Udvalgte jyske cykelruter med natur og kultur

Transkript

1 Udvalgte jyske cykelruter med natur og kultur Leif Bertelsen

2

3 På tur - cykeltur Udvalgte jyske cykelruter med natur og kultur 3

4 På tur - cykeltur Udvalgte jyske cykelruter med natur og kultur 2. oplag, 1. udgave Leif Bertelsen Karup september 2013 [email protected] Kort Leif Bertelsen (tegnet i , undtagen kort om Bølling og Vilsted søer som er fra turfolder) Foto Leif Bertelsen Eftertryk tilladt med kildeangivelse Forsidebilledet: Gammel vejbro i Ørre (over et vandløb til Storå) 4

5 Indhold Før cykelturen 7 Den skæve Bane 10 Grindsted - Brande 12 Ejstrupholm (Brande) - Funder 16 Funder gl. station - Resenbro (Silkeborg) 20 Resenbro (Silkeborg) - Langå 22 Langå - Randers 30 Nørup - Fårup Sø - Jelling 34 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup 42 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård 48 Nr. Nebel - Nymindegab 56 Nørup - Fårup Sø - Jelling 62 Rundt om Bølling Sø 70 Rundt om Mossø 76 Rundt om Vilsted Sø 96 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds 100 Rundt om Nissum Fjord 110 Rundt om Nissum Fjord - tur Rundt om Nissum Fjord - tur Rundt om Nissum Fjord - tur Rundt om Nissum Fjord - tur Rundt om Stadil Fjord 126 Vitskøl - Løgstør 138 Andre cykelture, se: og få inspiration, se her: Tårup gård (ved Hjarbæk Fjord) 5

6 I Midtjylland er der et væld af gode cykelruter - cykelruter, hvor der er en smuk natur og måske et eller flere historiste steder. Denne bog bidrager kun med et fåtal af disse ruter, men adskiller sig fra diverse cykelrutekort med en lille beskrivelse og et væld af foto, samt afskrift af de fleste infotavler. Beskrivelse af den enkelte cykelrute kan give et indtryk af, hvad der kan forventes at se og opleve på cykelruten. Der er mange gode fordele ved at cykle en tur: det gi r motion, frisk luft, naturoplevelse og cykler flere samme er der socialt samvær. Der er et flot flora og fauna langs cykelruterne - afgængig af årstiden. Cykelstier i Danmark, der er virkelig mange rigtig gode. Og jeg ville også gerne vise lidt af den danske naturs forskelligheder. For nybegyndere har jeg skrevet et par gode råd - nogle erfaringer som vi har høstet på vore mange cykelture. Derfor: ta cyklen, smør en madpakke og fyld vandflasken og kom af sted. Rigtig go tur! Jeg siger tak til familien for tålmodigheden ved at cykle sammen med mig, med mine mange stop, for nu var der lige en smuk udsigt, en seværdighed, eller noget andet spændende, som jeg lige skal ha et billede af. I forhold til 1. udgave er dr kommet et par cykelruter mere, og enkelte kort og web adresser er opdateret. Geocaching findes ved en del af cykelruter Oversigtskort findes her Yderlige oplysninger om danske jernbaner gennem tiden - se: Leif Bertelsen Karup efteråret

7 Cykelture i det åbne land er en god oplevelse for krop og sjæl - alle sanser kommer i brug. Før cykelturen Før cykelturen En cykeltur på i naturen på de mindre veje giver unikke oplevelser: du ser naturen med flora og fauna, der er fred og ro, der kan være imponerende anlægsarbejder fra fortiden, få biler så de fleste cykelruter er meget børnevenlige, du kommer igennem byerne, og du får lidt motion. Husk cykelpumpen... Ved nogle af cykelruterne er der langt til nærmeste beboelse, så det er en god idè at have cykelpumpen og lappesager med. Det vil heller ikke være af vejen at have lidt værktøj med, så du kan udføre småreparationer - spørg din cykelhandler hvad der bør være i Humlebi i vild timian Ahhh.., modne hindbær reparationstasken. Du kan købe en lille fiks taske til at fastgøre ved sadlen eller på stellet, hvor der er plads til lappesager og værktøj.... og glem ikke plaster Der kan ske uheld! Så vær forberedt med at have et par stykker plaster og en forbinding med. Har du børn med på cykelturen og barnet vælter, kan et stykke plaster gøre underværker. Det vil også være en god idè at have druesukker og salttabletter med. Er der varmt, sveder du meget og kommer let til at mangle salt. Når du er meget udkørt og lige mangler energi til de sidste kilometre, er det godt med lidt druesukker. Uden mad og drikke Du skal have rigeligt med væske med. Vand og æblejuce er godt. Og så en god madpakke lavet med groft brød 1. Det er heller ikke af vejen at have frugt med - husk at skylle frugten inden du tager hjemmefra, for dit medbragte vand er til at drikke. Hvad ser du Rabatter ved mange af cykelruterne bliver normalt ikke sprøjtet, hvorfor der er et flot flora og fauna. Harer i brakmark Ålestrup Realskole, opført Vi bager selv groft brød til vore cykelture: 9 dl. koldt vand, ca. 25 g gær, salt, ca. 100 g økologisk speltgrahamsmel, ca. 100 g økologisk fuldkorns hvedemel, ca. 75 g solsikkekærner, ca. 75 g sesamfrø, ca. 75 g hakkede valnøddeer, ca. 500 g økologisk speltmel, ca. 500 g økologisk hvedemel,. Dejen hæver koldt i ca. 8 timer. Æltes og formes til enten flutes eller boller, efterhæver i ca. 1 time og bages ved ca C i ca. 18 minutter. 7

8 Før cykelturen Skotsk højlandskvæg ved Halkær Bredning Forårsbebuder - mælkebøtte og vild stedmoder Når vi har børnebørnene med på cykelture, bliver der spurgt om meget. Så vi anbefaler, at du tager en håndbog med, så du kan bestemme hvad det er du ser af planter og dyr/ fugle. Du vil se insekter, sommefugle, bier og humlebier, køer Gæs på mark nord for Vrads og svin på markerne, måske et rådyr eller et egern - og så et hav af planter/blomster. Du vil også opleve, at der er sæsonens frugter langs stierne, for eksempel: skovjordbær, hindbær, brombær, blåbær, æbler, mirabeller etc. De frugter der er langs cykelruterne må du gerne plukke og spise - frugterne er næsten økologiske. Byerne Når du kommer til en by, bør du se på de gamle husene. Det er tydeligt at se, hvordan en by er vokset op omkring et eller andet, fx. købmand/brugs, station etc. Kirkerne De gamle middelalderkirker er ofte et besøg værd! Desværre er kirkerne ofte aflåst, men kirkegårdspersonalet er venlige - og hvis du spørger låser personalet gerne kirkedøren op. Ofte er der også muligheder for at få vandflasken fyldt.... og så er der næsten altid et toilet ved kirkerne, der gratis kan benyttes. Seværdigheder På de kort der er ved hver cykelrute er der angivet nogle seværdigheder. Det er ikke alle seværdigheder der er vist, så besøg turistkontoret for at få oplysninger om den egn, hvor cykelruten forløber. Skovjordbær i blomst Ved flere af cykelruter er der gode lokale informationer. Nogle af plancherne er gengivet ved beskrivelsen af cykelruterne. Torskemund 8 Svaner ved Halkær Sø Mærk verden Det er ikke kun om sommeren det er en god idè at benytte cykelruterne.

9 Hvis du cykler efter løvfald og vælger en cykelrute der forløber gennem en løvskov, kan du se skoven. Alt efter årstiden, kan du for eksempel opleve duften af planter, nyhøstet korn, nyslået græs til hø, når landmanden gøder om foråret, kreaturer der er på græs. Lyt til fuglestemmer, vandet når du krydser et vandløb, blæsten og regnen. Før cykelturen Husk: Det er aldrig vejret der er noget galt med - det er påklædningen!... så glem ikke regntøjet. Mjødurt ved Herredsbæk (syd for Års) Høstarbejde ved Sunds (nord for Herning) Østerbølle holdeplads (nord for Ålestrup) Sø mellem Them og Vrads, set gennem træbevoksning en vinterdag St. Hansted Ådal (nord for Horsens) Landsbyhus i Velds (syd for Ørum) Jernbanebro over Funder Å og jernbanelinjen Silkeborg - Herning 9

10 Den skæve Bane Den skæve Bane Hobro Viborg Langå Randers Ringkøbing Herning Silkeborg Aarhus Skjern Varde Esbjerg Grindsted Vejle Kolding Horsens Den skæve Bane 11 Grindsted - Brande 12 Ejstrupholm (Brande) - Funder 16 Funder gl. station - Resenbro (Silkeborg) 20 Resenbro (Silkeborg) - Langå 22 Langå - Randers 30 10

11 Den skæve Bane Den skæve Bane I begyndesen af 1900 tallet var der behov for en jernbaneforbindelse på tværs af Jylland - fra Esbjerg til Randers. På dette tidspunkt var der en ganske betydelig eksport af landbrugsvarer fra Danmark til England, og der var behov for en mere direkte jernbaneforbindelse fra det østlige Jylland til Esbjerg. Da forbindelsen Esbjerg til Randers var på tværs af Jylland blev forbindelsen kaldt Den skæve Bane, men officielt hed banen diagonalbanen. Heldigvis er banearealet stort set bevaret i offentlig regi, og derfor har driftige offentlige myndigheder formået af få etableret en ganske fortrindtlig banesti fra Grindsted til Langå. I Brande og Silkeborg, er der strækninger, hvor jernbanelegmer stadig er i brug, hvorfor der må benyttes offentlige veje på korte strækninger. Der er stadig jernbaneforbindelse fra Grindsted til Esbjerg. En tur fra Grindsted til Langå føre publikum igennem et varieret og spændende landskab, fra det flade landskabet ved Grindsted over det bakkede søhøj land ved Silkeborg, gennem morænelandskabet nord for Gjern til det bakkede landskab ved Laurbjerg og Langå. Der er vfst hvordan turen fra Funder Gl. station til Resenbro forløber gennem Silkeborg. Fra Langå til Randers er der etableret en sti - som over en lang strækning følger jernbanen. Det sidste stykke til Randers er på diger ved enge mod Gudenåen. Det er interessant at størstedelen af det landskab, som Den Skæve Bane gennemløber, afvandes til de to største vandløb i Jylland - Gudenåen og Skjern Å. Det pudsige, er at de to vandløb udspringer få meter fra hinanden - ved Tjørring nord for Vejle, Gudenåen løber mod nord til Randers Fjord og Skjern Å løber mod vest til Ringkøbing Fjord. En stor kvalitet ved banestien er de mange gode faciliteter der findes: rastepladser med borde og bænke, overnatningsmuligheder - dels på naturlejrpladser, men også i hoteller og kroer og så den storslåede og varieret natur. God tur! 11

12 Grindsted - Brande Grindsted - Brande Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige BRANDE Mod Herning Goldbæk Mod Nørre Snede og Horsens Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Brande Å DRANTUM Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet NORD Mod Vejle Karstoft Å Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn BLÅHØJ KIRKEBY BLÅHØJ Mod Sønder Omme, Grindsted og Skjern Hallund Bæk Mod Sønder Omme og Skjern Omme Å FILSKOV Mod Give og Kolding Mod Herning Simmelbæk Engmose Bæk GRINDSTED Grindsted Å Mod Billund Herning Mod Esbjerg Morsbøl Bæk Mod Hejnsvig Brande Skjern Horsens Grindsted Billund Vejle Varde Kolding Esbjerg Vamdrup Mos Lunderskov og Vamdrup km 12

13 Grindsted - Brande Grindsted - Brande Data om stien Længde: ca. 27 km. Belægning: Grus i god stand (2010) Byer: Brande, Drantum, Blåhøj, Filskov og Grindsted Vandløb: Brande Å, Karstoft Å, Hallum Bæk, Omme Å, Simmelbæk, Engmose Bæk, Grindsted Å og Morsbøl Bæk Lidt om banens historie Bramminge - Funder For at fremme eksporten af produkter fra Nordjylland via Esbjerg var der en gunstig stemning for anlæg af en jernbane der forbandt Nordjylland med Esbjerg. Det voldte derfor heller ikke de store problemer at få optaget strækningen Bramminge - Funder i loven af 27. maj Anlægsarbejdet blev startet i efteråret 1914 og skred i starten nogenlunde fremad på trods af den verdenskrig der rasede uden for landets grænser. Den sydlige del af banen blev stort set anlagt efter planen og den 1. december 1916, midt under 1. verdenskrig, kunne man indvie strækningen Bramminge - Grindsted. Da man nåede op i nærheden af Funder krævedes der meget store jordarbejder. Tilsvarende havde man åbenbart undervurderet arbejdet med at anlægge de mange mindre broer over åer og vandløb. Endelig var der anlægget af viadukter der hvor banen krydsede Silkeborg - Herning banen. Her var det påkrævet med en 70 meter lang viadukt. Som et kuriosum kan det i øvrigt nævnes at arbedet blev udført af jyder og bornholmere. De ellers effektive københavnske arbejdere fandt simpelthen egnen for øde og kedelig hvorfor de ofte uden varsel forlod arbejdet. Indvielse: Grindsted - Brande: 1. december Indvielse: Brande - Funder: 1. oktober Det meste af denne strækning blev nedlagt den 23. maj 1971 men strækningen mellem Bramminge og Grindsted er dog fortsat åben for godstransport. Kilde: Lidt om ruten Landskabet Landskabet er dannet efter afstrømningen fra sidste istid for ca år siden. Bortset fra nogle arealer omkring vandløbene, er jordens bonitet ringe og meget fattig på ler og humus. Overordnet set er landskabet fladt - svagt skrånende mod vest. Plantager/skove består hovedsagelig af nåletræer med enkelte bælter af løvtræ. Det er især værd at der på store dele af strækningen er der beplantninger langs begge sider af banestien. Denne beplantning er meget varieret og et rigtigt godt sted for fuglelivet. Beplantningerne ved vådområderne (vandløbene), Banestien syd for Drantum 13

14 Grindsted - Brande er kratagtig, og her er et rigt fugle- og dyrerige. Så stop op ved vandløbene, hold en lang pause og vær stille - så kan du få mage store oplevelser. Byerne Landsyerne mellem Brande og Grindsted er vokset op omkring jernbanen. Erhvervslivet i landsbyerne er minimal og man kan frygte at landsbylivet uddør. De gamle stationsbygninger er enten ombygget eller helt fjernet. Vandløbene Ser man overordnet på vandløbssystemet mellem Grindsted og Langå, afvandes landskabet til to store vandløb Gudenåen og Skjern Å. Det er lidt pudsig, da begge vandløb udspringer ved Tørring med få meters mellemrum: Gudenåen løber mod nordøst til Randers og Skjern å løber mod vest til Ringkøbing Fjord. Øverst: Karstoft Å Nederst: Omme Å Andet Banestien krydser mange veje. Ved enkelte krydsninger er bevaret ledvogterhuset. Det er oprindelig små huse på omkring 50 m 2 med udnyttet tagetage. Her var lige plads til en familie! Mellem Blåhøj og Filskov faldt der et engelsk fly ned under anden verdenskrig. Se planceteksten på næste side. 14 Øverst: Ledvogterhus Derefter: Legeplads på banearealet i Blåhøj og udsigt over landskabet nord for Filskov - over Hallund Bæk. Nederst: Mindesten for nedstyrtet engelsk fly

15 Grindsted - Brande Planche ved mindesten Flystyrt ved jernbanen mellem Filskov og Blåhøj ved Vildkjærvej d. 10. april 1944 Missionen. En bombemaskine Lancaster III ND675, der tilhørte RAF var startet fra Grimsby kl sammen med 102 andre bombemaskiner. De passerede Vestkysten kl Over Jylland så besætningen et af de andre fl y bag dem blive skudt ned. Det faldt ned ved Fårup Sø, Jelling. Minerne blev udlagt fra 5 kilometers højde ved Gdansk, Danzig Bugten. Derefter blev kursen sat mod vest. Over Grindsted lagde besætningen kursen om kl Kort efter blev fl yet angrebet bagfra af en tysk natjager, fl øjet af Oberstløjtnant Berger. Et antal tyske jagere var sendt op kl for at afvente bombemaskinernes tilbagekomst. Nedstyrtningen Maskinens bombelager blev ramt og styrekablerne var beskadiget. Piloten mistede derfor kontrollen over fl yet. Fra 6-7 kilometers højde faldt det i stor cirkler mod jorden. Det ramte jorden fra vest. Fra iagttager på jorden så det ud som fl yet cirklede rundt for at fi nde en velegnet landingsplads. Flyet eksploderede i ca. 500 meters højde, ramte jorden vest for banen og kurede frem mod banevolden, hvor det slog en kolbøtte over banevolden og ødelagde skinnerne. Flyet faldt til jorden øst for banen. Det skete kl Denne mark tilhørte Katrine Mikkelsen på Nørregård. To besætningsmedlemmer nåede ikke at komme ud af fl yet og blev dræbt. Fem besætningsmedlemmer sprang ud med faldskærm og overlevede. De fi re blev fundet af den tyske værnemagt i nærheden af Sønder Omme. Den femte landede ved åen mellem Filskov og Blåhøj. Han undslap med hjælp fra danske modstandsfolk, der skjulte ham og ledsagede ham til København. Herfra nåede til Sverige og tilbage til England d. 7. maj. Besætningen Den 7 mands store besætning bestod af to dræbte: pilot Alexander G. Dichie Agterskytte Arthur W. Price Begge er begravet i Esbjerg. Fire tilfangetagne: Mekanikker William Banks Bombekaster Ray R. Lamb Radiooperatør Reg. Massey Midtskytte W. Rayment En undsluppen: Navigatør Arthur White. Under Arthur Whites dramatiske fl ugt mødte han, i modsætning til sine fi re kammerater, modige danskere, der satte livet på spil og trodsede gældende lov og ret. Det reddede hans liv. I alt blev 9 af de 103 lancaster skudt ned den nat. 5 blev beskadiget, men nåede tilbage til England. I krigens perspektiver Det dramatiske forår 1944 i Danmark var præget af manglen på kul til jernbanedriften og papir til aviserne. Kaj Munk var blevet myrdet. En opmuntring var det, at allierede tropper var gået i land i Italien og at Gestapos hovedkvarter i København var blevet bombet fra luften. Modstandsbevægelsen i Sydjylland var etableret, men det vidste kun få. Sponsorer Junge Byg v/ Claus og Anne Junge, Filskov. Billund Kommune. Den Jyske Sparekasse. Vognmand Bent Knudsen, Filskov. Sydbank. Grindsted Turistforening. Brogård Mink, Filskov. Bakkeregn v/ Leif Nielsen. Filskov. Stephen Grieves, Filskov. Tage Nielsen. Filskov. Landistrikternes aktivitets gruppe i Billund Kommune. Udgiver: Filskov lokalhistoriske arkiv. Tekst: Mogens Hansen Grindsted Kilde: Søren Flensted Airwar over Denmark ( Grindsted Station Banehus lidt nord for Grindsted I banehuset er der bord og bænke og illustrationer fra banen 15

16 Ejstrupholm (Brande) - Funder Ejstrupholm (Brande) - Funder Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Viborg Silkeborg Herning Ikast Brande Horsens Give Vejle Banesti mod Hinge Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn NORD Viborg Herning Funder Christianshede Stationsby Silkeborg Funder å Århus Banesti Horsens mod Horsens Hjøllund Banesti mod Silkeborg Vrads Smedebæk Veteranjernbane Markeret cykelrute på offentlige veje Fasterholdt Holtum Å Ikast Hampen Hampen sø Vejle Ejstrup sø Herning Kramose Bæk Holtum Å Ejstrupholm Nørre Snede Skjern Å Give Uhre Brande Brande Å Drantum Vejle Karstoft Å Gl. Blåhøj Blåhøj Sdr. Omme Hallund Bæk km 16

17 Ejstrupholm (Brande) - Funder Ejstrupholm (Brande) - Funder Data om stien Længde: ca. 30 km. Belægning: Fra Ejstrupholm (Brande) til Christianshede Stationby er stien med grus, som er fast og god at cykle på. Fra Christianshede Stationsby til Funder Å er stien med asfalt og fra Funder Å til Funder station er stien en grusvej. Byer: Ejstrupholm, Hampen, Hjøllund og Christianshede Stationsby Vandløb: Holtum Å, Hjøllund Å, Smedebæk og Funder Å Lidt om banens historie Bramminge - Funder For at fremme eksporten af produkter fra Nordjylland via Esbjerg var der en gunstig stemning for anlæg af en jernbane der forbandt Nordjylland med Esbjerg. Det voldte derfor heller ikke de store problemer at få optaget strækningen Bramminge - Funder i loven af 27. maj Anlægsarbejdet blev startet i efteråret 1914 og skred i starten nogenlunde fremad på trods af den verdenskrig der rasede uden for landets grænser. Den sydlige del af banen blev stort set anlagt efter planen og den 1. december 1916, midt under 1. verdenskrig, kunne man indvie strækningen Bramminge - Grindsted. Da man nåede op i nærheden af Funder krævedes der meget store jordarbejder. Tilsvarende havde man åbenbart undervurderet arbejdet med at anlægge de mange mindre broer over åer og vandløb. Endelig var der anlægget af viadukter der hvor banen krydsede Silkeborg - Herning banen. Her var det påkrævet med en 70 meter lang viadukt. Som et kuriosum kan det i øvrigt nævnes at arbedet blev udført af jyder og bornholmere. De ellers effektive københavnske arbejdere fandt simpelthen egnen for øde og kedelig hvorfor de ofte uden varsel forlod arbejdet. Indvielse: Grindsted - Brande: 1. december Indvielse: Brande - Funder: 1. oktober Det meste af denne strækning blev nedlagt den 23. maj 1971 men strækningen mellem Bramminge og Grindsted er dog fortsat åben for godstransport. Kilde: Lidt om ruten Landskabet Det er et spændende og varieret landskab du kommer igennem, når du tager banestien fra Ejstrupholm til Funder. Ejstrupholm er beliggende på den Jyske Højderyg, altså vest for isranden fra sidste istid. Det betyder, at smeltevandet har aflejret jord med lav bonitet (meget sandholdigt jord). Du vil opleve, at der er store nåletræsplantager, som har gode vækstbetingelser i den magre jord. Ved Ejstrupholm er der en sø som har tilløb fra øst, hvilket du ser kort efter Ejstrupholm, hvor du krydser et par af vandløbene. Du vil også se en del mindre vandhuller og småsøer. Hjøllund Ådal Landskab øst for Hjøllund 17

18 Ejstrupholm (Brande) - Funder Den gamle stationsbygning i Christianshede Stationsby Sø mellem Hampen og Hjøllund Efter Hampen kan du tage en afstikker mod øst til Hampen sø, som er en meget ren sø, men dyb. Søen er dannet ved afsmeltning efter sidste istid. Fra Hampen til Christianshede Stationsby, er landskabet fladt. Efter Christianshede Stationsby går det ned til Funder Å, og nu kommer du til det jyske søhøjland. Landskabet skifter karakter til jord med bedre bonitet og du vil opleve løvskove og mere kuperet landskab. Vandløbene Lidt efter Ejstrupholm krydser du Holtum Å og Hjøllund å - et vandløb der løber til Ejstrup Sø. Ejstrup Sø har afløb til Skjern Å. Efter Hampen krydser du Smedebæk - et lille vandløb der til sidst ender i Skjern Å. Funder Å løber til Silkeborgsøerne, som er en del af Gudenå-vandsystemet. Funder Å Banesti mellem Hjøllund og Hampen Byerne Byerne er nye byer som er vokset omkring banen, bortset fra Hampen som er en by der er vokset op omkring en station på bar mark. Christianshede Stationsby er en by ved stationen, da selve Christianshede er beliggende et stykke fra banelinjen. Stationerne og trinbrædter ses tydeligt. Andet Fra Christianshede Stationsby til Funder station har der været betydelige anlægsarbejder: store jordarbejder og en bro over Funder Å og jernbanelinjen mellem Silkeborg og Herning. Det er imponerende anlægsarbejder, når det tages i betragtning, hvornår arbejdet er udført ( ). Som en særlig kvalitet er der bevaret et par småhuse, som oprindeligt har været benyttet af banearbejderne. Småhusene kan benyttes til overnatning eller til rast. Desuden er der en naturlejrplads mellem Christianshede Stationsby og Funder Å. Den gamle stationsbygning i Ejstrupholm 18 Banelinjen mellem Silkeborg og Herning - set fra broen.

