Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Begrebsarbejde til Tilbudsportalen. Manual

Transkript

1 Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Begrebsarbejde til Tilbudsportalen Manual Marts 2007

2

3 Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Manual Marts 2007

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovhjemmel Sigte med manualen Læsevejledning 3 2. Sociale indsatser omfattet af Tilbudsportalen 4 3. Forståelse af målgrupper Definitionsarbejdet Begrebsstruktur for målgrupper, liste Begrebssytem for målgrupper, relationer Definitioner på målgrupper Funktionsevnenedsættelse Funktionsnedsættelse Socialt problem Forståelse af tilbud Begrebsstruktur for tilbud, liste Definitioner på tilbud Forståelse af ydelser Begrebsstruktur for ydelser, liste Definitioner på ydelser Fordele og ulemper ved begrebssystemet Oversigt over fordele og ulemper ved begrebssystemet Udvidelse af Tilbudsportalen med ældreområdet Baggrund Præsentation af Fælles sprog Fælles sprog I Vurdering af faglig integritet og implementerbarhed Fælles sprog II Vurdering af faglig integritet og implementerbarhed 42 II

5 1. Indledning 1.1. Lovhjemmel I Serviceloven angives det i 14, stk. 4: at der skal etableres en Tilbudsportal. Endvidere fremgår det af 7-8, at myndigheden har pligt til at godkende og indberette tilbud som gives i henhold til Serviceloven 1. Ifølge lovbekendtgørelsen om Tilbudsportalen er følgende sociale indsatser omfattet af portalen 2 : 1. SEL 32, Særlige dagtilbud. 2. SEL 36, Særlige klubtilbud. 3. SEL 67, stk. 1-3, Døgninstitutioner med mulighed for ambulant behandling (stk. 1) og sikrede døgninstitutioner (stk. 3). 4. SEL 101, Behandlingstilbud - stofmisbrugere. 5. SEL 103, Beskyttet beskæftigelse. 6. SEL 104, Aktivitets- og samværstilbud. 7. SEL 107, Midlertidigt botilbud. 8. SEL 108, Permanent botilbud. 9. SEL 109, Midlertidigt botilbud (krisecentre). 10. SEL 110, Midlertidigt botilbud. 11. SEL 142, stk. 1, 4 og 5, Plejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder og opholdssteder. 12. SUL 141, Behandlingstilbud alkoholmisbrugere. 13. ABL 105, stk.2 og 115, stk. 2 og 4, Almene ældreboliger oprettet for handicappede. 7 i bekendtgørelsen beskriver ligeledes de rammer, inden for hvilke de enkelte tilbud skal beskrive deres indsats. 1. Organisatoriske forhold 1.1. Tilbuddets målgruppe 1.2. Tilbuddets juridiske grundlag 1.3. Tilbuddets navn og adresse 1.4. Etableringsår 1.5. Ejerform 1.6. Vedtægter og lignende 1.7. Indberettende/godkendende myndighed 2. Antal pladser i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe 3. Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag 3.1. Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag 3.2. Behandlingsmetoder og pædagogik mv Værdigrundlag 4. Takst for tilbuddet/hovedydelse og delydelser 5. Personaleforhold 5.1. Leder af tilbuddet 5.2. Antal ansatte 5.3. Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer 5.4. Antal frivillige 1 1 Lov om social service, nr. 573 af 24. juni Bekendtgørelse om Tilbudsportalen, Bekendtgørelse nr. 0 af 10. marts 2006

