Kom godt i gang med KØS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kom godt i gang med KØS"

Transkript

1 Kom godt i gang med KØS Inden vi kommer for godt i gang med denne brugeranvendelsesorienterede vejledning, føler vi hos Sundhedsdatastyrelsen, det er vigtigt at slå noget fast. KØS står for Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag og bør udtales, KYS; da KØS, som kys, bringer mennesker tættere sammen. Videovejledninger I et forsøg på at give dig, brugeren, flere alternativer til at lære at bruge KØS på esundhed, har vi ud over dette dokument valgt at producere flere korte videovejledninger. De kan findes under KØS support. KØS referencegruppe KØS er udviklet i tæt samarbejde mellem Sundhedsdatastyrelsen, Kommunernes Landsforening og repræsentanter fra udvalgte kommuner. Har du som bruger forslag til forbedringer, nye rapporter eller helt nye dataområder, hører vi gerne fra dig på [email protected]. Den trestrengede indgang I designet af det nye KØS har Sundhedsdatastyrelsen forsøgt at bygge en løsning, der tilpasser sig brugernes behov. Det er ingen hemmelighed, at KØS er kompliceret. Derfor har vi valgt at lave tre indgange til KØS: Standardudtræk, Analyse og Avanceret. Navnene er samtidig et hint om en stigende kompleksitet, jo længere mod højre, indgangen er. Standardudtræk er prædefinerede rapporter, hvor man ved at foretage få valg får præsenteret data i tabel, diagram eller kort. Analyse og Avanceret benytter Excels Pivottabel til at præsentere data. Forskellen ligger i den mængde af data, der er tilgængelig. Analyse tager udgangspunkt i én finansieringsform: Fuldeller medfinansiering; og et sundhedsområde: Somatik, Psykiatri eller Almen lægepraksis. Avanceret tillader analyser på tværs af sundhedsområder, men hvor fokus fortsat er på én finansieringsform. Samtidig er det muligt at inddrage flere områder i sit arbejde, når man arbejder med den Avancerede indgang. Alle rapporter under Standardudtræk kan genskabes under Avanceret. Standardudtræk Vi har valgt at inddele standardudtrækkene i en række hovedområder. Under hvert hovedområde findes flere rapporter, og de vil alle kunne præsenteres på kort, i linjediagram eller som tabel. Data kan eksporteres til Excel eller gemmes som et PDF-

2 dokument. Eksporteres til PDF vil metoden bag standardudtrækket dokumenteres i bunden af dokumentet. Udarbejdelse af standardudtræk Alle rapporterne er lavet i tæt samarbejde mellem kommunerne, Kommunernes Landsforening og Sundhedsdatastyrelsen. Udarbejdelsen af rapporten bygger på en konkret vurdering, hvori datagrundlagets størrelse og spredningen på landsplan indgår. Desuden undersøges det, om datamodellen understøtter de valg og afgrænsninger, der skal foretages for at udarbejde rapporten. Er det ikke tilfældet, undersøges det, om datamodellen kan udvides. Det vil forsinke processen betydeligt, da ændringer af datamodellen er en ressourcetung opgave. Dokumentation af standardudtrækket Ved hver rapport fremgår det, hvilke variable der indgår og hvilke afgrænsninger, der er foretager, f.eks. på diagnoser. Anvendelse af standardudtræk Hvis du foretrækker en videopræsentation af Standardudtræk, kan denne findes under KØS support. Ellers er der en vejledning med screendumps nedenfor. Figur 1: Vælg hovedområde For at få adgang til de rapporter, der er under hvert hovedområde, flyttes musemarkøren henover områdets overskrift. Herefter vil feltet udvides, og rapporterne kan tilgås. Flyttes musemarkøren uden for det grå felt, vil feltet minimeres, og det vil kun være muligt at se de syv hovedområder. Når man har fundet den ønskede rapport, trykkes på linket, og man sendes videre. Side 2

