Kvalitetsrapport 2014
|
|
|
- Olivia Fog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport 2014
2 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Samtlige nedenstående oplysninger vedrører Gl. Hjortespringskoles A-afdeling. 1. Hvilke klassetrin udbyder skolen? Fra 0. til og med 10. klassetrin 2. Hvor mange spor er der på hvert klassetrin inkl. børnehaveklasser? Skolen har antal normalklassespor pr. klassetrin Divergerer dette, skal det uddybes pr. klassetrin: Eks. 3. klassetrin: 2 spor Etc. Gl. Hjortespringskole: Skolen har 1 antal spor pr. klassetrin Divergerer dette, skal det uddybes pr. klassetrin: klassetrin: antal spor Etc. 3. Hvor mange elever har skolen samlet set? 4. Hvor mange elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser? Samlet elevtal: 51 stk. (inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser) Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Herlev Byskole og Lindehøjskolen 51 stk. elever
3 5. Hvor mange elever modtager undervisning i dansk som andetsprog? 8 stk. elever 6. Hvor mange % af det samlede antal indskolingselever går i SFO 7. Hvad er den gennemsnitlige udgift pr. elev? 100 % af indskolingseleverne Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder disse oplysninger: De samlede udgifter på skoleområdet er hentet fra budget 2013 og udgøres af udgifter og indtægter placeret på skolernes stednumre med tillæg af centrale puljer til dels lokal efteruddannelse for lærere samt dels kurser, møder og instruktører. De centrale puljer fordeles efter antallet af budgetlagte lærerfuldtidsstillinger på de enkelte skoler. Elevtallet er opgjort pr. 5. september 2013 og indeholder elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Gl. Hjortespringskole er kun medtaget med A- afdelingen. 8. Hvor mange ressourcer er afsat til specialpædagogisk bistand pr. elev? Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder disse oplysninger: Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev: Afsatte timer i budget 2014 på de enkelte skoler (normeringsskema 20, stk. 1 timer) omregnet til kroner. Elevtallet er opgjort som elevtal pr. 5. september
4 2013 for klasse. 9. Hvor mange ressourcer er afsat til undervisning i dansk som andetsprog pr elev? Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder disse oplysninger: Afsatte timer i budget 2014 på de enkelte skoler (normeringsskema to-sprogsundervisning) omregnet til kroner. Elevtallet er opgjort som elevtal pr. 5. september 2013 for klasse. 10. Hvad er den gennemsnitlige klassekvotient? Den gennemsnitlige klassekvotient for normalklasserne, opgjort pr. 5. september 2013 er 6,38 elever pr. klasse For Gl. Hjortespringskole angives gennemsnitlig klassekvotient for klasserne i A-rækken. 11. Hvor mange elever er der pr. lærer? (eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv.) stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere ( = det samlede elevtal eksklusiv elever i specialtilbud, specialklasse mv. divideret med antallet af lærere/børnehaveklasseledere opgjort i fuldtidsstillinger) Gl. Hjortespringskole: 3,20 stk. elever pr. lærere/børnehaveklasseledere ( = det samlede elevtal divideret med antallet af lærere/børnehaveklasseledere opgjort i fuldtidsstillinger) 12. Hvad er elevernes totale fravær opgjort for 127 stk. dage på 29 stk. elever
5 perioden: 1. januar 30.april 2014? Svarer til 4,4 stk. dage i gennemsnit pr. elev 13. Hvor mange elever er der pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling? 14. Hvad er den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev? 1,50 stk. elever pr. PC Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder dette punkt: Da skolernes driftsramme (inkl. undervisningsmidler) i budget 2014 er angivet som et samlet beløb, tages der her udgangspunkt i regnskabstal for Der medtages udgifter til almindelige undervisningsudgifter, IT til undervisning, Lejrskoler og kopiudgifter (alt sammen angivet under gruppering 068 Undervisningsudgifter). Elevtallet er elevtallet pr. 5. september 2013 for børnehaveklasse 10. klasse. 15. Hvor stor en procentandel af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning? Antallet af fuldtidsstillinger defineres som antal stillinger minus ledelse og konsulenter. 16. Skolens timefordelingsplan 16 stk. fuldtidsstillinger (A) 9517 stk. undervisningstimer (B) B : A = 594,81 stk. undervisningstimer pr. fuldtidsstilling (C) C x 100 : 1672 (antal timer svarende til en fuldtidsstilling) = 35,93 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder dette punkt: Planlagte timer, jf. lovens 16.
