Uddannelsesplan. Samlet uddannelse Færdselsrelateret førstehjælp til bil/mc/traktor inkl. uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop Varighed 8 timer

Transkript

1 Samlet uddannelse Færdselsrelateret førstehjælp til bil/mc/traktor inkl. uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop Varighed 8 timer Version 1.0, revideret i november 2012 Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

2 Uddannelsesplan for samlet Færdselsrelateret førstehjælpsuddannelse bil/mc/traktor inkl. uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop Varighed: 8 timer (480 minutter) Overordnet kompetencemål Kursisten handler ud fra førstehjælpens hovedpunkter og ABC-principperne, samt udfører sikker livreddende førstehjælp til tilskadekomne i forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker på vej og gade. Kursisten kan give Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs voksen person med og uden normal vejrtrækning samt kunne anvende en AED/hjertestarter under hensynstagen til fornøden sikkerhedsprocedure og kan overlevere hele hændelsesforløbet til ambulancepersonalet. Kursisten kan yde førstehjælp til personer ved moderat og svær tilskadekomst, herunder forebygge kredsløbssvigt og yde psykisk førstehjælp. Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og reflekterer over egen holdning til de typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i trafikken. Det centrale indhold på uddannelsen Velkomst og præsentation Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold samt praktiske orienteringspunkter og krav Forebyggelse med udgangspunkt i materiale fra Rådet for Sikker Trafik Ulykkestyper, hastighed og hvilke skader sker der? Særlige forhold ved trafikulykker Håndtering af ulykker som førstehjælper- ud fra 4 hovedpunkter Sikkerhed Førstehjælp til kredsløbssvigt/blødninger mv. ABC og de livsvigtige systemer og HLR Håndtering af psykisk førstehjælp HLR og AED træning Cases og situationstræning Samlet tidsanvendelse: 480 minutter Gennemførelsen af uddannelsen: Det forventes, at kurset afvikles med et minimum af teori, og primært gennemføres ved hjælp af øvelser på gulv, deltagerrefleksion og praktiske øvelser. De praktiske øvelser skal afvikles på relevant areal, hvor bil, cykel mv. kan indgå. Særlige bemærkninger: Kurset afvikles med udgangspunkt i praktiske øvelser med sigte på ulykker i færdslen. Se kvalitetsbladet med krav til dette kursus på omstående side. 2 af 24

3 Kvalitetskrav til Færdselsrelateret førstehjælpsuddannelse for bil/mc/traktor inkl. uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop Område Beskrivelse Udført Instruktør Pæd. materiel Materiel Deltager materiale Undervisningsform Tid Deltager antal Bevisudstedelse Registreret hos Dansk Førstehjælpsråd og have særlig information om at kurset skal gennemføres praktisk. Forebyggelsesdelen skal gennemføres med det gældende materiale fra Rådet for Sikker Trafik. Udarbejdes jf. kompetencemålene af den enkelte instruktør eller leveres af egen organisation. Se endvidere under instruktør. Antallet af medbragte træningsdukker, skal følge deltagerantallet: Der må maksimum være 4 personer pr. træningsdukke. Eksempelvis skal der på et kursus med 15 deltagere være 4 dukker til træning. Det forventes, at AED/hjertestarten kan advisere og har træningselektroder til placering på personen. Der må maksimum være 6 personer pr. AED træner. Der skal indgå minimum 1 bil og 1 cykel samt diverse øvelser med færdselsrelevans på vej/p-plads, som øvelseselementer. Der skal udleveres en førstehjælpsbog/hæfte pr. deltager. Førstehjælpsbogens/-hæftets indhold skal være dækkende i forhold til det enkelte førstehjælpsmoduls uddannelsesplan og uddannelsens enkelte lektioners målbeskrivelse. Det udleverede materiale skal være udarbejdet ifølge Dansk Førstehjælpsråds retningslinjer for udarbejdelse af førstehjælpsbøger. Der skal anvendes en praksisnær undervisningsform, og minimum af teori. Se kompetencemål i beskrivelse. Alle deltagere skal have min. 3 minutters effektiv træning på en genoplivningsdukke. Alle deltagere skal have min. 4 minutter effektiv træning med AED/hjertestarter. Uddannelsens lektioner har en varighed af 60 minutter. Derfor skal denne uddannelse afvikles over 8 hele lektioner, inkl. små pauser. Uddannelsen bør ikke deles. Der må maksimum være 15 deltagere pr. instruktør. Alle instruktører skal være registreret hos DFR. Der kan udstedes et DFR bevis, såfremt deltageren har været aktiv og deltaget i alle timerne, samt kunnet håndtere kompetencemålene. Der skal afkrydses i: Færdselsrelateret førstehjælp bil/mc/traktor Førstehjælp ved hjertestop 3 af 24