3 Figur 2: Rapport 1. Rapportens navn. 2. Navigationsbjælke. Herfra kan man hurtigt navigere til andre dele af esundhed. 3. Hovedområdet, rapporten hører til 4. Den overordnede beskrivelse af rapporten, herunder udvælgelseskriterier såsom aktionsdiagnoser og aldergrupperinger. 5. Trykkes her, får man adgang til en udvidet beskrivelse af rapporten. 6. Dokumentation af metoden bag rapporten. 7. Her vælges rapporttypen. Danmarkskort, linjediagram eller tabel. 8. For det meste kan man vælge mellem et og to yderligere kriterier. I dette eksempel er det muligt at vælge år. 9. Når alle udtrækskriterier er valgt, trykkes på anvend, hvorefter rapporten dannes. 10. Er rapporten tilfredsstillende, kan man vælge at eksportere den til PDF eller Excel. Nedenfor kan ses eksempler på de kategorier af rapporter, man kan vælge at trække ud. Vi har valgt at benytte regioner, kommuner og sogne som geografiske enheder. Sogne er valgt, da de er geografisk stabile enheder. Bemærk, at der er tale om betalerregion og betalerkommune, mens data der fremgår på sogneniveau er baseret på borgerens bopælssogn på afregningstidspunktet. Side 3

4 Figur 3. Danmarkskort for gulsotrapport 1. Opgørelsesvalget. Her: Antallet af besøg eller ydelser, hvor gulsot er aktionsdiagnosen. 2. Navigation mellem de tilgængelige opgørelser. 3. Forklaringstekst for farveinddelingen 4. Et interaktivt kort. Ved at klikke på en region, kan man navigere ned på kommuneniveau. Af statistiske hensyn farves en geografisk enhed hvid, hvis befolkningsgruppen er under 50 for den valgte rapport. Eksempelvis farves Samsø kommune hvid for Gulsot rapporter, da der er færre end 50 børn mellem 0 og 1 år. Ved at placere musemarkøren over enheden, vil resultater blive vist, men Antal besøg eller ydelser pr indbyggere vil ikke beregnes. Da kommuner ikke har lov til at se sundhedsdata på individniveau, blankes aggregeringer under 3. I nedenstående eksempel findes et diagram over den årlige udvikling i gulsot for Københavns kommune. Diagrammet indeholder alle tre opgørelsesmetoder, og den opmærksomme læser vil se, at antallet af sygehusudskrivninger (Læs: indlæggelsesforløb) er den primære faktor for udviklingen i den kommunale medfinansiering. Side 4

5 Figur 4. Årlig udvikling i gulsot for Københavns kommune 1. Den geografiske afgrænsning for rapporten. Her: Københavns kommune 2. Figuren 3. Akserne. De lodrette akser angiver enhederne for rapporten. Den vandrette angiver tidsperioden. 4. Forklaringstekst for de tre opgørelsestyper. Standardrapporterne tilbyder selvfølgelig også adgang til de data, der lægger bag figurerne i tabelform. I nedenstående eksempel anvendes igen København kommune. Data udstilles endda også på højere geografiske niveauer, og ikke nok med det, så får man data fordelt ud på aldersniveau, hvis der trykkes på +. Figur 5. Tabelrapport for gulsot i Københavns kommune 2013 Side 5

6 1. Geografisk afgrænsning. Alle niveauer over det valgte vises også. Trykkes på + udstilles data også på alder. 2. De faktiske opgørelsestotaler for Københavns kommune 3. Opgørelsestotalerne pr indbyggere. Inden vi begiver os videre til KØS Analyse, skal det lige nævnes, det selvfølgelig er muligt at danne diagrammer og tabeller for flere kommuner på en gang. Faktisk er det muligt at vælge dem allesammen. Det bliver lettere uoverskueligt og rodet, men muligt er det. KØS Analyse Analyse indgangen til KØS svarer til det forhenværende Niveau 3. Det er muligt at lave analyser inden for et enkelt sundhedsområde og et finansieringsperspektiv. Brugere, der er vant til at anvende pivottabeller i Microsoft Excel, vil føle sig på hjemmebane. Rapporterne kan eksporteres til Excel, og har man udarbejdet en analyse, eller ikke lige har tid til at færdiggøre sin opgave, kan man gemme sit arbejde til et senere tidspunkt. Pivottabeller forklaret Analyse indgangen benytter Excels pivotfunktionalitet til hurtigt at foretage analyser inden for et af de tre sundhedsområder. Pivottabeller er opbygget således, at man først vælger det eller de resultater, man er interesseret i at undersøge. Det kan f.eks. være antallet af sygehusudskrivninger, kommunal medfinansiering eller sengedage. De kaldes også værdier. Herefter vælges den opdeling, man ønsker at inddele værdierne i (også kaldet dimensioner). Det kan være efter kommune, alder, køn eller noget helt fjerde. Man skal være opmærksom på, at valget af værdier ikke påvirker resultaterne af andre værdier. Antallet af personer kan i den forbindelse ofte være en kilde til fejlfortolkninger. I det nedenstående afsnit gøres forsøget på at beskrive de faldgrupper, man let kan falde i. Figur 664: Pivottabel. KØS Analyse 1. Rapporten overskrift. Side 6