19 Ejstrupholm (Brande) - Funder Sø med rasteplads mellem Christianshede Stationsby og Hjøllund Naturlejrplads mellem Christianshede Stationsby og Funder Å. Gammel banehus, som kan benyttes til overnatning og rast. Snog på stien Planchen Den skæve Bane Plantagerne Naturstien fører fra Vestjyllands åbne vidder med det store udsyn til det bakkede, bølgede Østjylland - hen over den jyske højderyg. Vest tor højderyggen findes de store plantager. De fleste er anlagt i 1800 erne, og er nu hjemsted for karakterfuglene hedelærke og misteldrossel. Sandflugt - som ved Vesterhavet Hedebøndernes afbrænding af lyngen i tallet resulterede flere steder i så voldsomme sandflugter, at der dannedes indlandsklitter. Man forsøgte at dæmpe sandflugten ved at plante marehalm eller bygge diger. Digerne kan stadig ses i den sydlige del af Gludsted Plantage. Rester af indlandsklitter findes ved Rankhøj, og Sepstrup Sande. Det er en ualmindelig naturtype med hedemoser, søer og kilder, hvor man kan møde bynkefugl, dobbeltbekkasin og tinksmed. Botanisk er områderne domineret af hedelyng, klokkelyng, revling, bølget bunke og blåtop. Her findes også de særlige vindslebne sten. Den skæve Bane Naturstien Funder-Brande er anlagt på en jernbane, der gik skråt ned over Jylland - fra Langå til Esbjerg.,Den skæve Bane blev den kaldt i folkemunde. Banen skulle lette eksporten af bacon, skinker og æg via Esbjerg Havn. Da jernbanen åbnede i 1920 blev det lettere at sælge træ og tømmer fra de midtjyske plantager, og der opstod en del savværker ved Hjøllund og Hampen. Langs naturstien findes stadig minder fra jernbaneriden: Stationer, ledvogterhuse, led ved markveje og tre røde kolonnehuse, hvor jernbanearbejderne opholdt sig. Husene er nu indrettet til læ- og spiseskure for naturstiens trafikanter. Banen byggede byer Der er kun opstået få nye danske byer i 1900-tallet. Hampen er en af dem. Hampen Station blev bygget på en bar mark - men blot 40 år efter fandtes en etableret by med mange handlende og håndværkere, bank, bibliotek og flere savværker i omegnen. 19

20 Funder Ådalsvej FUNDER STATION er Å Løgagervej d Fun Ørnesø Gjessøvej Gjessøvej Lysbro Banesti mod Horsens Cykelsti i egen trac e rg L ang sø Aarhusvej Silk ebo Mod Horsens Silkeborg TuristSejsvej bureau Åhavejej 2A Christian den 8. s vej Vestergade Søvej Silkeborg Sø Grøndalsgårdvej Funder Funder Bakke Banesti mod Hinge Herningvej Cykelrute fra Funder til Resenbro Alm Banesti mod Brande 20 ind Mod Ikast og Herning NORD Mod Viborg Mod Randers den Gu Resenbro Cykelsti i egen trac e Mod Aarhus å Banesti mod Langå Funder Gl. Station - Resenbro (gennem Silkeborg) Funder gl. station - Resenbro

21 Funder G. Station - Resenbro (gennem Silkeborg Gudenåen - set lige man er kommet igennem Silkeborg og før stien mod Resenbro går gennem Silkeborgskovene 21

22 Resenbro (Silkeborg) - Langå Resenbro (Silkeborg) - Langå Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav NORD Heder Enge/rørskov Randers Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Bjerringbro Langå Houlbjerg Lilleå Gudenå Granslev å Randers Laurbjerg Granslev Silkeborg Aidt Bøstrup Gjelå Tudbæk Haurum Viborg Skorup Thorsø Thorsø bæk Sall Fårvang Aarhus Hammel Aarhus Viborg Randers Gudenå Sminge Gjern Bakker Store Troldhøj Gjern å Gjern Aarhus Skannerup Silkeborg Voel Bæk Voel Viborg Bjerringbro Randers Langå Silkeborg Resenbro Vand- og luftpost Linå Silkeborg Hammel Aarhus Cykelsti til Silkeborg Aarhus km 22

23 Resenbro (Silkeborg) - Langå Resenbro (Silkeborg) - Langå Fakta om stien Længde: ca. 34 km Stibelægning: Asfalt Byer: Resenbro, Sminge, Gjern, Fårvang, Skorup, Thorsø, Bøstrup, Laurbjerg og Langå Vandløb: Linå, Voel Bæk, Gjern Å, Granslev Å, Lilleå og Gudenå Lidt om banens historie Silkeborg - Langå Jernbaneloven af 27. april 1900 gav tilladelse til anlæg af en jernbane mellem Silkeborg og Langå. At der gik hele otte år inden banen blev indviet skyldtes først og fremmest en række indviklede diskussioner om ret og pligt, de involverede parter i mellem. Resultatet af denne diskussion blev at anlægsarbejdet først for alvor kom i gang i sommeren Ingen af parterne var åbenbart særlig stolte over det udførte hvorfor banen i alt stilhed blev indviet 12. november Et lidt mere kuriøst faktum ved denne strækning er de såkaldte konestationer. Det er ikke kun i dag at man fokuserer på mulige besparelser. Tidligere var der en betydelig lønforskel på mænd og kvinder. Den kreative driftsleder har derfor øjnet muligheden for at nedbringe omkostningerne ved at ansætte ansattes koner til at bestyre holdepladserne Bøstrup og Resenbro. Hvis damerne havde hjælp behov kunne de rekvirere assistance fra baneafdelingen. Dette kunne for eksempel blive aktuelt ved rangering uden for normal togtid. Strækningen mellem Silkeborg og Thorsø blev offer for den række af nedlæggelser der blev gennemført i 1970 erne. På hele strækningen mellem Silkeborg og Laurbjerg er sporene jfr. oversigten fra Banestyrelsen taget op - men banen føres stadig som restbane. Indviet: 12. november 1908 Nedlagt: 23. maj 1971 Kilde: Lidt om ruten Landskabet Fra Søhøjlandet omkring Silkeborg til bakkerne ved Gjern, til moræneplatauet ved Fårvang, gennem det kuperede landskab til Laurbjerg og sluttelig ved Gudenåens enge ved Langå. Jo, banestien forløber gennem et smukt og meget varieret landskab. Landskab øst for Langå Når Resenbro er passeret, gennemløber banestien landbrugsland med en usædvanlig smuk udsigt over Gudenådalen. Efter Sminge går det gennem skove, og Gjern Å passeres. Her er der en god udsigt til Gjern Bakker. Troldhøj i Gjern Bakker Efter Gjern går det opad mod morænelandskabet 23

24 Resenbro (Silkeborg) - Langå Gjern Å med udsigt til Gjern Bakker og engene Skorup Kirke (øverst) og Gjern Kirke (nederst) Landskab nord for Gjern ved Fårvand, bemærk det kuperede landskab de sidste kilometer før Fårvang. Efter Fårvang skuer øjet det relative flade landbrugslandskab. Landskabet er svagt kuperet indtil Bøstrup. Herefter bliver landskabet mere kuperet og vi kommer til engene ved Lilleå, og vi er i Laurbjerg. Efter Laurbjerg følger vi dels jernbanen mellem Laurbjerg og Langå, dels engene ved Lilleå. Byerne Alle byerne vi passerer viser tydelige tegn på en kraftig vækst omkring jernbanens storhedstid. Mest markant er Langå og Laurbjerg, som var jernbaneknudepunkter. Vandløb og jernebanedæmning lidt før Laurbjerg Der er tydelige tegn på, at landsbyernes vækst er standset - nogle af landsbyerne er endda ved at miste deres handelsliv. Vandløbene På store dele af strækningen er det vandløbene der er det markante! Ådalene, slugterne og tunneldalene er meget smukke. Helt specielt smuk er Gjern Ådal, hvor den krydses midt i Gjern Bakker, men vandløbene lige syd for Laurbjerg med de store banedæmninger er bestemt et ophold værd. Det kuperede terræn har medført betydelige jordarbejder, da banen blev anlagt. Fra Laurbjerg til Langå følger stien næsten Lilleå. 24

25 Resenbro (Silkeborg) - Langå Bemærk slyngplanterne der gror op ad træerne - meget tydeligt hvor banestien krydser Lilleåen lige før Laurbjerg. Kommer du omkring løvspring, er der meget smukke skovbunde på strækningen mellem Bøstrup og Laurbjerg. Gør et ophold i landsbyerne, besøg kirkerne, se på husene og hvordan landsbyerne er tilpasset landskabet. Bemærk forskellen mellem Gjern der er opført i et meget kuperet landskab og Fårvang der er beliggende på moræneplatauet. Lilleå lidt før Laurbjerg Lige efter Bøstrup kan du tage en afstikker til Granslev. Her bør du se kirkeuret og høre klokkespillet. Der er mange gode rastepladser langs banestien, og nyd frokosten, eller kaffen eller..., lige midt i naturen. Gudenåen ved Langå Det er en meget fredfyldt strækning, hvor fuglelivet kan iagtages, kun afbrudt af et togs susen! Lige før Langå, krydses Gudenåen. Her kan tydeligt ses hvad der er sket med broerne under 2. verdenskrig - der er fine ruiner der taler et tydeligt sprog om de danske sabortører. De mange broer over veje og især vandløbene er et stop værd. Prøv at se hvordan brofundamenterne er opført af fint tilhuggede granitblokke og brokonstruktionernes stålbjælker. Stor skråning med forårsblomster - syd for Laurbjerg Andet Skovene. Du kommer igennem mange skove, og bemærk forskellen mellem nåletræsplantagerne, løvskovene og de tegn der er på naturskove. Se på blomsterne, vandhullerne og lyt til fuglene. Er du lidt heldig, kan du se hjortevildt. Banestiens bro over Gudenåen Opholds- og rasteplads syd for Sminge Ruin af sabotørsprængt bro 25

26 Resenbro (Silkeborg) - Langå Natursti Gjernbanen (Resenbro - Laurbjerg) Planche Ruten Er du til fods, til hest eller på cykel, er her en særlig turmulighed uden generende motortrafik. Der er nu natursti på den nedlagte jernbane. Strækningen fra Resenbro til Laurbjerg er på 32 km. Halvdelen af ruten forløber langs 3 af amtets mest markante ådale, Gudenådalen, Gjern Ådal og Lilleådalen. Den anden halvdel passerer over en større moræneflade, præget af landbrugsdrift. 9 Granslev Å med dens gode vandkvalitet og de varierede, skovklædte skrænter langs hele ådalen, gør den til et af de bedste insektsteder i Danmark. Granslev Å forenes med Lilleåen, som inden den løber ud i Gudenåen, gennemløber godt 34 km. 10 Kirkelandsbyen Laurbjerg blev til stationsby, da to jembanelinier løb sammen i Laurbjerg og gav grundlag for vækst. I et bælte omkring kirken ligger landsbyens ældste beboelseshuse, som omfatter godt en halv snes bindingsværksbygninger. 1 Turen starter fra Resenbro by, som i gamle dage var et naturligt vadested over Gudenåen. Sidenhen station for jernbanen. Her slutter turen på Gjernbanen, men i slutningen af 1940 eme blev banen mellem Laurbjerg og Langå flyttet vest for Lilleåen. På det gamle spor er der nu en cykel- og gangsti, man kan fortsætte ad. Den gamle rustrøde jernbanebro, som man kommer over Gudenåen på ved Langå, er bevaringsværdig som monument over jernbanens pionertid. 2 Udsigten over Gudenådalen og Sminge Sø, hvor der er et rigt fugleliv, søges bevaret gennem fredning. Se folderen Gjern bakker Gudenådalen. 3 Fra banestien kan man tage turen over Gjern Å med tilgrænsende enge til Store Troldhøj med den 75 m stejle, kegleformede top. 4 Selv om Gjern i manges bevidsthed er indbegrebet af 30 ernes danske stationsby, så har Gjern faktisk en lang historie som egnscentrum. Gjern er herredets gamle hovedby, og der har været tingsted nord for byen og galgebakke vest for. 5 Fårvang udviklede sig kraftigt efter jernbanens bygning med sin gode placering, hvor banen krydsede hovedvejen. Stationsbygningen fungerer i dag sorn fritidsklub. 6 Thorsø, klar en stor stationsby, der også havde endestation får privatbanen Hammelbanen, som gik fra Århus til Hammel med endestation i Thorsø. 7 Øst for Hagsholm skov ligger det smukt bevarede Hagsholm Voldsted, bestående af en 60 x 60 m stor borgplads, omgivet af en op til 24 m udtørret grav. Der er spor efter et firefløjet anlæg med tårne, der stod færdigt i 1594 og igen blev nedbrudt i Granslev by og kirke er et besøg værd. Samspillet mellem kirkeanlægget og den enstrengede landsbystruktur er enkel og smuk. Kirken hørte før i tiden under Bidstrup Gods og har derfor nydt godt af godsets midler. Kirketårnet er specielt med sit løgformede spir og ur med kun en viser. Klokkespillet kan høres fire gange i døgnet, kl , hvor der spilles salmer, der passer til årstiden. Salmen Dejlig er jorden skal dog spilles hver dag. Gjernbanens historie En jernbanekommision foreslog i 1899 bl.a. en statsbanestrækning fra Langå til Bramminge, Den jyske Diagonalbane også kaldet Den skæve Bane. Den første delstrækning fra Langå til Silkeborg blev anlaget med jernbaneloven af 27.april Arbejdet på banen sinkedes noget, da der blev rejst en del kritik af den valgte linieføring. Fra Randers by s side ønskede man, at banen skulle udgå fra denne by. Langå blev valgt på grund af dens betydning som jembaneknudepunkt. Årsagen til at banen fysisk skulle udgå fra Laurbjerg, skyldtes det kuperede terræn med mange ådale. Banen kom frem, og den 12. november 1908 åbnede den uden indvielseshøjtidelighed. Banen havde stor lokal betydning. Flere steder, voksede der en hel by op omkring stationen. Ved den store statsbanenedlægning i maj 1971 faldt klokken i slag for banen Laurbjerg - Silkeborg. Færdsel og ophold. Færdsel sker på eget ansvar.. Stien er ikke lukket, når der er jagt.. Henkastning af affald samt brug af åben ild - herunder båltænding er forbudt. Uden for stien gælder Naturbeskyttelseslovens almindelige regler. (Folder Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt ). Ved hensynsfuld færden er du med til at værne naturen til glæde for dig selv og andre. Efterlad kun fodspor. God tur! Opgave? Til banestien hører sidearealer, som Århus Amt passer. Disse sidearealer er tilplantede for mange år siden og efterhånden har træer og buske udkonkurreret mange planter. Men netop træerne bliver opgaven. Uanset hvor lang ens tur er - om du går, cykler eller rider - hvilken alder du har, kan du lave opgaven med dig selv, eller med dem du følges med. Hvor mange træer og buske ved navn, kan jeg se på turen? Her er de træer og buske jeg fandt: ask eg hybenrose røn ahorn elm hyld skovfyr birk hassel mirabel tjørn bjergfyr hvidel pil æble bøg hvidgran rødel ædelgran bæverasp hunderose rødgran 26

27 Gjern Bakker - Gudenådalen Resenbro (Silkeborg) - Langå Planche Fredningen ved Gjern Bakker og Gudenådalen nordøst for Silkeborg omfatter et meget kuperet terræn med mange forskellige sammenhørende landskabselementet, der domineres af Gudenådalens markante profil og Gjern Bakker. Højderne der kanter ådalen, opleves stærkest og mest dramatisk i Gjern Bakker, hvis højeste punkter er Ashøj (144 mi og Langekol (49 m). Blandt de mest markante er Store Troldhøj af munkesten, der ligger ensomt pa Gudenåens østbred. I forrige århundrede dannede Gudenåen grundlaget for industrialiseringen af byerne langs den. En blomstrende pramfart bragte her, før de store landevejes og jernbaners tid, varer frem og tilbage mellem Silkeborg og flodhavnen i Randers. Den gamle træksti, som forløber på Gudenåens venstre bred fra Silkeborg til Kongensbro, er nu en yndet offentlig tilgængelig vandrerute. FREDNINGEN Fredningen omfatter i alt ha. stort set bestående af Gudenåen og dennes dalskrænter. Området der især indeholder naturhistoriske rekreative og undervisningsmæssige værdier, kan betegnes som et regionalt naturområde, der sammen med de tilgrænsende arealer udgør et væsentlig aktiv tor friluftslivet. med sin stejle kegleformede top. Bakkelandets uvejsomhed og mangel på menneskelig bosætning har fordum påvirket folketroen stærkt, så den vidste at befolke landskabet med trolde og underjordiske væsener. Troen på det overnaturliges eksistens går da også igen i stednavne som Troldhøj og Troldkær. Gudenåens fugleliv er et kapitel for sig. Vegetationsbræmmen langs åbredden danner gode skjule- og ynglesteder tor blishøns og rørhøns. Specielt er Sminge sø en rig fuglelokalitet, der i sommertiden er befolket med arter som knopsvane, gråand, atlingand, krikand og tafteland. Desuden er søen en at de ret få danske ynglepladser tor troldand. Gennem tiderne har Gudenåen været som en pulsåre tor livet i naturen og for menneskenes tilværelse. Allerede i ældre stenalder fandt en bosætning sted i området, hvor der er gjort en række fund af denne periodes redskaber. I området findes flere gravhøje. I middelalderen har Gudenåen spillet en stor rolle som klostercentrum. Der har langs hele Gudenåsystemet været placeret hele 14 klosterstiftelser. Omkring Sminge sø blev der i 1165 af cisterciensermunke oprettet et kloster, der senere blev flyttet til Øm. Tvilum kloster blev grundlagt omkring Klostret er nu forsvundet med undtagelse af den ejendommelige kullede klosterkirke, opført Der er offentlig adgang til store dele af fredringen, især til fods ad stier, skovveje og visse markveje. Der er udlagt flere opholdsarealer, særligt omkring St. Troldhøj i Gjern Bakker, som for størstedelens vedkommende er i offentlig eje. Fredningen har givet fredningsmyndighederne mulighed for at udføre landskabspleje, med henblik på at bevare de storslåede udsigter udover Gudenådalen. NATURBESKYTTELSESLOVENS ALMINDE- LIGE REGLER Der giver adgang til at gå og cykle: På anlagte veje og befæstede stier i det åbne land og i skove. Der er adgang til at gå og opholde sig: I offentlige skove - også uden for vejene I private skove - kun på veje og stier På udyrkede arealer - der ikke er hegnede PRIVATE OMRÅDER HAR BEGRÆNSNIN- GER Man må ikke gøre ophold inden for en afstand af 150 m fra beboelsesbygningen i skove og på udyrkede arealer. Der er kun adgang fra kl. 7 til solnedgang (nov. - feb. fra solopgang til solnedgang). TURFORSLAG Ved almindelig gang kan der regnes med ca. 3 km/ time. Turforstagene tager udgangspunkt i fredningerne. Gjern Kommune har anlagt afmærkede ruter udenfor fredningerne. 1 Ca. 16 km. P-pladsen ved Svostrupvej - St Troldhøj - Sminge - Resenbro - Trækstien - Svostrup P-Pladsen. 2 Ca. 2 km. P-pladsen ved Sørkelvej, St. Troldhøj - Troldkjær P-plads 3 Ca 9 km. P-pladsen ved Sørkelvej SI. Troldhøj -Smingegård plantage - retur ad samme sti, offentlig bivej eller banesti. 4 Ca. 8 km. P-pladsen ved Østre Ringvej Trækstien - Resenbro - retur ad samme sti eller fra Resenbro ad Gødvad Mælkevej. (i våde perioder anbefales Gødvad mælkevej). 5 Ca. 5 km. P-pladsen ved Nebel bæk - Trækstien - Fugletårn ved Sminge Sø - retur ad samme sti. 6 Ca. 6 km P-pladsen ved Nebel bæk -Trækstien - Resenbro - retur ad samme sti eller ollentlig vej. 7 Ca. 30 km. Banestien - Resenbro til Laurbjerg (Langå). Retur med rutebil nr

