Møde 24. marts 2010 kl. 16:00 i Mødelokale 4

Transkript

1 Handicaprådet Referat Møde 24. marts 2010 kl. 16:00 i Mødelokale 4 Ulla Jeppesen deltog som suppleant for Ellen Riber Povlsen Fraværende: Anette Holm, Solveig Altofte, Olga Tækker Pkt. Tekst Side 15 Valg af næstformand 1 16 Redegørelse for specialtandpleje De kommunale redegørelser forud for Rammeaftale Eventuelt 7

2 A Valg af næstformand Sagsfremstilling Der vælges næstformand til Handicaprådet. Administrationen indstiller, at der vælges en næstformand blandt de politisk valgte. Beslutning Grethe Hestbech er valgt Redegørelse for specialtandpleje 2010 Resumé Redegørelse for specialtandpleje er en lovbestemt opgørelse af kommunens forventede behov for behandlingspladser i den regionale specialtandpleje i en 3 års periode. Redegørelsen danner grundlaget for indgåelse af en årlig rammeaftale med regionen. I redegørelsen for 2010, der omhandler bestilling af pladser for , er der taget udgangspunkt i sidste års bestilling for Der er forslag om en uændret bestilling af pladser i 2014 i forhold til Sagsfremstilling Redegørelse for specialtandpleje omhandler kommunens behov for behandlingspladser i den regionale specialtandpleje i Region Midtjylland for Der er i redegørelsen taget udgangspunkt i de bestillinger, som Struer Kommune foretog for Det bestilte antal pladser til regelmæssig tandpleje lå i 2007 ca. 40% under det antal, som Sundhedsstyrelsen har beregnet, at en kommune på størrelse med Struer må forventes at have behov for. På den baggrund er der foretaget en gradvis øgning i antal pladser fra 45 i 2007, til 50 i 2012 og fremover. Behovet for pladser til behandling i fuld narkose er vanskeligt at forudsige, men indtil videre vurderes det, at det skøn, der alle årene har været 6 pladser til voksne og 6 til børn, er passende. Takstafregning for regelmæssig tandbehandling i den regionale specialtandpleje sker ud fra en vurdering af det timeforbrug, der konkret benyttes til de indskrevne patienter på regionsklinikken. Der afregnes med en halvtime-betaling. Narkosebehandling afregnes Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 1

3 med en fast pris. Ubenyttede pladser afregnes med 15% af prisen, mens overforbrug i forhold til bestillingen, afregnes med 115%. Regnskab for 2009 viste et overskud på ca kr til specialtandpleje i Regionen. Overskuddet er bl.a. betinget af en besparelse på behandling i narkose, idet der blev behandlet 1 voksen og 3 børn færre end estimeret. Redegørelsen skal indsendes til Region Midtjylland inden 1. maj Redegørelsen forelægges for handicaprådet, og skal herefter godkendes i Sundhedsudvalget og Byrådet. Økonomi Økonomiafdelingen har fra tandplejen fået oplyst, at udgiften til specialtandpleje i , forventes at kunne rummes indenfor nuværende budgetramme. Administrationen indstiller, at redegørelsen tages til efterretning og herefter fremsendes til godkendelse i Sundhedsudvalg og Byråd Beslutning Fremlæggelse af Vibeke Vestergaard på vegne af ny overtandlæge Diana Joel. Det vurderes, at behovet for pladser vil stabilisere sig på 50. Samtidig skal der dog iværksættes kontakt til de forskellige tilbud, institutioner, hjemmevejledere ol med henblik på at sikre, at der opdages de behov, der måtte være. Der har været problemer med inddrivelse af egenbetaling, men det går direkte til inkasso. Det forsøges, at det fremover skal kunne trækkes af pensionen, da inddrivelsen er en meget tung administrativ opgave. John Børsting kommenterede, at det er et stort arbejde i forhold til en forholdsvis lille budgetpost. Handicaprådet tager redegørelse til efterretning og fremsender til godkendelse i Sundhedsudvalg og Byråd. Bilag Bestilling af behandlingstilbud i specialtandpleje Rammeaftale Struer Regional specialtandpleje aftalegrundlag 2011 marts P De kommunale redegørelser forud for Rammeaftale 2011 Sagsfremstilling Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 2