7 2. Valgmuligheder for enten at eksportere rapporten til Excel eller at gemme den som en favorit, så den hurtigt kan genskabes på et senere tidspunkt. 3. Valget mellem med- eller fuldfinansiering. Det har betydning for tilgængelige værdier og dimensioner. 4. Selve rapporten. I ovenstående eksempel summeres på antallet af færdigbehandlede dage og hospice fordelt på køn og år. 5. Her vælges værdier og dimensioner. Værdier er markeret med, mens dimensioner er markeret med. 6. Her designes rapporten. Under filtre afgrænses dimensionerne, hvis det ønskes. F.eks. kan man afgrænse rapporten til at indeholde mænd for årene 2012 og Under felterne, kolonner og rækker, designes layoutet af rapporten. Det er muligt at trække flere dimensioner ind i samme felt. Gøres dette, vil man opdage, at rækkefølgen af dimensionerne i feltet har stor betydning for rapportens udseende. Man kan samtidig vælge så mange værdier, man ønsker, men i overskuelighedens tegn er det ofte en god ide at begrænse sig. Værdier bliver automatisk tilføjet til feltet, Værdier, når de vælges. Klassiske faldgrupper i KØS analyser Især værdierne, Antal Personer og Antal Unikke Personer (total), i henholdsvis KØS Analyse og Avanceret kan let resultere i fejlfortolkninger af data. Figur 775: Faldgrupper i KØS I ovenstående eksempel er der afgrænset til betalerkommunerne, København og Frederiksberg, og somatiske patienter på tre udvalgte hospitaler for takstår Den opmærksomme læser vil studse over, at borgere i Frederiksberg har haft sygehusudskrivninger, men det passer ikke. Antallet af personer opgøres over alle somatiske patienter, mens antallet af sygehusudskrivninger er beregnet over antallet af stationære patienter. Hvis man i samme analyse anvender dimensionen, Patienttype, ser billedet pludseligt helt anderledes og en smule mere intuitivt ud. Side 7

8 Figur 886: Faldgrupper i KØS - Dimensioners betydning for sammenligning af værdier Ens valgte værdier, her Antal sygehusudskrivninger og Antal personer, relaterer til de dimensioner og filtre, der er valgt for rapporten, og altså ikke til ens andre valgte værdier. Samtidig kan også se, at rækkefølgen af dimensioner har betydning for ens rapport. Det vil først være på laveste niveau, altså hvor patienterne er opdelt i patienttype, at sammenligningen af antallet af sygehusudskrivninger og personer giver mening. Ønsker man at foretage sammenligninger på tværs af variable, er der to dimensioner, der kan hjælpe én godt på vej. I KØS Analyse kan man som ovenfor benytte, Patienttype, mens man i KØS Avanceret kan og bør benytte Patienttype og Dataområde. Begrænsninger i KØS Analyse KØS Analyse indeholder mange begrænsninger. Der er kun et udsnit af dimensioner og værdier til rådighed for brugeren, og det er ikke muligt at foretage analyser på tværs af dataområder. Det er gjort af hensyn til overskuelighed, og hvis man ønsker at dykke ned i det samlede datagrundlag, har man også muligheden under KØS Avanceret. For KØS Analyse Somatik har man f.eks. 9 værdier at vælge imellem, mens man i KØS Avanceret har 31, hvoraf 14 direkte relaterer sig til Somatik. Tilsvarende er der 37 dimensioner i KØS Avanceret mod 22 i KØS Analyse Somatik. KØS Avanceret Som navnet angiver, er dette stedet for de brugere, der gerne vil presse citronen til det yderste. De brugere, der har modet og den nødvendige viden til at begive sig dybt ind i KØS junglen og forhåbentlig finde de skjulte skatte. Man kan, som bruger, analysere data på baggrund af flere dimensioner, værdier, og man har muligheden for at afgrænse populationen til en CPR-population. Under KØS Avanceret kan man foretage analyser på tværs af dataområder. Det er altså muligt at sammenligne patienter fra somatikken, psykiatrien og den almene lægepraksis. Sammenligning på tværs af områder er kun muligt for de dimensioner og værdier, der er tilgængelige for de udvalgte dataområder. Dimensionerne, alder, takstperiode, køn, EOJ, arbejdsmarkedsydelse, samt betaler- og bopælsgeografi er tilgængelige for alle sundhedsområder, mens sygehusdimensionen kun er tilgængelig for psykiatri og somatik. Af Side 8