28 Resenbro (Silkeborg) - Langå Planche Skråning og vandløb syd for Laurbjerg. Forårsbillede. Trækstiens historie Trækstiens historie Den historiske baggrund for stien er Gudenåens benyttelse til pramfart. Hvornår pramfarten begyndte vides ikke, men den kendes med sikkerhed helt tilbage i 1400-tallet. Pramfarten fik for alvor betydning, da den industrielle udvikling i midten af 1800-tallet tog fart. Ned ad åen skulle man blot manøvrere, men op ad åen skulle der trækkraft til. Fra Randers til Bjerringbro kunne arbejdet klares af mennesker - pramdragere. Nogen ulejlighed med at anlægge en sti for pramdragerne havde man ikke gjort. De var henvist til selv at finde vej. Efter Bjerringbro tog strømmen i åen til og menneskekraft slog ikke længere til. Her blev heste spændt for prammen. Derfor måtte færdselsmulighederne forbedres, og en egentlig sti langs åen blev anlagt. I pramfartens storhedstid fra var der over 200 pramme på åen. I takt med jernbanedriftens opsving faldt betydningen af pramfarten, og med etableringen af Tangeværket i 1920 blev der sat et endeligt punktum for pramfarten på Gudenåen. Det har i mange år været muligt at benytte trækstien mellem Kongensbro og Silkeborg, som ejes af staten og fra Fladbro til Randers hvor stien tilhører Randers kommune. Efter gennemførelse af fredningssager er der skabt mulighed for at vandre langs åen fra Randers til Silkeborg, i alt ca. 75 km. Folder for ruten kan fåes ved henvendelse på biblioteker, turistbureauer samt ved Viborg Amt, Silkeborg Statsskovdistrikt eller Århus Amt. 28

29 Resenbro (Silkeborg) - Langå Gjern Å og Gjern Bakker Annemoner i Gjern Ådal 29

30 Langå-Randers Langå - Randers Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Hobro Viborg Randers Bjerringbro Langå Dige Silkeborg Aarhus Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Informationstavle eller turistkontor Mod Hobro og Aalborg Randers Seværdighed Toilet Rasteplads Gudenå Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Langå Fladbro Nørreå Mod Aarhus Mod Aarhus NORD Stevnstrup Stationsby Mod Randers Grensten Mod Viborg Langå Renseanlæg Mod Randers og Aarhus Gudenå km Banesti mod Silkeborg 30

31 Langå - Randers Langå-Randers Fakta om cykelruten Længde: ca. 15 km Stikvalitet: Grus- og markveje af blandet kvalitet Byer: Langå, Stenvnstrup og Randers Vandløb: Gudenåen og Nørreå Ruten er meget børnevenlig Info om cykelruten Cykelruten er den sidste del, der forbinder banestien Grindsted - Langå med Randers. Ruten forløber gennem meget smukke engarealer, kulturlandskaber og krat, mest mellem jernbanen og Gudenåen. Mellem Nørreåen og Randers forløber cykelruten på diger, hvorfra der er meget smukke udsigter over de oversvømmede engarealer med et meget frodigt fugleliv. Tæt ved Randers forløber cykelruten gennem parkarealer, hvor der er masser af bænke og anlæg for at kørestolsbrugere kan fiske i Gudenåen. Lidt om Stien Landskabet Gudenådalen er dannet ved sidste istid. Og den sidste del af åen - inden Randers Fjord - følger cykelruten. Der er meget smukke udsigter over ådalen - og i klart vejr ses dalens sider tydeligt. Landskabet er en blanding af dyrkede landbrugsarealer, grænenge, hvor der græsser kvæg, krat og oversvømmede engarealer. Udsigt over oversvømmede engarealer med svanefamilie Jylland. I Langå er der et meget stort baneareal, da der er et spor mod vest. Under 2. Verdenskrig, var der mange sabortagehandlinger i og omkring Langå. Ruinerne ses stadig - især omkring Gudenåen. Randers er en meget gammel købstad, med fine gamle huse, og snoede gader - et besøg værd. Vandløbene Gudenåen er Danmarks længste vandløb, og åen udspringer ved Tjørring, nogle få meter fra hvor Skjern Å udspringer. Gudenåen afvander en stor del af det midtjysle landskab. Gennem tiden har der været mange vandmøller og Udsigt over Gudenådalen Byerne Langå og Stevnstrup er byer er er vokset op omkring jernbanen, der er hovedbanestrækningen gennem Nørreåen ved den nye gang- og cykelbro - lige ved Fladbro 31

32 Langå-Randers vandkraftværker. Det mest kendte er nok Tangeværket, som har vandressourcer i Tange Sø - en kunstig anlagt sø. Gudenåen er også kendt for en laksestamme. Det hedder sig, at i gamle dage, betingede landbrugets karle og piger, at der ikke serveres laks mere end 3 gange om ugen - sandhedsværdi er ukendt! Så engang må der havde været rigtig mange laks i Gudenåen. Bemærk også de mange små broer og rørføringer, der afvander de oversvømmede engarealer - men også skal ta vandpresset, hvis der bliver højvande. Nørreåen starter ved Viborgsøerne. Andet I Randers, skal du se på de meget smukke broer! Først og fremmest de meget smukke stålbroer, som er mere end 100 år gamle. Men du skal også se på motorvejsbroen, som cykelruten passere under. Tog på vej under den gamle hestevognsbro Flora en langs cykelruten er spændende, det er ikke hver dag, der ses smukke siv- og rørvegetation eller andre smukke planter der ynder et fugtigt voksested! Stålbro og motorvejsbro over Gudenåen Lidt før Fladbro krydsder cykelruten jernbanen. Se den smukke bro, som også er mere end 100 år. Broen er beregnet til den trafiktype der var dengang - Hestevogne!, så det er derfor at max last er 8 t. Gammel bro over den jyske længdebane 32

33 Langå-Randers Fine planter og vegetation langs cykelruten, og så er der lige en kvie der hilser på! Den nye bro over Nørreåen. Her er også et pragtfuld rastested 33

34 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nørup - Fårup Sø - Jelling Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Herning Skov Informationstavle eller turistkontor Horsens Give Seværdighed Billund Vejle Toilet Kolding Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Herning 442 Mod Vejle 442 NORD Jelling Mod Herning Skovvej 473 js Å Gre p Sø Fåru Sødover lm ho elssø g n Nørup E le Å Vej 176 Skovvej Engelsholm Slot 473 Mod Billund Balle Bredsten Mod Vejle Ny Nørup 28 Bin deb alle 28 Ve jle es t i, Mod Ravning B km an Vingsted Mod Kolding 34 jle Å Ve

35 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nørup - Fårup Sø - Jelling Fakta om cykelruten Længde: ca. 29 km Rutekvalitet: Asfalt, Skovvej, ca. 4 km (skovvej i god kvalitet) Byer: Nørup og Jelling Vandløb: Vejle Å og Grejs Å Meget børnevenlig, men pas på ved krydsning af rute 473 Info om cykelruten Flot og varieret landskab, der er præget af et vandskel mellem Engelsholm Sø og Fårup sø. De to vandløb, Vejle Å og Grejs Å, løber sammen i Vejle by. Der er meget smukke omgivelser ved de to søer. Som følge af vandskellet er terrænet lidt bakket, men bestemt overkommelig - også for børn. Se lidt på det smukke Engelsholm slot, der er fra slutningen af 1500-tallet. I Fårup Sø er der om sommeren et vikingeskib, og er man lidt heldig, kan man se vikingerne ro skibet. Og så er der Jelling - en af landets ældste byer, og her findes Danmarks Dåbsattest. Lidt om ruten Et glimt af Fårup Sø, set gennem en af de mange slugter Landskabet Landskabet er præget af god landbrugsjord og enkelte skovbevoksninger. De to vandløb og søerne giver et flot bakket landskab, hvor der er meget smukke udsigter. Landbrugsland ved Fårup Sø Byerne Tæt ved Engelsholm Slot ligger Nørup - er en meget lille landsby. Nørups stolthed er kirken med de særprægede løgkupeler. Kirken tilhørte Engelsholm slot i perioden 1586 til Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil. Den anden by på cykelruten er den gamle kongeby Nørup Kirke Jelling. I Jelling findes Danmarks Dåbsattest i form af Jellingestenene. Jelling er præget at blandt andet byens status som stationsby, seminarium, og selvfølgelig kirken, Jellingestenene og gravhøjene. De to gravhøje ved Jelling Kirke 35

36 Nørup - Fårup Sø - Jelling Vejle Å starter i Engelholm Sø og har et spændende forløb - bland andet tilgår åen mange sideløb, hvorfra der er væld og meget sumpede områder. Mellem Fårup Sø og Engelsholm Sø er der et vandskel, så de to vandløb der starter i de to søer er adskilt af et bakkedrag, indtil åerne løber sammen i Vejle. Andet Gør et ophold og besøg Nørup Kirke. Her findes blandt andet Himlens Port, antikt inventar og en meget smuk altertavle. Nørup Kirke, set fra sydsiden af Engelsholm Sø I Jelling bør du besøge kirken og se på de mere end 1000 år gamle Jellingestene. I og ved kirken Øvrest: Jelling Kirke Midterst: Hus i Jelling Nederst: Hus i Nørup s sydlige del Alter og prædikestol i Jelling Kirke har der været flere udgravninger, blandt andet for at undersøge hvem der er begravet under kirkens gulv. Der formodes, at være meget gamle anlæg ved og Vandløbene Fra Fårup Sø starter Grejs Å. Legenderne siger, at i gamle dage kunne vikingeskibene sejle fra Vejle fjord ad Grejs Å til Fårup Sø. Søen er kun få km. fra Jelling. Fårup Sø med vikingeskibet Jelling Orm 36 Museet i Jelling, se: Jelling museum

37 omkring kirken og gravhøjene. Mere herom kan du se på det nærved liggende museum. I Vejle Ådal er der en banesti. Fra Vejle til Bindeballe. Tidligere var der en jernbane fra Vejle til Vandel - senere med forbindelse til Grindsted. Toget der kørte Nørup - Fårup Sø - Jelling på banen blev kaldt Vandelgrisen. I Vejle Ådal - ved Ravning - er der en gammel vikingebro - rester kan ses i det gamle banehus, der er omdannet til museum. Her er også madpakkehus og frisk drikkevand. Mindesaten ved vejen mellem Fårup Sø og Jelling, rejst til minde om flyulykke den 9. april 1945, og på forsiden står: P/O. J. FINCH AUSTRALIEN SGT.J. G RONSON ENGLAND F/SGT. F.J H GARRICK ENGLAND F/SGT. H.E.QUINN CANADA F/SGT.I. A.RANDS AUSTRALIEN SGT. R.SMEDLEV ENGLAND SGT. H.B. WEST ENGLAND Øverst: Anlæg ved kirken i Jelling Nederst: Den gamle vej fra Fårup sø til Jelling Vejen er 3. generation af veje mellem Fårup Sø og Jelling - se mere herom senere i afsktift af planche På den ene side står: Du skal alle Dine dage Ville verden Ville livet Ville kampen Fremfor kviet Engelsholm Slot, set fra nordsiden af Engelsholm Sø. Engelsholm Slot et højskole, se: 37

38 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nedenstående er vist 4 plancher og efterfølgende afskrift af plancherne Fårupvej Fire generationer af veje Vi ved ikke, hvor gammel vejforløbet i skoven er, men de mange fortidsminder, som ligger langs vejen mod Jelling, tyder på, at den har rødder i oldtiden. Hulvejene er opstået ved mange generationers færdsel. Klove og hjulslid har løsnet jorden, og regn har skyllet jorden ned i bunden af skrænten. Til sidst får sporene form som dybe grøfter. Den gamle grusvej, der går op i skoven har været brugt frem til 19oo-tallet. Til venstre for den ligger dens forgænger, en meget dyb og bred hulvej, som har retning mod Hærvejen vest for Jelling. Den krydser over nogle endnu ældre og knap så dybe hulveje. De ældste veje kan lettest ses på højer side i skrænten. Nutidens landevej er den fjerde generation vej her. Den er udbygget i et åbent serpentinsving at tage noget af stigningen. 38

39 Hærvejen Nørup - Fårup Sø - Jelling Før bilerne og togene gik Jyllands hovedvej langs vandskellet ned gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun en vej men et netværk af mindre veje, der tilsammen dannede det, vi i dag kalder Hærvejen. Den befolkedes af handlende oksekærrer, fromme pilgrimme og studedrivere med deres dyr. I ufredstider var den hærenes naturlige marchsvej. På Hærvejen kommer du tæt på Danmarkshistorien - fx Jellingstenene og Egtvedpigens grav samt talrige gravhøje og hulveje. Samtidig kommer du gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber - fx Dollerup Bakker, Randbøl Hede og Gudenåens kilder. 1 Harresø Kro Den kgl. privilegerede kro er en af Danmarks ældste hærvejskroer (1609) Oplev den gamle rejsestald eller Grundtvigs stambord. 2 Jelling Monumenterne Jelling har Europas fornemste monumenter fra vikingetiden: Danmarks to største gravhøje og to runesten med den ældste indskrift, der omtaler landet Danmark. Her blev Gorm den Gamle stedt til hvile, og her indførte Harald Blåtand kristendommen i Danmark. Monumenterne og Jelling Kirke blev i 1994 optaget på UNESCOs verdens-arvsliste. Besøgscentret Kongernes Jelling fortæller historien om de spændende fund. 3 Jelling Kirke Jelling Kirke er opført omkring år Den romanske frådstenskirke er bygget oven på Harald Blåtands trækirke fra 900-tallet. I 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i kirkens kammergrav. Graven er markeret med en sølvstribe i gulvet. Billedhugger Jørn Larsen har stået for udsmykningen af kirkerummet. 4 Jelling Friluftsbad Friluftsbadet holder åbent i sommerhalvåret og de tre udendørs opvarmede bassiner er meget vel-besøgte. Der er livreddere tilknyttet friluftsbadet. 5 Fårup Sø Det naturskønne område, der omgiver Fårup Sø, byder på gode vandremuligheder med talrige kildevæld, vidtstrakte skove og åbne enge. Ved østenden af Fårup Sø er der campingplads, kro med mulighed for overnatning, udlejning af vandcykler og robåde, kiosk og gode fiskemuligheder.1 sommermånederne ligger det rekonstruerede vikingeskib, Jelling Orm, på søen. 39

40 Nørup - Fårup Sø - Jelling Øvre Grejs Ådal Grejs Adalen er en tunneldal, der løber parallelt med Vejle Ådal, og de forbindes gennem en nord/ sydgående erosionsdal fra Grejs til Vejle. Floder, gletschere og smeltevand har formet landskabet, der regnes for et af de smukkeste i landet. Kløfter, bløde bakker og lavninger beklædes af store skovpartier på nordsiden, og som kontrast hertil står sydsiden som et åbent agerlandskab, hvor dyrkede marker, overdrev og hegn tegner morænebakkernes bløde former. Kilder og tilløb fra landbrugslandet, bl.a. Saksdal-og Lildfrost Bæk leverer vandet til Fårup Sø og Grejs A. Med en dybde på op til 11 meter er Fårup Sø en af egnens dybeste søer. Grejs A er, på det nedre løb mod Vejle, et af de reneste vandløb i landet, med store slyngninger og et kraftigt fald. 15 vandmøller har i tidens løb udnyttet åens kraftige strøm, men i dag er kun Hopballe Mølle tilbage. Stier og landskabspleje Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet og Vejle Kommune arbejder løbende med vedligeholdelse af stier, landskabspleje og forbedring af vandkvaliteten. Yderligere oplysninger kan fås ved : Vejle Kommune: , Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet: Vandretursfolder kan fås i kiosken ved østenden af Fårup Sø, på biblioteker og turistkontorer og kan downloades fra www. Okolariet.dk 40

41 Nørup - Fårup Sø - Jelling Klodshans - udskåret af et træ - lige ved indkørsel til Engelsholm Slot Velkommen til Engelsholm Skov Skoven hørte oprindeligt til Engelsholm Slot, og var sammen med søen en del af skovens herligheder. Staten overtog i 1942 skoven og senere også Engelsholm Sø. Vejle Å udspringer her og løber i sin spæde begyndelse gennem åbne afgræssende skovenge i Vesterskoven. Vesterskoven er præget af dybe erosionskløfter og bakker. Dyrehave, barokhave og nøddehave En stor del af Engelsholm Skov var tidligere slottets dyrehave. Her blev hjortevildt holdt indhegnet til glæde for jagten og slottets køkken. Diger rundt i skoven afslører flere steder afgrænsningen af den tidligere dyrehave. Foruden dyrehaven har skoven haft romantiske stianlæg som eksempelvis Slangestien og brede alleer, som Paradegangen og Nørupgangen. Inde i Dyrehaven ligger en gammel annekshave, der oprindeligt var forbundet med parken ved slottet med alleer. I dag er der nøddehave på stedet med rækker af gamle stævnede hasselbuske. 41

42 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Skive Viborg Sø, fjord eller hav Kjellerup Herning Heder Enge/rørskov Vejle Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Mod Viborg Kirke Mod Skive P-plads Banesti mod Viborg Udsigts- eller fugletårn Mod Skelhøje NORD Frederiks Tre H use Vej j lve da n Ste Å j alve d va es År d Sten Haurdal Mod Viborg Karup Åresv ad Mod Herning Å Skræ Mod Kjellerup Banesti mod Herning Å p ru Ka Halle Å Ha lle Val le rbæ Å k Nørre Knudstrup Mod Engesvang km Mod Vejle

43 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Fakta om cykelruten Længde: ca. 30 km Stikvalitet: Fast belægning og skovveje med grus Byer: Karup, Frederiks, Skræ og Nørre Knudstrup Vandløb: Åresvad Å, og Haller Å Ruten er børnevenlig Info om cykelruten Smuk tur gennem det flade Midtjylland, hvor terrænet skifter mellem landbrugsarealer, skove og engdrag. I statsskoven er der naturlejrplads med borde/bænke, bålplads med brænde og shelters til overnatning. Der er muligheder for flere historiske indslag: Kartoffeftyskernes opdyrkning af heden fra midten af 1700-tallet, Skovplantningen fra slutningen af 1700-tallet, Meget gamle og velholdte bygninger i statsskoven, Kæmpegrantræer der er mere end 100 år, Spændende vandløb, Engvanding. Lidt om ruten sletten mod V. Karup Å har eroderet sig dybt ned i aflejringerne. De opdyrkede arealers sandjord skærmes af læhegn, de nye med løvtræer. I mere end 30 år har området V og S for Skelhøje været genstand Rydet og nyplantet skov i Stendal Plantage Eng, hede og skovareal lige nord for Karup Landskabet Alhede,tidligere hede i Midtjylland, der for størstedelen er opdyrket. Alheden udgør en svagt kegleformet smeltevandsslette mellem Hald Sø og Karup Å. Den ca. 150 km store slette er ikke velafgrænset mod SV, men mod N og Ø har istidens maksimale isudbredelse (hovedstilstandslinjen) dannet en tydelig afgrænsning, der ses som en overgang fra småbakket til fladt terræn. Sletten består af tykke lag af smeltevandssand og -grus, der i istiden er blevet spulet ud mod V fra en gletscherport ved Skelhøje (80 m.o.h.) Den kilometerbrede Karup Å-dal med dalterrasser afbryder for intensiv grusgravning. Når gravningen ophører, lægges overjorden tilbage, og arealet dyrkes igen. Nær Karup Å ligger to tilplantede brunkulslejer. Nedbør og grundvand siver hurtigt igennem Alhedessandaflejringer, hvorfor de første primitive brønde ofte tørrede ud. Vandmangel var en af hovedårsagerne til den sene og langsomme opdyrkning af Alheden. Kilde: Den Store Danske. 43

44 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Byerne Karup er et meget gammel bosted - kendt fra 1200-tallet, hvor der boede munke, som solgte helsebringende kildevand - er vokset op sammen med jernbanen, som kom til landsdelen i Frederiks er midtpunktet mellem to bosteder, Haurdal og Grønhøj, som er opført i midten af 1700-tallet, hvor kartoffeltyskerne kom til Midtjylland for at opdyrke heden. Frederiks er vokset op omkring jernbanen og kirken. Skræ og Nørre Knudstrup er typiske landsbyer. Vandløbene Ruten krydser to vandløb: Åresvad Å, som har sit udspring øst for Stendal Plantage og Haller Å, som ligeledes udspringer mod øst. Begge løber til Karup Å ) tyskere op til Midtjylland for at opdyrke heden. Se website om Kartoffeltyskere. Der ertableres to kolonier her: Frederikshede - nu Haurdal og i Frederikshøj, nu Grønhøj, ialt blev det til 30 dobbelthuse. Men det var så strengt at opdyrke heden, at de fleste rejste hjem igen. Haller Å Desuden er der flere små og store vandløb, blandt andet Vallerbæk og Karup Å. Ved Haller Å er der bevaret en del af 17- og 1800-tallets engvandingsanlæg - se herom senere. Ved 250 års jubilæet, blev dette monument afsløret, udført af Ole Mynster Herold. Rundt om Kartolffelpigfen er der 4 granitbænke, udført af Stine Bitsch. På bænkene står: Kamp mod hedens jord og al, Kartoflen - hedens brød, Sandjords frugt og Samarbejde I 1764, blev det besluttet at opføre en kirke - lige midt imellem de to kolonier. Der blev prædiket på tysk i de næste godt 100 år. Kirken er ikke ret stor. En tur rundt på kirkegården er interessant. Der er mange fremmede navne, navne som stammer fra de indvandre der kom til landsdelen fra midten af 1700-tallet. I 1788 gav kongen (Christian den VII ) ordre til at udføre de første hedetilplantninger. Fra 1788 påbegyndtes tilplantningen af Stendal Plantage under forstinspektør G.W. Brüel, senere fulgte Kompedal Plantage1797, Ulvedal Plantage 1799 oghavredal Plantage Dermed var Alhedens Kongeskov etableret. Målet var at producere træ og at skabe læ til den opdyrkning af Alheden, som havde været i gang siden Men let var det ikke! Da det var for vanskeligt at pløje lyngen, blev der hakket huller på 3 x 3 fod, hvori der blev sået granfrø fra Norge og lokalt indsamlet birkefrø. Åresvad Å s udløb fra skovsøerne - der er en anelse vand i Åen Ved Åresvad Å s udløb fra de to skovsøer, er der vand i åløbet det meste af året, men i tørkeperioder er vandløbet tørt! Vandet løber under jordens overflade. Og så er det spændende at gå en tur i bunden af åløbet. Andet I midten af 1700-tallet lokkede Frederik den V ( Et af de oprindelige diger, som blev bygget med lyngtørv

