Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Begrebsarbejde til Tilbudsportalen. Manual

Transkript

1 Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Begrebsarbejde til Tilbudsportalen Manual Marts 2007

2

3 Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service Manual Marts 2007

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovhjemmel Sigte med manualen Læsevejledning 3 2. Sociale indsatser omfattet af Tilbudsportalen 4 3. Forståelse af målgrupper Definitionsarbejdet Begrebsstruktur for målgrupper, liste Begrebssytem for målgrupper, relationer Definitioner på målgrupper Funktionsevnenedsættelse Funktionsnedsættelse Socialt problem Forståelse af tilbud Begrebsstruktur for tilbud, liste Definitioner på tilbud Forståelse af ydelser Begrebsstruktur for ydelser, liste Definitioner på ydelser Fordele og ulemper ved begrebssystemet Oversigt over fordele og ulemper ved begrebssystemet Udvidelse af Tilbudsportalen med ældreområdet Baggrund Præsentation af Fælles sprog Fælles sprog I Vurdering af faglig integritet og implementerbarhed Fælles sprog II Vurdering af faglig integritet og implementerbarhed 42 II

5 1. Indledning 1.1. Lovhjemmel I Serviceloven angives det i 14, stk. 4: at der skal etableres en Tilbudsportal. Endvidere fremgår det af 7-8, at myndigheden har pligt til at godkende og indberette tilbud som gives i henhold til Serviceloven 1. Ifølge lovbekendtgørelsen om Tilbudsportalen er følgende sociale indsatser omfattet af portalen 2 : 1. SEL 32, Særlige dagtilbud. 2. SEL 36, Særlige klubtilbud. 3. SEL 67, stk. 1-3, Døgninstitutioner med mulighed for ambulant behandling (stk. 1) og sikrede døgninstitutioner (stk. 3). 4. SEL 101, Behandlingstilbud - stofmisbrugere. 5. SEL 103, Beskyttet beskæftigelse. 6. SEL 104, Aktivitets- og samværstilbud. 7. SEL 107, Midlertidigt botilbud. 8. SEL 108, Permanent botilbud. 9. SEL 109, Midlertidigt botilbud (krisecentre). 10. SEL 110, Midlertidigt botilbud. 11. SEL 142, stk. 1, 4 og 5, Plejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder og opholdssteder. 12. SUL 141, Behandlingstilbud alkoholmisbrugere. 13. ABL 105, stk.2 og 115, stk. 2 og 4, Almene ældreboliger oprettet for handicappede. 7 i bekendtgørelsen beskriver ligeledes de rammer, inden for hvilke de enkelte tilbud skal beskrive deres indsats. 1. Organisatoriske forhold 1.1. Tilbuddets målgruppe 1.2. Tilbuddets juridiske grundlag 1.3. Tilbuddets navn og adresse 1.4. Etableringsår 1.5. Ejerform 1.6. Vedtægter og lignende 1.7. Indberettende/godkendende myndighed 2. Antal pladser i tilbuddet specificeret på pladstype og målgruppe 3. Ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag 3.1. Hovedydelse og delydelser i tilbuddet og ydelsernes lovgrundlag 3.2. Behandlingsmetoder og pædagogik mv Værdigrundlag 4. Takst for tilbuddet/hovedydelse og delydelser 5. Personaleforhold 5.1. Leder af tilbuddet 5.2. Antal ansatte 5.3. Lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer 5.4. Antal frivillige 1 1 Lov om social service, nr. 573 af 24. juni Bekendtgørelse om Tilbudsportalen, Bekendtgørelse nr. 0 af 10. marts 2006

6 6. Fysiske forhold 6.1. Beliggenhed, fysiske rammer mv Handicaptilgængelighed 6.3. Handicapindretning 6.4. Faciliteter til medfølgende børn 7. Sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd 8. Brugerbetaling (husleje og serviceydelser) 9. Samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer 10. Evalueringer af tilbuddet 11. Særlig specialrådgivningsenhed beliggende i tilknytning til tilbuddet, herunder om der er indgået kontrakt med VISO. Imidlertid er der jf. 9 undtagelser for egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder og plejefamilier Sigte med manualen Denne manual beskæftiger sig udelukkende med tre delelementer i tilbuddet. Det er (i) hvilke målgrupper tilbuddet henvender sig til, (ii) tilbuddets art og (iii) hvilke ydelser tilbuddet indeholder. Disse elementer er nærmere defineret som følgende: i Målgrupper: person/gruppe af personer, som en indsats rettes mod ii Tilbud: fysisk/organisatorisk ramme inden for hvilken ydelser leveres iii Ydelser: indsats, der iværksættes over for en borger I Tilbudsportalen sondrer man mellem to typer ydelser: a. Hovedydelse: ydelse, der udgør den primære indsats over for borgeren b. Delydelse: ydelse, der kan leveres i forbindelse med en hovedydelse Formålet med denne manual er at fremlægge de centrale overvejelser bag den valgte begrebsstruktur, som den anvendes i Tilbudsportalen p.t., samt at beskrive og definere de enkelte begreber. Derudover introduceres kategorisystemet Fælles Sprog med henblik på at vurdere, om det kan anvendes i forbindelse med den forestående udvidelse af Tilbudsportalen til også at omfatte ældreområdet De oplysninger, kommunalbestyrelser indberetter om plejefamilier efter 3, stk. 1, nr. 8, skal alene omfatte: 1) Antal godkendte plejefamilier. 2) Antal pladser i plejefamilier. 3) Hvilke målgrupper plejefamilierne er godkendt til at modtage. 4) Indberettende/godkendende myndighed. Stk. 2. De oplysninger, kommunalbestyrelser indberetter om egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder efter 3, stk. 1, nr. 8, skal alene omfatte: 1) Adresse. 4) Kontaktperson i godkendende kommune. 5) Godkendelse/driftsoverenskomst givet/indgået den dd/mm/åååå. 2

7 1.3. Læsevejledning I kapitel 1 beskriver vi de paragraffer i Serviceloven som Tilbudsportalen omhandler. Kapitel 2 redegør for de sociale indsatser, der er omfattet af Tilbudsportalen. Kapitel 3 indeholder en systematisering af målgrupperne omfattet af portalen, herunder definitioner af de enkelte kategorier (hoved- og underkategorier) for hhv. voksne med handicap, udsatte voksne og børn og unge (udsatte og børn med handicap). I kapitel 4 præsenteres systematiseringen af tilbud omfattet af portalen, herunder definitioner af de enkelte kategorier (hoved- og underkategorier) for hhv. dagtilbud, døgntilbud og ambulante behandlingstilbud. Kapitel 5 indeholder systematisering af samt definition på ydelser (hoved- og underkategorier) i de tilbud, som er omfattet af Tilbudsportalen. I kapitel 6 redegøres der for fordele og ulemper forbundet med den valgte begrebsstruktur. I kapitel 7 redegøres der for Fælles Sprog med henblik på at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdsgruppens arbejde med udvidelsen af Tilbudsportalen til også at omfatte ældreområdet. 3

8 2. Sociale indsatser omfattet af Tilbudsportalen Ifølge lovteksten i den ny servicelov ydes indsatsen i form af tilbud, der afgrænser målgrupper og ydelser. Disse fremgår af nedenstående tabel: Tabel 0-1 Oversigt over lovteksten for ydelser som indeholdes i Tilbudsportalen 4 Lovhjemmel SEL 32 SEL 36 SEL 67, stk. 1-3 SEL 101 SEL 103 Lovtekst Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. 20 og 21. Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i 33. Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på sikrede døgninstitutioner. Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. 4, af en region, jf. 5, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 4. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Retten til at vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. 4 Lov om social service, LOV nr. 573 af 24/06/2005 gældende efter , samt Sundhedsloven, LOV nr. 546 af 24/06/2005 (Gældende) 4

