ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C INDSTILLING Den 30. november 2004 Til Byrådet via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr. M0/2004/05355 Sagsbehandler: Ole Bjørnholt Århus Kommunes deltagelse i Det Midtjyske Bysamarbejde - tilskud fra Erhvervspuljen på max kr. i Resume Århus Kommune tog initiativ til et møde i foråret 2004 mellem borgmestrene i en række midtog østjyske byer med henblik på at etablere et erhvervssamarbejde. På mødet den 17. marts i år blev det besluttet at etablere Det Midtjyske Bysamarbejde. Det Midtjyske Bysamarbejde omfatter indtil videre Bjerringbro, Grenaa, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus. Der er i løbet af 2002/2003 blevet afholdt en række bilaterale møder om en fælles erhvervspolitisk indsats med Herning, Horsens, Randers, Silkeborg samt Viborg og Bjerringbro. Endelig meldte såvel Viborg som Silkeborg klart ud (blandt andet i pressen) i marts 2003, at de ønskede "at være en aktiv del af en vækstregion med Århus som hovedby". Herning tilsluttede sig umiddelbart efter officielt med et tilsvarende synspunkt. Det overordnede mål er at etablere et konkret samarbejde, som et beredskab til at sikre, at nye muligheder for vækst ses og udnyttes. Bysamarbejdet har udvalgt tre indsatsområder: 1. Styrket samspil om videnformidling og videndeling. 1

2 1. Fælles infrastruktur, der skal lede til fælles arbejdskraftområde. 1. Fælles interessevaretagelse overfor Regering, Folketing og EU. I henhold til Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport om Byernes Udfordringer er det de større byer, der er drivkraften bag fremtidens vækst. Det Midtjyske Bysamarbejde giver et bud på, hvordan fælles konkret handling kan udnytte denne drivkraft for derved at øge innovation og vækst. 2. Beskrivelse af Indstillingen Baggrund og formål Århus Kommune tog initiativ til et møde i foråret 2004 mellem borgmestrene i en række midtog østjyske byer med henblik på at etablere et erhvervssamarbejde. På mødet den 17. marts i år blev det besluttet at etablere Det Midtjyske Bysamarbejde. Det Midtjyske Bysamarbejde omfatter indtil videre Bjerringbro, Grenaa, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Århus. Der er i løbet af 2002/2003 blevet afholdt en række bilaterale møder om en fælles erhvervspolitisk indsats med Herning, Horsens, Randers samt Viborg og Bjerringbro. Endelig meldte såvel Viborg som Silkeborg klart ud (blandt andet i pressen) i marts 2003, at de ønskede "at være en aktiv del af en vækstregion med Århus som hovedby". Herning tilsluttede sig umiddelbart efter officielt med et tilsvarende synspunkt. Det næste møde i borgmesterkredsen vil blive afholdt i Silkeborg den 5. januar På dette møde vil de 10 borgmestre blive præsenteret for et forslag til en pjece, der beskriver samarbejdet. Pjecen er udarbejdet af bysamarbejdets direktørkreds på baggrund af drøftelserne på mødet den 17. marts På mødet den 5. januar 2005 vil der blive lagt op til, at de 10 borgmestre tiltræder og underskriver pjecen. Forinden vil deltagelsen i bysamarbejdet være blevet forelagt de respektive byråd. Indhold Det nævnes i pjecen som en af visionerne for bysamarbejdet, at med afsæt i de større byer som lokomotiver for udviklingen i Øst- og Midtjylland vil de arbejde for at blive en af de bedste 2

