 4,5% 6,0% 8,1% 6,5% 7,0% 10,1% 6,5% Tabel 11. Kilde: TEA elevadministrationssystem (vedr. 7, stk. 4, nr. 3) Elevfraværet er opdelt i: Sygefravær Lovligt fravær (med skolelederens tilladelse) Ulovligt fravær (uden skolelederens tilladelse) Det er skolelederens kompetence at give tilladelse eller afslag i forbindelse med en ansøgning om ekstraordinær frihed. Der kan på de enkelte skoler være forskellige holdninger til, hvornår der gives tilladelse til fravær f.eks. til ferie med familien uden for skoleferierne og det vil afspejle sig i forskelle på andelen af lovligt og ulovligt fravær. I tabel 12 opgøres fraværet for personalet på skolerne Side 8
9 Personalefravær - skole HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Sygdom ,5% 2,6% 5,9% 2,2% 3,5% 4,7% 4,5% 2,7% 4,0% ,4% 5,1% 5,2% 2,0% 5,4% 5,2% 4,4% 3,2% 4,5% Andet fravær (barsel, barns ,2% 2,1% 1,9% 1,5% 1,3% 2,0% 0,9% 3,3% 1,7% sygedage mv.) ,5% 1,4% 1,6% 1,3% 2,2% 1,9% 0,6% 2,5% 1,5% Samlet fravær ,7% 4,7% 7,8% 3,7% 4,8% 6,7% 5,3% 6,1% 5,6% ,9% 6,6% 6,9% 3,3% 7,6% 7,1% 5,1% 5,8% 6,0% Tabel 12. Kilde: KMD lønsystem (supplerende oplysninger) I tabel 13 opgøres fraværet for personalet i FFO erne: Personalefravær - FFO HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Sygdom ,7% 4,8% 8,3% 4,8% 3,9% 4,1% 5,2% - 5,6% Andet fravær (barsel, barns ,6% 1,3% 2,3% 1,3% 0,2% 0,5% 1,8% - 1,5% sygedage mv.) Samlet fravær ,3% 6,1% 10,6% 6,1% 4,2% 4,5% 1,8% - 7,1% Tabel 13. Kilde: KMD lønsystem supplerende oplysninger) I tabel 14 opgøres udgifterne til undervisningsmidler pr. elev pr. skole. Udgifter til undervisningsmidler HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Driftsramme 2011 (mio. kr.) 1,89 1,60 2,31 1,86 2,02 2,07 2,19 0,85 14,80 Anvendt til undervisningsmidler (mio. kr.) 1,50 1,30 2,29 1,58 1,85 1,89 2,17 0,77 13,35 Udgifter til uv-midler pr. elev (kr.) Tabel 14. Kilde: Mål og Midler (vedr. 7, stk. 4, nr. 5) I kommunen som helhed anvendes godt 90 % af driftsrammen til undervisningsmidler, som i denne opgørelse er defineret som alt det, der direkte kan relateres til eleverne dvs. undervisningsmaterialer, inventar og it. De resterende 10 % anvendes blandt andet til kompetenceudvikling for personalet (ca. 1,2 mio. kr.) og til administration. Skolernes prioriteringer vil svinge fra år til år alt efter indsatsområder, og derfor svinger udgiften til undervisningsmidler pr. elev væsentligt fra skole til skole. Skolerne kan ligeledes vælge at holde igen på driftsudgifterne med henblik på at reducere et forventet merforbrug på lønkontoen. I tabel 15 opgøres antallet af nyere computere (max. 5 år) med internetopkobling. Antal elever pr. nyere computer m. internetopk. HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR ,7 3,2 2,9 2,7 2,5 3,5 3,0 2,6 3, ,2 5,1 5,1 2,4 3,0 5,1 4,0 2,8 3,8 Tabel 15. Kilde: Skole-IT s database over it-udstyr Side 9