45 Af de afgravede lyngtørv, blev der bygget diger som afgrælnsninger af skovene. I skoven i dag (2012) er der stadig meget store Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Frederik VI var meget optaget af plantagernes anlæg og udvikling. Han besøgte derfor plantagerne 5 gange fra Et af de store douglasgranner, der er over 100 år. Der skal mindst to mand til at nå omkring træet douglasgranner. En af de gamle kolonigårde, Stendalgård, blev i mange år benyttet som bolig for skovrideren. Desuden er der stadig gamle huse til skovens medarbejdere. Den smukke Stendalgård. Diget omkring Stendalgård er af sten og markererede skovriderens tjenestejord. Øverst: Den sidste skovsø inden Åresvad Å. Nr. 2 fra oven: Der er også løvskov i Stendal Plantage, og inden løbspring kan man se skoven! Nr. 3 fra oven: Der er rigtige gode fritidsfaciliteter i skoven. Foruden løbe- og mountainbaner, er der faciliteter til overnatning og rast. Nedrst: Kildebrønd i skovens østlige del. Måske gravet til kvægdriverene i forbindelse med hærvejen! 45

46 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Engvanding ved Haller Å I 1700 tallet begyndte landmændene at vande engarealer, efter en model, som de havde fra Holland. Et eksempel på datiden vandingsanlæg: Se afskrift af planchen på næste side Haller Å Vandingskanaler, som de ser ud i 2012 Mod Karup Sangildvej Her er der planche om engvanding Haller Å Vallerbækvej Mod Knudstrup Ved Haller Å i Viborg Kommune er der vist 46 Mod Engesvang

47 Karup, Frederiks, Stendal Plantage, Skræ, Nørre Knudstrup og Karup Engvanding ved Haller Å Engvanding på Karup-egnen Fra slutningen af 1700-tallet var Karup centrum for engvandingskunsten, og Vallerbæk, Haller Å og Karup Å var de første i landet, hvor man systematisk udnyttede å-vandet til engvanding.. Her på engen kan man endnu se en dyb,3 m bred kanal, som havde til formål at lede vandet videre til overrisling af de tørre enge langs åen. Anægget langs Haller Å er gravet i begyndelsen af 1800-tallet af hedebonden Peder Staulund, en teknik, han havde lært i Holland. Stedsønnen Jens Staulund videreførte siden arbejdet og blev en kendt engvandingsmester. Andre steder var der fuldt udbyggede engvandingsaniæg på begge sider af áen, f.eks. hvor Sangildvej krydser Haller Å ca. 3 km øst herfor. Anlæggets opbygning Engvanding krævede i sin enkleste form to indretninger: En opstemning af åen og langs med åen en vandingskanal, som lå højere oppe i terrænet end âen. Fra kanalen Iedtes vandet via et system af render langsomt ned over engen. Her aflejrede det næringsstoffer og tilførte jorden fugtighed. Reguleringen af vandtilførslen fra kanalen til renderne foregik ved hjælp af smà bunker græstørv, der henholdsvis àbnede og lukkede for vandet. Det overskydende vand løb tilbage til âen. Eng er agers moder Resultatet af engvandingen var en større høst af godt enghø til vinterfoder, sá bonden kunne holde flere dyr og indsamle mere gødning til ageren. Dermed steg høstudbyttet ogsà på den dyrkede jord, og bonden kunne få større indtægter ved salg af kød og korn. Engvanding var på denne måde en løftestang for agerbruget på heden og satte det lille hedbrug i vækst. Fra 1866 tog Det Danske Hedeselskab ideen op og udførte store projekter ved de vandrige jyske âer, bl.a. ved Skjern Å. Kunstgødning og nye afgrøder gjorde dog med tiden engvanding overflødig, og mange af anlæggene blev ødelagt, da engene blev pløjet og opdyrket til ager. Men i den tid de virkede, var de med til at skabe fremgang i de fattige hedeegne. 47

48 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Løgstør Dige Skive Sø, fjord eller hav Viborg Heder Enge/rørskov Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads kl oa Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Virksund Hjarbæk Fjord Banesti mod Løgstør Mod Løgstør Tårupgård Alternativ grussti - kan anbefales Galgehøj Skals Å Trudskov Bæk Mod Skive Kvosted Bæk Kvols Hjarbæk Vorde Kølsen Møllebæk Rævind Bæk Fiskbæk Å Fiskbæk Løgstrup Mod Viborg Banesti mod Viborg Mod Viborg km 48

49 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Fakta om cykelruten Længde: Ca. 27 km Stikvalitet: Fin asfaltvej og på Viborg - Skivevejen er der cykelbane i begge vejsider Byer: Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols, Tårupgård og Løgstrup Vandløb: Møllebækken, Fiskbæk Å og mange småvandløb til Fiskbæk Å NOTE: Cykelruten er børnevenlig Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Info om cykelruten Et bakket landskab nord for Viborg - Skivevejen, som gi r muligheder for mange flotte udsigter. Samtidig kan bakkerne være en udfordring - nok mest for cyklister, der ikke er så vant til at cykle. Men tænk på, at der er ligeså meget af turen der går nedad som opad! Når cykelturen kommer til området syd for Viborg - Skivevejen, er det mere fladt terræn, hvor landskabet ændre karakter, og ved krydsning af Fiskbæk Å, kan nydes synet at det flade ålandskab. Lidt om ruten Landskabet Landskabet er dannet for ca år siden, da isen smeltede og afstrømningen dannede de mange Landsbyerne Kølsen, Vorde, Fiskbæk og Kvols er typiske små landsbyer, der er vokset op omkring landbrugsdrift. Hjarbæk er en havneby, hvor havnen nærmest er en lystbådehavn. Ved Hjarbæk er der store sommerhuseområder. Tårupgård er en bebyggelse der er opført omkring godset Tårupgård. Løgstrup er en tidligere stationsby ved jernbanen Viborg - Løgstør og byen er vokset op omkring denne bane. Banelegmet er i dag en cykelsti - se her. Dalstrøg, hvor det kuperede terræn ses smukke dalstrøg (specielt nord for Viborg - Skivevejen. Hovedafstrømningen ses i de to store vandløb Skals Å og Fiskbæk Å. Mellem de to store vandløb er der et smukt bakket landskab. Ved begge vandløbs udløb i Hjarbæk Fjord er der fuglereservater. Byerne Banesti mod Løgstør. Prøv hele eller dele af banestien. Brug lidt tid i byerne og se på de mange meget smukke bygninger Hus i Hjarbæk 49

50 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Hjarbæk Fjord - set fra vejen til Vorde. Reservatet ved Fiskbæk Å s udløb i Hjarbæk Fjord Mindesten i Vorde, hvor der står: 5. MAJ 1945 BLADET. SOM HERREN DET VILDE, VENDTE SIG TIT, NAAR DET GIK DANMARK ILDE VENDTE SIG BLIDT. Fiskbæk Å For Danmarks frihed kæmpede danske hjemme og ude Severin Meldgaard Født i Vorde Faldet paa Vestfronten Fjord og vandløbene Vandløbene er meget smukke - ikke bare Fiskbæk Å, men også de mange små vandløb/ grøfter. I bunden af mange af kløfterne er der et lille vandløb Der er adgang til naturområdet ved Fiskbæk Å s udløb i Hjarbæk Fjord - adgangen er fra vejen til Kvols. Kvorsted Bæk og udsigt over Fiskbæk Ådal Hjarbæk Fjord - set fra havnen i Hjarbæk Hjarbæk Fjord - set fra vejen til Vorde. Mod Skals Ådal 50 Tårupgård - set fra Tårup kirkes nordlige kirkedige. Udsigt over Hjarbæk Fjord

51 Andet Gi dig tid til at ta op til til at besøge kirkerne. Desværre er Vorde ikke altid åben, men spørg kirkegårdspersonalet om adgang. Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Gi dig tid til at ta op til Galgehøj og nyd den storslåede udsigt. Men du må ikke glemme at besøg kirkerne. Vorde Kirke Udsigt fra Galgehøj På galgehøj er et par mindesten, hvor der står: For kristendom og folkeoplysning N. F. Vestergaard Nielsen forfatter og lærer i Voede i årene Laust Jacobsen, Vorde Søren Sørensen, degn Hjarbæk Niels Nielsen Lundsgaard, Kjølsen Ole Pedersen Purrekop, Nauntoft med flere sognemænd, vedtog i 1884 at rejse Vorde Forsamlingshus Vorde, Fiskbæk, Kvols og Skals sogne afholdt her i plantagen paa Vorde Baunehøj folkemøder i årene Rejst i 100 året 1984 Fiskbæk Kirke. Laust Jakobsen Vorde f. 30 maj 1853 d. 21 april 1921Mindet lever mens stenen staar og kalder til stævne aar for aar Baunehøjmøder afholdes fra 1915 til

52 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Hjarbæk Fjord Vildtreservat Vildtreservat - Fugleliv Hjarbæk fjords store betydning som raste- og fældningslokalitet for en mængde vandfugle, især dykænder, har betydet, at området har været udlagt som vildtreservat siden Del er jagtforbud på vandarealet og i en 50 meters zone af de omktringliggende landarealer er det tilladt at jage svømme- og vadefugle. For at reducere forstyrrelserne af fuglene mest muligt er der udarbejdet visse regler for windsurfing. og motorbådssejlads må ikke ske med højere hastighed end 8 knob. Windsurfing Ved dispensation fra reservatbestemmelserne er windsurfing tilladt indenfor det viste område på kortet. På fjorden er området afmærket med gule bøjer. Landsbymiljøer I området ligger flere små landsbyer hvor gammel og ny arkitektur mødes. Et eksempel herpå er Hjarbæk by. Tidligere fungerede byen som ind- og udskibningsplads for Viborg by. Ved anlæggelsen af jernbanen i 1860 erne ophørte denne funktion. I dag er havnebilledet præget af lystbade og enkette fisketartøjer, samt de karakteristiske bundgarnspæle. Vil man opleve fiskernes gamle landingssteder med redskabsskure, bundgarnspæle og ruser lagt til tørre i græsset, kører man enten til Kvols eller til Knudby (drej ned af Fjordvej). Gårde Området er også præget at en række større gårde og herregårde. Tårupgård er en smuk gammel trefløjet gam mel muret hovedbygning og bindingsværksfløje. I dag fungerer stedet som efterskole, og flere bygninger er kommet til. Lønderupgård er landets æidste og største bindingsærksgård fra Udsigtssteder Som det fremgår af kortet fører offenttige veje rundt langs fjorden. Fra disse veje er der flere steder en dejlig udsigt. F.eks. nord for Strandet og ved Virksund med bl.a. udsigten til tvillingegravhøjene Marens Patter. Eller udsigterne Ira Hjarbæk havn og Galgehøj. Afskrift af planche ved vejen til Kvols 52

53 Langs stien er der gode info-tavler. Her er et eksempelpå infotavlen ved et trinbrædt ved Margrethelund. Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Infotavlerne indeholder oversigtskort, adresse, køreplan, samt lidt historie om egnen ved infotavlen.. Himmerlandsstien Margrethelund trinbræt Trinbrættet blev oprettet i 1929 og blev nedlagt 1955, fire år før persontrafikken ophørte på Himmerlandsbanen. Himmerlandsbanen blev indviet i Persontrafikken ophørte i 1959 godstrafikken i Skinnerne blev pillet op Margrethelund plantage Trinbrættet blev anlagt i den sydlige ende af den store Margrethelund plantage, der blev anlagt af Georg Morville i 1853, som den første store beplantning på Viborg bys store bymark. Det var i denne plantage, at Enrico Dalgas på en tur med Morville i 1854 fik ideen til beplantningen af den jyske hede. Ledvogteren I den nordlige ende af plantagen ligger et ledvogterhus (ved Kirkebækvej). Ledvogteren, gerne en banearbejder og hans kone, skulle sørge for, at bommene var nede når toget krydsede Kirkebækvej. Banearbejderen passede banestrækningen ved at slå græs og rense for ukrudt. Når der skulle føre tilsyn med banen forgik det gem en trehjulet skinnecykel. Nord for Margrethelund ligger Undalslund plantage. I plantagens sydlige udkant kan du se Viborg Skydeselskabs skydepavillion fra Gemt i Undalslund skov findes rester af de militære skydebaner, der blev brugt under et stort internationalt skyttestævne i sommeren Inden stævnet sluttede, brød 1. Verdenskrig ud, og få uger senere lå nogle af de europæiske skyttedeltagere i hver deres skyttegrav og skød pa hinanden. 53

54 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Langs stien er der gode info-tavler. Her er et eksempelpå infotavlen ved et trinbrædt ved Hjarbæk Infotavlerne indeholder oversigtskort, adresse, køreplan, samt lidt historie om egnen ved infotavlen.. Himmerlandsstien Hjarbæk Trindbræt Der var trinbræt fra , hvor Ravnevej skæres af Himmerlandsbanen Ved et trinbræt standser toget kun, når der er passagerer, der skal på eller af toget. Himmerlandsbanen blev indviet i Persontrafikken ophørte i godstrafikken 1999 Skinnerne blev pillet op Hjarbæk Her i den inderste krinkelkrog at Limfjorden har der gennem mere end 600 år været en landingsplads planlagde Viborg Kommune en havn i Hjarbæk, som stod færdig i En toldbygning (bygget 1850) skulle der også til - nu Hjarbæk kro. Anlæggelsen af den jyske tværbane fra Langå over Viborg til Struer ( ) flyttede imidlertid transporten fra vandvejen til skinnerne. Havnen sygnede hen og overgik til sognekommunen. Hjarbæk fjord blev tidligt et udflugtsmål for viborgergenserne. Flere Viborg familier fik sommerhuse i bakkerne ned til vandet, og mange cyklede frem og tilbage for at få en dukkert. Trinbrættet blev så populært, at DSB indsatte særtog mellem Viborg og Hjarbæk på visse sommerdage - en fornøjelse der blev kort, da privatbilerne hurtigt vandt indpas. Viborg Kommune købte i 1932 et stykke jord ned til vandet for at anlægge en badestrand med toiletog ishus. Men den tilstødende lejrplads gav anledning til klager året efter: Ungdommen fra Vorde og Løgstrup er kommet herned om aftenen og har terroriseret området med grammofonmusik og støj. 54

55 Løgstrup, Kølsen, Vorde, Hjarbæk, Fiskbæk, Kvols og Tårupgård Øverst: Udsigt mod øst fra havnen i Hjarbæk Nederst: Udsigt over Hjarbæk Fjord fra vejen mod Kvols. Hjarbæk by er i baggrunden 55

56 Vesterhavet Nr. Nebel - Nymindegab Nr. Nebel - Nymindegab Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Ringkjøbing Skjern Varde Esbjerg Mod Hvide Sande/Ringkjøbing Nymindegab Nyminde Strøm Mod Tipperne Nordmandskrog Lilleflo NORD Skinner til skinnecykler stopper her Lønne Bæk Mod Tarm/Skjern Lønne Hebøl Bæk Nørre Snede km 56 Skinner til skinnecykler starter her Mod Varde

57 Nr. Nebel - Nymindegab Nr. Nebel - Nymindegab Fakta om cykelruten Længde: ca. 10 km, heraf ca. 1,5 km på off. asfaltvej (delvis med dobbeltrettet cykelsti og svagt trafikeret) Stikvalitet: Asfalt og fast stenmel Byer: Nr. Nebel, Lønne og Nymindegab Vandløb: Lønne Bæk NOTE: Ca. 6 km er med skinner til skinnecykler. Cykelstien er det meste af turen tæt ved skinnerne BEMÆRK: Cykelruten er en del af North Sea Cycle Route Info om cykelruten De stridige vestjyder var et pænt stykke tid undervejs med denne bane, men til gengæld hænger den stadig på. Tankerne om en bane var luftet første gang i Dengang var det tanken at banen skulle gå fra Varde til Nymindegab. Den bane blev dog mødt med en kold skulder på Varde-egnen. Årsagen skal ikke søges i at strækningen fra Varde til Nymindegab sled sig gennem et forholdsvis tyndt befolket område, nej forklaringen ligger gemt i bemærkningen om en sidebane. Hvad kunne dog få de ellers så sindige Vardefolk til at afvise en bane blot fordi der var påtænkt en sidebane? Helt enkelt og meget klart, sidebanen skulle gå til Esbjerg!!! Den gamle etablerede handelsby Varde var udemærket klar over fra hvilken front konkurrencen om oplandskunderne kom, Esbjerg! Den blotte omtale af byen kunne få de ellers så sindige Vardeboer i affekt. Som det fremgår, banen var dødfødt fra starten. Efter en passende pause fik man i loven af 8. maj 1894 optaget en bane fra Varde til Billum. Men dette mødte også stor modstand i Varde by og i andre dele af Ribe amt. Derfor måtte planerne ændres til en jernbane fra Varde til Nr. Nebel. I en årrække opretholdtes et driftssamarbejde mellem Varde - Nr. Nebel banen og Nr. Nebel - Tarm banen. Inden statens ejerandel blev overtaget af Ribe amt var den fastlagte fordelingsnøgle for omkostninger i forbindelse med drift: Staten: 70 procent Ribe Amt: 30 procent. Efter dette er Ribe alene bærende for omkostninger efter overtagelsen af statens andel. Inden statens ejerandel blev overtaget af Ribe amt var den fastlagte fordelingsnøgle for omkostninger i forbindelse med anlæg: Staten: 70 procent Ribe Amt: 15 procent. Varde Kommune: 8,10 procent Blåvandshuk Kommune: 2,76 procent Blåbjerg Kommune: 4,14 procent Dette har nu ændret sig markant - den 01-JUN-2002 er Vestbanen blevet overtaget af ARRIVA Tog A/S og dermed bliver Vestbanen del af ARRIVAs midt- og vestjyske jernbanekompleks. Indviet: 14. marts 1903 Kilde: Toptop.dk Lidt om ruten Landskabet Landskabet er fladt, men med klitter - også langt fra kysten. Se planche side 14.. Kulturlandskabet er afvekslende mellem agerjord og skove. Inden for første klitrække er der strandenge og vandhuller/søer. Placeringen tæt ved Vesterhavet er meget tydligt - træer og buske hælder mod øst. Nymindegab er præget af 2. verdenskrig og banens forlængelse fra Nr. Nebel til Nymindegab gik direkte ind i det militære område. Vandløbene Ud over Lønne Bæk er der en hel del mindre afvandingsgrøfter. Byerne Nr. Nebel er en typisk landsby, der er vokset sammen med titlen som stationsby. Lønne er en meget lille lanmdsby med rigtig mange sommerhuse. Lønne og Hebøl bække 57

58 Nr. Nebel - Nymindegab Andet Ca. 6 km af ruten er med skinner, så der kan cykles på 3-hjulede skinnecykler. Kirken i Lønne er et besøg vær! Som tidligere nævnt er stiens beskaffenhed lidt forskellig, men selv hvor der ikke er fast belægning er stiens kvalitet prima. Skinnecykler kan lejes i Nr. Nebel - og så er det bare derudaf - der er strækninger, hvor der er et langt sigt. Nederst er det tyske turister der tager en tur på skinnecykler. Flotte vejskile i nærheden af Lønne 58 Øverst: Stien lige vest for Nr. Nebel I midten: Stien ved Lønne Kirke Nederst: Stien ved Nymindegab

59 Stationsbygningen i Nr. Nebel er flot arkitektur - typisk for perioden omkring århundreskiftet 1800/1900. Nr. Nebel - Nymindegab Mellem Lønne og Nymindegab kan ses klitter fra tidligere tiders sandflugt - se planche side 60. Stationsbygningen i Nr. Nebel og nederst ankommer toget fra Varde Der er flotte rastefaciliteter lidt nord for Lønne Det er imponerende, at sandet er blevet flyttet flere km. fra Vesterhavet, men giver et flot og særpræget landskab Flot bålhytte, men der er også rastemuligheder i det fri Vesterhavet og den fine strand set fra toppen af klitten 59

60 Nr. Nebel - Nymindegab Velkommen til Blåbjerg Klitplantage Sandflugten rasede i dette område var der bjerge af sand for et par århundreder siden. Når det blæste og stormede, blev landskabet formet om, og sandet føg over marker stoppede vandløb og begravede huse. Plantagen stopper sandet Blåbjerg Klitplantage blev plantet for at standse sandflugten. Plantningen startede i 1878, og hele plantagen er nu ha stor. Klitplantager dæmper klitternes vandring, men faren for sandflugt er stadig til stede. Derfor værn om planter, hegn og andet, der binder sandet. Havgabets vandring Gabet mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord har flyttet sig gennem årene, fordi havet fjerner og aflejre sand. I 1650 lå gabet 10 km nord for Nyminde gab. Omkring 1850 lå det på sin sydligst position ved Hostrup Strand. Siden 1931 har der været et kunstig gab mellem hav og fjord ved Hvide Sande. Blåbjerg Blåbjerg er landets højest beliggende klit med toppen 64 meter over vandet. I klart vejr er der en storslået udsigt, bl..a. kan man se 40 kirketårne herfr4. En tilsandet egeskov Egeskoven lå her allerede, dengang sandet føg ind over området. Trærne har flere gange været dækket af sand, men fortsatte med at vokse. Det, du ser som træer, er i virkeligheden grene fra begravede træer. Sidst i maj springer egen ud. På den årstid er skoven en mosaik med grupper af»egetræer«på forskellige stadier af udspring. Hver gruppe er grene fra et træ. 60