4 INSTRUKTØRENS DEL Følgende indgår i det nye design for planerne: Forside men den seneste beskrivelse versionsnummer. Nye versioner meldes ud via organisationerne og vil kunne rekvireres gennem din egen organisation. Side 2 indeholder det samlede kompetencemål, samt en samlet oversigt over indholdet. Derudover er der afvikling (særlige opmærksomhedspunkter vedr. afviklingen) og Særlige forventninger (hvis der er særlige krav til f.eks. afviklingsformen). Side 3 indeholder et kvalitetsblad, og fortæller om de enkelte dele der skal overholdes, herunder deltagerantal i forhold til udstyr og antal deltagere pr. instruktør mv. Bagerst i uddannelsesplanen finder du en materialeliste der angiver hvilke materialer du skal medbringe og i visse tilfælde giver forslag til supplerende materiale du kan medbringe. Disse tre sider kan vises til kunder og deltagere. De efterfølgende sider er instruktørens del og opdelt i uddannelsens dele, og vil beskrive delkompetencer for den enkelte del. Under hver del er der et lille skema, som viser indholdet. Under Forslag læreproces giver DFR anbefalinger til gennemførelse af kompetencemålene, fordelt på de enkelte dele som uddannelsen er opdelt i. Denne del vil være dynamisk, og til stadighed under udvikling, og DFR vil løbende opdatere versionerne. Ideer til best practice (anbefalede procedurer), indeholder de anbefalinger og løsninger der findes. Dette punkt vil løbende blive udviklet, og DFR s pædagogiske arbejde vil søge løsningerne via internationale guidelines, samt via nationale lægefaglige rådgivere og råd. Forslag til evaluering (du skal sikre) DFR s eventuelle særlige opmærksomhedspunkter til din undervisning. Punktet vil løbende blive udviklet, - med baggrund i praktiske erfaringer, særlige ønsker, indkommende forslag eller metoder for at sikre din undervisning når et særligt delmål. Hvis organisationer vælger at tilføre læreprocesser, skal førstehjælpsrådets og de øvrige organisationers logo fjernes fra beskrivelsen. Det er IKKE tilladt at ændre i kompetencebeskrivelserne. 4 af 24

5 Del 1 i uddannelsen Delkompetence: Deltageren kender uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold, samt praktiske orienteringspunkter og krav for gennemførelsen. Deltageren kender de øvrige deltagere. Indhold Præsentation af underviser Deltagerøvelse med præsentation Overlevelseskæden Uddannelseskompetencen Samlet tidsanvendelse: 20 minutter Forslag til læreproces: Oversigt over uddannelsens delelementer, evt. til brug for skema til præsentation eller flip. Del 1 = 20 minutter: Indledning og præsentation Del 2 = 40 minutter: Forebyggelse med udgangspunkt i DFR og Rådet for Sikker Trafik s materiale Del 3 = 25 minutter: Håndtering af ulykker med de 4 hovedpunkter (m/ nødflytning) Del 4 = 65 minutter: De livsvigtige systemer og A- B-C metoden Del 5 = 20 minutter: Blødninger og kredsløbssvigt Del 6 = 65 minutter: HLR og Anvendelse af AED/hjertestarter Del 7 = 80 minutter: HLR og AED/hjertestarter, Øvelse i sikkerhedsprocedure Del 6 = 150 minutter: Case og situationsøvelsestræning Del 7 = 15 minutter: Afslutning og udlevering af bevis I alt = 480 minutter Under hele kurset kan positiv anerkendende feedback anvendes som læringsmetode. Præsentation af uddannelsens rammer, undervisningsform, indhold og krav til udstedelse af bevis. Velkomst og præsentation Præsentationen af kursisterne kan foregå som repetition af tidligere indlærte færdigheder og præsentation af forventninger, egne erfaringer samt fokus på forhold ved trafik og færdselsrelaterede ulykker. Eks: Deltagerne går rundt mellem hinanden og skal hilse på hinanden med udgangspunkt i den type bilist de mener at være (uagtet de endnu ikke har kørekort) med ét - to ord, samt deres navn f.eks. Forsigtig bilist, Sanne eller Frygtsom, Peter 5 af 24