10 Gennemførelse af undervisning, linjefagsuddannede lærere mv. ( 7, stk. 5) Tabel 16 er udarbejdet ud fra en optælling af planlagt, gennemført og aflyst undervisning over 3 uger i november måned i henholdsvis 2011 og Planlagt, gennemført og aflyst undervisning HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR A: Timer læst efter ,2% 92,5% 88,8% 94,8% 92,9% 71,0% 94,9% 99,8% 92,3% planen ,8% 90,2% 88,9% 96,4% 91,6% 90,9% 89,7% 93,8% 91,7% B: Vikartimer med ,1% 7,3% 10,7% 4,4% 6,7% 20,0% 4,2% 0,0% 6,5% undervisning ,5% 9,4% 10,5% 2,7% 8,1% 4,8% 9,6% 0,8% 6,9% C: Arbejde alene med ,2% 0,1% 0,2% 0,0% 0,0% 0,5% 0,3% 0,0% 0,3% en opgave ,6% 0,0% 0,3% 0,0% 0,1% 0,2% 0,0% 4,6% 0,4% D: Vikartimer uden ,0% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 7,1% 0,0% 0,0% 0,4% undervisning ,0% 0,0% 0,0% 0,7% 0,2% 3,6% 0,4% 0,4% 0,7% E: aflyste timer ,5% 0,1% 0,3% 0,5% 0,4% 1,3% 0,5% 0,2% 0,4% ,1% 0,4% 0,3% 0,1% 0,1% 0,5% 0,4% 0,4% 0,3% A + B ,3% 99,8% 99,5% 99,2% 99,6% 91,0% 99,1% 99,8% 98,8% ,3% 99,6% 99,4% 99,1% 99,7% 95,7% 99,3% 94,6% 98,6% Tabel 16. Kilde: UNI-C s opgørelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i november 2011 og 2010 I tabel 17 opgøres andelen af klasser, hvor undervisningen varetages af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag. Tilsvarende kompetencer opgøres som mindst 200 timers uddannelse i faget ved en relevant uddannelsesinstitution. Lærere med linjefag el. tilsv. komp. HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Billedkunst 43% 75% 89% 87% 44% 67% 45% 61% Biologi 78% 38% 82% 33% 82% 100% 61% 68% Dansk 94% 62% 99% 97% 85% 83% 82% 100% 87% Engelsk 69% 83% 92% 100% 91% 45% 63% 100% 77% Fransk som tilbudsfag kl. 80% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 97% Fysik/kemi 90% 88% 94% 90% 90% 100% 79% 100% 90% Geografi 67% 63% 90% 100% 17% 100% 27% 62% Historie 52% 42% 57% 59% 29% 19% 55% 45% Hjemkundskab 29% 0% 67% 45% 0% 27% 34% Håndarbejde 100% 63% 100% 56% 45% 0% 71% 69% Idræt 90% 69% 88% 68% 60% 34% 60% 100% 67% Kristendomskundskab 23% 13% 88% 42% 27% 11% 26% 36% Matematik 79% 65% 98% 83% 72% 70% 72% 86% 78% Musik 46% 82% 86% 100% 43% 83% 84% 72% Natur/teknik 41% 33% 76% 47% 5% 25% 33% 37% Samfundsfag 67% 60% 100% 60% 71% 71% 42% 100% 64% Sløjd 75% 100% 100% 33% 58% 100% 100% 79% Tysk som tilbudsfag kl. 