3 erhvervsudviklingsregioner i EU på baggrund af det stærkeste samspil mellem service- og produktionsvirksomheder, videninstitutioner og kultur, samt andre relevante samarbejdspartnere. Det overordnede mål er at etablere et konkret samarbejde, som et beredskab til at sikre, at nye muligheder for vækst ses og udnyttes. Gennem bysamarbejdet etableres en platform, hvorfra byernes rammebetingelser kan påvirkes. Byernes rammebetingelser er uddannelsesinstitutionerne og deres tilbud, kompetenceudviklingen i de eksisterende virksomheder, adgangen til arbejdskraft, bredden i støtte- og serviceerhverv, de kulturelle institutioner, infrastrukturen mv. På den baggrund har bysamarbejdet udvalgt tre indsatsområder: 1. Styrket samspil om videnformidling og videndeling. 1. Fælles infrastruktur, der skal lede til fælles arbejdskraftområde. 1. Fælles interessevaretagelse overfor Regering, Folketing og EU. Bysamarbejdet bygger på, at de 10 byer repræsenterer en bred vifte af kompetencer, og de udgør en sammenhængende region, der konkurrerer med andre regioner i højere grad end med hinanden. På grundlag af en kortlægning af byernes styrkepositioner og kompetencemiljøer peges på et stærkt potentiale for innovation og vækst inden for fødevarer, proces- og styringsteknologi, højteknologi (biotek, nanoteknologi og IT), arkitektur og design, naturressourcer, kultur, sundhed og livsstil, transport samt medieområdet. Visionen for Det Midtjyske Bysamarbejde bygger på, at der skal arbejdes på at videreudvikle de styrkepositioner og kompetencemiljøer, som kendetegner bynetværket. Kun byerne selv kan sætte en fælles udviklingsdagsorden - sammen med de aktører, der er afhængige af byerne som rammesætter for innovation og vækst. Det nævnes i forslaget til pjece, at alle byerne har styrkepositioner, som er afgørende for den midtjyske regions samlede udvikling. Århus har som landets næststørste by nogle særlige muligheder og forpligtelser i bysamarbejdet. Et væsentligt element i bysamarbejdet bliver samarbejdet omkring 10 konkrete samarbejdsprojekter, som byerne har spillet ind i bysamarbejdet. 3. Økonomiske konsekvenser 3

4 Der er udarbejdet følgende budget for Det Midtjyske Bysamarbejde i 2005 og 2006: Udgifter: Ansættelse af projektkoordinator i 2005 og kr. Konsulentbistand i 2005 og kr. I alt kr. Finansiering: Bjerringbro indb kr. Grenaa indb kr. Herning indb kr. Holstebro indb kr. Horsens indb kr. Randers indb kr. Silkeborg indb kr. Skanderborg indb kr. Viborg indb kr. Århus indb kr. 1) I alt indb kr. *) Taksten er 1,00 kr. i 2005 og 1,50 kr. i Forskellen skyldes, at ansættelse af projektkoordinator tidligst vil ske i foråret 2005, og samarbejdsprojekterne starter for fleres vedkommende først op i foråret næste år. 1) kr. i 2005, og kr. i Der er til Erhvervspuljen afsat 16,1 mio. kr. netto i budgettet for 2004 og 16,1 mio. kr. netto i hvert af årene Bevillingen til Det Midtjyske Bysamarbejde på kr. vil blive afholdt inden for de afsatte midler i Erhvervspuljen. Med bevillingen til Det Midtjyske Bysamarbejde er der i 2004 herefter 0,2 mio. kr. tilbage i Erhvervspuljen, som ikke er disponeret, jf. nedenstående tabel. Udgiftsposten til forbrug og forventet forbrug omfatter både beløb til projekter, som er politisk godkendte og beløb, som administrativt er reserveret til projekter, som forventes fremsendt til politisk godkendelse på et senere tidspunkt. Erhvervspuljens forbrug set i f.t. forventet ramme

5 Forventet ramme Status primo Reservekonto til erhvervspuljeprojekter* Forbrug og forventet forbrug Ikke disponeret * Status primo 2003 (akk. overskud fra tidligere år) blev i forbindelse med regnskabet for 2002 reduceret med 6,113 mio.kr., som blev overført til en reservekonto til erhvervspuljeprojekter. Beløbet er i 2004 fremskrevet til 6,3 mio. kr. 4. Konsekvenser i forhold til mål Erhvervskontaktudvalgets besluttede i sommeren 2001, at Århus skulle arbejde for etablering af strategiske alliancer med blandt andet de gamle købstadskommuner i Det Østjyske område. I henhold til Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport om Byernes Udfordringer er det de større byer, der er drivkraften bag fremtidens vækst. Det Midtjyske Bysamarbejde giver et bud på, hvordan fælles konkret handling kan udnytte denne drivkraft for derved at øge innovation og vækst. 5. Beslutningspunkter Det indstilles, 1. at Århus Kommune deltager i Det Midtjyske Bysamarbejde 1. at der bevilges max kr. fra Erhvervspuljen til Det Midtjyske Bysamarbejde med henholdsvis kr. i 2005 og kr. i Louise Gade / Niels Vad Sørensen 5

6 Bilag: Det Midtjyske Bysamarbejde, november