6 De må gerne stjæle ideer fra hinanden og kopiere udtryk og ideer Når alle har været rundt tales der kort om oplevelsen (Sidst på kurset, får de muligheden igen og ser hvad der er ændret) Underviseren samler op og lytter til oplevelser fra kursisterne der vedrører sikker trafik. Spørg gerne ind til særlige benævnelser. Herefter: a) I plenum fortæller hver deltager om forventninger og egne erfaringer samt fokus på forhold ved trafik og færdselsrelaterede ulykker b) Deltagerne reflekterer to og to om egne erfaringer samt fokus på forhold ved trafik og færdselsrelaterede ulykker Herefter et kort oplæg om uddannelsens rammer, undervisningsform og indhold og eventuelle spørgsmål fra deltagerne. Uddannelsen er kompetencegivende i forhold til erhvervelse af kørekort. Førstehjælperen kan udføre de første 3 led i overlevelseskæden. Hurtig opstart af effektiv Hjerte-Lunge-Redning og stød fra AED en/hjertestarteren er det, der har størst betydning for overlevelsen. Overlevelsen i Danmark er i dag 10 %, hvilket svarer til ca. 350 personer. Chancen for succesfuldt stød aftager med 10 % for hvert min. efter hjertestoppet er indtrådt, hvis ikke der gives effektivt Hjerte-Lunge-Redning. Der har vist sig en lagt større overlevelse, hvis en hjertestarter anvendes i tæt samarbejde med HLR (indblæsninger og hjertemassage). Og I er på kursus netop for at lære dette, samt hvordan man håndterer skader i trafikken. Ideer til Best practice (anbefalede procedurer): Opstarten bør være en anderledes opstart, end blot navnerunde. Lad deltagerne udfordre hinanden, eller lad dem præsentere hinanden. Dette er netop for at bryde isen. Forslag til evaluering af del 1 (du skal sikre): At deltagerne kender meritregler for erhvervelse af kørekort: Køreprøven skal afvikles inden for et år fra dette kursus Uddannelsen Førstehjælp ved hjertestop er gyldig i 3 år, den anbefales dog vedligeholdt oftere Uddannelserne færdselsrelateret førstehjælp er gyldige i et år Hvis Førstehjælp ved hjertestop er erhvervet sammen med Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere er den ligeledes gyldig i 3 år Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere er meritgivende for Færdselsrelateret førstehjælp bil/mc/traktor i et år 6 af 24

7 Del 2 i uddannelsen Delkompetence: Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og har reflekteret over egen holdning de 4 typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i trafikken. Deltageren anvender forebyggelse i sin kørsel i trafikken og kender sammenhængen mellem energioverførsel i skadesøjeblikket og skadesmekanismer. Indhold Rådet for Sikker Trafik og DFR s materiale til forebyggelse Deltagerens egen refleksion over ulykkes faktorer i trafikken Ulykkestyper og skader Samlet tidsanvendelse: 40 minutter Forslag til læreproces i del 2: Se materiale fra Rådet for Sikker Trafik. Anvend materialet fra Rådet for Sikker Trafik. Se vedlagte bilag og afhent inden kurset, de krævede materialer på Sikkertrafik.dk (Link kan rekvireres gennem egen organisation). Gennemgå PowerPoint og følg medfølgende plan og vis filmen med Martin og Sune. Oplys om at der sker mange ulykker som følge af uvidenhed om følgerne. Selv meget lille fart kan dræbe. Traumatiske skader med varige men ses ofte ved hastigheder under 50 km/t. Anvend de praktiske øvelser fra materialet pas dog på overmodige unge deltagere. Motiver de trafikanter som en gang imellem tager chancer og har væsentligt større ulykkesrisiko, - de kan nemt blive en del af statistikken.. Ulykker rammer også de trafikanter, som kører fornuftigt og normalt har forholdsvis lav risiko. Fortæl om hvilke skader der sker ved færdselsuheld se materiale. Deltagerne skal have forståelse for sammenhængen mellem hastighed og skader. Herunder kendskab til de påvirkninger som kroppen udsættes for, ved trafikulykker. Lektionen afsluttes med en kort orientering af de psykiske reaktioner der kan opstå, i forbindelse med trafikulykker, hvor eleven har givet førstehjælp. Med udgangspunkt i trafikrelaterede skader, gennemgås hvilken effekt hastigheden har på skaden. Det er vigtigt at deltagerne får en forståelse for energioverførslen i forbindelse med trafikulykker, samtidig med en forståelse for bilens sikkerhedsudstyr f.eks. nakkestøtter, airbag, seler m.m. 7 af 24