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Alle fag 66% 61% 90% 72% 57% 60% 63% 97% 67% Tabel 17. Kilde: TRIO tjenestetidsprogam (vedr. 7, stk. 5, nr. 2) OBS: Egeskolen indgår ikke i samlet sum Omkring undervisning af børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte ( 7, stk. 5, nr. 3) og undervisning i dansk som andetsprog ( 7, stk. 5, nr. 4) eksisterer der pt. ikke en opgørelse af, hvorvidt denne undervisning varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. Side 10
11 Der sker en løbende kompetenceudvikling af personalet i specialklasserne, hvilket blandt andet fremgår af nedenstående opgørelse over midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. På skoler med mange tosprogede elever er der lærere, som har særlige kompetencer inden for området. Dansk som andetsprog er dog organiseret på så mange måder, at det er vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af undervisningen, der varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. Som udgangspunkt er dansk som andetsprog en dimension i alle fag, og dermed vil en række lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer skulle undervise i faget. Tabel 18 opgør anvendte midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling i budgetåret Udgifter til kompetenceudvikling HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Udgifter til kompetenceudvikling (1000 kr.) Tabel 18. Kilde: Mål og Midler (vedr. 7, stk. 5, nr. 5) Den angivne udgift vedrører skolernes driftsrammer hertil kommer den anvendte arbejdstid. Den høje udgift til kompetenceudvikling på Syvstjerneskolen skyldes, at lærere og pædagoger i ADHD- og Autismecenteret løbende efteruddannes med et særligt fastsat årligt beløb efter aftale indgået med samarbejdskommunerne i netværk 3 (Egedal og Allerød). Fordeling af elever på skoletyper ( 7, stk. 6) I tabel 19 opgøres antallet af elever i interne og eksterne specialtilbud. Herudover opgøres antallet af elever, der benytter frit skolevalg ind og ud af kommunen, antallet af elever i privatskoler og antallet af elever på efterskoler. Frit skolevalg, privatskoler og specialtilbud Skoleår HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA EGE FUR Elever i folkeskolerne heraf elever fra andre kommuner (frit skolevalg ind) heraf elever i specialklasser heraf elever fra andre kommuner i specialklasser Elever i eksterne spec. tilbud Elever i privatskoler heraf på Marie Kruses Skole Elever på efterskoler Elever på skoler i andre kom muner (frit skolevalg ud) Tabel 19. Kilde: TEA (vedr. 7, stk. 6 + supplerende oplysninger) Side 11