6 6. Fysiske forhold 6.1. Beliggenhed, fysiske rammer mv Handicaptilgængelighed 6.3. Handicapindretning 6.4. Faciliteter til medfølgende børn 7. Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd 8. Brugerbetaling (husleje og serviceydelser) 9. Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer 10. Evalueringer af tilbuddet 11. Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Imidlertid er der jf. 9 undtagelser for egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder og plejefamilier Sigte med manualen Denne manual beskæftiger sig udelukkende med tre delelementer i tilbuddet. Det er (i) hvilke målgrupper tilbuddet henvender sig til, (ii) tilbuddets art og (iii) hvilke ydelser tilbuddet indeholder. Disse elementer er nærmere defineret som følgende: i Målgrupper: person/gruppe af personer, som en indsats rettes mod ii Tilbud: fysisk/organisatorisk ramme inden for hvilken ydelser leveres iii Ydelser: indsats, der iværksættes over for en borger I Tilbudsportalen sondrer man mellem to typer ydelser: a. Hovedydelse: ydelse, der udgør den primære indsats over for borgeren b. Delydelse: ydelse, der kan leveres i forbindelse med en hovedydelse Formålet med denne manual er at fremlægge de centrale overvejelser bag den valgte begrebsstruktur, som den anvendes i Tilbudsportalen p.t., samt at beskrive og definere de enkelte begreber. Derudover introduceres kategorisystemet Fælles Sprog med henblik på at vurdere, om det kan anvendes i forbindelse med den forestående udvidelse af Tilbudsportalen til også at omfatte ældreområdet De oplysninger, kommunalbestyrelser indberetter om plejefamilier efter 3, stk. 1, nr. 8, skal alene omfatte: 1) Antal godkendte plejefamilier. 2) Antal pladser i plejefamilier. 3) Hvilke målgrupper plejefamilierne er godkendt til at modtage. 4) Indberettende/godkendende myndighed. Stk. 2. De oplysninger, kommunalbestyrelser indberetter om egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder efter 3, stk. 1, nr. 8, skal alene omfatte: 1) Adresse. 4) Kontaktperson i godkendende kommune. 5) Godkendelse/driftsoverenskomst givet/indgået den dd/mm/åååå. 2

7 1.3. Læsevejledning I kapitel 1 beskriver vi de paragraffer i Serviceloven som Tilbudsportalen omhandler. Kapitel 2 redegør for de sociale indsatser, der er omfattet af Tilbudsportalen. Kapitel 3 indeholder en systematisering af målgrupperne omfattet af portalen, herunder definitioner af de enkelte kategorier (hoved- og underkategorier) for hhv. voksne med handicap, udsatte voksne og børn og unge (udsatte og børn med handicap). I kapitel 4 præsenteres systematiseringen af tilbud omfattet af portalen, herunder definitioner af de enkelte kategorier (hoved- og underkategorier) for hhv. dagtilbud, døgntilbud og ambulante behandlingstilbud. Kapitel 5 indeholder systematisering af samt definition på ydelser (hoved- og underkategorier) i de tilbud, som er omfattet af Tilbudsportalen. I kapitel 6 redegøres der for fordele og ulemper forbundet med den valgte begrebsstruktur. I kapitel 7 redegøres der for Fælles Sprog med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdsgruppens arbejde med udvidelsen af Tilbudsportalen til også at omfatte ældreområdet. 3

8 2. Sociale indsatser omfattet af Tilbudsportalen Ifølge lovteksten i den ny servicelov ydes indsatsen i form af tilbud, der afgrænser målgrupper og ydelser. Disse fremgår af nedenstående tabel: Tabel 0-1 Oversigt over lovteksten for ydelser som indeholdes i Tilbudsportalen 4 Lovhjemmel SEL 32 SEL 36 SEL 67, stk. 1-3 SEL 101 SEL 103 Lovtekst Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. 20 og 21. Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i 33. Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner. Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. 4, af en region, jf. 5, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 4. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Retten til at vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. 4 Lov om social service, LOV nr. 573 af 24/06/2005 gældende efter , samt Sundhedsloven, LOV nr. 546 af 24/06/2005 (Gældende) 4

9 5 SEL 104 SEL 107 SEL 108 SEL 109 SEL 110 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

10 SEL 142, stk. 1, 4 og 5 SUL 141 ABL 105, stk. 2 Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie. Stk. 4. Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 6. Afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Stk. 8. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 7. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. ABL 115, stk. 2 og 4 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner, jf. dog 116, stk. 2 til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved 6