8 Gennemgå overordnede principper for energioverførsel i skadesøjeblikket og skadesmekanismer. Forebyggelse af trafik- og færdselsrelaterede ulykker samt betydningen og anvendelsen af bilens sikkerhedsudstyr. Ideer til best practice (anbefalede procedurer): Baggrund til dig som instruktør, om hvad der sker når et motordrevet køretøj kolliderer med f.eks. et træ eller en anden bil. Suppleret med anatomi og hvad der sker i kroppen når det går galt. Hvis en bil rammer et træ, sker der 3 kollisioner.: 1 Bilen rammer træet. 2 Personen fortsætter frem, rammer sikkerhedsselen eller fortsætter med samme hastighed som bilen havde, til kollision med rat, instrumentpanel, frontrude mm. 3 De indre organer i personen fortsætter med samme hastighed som bilen, til de stoppes af indersiden af brystkassen, og energien forplantes i hele organet. Lidt anatomi.: Hjertet hænger fast inde i brystkassen, groft sagt kun fastgjort i aorta, den store pulsåre som forsyner hele kroppen med friskt iltet blod. Når hjertet udsættes for alt for kraftige påvirkninger, er der stor risiko for at det rykker så meget i aorta, at den flækker. Dette betyder øjeblikkelig død hvis der er tilstrækkeligt energi/kraft i kollisionen. Nyrerne sidder bagtil i bughulen, og vil hvis kollisionen er kraftig nok, bevæge sig fremad i bughulen, med risiko for at overrive nyrearterien. (Den store blodåre som konstant leder blodet gennem nyrerne). Leveren er et andet af de store blodholdige organer. Leveren er fastgjort i et ligament, (Et seneagtig bindevævsstruktur). Hvis påvirkningen/kraften i kollisionen er stor nok, er der risiko for at leveren overrives og flækker på langs. Hvad de forskellige organer mm. vejer ved de forskellige hastigheder: Hjertet som vejer ca. 350 gr. i ro, vil når personen kører i en bil med 36 km/t som kolliderer, bevæge sig fremad med en kraft som svarer til at det vejede 3,5 kg. Ved en hastighed på ca. 70 km/t svarer vægten til 14 kg. Ved lidt over 100km/t vil kraften svare til at det trækker i aorta som om det vejede over 30 kg. 8 af 24

9 Ambulancesupervisor Finn Larsen Organernes vægt ved kollision vægt i kg. 36 km/t 72 km/t 108 Km/t Milt (0,25) 2, ,5 Hjerte (0,35) 3, ,5 Hjerne (1,5) Lever (1,8) Blod (5,0) Krop (70,0) En krop som vejer 70 kg. Rammer sikkerhedsselen (som mindsker kraften), rattet eller frontruden med en kraft svarende til 700 kg. allerede ved 36 km/ t. Ved 100 km. t. trykker personen med en kraft på over 6 ton når han rammer rattet eller frontruden. Personens hoved er fastgjort til kroppen med muskler og sener, og sat op på nogle ganske små knoglestrukturer, halshvirvelsøjlen. Halsen tåler mest at blive bøjet fremover. Hvis en bil bliver påkørt bagfra, vil personens hoved blive kastet bagover, og forhåbentligt blive stoppet af nakkestøtterne i bilen. Hvis hovedet fortsætter bagud kan det give alvorlige skader, og i værste fald gå ud over personens førlighed. Hvis en bil bliver påkørt fra siden, eller skrider sidelæns ind i en forhindring, ryger kroppen med stor kraft sidelæns til armen og skulderen rammer indersiden af bilen. Hovedet fortsætter med samme store kraft til det enten når helt ned til skulderen, eller til det rammer indersiden af bilen, efterfølgende ryger det tilbage og når helt ned på modsatte skulder også. Hovedet tåler meget dårligt påvirkninger fra siden. Se både de 2 små klip, hvor den ene bil skrider ud og rettes op, og den anden film hvor hastigheden er kun lidt højere hvor bilen skrider sidelæns af vejen. Regn selv på ca. hastigheder og hvor meget et hoved vejer når det med siden til rammer ind i et træ. Se også filmen med Martin og Sune, og hvordan de med siden ramte ind i et træ. Køretøjsulykker hvor bilen ruller rundt med ikke-fastspændte personer: 75 % af alle personer der kastes ud af en bil dør. Risikoen for at dø er 6 gange større for personer der er blevet kastet ud. 9 af 24

10 Ulykker hvor bilen ruller rundt udgør en lille del af alle sammenstødstyper, men står for en stor del af dem hvor personer kastes ud og dør Hvis bilen ruller rundt er det ikke længere kun 3 kollisioner, men flere hver gang bil og person ruller rundt og rammer jorden. Selestrammere På nyere biler er sikkerhedsselerne indrettet således, at i tilfælde af en kraftig bremsning/kollision strammer selesystemet automatisk til. Selestrammere vil altid stramme sikkerhedsselen helt fast til kroppen Godt råd Spænd altid sikkerhedsselerne - også på korte ture. De fleste sammenstød sker ved hastigheder under 50 km/t, hvor sikkerhedsselerne har den største effekt. Selen skal sidde stramt over hoften og ligge korrekt hen over skulderen - ikke for tæt på halsen og ikke for langt ude på skulderen. Forslag til evaluering (du skal sikre): At alle deltager aktivt og tager del i debatten. Få de grønne bilister til at fylde mere, og få de tavse deltagere til at komme frem i debatten. 10 af 24