9 5 SEL 104 SEL 107 SEL 108 SEL 109 SEL 110 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

10 SEL 142, stk. 1, 4 og 5 SUL 141 ABL 105, stk. 2 Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie. Stk. 4. Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 5. Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Stk. 6. Afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Netværksplejefamilier godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Stk. 8. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 7. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. ABL 115, stk. 2 og 4 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner, jf. dog 116, stk. 2 til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved 6

11 1) nybyggeri, 2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs 112. Tilbudsportalen dækker således ikke alle de foranstaltninger, der er hjemmel for i Serviceloven. Den dækker udelukkende de tilbud, som gives med hjemmel i ovenstående 13. Herudover råder de kommunale myndigheder over en række indsatstyper i deres tilbudsvifte, som ikke er omfattet af Tilbudsportalen. Eksempler herpå er en række forebyggende foranstaltninger for sårbare børn og unge, støttekontaktpersonordninger for sindslidende eller hjælpemiddelområdet for personer med nedsat funktionsevne. 3. Forståelse af målgrupper Helt overordnet omfatter Tilbudsportalen tre målgrupper: (i) personer med nedsat funktionsevne, (ii) socialt udsatte og (iii) børn/unge (udsatte og børn med handicap). Denne målgruppeinddeling er imidlertid ikke tilstrækkelig præcis til at finde frem til det rette tilbud eller ydelser som matcher personens behov. Fx vil det ikke være muligt at finde direkte frem til et tilbud for en ung person på 15 år med et misbrugsproblem og tilknytningsforstyrrelser. Derfor er der behov for en mere præcis målgruppeklassifikation. Begrebet familie indgår som målgruppe i Tilbudsportalen på linje med person. I et sådant tilfælde tages der udgangspunkt i den person i familien, som er primær bærer af problemet. Således tages der udgangspunkt i én person, men indsatsen iværksættes over for hele familien 5 Boks 1 - Definition af målgruppe Begreb: målgruppe Definition: person/gruppe af personer, som en indsats rettes mod I målgruppeklassifikationen i Tilbudsportalen har vi defineret en række problemer, som er udtømmende i forhold til de indsatser, som kan rettes mod personer med benævnte problemer. Målgruppeklassifikationen er en samling af de problemer, som kan være relevante for Tilbudsportalens tre overordnede målgrupper. Med den hjemmel der er i Serviceloven, er der generelt tre relevante parametre for at identificere forskellige målgrupper; (i) alder, (ii) funktionsnedsættelse, (iii) socialt problem Det skal bemærkes at begrebet målgruppe ikke indgår i begrebssystemet som sådan. Derfor er det heller ikke defineret i relation til de øvrige begreber. 6

12 3.1. Definitionsarbejdet De målgrupper, som er omfattet af Tilbudsportalen, er indarbejdet i ét samlet begrebssystem. Alternativt kunne man operere med tre separate begrebssystemer, ét for nedsat funktionsevne, ét for socialt udsatte og ét for børn og unge (med handicap eller udsatte). Den primære fordel ved et integreret system er, at redundans undgås, og at systemet derved bliver mere overskueligt og brugervenligt. Begrebssystemet for målgruppeklassificeringen er udarbejdet på en række principper: 1. Udgangspunkt i problem (ikke i symptom, årsag eller virkning) 2. Kombinationsmulighed. 3. Redundans bør undgås. Vedrørende punkt 1, tager vi udgangspunkt i problem snarere end i diagnose af 3 grunde Fleksibiliteten øges væsentligt både for den, som søger information og for leverandøren. Risikoen for en ikke-udtømmende liste elimineres, Listen bliver væsentligt mere overskuelig. Under punkt 3.2 og 3.3. er begrebssystemet for Tilbudsportalens målgrupper stillet op henholdsvis på listeform og i et diagram. Langt den overvejende del af relationerne i begrebssystemet er såkaldte generiske relationer, hvor underbegreberne er typer af overbegrebet 7. De eneste begreber, som ikke har en generiske relation, er funktionsnedsættelse og socialt problem, hvor relationen til begrebet person er associativ. En associativ relation er en relation, som behøver nærmere semantisk specifikation. I nærværende tilfælde kan relationen siges at være possessiv med betydningen har. Definitionerne i nærværende tekst er udarbejdet efter analysemetoden, som anbefales for begrebsarbejde 8. Analysemetoden foreskriver, at begrebernes definition indledes med nærmeste overbegreb suppleret med de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Jævnfør princippet om at undgå redundans er målgruppen børn/unge ikke oprettet som et selvstændigt begrebssystem ud fra en betragtning om, at en person, uanset alder, kan have samme kombinationer af problemer på listen. Der er en associativ relation mellem person/familie og begrebet aldersgruppe med betydningen 'tilhører'. Ligeledes er der en associativ forbindelse mellem person/familie og funktionsevnenedsættelse med betydningen 'har'. Således identificeres målgruppen som en person/familie, der tilhører en aldersgruppe og har en eller flere funktionsevnenedsættelser. 7 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København: Gads Forlag. 8 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København: Gads Forlag. 8

13 Det er valg at benytte ICFs overordnede begreb funktionsevnenedsættelse som udgangspunkt for målgruppeklassifikationen. 9 Afledt deraf har vi konstrueret en begrebsstruktur for målgrupper med følgende over- og underbegreber. 3.2 Begrebsstruktur for målgruppe, liste 0. Aldersgruppe 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år år år år år år år år år år Funktionsnedsættelse 1.1 Fysisk Hørelse Kommunikation Mobilitet Syn 1.2. Psykisk Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Demens Hjerneskade Udviklingsforstyrrelse ADHD Autismespektret Udviklingshæmning Kommunikation 9 9 WHO:ICF, International Klassifikation af Funktionsevne og Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.

14 Sindslidelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse 2. Socialt problem 2.1. Adfærd Indadreagerende Udadreagerende Selvskadende 2.2. Hjemløshed 2.3. Kriminalitet Ikke personfarlig Personfarlig 2.4. Misbrug Alkohol Stof 2.5. Prostitution 2.6. Særlige grupper Problemer begrundet i forældres forhold Seksuelt krænkende Seksuelt krænket Tilknytningsforstyrrelse Voldsramt Rækkefølgen er alfabetisk og således ikke udtryk for en prioritering. Det forholder sig heller ikke sådan, at der i begrebet særlige grupper ligger en vurdering af disse som mere vigtige end andre. 10

15 3.3. Begrebssystem for målgrupper, relationer 0 år år 1 år år Begrebsapparatet bag tilbudsportalens målgruppeklassifikation Person/familie Kriminalitet Hjemløshed Personfarlig Ikke personfarlig 2 år år 3 år år 4 år år tilhører har Funktionsevne Misbrug Alkohol Stof 5 år år Aldersgruppe Funktionsnedsættelse Funktionsevnenedsættelse Socialt problem Adfærd Prostitution Udadreagerende Indadreagerende Selvskadende 85+ Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Særlige grupper Voldsramt Seksuelt krænket Mobilitet Syn Hørelse Kommunikation Sindslidelse Intellektuel/ kognitiv forstyrrelse Seksuelt krænkende Tilknytningsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfat telse Personlighedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse Udviklingshæmning Demens Hjerneskade Problem begrundet i i forældres forhold Autismespektret ADHD I de efterfølgende afsnit ses definitionerne på de over- og underbegreber, som er anvendt i begrebsstrukturen for målgrupper. 3.4 Definitioner på målgrupper Funktionsevnenedsættelse Boks 2 - Definition af funktionsevnenedsættelse Begreb: funktionsevnenedsættelse Definition: overordnet begreb for tab eller nedsættelse af kropslige funktioner eller strukturer og begrænsninger i aktiviteter eller deltagelse 11 Kommentar: Termen angiver de negative aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer).