11 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs 112. Tilbudsportalen dækker således ikke alle de foranstaltninger, der er hjemmel for i Serviceloven. Den dækker udelukkende de tilbud, som gives med hjemmel i ovenstående 13. Herudover råder de kommunale myndigheder over en række indsatstyper i deres tilbudsvifte, som ikke er omfattet af Tilbudsportalen. Eksempler herpå er en række forebyggende foranstaltninger for sårbare børn og unge, støttekontaktpersonordninger for sindslidende eller hjælpemiddelområdet for personer med nedsat funktionsevne. 3. Forståelse af målgrupper Helt overordnet omfatter Tilbudsportalen tre målgrupper: (i) personer med nedsat funktionsevne, (ii) socialt udsatte og (iii) børn/unge (udsatte og børn med handicap). Denne målgruppeinddeling er imidlertid ikke tilstrækkelig præcis til at finde frem til det rette tilbud eller ydelser som matcher personens behov. Fx vil det ikke være muligt at finde direkte frem til et tilbud for en ung person på 15 år med et misbrugsproblem og tilknytningsforstyrrelser. Derfor er der behov for en mere præcis målgruppeklassifikation. Begrebet familie indgår som målgruppe i Tilbudsportalen på linje med person. I et sådant tilfælde tages der udgangspunkt i den person i familien, som er primær bærer af problemet. Således tages der udgangspunkt i én person, men indsatsen iværksættes over for hele familien 5 Boks 1 - Definition af målgruppe Begreb: målgruppe Definition: person/gruppe af personer, som en indsats rettes mod I målgruppeklassifikationen i Tilbudsportalen har vi defineret en række problemer, som er udtømmende i forhold til de indsatser, som kan rettes mod personer med benævnte problemer. Målgruppeklassifikationen er en samling af de problemer, som kan være relevante for Tilbudsportalens tre overordnede målgrupper. Med den hjemmel der er i Serviceloven, er der generelt tre relevante parametre for at identificere forskellige målgrupper; (i) alder, (ii) funktionsnedsættelse, (iii) socialt problem Det skal bemærkes at begrebet målgruppe ikke indgår i begrebssystemet som sådan. Derfor er det heller ikke defineret i relation til de øvrige begreber. 6

12 3.1. Definitionsarbejdet De målgrupper, som er omfattet af Tilbudsportalen, er indarbejdet i ét samlet begrebssystem. Alternativt kunne man operere med tre separate begrebssystemer, ét for nedsat funktionsevne, ét for socialt udsatte og ét for børn og unge (med handicap eller udsatte). Den primære fordel ved et integreret system er, at redundans undgås, og at systemet derved bliver mere overskueligt og brugervenligt. Begrebssystemet for målgruppeklassificeringen er udarbejdet på en række principper: 1. Udgangspunkt i problem (ikke i symptom, årsag eller virkning) 2. Kombinationsmulighed. 3. Redundans bør undgås. Vedrørende punkt 1, tager vi udgangspunkt i problem snarere end i diagnose af 3 grunde Fleksibiliteten øges væsentligt både for den, som søger information og for leverandøren. Risikoen for en ikke-udtømmende liste elimineres, Listen bliver væsentligt mere overskuelig. Under punkt 3.2 og 3.3. er begrebssystemet for Tilbudsportalens målgrupper stillet op henholdsvis på listeform og i et diagram. Langt den overvejende del af relationerne i begrebssystemet er såkaldte generiske relationer, hvor underbegreberne er typer af overbegrebet 7. De eneste begreber, som ikke har en generiske relation, er funktionsnedsættelse og socialt problem, hvor relationen til begrebet person er associativ. En associativ relation er en relation, som behøver nærmere semantisk specifikation. I nærværende tilfælde kan relationen siges at være possessiv med betydningen har. Definitionerne i nærværende tekst er udarbejdet efter analysemetoden, som anbefales for begrebsarbejde 8. Analysemetoden foreskriver, at begrebernes definition indledes med nærmeste overbegreb suppleret med de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Jævnfør princippet om at undgå redundans er målgruppen børn/unge ikke oprettet som et selvstændigt begrebssystem ud fra en betragtning om, at en person, uanset alder, kan have samme kombinationer af problemer på listen. Der er en associativ relation mellem person/familie og begrebet aldersgruppe med betydningen 'tilhører'. Ligeledes er der en associativ forbindelse mellem person/familie og funktionsevnenedsættelse med betydningen 'har'. Således identificeres målgruppen som en person/familie, der tilhører en aldersgruppe og har en eller flere funktionsevnenedsættelser. 7 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København: Gads Forlag. 8 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København: Gads Forlag. 8