11 Del 3 i uddannelsen Delkompetence: Deltageren udfører sikker livreddende førstehjælp til tilskadekomne i forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker og handler ud fra de 4 hovedpunkter. Indhold Ulykkestyper Hvilke skader sker Håndtering af ulykker som førstehjælper ud fra de 4 hovedpunkter Nødflytning Sikkerhed Samlet tidsanvendelse: 25 minutter Forslag til læreproces i del 3: Oplægget skal motivere deltagerne til at yde førstehjælp hvis en ven eller kammerat kommer til skade i forbindelse med en ulykke i trafikken. Brug eventuelt filmklip eller et billedeudklip fra lokalområdet der henviser til en færdselsulykke hvor sikker førstehjælp gør en kæmpe forskel eller henvis til Martin og Sune filmen, hvad hvis der ikke var givet førstehjælp? Oplys om at der sker mange ulykker som følge af uvidenhed om følgerne, tænk bare på Rådet for Sikker Trafiks papirspose-kampagne. Pas på med formaninger og med at vise kampagner vedrørende unge og fart. Det gør Rådet for Sikker Trafik i enkelte af deres kampagner, hør om deltagerne har set disse evt. på Youtube. Tal den gode adfærd op læg vægt på det positive i forhold til at flere og flere følger reglerne. Motiver i stedet de trafikanter som en gang imellem tager chancer og har væsentligt større ulykkesrisiko. Ulykker rammer også de trafikanter, som kører fornuftigt og normalt har forholdsvis lav risiko. Kursisterne skal se, høre og arbejde med eksempler på førstehjælpens hovedpunkter anvendelse ved trafik- og færdselsrelaterede ulykker. Førstehjælperen kan være alene, men med fordel kan trænes med 2 hjælpere første gang. Metode forslag 1: De 4 hovedpunkter tegnes på tavle/flip eller lignende. Vis et billede eller en illustration af en ulykke med en blød trafikant og evt. et antal bilister der er kommet til skade. Kursisterne har hjælpemidler til rådighed i form af handlinger eller genstande der vedrører de forskellige hovedpunkter som de skal placere hvor de mener de hører hjemme. 11 af 24

12 Eksempler på begreber: Skab sikkerhed/stands ulykken Nødflytning Alarmer/Tilkald hjælp Advarselstrekant Håndildslukker Hovedstøtte Svær tilskadekomst Skabelse af frie luftveje. Fastklemte Airbag Psykisk førstehjælp Lav nogle stop-ups undervejs i øvelsen, hvor der samles op. Der kan uddrages læringspunkter og suppleres med den passende og/eller nødvendige baggrundsviden i forhold til overlevelseskæden. Herefter følger underviseren op og skaber overblik over ulykkessituationen, skaden/skaderne og de tilskadekomne. Underviseren gennemgår ulykkesstedet, fortæl at der er forhold der gør at egen sikkerhed prioriteres højest, at der skabes overblik over skaderne og prioritering ved at anvende ABCprincippet. Metode forslag 2: Opsat situation uden for, med samlet ulykke med figuranter. Deltagerne ser ulykken, uden at handler. Deltagerne drøfter efterfølgende deres håndtering og prioritering ud fra metoden mødet i midten. Du samler op, og har samlet forklaring på de 4 hovedpunkter, og gerne med korte klare eksempler. Husk at lægge vægten på: Sikring handler om at sikre sig selv, andre og den tilskadekomne. Der vises og øves nødflytning fra bil samt kriterierne for dette. Ideer til best practice (anbefalede procedurer): Der findes forskellige versioner af de 4 hovedpunkter. Du skal anvende den fra din egen organisation og blot nævne, at der kan være små forskelle i benævnelserne men at handlingerne er præcist de samme. Forslag til evaluering (du skal sikre): Gennem cases/situationsøvelserne får du mulighed for at teste deltagernes kompetencer. 12 af 24