4 Det fremgår af servicelovens 6, stk. 1, at kommunerne hvert år skal udarbejde en redegørelse for behov for og forventet forbrug af tilbud i regionen. Disse redegørelser er en del af den rammeaftale, som region og kommuner hvert år skal indgå. Dette års redegørelser skal være udarbejdet senest den 1. maj, så de kan indgå i Rammeaftalen Region Midtjylland har i samarbejde med bl.a. Struer Kommune udarbejdet de spørgeskemaer, som udgør redegørelsen, som kommunerne i regionen skal udfylde i år. Det er Region Midtjylland, der samler og koordinerer arbejdet med Rammeaftalen. Redegørelsen består af tre dele: del 1: Tilbageblik på foregående års rammeaftale, del 2: Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 og del 3: Driftsherrernes overvejelser om tilbudsviften I Struer Kommune har 5 områder deltaget i besvarelsen af skemaerne: Handicap og psykiatri, Børne- og Familiecentret, Ældre- og handicapområdet, Socialcentret og Økonomiafdelingen. Hvert område har besvaret del 1 og 3, mens del 2 er inddelt områdemæssigt. Svarene er sammenskrevet i én besvarelse. Handicaprådet høres hermed om Struer Kommunes besvarelse af redegørelsen. Handicaprådets høringssvar indgår i den politiske sagsbehandling på møderne i Socialudvalget den 12. april, i Børne- og Uddannelsesudvalget den 19. april og i Byrådet den 27. april. Administrationen indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar. Beslutning Anette Holm var fraværende men havde den 11. marts møde med Lene Rysgaard samt John Børsting omkring bla. besvarelserne i forbindelse med redegørelserne. Lene Hornstrup kommenterede besvarelserne for Handicap og Psykiatriområdet, bla. orientering omkring problematikkerne omkring voksne domsfældte. Der er en tidligere afklaring, således at borgerne er yngre, når de skal tilbydes f.eks. døgntilbud - gælder især voksne sindslidende. Lene Hornstrup vil gerne opfordre til, at vi finder lokale løsninger - bliver herre i eget hus - ikke nødvendigvis en billigere løsning, men mere fleksibel. Voksne sindslidende er den gruppe med størst stigning, og der skal ses på nye løsninger. De unge spottes først af jobcentret, og Struer Kommune har i den forbindelse et formaliseret samarbejde i form af et Visitations- og koordinationsudvalg med fokus på fælles koordineret indsats. Det sociale område er alles ansvar - når borgeren får behov for løsninger fra Handicap og Psykiatri, så er det oftest langt dyrere løsninger, der skal til. Anna-Marie Brix Poulsen spørger ind til ADHDtilbud, hvor Lene Hornstrup fortæller om Skolegade 16. Den manglende repræsentation af sundhedscentret i forbindelse med f.eks. misbrug af mad er genstand for undren, og Lene Hornstrup understreger, at de gerne vil have dem med, men at mødet med disse mennesker sker, når de er mest sårbare, og borgeren skal derfor ordentlig ind i systemet, før sundhedscentret inddrages. Sundhedscentret er med AdHoc i visitationsudvalget, ligesom der kører flere tværkommunale tilbud i samarbejde med sundhedscentret. Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 3