16 Funktionsnedsættelse Termen funktionsnedsættelse er valgt som overbegreb for en række typer af funktionsnedsættelse. Boks 3 Definition af funktionsnedsættelse Begreb: funktionsnedsættelse Synonym: handicap Definition: funktionsevnenedsættelse, der skyldes problemer i kroppens funktioner eller kroppens anatomi, som fx en væsentlig afvigelse eller mangel Kommentar: Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inkl. psykologiske funktioner. Vi har valgt at operere med underbegreberne fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, dels fordi disse begreber vækker genkendelighed, dels fordi de anvendes i Serviceloven. Boks 1 Fysisk funktionsnedsættelse Begreb: fysisk funktionsnedsættelse Synonym: fysisk handicap Definition: funktionsnedsættelse, der skyldes legemlig begrænsning Boks 2 Syn Begreb: syn Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der begrænser en persons synsskarphed, synsfelt og/eller synskvalitet I denne kategori medregnes kun synsnedsættelse i et sådant omfang, at problemet stiller krav til tilbuddets indretning, ydelsens karakter og/eller personalets kompetencer. Boks 3 Hørelse Begreb: hørelse Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der begrænser en persons opfattelse af lyd 12

17 Som ovenfor medregnes der i denne kategori kun hørenedsættelse i et sådant omfang, at problemet stiller krav til tilbuddets indretning, ydelsens karakter og/eller personalets kompetencer. Boks 4 Kommunikation 10 Begreb: kommunikation Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at en person har problemer med at forstå og/eller frembringe meddelelser Bemærk at begrebet kommunikation også optræder som en type af psykisk funktionsnedsættelse. Boks 5 Mobilitet Begreb: mobilitet Definition: fysisk funktionsnedsættelse, der bevirker, at en person er begrænset i muligheden for at bevæge sig uden brug af hjælpemiddel Boks 6 Psykisk funktionsnedsættelse Begreb: psykisk funktionsnedsættelse Synonym: psykisk handicap Definition: funktionsnedsættelse, der skyldes mentale problemer eller den mentale udvikling Boks 7 Sindslidelse Begreb: sindslidelse Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der viser sig ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet Begrebet findes i ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) fra WHO (d310-d399). Det bemærkes, at begrebet optræder som underbegreb til både fysisk funktionsnedsættelse og psykisk funktionsnedsættelse.

18 Boks 8 Spiseforstyrrelse Begreb: spiseforstyrrelse Definition: sindslidelse, der bevirker et afvigende spisemønster Boks 9 Angst Begreb: angst Definition: sindslidelse, der bevirker en følelse af frygt, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag Boks 10 Depression Begreb: depression Definition: sindslidelse, der bevirker en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse Boks 11 Forandret virkelighedsopfattelse Begreb: forandret virkelighedsopfattelse Definition: sindslidelse, der kommer til udtryk i en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer Kommentar: Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande Boks 12 Personlighedsforstyrrelse Begreb: personlighedsforstyrrelse Definition: sindslidelse, der bevirker en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker, herunder især i stabiliteten i forhold til andre Kommentar: Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. 14

19 Boks 13 Intellektuel/kognitiv forstyrrelse 11 Begreb: intellektuel/kognitiv forstyrrelse Definition: psykisk funktionsnedsættelse, der afstedkommer begrænsning i overordnede mentale funktioner Boks 14 Udviklingshæmning Begreb: udviklingshæmning Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er karakteriseret ved langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering Boks 15 Udviklingsforstyrrelse Begreb: udviklingsforstyrrelse Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion/nedsat funktion i hjernen, enten medfødt eller som følge af arvelige forhold eller forhold under graviditeten eller fødslen, fx autisme eller ADHD Boks 15-1 Autismespektret Begreb: autismespektret Definition: udviklingsforstyrrelse, der medfører kommunikative og sociale problemer Boks 15-2 ADHD Begreb: ADHD Definition: udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd Boks 16 Demens Begreb: demens Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der bevirker en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen Begrebet findes i ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) fra WHO (b117). På samme måde som i ICF omfatter begrebet her udviklingshæmning og demens.

20 Boks 17 Hjerneskade Begreb: hjerneskade Definition: intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der enten er medfødt eller erhvervet og skyldes misdannet eller ødelagt hjernevæv som følge af fx apopleksi eller traume Socialt problem Jævnfør princippet om at tage udgangspunkt i problem benyttes begrebet socialt problem snarere end socialt udsatte. Boks 18 Socialt problem Begreb: socialt problem Definition: funktionsevnenedsættelse, der bevirker, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret i samfundet og/eller har svært ved at indgå i normale, sociale sammenhænge Boks 19 Kriminalitet Begreb: kriminalitet Definition: socialt problem, hvorved en person overtræder straffeloven Her skelnes der yderligere mellem personfarlig og ikke personfarlig kriminalitet. Førstnævnte kategori er relevant i forhold til sikrede institutioner. Boks 20 - Hjemløshed Begreb: hjemløshed Definition: Socialt problem, hvorved en person ikke har adgang til eller ikke kan opholde sig i egen bolig Boks 21 Misbrug Begreb: misbrug Definition: socialt problem, hvor en person er afhængig eller har et forbrug i et sådant omfang, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omverden 16

21 Boks Alkohol Begreb: alkohol Definition: misbrug, hvor en person periodisk eller hele tiden anvender alkohol Boks Stof Begreb: stof Definition: misbrug, hvor en person periodisk eller hele tiden anvender et euforiserende eller narkotisk stof Boks 22 Adfærd Begreb: Adfærd Definition: socialt problem, hvor en person ved sin adfærd er, eller er i fare for at blive, marginaliseret i samfundet og/eller har svært ved at indgå i normale, sociale sammenhænge Boks 22-1 Udadreagerende Begreb: udadreagerende Definition: adfærd, hvor en persons udadrettede opførsel er aggressiv eller voldsom Boks 22-2 Indadreagerende Begreb: indadreagerende Definition: adfærd, hvor en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel Begrebet dækker i den ene ende af spektret de stille piger, i den anden ende af spektret selvmordstruede personer. Boks Selvskadende Begreb: selvskadende Definition: adfærd, der kan påføre eller påfører en person mén 17

22 Boks 23 Prostitution Begreb: prostitution Definition: socialt problem, hvor en persons seksuelle ydelser sælges enten af personen selv eller andre Boks 24 Særlige grupper Begreb: særlige grupper Definition: socialt problem, der falder uden for de øvrige målgrupper Boks 24-1 Voldsramt Begreb: voldsramt Definition: særlig gruppe af socialt problem, hvor en person udsættes for fysisk eller psykisk vold Boks 24-2 Seksuelt krænket Begreb: seksuelt krænket Definition: særlig gruppe af socialt problem, hvor en person har været udsat for seksuelt overgreb Boks 24-3 Seksuelt krænkende Begreb: seksuelt krænkende Definition: særlig gruppe af socialt problem, hvor en person har udsat andre for seksuelt overgreb Boks Tilknytningsforstyrrelse Begreb: tilknytningsforstyrrelse Synonym: tidligt skadet Definition: særlig gruppe af socialt problem, hvor en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at knytte følelsesmæssige relationer til andre mennesker 18