13 Det er valg at benytte ICFs overordnede begreb funktionsevnenedsættelse som udgangspunkt for målgruppeklassifikationen. 9 Afledt deraf har vi konstrueret en begrebsstruktur for målgrupper med følgende over- og underbegreber. 3.2 Begrebsstruktur for målgruppe, liste 0. Aldersgruppe 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år år år år år år år år år år Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk Hørelse Kommunikation Mobilitet Syn 1.2. Psykisk Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Demens Hjerneskade Udviklingsforstyrrelse ADHD Autismespektret Udviklingshæmning Kommunikation 9 9 WHO:ICF, International Klassifikation af Funktionsevne og Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.

14 Sindslidelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse 2. Socialt problem 2.1. Adfærd Indadreagerende Udadreagerende Selvskadende 2.2. Hjemløshed 2.3. Kriminalitet Ikke personfarlig Personfarlig 2.4. Misbrug Alkohol Stof 2.5. Prostitution 2.6. Særlige grupper Problemer begrundet i forældres forhold Seksuelt krænkende Seksuelt krænket Tilknytningsforstyrrelse Voldsramt Rækkefølgen er alfabetisk og således ikke udtryk for en prioritering. Det forholder sig heller ikke sådan, at der i begrebet særlige grupper ligger en vurdering af disse som mere vigtige end andre. 10

15 3.3. Begrebssystem for målgrupper, relationer 0 år år 1 år år Begrebsapparatet bag tilbudsportalens målgruppeklassifikation Person/familie Kriminalitet Hjemløshed Personfarlig Ikke personfarlig 2 år år 3 år år 4 år år tilhører har Funktionsevne Misbrug Alkohol Stof 5 år år Aldersgruppe Funktionsnedsættelse Funktionsevnenedsættelse Socialt problem Adfærd Prostitution Udadreagerende Indadreagerende Selvskadende 85+ Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Særlige grupper Voldsramt Seksuelt krænket Mobilitet Syn Hørelse Kommunikation Sindslidelse Intellektuel/ kognitiv forstyrrelse Seksuelt krænkende Tilknytningsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfat telse Personlighedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse Udviklingshæmning Demens Hjerneskade Problem begrundet i i forældres forhold Autismespektret ADHD I de efterfølgende afsnit ses definitionerne på de over- og underbegreber, som er anvendt i begrebsstrukturen for målgrupper. 3.4 Definitioner på målgrupper Funktionsevnenedsættelse Boks 2 - Definition af funktionsevnenedsættelse Begreb: funktionsevnenedsættelse Definition: overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige funktioner eller strukturer og begrænsninger i aktiviteter eller deltagelse 11 Kommentar: Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer).

16 Funktionsnedsættelse Termen funktionsnedsættelse er valgt som overbegreb for en række typer af funktionsnedsættelse. Boks 3 Definition af funktionsnedsættelse Begreb: funktionsnedsættelse Synonym: handicap Definition: funktionsevnenedsættelse, der skyldes problemer i kroppens funktioner eller kroppens anatomi, som fx en væsentlig afvigelse eller mangel Kommentar: Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inkl. psykologiske funktioner. Vi har valgt at operere med underbegreberne fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, dels fordi disse begreber vækker genkendelighed, dels fordi de anvendes i Serviceloven. Boks 1 Fysisk funktionsnedsættelse Begreb: fysisk funktionsnedsættelse Synonym: fysisk handicap Definition: funktionsnedsættelse, der skyldes legemlig begrænsning Boks 2 Syn Begreb: syn Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der begrænser en persons synsskarphed, synsfelt og/eller synskvalitet I denne kategori medregnes kun synsnedsættelse i et sådant omfang, at problemet stiller krav til tilbuddets indretning, ydelsens karakter og/eller personalets kompetencer. Boks 3 Hørelse Begreb: hørelse Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der begrænser en persons opfattelse af lyd 12