12 Karaktergivning, læsetest samt overgang til ungdomsuddannelse ( 9, stk. 1-3) På de følgende sider er resultaterne af Folkeskolens afgangsprøver angivet for de enkelte skoler og for det samlede skolevæsen. I forhold til bekendtgørelsens 9, stk. 3 vedrørende prøveresultater for elever i specialklasser og for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, vurderes datagrundlaget at være så lille, at det af diskretionshensyn ikke kan medtages i rapporten. I tabellerne på de følgende sider er der angivet gennemsnitskarakterer i følgende kategorier: Alle Piger Drenge Dansksprogede Tosprogede Landsgennemsnit for skoleåret 2011/12 offentliggøres først senere på året, og er derfor ikke med i denne udgave af kvalitetsrapporten. Landsgennemsnit for 2010/11 er medtaget i det omfang, data har været tilgængelige. I forhold til 9. klassernes afgangsprøver er opgørelsen delt op i bundne fag og udtræksfag. Alle elever i 9. klasse skal til afgangsprøve i følgende fag: Derudover skal alle elever op i et af følgende to naturfag: Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling (herunder dansk, orden) Dansk, mundtlig Engelsk, mundtlig Fysik/kemi Matematik, færdighed Matematik, problemløsning Projektopgaven Biologi Geografi I ovenstående fag er datagrundlaget ca. 380 elever for de obligatoriske fag og det halve for hvert af fagene biologi og geografi. Eleverne skal endvidere op i ét af følgende humanistiske fag: Historie, kristendom, samfundsfag, skriftlig engelsk, mundtlig tysk, skriftlig tysk, mundtlig fransk eller skriftlig fransk. Datagrundlaget bliver derfor lille for de enkelte fag, og nogle fag bliver slet ikke trukket ud. Datagrundlaget bliver endnu mindre, når der deles op i de enkelte kategorier. Alle data er trukket ud af elevadministrationssystemet TEA. Side 12
13 Obligatoriske fag 9. klasse (I) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR DK Dansk, læsning Alle ,5 6,8 7,9 7,5 5,9 6,5 7,2 7, ,4 6,0 6,8 7,4 5,7 7,3 6,5 6,8 6,0 Piger ,4 6,7 8,6 7,9 6,6 6,9 6,9 7, ,7 7,3 6,9 7,4 5,8 7,5 6,7 7,1 6,4 Drenge ,7 6,9 7,6 7,2 5,1 6,0 7,5 7, ,9 4,5 6,7 7,4 5,5 7,2 6,3 6,5 5,7 Dansksprogede ,5 6,9 8,0 7,5 6,6 7,0 7,9 7, ,4 6,6 6,9 7,5 6,7 7,5 6,8 7,2 Tosprogede ,8 6,0 7,0 3,0 4,2 3,8 4, ,0 2,8 5,2 4,5 3,4 5,0 5,0 4,0 Dansk, retskrivning Alle ,8 6,5 8,2 6,9 6,0 7,0 6,5 7, ,0 6,7 6,4 6,8 5,3 7,9 6,6 6,7 6,2 Piger ,6 6,8 8,1 7,6 6,7 7,8 6,5 7, ,1 7,7 6,8 6,9 5,9 8,7 7,1 7,1 