5 På foranledning af spørgsmål fra John Børsting omkring tankerne om nye lokale døgntilbud for sindslidende og den viden, det kræver, forklarer Lene Hornstrup om den spidskompetence på området, som Struer Kommune allerede har, bla. sidder kommunen med i Psykiatrifondens vidensklub. I forhold til at gavne psykiatriområder, præciserer Lene Hornstrup, at der vil ske en evt. sammenlægning af tilbud, hvor vi har viden om borgergruppen. Lene Rysgaard kommenterer, at der vil være mange, der vil kunne udnytte tilbuddet og fagligheden - både borgere og medarbejdere (sparring på tværs). Lene Hornstrup fortæller videre om en meget spcialiseret medarbejdergrupper samtidig med generalistviden. Det giver mening, at Struer Kommune selv har døgntilbud, men det vil også kræve, at der kan sælges pladser. Ulla Jeppesen lagde op til en snak om de 25 årige - har vi unge mennesker med sindslidelser? Lene Hornstrup bekræftede, og der blev drøftet problemstillinger og vigtigheden af tidlig indsats. Ligeledes vigtigt at skelne mellem psykiske problemer eller en psykisk lidelse. Unge med psykiske problemer skal klares inden for normalområdet - og det skal gøres tidligere - efterværn eller coach. De skal ikke i psykiatrien - det gør det sværere for dem, for i psykiatrien vil de straks betragtes som syge. Generel snak om at problemstillingerne skal opfanges allerede i skolen, og at det bliver mere udbredt med psykologcoach på gymnasier - der er stor brug for det, og de unge er meget glade for tilbuddet. Der bør være mentorordninger i jobcenter regi, hvilket er godt for gråzonebrugerne - de holdes i gang Der skal specialuddannes studievejledere, så det ikke bare er lærere, som ikke er uddannet i faglige og sociale kompetencer til at håndtere de unges problemer. På specialundervisningsområdet er lærererne ikke gode til at spotte - de kender ikke kendetegn på ADHD ol. Mange lærere mangler faglig kendskab til problemstillingerne, og de deltager f.eks. ikke på ADHDkonferencer. John Christoffersen spørger ind til AKTlærernes funktion skal de ikke tage hånd om dette. De skal spotte og tage kontakt til børne og forældre. Lene Hornstrup bemærker, at kunsten er, at de unge med normal begavelse holdes på ret køl. Problemstillingerne omkring hjælp til de unge, som ikke rigtig passer ind i de eksisterende systemer, blev drøftet: det er bedre, de unge førtidspensioneres, end at de skal have kontanthjælp og blive presset i forskellige aktiverings-/afklaringsforløb, nogle er nemlig så sårbare, at de ikke kan håndtere kontanthjælpskravene. Anna-Marie Brix Poulsen kommenterer, at en ny form for ydelse f.eks. en mellemting mellem kontanthjælp og pension med mulighed for at arbejde på halv tid og få halv pensionsydelse kunne være en mere fleksibel løsning. John Christoffersen fremhæver, at det kræver engagerede arbejdsgivere, i dag fravælger mange virksomheder det pga. det administrative bøvl, der følger med. Mange af de små firmaer har ikke penge og ressourcer til det. Mange arbejdsgivere ville gerne, hvis de fik hjælp til det administrative. Det er ligeledes vigtig, at være opmærksom på, at nogle grupper er nemmere at inddrage på arbejdpsladsen end andre - nemmere med sent udviklede men ikke med voksne med sindslidelser - på arbejdspladser er der ikke tid til at tage hånd og tage hensyn. Grethe Hestbech fortæller, voksne med sindslidelser også var den sværeste gruppe at komme ud til som hjemmehjælper. Lene Hornstrup understreger, at vi skal fortælle de gode historier - ikke kun alt det tabubelagte. Voksne med psykiske handicap: Ingen udviklingshæmmede har fået dom i 2009 i Struer, og i den sammenhæng kommenterer John Børsting, at man kan lave meget forebyggende arbejde for de penge, man sparer ved ikke at have domsfældte. Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 4