9 værdier er kun Kommunal medfinansiering og antal unikke personer tilgængelig på tværs af alle sundhedsområder. Desuden vil mange andre værdier kun relatere til et underområde. Eksempelvis anvendes værdien, Antal sygehusudskrivninger, til at opgøre antallet af stationære udskrivninger. Som nævnt under afsnittet, Pivottabeller forklaret, vil valg af værdier ikke påvirke andre værdier. Muligheder i KØS Avanceret Under KØS Avanceret er der langt flere valgmuligheder i form af flere dimensioner, værdier, samt muligheden for at uploade et CPR-udtræk. Hvordan man spotter, at en værdi eller dimension ikke giver mening for et dataområde. Opgørelser af sengedage er kun muligt for stationære patienter i somatikken og psykiatrien, mens det ikke giver mening for ambulante patienter eller patienter i den almene lægepraksis. Hvis en bestemt værdi ikke giver mening for et dataområde, vil rapporten ikke returnere en værdi, mens en dimension returnerer Ikke relateret. I den forbindelse er det ofte en god ide at benytte dimensionen, Dataområde. I nedenstående billede kan ses, hvordan opgørelsen af værdien, Kommunal Medfinansiering, giver mening for alle dataområder, mens anvendelsen af dimensionen, Akut Indlæggelse, ikke gør. For dataområdet, Almen lægepraksis, hvor det ikke giver mening at klassificere kontakten som akut eller ej, kan ses, at alle totaler er ens for dimensionens tre udfald. For ambulante somatiske kontakter findes informationer, om kontakten har været akut eller ej, men danskere, der har haft et ambulant besøg hos en specialpraksis ikke omfattet af sygesikringen (DusasSpecialAmbulant), eller i udlandet (DusasUdlandAmbulant) findes informationerne ikke, hvorfor summen af kommunal medfinansiering kun opgøres for dimensionsværdien, Ikke relateret. Figur 997: Anvendelse af dimensionen, Dataområde. Side 9