8,0 Drenge ,1 5,5 8,3 6,3 5,0 6,2 6,6 6, ,8 5,5 6,1 6,7 4,5 7,4 6,1 6,2 6,4 Dansksprogede ,8 6,6 8,5 6,9 6,8 7,8 7,0 7, ,9 7,2 6,5 6,8 6,2 7,8 6,6 7,0 Tosprogede ,0 4,0 10,0 2,7 3,8 4,1 4, ,0 4,0 4,4 5,5 3,2 8,5 6,5 4,7 Dansk, skr. fremstilling Alle ,3 8,1 7,5 6,1 5,7 6,9 6,3 6, ,2 6,8 5,8 7,0 5,8 8,6 7,1 6,8 6,3 Piger ,2 8,3 7,4 7,1 6,4 8,5 6,6 7, ,8 8,3 6,6 7,9 6,7 9,2 7,7 7,5 7,1 Drenge ,5 7,1 7,6 5,3 4,9 5,4 6,0 5, ,4 5,2 5,2 6,6 4,6 8,2 6,6 6,1 5,5 Dansksprogede ,3 8,2 7,8 6,1 6,6 7,4 6,8 6, ,2 7,4 6,0 7,0 6,6 8,7 7,3 7,1 Tosprogede ,2 3,3 7,0 2,3 5,0 3,8 4, ,0 3,9 3,5 7,0 3,9 7,0 6,4 4,8 Dansk, orden Alle ,3 5,1 8,1 5,8 5,4 5,4 5,8 5, ,2 4,3 4,5 6,2 4,1 7,0 5,7 5,1 5,7 Piger ,0 5,3 8,4 6,4 6,1 6,4 6,1 6, ,5 4,5 5,2 6,4 4,6 7,5 5,9 5,4 6,1 Drenge ,8 4,4 7,9 5,2 4,5 4,4 5,5 5, ,8 4,1 4,0 6,0 3,4 6,6 5,5 4,9 5,2 Dansksprogede ,3 5,1 8,3 5,8 6,0 5,7 5,8 6, ,2 4,3 4,6 6,1 4,2 7,0 5,8 5,3 Tosprogede ,4 5,0 7,0 2,9 4,2 5,5 4, ,0 4,0 3,5 7,0 3,7 6,3 4,9 4,3 Dansk, mundtlig Alle ,6 9,1 8,4 7,1 8,5 8,0 6,8 8, ,3 8,9 6,4 8,6 7,3 8,3 8,0 7,7 7,3 Piger ,7 9,7 9,3 8,4 9,2 9,2 6,9 8, ,4 10,0 6,8 8,9 8,1 9,3 8,3 8,2 8,0 Drenge ,5 7,6 8,0 6,0 7,7 6,8 6,7 7, ,1 7,6 6,1 8,5 6,2 7,7 7,8 7,3 6,6 Dansksprogede ,6 9,5 8,4 7,1 8,8 8,6 7,1 8, ,2 8,9 6,4 8,7 7,5 8,4 8,3 7,8 Tosprogede ,8 7,0 7,0 7,4 5,8 5,2 6, ,0 8,9 7,0 6,0 6,8 7,8 6,9 7,2 Side 13
14 Obligatoriske fag 9. klasse (II) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR DK Engelsk, mundtlig Alle ,7 7,8 8,8 8,9 5,4 8,0 8,3 8, ,2 7,8 7,6 8,2 7,5 7,4 7,8 8,2 7,2 Piger ,5 8,3 8,7 8,8 5,5 8,7 7,8 8, ,4 8,7 8,3 8,1 7,8 8,5 8,2 8,2 7,4 Drenge ,9 6,2 8,9 9,0 5,3 7,3 8,7 8, ,0 6,8 7,1 8,2 6,9 6,7 7,6 7,4 7,1 Dansksprogede ,7 8,1 9,1 8,9 5,6 8,6 9,3 8, ,2 8,3 7,6 8,4 8,0 7,3 8,0 8,0 Tosprogede ,2 5,3 12,0 4,2 5,6 2,8 4, ,0 5,4 7,5 4,5 6,2 7,5 6,9 6,5 Fysik/kemi Alle ,2 6,5 7,3 5,9 6,3 8,0 5,5 6, ,5 5,4 7,5 5,5 6,6 7,8 5,9 6,6 6,1 Piger ,4 6,7 5,7 6,2 6,2 8,2 4,4 6, ,7 5,8 7,8 4,8 7,5 7,4 5,8 6,9 6,2 Drenge ,2 5,9 8,0 5,6 6,5 7,8 6,4 6, ,2 4,9 7,2 5,9 5,3 7,9 6,0 6,3 6,0 Dansksprogede ,2 6,8 7,4 5,8 6,9 8,6 6,2 6, ,5 5,7 7,5 5,6 7,5 7,8 6,4 6,9 Tosprogede ,3 6,3 12,0 4,0 5,8 1,3 4, ,0 3,8 7,0 3,0 4,2 7,0 3,6 4,5 Matematik, færdighed Alle ,5 8,2 9,2 8,5 5,7 7,3 7,0 7, ,6 7,9 8,4 7,8 5,3 8,4 6,8 7,4 6,7 Piger ,5 8,1 7,0 8,0 5,7 7,5 5,0 7, ,0 8,0 8,0 7,6 5,5 7,9 6,1 7,1 6,4 Drenge ,5 8,6 10,1 8,9 5,7 7,1 8,8 8, ,3 7,7 8,8 7,9 5,0 8,7 7,4 7,7 7,0 Dansksprogede ,5 8,4 9,1 8,4 6,2 8,1 7,7 8, ,5 8,1 8,6 7,9 5,9 8,6 7,4 7,8 Tosprogede ,0 9,7 12,0 3,7 4,2 3,4 5, ,0 6,8 6,5 