61 Ringkøbing Fjord Fredning Nr. Nebel - Nymindegab Fjorden Ringkøbing Fjord er med et areal på næsten 300 km 2 den største af de vestjyske fjorde. Fjorden er en lavvandet brakvandsfjord, som er omgivet af store strandenge, især ved Tipperne og Værnengene. Fuglebeskyttelse Ringkøbing Fjord er et værdifuldt naturområde og et vigtigt levested for mange arter af vandfugle. To tredjedele af fjorden er udpeget som RAMSAR- og EF-fuglebeskyttelsesområde. Dette forpligter os til at passe særlig godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv. Tipperne og Klægbanken blev reservater allerede i På Tipperne foretages videnskabelige undersøgelser af planter og dyr, blandt andet følges fuglelivet året igennem. Området kan kun besøges på bestemte tidspunkter og dage. For at sikre fjordens samlede naturværdier blev hele Ringkøbing Fjord fredet i Denne fredning er senere revideret i Fredningen omfatter ha, hvoraf 827 ha er landarealer. Fredningen begrænser jagt og færdsel, herunder sejlads, for at give fuglene fred, men størstedelen af fjorden kan stadig bruges til fri- luftsliv. Rastende vandfugle Sin største betydning har Ringkøbing Fjord som raste- og fødesøgningsområde for et stort antal vandfugle. Om efteråret er især Tipperne et vigtigt fristed, hvor fuglene kan raste og søge føde, inden de fortsætter deres rejse mod vinterkvartererne i Vadehavet eller længere sydpå langs Vesteuropas kyster. I størst tal ses svømmeænder. Man lægger især mærke til de store flokke af krikand, pibeand, gråand og hvinand. Blandt gæssene dominerer den kortnæbbede gås. På Tipperne optræder grågås hyppigt, og knortegås og bramgås ses regelmæssigt. Forår og efterår søger store flokke af gæs føde på visse typer af landbrugsafgrøder i nærheden af fjorden. Især om foråret kan gæs forårsage skader på afgrøderne. Skov- og Naturstyrelsen, Oxbøl Statsskovdistrikt udlægger foder til gæssene på udvalgte lokaliteter med det formål at minimere skaderne. På de lavvandede vader søger forskellige vadefugle føde. Talrigst er almindelig ryle, stor og lille kobbersneppe, vibe og hjejle. Flere arter af rovfugle er også regelmæssige trækgæster. Det gælder rørhøg, musvåge, blå kærhøg, tårnfalk og mosehornugle. Ynglende vandfugle Ringkøbing Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. På Tipperne alene yngler mere end tusinde par. De mest almindelige arter er rødben, klyde, vibe og stor kobbersneppe. På Klægbanken yngler mange tusinde hættemåger og mere end tusinde splitterner. På Olsens Pold ved Holmsland findes en skarvkoloni på omtrent tusind reder. 61

62 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nørup - Fårup Sø - Jelling Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Herning Skov Informationstavle eller turistkontor Horsens Give Seværdighed Billund Vejle Toilet Kolding Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Herning 442 Mod Vejle 442 NORD Jelling Mod Herning Skovvej 473 js Å Gre p Sø Fåru Sødover lm ho elssø g n Nørup E le Å Vej 176 Skovvej Engelsholm Slot 473 Mod Billund Balle Bredsten Mod Vejle Ny Nørup 28 Bin deb alle 28 Ve jle es t i, Mod Ravning B km an Vingsted Mod Kolding 62 jle Å Ve

63 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nørup - Fårup Sø - Jelling Fakta om cykelruten Længde: ca. 29 km Rutekvalitet: Asfalt, Skovvej, ca. 4 km (skovvej i god kvalitet) Byer: Nørup og Jelling Vandløb: Vejle Å og Grejs Å Meget børnevenlig, men pas på ved krydsning af rute 473 Info om cykelruten Flot og varieret landskab, der er præget af et vandskel mellem Engelsholm Sø og Fårup sø. De to vandløb, Vejle Å og Grejs Å, løber sammen i Vejle by. Der er meget smukke omgivelser ved de to søer. Som følge af vandskellet er terrænet lidt bakket, men bestemt overkommelig - også for børn. Se lidt på det smukke Engelsholm slot, der er fra slutningen af 1500-tallet. I Fårup Sø er der om sommeren et vikingeskib, og er man lidt heldig, kan man se vikingerne ro skibet. Og så er der Jelling - en af landets ældste byer, og her findes Danmarks Dåbsattest. Lidt om ruten Et glimt af Fårup Sø, set gennem en af de mange slugter Landskabet Landskabet er præget af god landbrugsjord og enkelte skovbevoksninger. De to vandløb og søerne giver et flot bakket landskab, hvor der er meget smukke udsigter. Landbrugsland ved Fårup Sø Byerne Tæt ved Engelsholm Slot ligger Nørup - er en meget lille landsby. Nørups stolthed er kirken med de særprægede løgkupeler. Kirken tilhørte Engelsholm slot i perioden 1586 til Den romanske kirke er rigt udsmykket med inventar i barok stil. Den anden by på cykelruten er den gamle kongeby Nørup Kirke Jelling. I Jelling findes Danmarks Dåbsattest i form af Jellingestenene. Jelling er præget at blandt andet byens status som stationsby, seminarium, og selvfølgelig kirken, Jellingestenene og gravhøjene. De to gravhøje ved Jelling Kirke 63

64 Nørup - Fårup Sø - Jelling Vejle Å starter i Engelholm Sø og har et spændende forløb - bland andet tilgår åen mange sideløb, hvorfra der er væld og meget sumpede områder. Mellem Fårup Sø og Engelsholm Sø er der et vandskel, så de to vandløb der starter i de to søer er adskilt af et bakkedrag, indtil åerne løber sammen i Vejle. Andet Gør et ophold og besøg Nørup Kirke. Her findes blandt andet Himlens Port, antikt inventar og en meget smuk altertavle. Nørup Kirke, set fra sydsiden af Engelsholm Sø I Jelling bør du besøge kirken og se på de mere end 1000 år gamle Jellingestene. I og ved kirken Øvrest: Jelling Kirke Midterst: Hus i Jelling Nederst: Hus i Nørup s sydlige del Alter og prædikestol i Jelling Kirke har der været flere udgravninger, blandt andet for at undersøge hvem der er begravet under kirkens gulv. Der formodes, at være meget gamle anlæg ved og Vandløbene Fra Fårup Sø starter Grejs Å. Legenderne siger, at i gamle dage kunne vikingeskibene sejle fra Vejle fjord ad Grejs Å til Fårup Sø. Søen er kun få km. fra Jelling. Fårup Sø med vikingeskibet Jelling Orm 64 Museet i Jelling, se: Jelling museum

65 omkring kirken og gravhøjene. Mere herom kan du se på det nærved liggende museum. I Vejle Ådal er der en banesti. Fra Vejle til Bindeballe. Tidligere var der en jernbane fra Vejle til Vandel - senere med forbindelse til Grindsted. Toget der kørte Nørup - Fårup Sø - Jelling på banen blev kaldt Vandelgrisen. I Vejle Ådal - ved Ravning - er der en gammel vikingebro - rester kan ses i det gamle banehus, der er omdannet til museum. Her er også madpakkehus og frisk drikkevand. Mindesaten ved vejen mellem Fårup Sø og Jelling, rejst til minde om flyulykke den 9. april 1945, og på forsiden står: P/O. J. FINCH AUSTRALIEN SGT.J. G RONSON ENGLAND F/SGT. F.J H GARRICK ENGLAND F/SGT. H.E.QUINN CANADA F/SGT.I. A.RANDS AUSTRALIEN SGT. R.SMEDLEV ENGLAND SGT. H.B. WEST ENGLAND Øverst: Anlæg ved kirken i Jelling Nederst: Den gamle vej fra Fårup sø til Jelling Vejen er 3. generation af veje mellem Fårup Sø og Jelling - se mere herom senere i afsktift af planche På den ene side står: Du skal alle Dine dage Ville verden Ville livet Ville kampen Fremfor kviet Engelsholm Slot, set fra nordsiden af Engelsholm Sø. Engelsholm Slot et højskole, se: 65

66 Nørup - Fårup Sø - Jelling Nedenstående er vist 4 plancher og efterfølgende afskrift af plancherne Fårupvej Fire generationer af veje Vi ved ikke, hvor gammel vejforløbet i skoven er, men de mange fortidsminder, som ligger langs vejen mod Jelling, tyder på, at den har rødder i oldtiden. Hulvejene er opstået ved mange generationers færdsel. Klove og hjulslid har løsnet jorden, og regn har skyllet jorden ned i bunden af skrænten. Til sidst får sporene form som dybe grøfter. Den gamle grusvej, der går op i skoven har været brugt frem til 19oo-tallet. Til venstre for den ligger dens forgænger, en meget dyb og bred hulvej, som har retning mod Hærvejen vest for Jelling. Den krydser over nogle endnu ældre og knap så dybe hulveje. De ældste veje kan lettest ses på højer side i skrænten. Nutidens landevej er den fjerde generation vej her. Den er udbygget i et åbent serpentinsving at tage noget af stigningen. 66

67 Hærvejen Nørup - Fårup Sø - Jelling Før bilerne og togene gik Jyllands hovedvej langs vandskellet ned gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun en vej men et netværk af mindre veje, der tilsammen dannede det, vi i dag kalder Hærvejen. Den befolkedes af handlende oksekærrer, fromme pilgrimme og studedrivere med deres dyr. I ufredstider var den hærenes naturlige marchsvej. På Hærvejen kommer du tæt på Danmarkshistorien - fx Jellingstenene og Egtvedpigens grav samt talrige gravhøje og hulveje. Samtidig kommer du gennem nogle af Jyllands flotteste landskaber - fx Dollerup Bakker, Randbøl Hede og Gudenåens kilder. 1 Harresø Kro Den kgl. privilegerede kro er en af Danmarks ældste hærvejskroer (1609) Oplev den gamle rejsestald eller Grundtvigs stambord. 2 Jelling Monumenterne Jelling har Europas fornemste monumenter fra vikingetiden: Danmarks to største gravhøje og to runesten med den ældste indskrift, der omtaler landet Danmark. Her blev Gorm den Gamle stedt til hvile, og her indførte Harald Blåtand kristendommen i Danmark. Monumenterne og Jelling Kirke blev i 1994 optaget på UNESCOs verdens-arvsliste. Besøgscentret Kongernes Jelling fortæller historien om de spændende fund. 3 Jelling Kirke Jelling Kirke er opført omkring år Den romanske frådstenskirke er bygget oven på Harald Blåtands trækirke fra 900-tallet. I 2000 blev Gorm den Gamle genbegravet i kirkens kammergrav. Graven er markeret med en sølvstribe i gulvet. Billedhugger Jørn Larsen har stået for udsmykningen af kirkerummet. 4 Jelling Friluftsbad Friluftsbadet holder åbent i sommerhalvåret og de tre udendørs opvarmede bassiner er meget vel-besøgte. Der er livreddere tilknyttet friluftsbadet. 5 Fårup Sø Det naturskønne område, der omgiver Fårup Sø, byder på gode vandremuligheder med talrige kildevæld, vidtstrakte skove og åbne enge. Ved østenden af Fårup Sø er der campingplads, kro med mulighed for overnatning, udlejning af vandcykler og robåde, kiosk og gode fiskemuligheder.1 sommermånederne ligger det rekonstruerede vikingeskib, Jelling Orm, på søen. 67

68 Nørup - Fårup Sø - Jelling Øvre Grejs Ådal Grejs Adalen er en tunneldal, der løber parallelt med Vejle Ådal, og de forbindes gennem en nord/ sydgående erosionsdal fra Grejs til Vejle. Floder, gletschere og smeltevand har formet landskabet, der regnes for et af de smukkeste i landet. Kløfter, bløde bakker og lavninger beklædes af store skovpartier på nordsiden, og som kontrast hertil står sydsiden som et åbent agerlandskab, hvor dyrkede marker, overdrev og hegn tegner morænebakkernes bløde former. Kilder og tilløb fra landbrugslandet, bl.a. Saksdal-og Lildfrost Bæk leverer vandet til Fårup Sø og Grejs A. Med en dybde på op til 11 meter er Fårup Sø en af egnens dybeste søer. Grejs A er, på det nedre løb mod Vejle, et af de reneste vandløb i landet, med store slyngninger og et kraftigt fald. 15 vandmøller har i tidens løb udnyttet åens kraftige strøm, men i dag er kun Hopballe Mølle tilbage. Stier og landskabspleje Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet og Vejle Kommune arbejder løbende med vedligeholdelse af stier, landskabspleje og forbedring af vandkvaliteten. Yderligere oplysninger kan fås ved : Vejle Kommune: , Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet: Vandretursfolder kan fås i kiosken ved østenden af Fårup Sø, på biblioteker og turistkontorer og kan downloades fra www. Okolariet.dk 68

69 Nørup - Fårup Sø - Jelling Klodshans - udskåret af et træ - lige ved indkørsel til Engelsholm Slot Velkommen til Engelsholm Skov Skoven hørte oprindeligt til Engelsholm Slot, og var sammen med søen en del af skovens herligheder. Staten overtog i 1942 skoven og senere også Engelsholm Sø. Vejle Å udspringer her og løber i sin spæde begyndelse gennem åbne afgræssende skovenge i Vesterskoven. Vesterskoven er præget af dybe erosionskløfter og bakker. Dyrehave, barokhave og nøddehave En stor del af Engelsholm Skov var tidligere slottets dyrehave. Her blev hjortevildt holdt indhegnet til glæde for jagten og slottets køkken. Diger rundt i skoven afslører flere steder afgrænsningen af den tidligere dyrehave. Foruden dyrehaven har skoven haft romantiske stianlæg som eksempelvis Slangestien og brede alleer, som Paradegangen og Nørupgangen. Inde i Dyrehaven ligger en gammel annekshave, der oprindeligt var forbundet med parken ved slottet med alleer. I dag er der nøddehave på stedet med rækker af gamle stævnede hasselbuske. 69

70 Rundt om Bølling Sø Rundt om Bølling Sø Mod Viborg Mod Herning, Silkeborg og Vejle Kort fra Skov- og Naturstyrelsens folder Viborg Kjellerup Herning Silkeborg Ikast Vejle 70

71 Rundt om Bølling Sø Rundt om Bølling Sø Fakta om cykelruten Længde: Ca. 12 km Stikvalitet: Grussti, markvej, jordsti og plankesti Byer: Engesvang Vandløb: Karup Å Turen rundt om søen er meget børnevenlig. Info om cykelruten Bølling Sø er et naturgenopretningsprojekt. Den nye sø er etableret i en stor lavning i landskabet, hvor resterne af den oprindelige Bølling Sø lå, indtil den blev afvandet i 1870-erne. Bølling Sø - Naturstyrelsen Bølling Sø Skov nr. 501; Kort nr. 12 Bølling Sø ligger umiddelbart bag isens hovedopholdslinie i en tidligere tunnel og smeltevandsdal (Bølling Sø er Nationalt Geologisk Interesseområde (nr. 65a) som en del af det Midtjyske Søhøjland). Søen er opstået som dødishul. Efter istiden udviklede store dele af søen sig til en sphagnummose, og da Karup Å blev udrettet ved afslutningen af sidste århundrede, blev de sidste rester af søen tørlagt og sphagnummen bortgravet. Den geologiske interesse knytter sig især til de ældste aflejringer i søbunden, som tilhører en tidlig varmetid umiddelbart efter isens afsmeltning. Denne varmetid blev først påvist i aflejringerne fra Bølling Sø og er navngivet Bølling Interstadial. Bølling Sø området er således international typelokalitet for Bølling Interstadialet. På grund af de store geologiske og biologiske værdier i området har staten opkøbt jorden i området og genoprettet. Kilde: Naturstyrelsen. Læs mere her Lidt om ruten Landskabet Bølling Sø ligger umiddelbart bag isens hovedopholdslinie i en tidligere tunnel og smeltevandsdal (Bølling Sø er Nationalt Geologisk Interesseområde (nr. 65a) som en del af det Midtjyske Søhøjland). Søen er opstået som dødishul. Efter istiden udviklede store dele af søen sig til en sphagnummose, og da Karup Å blev udrettet ved afslutningen af sidste århundrede, blev de sidste rester af søen tørlagt og sphagnummen bortgravet. varmetid blev først påvist i aflejringerne fra Bølling Sø og er navngivet Bølling Interstadial. Bølling Sø området er således international typelokalitet for Bølling Interstadialet. Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen Den geologiske interesse knytter sig især til de ældste aflejringer i søbunden, som tilhører en tidlig varmetid umiddelbart efter isens afsmeltning. Denne Byerne Engesvand er en typist stationsby, som er udbygget efter jernbanen kom til Midtjylland omkring 1900-tallet. 71

72 Rundt om Bølling Sø Vandløbene Karup Å starter i/ved Bølling sø og løber til Limfjorden ved Skive. Andet Kulturhistorisk er det nok Tollundmanden, som blev Planche, hvor man fandt Tollundmanden - se afskrift af planchen sidst i denne beskrivelse fundet i Inden Bølling Sø blev gensklabt, blev der foretaget arkæologiske udgravningermne - se artikel fra Ikast Avis i december hent artiklen her. Skov og Naturstyrelsens folder om Bølling Sø - hent den her. Den nyeste teknik er også taget i brug her ved Bølling Sø. Du kan ringe på for at høre hvad du ser. Øverst ses lidt af Bølling Sø. Nederst ses fårene som er med til at vedligeholde naturen. 72 Naturen ved Bølling sø er underfuld - her ses en træsvamp og en vandnymfe

73 Rundt om Bølling Sø Tollundmanden Her i Bjeldskov Dal fandt 2 landmænd, Emil og Viggo Nørgaard, under tørvegravning den 6. maj 1950 det senere så kendte moselig, Tollundmanden. Fundstedet er markeret med en pæl. Liget blev sendt til undersøgelse på Nationalmuseet i København. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om et velbevaret lig af en mand. Specielt hovedet var velbevaret med øjnene lukkede, som om han sov. Håret var 1 til 2 cm langt, og han havde daggamle skægstubbe. Han var anbragt i sovestilling, og hans højde kan i dag måles til 161 cm. Et læderreb sad stadig fast om halsen og han er givetvis død ved hængning. Hans alder er med nogen usikkerhed sat til 40 år. Omkring livet havde han et bælte lavet af okselæder - ellers var han nøgen. Det antyder, at han kan have haft tøj på, da han blev anbragt i mosen, men at tøjet har været lavet af plantefibre, som ikke har overlevet opholdet i mosen. På hovedet sad en spids hue lavet af 8 stykker sammensyede fåreskind. Huen var bundet om hagen med en lædersnor. Tarmindholdet viste, at han havde spist en grød eller vælling lavet af byg- og hørfrø samt frø af en række andre vilde og dyrkede planter. Hovedet gennemgik en vellykket konservering og blev udstillet på Silkeborg Museum. I 1986 blev alle dele af kroppen samlet i Silkeborg og liget rekonstrueret. Tollundmanden er kulstof-14 dateret til f. Kr., d.v.s. jernalder. I mosen er der fundet 2 andre lig: Et fund gjort i 1927 blev ikke nærmere undersøgt, og i 1938 blev Ellingpigen fundet ca. 40 m fra, hvor Tollundmanden senere blev fundet. Hun var ligeledes hængt og var iklædt en kappe og håret var sat i en fletning. Hun er kulstof-14 dateret til f. Kr. Tæt ved fundstederne for disse moselig har der gået en trælagt vej, der blev fundet og fjernet i forbindelse med tørvegravningen. Den er dateret til f. Kr. Dateringen er dog kun baseret på en enkelt prøve af vejen. Vejen kan meget vel også kan have været i funktion, da Tollundmanden levede og døde. Sandsynligvis var vejen et af Hærvjens mange spor. Kort tid før fundet af Tollundmanden, havde man på stedet også fundet en T-formet træspade af en type, der kan dateres til jernalderen. Spaden var tegn på, at man allerede da havde gravet torv i området. Tollundmanden selv var faktisk anbragt i en tørvegrav fra jernalderen. 73

74 Rundt om Bølling Sø Vårflue Udsigt over Bølling Sø fra rasteplads med bålplads og hvor der er udstilling om søen. 74

75 Rundt om Bølling Sø Dagpåfugleøje i lyng Udsift over Bølling Sø - set mod vest 75

76 Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Mod Horsens Mod Skanderborg Rundt om Mossø Mod Aarhus Rundt om Mossø Kommunevej Sti Jernbane Dige Alken Mod Silkeborg Motor- eller hovedvej Illerup Å Landevej Sø, fjord eller hav Heder ing n Tå Å Enge/rørskov Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Mod Østbirk Toilet Rasteplads k æ P-plads ko vb Kirke Boes NORD Naturlejrplads 5 km 0 1 Mod Horsens Voerladegård Sukkertoppen Gudenå Mod Horsens 76 Mod Silkeborg Salten Langsø Vejle Mod Gl. Rye Skanderborg Skov Silkeborg Ikast Horsens Dørup Vælg Skovvej (streng) eller asfaltvej Lindholm Hoved Kloster Mølle Emborg Bro Herning Odden Gudensø Øm Kloster Mossø Bj er gs Udsigts- eller fugletårn

77 Rundt om Mossø Rundt om Mossø Fakta om cykelruten Længde: ca. 32 km Stikvalitet: Offentlige veje, med mindre der vælges skovvejen. Byer: Voerladegård, Dørup. Alken og Boes Vandløb: Gudenå, Bjergskov Bæk, Tånning Å og Illerup Å Cykelruten er IKKE børnevenlig Info om cykelruten Meget kuperet terræn - med mange bakker, også på vejene. Der er en meget smuk natur med eminente udsigter. Det emmer af kultur, og historier om vor fortid. Ruten er præget af mange søer og nogle markante vandløb, smukke gamle skove, heder og overdrev. Spændende bygninger og mange muligheder for rast. Der er et par steder, hvor der er mulighed for at ta et bad i Mossø.... og fuglene kan studeres fra et par fugletårne. Ja, der er lidt for enhver smag! Lidt om ruten Landskabet Landskabet er meget kuperet, fra flade strandenge, over hedearealer og landbrugsjord til bakkede skovarealer. Geologer mener, at Mossø er dannet for mange tusinde år siden efter et jordskælv, hvor der er dannet forskydninger i undergrunden, og i denne forskydning er Mossø. Hvor landet ikke er kuperet er der god landbrugsjord. - og så er der de mange vandløb, fra små grøfter til den store Gudenå. Der er en del søer, nogle dannet samtidig med Mossø, andre er dannet efter tørvegravning. Byerne Rutens byer er ikke som byer er flest: Det er landsbyer, der har præg af den egn der omkring byerne, skovene og søerne og vandløbene, samt jernbanen der kom for mere end hundrede år siden. Men Boes er nu engang noget specielt: flotte gamle bindingsværkshuse med stråtag! Vandløbene og søerne Gudenåen - Danmarks længste vandløb, er spændende på mange måder, med åens kanaler, strømninger, udnyttelse i fortiden og naturen omkring åen. Men der er andre spændende vandløb med en go historie, for eksempel Tånning Å, herom senere. Skovvej ved Klostermølle Andet Der er så meget kultur og historier fra fortiden, at det næsten ingen ende tager. 77