6 Lene Hornstrup fortæller om udvikling i forhold til udviklingshæmmede, der bliver brugt som håndlangere af de forskellige grupperinger f.eks. HA. Lene Hornstrup orienterer om, at der oprettes tilbud til de forskellige grupper, og i den forbindelse laves der en stor fælles indsats for de unge fra 15 år og opefter med Børne- Familiecentret. Skovhjælperprojektet går rigtig godt, og det skal udvides med yderligere en dag. John Børsting mener, der generelt er rod i krydserne på skemaet i forhold til flere områder (bla. s. 2 og 5), men skemaet er nemmere at få overblik over end de tidligere års spørgeskemaer. Voksne med fysiske handicap: Der er oprettet en funktion som Senhjerneskadekoordinator, som fungerer tværsektorielt. Stofmisbrug: Lene Rysgaard bemærker, at antallet er stigende. Er det pga en øget opmærksomhed? eller skyldes det øget opsøgning af de unge? Anna-Marie Brix Poulsen igangsætter generel drøftelse af holdningsændring generelt i samfundet - det er blevet mere legalt at ryge hash, så det tager mere med sig - det giver en stigning i stofmisbrug. Problematikkerne på grund af arbejdsløshed, finanskrise - giver en større synlighed. Grethe Hestbech kommenterer, at det er farligt med de mange forskellige typer piller, men det virker til, at der styr på det på misbrugscentret. Hjemløse og personer med særlige sociale problemer: Lene Hornstrup fortæller, at Struer Kommune bruger forsorgshjemmet i Holstebro, men det kan være en dyr og svært tilgængelig foranstaltning med fare for fastgroning. Er et indsatsområde i Struer Kommune. Grethe Hestbech gør opmærksom på, at det har der været snakket om i mange år der har været diskuteret mulighederne for et plejehjem for gamle alkoholikere. Problemet er at finde et sted, for ingen vil have dem. Ældre med alkoholmisbrug kan ikke blandes med de alm. ældre men det ville være dejligt, hvis det kunne bruges som aflastning i stedet for Skovvang. Men Skovvang har ekspertisen. Anna-Marie Brix Poulsen mener, at nogle af beboerne på Skovvang faktisk bruger Skovvang som plejehjem og drikker, som de plejer det passer ikke sammen med dem, der er til afrusning Grethe Hestbech mener, at de alkoholikere, der kommer på et plejehjem, skal have lov til at blive ved med at drikke. Anna-Marie Brix Poulsen: så bør personer til afgiftning holdes adskilt fra de andre. Ulla Jeppesen er enig i, at afgiftning skal et helt andet sted hen. Lene Hornstrup fortæller, at der ikke er hjelm i lovgivningen til psykologhjælp til misbrugere, medmindre det er i forbindelse med et behandlingstilbud tilskud til hjælp kræver behandling med sigte mod ophør af misbrug. Netop derfor er forebyggelse så vigtigt. Voldsramte kvinder: Holstebro Krisecenter Grethe Hestbech fortæller, at antallet af kvinder med etnisk baggrund på krisecenter er stigende. Lene Hornstrup supplerer med, at også flere veluddannede kvinder fra middelklassen bruger krisecenteret. Forslag om at Karin Houmann kommer og fortæller om det. Høre-tale syn: Der er aftale med Center for kommunikation. John Børsting mener, der mangler besvarelse på hjælpemiddelområdet? Struer Kommu- Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 5