5,5 3,9 6,8 4,4 5,0 Matematik, problemregn. Alle ,0 8,3 8,1 8,7 5,4 6,8 6,1 7, ,6 7,3 7,6 7,0 5,0 7,9 5,8 6,7 6,0 Piger ,1 8,4 6,8 8,4 6,0 6,9 5,2 7, ,5 7,8 7,3 7,8 5,4 8,5 5,6 6,8 6,0 Drenge ,9 7,9 8,7 8,9 4,7 6,8 6,9 7, ,7 6,8 7,8 6,7 4,4 7,6 6,1 6,6 6,0 Dansksprogede ,0 8,5 8,3 8,6 5,9 7,4 6,6 7, ,6 7,6 7,7 7,1 5,5 7,9 6,4 7,0 Tosprogede ,7 6,0 12,0 3,6 4,5 3,1 4, ,0 5,9 6,2 5,5 3,7 8,3 3,4 4,6 Projektopgave Alle ,8 9,6 9,1 7,8 7,9 8,7 8,5 8, ,5 9,3 7,7 8,3 8,3 7,6 8,4 - Piger ,4 10,6 9,5 9,1 8,8 9,8 8,6 9, ,0 9,8 8,0 7,8 9,0 8,2 8,9 - Drenge ,3 6,4 8,9 6,6 6,6 7,5 8,4 8, ,9 8,7 7,4 8,5 7,3 7,2 7,9 - Dansksprogede ,8 9,7 9,3 7,7 8,5 9,2 8,6 8, ,5 9,3 7,8 8,4 8,8 7,8 8,6 Tosprogede ,2 7,0 12,0 5,3 6,6 7,5 7, ,0 9,0 6,7 5,5 7,4 5,5 7,4 Side 14
15 Udtræksfag 9. klasse (I) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR DK Biologi Alle ,3 5,6 7,5 8,7 6,9 6,8 7,1 7, ,6 7,0 9,2 7,6 6,6 8,4 6,8 7,9 7,3 Piger ,4 5,9 7,0 7,0 7,3 6,6 5,7 7, ,3 7,6 9,3 6,4 7,2 7,5 6,1 7,8 Drenge ,2 5,1 7,6 10,6 6,6 7,0 8,0 8, ,9 6,3 9,2 7,9 6,0 8,6 7,4 8,0 Dansksprogede ,3 6,1 7,5 8,7 7,3 7,1 7,5 7, ,6 7,1 9,2 7,8 7,0 8,4 7,0 8,1 Tosprogede ,7 4,5 4,7 4, ,5 10,0 5,5 5,5 8,0 5,3 6,2 Geografi Alle ,8 7,0 7,5 8,5 6,4 7,4 5,9 7, ,6 7,3 8,2 8,2 6,5 8,4 7,6 7,8 7,4 Piger ,1 6,4 7,3 8,1 5,2 7,3 5,9 6, ,3 7,8 8,6 8,3 6,3 8,4 7,0 7,6 Drenge ,5 9,8 7,6 8,8 8,5 7,5 6,0 8, ,1 6,6 7,9 8,2 6,8 8,3 8,0 7,9 Dansksprogede ,8 7,5 7,6 8,4 7,6 8,3 6,5 7, ,6 8,1 8,8 8,2 7,6 8,5 8,2 8,3 Tosprogede ,7 6,7 12,0 4,2 4,5 3,3 4, ,0 4,8 4,7 4,8 7,0 5,1 5,1 Historie Alle ,1 7,9 5,8 6,1 7, ,1 5,7 8,0 8,1 7,2 6,8 Piger ,3 6,0 6,1 4,4 6, ,9 5,3 8,1 8,0 6,8 Drenge ,6 8,5 5,6 7,3 7, ,3 6,1 7,7 8,1 7,5 Dansksprogede ,1 7,9 6,3 6,7 7, ,1 5,7 8,2 8,2 7,2 Tosprogede ,0 1,0 1, ,5 7,0 6,7 Kristendom Alle ,0 8,8 6,8 7,4 7,2 8, ,0 7,1 8,2 8,7 7,9 7,3 Piger ,9 8,7 9,0 9,1 7,9 8, ,1 8,9 9,5 9,3 9,2 Drenge ,0 9,5 5,7 6,2 6,6 7, ,8 6,1 10,0 6,6 7,7 6,7 Dansksprogede ,0 8,9 6,9 7,4 7,2 8, ,1 6,7 10,0 8,0 8,5 7,8 Tosprogede ,7 4,0 7, ,0 11,0 8,5 12,0 8,8 Samfundsfag Alle ,7 5,9 6,4 6, ,1 5,9 9,2 5,8 7,0 6,9 Piger ,0 7,9 6,2 6,4 6, ,9 6,0 5,3 6,7 Drenge ,6 5,5 6,3 6, ,2 5,7 9,2 6,2 7,1 Dansksprogede ,0 7,7 6,1 6,8 6, ,1 6,0 9,6 6,1 7,2 Tosprogede ,0 5,6 4,5 5, ,0 5,5 4,0 4,5 5,5 Side 15