13 Del 4 i uddannelsen Delkompetence: Deltageren kan yde livreddende førstehjælp og håndtere ABC-metoden ved færdselsrelaterede ulykker. Deltageren kan erkende og handle på symptomer på kredsløbssvigt. Indhold Sammenhæng mellem de livsvigtige systemer og ABC ABC-metoden Kredsløbssvigt Håndtering af bevidstløs person Samlet tidsanvendelse: 65 minutter Forslag til læreproces: Underviseroplæg om sammenhæng mellem A, B og C og de livsvigtige systemer, den livsvigtige ilttransport. Topografi vis hvor hvad sidder Hjerne Lunger Hjerte Lever milt og nyrer Livsvigtige systemer Kursisterne summer 2 og 2 over hvilke organer der er vigtigst for opretholdelse af liv. Centre i hjernen og den forlængede rygmarv Centralnervesystemet Åndedrætssystemet Kredsløbssystemet Den livsvigtige ilttransport, hjernen begynder at tage skade med det samme derfor er metoden A, B og C prioriteret. Figurant spiller bevidstløs med vejrtrækning. Figuranten sminkes med symptomer på kredsløbssvigt. Vis symptomerne bleg, klam og svedende hud, hurtig og overfladisk vejrtrækning, angstpræget adfærd. Lad eventuelt deltagerne løse situationen og saml op gennem refleksioner. Initiér en Case hvor prioritering og anvendelse af A, B og C vises i normalt tempo uden forklaringer. 13 af 24

14 Gennemgå herefter i langsomt tempo med forklaringer Airways=luftveje Undersøger bevidsthedsniveau ved at tale og ruske i personen. Vurdering af luftvejene. Hvis personen taler er luftvejene fri og hjælperen går videre til B. Hvis luftvejene er blokeret af fremmedlegemer vil der være nedsat passage. Hvis der er blod eller andre former for væsker i luftvejene kan der høres en gurglende lyd, hvis personen er bevidstløs kan der høres en snorkende lyd. Fjern blokeringen således at luftvejene er frie. Synlige fremmedlegemer fjernes. Herefter skabes frie luftveje ved hoved bøj og hage løft, herved sikres de frie luftveje. Breathing=vejrtrækning Det næste der undersøges er vejrtrækningen. Dette foretages ved at førstehjælperen ser, føler og lytter efter vejrtrækning. Der ses efter om brystkassen løfter sig. Der lyttes ved næse og mund. Der føles om der er udånding mod egen kind i op til 10 sek. I de første minutter efter et hjertestop kan der være gisp eller sparsom vejrtrækning. Dette er ikke en normal vejrtrækning. Er førstehjælperen i tvivl handles som om der er unormal vejrtrækning og benytter mund til mund metode som førstevalg og mund til næse metoden som andet valg ved kunstigt åndedræt. Ved kunstigt åndedræt blæses til brystkassen hæver sig. Cirkulation=kredsløbet Nu skal kredsløbet undersøges. Er der blødninger. Mærk om personens hud er varm, kold eller klamsvedende og om huden er bleg eller blålig. Metoden øves 2 og 2 eller i større grupper. Der anvendes samme case eller scenarie som før hvor der nu er tilskadekomne der skal prioriteres. Denne øvelse kan dog også afvikles som en del af de samlede situationsspil. Ideer til best practice (anbefalede procedurer): ABC-metoden benyttes som prioritering af den livreddende førstehjælp. DFR har udarbejdet en forklaring der kan rekvireres via egen organisation. Forslag til evaluering(du skal sikre): 14 af 24

15 Del 5 i uddannelsen Delkompetence: Deltageren handler med korrekt førstehjælp ved blødninger, og udfører psykisk førstehjælp i situationer hvor dette er nødvendigt. Indhold Håndtering af blødninger, herunder trykforbinding Håndtering af symptomer på kredsløbssvigt Håndtering af psykisk førstehjælp Samlet tidsanvendelse: 20 minutter Forslag til læreproces: Blødninger og håndtering af symptomer på kredsløbssvigt Det truer den livsvigtige ilttransport at der ved højhastighedsulykker kan være indre blødninger. Metode forslag 1: Afvikl en situationsøvelse, med en person med blødning. Gerne sminket let bleg og klamsvedende. Denne øvelse afvikles uden nærmere forklaring til deltagerne. Den resterende læring afvikles som refleksionsundervisning efter øvelsen. Herefter udbygges med forbindinger/trykforbinding. Metode forslag 2 Brug 3 eller 4-trins metoden til at vise standsning af blødninger herunder anvendelse af forbindinger. Standsning af pulsåreblødning ved at trykke en finger i såret Standsning af større blødninger ved anlæggelse af en fast forbinding og eventuelt en trykforbinding. Eksempel: Trin 1 (demonstration af slutmål i reel tid uden kommentarer) Trin 2 (langsomt med forklaring) Trin 3 (demonstration ved instruktøren med kommentarer fra kursisterne) Trin 4 (kursisterne træner) Forebyggelse af kredsløbssvigt skal være en naturlig del af førstehjælpen. 15 af 24