10 Særlige dimensioner Under KØS Avanceret er det muligt at vælge flere dimensioner og værdier, der ikke er tilgængelige under KØS Analyse. For dimensionerne drejer det sig om de følgende. EOJ: Modtagere af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genop- eller vedligeholdelsestræning. For modtagere af hjemmehjælp er det opgjort i tidsintervaller, hvor meget hjemmehjælp patienten har modtaget inden for 10 dage af kontakttidspunktet for besøget eller indlæggelsen. Forebyggelig Indlæggelse: Aktionsdiagnosen* på kontakttidspunktet for besøget eller indlæggelsen er klassificeret som forebyggelig, og patienten boede i plejebolig eller modtog en EOJ ydelse inden for 10 dage af kontakttidspunktet. Færdigbehandlet Nat: Tidspunktet, hvor patienten blev klassificeret som færdigbehandlet. Indlæggelsesdato Plejebolig: Boede patienten i plejebolig på kontakttidspunktet for besøget eller indlæggelsen. Sogn: Patienten boede i dette sogn på afregningstidspunktet. Udskrivningsdato Udskrivningsmåde Udvalgte kroniske sygdomme: Var patienten registreret som havende en udvalgt kronisk sygdom på afregningstidspunktet. * En diagnose er klassificeret som forebyggelig, såfremt den tilhører en af følgende grupper: Blærebetændelse : DN30* undtagen DN303* og DN304* Brud : DS02*, DS12*, DS22*, DS32*, DS42*, DS52*, DS62*, DS72*, DS82*, DS92* Dehydrering : DE869* Ernæringsbetinget anæmi : DD50*, DD51*, DD52*, DD53* Forstoppelse : DK590* Gastroenteritis : DA09* Nedre luftvejssygdom : DJ12*, DJ13*, DJ14*, DJ15*, DJ18*, DJ20*, DJ21*, DJ22*, DJ40*, DJ41*, DJ42*, DJ43*, DJ44*, DJ45*, DJ46*, DJ47* Sociale og plejemæssige forhold : DZ59*, DZ74*, DZ75* Tryksår : DL89* Særlige værdier Som med dimensioner er der visse værdier, der kun er tilgængelig for KØS Avanceret. Befolkningsdata: Befolkningsoptællinger på kommune, sogn, køn og alder opgjort på år, kvartal og månedsniveau. Vælger man år eller kvartal som opgørelsesperiode, vil det være den sidste opgørelsesdato for perioden, der benyttes. Eksempelvis 31. december for 2013, og 30. juni for 2. kvartal Desuden er værdier, der går på tværs af dataområder samlet under overskriften, Tværgående tællevariable. Det drejer sig om: Kommunal medfinansiering (total) Antal unikke personer (total) Side 10

11 Ofte stillede spørgsmål (Freqently Asked Questions) Nedenfor er en oversigt over flere af de spørgsmål, Statens Serum Institut ofte bliver stillet i forbindelse med KØS. Skal KØS virkelig udtales KYS? - Ja, det er særligt vigtigt. Hvordan skriver jeg en god supportsag? - En god supportsag er en fryd for øjet. Men inden man går i gang med at skrive den, bør man prøve følgende: o Genstart lige browseren. Det indebærer, man lukker alle åbne vinduer ned, for derefter at åbne browseren igen. Herefter skal man logge på esundhed igen. o Kan problemet genskabes? o Er problemet beskrevet i dette afsnit? o Er ovenstående forsøgt, er det tid til at skrive supportsagen. En god supportsag kan næsten ikke indeholde for mange informationer. Beskriv problemet i detaljer og alt, du gjorde, indtil problemet opstod. Gerne med billeder af din skærm (Print Screen). Vi vil også gerne vide, hvilken browser du anvender. Hvis du benytter Internet Explorer, er versionen vigtig. Versionen findes ved at vælge Hjælp i menuen, og derefter Om Internet Explorer. Endeligt vil vi gerne vide, hvornår problemet opstod. Hvorfor tager det så lang tid at få min rapport frem? - Værdierne, Antal Personer i KØS Analyse og Antal Unikke Personer i KØS Avanceret, tager betydeligt længere tid at få data for. Hvis de indgår i rapporten, kan det være grunden. Jeg er en stor fan af jeres videoguides. Hvor kan jeg finde flere? - Det er vi glade for at høre. Du kan finde en oversigt over alle videoguides til esundhed under KØS Support. Jeg er lige begyndt at bruge KØS, og det er lidt kompliceret. Afholder Sundhedsdatastyrelsen regelmæssige kurser, hvor man kan få en god introduktion hertil? - Der afholdes kurser i samarbejde med KL. Kontakt [email protected] eller KL for nærmere information. KØS er et fantastisk værktøj, men jeg vil gerne foretage virkelig dybdegående analyser. Er det muligt? - Gennem Sundhedsdatastyrelsens KØS-maskine kan man få adgang til KØS data. Forudsætningen er dog, man har et indgående kendskab til SAS. Der er nogle tal, der ikke giver mening. Hvad skal jeg gøre? - I afsnittet, Faldgrupper i KØS analyser, beskrives, hvordan man let får nogle resultater, der ikke intuitivt giver mening, når man anvender værdierne, Antal personer og Antal unikke personer (total). Alternativt indeholder KØS supportsite mere dokumentation. Er svaret ikke at finde her, skal du bare kontakte [email protected]. Se dog først under ovenstående spørgsmål, Hvordan skriver jeg en god supportsag? for inspiration. CPR Upload fungerer kun i KØS Avanceret. Kan mine CPR numre også afgrænse rapporter i KØS Analyse og Standardrapporter - Desværre ikke. CPR Upload er designet til kun at virke for brugere, der anvender KØS Avanceret. Side 11