17 Som ovenfor medregnes der i denne kategori kun hørenedsættelse i et sådant omfang, at problemet stiller krav til tilbuddets indretning, ydelsens karakter og/eller personalets kompetencer. Boks 4 Kommunikation 10 Begreb: kommunikation Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at en person har problemer med at forstå og/eller frembringe meddelelser Bemærk at begrebet kommunikation også optræder som en type af psykisk funktionsnedsættelse. Boks 5 Mobilitet Begreb: mobilitet Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at en person er begrænset i muligheden for at bevæge sig uden brug af hjælpemiddel Boks 6 Psykisk funktionsnedsættelse Begreb: psykisk funktionsnedsættelse Synonym: psykisk handicap Definition: funktionsnedsættelse, der skyldes mentale problemer eller den mentale udvikling Boks 7 Sindslidelse Begreb: sindslidelse Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der viser sig ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet Begrebet findes i ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) fra WHO (d310-d399). Det bemærkes, at begrebet optræder som underbegreb til både fysisk funktionsnedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse.

18 Boks 8 Spiseforstyrrelse Begreb: spiseforstyrrelse Definition: sindslidelse, der bevirker et afvigende spisemønster Boks 9 Angst Begreb: angst Definition: sindslidelse, der bevirker en følelse af frygt, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag Boks 10 Depression Begreb: depression Definition: sindslidelse, der bevirker en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse Boks 11 Forandret virkelighedsopfattelse Begreb: forandret virkelighedsopfattelse Definition: sindslidelse, der kommer til udtryk i en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer Kommentar: Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande Boks 12 Personlighedsforstyrrelse Begreb: personlighedsforstyrrelse Definition: sindslidelse, der bevirker en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker, herunder især i stabiliteten i forhold til andre Kommentar: Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. 14

19 Boks 13 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 11 Begreb: intellektuel/kognitiv forstyrrelse Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der afstedkommer begrænsning i overordnede mentale funktioner Boks 14 Udviklingshæmning Begreb: udviklingshæmning Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering Boks 15 Udviklingsforstyrrelse Begreb: udviklingsforstyrrelse Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion/nedsat funktion i hjernen, enten medfødt eller som følge af arvelige forhold eller forhold under graviditeten eller fødslen, fx autisme eller ADHD Boks 15-1 Autismespektret Begreb: autismespektret Definition: udviklingsforstyrrelse, der medfører kommunikative og sociale problemer Boks 15-2 ADHD Begreb: ADHD Definition: udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd Boks 16 Demens Begreb: demens Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der bevirker en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen Begrebet findes i ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) fra WHO (b117). På samme måde som i ICF omfatter begrebet her udviklingshæmning og demens.

20 Boks 17 Hjerneskade Begreb: hjerneskade Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der enten er medfødt eller erhvervet og skyldes misdannet eller ødelagt hjernevæv som følge af fx apopleksi eller traume Socialt problem Jævnfør princippet om at tage udgangspunkt i problem benyttes begrebet socialt problem snarere end socialt udsatte. Boks 18 Socialt problem Begreb: socialt problem Definition: funktionsevnenedsættelse, der bevirker, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret i samfundet og/eller har svært ved at indgå i normale, sociale sammenhænge Boks 19 Kriminalitet Begreb: kriminalitet Definition: socialt problem, hvorved en person overtræder straffeloven Her skelnes der yderligere mellem personfarlig og ikke personfarlig kriminalitet. Førstnævnte kategori er relevant i forhold til sikrede institutioner. Boks 20 - Hjemløshed Begreb: hjemløshed Definition: Socialt problem, hvorved en person ikke har adgang til eller ikke kan opholde sig i egen bolig Boks 21 Misbrug Begreb: misbrug Definition: socialt problem, hvor en person er afhængig eller har et forbrug i et sådant omfang, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omverden 16