6 17. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført? Planlagte timer er gennemført, når de afvikles af fast lærer eller vikar. Opgørelsen foretages for perioden 1.1. til a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner generelt / i forhold til bestemte fag? 98,5 % af det samlede antal planlagte timer Nej. 18. I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? Dansk: 88 % Samfundsfag: 50 % Historie: 30 % Engelsk: 25 % Tysk: % Fransk: % Religion/kristendom: 10 % Natur/teknik: 50 % Fysik/kemi: % Matematik: 75 % Biologi: 20 % Geografi: 10 % Idræt: 100 % Svømning: 100 % Billedkunst/P-fag: 50 % Sløjd: 25 % Hjemkundskab: 25 % Håndarbejde: 25 % Musik: 50 % Andre fag?
7 18.a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Vi har et princip om få lærer i klasserne, hvilket kan vanskeliggøre undervisningen i linjefag. Men vi har fokus på holddeling mhp. at løfte det faglige niveau. 19. I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 93,70 % af det planlagte undervisningstimetal til børn med særlige pædagogiske behov 19.a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? 20. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse? 20a Har dette givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Vi er altid opmærksom på at få lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil, når vi skal rekruttere nye lærere. 100 % af det planlagte undervisningstimetal til undervisning i dansk som andet sprog Nej.
8 21. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne? I alt er der anvendt ,84 kr. til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt Dette svarer til ,99 kr. i gennemsnit pr. lærer Vejledning til skolerne: For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at forbedre/forøge og udvide kvalifikationer. Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og personlige holdninger. Ud fra ovenstående foretages en samlet omregning til kr. af: - kompetenceudvikling, hvor der er anvendt timer fra 49 timers puljen - tid til møde med oplægsholder - tid der medgår til fælles eller teamrefleksion i tilknytning til fælles oplæg - ressourcer til oplægsholdere - udvikling af kompetence i skolens pædagogiske udvalg ved erfaringsopsamlingsdagen og ved seminar/kursus for hele pædagogisk udvalg - videreformidling, hvor der er tale om fælles videreformidling for hele skolen, afdelingsvis eller for en større gruppe med pædagogisk eller fagligt fællesskab Hvor der er tale om afholdelse af timer til kompetenceudvikling omregnes disse til kroner ved først at omregne timerne til fuldtidsstillinger(timer / timer) og herefter gange resultatet med den budgetlagte gennemsnitsløn pr. fuldtidsstilling i Kvalitetsrapportens afsnit 4: Resultater ( 9)
9 1. Hvad er den gennemsnitlige karakter ved folkeskolerne afgangsprøver for hvert fag? Skolen opgør dette efter samme retningslinjer, som indberetningen til undervisningsministeriet/skolens hjemmeside. Vi har haft en elev til eksamen i Dansk: 5,5 er gennemsnittet. 2. Hvad er resultatet af de nationale tests? Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder dette punkt De i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b 3. Hvad er overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse? Stab for Børn, Unge og Borgerservice udfylder dette punkt 4. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolerne afgangsprøver for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand? Oplysninger skal baseres på, hvordan elever i 9. og 10. klasse, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, klarer sig ved FA. Gennemsnittet er: 5,5 5. Hvad er karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for de elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog? Oplysninger skal baseres på, hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig ved FA. Vi havde ingen elever i denne kategori.
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Resultatrapport - Hvidebækskolen
Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2012 2 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport
Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret
Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08
Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08
Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013
Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Herlev Kommune 2013 2 Indhold Indhold... 3 Afsnit 1.1 Indledning... 4 Afsnit 1.2 Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev Kommune... 6 Kvalitetsrapport
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