78 Rundt om Mossø Her vil være mindre beskrivelser af naturen, kulturen og de historier der er fra fortiden. Efter de små beskrivelserne er der afskrifter af plancher, hvor der mere detaileret oplyses om stedets serværdigheder/historie etc. Klostermølle Dørup skov Skovvejen fra Klostermølle til Dørup gennem Dørup skov, er en flot tur, men streng! Turen kan dog anbefales, da der er meget smukke udsigter over Mossø og en meget smuk og varieret skov. Klostermølle er i dag et kulturcenter med naturskole og udstillingsfaciliteter. Plancher ved Klostermølle. - se afskrift sidst i denne beskrivelse. 78 Øverst: Skovvej i Dørup skov. Dernæst udsigt fra klint i Dørup skov og nederst: blomstrende kirsebærtræ

79 Fuldbro Mølle Rundt om Mossø Vædebro Ved Vædebro er et lille hyggeligt madpakkehus med en go udstilling om egnen og lidt historie, samt gode faciliteter til udendørs ophold. I madpakkehuset er der en mængde plakater med oplysninger om egnen og nogle historier, blandt andet denne: Fæstebønder under slottet Med Frederik 2.s udbygning og befæstning af Skanderborg Slot fik de nærliggende landsbyer nye muligheder i forbindelse med de mange opgaver, der skulle løses på slottet. F.eks. bad kongen i 1582 lensmanden på slottet om at give kvinderne i Vrold, som havde hjulpet i slagteriet på slottet, noget korn til nytår. Vrold var størrelsesmæssigt en meget betydelig landsby. Fra 1720 erne kunne børn i Vrold få skolegang i Rytterskolen i Skanderborg. Men der var langt at gå, og præsten i Stilling og ved Slotskirken, Chresten Høgh (præst ), foranledigede i 1762, at der blev stillet et stykke gadejord til rådighed i Vrold til en ny 7 fag stor skole i bindingsværk med stråtag og mustensklinker på gulvet i skolestuerne. Fuldbro Mølle Nederst planche - se afskrift senere i denne beskrivelse Da Vrold i 1767 kom på auktion sammen med slottet og de øvrige kongelige besiddelser i Søhøjlandet, var der 12 gårde med 15 fæstebønder i Iandsbyen. Flere af gårdene var meget store og enkelte var sammenbyggede såkaldte tvillinggårde med to fæstere. Der var helt usædvanligt og desuden tæt ved 40 husmænd. Kort efter auktionen blev Vrold-bønderne selvejere, og de nye gårdejere ophævede den fælles driftsform i 1797, da de lod en Iandinspektør fordele jorden mellem gårdene og gennemførte udskiftningen. Hver gård fik få, store sammenhængende lodder, og jordfordelingen blev gennemført, så hver gård lå på egen jord. Af de 15 gårde flyttede 3 straks ud fra landsbyen til en bedre beliggenhed på eget jordstykke og senere fulgte flere efter. De fjerneste lodder blev solgt til husmænd og daglejere, så der efterhånden opstod en del bebyggelse i ejerlauget Vrold uden for den oprindelige landsby. Planche om Mossø og Gudenåen Se afskrift senere i denne beskrivelse En at de småejendomme, som opstod i udkanten at ejerlauget sidst i 1800-tallet - så langt fra landsbybebyggelsen, som man næsten kunne komme - var Vædebro. 79

80 Rundt om Mossø Vædebro Landskab og huse Øverst: Udenomsfaciliteterne ved madpakkehuset. Nederst: Tavle ved madpakkehuset, hvor der oplyses om egnen - se afskrift senere i denne beskrivelse Planche om beskyttelse af stor vandsalamander - se afskrift senere i denne beskrivelse Øverst: et par indtryk af landskaberne. Nederst: eksempler på huse - se variationerne! 80

81 Rundt om Mossø Øm kloster Øm kloster er et besøg værd - og gi dig god tid, for der er meget at se. Se hjemmesiden, her. Senere i denne beskrivelse er der mere om Øm Kloster Hist hvor vejen slår en bugt ligger der et hus så smukt og der er mange andre meget smukke huse i Boes Smuk skovbryn lige øst for Boes -se afskrift af planchen senere i denne beskrivelse Øverst: Billethuset hvor der står: Den kære ø. Dernæst et par indtryk af ruinerne. Nederst: Planche om Munkekanalen - læs afskrift af planchen senere i denne beskrivelse 81

82 Rundt om Mossø Emborg Bro En af mange broer over Gudenåen, men her er der faciliteter til rast og overnatning. Øverst: Gudenåen ved Emborg Bro Dernæst en snog der svømmer over åen og derefter fisk i stimer ved Emborg Bro! Nederst: Planche med Info om hvad der kan ses - læs afskrift af planchen senere i denne beskrivelse 82 Øverst: Toppede skallesluger i Mossø. Dernæst fugletårn på Lindholm Hoved og derefter smukke blomster ved vejen til Lindholm Hoved Nederst: planche om Ny Visssingbjerg Kloster - læs afskrift af planchen senere i denne beskrivelse

83 I foråret 1172 kom en gruppe cisterciensermunke til Øm for at opbygge et nyt klostersamfund. Stedet kaldte de Cara Insula (den kære ø) og her opstod gennem de følgende århundreder et af Danmarks største og mest betydningsfulde herreklostre med kæmpe jordtilliggender der strakte sig helt op på Djursland. Øm Kloster Rundt om Mossø Men ved Reformationen i 1536 var det slut, og den sidste munk forlod Øm i En kort tid blev bygningerne benyttet som jagtslot for kong Frederik II, men i 1561 beordrede han klostret nedrevet og byggematerialerne fragtet til Skanderborg til brug ved opførelsen af Ny Skanderborg Slot. Siden voksede landsbyen Emborg henover ruinerne, men takket være arkæologerne er klostertomten i dag frilagt, og vi kan derfor fremvise den fuldstændige grundplan over et dansk cistercienserkloster. (Kilde: Øm Kloster Museeum) Øm Kloster, som man forestiller sig klosteret. Det er meget facinerende, at munkenes rester er udgravet, så publikum kan se skeletterne. I museet er der vist mange skeletrester og man kan se, hvad munkene har fejlet og hvad lægekunsten kunne byde på i middelalderen. 83

84 Rundt om Mossø Øm klosterhave Middelalderens munke indførte mange nye planter til Danmark, som de tog med sig fra deres moderklostre i Sydeuropa. De dyrkede først og fremmest grøntsager samt lægeurter til medicinsk brug, men også enkelte prydplanter som liljer til at smykke alteret under gudstjenesten. Lægeurterne blev anvendt til fremstilling af medikamenter og omslag mod allehånde sygdomme. Vi ved ikke præcis, hvor klosterhaven ved Øm var placeret, men formentlig øst for hovedfløjen og i nærheden af hospitalsbygningen. Klostret har også haft en stor frugthave med æbler, kirsebær, blommer og hasselnød. Den kan meget vel have ligget nord for klosterkirken, sammen med kirkegården. Den nuværende have ved Øm kloster er anlagt i 1926, og er Danmarks ældste museumsklosterhave. Den blev skabt af botanikeren Jens Lind, der var apoteker i Østbirk og Viborg. Han havde forinden undersøgt klostertomten nøje for reliktplanter, dvs. planter, der med stor sikkerhed har overlevet fra middelalderens klosterhave. Disse levende vidnesbyrd om munkene på Øm omfatter bulmeurt, gul havreblomme, hjertespand, humle, hundetunge, hyld, kalmus, mørk kongelys, filtbladet kongelys, rundbladet katost, skarntyde og svaleurt. (Kilde: Øm Kloster Museeum) Øverst: Brønden i klostergården Dernæst rester af klosteret Nederst: En munk i datidens munkedragt - set i museet. Bryghaven Øm kloster havde eget bryggeri, og af klosterets inventarium af 1554 ses det, at man havde et stort lager af drikkevarer. Disse opbevaredes i kælderrummene under lægbrødrefløjen syd for bryghaven. I forlængelse af fløjen findes hinsides klosterets vestport det store bryggers med indendørs brønd. Af inventariet fremgår, at man udi brøggerssit havde 1 brygpande på 12 tønder, 1 gammel kedel på 1½ tønde, 2 små gamle messingkedler og 6 store og små ølkar. Desuden fandtes i abbed Peders hus i Abildgården et lidet bryggerede med tilbehør. 84

85 Efterfølgende er der afskrift af mange af de plancherne der er rundt om Mossø. Rundt om Mossø Munkenes lægeurter levende fortidsminder Katost er der forskellige arter af. Deres medicinske anvendelse var ret alsidig: Mod forstoppelse, dysenteri, til ammende kvinder og mod betændelse i mund og hals m.m. Katost brugtes også i køkkenet som salat og kålplante, og den indgår stadig i det ægyptiske køkken. Skvalderkål er sandsynligvis indført som køkkenurt. Som lægemiddel har den været brugt mod forstoppelse og mod gigt. I haven er den et besværligt ukrudt, men den er god til salat især de unge blade smager godt. Bulmeurts frø kan ligge i jorden i århundreder og stadig bevare spireevnen. Den dukker derfor ofte op ved udgravninger på gamle klostertomter, selvom den ikke har været set i århundrede. Planten er meget giftig. Som lægeurt har den været brugt som smertestillende middel. Mod tandpine - orm i tænderne - smed man nogle frø på en varm jernplade og ledte røgen op til tanden. Herved kunne man ligefrem se, hvordan ormene vred sig i heden på pladen. Det man så, var kimen fra frøet, der i varmen vrides rundt og med lidt god vilje kan ligne en orm. Planten er desuden blevet brugt ved hønsetyveri. Man afbrændte frø under hønsene, så de blev bedøvede og kunne fanges uden støj. 85

86 Rundt om Mossø Mossø - Klosterkanalen Gudenåen. Danmarks længste å, afslutter sit smalle øve løb under et himmelhvælv af træer mellem Voerladebro og Mossø. Nord for Mossø løler Gudenåen i et bredere forløb gennem Hinimelbjergsøerne, før den fortsætter mod Randers. Mossø, JyIlands største sø, er stor som en fjord og op til 22 m dyb i den østlige ende, mens søens vestlige ende er mere lavvandet. Vest for Mossø ligger Salten Langsø, mere utilgængelig og omgivet af krat og Skov. Geologerne mener i dag, at Skjern Å, Mattrup Å og, Gudeåens øvre løb ligger langs forskydninger i undergrunden fra tidlige jordskælv. Muligvis er der stadig liv i de gamle forkastninger. Mossø er dannet, hvor forskydningene var særligt store. Her dannedes et stot hul, hvor jorden sank ind, og gav plads for søens vand. Søerne og dalene omkranses af landets højest beliggende landskab med vid udsigt over søer og skove. De mest markante udsigtspunkter er Yding Skovhøj, Himmelbjerget og Sukkertoppen. Hovedvejene og jernbanen, som forbinder købstaderne Silkeborg, Skanderborg og Horsens fører uden om Mossø området. Landskabet er derfor bevaret i fred med en lille befolkning, stor natur og talrige minder fra fortiden, især fra middelalderens klosterliv. De mange små P-pladser er udgangspunkt for et net af afmærkede naturstier, fra hvilke man til fods kan opleve områdets storslåede natur. Området er fredet og overvejende privatejet, vis derfor omtanke, når du er på tur i landskabet: ¾Respekter folks ret tit privatliv ¾Undgå færdsel gennem have og gårdsplads ¾benyt de afmærkede stiruter eller eksisterende veje og stier ¾Hold hunden i snor ¾Tag dit affald med dig God tur! Klosterkanalen Benedictinermunkene byggede for omkring 800 år siden Klosterkanalen for at udnytte Gudenåens vand til vandkraft og engvanding af Klosterkær. I 1992 blev der anlagt et stenstryg, så en del af Gudenåens vand ledes uden om kanalen, og igennem et af de oprindelige åløb til Mossø. Klostermølle Den nuværende Klostermølle, der i 100 år frem til 1974 fremstillede træmasse og pap, er bygget på ruinerne af munkeklosteret Voer Kloster. Klostermølle er i dag en offentligt ejet seværdighed med udstilling om bl.a. kloster- og tidlig industrikultur og med fugletårn og madpakkehus. Ny Vissingkloster Ny Vissingkloster var tidligere en del af nonneklostret, Vissing Kloster, som lå ved foden af Sukkertoppen. I 1800-tallet blev Ny Vissingkloster en selvstændig landbrugsejendom med arealer mellem Salten å og Klosterkær. Staten overtog stedet i 1970 erne og har tilplantet området. Sukkertoppen Efter en krævende opstigning får man på toppen af Sukkertoppen rig belønning for sine anstrengelser. Med sine 108 m o. h.og 80 m over Mossø s vandflade udsyn til næsten alle verdenshjørner.fra Sukkertoppen er det muligt at gå en tur i Højlund Skov. Turmuligheder Ved at følge de afmæerkede stier i området, er der mange muligheder for store naturoplevelser. Langs Klosterkanalen er der gode muligheder for at opleve isfuglen kommen flyvende som en blå pil gennem luften. 86

87 Øm Klosters ejendom Det vides ikke med sikkerhed, hvor gammel Fuldbro Mølle er. I middelalderen gennemførtes et mageskifte mellem kongen og cisterciensermunkene på Øm Kloster, hvorefter Fuldbro Mølle tilhørte klostret. Opstemningen ved Fuldbro Mølle har altid vaæret afgørende for vandstanden i Skanderborg Søerne. Benediktionernonnerne på Ring Kloster øst for Skanderborg Sø måtte flere gange op gennem middelalderen hæve gulvniveauet i klostrets kældre - sandsynligvis som følge af, at Cisterciensermunkene fra Øm hævede vandstanden ved Fuldbro Mølle. Krongods Ved Reformationen i 1536 overtog kongen klostrene, og de ejendomme, der var ejet af Øm, Voer og Ring Klostre blev fra 1560 erne administreret fra Skanderborg Slot - her i blandt Fuldbro Mølle. Der findes flere beretninger om istandsættelsesarbejder på møllen, mens den var krongods, og det fremgår, at der foruden mølleri også var en ålegård ved Fuldbro Mølle. I 1767 solgte kongen sine ejendomme i Midtjylland ved en auktion pa Skanderborg Slot. Møllens fæster købte møllen som siden da har været i privat eje. Fuldbro Mølle Rundt om Mossø I nyere tid Et tilbagevendende problem for bønderne opstrøms Tånning Å var den høje vandstand, som bevirkede en dårlig afvanding af engene mod åen. I 1802 købte stiftamtmanden i Århus Fuldbro Mølle på vegne af bønderne, men det blev alligevel for dyrt at gennemføre en vandstandssænkning. Først i 1931 lykkes det at gennemføre et afvandingsprojekt. Vandstanden i Skanderborg Søerne blev sænket med ca. 1 meter. Det medførte samtidig en gennemgribende omlægning af mølleriet og udløbet i Mossø. Beretningen om»asgarth«ifølge Øm Klosters Kronike lå klostret i midten af 1200-tallet i strid med dronning Jutta på Skanderborg. Derfor spærrede munkene gennemskæringen Asgarth med stammer og store pæle, og alt hvad der var hos os af fartøjer enten søndrede vi, så at de ej kunne udbedres, eller sænkede dem i vandet, at ikke dronningens huskarle skulle bruge dem mod vor vilje at føre vort gods til Skandtorpborg; thi selv om vi ville stået dem imod, havde vi dog ikke haft mod dertil, vi helt værgeløse og ubevæbnede mænd. Stedet Asgarth er måske identisk med Tånning Ås udmunding i Mossø - hvor netop Fuldbro Mølle ligger. Spillemanden Per Kat ( ) var udlært som møllersvend, og arbejdede en årrække på Fuldbro MoIle. Man husker ham for hans fortællinger, hvoraf flere er nedskrevet af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. En del af Per Kats historier er fortalt i møllestuen, hvor møllegæsterne blev opvartet med en dram eller øl. 87

88 Rundt om Mossø 88 Mossø - Gudenå Gudenåen, Danmarks længste å, afslutter sit smalle øvre løb under et himmelhvælv af træer mellem Voervadsbro og Mossø. Nord for Mossø løber Gudenaen i et bredere forløb gennem Silkeborg søerne, før den fortsætter mod Randers. Mossø, Jyllands største sø, er stor som en fjord og op til 22 m dyb i den østlige ende, søen er mere lavvandet i vest. Vest for Mossø ligger Salten Langsø, mere utilgængelig og omgivet af krat og skov. Geologerne mener i dag, at Skjern Å, Mattrup Å og Gudenåens øvre løb ligger langs gamle forskydninger i jordoverfladen. Muligvis er der stadig liv i de gamle forkastninger. Mossø er dannet, hvor forskydningerne var særligt store. Her dannedes et stort hul, hvor jorden sank ind, og gav plads for søens vand. Søerne og dalene omkranses af landets højst beliggende landskab med vid udsigt over søer og skove. De mest markante udsigtspunkter er Yding Skovhøj, Himmelbjerget og Sukkertoppen. Hovedvejene og jernbanen, som forbinder købstæderne Silkeborg, Skanderborg og Horsens fører uden om Mossø området. Landskabet er derfor bevaret i fred med en lille befolkning, stornatur og talrige minder fra fortiden, især fra middelalderens klosterliv. De mange små P-pladser er udgangspunkt for et net af afmærkede naturstier, fra hvilke man til fods kan opleve områdets storslåede natur. Området er fredet og overvejende privatejet, vis derfor omtanke nar du er pa tur i landskabet: hhrespekter folks ret til privatliv. hhundgå færdsel gennem have og gårdsplads. hhbenyt de afmærkede stiruter eller eksisterende veje og stier. hhhold hunden i snot hhtag dit affald med dig. God tur. Dørup Skov. Dørup Skov strækker sig i ca. 600 meters bredde et par km langs med sydkysten af Mossø. Terrænet skråner fra søbredden stejlt opad i dalstrøg og bakker til omkring 60 m over søen.. Skoven er privat parcelskov opdelt i smalle parceller ned mod søen. Ejendomsskellene ses tydeligt i skiftet mellem forskellige træarter, især bøg, eg, rødgran, sitkagran og skovfyr. Udstrækningen af skoven har i mange hundrede år været den samme, da arealerne er for bakkede til landbrugsdrift. Flere steder ses spor efter en nu ophørt stævningsdrift af skoven, disse partier af skoven har i dag mest karakter af naturskov. Nogle af hulvejene er fra middelalderen; munkenes tid. Dørup. I Dørup er der rasteplads med opholdsrum og toilet. I et tilstødende rum er der landskabs- og klosterudstilling. Voerladegård. Navnet fortæller, at her fandtes i middelalderen ladegården til Benedictinerklostret Voer, som lå ved det nuværende Klostermølle. Kirken i Voerladegård rummer bygningsdele fra klostertiden. Den er siden ombygget og fik tilbygget tårn og våbenhus i 1600 tallet. Møgelkol. Kolle var Benedictinernes ord for bakke. Møgelkol (81 m over havet) er en sådan bakke, hvorfra der er vid udsigt over Mossø. Det er så muligt at nyde sin medbragte kaffe ved de opstillede borde på Kollen. Turmuligheder. Fra Dørup og Voerladegård er der stiforbindelse til en rundtur i skoven. Omkring 5 km eller et par timer til fods efter de gule pæle.