12 Må jeg benytte KØS til sagsbehandling? - Under KØS Avanceret er det muligt at afgrænse data på baggrund af en population af CPR-numre, som brugeren kan uploade til KØS. Omkring brugen af CPR-upload funktionen i KØS, er det helt overordnede princip, at man med udtrækket ikke må kunne identificere enkelte borgere, og at der ikke må foretages sagsbehandling over for den enkelte borger på baggrund af oplysninger udtrukket for KØS. Det vil ofte være en vurderingssag, som der ikke kan gives helt firkantede retningslinjer for. Et udtræk hvor enkelte borgere tydeligt adskiller sig fra den øvrige gruppe, vil være en overtrædelse af reglerne. - Persondataloven forbyder, at individdata anvendes til sagsbehandling. Sundhedsdatastyrelsen undersøger regelmæssigt, om KØS misbruges hertil. Findes der tilstrækkelige beviser herfor, lukkes kommunens adgang til esundhed, og der tages kontakt til kommunen. Side 12

FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE

FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE FORMIDLING AF SUNDHEDSDATA TIL KOMMUNERNE Stine Holm, SSI Niels Berdiin Flarup, SSI DRG-konference 2015 - Kursusdag OVERBLIK: DRG-SYSTEMET Spor 2 DRG-systemet Grupperingslogik Inddata Takstberegning Uddata

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2007 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE

Læs mere

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET

KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE

Læs mere

Manual til de lokale webredaktører

Manual til de lokale webredaktører Skolelederne.org marts 2007 Manual til de lokale webredaktører Nedenstående er en kort udgave af manualen til hjemmeside systemet Webupdate 5 med enkelte personlige erfaringskommentarer.. Mvh Søren Thomsen.

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser 6 Figur 1.2 Udgifter til

Læs mere

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Indhold: A. Oprettelse af profil på Endomondo B. Oprettelse af selve ruten C. Redigering af oprettet rute D. Oprettelse af interessepunkter

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Bilag 1b Vejledning til udfyldelse af ESPD

Bilag 1b Vejledning til udfyldelse af ESPD Indhold 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 2 2 UDFYLDELSE AF ESPD SOM TILBUDSGIVER... 2 2.1 START... 2 2.2 PROCEDURE... 4 2.3 UDELUKKELSE... 7 2.4 UDVÆLGELSE... 11 2.5 AFSLUT... 12 Side 1 af 14 1 Indledende

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk

Annemette Søgaard Hansen/www.dinwebvejleder.dk Google Docs Præsentationer Indholdsfortegnelse Værktøjer... Side 3 Menuer... Side 8 Opgave... Side 13 Få adgang til filerne fra din computer... Side 21 Vejledende løsning... Side 22 GoogleDocs Præsentationer

Læs mere

Sådan benytter du HOTLINEs ServiceDesk (SD)

Sådan benytter du HOTLINEs ServiceDesk (SD) Sådan benytter du HOTLINEs ServiceDesk (SD) Hvor finder jeg ServiceDesk?...2 Fanebladet Start Startside...3 Hvordan opretter jeg en ny opgave?...4 Hvordan laver jeg et skærmdump og får lagt det ind i min

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Udtræksmuligheder fra esundhed herunder vejledning til udtræk fra det nye KØS

Udtræksmuligheder fra esundhed herunder vejledning til udtræk fra det nye KØS Arbejdsgruppen for Data og Økonomi Udtræksmuligheder fra esundhed herunder vejledning til udtræk fra det nye KØS Udarbejdet på vegne af arbejdsgruppen for Data og Økonomi i 2016 Vejledning til udtræk fra

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB

NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB NR. 66 VER. 2, LUDUS WEB DEN 15. DECEMBER 2011 INDHOLD Undervisningsbeskrivelser og studieplaner Grundbegreber Forskellige arbejdsgange Forløb først Forløb sidst Arbejde via skemabrikker (parallelle forløb)

Læs mere

Quick-guide til Dynamicweb

Quick-guide til Dynamicweb Quick-guide til Dynamicweb 1 Indledning... 3 2 Administration i Dynamicweb... 4 3 Tilføj indhold på websiden... 6 3.1 Hvordan opretter jeg hovedsider?... 6 3.2 Hvordan opretter jeg undersider?... 7 3.3

Læs mere

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre.