23 Boks 24-5 Problemer begrundet i forældres forhold Begreb: problemer begrundet i forældres forhold Definition: særlig gruppe af socialt problem, hvor forældrene ikke er i stand til at tage vare på barnet/den unge, og det i en sådan grad, at der skal iværksættes en foranstaltning over for barnet/den unge 4. Forståelse af tilbud Der er på nuværende tidspunkt ikke en stringent definition af begrebet tilbud som et socialfagligt begreb. Begrebet står i relation til begrebet ydelse, som heller ikke er veldefineret i socialt regi. I dette og de næste kapitler har vi sondret klart mellem, hvad der er tilbud og hvad der er ydelser og konstrueret stringente definitioner af disse begreber og deres indbyrdes forhold. Boks 25 Tilbud Begreb: tilbud Definition: fysisk/organisatorisk ramme inden for hvilken ydelser leveres Begrebet tilbud skal forstås som den organisatoriske enhed, inden for hvilken ydelserne leveres. Dette vil typisk, men ikke nødvendigvis knytte sig til en fysisk ramme. I nedenstående figur ses en illustration af den samlede begrebsstruktur for tilbud. Begrebet tilbud har tre underbegreber: 1) dagtilbud, 2) døgntilbud og 3) ambulant behandlingstilbud, som også anvendes til at strukturere den efterfølgende tekst Begrebsstruktur for tilbud, liste Ambulante behandlingstilbud 1.1. Ambulant for børn og unge 1.2. Ambulant for voksne 2. Dagtilbud 2.1. Dagtilbud til børn og unge Særlige dagtilbud Særlige klubtilbud 2.2. Dagtilbud for voksne Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse 3. Døgntilbud 3.1. Botilbud til børn og unge Aflastning Døgninstitution Efter-, husholdnings- og håndarbejdsskoler

24 Efterværn Eget værelse Kollegium Kostskole Opholdssted Plejefamilie Sikret døgninstitution Skibsprojekt Udslusningsbolig 3.2. Botilbud til voksne Længerevarende botilbud Botilbud Sikret/skærmet botilbud Midlertidige botilbud Aflastning Behandlingstilbud Botilbud Forsorgshjem/herberg Krisecenter Udslusningsbolig 4.2 Definitioner på tilbud I det følgende ses definitioner på over- og underbegreber, der er anvendt i begrebsstrukturen for tilbud. Boks 26 Ambulant behandlingstilbud Begreb: ambulant behandlingstilbud Definition: tilbud, hvor der ikke er mulighed for overnatning, og hvor der finder psykolog-, alkohol- eller stofbehandling sted Som tilbuddet er defineret her, er det faktisk en type dagtilbud, fordi der ikke er mulighed for overnatning. I praksis vil ambulant behandling dog næppe blive betragtet som et dagtilbud, og derfor er det sideordnet med dag- og døgntilbud. Boks 27 Dagtilbud Begreb: dagtilbud Definition: tilbud, hvor der ikke er mulighed for overnatning Som det fremgår af begrebssystemet, findes der dagtilbud for børn og unge og dagtilbud for voksne. Endvidere kan dagtilbud for børn og unge finde sted i fritiden (særlige klubtilbud) eller i dagtimerne (særlige dagtilbud). Boks 28 Særlige dagtilbud Begreb: særlige dagtilbud 20 Definition: dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud

25 Boks 29 Særlige klubtilbud Begreb: særlige klubtilbud Definition: dagtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de almindelige tilbud Boks 30 Aktivitets- og samværstilbud Begreb: aktivitets- og samværstilbud Definition: dagtilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller med særlige sociale problemer, hvor der leveres en indsats til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene Kommentar: Begrebet dækker også væresteder og varmestuer. Boks 31 Beskyttet beskæftigelse Begreb: beskyttet beskæftigelse Definition: dagtilbud for voksne til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning Boks 32 - Døgntilbud Begreb: døgntilbud Definition: tilbud, hvor der er mulighed for overnatning(er) Som illustreret i modellen ovenfor er begrebsstrukturen for døgntilbud mere kompliceret end for dagtilbud. Ligesom det er tilfældet ved dagtilbud, er der en skelnen mellem døgntilbud for voksne og døgntilbud for børn/unge. På voksenområdet er der endnu en inddeling i midlertidige og længerevarende botilbud. Boks 33 Aflastning Begreb: aflastning 21 Definition: botilbud til børn og unge, der har til formål at afløse eller aflaste en pårørende til en person med funktionsnedsættelse eller sociale problemer

26 Bemærk at der også findes aflastning som type af botilbud til voksne. Boks 34 Døgninstitution Begreb: døgninstitution Definition: botilbud til børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale og adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet Boks 35 - Efter-, husholdnings- og håndarbejdsskoler Begreb: efter-, husholdnings- og håndarbejdsskoler Definition: botilbud til børn og unge, der har behov for at bryde med uhensigtsmæssige sociale miljøer og adfærdsmønstre Kommentar: Der er en grundlæggende forskel mellem kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, som bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Boks 36 Efterværn Begreb: efterværn Definition: botilbud til børn og unge, der inkluderer enten personlig rådgiver, fast kontaktperson, døgnophold eller etablering af udslusningsordning Boks 37 Eget værelse Begreb: eget værelse Definition: botilbud til børn og unge uden fælles faciliteter, hvor den unge råder over egne bolig, der er godkendt som generelt egnet af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune Boks 38 - Kollegium Begreb: kollegium Definition: botilbud til børn og unge med fælles faciliteter, hvor den unge råder over egen bolig, der er godkendt som generelt egnet af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune 22

27 Boks 39 Kostskole Begreb: kostskole Definition: botilbud til børn og unge med sværere sociale problemer og med særlige behov for undervisning og specialpædagogisk støtte Kommentar: Der er en grundlæggende forskel mellem kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, som bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Boks 40 - Opholdssted Begreb: opholdssted Synonym: socialpædagogisk opholdssted Definition: botilbud til børn og unge, der er privat drevet og godkendt som generelt egnet af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune Boks 41 Plejefamilie Begreb: plejefamilie Definition: botilbud til børn og unge hos familie, der er godkendt som generelt egnet af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune Boks 42 Sikret døgninstitution Begreb: sikret døgninstitution Definition: botilbud til børn og unge, som omfatter mindst én sikret afdeling, der er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst Boks 43 Skibsprojekt Begreb: skibsprojekt Definition: botilbud til børn og unge, der drives på et skib Boks 44 Udslusningsbolig Begreb: udslusningsbolig Definition: botilbud til børn og unge, der har behov for botræning, inden de er parate til at flytte i egen bolig Bemærk at der også findes udslusningsbolig som type af botilbud til voksne. 23

28 Boks 45 Botilbud Begreb: botilbud Definition: længerevarende botilbud til voksne, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Boks 46 Sikret/skærmet botilbud Begreb: sikret/skærmet botilbud Definition: længerevarende botilbud til voksne, som omfatter mindst én afdeling eller lejlighed, der er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst og/eller som yder særlig indsats i forhold til personer med særlige behov Boks 47 Behandlingstilbud Begreb: behandlingstilbud Definition: midlertidigt botilbud til voksne, hvor der foregår psykolog-, alkohol- eller stofbehandling Boks 48 Botilbud Begreb: botilbud Definition: længerevarende botilbud til voksne, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Boks 49 Forsorgshjem/herberg Begreb: forsorgshjem/herberg Definition: midlertidigt botilbud til voksne med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp Boks 50 Krisecenter Begreb: krisecenter Definition: midlertidigt botilbud til voldsramte voksne med og uden børn, som ikke kan opholde sig i eget hjem pga. vold eller trusler om vold 24