16 Psykisk førstehjælp Giv et eksempel på psykisk førstehjælp hvor der vises: Skabe ro, fremtræde roligt og kompetent, optræde bestemt over for de øvrige hjælpere, vise omsorg og sætter sig i den tilskadekomnes situation samt lytter til den tilskadekomne og bruger den nødvendige tid til og nærvær i samtalen. Denne del kan med fordel tage udgangspunkt i blødningssituationen fra tidligere. I de efterfølgende case og scenarietræning involveres den psykiske førstehjælp 16 af 24

17 Del 6 i uddannelsen Delkompetence: Kursisten kan anvende ABC-principperne ved en voksen bevidstløs person med eller uden normal vejrtrækning. Kursisten supplerer HLR med en AED/hjertestarter til bevidstløse personer uden vejrtrækning. Indhold HLR procedure Anvendelse af AED/Hjertestarter Samlet tidsanvendelse: 65 minutter Forslag til læreproces: Symptomer ved blodprop i hjertet herunder tidlig genkendelse er vigtige som udgangspunkt for denne lektion, som reference til overlevelseskæden. 4 eller 3-trins metoden kan bruges til at vise Hjerte-Lunge-Redning uden normal vejrtrækning med brug af AED/hjertestarter. ABC-princippet inddrages i undervisningen. Brug et scenarie som kursisten kender fra hverdagen, og hvor førstehjælpens 4 hovedpunkter anvendes som eksempel på hele proceduren Der øves med, at en hjælper kommer med en AED/hjertestarter. Der øves min. 2 minutter efter AED en/hjertestarteren har afgivet stød. Der kan med stor fordel øves hvor AED/hjertestarteren ikke anbefaler stød, da dette kan være kilde til fejl/mangel på HLR. Husk at nævne trykdybde, hastighed og frekvens. Nævn, at den store dybde, kan give anledning til at trykke for hurtigt vis den korrekte rytme, evt. via et musikstykke. Nævn at den sundhedsfaglige medarbejder vil kunne hjælpe med hastighed og andre problemer/spørgsmål til proceduren hvis man ikke kan huske det hele. Det vigtigste er at gøre noget. Metode forslag 1: Du anviser proceduren i realtime, og fortæller kort om delelementer. HLR delen øves først uden hjertestarter. AED/hjertestarten introduceres og inddrages i proceduren når alle har anvendt HLR Holdet inddeles i grupper af 3-4 personer og anvender AED/hjertestarteren på træningsdukker med udgangspunkt i proceduren. Der øves med en hjælper der ankommer AED/hjertestarter et stykke henne i proceduren (efter råbt på hjælp, og/eller anvist hjertestarter). Underviseren monitorerer grupperne løbende, og faciliteter at grupper selv retter hinanden med udgangspunkt i det udleverede elevmateriale. 17 af 24

18 Sundhedsfaglig rådgiver : Der kan med stor fordel, anvendes en kursist som sundhedsfaglig rådgiver. Denne vender ryggen til øvelsen, og rådgiver over telefonen med udgangspunkt i elevmaterialer. Herved skabes der læring for flere, og førstehjælperen oplever hvad den sundhedsfaglige kan hjælpe og støtte med. Metode forslag 2 Hele proceduren vises jf. 4 trins metoden, og eleverne øver efter dette princip. HLR og AED/hjertestarter introduceres i proceduren. Ideer til best practice (anbefalede procedurer): Du skal følge din organisations anviste proceduren. DFR vil udvikle dette punkt, og vil løbende opdatere best practice : Kursisten vurderer om en personen er vågen eller ej ved: at tale højt og ruske let i personen, samt afgøre om personen er bevidstløs eller vågen. Kursisten handler derefter ved at: hvis personen er vågen, at hjælpe personen videre (via samtale) til yderligere hjælp eller omsorg. hvis personen er bevidstløs, at råbe HJÆLP. vurdere om den bevidstløse person har fri luftvej (A), og kontrollere vejrtrækningen ved seføl-og lyt (B). hvis den bevidstløse person har normal vejrtrækning, lægge personen i sideleje og tilkalde hjælp. hvis den bevidstløse person ikke har normal vejrtrækning, at få en tilskuer eller selv tilkalde hjælp og derefter straks begynde på HLR ved 30 tryk og 2 indblæsningsforsøg Hvis der er flere hjælpere, bør disse skiftes til at give HLR hvert andet minut for at undgå udmattelse og derved ikke korrekt HLR (f.eks. ikke nok dybde/hastighed). Frekvens på hjertemassage: 100 tryk pr. minut - dog max brystkompressioner og 2 indblæsninger igennem munden (mund til mund) AED/hjertestarteren anvendes ved ankomst, og dens anvisninger følges. HLR gives så meget som muligt, men anvisningerne fra AED/hjertestarteren følges nøje. Forslag til evaluering (du skal sikre): At alle får øvet i hele proceduren. Du skal overveje hvordan minutterne fordeles, så alle får øvet på dukker i den anviste tid. Der øves ligeledes i de næste lektioner. 18 af 24