89 Velkommen til Vædebro Rundt om Mossø Vædebro På det offentlige opholdsområde Vædebro kan du holde rast, spise din medbragte mad, bade og se en udstilling om lokalområdet. Der er opstillet borde og bænke samt etableret grill og bålpladser. Området er indrettet, så også kørestolsbrugere og gangbesværede har gode muligheder for at nyde naturen. Overnatning er ikke tilladt. Vil du vide mere? Der er også udstillinger i Dørup Hestestald og på Klostermølle, og du kan f.eks. besøge Museet på Gl. Rye Mølle og Øm Kloster Museum. Mossøbrå Mossøbrå består af to opholdsområder, hvor du kan parkere og nyde din mad ved de opstillede borde/ bænke. Ved den sydligste P-plads kan du sætte en bad i vandet, hvis du har sikret dig de nødvendige tilladelser. Her kan du også fiske fra landsiden. Mossø Mossø er med en vandflade på 16,9 km 2 Jyllands næststørste ferskvandssø efter Stadil Fjord. Søen er op til 22 m dyb i den østlige ende, mens den vestlige ende er lavvandet. Søhøjlandets søer og Gudenåen ligger langs forskydninger i undergrunden fra tidlige jordskælv. Mossø er dannet, hvor forskydningerne var særligt store. Her opstod et stort hul, hvor jorden sank ind, og gav plads for søens vand. Søerne og dalene omkranses af landets højeste områder med f.eks. Yding Skovhøj, Himmelbjerget og Sukkertoppen. De mange små P-pladser er udgangspunkt for afmærkede naturstier, hvor man til fods kan opleve den storslåede natur. Mossøs omgivelser er fredede og overvejende privatejet, vis derfor omtanke, når du er på tur i landskabet. God tur! 89

90 Rundt om Mossø Beskyttelse af stor vandsalamander Velkommen til en ynglelokalitet for stor vandsalamandaer ved Mossø Mossø-området er et af 2 danske, 4 finske og 19 atura 2000 områder, som indgår i et projekt, der skal forhindre, at små isolerede landbrug, halvnatur og skov - altså områdetyper, der kan sammenlignes med landskaberne i Estland og Finland, hvor godt 250 vandhuller blev reetableret. I 2008 kunne det konstateres, at projektet har båret frugt. 15 at i alt 16 danske vandhuller havde yngel af stor vandsalamander, og i Estland blev arten fundet i 69 % af de reetabierede vandhuller. I projektforløbet blev der afholdt guidede ture for at fortælle om projektet og stor vandsalamander. bestande af stor vandsalamander uddør samt medvirke til, at bestandene kan spredes tit større områder. Bestandene af stor vandsalamander er i Europa faldet drastisk. I Danmark er arten i perioden forsvundet fra ca. 70 % af sine levesteder primært grundet intensivering af landbruget. Stor vandsalamander er beskyttet af Habitatdirektivet, bilag II og bilag IV, som betyder, at der skal sikres opretholdelse eller genopretning af en, gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000 områderne, men også at der kræves streng beskyttelse i hele artens udbredelsesområde. EU har bevilget økonomisk støtte til stor vandsalamanderprojektet, der startede i 2004 og sluttede i Naturpleje og formidling I Danmark er der opbygget stor viden om, hvordan man bedst reetablerer og graver vandhuller for padderne. 200 af disse vandhuller blev ved studiebesøg af alle parterne i projektet nøje undersøgt for at klarlægge præcist, hvilke krav stor vandsalamander stiller: Ynglevandhullerne skal ligge tæt ved naturnær skov, og så må de ikke være for tilgroede og indeholde fisk. Som demonstrationsprojekter for de finske og estiske partnere blev der i Mossø-området graver 4 vandhuller. Her findes ekstensivt Fremtiden i dine hænder? Selvom projektet på kort sigt lokalt har båret frugt, kræver vandhullerne på længere sigt vedligeholdelse. På projektets hjemmeside kan du downloade en folder om, hvad du kan gøre for at være med til at beskytte stor vandsalamander og den sjældne løgfrø, der ofte lever i de samme vandhuller. Kurmageri på dybt vand I foråret bejler hannen af stor vandsalamander til hunnen på bunden af vandhullet. Han stiller sig foran hende og danser, skyder ryg for at vise sin flotte rygkam og laver lette bølgebevægelser med halen. Så viser han styrke, slipper bunden med bagbenene og laver armbøjninger med forbenene fulgt af kraftige slag med halen. Er hun lokket til ham, viser han sin kønsåbning frem og kryber væk. Finder hun ham stadig attrativ, kravler hun efter, og han afætter en sædkapset, som hun opsamler. Er han ikke udholdende nok, skal han op at have luft, må han starte forfra, og han risikerer, at en anden har taget pladsen. Herefter afsætter hunnen over den næste måned sine små grønlighvide æg, der enkeltvis pakkes ind i en spids af et undervandsblad, der bides omkring ægget, så det er godt beskyttet. 90

91 Mossø med omgivelser - et fredet om råde Rundt om Mossø Mossø er Jyllands største sø og er 10 km lang og op til 2 km bred. Både. Gudensø og Mossø gennemløbes af Danmarks længste vandløb, Gudenåen. Mossø med omgivelser blev fredet i 1977 for at bevare området i sin nuværende tilstand og for at sikre offentlighedens adgang. Mossø er hjemsted for et rigt fugleliv bl.a med mange andefugle. Søen er så stor, at den for fuglene virker som en fjord. I træktiden ses flere havfugle som ederfugl, lom og sortand. Gammel Rye var i århundreder hovedbyen i Midtjylland og der blev holdt tinge. På Galgebakken stod tingets galge. De lyngklædie bakkedrag er delvist ryddet for selvsåede træer. Som et led i Århus Amts hedepleje er der indhegnet et område, der afgræsses af får. Vandreture - de mange P-pladser er udgangspunkter for i et net af afmærkede naturstier, fra hvilke man til fods kan opleve områdets natur og kultur. (Særlig folder kan fåes på turstbureauer og biblioteker). Fra P10 rundtur over Dalgårds jorder ca. 2 km - statens afmærkning. Fra P8, P9, P10 og P11 Emborg Vestermark Dalgård ca. 6 km. Fra P12 Gammel Rye - Galgebakken Emborgvej ca. 3 km Fra P9, P11 og P13 kan man følge langtursvandreruten Århus til Silkeborg (Se særlig folder). Færdsel og ophold - til gæsten det fredede område Selvom du færdes i et fredet område med offentlig adgang, bør du være opmærksom på, at jorden i de fleste tilfælde er privatejet og stadig anvendes til land- og skovbrug. Her gælder naturbeskyttelseslovens almindelige regler for færdsel i naturen. Særligt understreges, at færdsel i naturen sker på eget ansvar - også på arealer med græssende dyr. Private områder har begrænsninger - Man må ikke gøre ophold inden for en afstand af 150 m fra beboelsesbygninger i skove og på udyrkede arealer. - Der er kun adgang fra ki. 7 til solnedgang (nov.- feb. fra solopgang til solnedgang). 91

92 Rundt om Mossø Munkekanalen Den store munkekanal på ca. 1 km, forbinder Gudensø med Mossø. Kanalen er sandsynligvis gravet af munkene på Øm Kloster, og man har måske kunnet sejle mellem søerne via kanalen. I våde perioder står der endnu vand i kanalen. Men tørvemosser og andre planter bevirker, at kanalen efterhånden gror til. Søerne ved kanalens sydlige del er opstået ved tørvegravning.ved landevejen er et stykke af kanalen side bortgravet i forbindelse ved vejarbejde. 92

93 Velkommen til rasteplads Emborg bro Dalgård Landsbyen Emborg var i middelalderen ejet af Øm Kloster. Der var to meget store fæstegårde i landsbyen. Ved reformationen overtog kongen klostrets ejendomme. De nu kongelige gårde blev drevet af fæstebønder under Skanderborg Slot. I 1767 holdtes auktion over ejendommene i Søhøjlandet, og fæstebønderne i bl.a. Emborg blev selvejere. I 1797 ophævede man den fælles driftsform i Emborg, og jorden blev delt mellem fire gårde og nogle fiskerhuse. Dalgård var en af de fire gårde, og den flyttede ud fra landsbyen tidligt i 1800-tallet. Det fortælles, at gårdens stuehus bl.a. var opført af genbrugsmaterialer fra det nedbrudte Øm Kloster. Dalgård blev i 1976 overtaget af Miljøministeriet og administreres i dag af Skov- og Naturstyrelsen. Du kan gå en tur på Dalgård af afmærkede stier. Rundt om Mossø Nattergal Den meget diskrete nattergal er kendt for sin flotte, natlige sang, som f.eks. kan høres ved Emborg Bro fra maj måned og frem til Sct. Hans. Når nattergalen synger, er den så optaget af sin sang, at man kan komme tæt på den. På grund af sin brunlige og neutrale fjerdragt, kan den dog være svær at få øje på. Nattergalen er udbredt i det nordøstlige Europa og det vestlige Asien. Danmark er vestgrænse for udbredelsen, og den yngler i store dele af landet dog sjældent vest for den jyske højderyg. Den yngler i fugtige områder som tilgroede moser, langs søer og vandløb. Nattergalen har vinterkvarter i tropisk Østafrika. Den trækker først til et område nord for ækvator, og omkring årsskiftet, trækker den videre til områder syd for ækvator, hvor der i regntiden er masser af insekter. 93

94 Rundt om Mossø Ejendommen Ny Vissingkloster Klostertiden Området, hvor Ny Vissingkloster ligger, tilhørte i middelalderen nonneklostret Vissingkloster. Vissing Kloster blev o sammenlagt med klostret, Voer Kloster, og gården Vissingkloster blev en fæstegård under Voer Kloster. Krongods Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes besiddelser i Søhøjlandet bl.a. Vissing Kloster. I1573 blev der udarbejdet en fortegnelse over kongens gods under Voer Kloster. Ejerlauget Vissing Kloster blev da drevet af tre fæstebønder. Den ene var møller på Pinds Mølle, mens de to øvrige drev Vissingklostergård. På klostertomten lå der på dette tidspunkt sandsynligvis en tvillinggård. I1646 oplyses, at tvillinggården er delt i 4 pantsatte fæsteforhold. Privat landbrug Kongen skilte sig af med sine gårde i Søhøjlandet ved en auktion på Skanderborg Slot i Vissingklostergård blev opkøbt og senere solgt til fæstebønderne, der da blev selvejere. Få år efter blev dyrkningsfællesskabet ophævet og jorden udskiftet. Efter udskiftningen flyttede den ene tvillinggård ud fra klosterområdet som to selvstændige gårde, Lysholt og Ny Vissingkloster. Den anden deltes efter 1870 i Klostergården, der flyttede ud, og Vissingklostergård som blev liggende. Ny Vissingkloster i dag Ny Vissingkloster var landbrug til sidst i 1970 erne, hvorefter staten købte stedet. Skovog Naturstyrelsen har derpå tilplantet dele af ejendommens 53 ha for at skabe et skovlandskab med åbne partier, som afspejler udviklingen i skoven fra ca f. Kr. I dag administreres Ny Vissingkloster af Silkeborg Statsskovdistrikt. 94

95 Rundt om Mossø Gudenåen ved Emborg Bro Fugletårn ved Lindholm Hoved 95

96 Rundt om Vilsted Sø Rundt om Vilsted Sø 0OULSMINDE (ULEGÍRD (YLLESTEDGÍRD +VISTGÍRD -ALLE ( JE 6 +RISTIANSMINDE 2 NBJERGSMINDE %N GE &L GÍRD P " (UNESGÍRD n 6EJRH J K STERGÍRD %NGELSTRUP RU (UNESH J M 3OLVANG -ALLE - LGÍRD LST KIRKE 0ILETOFTEGÍRD -ARTHASMINDE %NGBO +IRKEBJERG.Y - LLEGÍRD 6 M E E 6EJRH JGÍRD 6ADGÍRD. SBY -EJLMOSEGÍRD (VEDHOLM ( JVANG & 4RINDBJERG $ D S O A O & T F ( "R TTRUPGÍRD 4ROLDBJERG 'ÍRDE "R TTRUP KIRKE 6ILSTED (ERRE DSB K - LLEGÍRD 2ODSTEDGÍRD 6ILSTED 3LOT RUIN 6OLLERSH J 6OLLERSGÍRD 6ESTERGÍRD 2ANUM 6ESTERGÍRD -ALLE 0LANTAGE 6ANGGÍRD 2ANU M " K (EDEGÍRD 0LANTAGE 4 'ÍRDSTEDGÍRD.Y (ALDRUPGÍRD %LKANGÍRD "AKKELY 'ALGEBAKKE KIRKE. O (ALDRUP 'ÍRDE -ALLE (EDEGÍRD (ALDRUP 3 GÍRD 2ANUM STERGÍRD (ALDRUPGÍRD 3 NDERBJERGGÍRD.Y 'ÍRDSTED +LOSTERGÍRD %NGGÍRD &ISKERGÍRD 3 VANG 3IGSGÍRD 'ÍRDSTEDGÍRD,YKKEGÍRD 2 NBJERG 'R FT "L DH JGÍRD (OLMEN $ALSGÍRD -UNKSJ RUP LE LE 6EST 4INGH J M "L DH J M 3 NDERVIG &ALD (E "ANGGÍRD -ETTESMINDE 6ESTER &ALDGÍRDE /VERGÍRD 3 NDERGÍRD STER &ALDGÍRDE &RUERHOLM "J R NS H M OL 6ESTERGÍRD,YNGHOLM,ILJEDAL "J RNSHOLM 4EGLBAKKE 0ILER GEL 3IGNATURFORKLARING 6ITSK L +LOSTER 6ITSK L +LOSTERHAVE 0 PLADS 6 GERSGÍRD $ALVANG 4OILETTER 2 NH J GÍRD,UNDGÍRD *AGT OG FORSTYRRELSESFRIT OMRÍDE n SEJLADS FORBUDT )NFORMATION (EDELY 3EV RDIGHED +J RSMINDE +ORSH JGÍRD 0ODEHUS 0OVLHOLM 6 GERH J 3EJLADS TILLADT JUNI DECEMBER "ÍLPLADS "J RNSHOLM 0LANTAGE FT R 5DSIGTSPUNKT E ' OS M 3HELTER ED "R KIRKE STERGÍRD +ATMOSE 'ULDAGERSMINDE +ATMOSEGÍRD &ALD B K!FM RKEDE RUTER 'ANGSTI 'ANGSTI HANDICAPVENLIG 2IDESTI #YKELSTI %JSTRUPGÍRD %JSTRUPLUND,YSTFISKERI.ATIONAL CYKELRUTE +ANO OPHALERPLADS 2EGIONAL CYKELRUTE +ANO OVERB RINGSPLADS (UND I SNOR -OSEGÍRD,YSH J &LEJSBOR 3EJLRENDE AFM RKET MED P LE 5DSIGTSTÍRN /VERLADE.YGÍRD 6ANDDYBDE M 2ASTEPLADS "IRKELUND 2 T G S ' - 6ANDDYBDE M 3KOVSGÍRD "RUNGÍRD M. RREGÍRD &REDENSGÍRD 3KOVGÍRD 0ADK R -ARK "JERGET "JERGGÍRD ¹ +ORT OG MATRIKELSTYRELSEN +$ %JSTRUP %NGGÍRD 6EJGÍRD /VERLADE (EDEGÍRD Kort fra Naturstyrelsens folder om Vilsted Sø Løgstør Aalborg Års Skive 96 Hobro Viborg Hent Naturstyrelsens folder om Vilsted Sø her. / L F F D 2 ) B. 4ERNEBAKKE,UNDGÍRD 3KOV % T G F D T V L L O O G B $ P + M H m A O

97 Rundt om Vilsted Sø Rundt om Vilsted Sø Fakta om cykelruten Længde: ca. 25 km Stikvalitet: Grusstier, markveje og asfaltveje (offentlige veje) Byer: Overlade, Vilsted og Ranum Vandløb: Bjørnholmså Info om cykelruten Vilsted Sø er et naturgenopretningsprojekt, der er gennemført omkring år 2000, med støtte af blandt andet Aage V. Jensens Fond. Vilsted Sø områdets historie Under den havstigning, der i stenalderen oversvømmede de kystnære egne, trængte havet langt ind i landet og dannede en fjordarm helt ind til øst for Vilsted. Som følge af den fortsatte landhævning siden istiden trak fjorarmen sig efterhånden tilbage mod Limfjorden. På de laveste steder opstod to søer, Vilsted Sø og Sønder Sø. I og omkring søerne aflejredes dynd, og der blev dannet tørv. Det første nøjagtige kort over området fra 1794 viser denne situation, med møller i åen ved Vilsted og Vitskøl kloster. Efter tabet af Søndrjylland i 1864, ønskede lodsejerene forbedring af afvandingsforholdene omkring Vildsted Sø og Sønder Sø. I slutningen af 1860 erne blev Vilsted sø tørlagt. Kilde: Naturstyrelsen. Læs mere her. Lidt om ruten Landskabet Landskabet er ret fladt, og landbrugsjorden er god. Der er enkelte meget flotte levende hegn og mindre skovområder, samt vådområder. Rørskov med fugle Vilsted Sø er ret lavvandet, med en dybere rende midt i søen. De lavvandede områder indbyder til rørskove og dermed et rigt fugleliv. I søen der der en lille holm, som er et besøg værd. Byerne Overlade og Vilsted er typiske landsbyer, hvor væksten stort set er standset. Ranum er områdets hovedby. Rasteplads med Shelters på holmen i søen. 97

98 Rundt om Vilsted Sø På strandengene og på holmen er det får der plejer naturen. Her er der fred og ro - for folk og fæ Bykunst i Vilsted Vandløbene Der er enkelte mindre vandløb med tilløb til Vilsted Sø. Afvanding fra søen er Bjørnholmså der løber til Limfjorden. Afløbet fra søen har karakter af en gravet kanal. Andet Der er gjort store anstrengelser for at give handikappede en god oplevelse, idet der er mange anlæg der alene tilgodeseer handikappede. Og når man nu engang er kommet til Vilsted sø, så besøg Vitskøl klosters lægeurtehave. Klik her. Der er heller ikke så langt til museet ved Ertebølle. Er du til mere natur, så er der ikke ret langt til Rønbjerg, hvor der er færge til Livø. Klik her. 98 Hvis du bruger øjnene, kan du blandt andet se: Blomster, ochroleeuca ugle og tidselsommerfugl

99 Rundt om Vilsted Sø Der er noget betagne over Vilsted Sø - store vidder og dog nærhed og meget smukke huse. 99

100 Røjen Bæk Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Holstebro Herning Skive Viborg Silkeborg Mod Skive NORD Røjen Bæk 34 Storå Nybro Malmkær Bæk Ørre Løvenå Mod Holstebro Herningholm Å Storå Sunds Nørreå Mod Viborg 12 Sinding Sunds Sikær Bæk Storå Kalbæk Banesti Herning - Viborg 18 Kortet er interaktiv. Brug musen til at finde links! Mod Herning km Mod Herning 100

101 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Fakta om cykelruten Længde: ca. 35 km Stikvalitet: Offentlige veje, primært med asfalt Byer: Sunds, Nybro, Ørre og Sinding Vandløb: Storå, Herningholm Å, Røjen Bæk, Malkær Bæk, Sunds Nørreå, Sikær Bæk, Kølbæk og Løvenå Ruten er børnevenlig og uden de store bakker. Info om cykelruten Cykelruten forløber gennem en del af det flade Midtjyske landskab. Det er lidt specielt, at der er så mange små og store vandløb i så lille et område, men det er med til at danne det spændende jyske landskab. Du kommer tæt på noget af den jyske hede, ser små nåletræsplantager og mange læhegn mellem dyrkede landbrugsarealer. De mindre landsbyer du kommer igennem er spændende - se på husene! - og kultur er der: Kæltringshuset og gammel kampestensbro. Lidt om ruten Landskabet Ret fladt landbrugsland - dannet ved afstrømninger efter sidste istid. Joren har relativ lav bonitet, bortset fra nogle lave arealer omkring de mange vandløb. Byerne Typiske hedelandsbyer, bortset fra Sunds der er en tidligere stationsby. Vandløbene Vandløbene strømmer mod nord-vest og udløber i Nissum Fjord (Storåen). Andet Der er den storslåede natur - både sommer og vinter. Malmkær Bæk Et efterhånden sjældent syn i den danske natur: en gammel transformatorbygning 101

102 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Kæltringshuset - læs mere her. Blicherstenen og udsigten over heden. Se planche side 15 Vandhul syd for Nybro og Sø ved Sindinggård Røjen Bæk og Herrningsholm Å 102 Ørre kirke - læs mere her. Sinding kirke - læs mere her.

103 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Blicherstenen - se planche på side 105 Kampestensbro ved Ørre - se planche på side

104 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Rasteplads ved Nybro - se planche side 107 Rasteplads ved Kjeltringshuset, læs mere side

105 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Kæltringshuset Kæltringshuset kommer man forbi, når cykelturen går fra Sunds til Nybro, Ørre, Sinding og tilbage til Sunds. Og så går turen også forbi en gammel kampestensbro ved Ørre, Ørre og Sinding kirker. Som bonus kan opleves en meget smuk Midtjysk natur. Sammelstedby. I 1816 opførtes på den ensomme og ubeboede Ørre Hede et lille fattighus til kæltringen Johannes Axelsen, hans kone og to små piger. Det lille fattighus var 6 x 4,5 m. Vægge og gulve bestod af ler, og taget af langhalm og lyng. Huset forsynedes med to døre, enkeltkarmsvinduer og en skorsten med indmuret ovn. I 1820 erne opførte man endnu fem små fattighuse på Ørre Hede. Fattigkolonien fik det lidet smigrende navn Sammelstedby. Dvs. stedet, hvor man samlede de fattige. Ideen var helt i overensstemmelse med samtidens liberalistiske holdning til socialforsorg. Til hvert fattighus hørte et lille stykke hedejord, som man tilskyndede de fattige til at opdyrke med lidt hjælp fra sognebønderne, så de efterhånden kunne blive selvforsynende. Det lykkedes aldrig at opfylde den optimistiske målsætning. Ældre, fattige og nedbrudte mennesker besad ikke det nødvendige overskud til at opdyrke gold hedejord med aske som eneste gødning. De fattige klagede også ustandselig over deres forvisning til den øde hede. Et af fattighusene er bevaret til i dag og ejes af Herning Kommune. Lokalt hedder det Helenes Hus, opkaldt efter den sidste beboer, Helene Jensen, som boede her indtil Axelhus Det første hus på Nygaard hede fik navnet Axelhus. Danske Kancelli opførte huset i 1815, da fattigloven forpligtede Ørre Sogn til at tage sig af områdets fattige heriblandt Johannes Axelsen og hans familie. Johannes Axelsen var i 1813 blevet indsat i Viborg Tugthus, hvor han afsonede en dom for tyveri. Efter planen skulle han løslades i april 1816, men allerede i begyndelsen af julimåned 1815 ankom hans kone Mette Cathrine Pedersdatter til præstegården i Ørre. Med sig bragte hun sine to småpiger Mette Marie på fire og Maren Marie på et år. Provst Hübertz i Ørre sammenkaldte fattigkommissionen til rådslagning. I sognets fattighus ved siden af kirken boede i et værelse en ældre kvinde. Hende sendte man på omgang i sognet og skaffede på den måde plads i fattighuset til Mette Cathrine og de to små piger. Men hvad skulle man stille op med den berygtede Johannes Axelsen, når han til foråret blev frigivet fra fængslet? Fattigkommissionen besluttede at købe en hedeparcel på Nygaard Hede. Et øde, 105