29 Boks 51 Udslusningsbolig Begreb: udslusningsbolig Definition: midlertidigt botilbud til voksne, der har behov for botræning, inden de er parate til at flytte i egen bolig 5. Forståelse af ydelser Der findes en række begreber, der optræder som underbegreber til begrebet ydelse. I Tilbudsportalen er begrebet opdelt i to underbegreber hovedydelse og delydelse. Boks 52 Ydelse Begreb: ydelse Definition: indsats, der iværksættes over for en borger Boks 53 Hovedydelse Begreb: hovedydelse Definition: ydelse, der udgør den primære indsats over for borgeren Boks 54 Delydelse Begreb: delydelse Definition: ydelse, der kan leveres i forbindelse med en hovedydelse 5.1. Begrebsstruktur for ydelser, liste 25 Hovedydelse Delydelse 1. Afklaring 1. Afklaring 1.1. Anden undersøgelse 1.1. Anden undersøgelse 1.2. Arbejdsprøvning 1.2. Arbejdsprøvning 1.3. Forældreevneundersøgelse 1.3. Forældreevneundersøgelse 1.4. Observation m.h.p. erklæring 1.4. Observation m.h.p. erklæring 2. Aktivitets- og samværsindsats 2. Aktivitets- og samværsindsats 2.1. Samværsaktivitet 2.1. Samværsaktivitet 2.2. Idræt 2.2. Idræt 2.3. Køkken/café 2.3. Køkken/café 2.4. Land- og skovbrug 2.4. Land- og skovbrug 2.5. Værksted 2.5. Værksted 3. Behandling/træning 3. Behandling/træning 3.1. Alkoholbehandling 3.1. Alkoholbehandling 3.2. Familiebehandling 3.2. Familiebehandling 3.3. Fysisk 3.3. Fysisk

30 Fysio-/ergoterapi Fysio-/ergoterapi Fysisk træning Fysisk træning 3.4. Psykiatri/speciallæge 3.4. Psykiatri/speciallæge 3.5. Psykologisk behandling 3.5. Psykologisk behandling 3.6. Socialpædagogisk behandling 3.6. Socialpædagogisk behandling 3.7. Socialpædagogisk behandling 3.7. Socialpædagogisk behandling underkastet ungdomssanktion underkastet ungdomssanktion 3.8. Socialpædagogisk støtte 3.8. Socialpædagogisk støtte 3.9. Stofbehandling 3.9. Stofbehandling Talepædagogisk behandling Talepædagogisk behandling Terapi Terapi 4. Beskyttet beskæftigelse 4. Beskyttet beskæftigelse 4.1. Afklaringsforløb 4.1. Afklaringsforløb 4.2. Egen produktion 4.2. Egen produktion 4.3. Job på særlige vilkår 4.3. Job på særlige vilkår 4.4. Praktik/projektforløb 4.4. Praktik/projektforløb 4.5. Produktion 4.5. Produktion 4.6. Service 4.6. Service 5. Fritidsaktiviteter 5. Fritidsaktiviteter 5.1. Ferie/lejrtur 5.1. Ferie/lejrtur 5.2. Idrætsaktivitet 5.2. Fritidsjob 5.3. Kulturel aktivitet 5.3. Idrætsaktivitet 5.4. Værkstedsaktivitet 5.4. Kulturel aktivitet 6. Ophold 5.5. Værkstedsaktivitet 6.1. Ophold 6. Ophold 6.1. Ophold 7. Pleje 7.1. Indtagelse af mad/drikke 7.2. Medicinadministration 7.3. Personlig hygiejne 7.4. Sondeernæring 7.5. Sundhedsfremme 8. Praktisk ydelse 8.1. Ledsagelse 8.2. Kost 8.3. Rengøring 8.4. Transport 8.5. Tøjvask 9. Rådgivning/vejledning 9.1. Rådgivning/vejledning 10. Uddannelse klasse Intern skole klasse Intern skole klasse Intern skole 10. klasse Hjemmeundervisning Lektiehjælp 5.2. Definitioner ydelser Af det følgende fremgår defintioner på ydelser, der er anvendt i Tilbudsportalen. Boks 55 Afklaring Begreb: afklaring Definition: ydelse, der har til formål at klarlægge en persons situation 26

31 Boks 56 Anden undersøgelse Begreb: anden undersøgelse Definition: afklaring, der har til formål at afklare og udrede en persons sociale forhold Boks 57 Arbejdsprøvning Begreb: arbejdsprøvning Definition: afklaring, der skal vise, hvorvidt en person vil være i stand til at udføre konkrete jobfunktioner Boks 58 - Forældreevneundersøgelse Begreb: forældreevneundersøgelse Definition: afklaring, hvor fokus rettes på relationen og samspillet mellem forældre og barn, samt forældrenes evne til at etablere og indgå i denne relation Boks 59 - Observation m.h.p. erklæring Begreb: observation m.h.p. erklæring Definition: afklaring, der har til formål at observere en persons tilstand og evner med henblik på at afgive en erklæring Boks 60 - Aktivitets- og samværsindsats Begreb: aktivitets- og samværsindsats Definition: ydelse, der har til formål at iværksætte aktiviteter, som en voksen person kan deltage i Kommentar: Herunder indgår individuel vejledning og støtte samt fysisk og praktisk hjælp til at indgå i og deltage i aktiviteter. Boks 61 - Samværsaktivitet Begreb: samværsaktivitet Definition: aktivitets- og samværsindsats, der består af individuelle eller fælles oplevelser af sanse-, aktivitetsmæssig og social karakter ud fra den enkeltes behov og formåen Boks 62- Idræt Begreb: idræt 27 Definition: aktivitets- og samværsindsats, der har til formål at yde støtte og/eller fysisk og praktisk hjælp i forbindelse med idrætsaktiviteter, fx svømning og ridning

32 Boks 63 Køkken/café Begreb: køkken/café Definition: aktivitets- og samværsindsats, der har til formål at støtte og/eller yde praktisk hjælp, så en person kan indgå i og deltage i sociale fællesskaber og samvær i relation til et køkken eller en café Boks 64 Land- og skovbrug Begreb: land- og skovbrug Definition: aktivitets- og samværsindsats, der foregår i relation til landog skovbrug Boks 65 - Værksted Begreb: værksted Definition: aktivitets- og samværsindsats, der har til formål at støtte og Boks vejlede xx en Behandling/træning person i at indgå i og deltage i værkstedsaktiviteter Boks 66 Behandling/træning Begreb: behandling/træning Definition: ydelse, der har til formål at opretholde eller forbedre en fysisk eller social tilstand Boks 67 Alkoholbehandling Begreb: alkoholbehandling Definition: behandling/træning, der har til formål at afhjælpe et alkoholmisbrug Boks 68 Familiebehandling Begreb: familiebehandling Definition: behandling/træning, der har til formål at rette en indsats mod en hel familie Boks 69 - Fysisk Begreb: fysisk Defintion: behandling/træning, der vedrører kroppen 28