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre. Fakturering Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre. Massefakturering. På fanen Dagligt findes mappen Faktura. Herunder kan man vælge mellem Dagligt, Ugentligt, 14 dage

Læs mere

IntoWords ipad Tjekliste

IntoWords ipad Tjekliste IntoWords ipad Tjekliste IntoWords Generelt Gennemgået Øvelse Installation af IntoWords til Ipad 1 Login til Skole 2 Login til Privat 3 Login til Erhverv 4 Værktøjslinjen 5 Indstillinger i IntoWords 6

Læs mere

Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse

Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse Så dån udfylder du en ånsøgning om optågelse på en kåndidåtuddånnelse Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet

Læs mere

Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand.

Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand. Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand. Opret vogn og chauffør Trin 1 - Opret en vogn Trin 2 - Opret en chauffør Trin 3 - Tildel en chauffør til en vogn Søg og book en vogn Trin 1 - Detaljer Trin

Læs mere

FAQ. Waoo! Web TV på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni

FAQ. Waoo! Web TV på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni FAQ Waoo! Web TV på computeren Fiberbredbånd TV Telefoni Indhold Waoo! Web TV på computeren...4 Waoo! Bio på Waoo! Web TV...7 Fiberbredbånd TV Telefoni 02 Waoo! Web TV på computeren Hvem kan få Waoo! Web

Læs mere

Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk

Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Ansøgervejledning for elever i 9. kl. Brugervejledning til Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen, Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Formål Kvikguide beskriver, hvordan du kan foretage filtrering og sortering i henholdsvis tabeller og rapporter.

Formål Kvikguide beskriver, hvordan du kan foretage filtrering og sortering i henholdsvis tabeller og rapporter. Side 1 af 17 Navision Stat 7.0 ØSY/STO 07. maj 2015 Kvikguide til filtrering og sortering i NS 7.0 Overblik Formål Kvikguide beskriver, hvordan du kan foretage filtrering og sortering i henholdsvis tabeller

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Statistikkompendium. Statistik

Statistikkompendium. Statistik Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over

Læs mere

Rekvirent Opret en rekvisition

Rekvirent Opret en rekvisition Rekvirent Opret en rekvisition Versionsnummer Dato Forfatter Kommentarer 0.9 12.01.2010 KTH www.progratorgatetrade.com/indfak V.0.9 1. Login... 3 1.3 Personlige forside... 3 2. Opret ny rekvisition...

Læs mere

Andelsboligforeningen Himmerland. EGBoligWeb

Andelsboligforeningen Himmerland. EGBoligWeb EGBoligWeb 30. oktober 2005 Indholdsfortegnelse Opstart og login...3 Menu-/værktøjslinie...5 Standard...6 Afslut e-bolig...6 Økonomi...7 Finansudskrifter...7 Vis kriterier...12 Lejer...13 Lejer kartotek...13

Læs mere

Model til fremskrivning af plejeboligbehov

Model til fremskrivning af plejeboligbehov Model til fremskrivning af plejeboligbehov Indledning... 2 Grundprincipper i modellen... 3 Sådan bruger du modellen... 3 Aktiver makroerne... 4 Indtast behov og kapacitet... 4 Vælg mellem fire senarier...

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Ældresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29.

Ældresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29. n Tema Internettet på ipad Opdateret 29. marts 2016 Sofus Opdateret d. 29. marts 2016 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Oprettelse af Aktivitet

Oprettelse af Aktivitet Oprettelse af Aktivitet 1. Fra Organizerens forside Kalender vælges og det ønskede tidspunkt for aktiviteten. 2. Nu dukker formen frem som aktiviteten bliver oprettet med. Formen har som udgangspunkt 3

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Afstand fra et punkt til en linje

Afstand fra et punkt til en linje Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

HVORDAN AFGIVES SAMLET TILBUD VED ET SAMLET UDBUD

HVORDAN AFGIVES SAMLET TILBUD VED ET SAMLET UDBUD DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON HVORDAN AFGIVES SAMLET TILBUD VED ET SAMLET UDBUD BRUG AF TILBUDSSAMLELISTEN Denne vejledning belyser ved eksempler hvorledes tilbudssamlelisten skal benyttes og