7 ne har ikke kun aftale med Center for kommunikation. Der mangler bla. information fra Lars Olesen omkring fysiske hjælpemidler. Børn og Unge: Lene Rysgaard og John Børsting har haft drøftelse med Anette Holm omkring redegørelserne. John Børsting kommenterer, at i forhold til autisme så ses der en stigning på området men ikke på døgntilbud? John Børsting vil gerne have en generel uddybning omkring specialundervisningsområdet. Lene Hornstrup gør opmærksom på vigtigheden i at skelne mellem autister med dårlig begavelse og autister med normal begavelse. Lene Rysgaard har flere spørgsmål til specialundervisningscenter, flytning af Resen Skole mm, på foranledning af at hun læser i avisen, at politkerne ikke vil give flere kroner til specialundervisning. Grethe Hestbech fortæller, at der blev bevilget penge på forrige byrådsmøde, og hun bad om at sende det til høring i handicaprådet. Hvis Resen skole nedlægges, så skal Handicaprådet og de berørte borgere vide, hvad der bygges op på Østre skole. Bedre orientering om specialundervisningscenter Struer ønskes derfor inviteres Poul Chr. Sørensen til næste møde. Det er en succes, at Nordstjernen udvides. John Børsting vil dog gerne kommentere, at det lyder som om, der er mangel på flere pladser - hvorfor opretter man ikke flere pladser. Men det kan man ikke bare gøre i forhold til rammeaftalen. Undervisningstilbud: Lene Hornstrup orienterer om, at der er et øget pres på daghjem - undervisningstilbud. Adskillelse mellem arbejde og aktiveringstilbud. Kommunen skal have fat i de unge udviklingshæmmede. Adskillelse af paragraf 103. Især brugere fra STU. Lene Rysgaard ser det som positivt, at de unge er meget mere bevidste om deres dagligdag. Grethe Hestbech foreslår Lene Hornstrup, at der laves en cafe på borgerskolen. Lene Hornstrup fortæller, at i stedet åbnes der en lille kreativ butik - kunst ved fjorden og STU tilbud, for at få praktikpladser til de unge. Har ikke råd til at leje en butik i midtbyen. Høringssvaret blev på baggrund af ovenstående: I forhold til voksne med sindslidelser finder Handicaprådet det interessant, at der arbejdes med muligheder for tværfaglige lokale løsninger, som giver mere fleksibilitet både i forhold til borgergruppen samt i forhold til det tværgående samarbejde mellem de forskellige sektorområder i kommunen. Struer Kommune har spidskompetence på området, og nye lokale løsninger vil give øget mulighed for at borgere med sindslidelser kan forblive i lokalområdet tæt på deres netværk. Handicaprådet finder det meget vigtigt, at der arbejdes målrettet mod en tidlig indsats i forhold til unge med psykisk skrøbelighed. Der skal fokus på, at lærere i folkeskole og i ungdomsuddannelserne klædes på til at spotte og håndtere unge med psykisk skrøbelighed og sindslidelser. En tidlig indsats med behandling kan måske betyde at de unges problematikker ikke eskalerer og udvikler sig til en decideret kronisk lidelse. Der skal derfor opmærksomhed på nye alternative løsninger til denne målgruppe som kan skabe øget livskvalitet. Det er ikke nødvendigvis godt, at de unge overlades til førtidspension som forsørgelsesgrundlag og de sociale tab som følger med dette. Handicaprådet påskønner, at der nu lægges op til en udvidelse af Nordstjernen. Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 6

8 Bilag Del Del Del A Eventuelt Beslutning John Børsting stiller forslag om, at suppleanter kan få dagsordner og bilag automatisk. Hvis DH sender mailadresser, så får suppleanterne det pr. mail. Høringssvar skal ligeledes automatisk ud til alle. Der afventer sidste høringssvar vedrørende redegørelse til det Regionale Udviklingsråd fra Lene Rysgaard. DH har foreslået, at vi opsummerer på høringssvar og lignende hvert halve år. Det har vi allerede lavet aftale om sidste år, så det er planlagt. Drøftelse af suppleanter (nyudnævnte DH'ere) skal de tilbydes undervisning i det politiske system og de politiske processer? Hvad er handicaprådets rolle? Hvor skal man sige tingene? De skal præsenteres for en procesbeskrivelse eventuelt af en fra systemet. Problemet er, at vi gør tingene på mange forskellige måder. Måske vil denne form for synliggørelse også sikre i forhold til organisationen, at tingene kommer den rigtige vej rundt om handicaprådet. Synliggøre vigtigheden af at tingene kommer forbi handicaprådet før de politiske udvalg. Og samtidig blive bedre til at skelne mellem, hvad der skal til høring, og hvad skal bare til orientering. Handicaprådet, 24. marts 2010 Side 7