33 Boks 70 Fysio-/ergoterapi Begreb: fysio-/ergoterapi Definition: fysisk behandling/træning, der gennem forskellige behandlingsmetoder og aktiviteter har til formål at påvirke en persons fysiske funktionsevne, og som udføres af fysio- eller ergoterapeuter Boks 71 Fysisk træning Begreb: fysisk træning Definition: fysisk behandling/træning, der gennem forskellige behandlingsmetoder og aktiviteter har til formål at påvirke en persons fysiske funktionsevne, og som kan udføres af forskellige faggrupper Begreb: psykiatri/speciallæge Definition: behandling/træning, hvor sundhedsfagligt personale forestår behandlingen Boks 72 - Psykiatri/speciallæge Boks 73 Psykologisk behandling Begreb: psykologisk behandling Definition: behandling/træning, hvor en psykolog forestår behandlingen Boks 74 Socialpædagogisk behandling Begreb: socialpædagogisk behandling Definition: behandling/træning, der har til formål systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling og udarbejde og efterleve behandlingsplaner Kommentar: Ydelsen indeholder desuden omsorg, støtte og samarbejde vedr. uddannelse/arbejde, støtte til benyttelse af fritidsaktiviteter, rådgivning og samarbejde med familie. Boks 75 Socialpædagogisk behandling underkastet ungdomssanktion Begreb: Socialpædagogisk behandling underkastet ungdomssanktion Definition: behandling/træning, der har til formål at yde socialpædagogisk behandling til en person, der er underkastet ungdomssanktion 29

34 Boks 76 Socialpædagogisk støtte Begreb: socialpædagogisk støtte Definition: behandling/træning, der har til formål at støtte en person i almindelig daglig levevis, herunder støtte til at fastholde og udvikle færdigheder i forbindelse med almindelig daglig færden Kommentar: Ydelsen indeholder desuden støtte til brug af hjælpe- og behandlingsmidler, eksterne kontakter og administrative forpligtelser. Boks 77 - Stofbehandling Begreb: stofbehandling Definition: behandling/træning, der har tilfromål at afhjælpe et stofmisbrug Boks 78 Talepædagogisk behandling Begreb: talepædagogisk behandling Definition: behandling/træning, der forestås af en talepædagog Boks 79 - Terapi Begreb: terapi Definition: behandling/træning, der har til formål på en struktureret måde at forbedre en persons tilstand, og som i videst mulig omfang er aftalt med personen selv Boks 80 Beskyttet beskæftigelse Begreb: beskyttet beskæftigelse Definition: ydelse, der har til formål at iværksætte arbejdslignende aktiviteter, som en voksen person deltager i og aflønnes for Boks 81 - Afklaringsforløb Begreb: afklaringsforløb Definition: beskyttet beskæftigelse, hvis formål det er at afdække og styrke en persons arbejdsmæssige ressourcer 30

35 Boks 82 Egen produktion Begreb: egen produktion Definition: beskyttet beskæftigelse, der har til formål at lade en person indgå i forskellige typer af egen produktion, fx bageri, tv, vævning mv. Boks 83 Job på særlige vilkår Begreb: job på særlige vilkår Definition: beskyttet beskæftigelse, hvor personer med begrænsninger i deres arbejdsevne har mulighed for at genopbygge eller udnytte deres resterende arbejdsevne i et job, hvor der tages specielle skånehensyn Boks 84 Praktik/projektforløb Begreb: praktik/projektforløb Definition: beskyttet beskæftigelse, hvor en person i en periode kan afprøve ressourcer og kompetencer i forhold til en arbejdsplads Boks 85 Produktion Begreb: produktion Definition: beskyttet beskæftigelse, der har til formål at lade en person indgå i forskellige produktions-, montage- eller pakkeopgaver Boks 86 - Service Begreb: service Definition: beskyttet beskæftigelse, der har til formål at lade en person indgå i forskellige typer af serviceopgaver, fx pedelfunktioner, havearbejde eller rengøring Boks 87 Fritidsaktiviteter Begreb: fritidsaktiviteter Definitioner: ydelse, der har til formål at iværksætte aktiviteter, som en person kan deltage i i fritiden 31

36 Boks 88 Ferie/lejrtur Begreb: ferie/lejrtur Definition: fritidsaktivitet, der har til formål at yde individuel vejledning, støtte og/eller fysisk og praktisk hjælp i forbindelse med ferie-/lejrtur Boks 89 - Idrætsaktivitet Begreb: idrætsaktivitet Definition: fritidsaktivitet, der har til formål at yde støtte og/eller fysisk og praktisk hjælp i forbindelse med idrætsaktiviteter, fx svømning og ridning Boks 90 Fritidsjob Begreb: fritidsjob Definition: fritidsaktivitet, hvor en person deltager i en lønnet aktivitet i fritiden Boks 91 - Kulturel aktivitet Begreb: kulturel aktivitet Definition: fritidsaktivitet, der har til formål at yde individuel vejledning, støtte og/eller fysisk og praktisk hjælp i forbindelse med kulturelle aktiviteter Boks 92 Værkstedsaktivitet Begreb: værkstedsaktivitet Definition: fritidsaktivitet, der har til formål at yde individuel vejledning, støtte og/eller fysisk og praktisk hjælp til værkstedsaktiviteter Boks 93 Ophold Begreb: ophold Definition: ydelse, der har til formål at huse en person Boks 94 - Pleje Begreb: pleje Definition: delydelse, der har til formål at hjælpe en person med basale opgaver vedrørende hygiejne, indtagelse af mad, drikke og/eller medicin 32

37 Boks 95 Indtagelse af mad/drikke Begreb: indtagelse af mad/drikke Definition: pleje, der har til formål at yde individuel vejledning og/eller fysisk og praktisk hjælp til at spise og drikke Boks 96 Medicinadministration Begreb: medicinadministration Definition: pleje, der har til formål at støtte en persons medicinhåndtering Boks 97 Personlig hygiejne Begreb: personlig hygiejne Definition: pleje, der har til formål at støtte en person i personlig pleje og hygiejne, herunder støtte til at udvikle og fastholde færdigheder i forbindelse med personlig pleje 6. Fordele og ulemper ved begrebsstrukturen I de ovenstående kapitler har vi fremlagt den begrebsstruktur, som vi anser for den mest hensigtsmæssige for Tilbudsportalen. Alternativt kunne man have været etableret adskilte begrebsstrukturer for udsatte voksne, voksne med nedsat funktionsevne og børn og unge (med handicap eller udsatte). Dette ville imidlertid have været ensbetydende med, at der skabtes redundans, idet en række begreber ville gå igen for både børn og voksne. Alternativt kunne man have søgt at etablere en diagnosebaseret struktur. Der eksisterer imidlertid ikke en diagnosebaseret begrebsstruktur, der tager højde for sociale problemer og som entydigt relaterer disse til specifikke diagnoser. Man risikerede således at etablere en begrebsstruktur, der ikke var udtømmende, dvs. ikke kunne indfange alle relevante målgrupper i forhold til Tilbudsportalens juridiske grundlag. I forhold til begge modeller var det derfor vurderingen, at et integreret begrebssystem har en række afgørende fordele. For det første undgår vi redundans (de samme problemtyper gentages for flere målgrupper) og snitfladeproblemstillinger (fx hvor klassificeres sindslidende?). 33 For det andet tager begrebssystemet udgangspunkt i en funktionsnedsættelse eller problemstilling, som ikke er diagnosebaseret. Dette har klare fordele