16 Udtræksfag 9. klasse (II) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR DK Engelsk, skriftligt Alle ,7 7,8 8,1 8, ,5 7,8 7,9 7,8 8,3 6,7 Piger ,3 7,7 9,0 8, ,6 8,5 7,0 7,8 8,5 Drenge ,0 8,2 7,8 6,7 7, ,4 7,0 8,1 7,9 8,0 Dansksprogede ,0 8,7 8,3 9,5 8, ,5 8,8 8,2 7,8 8,6 Tosprogede ,0 6,0 2,0 5, ,7 4,0 8,0 5,6 Fransk, mundtlig Alle ,4 10,2 9, ,4 6,8 5,9 6,4 Piger ,0 9,8 8, ,0 8,0 6,0 Drenge ,0 8,0 11,3 9, ,3 6,2 5,9 Dansksprogede ,0 7,4 10,2 9, ,4 7,6 6,2 Tosprogede ,0 4,0 Fransk, skriftligt Alle ,1 8,7 7, ,8 5,0 4,8 6,6 6,5 Piger ,3 9,5 7, ,3 5,0 6,6 Drenge ,0 7,0 6, ,0 5,0 4,0 6,6 Dansksprogede ,1 10,8 7, ,6 5,0 5,0 6,5 Tosprogede ,5 4, ,0 4,0 7,0 Tysk, mundtlig Alle ,3 6,1 7, ,1 5,8 6,5 5,7 Piger ,3 7,8 8, ,2 6,8 7,1 Drenge ,3 5,1 6, ,0 4,9 6,0 Dansksprogede ,3 7,0 7, ,1 6,4 6,9 Tosprogede ,0 5, ,7 3,7 Tysk, skriftligt Alle ,6 8,5 8, ,1 8,0 4,6 6,5 6,5 Piger ,2 9,2 9, ,5 9,5 3,6 5,6 Drenge ,6 7,0 7, ,7 7,7 7,0 7,2 Dansksprogede ,6 8,8 8, ,1 8,4 6,4 7,4 Tosprogede ,0 4, ,0 2,5 2,7 Side 16
17 10. klasse (I) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR EGE DK Dansk, mundtligt Alle , ,5 7,2 Piger , ,2 Drenge , ,9 Dansksprogede , ,7 Tosprogede , ,4 Dansk, skriftligt Alle , ,4 6,0 Piger , ,1 Drenge , ,7 Dansksprogede , ,5 Tosprogede , ,4 Fysik/kemi Alle , ,1 6,3 Piger , ,8 Drenge , ,7 Dansksprogede , ,5 Tosprogede , ,0 Matematik, mundtlig Alle , ,2 5,9 Piger , ,0 Drenge , ,4 Dansksprogede , ,3 Tosprogede , ,9 Matematik, skriftlig Alle , ,0 5,5 Piger , ,9 Drenge , ,1 Dansksprogede , ,1 Tosprogede , ,5 Side 17
18 10. klasse (II) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR EGE DK Engelsk, mundtlig Alle , ,9 6,9 Piger , ,7 Drenge ,1 Dansksprogede ,0 Tosprogede , ,1 Engelsk, skriftlig Alle , ,6 6,1 Piger , ,4 Drenge , ,9 Dansksprogede , ,8 Tosprogede , ,1 Fransk, mundtlig Alle , ,1 6,4 Piger , ,3 Drenge , ,0 Dansksprogede , ,1 Tosprogede , Fransk, skriftlig Alle , ,0 6,2 Piger , ,3 Drenge , ,0 Dansksprogede , ,0 Tosprogede , Tysk, mundtlig Alle , ,4 6,0 Piger , ,8 Drenge , ,7 Dansksprogede , ,1 Tosprogede , ,0 Side 18
19 10. klasse (III) SKOLE FAG OPDELING SKOLEÅR EGE DK Tysk, skriftlig Alle , ,8 5,5 Piger , ,3 Drenge , ,5 Dansksprogede , ,8 Tosprogede , Obligatorisk, selvvalgt Alle ,9 opgave ,4 Piger , ,0 Drenge , ,7 Dansksprogede , ,4 Tosprogede , ,2 I tabel 20 opgøres resultaterne af læsetesten OS 64, som gennemføres af alle 1. klasse elever i slutningen af skoleåret (juni). Læsetest OS 64 (1. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere % 98% 94% 97% 82% 87% 88% 92% % 88% 77% 100% 82% 96% 90% 89% Langsomme og delvis sikre % 2% 0% 0% 9% 11% 3% 4% læsere % 6% 15% 0% 7% 2% 7% 6% Usikre læsere % 0% 6% 3% 9% 3% 9% 5% % 6% 8% 0% 11% 2% 3% 5% Antal testede elever Tabel 20. Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest (vedr. 9, stk. 1, nr. 3) Resultaterne af læsetesten OS 64 har udviklet sig på følgende måde over de sidste 6 år: Udvikling i læsetest fra 2007 til 2012 Juni 2012 Juni 2011 Juni 2010 Juni 2009 Juni 2008 Juni 2007 Hurtige og sikre læsere 92% 89% 89% 88% 88% 79% Langsomme og delvis sikre læsere 4% 6% 6% 6% 5% 12% Usikre læsere 5% 5% 5% 7% 7% 10% Antal testede elever Tabel 21. Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest (vedr. 9, stk. 1, nr. 3) Side 19
20 I 3. klasse gennemføres læsetesten SL 60, og i tabel 22 opgøres resultatet af denne test for skoleåret : Læsetest SL 60 (3. kl.) HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA FUR Hurtige og sikre læsere % 75% 96% 91% 90% 93% 73% 88% Langsomme og delvis sikre % 22% 3% 6% 2% 4% 15% 8% læsere Usikre læsere % 3% 1% 3% 7% 3% 13% 4% Antal testede elever Tabel 22. Kilde: Skolernes opgørelser af læsetest (vedr. 9, stk. 1, nr. 3) I tabel 23 opgøres overgangene fra 9. klasse til videre uddannelse. Overgange fra 9. klasse HAR LIV SØN SYV LYN SOL STA MKS FUR 10. klasse folkeskole % 24% 26% 9% 43% 22% 18% 15% % 18% 22% 14% 35% 26% 13% 16% 10. klasse privatskole % 2% 4% 6% 5% 8% 12% 6% % 4% 2% 2% 13% 10% 16% 8% 10. klasse efterskole % 20% 20% 17% 20% 7% 13% 13% 19% % 16% 26% 26% 9% 9% 19% 8% 16% I ALT 10. KLASSE % 47% 49% 33% 63% 33% 40% 24% 40% % 35% 53% 42% 46% 48% 42% 24% 41% Højere handelseksamen % 10% 5% 3% 13% 8% 6% 7% (hhx) % 8% 6% 8% 2% 2% 3% 6% 5% Højere teknisk eksamen % 4% 4% 6% 3% 4% 3% (htx) % 13% 8% 3% 9% 1% 3% 5% Studentereksamen % 42% 35% 50% 23% 50% 42% 64% 46% (stx) % 55% 26% 38% 44% 41% 43% 66% 46% I ALT GYM. UDD % 47% 49% 61% 29% 63% 52% 74% 56% % 63% 44% 54% 49% 52% 47% 75% 55% ERHVERVSUDD % 2% 2% 6% 6% 2% 7% 1% 3% % 2% 4% 2% 4% 1% 2% ØVRIGE % 4% 0% 0% 3% 2% 2% 1% 2% % 2% 8% 2% Antal elever Tabel 23. Kilde: UU-Sjælsø s årsrapporter for 2010 og 2011 (vedr. 9, stk. 2) På grund af afrundinger, vil der være summer, som ikke stemmer helt. Ligeledes indgår Københavns Kommunes institution Baunegården i totalen for hele Furesø Kommune dog kun med 6 elever. I tabel 23 (på næste side) opgøres overgangen fra 10. klasse til videre uddannelse: Side 20
21 Overgange fra 10. klasse EGE 10. KLASSE % % Højere handelseksamen % (hhx) % Højere teknisk eksamen % (htx) % Studentereksamen % (stx) % HF % % SUM GYM. UDD % % ERHVERVSUDD % % ØVRIGE % % Antal elever Tabel 22. Kilde: UU-Sjælsø s årsrapporter for 2010 og 2011 (vedr. 9, stk. 2) Side 21
Kvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Børne og Skoleudvalget
Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