19 Del 7 i uddannelsen Delkompetence: Kursisten anvender en AED/hjertestarter til bevidstløse personer uden vejrtrækning, og overholder de gældende sikkerhedsregler for brug af AED/hjertestarter, og kan overlevere hele hændelsesforløbet til ambulancepersonalet. Indhold Fornøden sikkerhedsprocedure Øvelse i den samlede procedure, med AED/hjertestarter Samlet tidsanvendelse: 80 minutter Forslag til læreproces: Du gennemgår sikkerhedsproceduren/forholdsregler der skal anvendes for sikker brug af AED/hjertestarter. Inddrag deltagerne i refleksionen så de oplever at punkterne er naturlige og blot kræver sund fornuft. Gennemgå sikkerhedsregler ved anvendelse af en AED/hjertestarter hvis: Tilskadekomne har meget tøj på Tilskadekomne har våd brystkasse Tilskadekomne ligger på vådt underlag eller i vådrumsomgivelser Tilskadekomne har meget behåret brystkasse Tilskadekomne har pacemaker og/eller smykker Der er ilt eller andet brandnærende som skal flyttes Førstehjælperen skal sikre at: Elektroderne er placeret korrekt og sidder helt fast Ingen må røre den tilskadekomne ved afgivelse af stød Kontrollere omgivelser inden stød, og sige højt der stødes når der trykker på knappen, eller hjertestarten angiver at afgive stød (fuldautomatiske) Oplysningerne videregives til ambulancepersonalet, herunder antal stød, og tiden for genoplivningen. Eleverne øver i proceduren, og øver små senarier hvor udfordringer med sikkerhedsproceduren indgår. Det er vigtigt, at du løbende samler op hvor alle får reflekteret over mulige forbedringer kan foretages i deres egen anvendelse af HLR/AED-proceduren. Ideer til best practice (anbefalede procedurer): Følg din organisations oplæg for dette punkt. Forslag til evaluering (du skal sikre): At alle får øvet i hele proceduren. 19 af 24

20 Del 8 i uddannelsen Delkompetence: Kursisten handler ud fra førstehjælpens hovedpunkter og udfører sikker livreddende førstehjælp til tilskadekomne i forbindelse med trafik og færdselsrelaterede ulykker på vej og gade. Kursisten kan give Hjerte-Lunge-Redning til en bevidstløs voksen person med og uden normal vejrtrækning og med og uden en AED/hjertestarter tilstede, og kan overlevere hele hændelsesforløbet til ambulancepersonalet. Kursisten kan yde førstehjælp til personer ved moderat og svær tilskadekomst, herunder forebygge kredsløbssvigt og yde psykisk førstehjælp. Kursisten handler forebyggende i sin trafikadfærd som bilist, og reflekterer over egen holdning til de typiske årsager til at personer bliver dræbt eller kvæstet i trafikken. Indhold Case og situationsøvelsestræning Samlet tidsanvendelse: 160 minutter Forslag til læreproces: Der bør være min øvelsessituationer (gerne flere), hvor deltagerne afprøver det indlærte. Der skal være øvelser med almindelig førstehjælp hvor personen er vågen, og deltagere skal tale med og sikre korrekthjælp i samarbejde med den tilskadekomne person. Der skal endvidere også være situationer hvor deltagere får set den samlede trinvise førstehjælp anvendt. Udgangspunktet er på denne uddannelse færdselsrelaterede ulykker/hændelser. P-plads eller lukket vej kan anbefales. Metode forslag 1: Holdet inddeles i grupper af 3-4 personer og anvender det indlærte på forskellige scenarier, de udvikler til hinanden eller de øvrige grupper. Underviseren monitorerer grupperne, og sikre at øvelserne afvikles med korrekt instruktion til figurant og scenariebeskrivelse til førstehjælperen samt løsning til hjælper. Metode forslag 2 To deltagere sættes i vagt fra opstart, og de skal håndtere de situationer der opstår i løbet af dagen. Du bør skifte vagthold efter hver øvelse. Der kan afvikles flere små uvarslede situationsøvelser i løbet af dagen. 20 af 24