38 i forhold til udsatteområdet (både børn, unge og voksne), hvor der i vid udstrækning ikke foreligger egentlige medicinske diagnoser. For det tredje er begrebssystemet fleksibelt, og der kan indarbejdes en række yderligere undermålgrupper og ydelser hvis fx ydelsessammensætningen ændrer sig på længere sigt. For det fjerde gør det integrerede begrebsapparat det muligt at kombinere på tværs af funktionsnedsættelse og socialt problem med en helt specifik målgruppe som resultat. Således forener den valgte begrebsmodel systematik, overblik og entydighed, som alle er centrale kriterier for etableringen af en begrebsstruktur for målgrupper, tilbud og ydelser. Imidlertid kan det heller ikke undgås, at begrebssystemer indebærer en række svagheder ved de snit og afgrænsningskriterier, som anvendes. I nedenstående tabel har vi søgt at opsummere de væsentligste fordele og ulemper ved modellen. I den sidste kolonne beskriver vi de løsninger, som vil kompensere for nogle af de svagheder, som den valgte begrebsstruktur medfører Oversigt over fordele og ulemper ved begrebssystemet Fagligt målgrupper Fordele Ulemper Det vil vi gøre Bygger på og systematiserer kendte begreber i socialsektoren Generisk begrebssystem, som er overskueligt Er ikke detaljeret i forhold til en række særlige diagnoser for fx små handicapgrupper Fritekstsøgninger muliggør søgning på meget specifikke målgrupper Ydelsesbegreber er tilpas generiske til at gå på tværs af tilbud. Begrebssystemet indfanger med ca. et dusin hovedkategorier for hoved- og delydelser de indsatser, der er omfattet af Tilbudsportalen Fagligt tilbud Anvender sondring mellem døgn- og dagtilbud, som allerede anvendes i socialsektoren Er ikke detaljeret i forhold til en række særlige foranstaltninger, som fx skibsprojekter som en anbringende foranstaltning Der er indarbejdet mere specifikke underkategorier Fagligt ydelser Bygger på og systematiserer kendte Er forholdsvis generiske begreber, som Der vil på sigt kunne udarbejdes mere detalje- 34

39 begreber Generisk begrebssystem som er overskueligt ikke indfanger mere detaljerede forskelligheder i de enkelte tilbuds ydelsesvifte rede underkategorier Kan udvides med et mere procesorienteret begrebsapparat Implementerbarhed målgrupper Bygger på kendte begreber i socialsektoren Der er mulighed for at kombinere problemer i søgning, så dobbeltdiagnoser og andre multiple problemstillinger indfanges Et simpelt og letforståeligt begrebssystem Udgrænsning af en række særlige målgrupper vil givetvis være ensbetydende med tvivl om kategorisering af disse _ Implementerbarhed tilbud _ Kan udbygges med underkategorier, i takt med at brugernes fortrolighed med systemet øges Det relativt begrænsede antal ydelseskategorier muliggør en hurtig forståelse og registrering af tilbuddenes ydelser, og muliggør sammenligning Implementerbarhed ydelser Ydelseskategorier er ikke udtømmende i forhold til aktiviteter, som indirekte brugerrelaterede. Kan føre til usikkerhed om prisfastsættelse på enkeltydelser _ Samlet set vurderer vi, at den etablerede begrebsstruktur er den bedste løsning til Tilbudsportalen i forhold til fx diagnosebaserede eller adskilte begrebsstrukturer. Den væsentligste styrke og ulempe ved begrebssystemet er den samme at der er tale om generiske kategorier. Styrken ved dette er, at det er tilgængeligt og forståeligt. Ulempen er, at tilbuddene i begrænset omfang kan differentiere sig. I andre dele af Tilbudsportalen er der imidlertid mulighed for at differentiere sig ved at tydeliggøre metoder, værdier mv. 35

40 7. Udvidelse af Tilbudsportalen med ældreområdet 7.1. Baggrund På nuværende tidspunkt er ældreområdet ikke omfattet af Tilbudsportalen, men der er også på ældreområdet behov for at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem forskellige tilbud. Derfor skal Tilbudsportalen udvides til at omfatte relevante tilbud på ældreområdet. Arbejdsgruppens opgave bliver at analysere hvilke oplysninger, der kan være relevante på ældreområdet. Som ved etableringen af det eksisterende begrebsapparat til Tilbudsportalen vil vi vurdere eksisterende klassifikationer med henblik på at undersøge mulighederne for genbrug, for på den måde at sikre genkendelighed og accept af de anvendte begreber. På ældreområdet er det dominerende klassifikationssystem Fælles sprog, der gennemgås i det følgende Præsentation af Fælles sprog Fælles sprog er et sæt af klassifikationer, hvormed visitatorerne kan dokumentere kommunale afgørelser. Indførelsen af Fælles sprog er udtryk for en bestræbelse på at standardisere de begreber, der anvendes i ældreplejen. Desuden har Fælles sprog indført en række begreber, der ikke blev anvendt før indførelsen af Fælles sprog. De begreber, der er blevet standardiseret og systematiseret med Fælles sprog vedrører: De ældres funktionsevne Kommunens serviceydelser til de ældre Kommunale nøgletal I Tilbudsportalsregi er det relevant at kigge på Fælles sprogs funktionsevnevurdering i relation til en evt. udvidelse af målgruppeklassifikationen og kommunens serviceydelser til de ældre i relation til en evt. udvidelse af ydelseskataloget. Der eksisterer indtil videre en første og anden version af Fælles Sprog, henholdsvis Fælles Sprog I og Fælles Sprog II. De to versioner adskiller sig med hensyn til inddragelse af WHO's ICF-struktur i Fælles sprog II, der gør det muligt at dokumentere aspekter omkring borgerens hverdagsliv, i kraft af en identifikation af borgerens funktionsevne og behov og den kommunale indsats, der iværksættes i relation til den enkelte borger med lovhjemmel i Lov om Social Service eller Lov om Hjemmesygeplejerskeordninger. Med henblik på udvidelsen af Tilbudsportalen til også at omfatte ældreområdet redegøres der i det følgende for Fælles sprog I og II. Der er ikke tale om udtømmende beskrivelser af de to sprog, men de præsenteres i det omfang, der skønnes relevant for arbejdsgruppen. Det er intentionen at skabe et fælles udgangspunkt for arbejdsgruppen, der således forventes at tage stilling til, om Fælles sprogs vurdering af de ældre borgeres funktionsevne og de standardiserede ydelsesbegreber til dokumentation af afgørelsen kan være velegnede i en evt. videreudviklet form til en udvidelse af Tilbudsportalens målgruppe. 36

41 7.3. Fælles sprog I Fælles sprog I består af 1) stamoplysninger om borgeren (navn etc.) 2) otte vurderingsområder 3) fire funktionsniveauer 4) registrering af hjælpemidler 5) vurdering af boligens egnethed i forhold til borgerens samlede funktionsevne 6) et ydelseskatalog Her vurderes det som relevant at forholde sig til 2, 3 med henblik på en eventuel målgruppeidentifikation og 6 med henblik på en evt. tilretning eller udvidelse af ydelseskataloget. Ad 2) Der er otte vurderingsområder i Fælles sprog I. Hvert vurderingsområde er suppleret med en præcisering af, hvad vurderingsområdet omfatter. Vurderingsområder: Personlig pleje Spise og drikke Mobilitet Daglig husførelse Aktivitet Socialt samvær og netværk Mental og psykisk tilstand Sygdom/handicap Ad 3) For hvert vurderingsområde dokumenteres borgerens funktionsevne ved hjælp af en graduering af funktionsevne i fire funktionsniveauer: Borgeren kan overkomme og overskue og tage initiativ til alle funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue og tage initiativ til de fleste funktioner inden for vurderingsområdet med/uden hjælpemiddel. Borgeren er ude af stand til at overkomme/overskue/tage initiativ til funktioner inden for vurderingsområdet på trods af hjælpemidler. Hver mulig kombination af vurderingsområde og funktionsniveau er entydigt defineret i en beskrivelse. Ad 6) Ydelseskataloget i Fælles sprog I omfatter 14 overordnede ydelsestyper, der er yderligere udspecificeret på detaljeringsniveau 2 og 3. De 14 overordnede typer er: 37 Personlig pleje Psykisk pleje og omsorg Målrettede pædagogiske opgaver Undersøgelser og behandlinger Ernæring Medicingivning og medicindosering