Læs mere

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne STIL Styrelsen for It og Læring Praktisk vejledning til skolerne Grundskolekarakterer 2016 Side 2 af 8 Indhold Ændringer siden sidste år... 3 PRAKTISK:... 3 Hvilken indberetning handler det om?... 3 Hvilke

Læs mere

Guide: Sådan søger du om folkepension

Guide: Sådan søger du om folkepension Guide: Sådan søger du om folkepension Log ind med NemID Log ind med NemID. Du skal taste dit bruger-id og din adgangskode. Klik på Næste. Log ind med NemID Find dit nøglekort, og skriv nummeret, der står

Læs mere

Villys Studiekreds Præsentation af slægten på en hjemmeside.

Villys Studiekreds Præsentation af slægten på en hjemmeside. Vejledning i hvordan man opretter HTML-filer i Brothers Keeper 7. Denne vejledning beskriver, hvordan man i Brothers Keeper (BK) danner HTML-filer, som senere kan flyttes til en ekstern server, hvor man

Læs mere

Vejledning til Praktikportalen

Vejledning til Praktikportalen Læreruddannelsen i UCL Vejledning til Praktikportalen Brugerguide for studerende Udarbejdet af Projektgruppen, oktober 2015 side 0/7 Support Læreruddannelsen i Jelling: Projektmedarbejder Kirsten E. Jakobsen

Læs mere

1 Introduktion... 3 1.1 Hvilke nødprocedurer kan tages i brug?... 3 1.2 Vær forberedt på det uventede!... 4

1 Introduktion... 3 1.1 Hvilke nødprocedurer kan tages i brug?... 3 1.2 Vær forberedt på det uventede!... 4 Netprøver.dk Nødprocedurer ved afvikling af prøver i Netprøver.dk 3. marts 2016 Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Hvilke nødprocedurer kan tages i brug?... 3 1.2 Vær forberedt på det uventede!... 4 2 Nødprocedure

Læs mere

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: [email protected] URL: http://www.math.aau.dk/ olav.

Secret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav. 1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: [email protected] URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2016 MARTS 2016 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Brugerorganisationer er gennem licensaftalen forpligtet til at lade kursisterne evaluere

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Få helt styr på NemID WWW.KOMPUTER.DK

Få helt styr på NemID WWW.KOMPUTER.DK KOMPUTER FOR ALLE Få helt styr på Gå på netbank og borgerservice med Her viser vi, hvordan du bestiller og bruger, så du kan bruge netbank og de mange offentlige internettjenester. Når du vil logge på

Læs mere

SEO Basic-guide - Optimering af din hjemmeside ved DanaWeb

SEO Basic-guide - Optimering af din hjemmeside ved DanaWeb SEO Basic-guide - Optimering af din hjemmeside ved DanaWeb Med din hjemmeside følger SEO Basic, som er en grundlæggende basisoptimering af din hjemmeside. Denne optimering udføres af DanaWeb. Du kan dog

Læs mere

Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber.

Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber. Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber. Søg og book en vogn Trin 1 - Detaljer Trin 2 - Vælg Vogn Trin 3 - Parter Book din vognmand Trin 1 - Indtast selv booking Batchupload Send din opgaveliste

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL [email protected] WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL [email protected] WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Ordbogsværktøjet mikrov.dk

Ordbogsværktøjet mikrov.dk Kom godt i gang med Ordbogsværktøjet mikrov.dk Forord - et læse- og skrivestøttende sprogværktøj Ordbogsværktøjet kan anvendes som betydnings- og retskrivningsordbog eller som et undersøgende og støttende

Læs mere

Indsend dit dagpenge- eller efterlønskort via web a- kassen på www.foa.dk

Indsend dit dagpenge- eller efterlønskort via web a- kassen på www.foa.dk Indsend dit dagpenge- eller efterlønskort via web a- kassen på www.foa.dk Indhold 1. Log på vores hjemmeside 2. Sådan finder dagpengekort, efterlønskort og øvrige blanketter 3. Bekræft dine kontaktoplysninger

Læs mere