42 Praktisk hjælp rengøring Praktisk hjælp tøjvask Praktisk hjælp indkøb Træning Aktivitet Forebyggelse og sundhedsfremme Anden hjælp til borgeren Vurderinger og administrative opgaver Vurdering af Fælles sprog I, faglig integritet og implementerbarhed For at et begrebsapparat skal være brugbart for de primære brugere, er der to kriterier, der skal være opfyldt. Disse er (i) faglig integritet og (ii) implementerbarhed. Indholdet af hvert kriterium er uddybet nedenfor. (i) Faglig integritet Relevant. Begrebssystemet bør være relevant i forhold til de formål og tilbud der er hjemmel for i lovgivningen. Accepteret. Begrebssystemet bør være bredt accepteret blandt de professionelle. Udtømmende. Kategorierne bør indfange så mange i målgruppen som muligt. (ii) Implementerbarhed Udbredelse. Begrebssystemet bør være kendt blandt så mange professionelle som muligt Anvendelse. Begrebssystemet bør være anvendt af så mange professionelle som muligt. Behov for efteruddannelse for at anvende systemet. Begrebssystemet bør medføre så lidt efteruddannelse i dets indhold som muligt. Faglig integritet Styrker Begrebssystemet er bredt accepteret blandt de professionelle. Ydelseskataloget har kategorier, der er samstemmende med Tilbudsportalens eksisterende kategorier Svagheder Fælles Sprogs begreber er defineret ved en opremsning af underbegreber, hvilket betyder, at der kan opstå tvivl om den enkelte ydelses indhold. Det eksakte indhold afhænger af den enkelte kommunes serviceniveau. Tilbudsportalens begreber er defineret vha. analysemetoden, der anbefales til begrebsarbejde. 12 Analyseme- 12 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København, Gads Forlag. 38

43 Implementerbarhed Begrebssystemet er anvendt i 75-80% af kommunerne. Begreberne er således velkendte, hvilket minimerer behovet for efteruddannelse. toden foreskriver, at begrebernes definition indledes med nærmeste overbegreb suppleret med de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Begreber der optages i Tilbudsportalens begrebssystemer vil skulle bearbejdes for at leve op til den standard. 39

44 7.4. Fælles sprog II Fælles sprog II er i forhold til Fælles Sprog I udvidet med et nyt element, borgerens hverdagsliv, der understøtter den direkte brugerinddragelse og sikrer en grundig og helhedsorienteret udredning af borgeren behov og situation. Fælles sprog II har WHO's ICF 13 som overordnet forståelsesramme. ICF skelner mellem krop, aktivitet, deltagelse og kontekstuelle faktorer, og denne struktur er anvendt i Fælles sprog II. Strukturen i WHO s ICF Helbredstilstand eller sygdom Krop Aktivitet Deltagelse +/- omgivelser +/-personlige faktorer ICF-strukturen kommer til udtryk i en dokumentation af borgerens funktionsevne. Funktionsevne er et overordnet udtryk for, hvad borgeren kan. Funktionsevne beskriver det konkrete og komplekse samspil mellem borgerens svækkelse, sygdom/handicap (diagnoser og kropslige funktioner), omgivelserne og personlige faktorer, der er afgørende for borgerens muligheder for at udføre dagligdags aktiviteter og leve et meningsfyldt liv. Ved omgivelser forstås i Fælles sprog II alene boligens indretning, og ved personlige faktorer forstås borgerens mestringskapacitet beroende på borgeren intelligens, temperament og personlighed. 13 ICF: International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Danmark, Udgivet af WHO i 2001 med titlen: International Classification of Functioning, Disability and health. 40

45 Fælles sprog II sætter fokus på deltagelsesperspektivet og borgerens egen oplevelse af begrænsninger i deltagelse. Det gøres via en registrering af borgerens udførelse af ni vurderingsområder suppleret med en dokumentation af borgerens egen oplevelse af evt. deltagelsesbegrænsning. De ni vurderingsområder, der registreres på er: Arbejde/uddannelse Kontakt til familie og venner Interesser/hobbyer Måltider Personlig hygiejne Daglig husførelse Vedligeholdelse af bolig og have Indkøb At komme omkring For hvert område angives borgerens grad af udførelse kombineret med en angivelse af, om borgeren oplever begrænsninger i forbindelse med udførelsen eller ej. Fælles sprog II indeholder ligeledes en faglig vurdering. Denne vurdering omfatter to dele. Første del består af en registrering, hvor der for 17 aktiviteter angives borgerens funktionsniveau (fra 0-4) 14. De 17 aktiviteter er: At spise At drikke At bade At vaske sig At pleje kroppen At klæde sig af og på Toiletbesøg At færdes i egen bolig At sikre indkøb af hverdagens varer At lave mad At gøre rent At vakse tøj/linned At færdes udendørs At anvende kollektive transportmidler At flytte sig At forebygge forværring af sygdom/tab i funktionsevne At sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter Anden del af den faglige vurdering består af en registrering af mentale og fysiske funktionsnedsættelser, der giver begrænsninger i hverdagen, samt en afkrydsning af, hvorvidt disse skal udredes, udvikles, fastholdes eller lindres/understøttes. Derudover indeholder Fælles sprog II et katalog over indsatsområder, der omfatter såvel praktisk/personlig hjælp som træning og sygepleje Jf. ICF, 0=intet problem (ingen, ikke til stede, ubetydelig ), 1=let problem (let, lav ), 2=moderat problem (middelsvær, medium, nogen ), 3=alvorligt problem (høj, stærkt ), 4= komplet problem ( total, ophævet ).

46 Vurdering af Fælles sprog II, faglig integritet og implementerbarhed: Faglig integritet Implementerbarhed Styrker Begrebssystemet er bredt accepteret blandt de professionelle og i høj grad relevant for de målgrupper, der er i lovgivningen. Kommunernes Landsforening forventer at Fælles Sprog II på sigt vil blive dominerende. Begrebssystemet er anvendt i 20-25% af kommunerne. Begreberne er således velkendte, hvilket minimerer behovet for efteruddannelse. Svagheder Fælles Sprogs begreber er defineret ved en opremsning af underbegreber, hvilket betyder, at der kan opstå tvivl om den enkelte ydelses indhold. Det eksakte indhold afhænger af den enkelte kommunes serviceniveau. Tilbudsportalens begreber er defineret vha. analysemetoden, der anbefales til begrebsarbejde. 15 Analysemetoden foreskriver, at begrebernes definition indledes med nærmeste overbegreb suppleret med de træk, der adskiller begrebet fra sideordnede begreber. Begreber der optages i Tilbudsportalens begrebssystemer vil skulle bearbejdes for at leve op til den standard. 15 Se Bodil Nistrup Madsen (1999), Terminologi 1: Principper og metoder, København, Gads Forlag. 42