106 fladt og mennesketomt sted. Amtskassen trådte hjælpende til med økonomisk støtte. Huset stod færdigt til indflytning i junimåned Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Kort efter familiens indflytning foretog fattigkommissionen en besigtigelse: 1 balje, 1 strippe, 1 glas fjerding, 1 par karter, 2 sorte gryder, 2 sorte potter (hvoraf den ene ej er til andet end at sætte tørre varer i), 1 dyne, 1 hovedpude og 1 lagen. De havde selv anskaffet følgende: 1 gammel spade, 1 skovl, 1 stueur til 8 rdl, 1 strygehøvl, 1 slethøvl, 3 andre høvle, 1 bougstav, 1 krumkniv, 1 båndkniv, 1 gammel økse, 1 spigebor, 1 stor navr, 1 sæt hammer, 1 cirkel, 1 fil, 1 båndskrue, 1 krydsjern, 1 kobberbolt, 1 bøtteslikker, 1 bugjern, 1 stiksav, 1 åljern. Senere supplerede Johannes deres bo med følgende indkøb: 1 fyrrebænk, 2 sorte kopper, 1 sort pande, 1 uldbække, 2 røde bundne trøjer, 2 blå tavlede tørklæder, 3 lerkrus, 1 rivejern, 1 tranlampe, 1 sort sæt og et rødt fad. Johannes Axelsen var slet ikke glad for sit nye hus. Han klagede ustandseligt til provsten, og senere da denne vendte det døve øre til, klagede Johannes Axelsen også til amtsmanden. Væggene var rå og huset utæt. Familien havde alt for få sengeklæder, så de frøs. Brændsel havde de alt for lidt af, hvorfor de ofte manglede materiale til optænding. Desuden manglede de en brønd med vand, og der var alt for langt til den nærmeste by. De fire tønder korn, som de årligt fik af fattigkasse, rakte slet ikke til fire folk. Deres klæder var så usle, at Johannes Axelsen skammede sig over at vise sig i dem. Han afholdt sig derfor fra at søge job og fra at vise sig i kirken om søndagen. Provsten sørgede for, at huset blev repareret, og at familien fik leveret flere tørv, og at de fik sten til at sætte en ny brønd, og at deres indbo blev forbedret en smule. Da alle ønsker næsten alle ønsker var opfyldt i foråret 1817, forsvandt Johannes Axelsen fra sognet i en længere periode. Mette Cathrine sad nu alene tilbage med pigerne. Hun var højgravid, og fødslen nærmede sig. Fattigkommissionen tilbød hende at flytte til Ørre Skole, indtil fødslen var vel overstået, men Mette Cathrine rejste i stedet for til Haderslevkanten, hvor hendes søster boede. Året efter var Mette Cathrine tilbage i Axelhus med sine to små piger. Johannes Axelsen besøgte hende af og til, men var mest på rundrejse i landet. Kilder Tekst: Holstebro Kommune: Foto Leif Bertelsen Ved huset er der en lille have og plads hvor madpakken/ kaffen kan nydes. Husets komfur er lille, men det er huset også - en rumhøjde på omkring 2 m. I husets opholdsstue er der mange oplysende plancher. 106

107 Efterfølgende er vist de fleste plancher langs cykelruten Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Blicherstenen, Ørre Hede og Sammelstedby Ørre Hede Ørre Hede blev fredet i En mindre del af heden, som nu overvejende er græsdækket, har været opdyrket indtil fredningstidspunktet. Tværs over heden i øst-vestlig retning ses endnu en degnesti, som bonderne opkastede til læreren i Nygård Skole, der også underviste i biskolen i Simmelkær. En del af Ørre Hede er indhegnet, og græsende dyr benyttes til hedepleje. I perioder græsses med landfårene, der er efterkommere af vores eneste nationale fårerace, som man i hedeegne kaldte hedefår og i kliitterne, klitfår. Der er i dag kun få landfår tilbage, og det hører derfor med blandt truede gamle husdyrracer. Blicherstenen eller Kæltringstenen På tomten af Johannes Axelsens hus rejste Ørre sogns Forskønnelsesforening i 1917 en mindesten med teksten: Her lå Axelhus eller Kæltringhset, hvor Blicher for 100 år siden så Kjeltringballet. Stenen er sat Det nævnte Kjeltringbal er beskrevet i St. St. Blichers betydelige novelle Kjeltringliv fra Blichers fortælling er ren digt, og Blicherstenens, eller Kæltringstenens, inskription er således ikke historisk korrekt. Fattighusene i Sammelstedby I 1816 opførtes, på den ensomme og ubeboede Ørre Hede, et lille fattighus tii kæltringen Johannes Axelsen, hans kone og to små piger. Det lille fattighus var 6 m langt og 4,5 m bredt, vægge og gulve bestod af ler og taget af langhalm og lyng. Huset forsynedes med to døre, enkeltkarmsvinduer og en skorsten med indmuret ovn. I 182o eme opførtes yderligere 5 fattighuse på stedet. Fattighuskolonien på Ørre Hede fik det lidet smigrende navn Sammelsted-by. Til hvert fattighus hørte et lille stykke hedejord på nogle få tønder land, som de fattige tilskyndedes til at opdyrke, så de efterhånden kunne blive selvforsynende med korn, kartofler og mælk. Et af fattighusene, Helenes Hus, er endnu bevaret på stedet og i 1962 rekonstrueredes et spændhus ved siden af. Fotografiet fra ca viser, at fattighusene alle havde et tilhørende spændhus. Spændhuset, det vil sige et tag stående direkte på jorden, var almindelige udhuse på hedeegnen. De blev brugt til brændsel, redskaber, får og meget andet. Som billedet også viser, er bygnigerne i Sammelstedby i forfald omkring I heden ses nu tomten efter flere af husene og resterne af de tilhørende kålgårdsdiger. Heden er 35 ha stor og åben for gående færdsel og i Helenes Hus er en udstilling om dagligdagen på heden. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder. Torvet, 7400 Herning,

108 Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds Kampestensbroen ved Ørre Vandet som kilde til liv Ikke færre end fem vandløb mødes i området ved Nybro. Storå, Røjen Bæk, Sunds Nørreå, Herningsholm Å og Løvenå. Stoåen og dens tilløb har altid været meget vandrige, og gennem gravede engvandingskanaler blev de livsvigtige græsnings- og høarealer langs åløbene forsynet med vand. Den kritiske passage af vandløb Passagen af vandløb har altid været kritisk for færdslen. I oldtiden brugte man åernes lavvandede strækninger som vadesteder. Det var blandt andet tilfældet ved Gårdsnavnet Ørrevad (svarer til Grusvad), der ligger lige nord herfor. Den voksende vogntrafik i vikingetiden nødvendiggjorde brobyggeriet. Frem til til midten af 1700-tallet blev broerne bygget i træ. Herefter kræve den stadig tungere og voksende trafik større og mere solide stenbroer. Broen ved hovedvejen Stenbroen ved Ørre blev sikkert opført i slutningen af 1700-tallet. Broen er anlagt over det gamle løb af Sunds Nørreå, inden åen blev omlagt til Nybro Mølle og ændret til engvandings-kanal. Med broen blev vejforbindelsen sikret fra gårdene på den øde hedeflade øst for Storåen til den gamle hovedvej Holstebro - Sunds - Horsens. Vejen fun-gerede derudover også som kirke- og forbindelsesvej til Ørre Kirke og by. Historisk bygningsteknik Den ca. tre meter Lange og fem meter brede bro blev fredet i På midten understøtes den af en vandret og fire lodrette bærepiller, og herved dannes to gennemløb. Siderne er opbygget i kampesten, og herfra udgår 14 vandrette overliggere, som danner de to brofag. Stenbjælkerne, som bærer den sten- og jordopbyggede vejbane, har halvdelen af broens spændvidde og mødes derfor på midten over bropillerne. Du kan læse mere om Sinding - Ørre området ved Missionshus Nasaret. 108 Herning Kommune, Natur og Grønne Områder. Torvet, 7400 Herning,

109 Teltplads ved Nybro MISSIONSHUSET NASARET Indre Mission byggede i 1889 deres eget missionshus i Nybro samtidig med, at grundtvigia-nerne byggede deres forsamlingshus i Ørre. Mens grundtvigianerne ønskede et sted, hvor de kunne holde møder samt dyrke idræt og dans, brød missionsfolkene sig ikke om at holde møder i lokaler, hvor der blev danset og leget ugudelige lege. Missionshuset ophørte med at fungere i slutningen of 1960 erne. I dag ejer Henning Kommune missionshuset, og de valgte at frede bygningen i forbindelse med overtagelsen, således at huset i dag står med sit oprindelige inventar. Bygningen er åben for besøgende i perioden 1. april-31. oktober. NYBRO MØLLE Møllen ligger ved det gamle vadested, som forbinder Øst- og Vestjylland. Gamle skrifter næv ner allerede rnøllen i1683. Møllen får sit vand fra Sunds Nørreå. For at sikre at møllen kom af med vandet i de vandrige perioder, placerede arkitekten møllehjulet højt, så vandet lettere kunne strømme igennern. Møllen er privatejet. Sunds, Nybro, Ørre, Sinding og Sunds STENBROENVED NYBRO I Nybro, som i gamle dage fungerede som vadested, samler hele fern vandløb sig. Man byggede den nu fritliggende stenbro i 1893 som erstatning for en endnu aeldre, smal egetræsbro fra vikingetiden. Broen forbandt forhen Øst- og Vestjylland. KANOSEJLADS Sejlads er KUN tilladt i fartøjer, der er lejet hos VisitHerning, tlf eller hos Holstebro Turistbureau, tlf Ved brug af eget fartøj kræves gæstemærker, som kan købes hos VisitHerning og Holstebro Thristbureau. Der må kun sejles på Storå fra 15. juni til 31. oktober i tidsrummet fra kl Der skal indløses gæste- eller lodsejermærke for at sejle på Storå. Herning Kommune, Natur og Grønne Områder. Torvet, 7400 Herning,

110 Rundt om Nissum Fjord Rundt om Nissum Fjord Mod Lemvig og Tyborøn Ramme Å Fåre Mølleå Bøvlingbjerg Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Vandresti Færgen Bøvling Havn Mod Bækmarksbro Sø, fjord eller hav Heder Indfjord Tangsø Enge/rørskov Skov Nees Byn NORD Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Thorsminde Nørby Gårde Nissum Fjord Fjand Ø Vandresti Damhus Å Havn Harpøt Bæk Harpøth Havn Damhus Å Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Lemvig Vemb Helmklit Storå Fjand Sandholm Havn Gammelå 28 Illeborgvej Sønder Nissum Fjeldsted Kog Nørgaard Bæk Bundgårdsvej Ulfborg Kirkeby Kocksvej Mod Holstebro Støvlbæk 16 Husby Pallisbjerg 181 Husby Sø Staby 537 Ulfborg 110 Mod Søndervig og Ringkøbing km Mod Ringkøbing

111 Rundt om Nissum Fjord Info om cykelruterne Landskabet Landskabet er fladt! Afvekslende mellem strandenge, rørskove og kulturlandskaber, som gemmenkrydses af en mængde afvandingsgrøfter og vandløb. Rabatter, grøftekanter og læhegn er præget af det barske klima der er så tæt ved vandet og Vesterhavet. Rundt om Nissum Fjord Gør et stop ved vandløbene og afvandingsgrøftgerne, og se lidt på vegetationen - du kan let få en positiv overraskelse! Gule åkander i Damhus Å I det flade landskab er der god oversigt over landbrugsarealerne - og halmballerne kan næsten gi et kunsterisk indtryk af de høstede kornmarkerne. Det flade landskab - tæt ved Vesterhavet - er velegnet til de rigtig mange vindmøller. Kulturlandskabet dyrkes med de almindelige landbrugsafgrøder, og så lige en knap så udbredt afrøde: Lucerne. Andet Ved Sandbæk Næs, lidt nord for Harpøth Havn, er der et lille hus/shelter til overnatning - og der mangler ikke noget: her er grill, brænde, toilet, drikkevand med mere, samt en meget smuk udsigt. Der er en vandresti langs Nissum Fjord fra lejrpladsen ved Sankær Næs til Damhus Å Havn. FOR DE MEGET SEJE, KAN DER CYKLES AD VANDRESTIEN!! Der er en meget smuk natur ad vandrestien. Se websiten om Nissum Fjord Lucerne Byerne Langs fjorden er der flere landsbyer og så er der Vemb - se senere om landsbyerne og Vemb. Vandløbene Der er utallige vandløb og grøfter tæt ved Nissum Fjord og især i fjordengene. Kulturlandskabet er kun få meter over normal vandstand i Nissum Fjord, så afvanding er en nødvendighed, hvis kulturlandskabet skal bære frugt! Ved strandengene er der meget smukt - både med hensyn til udsigten, men også til de smukke vækster af mange forskellige arter. Bakkenellike og kærgaltetand 111

112 Rundt om Nissum Fjord - tur 1 Rundt om Nissum Fjord - tur 1 Mod Lemvig og Tyborøn Ramme Å Vandresti Færgen Fåre Mølleå Bøvlingbjerg Indfjord Bøvling Havn Mod Bækmarksbro Tangsø Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Byn Informationstavle eller turistkontor Nees NORD Seværdighed Toilet Rasteplads Thorsminde Nørby Gårde Nissum Fjord Fjand Ø Vandresti Damhus Å Havn Harpøt Bæk Harpøth Havn Damhus Å Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Lemvig Vemb Helmklit Storå Fjand Sandholm Havn Gammelå 28 Illeborgvej Sønder Nissum Fjeldsted Kog Nørgaard Bæk Bundgårdsvej Ulfborg Kirkeby Kocksvej Mod Holstebro Støvlbæk 16 Husby Pallisbjerg 181 Husby Sø Staby 537 Ulfborg Mod Søndervig og Ringkøbing km Mod Ringkøbing 112

113 Rundt om Nissum Fjord - tur 1 Rundt om Nissum Fjord - tur 1 Fakta om cykelruten Længde: ca. 10 km - incl. vandreturen Stikvalitet: Offentlige asfalt- og grusveje, samt private markveje. Byer: Bøvlingbjerg Vandløb: Færgen, Fåre Mølleå og mange unavngivne afvandingsgrøfter NOTE: Børnevenlig cykelrute. Vandrerute ca. 2 km (frem og tilbage) En dejlig lille cykelrute, med en go gå-tur ned til Færgen. Nyd Bøvling havn - og her kan du nyde frokosten eller kaffen. Der er en go udsigt fra fugletårnet. Og har du lyst til lystfiskeri er der en put an take. Når du er i Bøvlingbjerg, så må du ikke gå glip af det fine anlæg. Der er fint skiltet i Bøvlingbjergs vestlige bydel til Bøvling Havn Anlægget i Bøvligbjerg Bøvling Havn 113

114 Rundt om Nissum Fjord - tur 2 Rundt om Nissum Fjord - tur 2 Mod Lemvig og Tyborøn Ramme Å Vandresti Færgen Fåre Mølleå Bøvlingbjerg Indfjord Bøvling Havn Mod Bækmarksbro Tangsø Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Byn Informationstavle eller turistkontor Nees NORD Seværdighed Toilet Rasteplads Thorsminde Nørby Gårde Nissum Fjord Fjand Ø Vandresti Damhus Å Havn Harpøt Bæk Harpøth Havn Damhus Å Mod Lemvig Vemb Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Helmklit Storå Fjand Sandholm Havn Gammelå 28 Illeborgvej Sønder Nissum Fjeldsted Kog Nørgaard Bæk Bundgårdsvej Ulfborg Kirkeby Kocksvej Mod Holstebro Støvlbæk 16 Husby Pallisbjerg 181 Husby Sø Staby 537 Ulfborg Mod Søndervig og Ringkøbing km Mod Ringkøbing 114

115 Rundt om Nissum Fjord - tur 2 Rundt om Nissum Fjord - tur 2 Fakta om cykelruten Længde: ca. 20 km Stikvalitet: Offentlige asfalt- og grusveje, samt private markveje Byer: Nees Vandløb: Færgen, Harpøth Bæk, samt mange unavngivne afvandingsgrøfter NOTE: Børnevenlig cykelrute Info om cykelruten Cykelruten forløber om lidt af det nordøstlige del af Nissum Fjord og udgår fra Nees kirke. Herfra går turen mod vest til Færgen som er det lille vandløb, der er mellem Indfjorden og Nissum Fjord. Den del af cykelruten forløber gennem strandenge, hvor der hovedsagelig er græsarealer til blandt. Lidt om ruten Landskabet Landskabet er fladt! Afvekslende mellem strandenge, rørskove og kulturlandskaber, som gemmenkrydses af en mængde grøfter og enkelte vandløb. Rabatter, grøftekanter og læhegn er præget af det barske klima der er så tæt ved vandet og Vesterhavet. andet køer. Fra Færgen går turen mod Harpøt Havn, gennem det flade kulturlandskab, med udsigt til Nissum Fjord. Turen slutter ved Nees Kirke. Her i sensommeren, kan nydes beboernes udsmykninger, og de meget smukke vejrabatter. Kulturlandskabet dyrkes med de almindelige landbrugsafgrøder, og så lige en knap så udbredt afrøde: lucerne Lucerne I det flade landskab er der god oversigt over landbrugsarealerne - og halmballerne kan næsten gi et kunsterisk indtryk af de høstede kornmarkerne. Det flade landskab - tæt ved Vesterhavet - er velegnet til de rigtig mange vindmøller. Ved strandengene er der meget smukt - både med hensyn til udsigten, men også til de smukke vækster af mange forskellige arter. 115

116 Rundt om Nissum Fjord - tur 2 Byerne På denne lille rute, er der kun en by: Nees. De mange huse og bygningrne langs ruten bærer præg af for- og nutidens landbrugs- og fiskerierhvervet. Vandløbene Der er utallige vandløb og grøfter tæt ved Nissum Fjord og især i fjordengene. Når du nu er i Ness, så bør du besøge Nees kirke. Færgens udløb i Nissum Fjord Kulturlandskabet er kun få meter over normal vandstand i Nissum Fjord, så afvanding er en nødvendighed, hvis kulturlandskabet skal bære frugt! Gør et stop ved afvandingsgrøftgerne, og se lidt på vegetationen - du kan let få en positiv overraskelse! Nyse Røllike, fundet ved en grøftekant i sensommeren Andet Ved vejen mod syd er der en kunstudstilling - sådan lidt ud over det sædvanlige: Nees kirke Og lige ved kirken er der en lækker rasteplads - Kirkelunden. 116

117 Ved Sandbæk Næs, lidt nord for Harpøth Havn, er der et lille hus/shelter til overnatning - og der mangler ikke noget: her er grill, brænde, toilet, drikkevand med mere, samt en meget smuk udsigt. Rundt om Nissum Fjord Der er en vandresti langs Nissum Fjord til Harpøth Havn og videre til Damhus Å Havn. Harpøth Havn, som blev etableret i 2002 Overnatningsfaciliteten er opført i 2008 af udsøgt tømmer fra Klosterheden. Mellem Nees og Nees Kirke er der en meget fin skulptur. På bagsiden står: Peder Lykke. Skulpturen er udført af brændt ler - Tegl. Men årstallet er forkert. Peder Lykke døde i Læs mere om Peder Lykke på: Peder Lykke,

118 Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Mod Lemvig og Tyborøn Ramme Å Vandresti Færgen Fåre Mølleå Bøvlingbjerg Indfjord Bøvling Havn Mod Bækmarksbro Tangsø Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Byn Informationstavle eller turistkontor Nees NORD Seværdighed Toilet Rasteplads Thorsminde Nørby Gårde Nissum Fjord Fjand Ø Vandresti Damhus Å Havn Harpøt Bæk Harpøth Havn Damhus Å Mod Lemvig Vemb Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Helmklit Storå Fjand Sandholm Havn Gammelå 28 Illeborgvej Sønder Nissum Fjeldsted Kog Nørgaard Bæk Bundgårdsvej Ulfborg Kirkeby Kocksvej Mod Holstebro Støvlbæk 16 Husby Pallisbjerg 181 Husby Sø Staby 537 Ulfborg Mod Søndervig og Ringkøbing km Mod Ringkøbing 118

119 Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Fakta om cykelruten Længde: ca. 20 km - incl. vandreturen Stikvalitet: Offentlige asfalt- og grusveje samt private markveje Byer: Vemb, Gørding og Ballesig Vandløb: Harpøth Bæk, Damhus Å, samt mange unavngivne afvandingsgrøfter NOTE: Børnevenlig cykelrute. Vandrerute på ca. 4 km Info om cykelruten Cykelruten forløber ved den midterste og sydlige del af Nissum Fjord, med udgangspunkt i Vemb. Herfra går turen mod vest. Inden strandengene er der frodige landbrugsarealer. På strandenge er der hovedsagelig græsarealer til blandt andet køer. Efter Damhus Å Kartoffelmark i blomst er der vandresti til Lidt om ruten En helt fantastisk cykeltur, hvor der er mange smukke udsigter ud over starndengene og fjorden. Harpøth Havn. Fra Harpøth Havn er turen på offentlig asfaltveje tilbage til Vemb. Ensom hus ved kanten til strandenegen er der muligheder for at nyde madpakken og den smukke udsigt. Så skal der vælges: enten ta cyklen med på vandrestien eller ta vejen fra den lille havn tilbage til Vemb! Det er muligt at cykle på en del af vandrestien. Æsler på græs i strandengene De ca. 4 km ad vandrestien er en meget stor oplevelse - det kan være lidt af en udfordring at slæbe cyklen, men det er turen værd, og der er fast bund hele vejen! Der er udfordringer lige syd for Damhus Å, hvor der er en lille markvej og en græsmark der skal passeres. Damhus Å Havn Men der er en lille bro over Damhus å, og kik nu godt på naturen - i åen er der gule åkander. Ved Damhus Å s udløb er der en lille havn. Her Ungkreaturer på græs 119

120 Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Så nyd turen ad vandrestien. Teglstensbro Ta en tur ind i Gørding Kirke og se altertavlen - det er et træskæreri som ikke ses ret tit. Altertavlen er fra midten af 1800-tallet. Øverst en hest der græsser, derefter et blik ud over Nissum Fjord til en sivø og nederst et par af de blomster (her bakkenellike og kær galtetand) der kan ses på turen. På tilbageturen til Vemb krydser du Damhus Å. Her er der en bro, som der ikke ses ret tit - en flot teglstensbro. Teglstenbro ens værn. Bemærk den fine murkrone! Gørding kirke øverst. Herefter et kik i kirken, med alteret i baggrunden. Nederst den smukke altertavle, som er lavet af træ i midten af 1800-tallet. 120

121 Tilbage til stationsbyen Vemb! Det er en by vi må se lidt nærmere på. Rundt om Nissum Fjord - tur 3 Privatbanetog - toget til Tyborøn - og så tænker nogle af os på gruppen Tørfisk Stationsbygningen i Vemb. En del anvendes nu af Dansk Røde Kors til en genbrugsbutik - det kan vist kaldes genbrug Privatbanetog - toget til Tyborøn - og toget fra Holstebro som skal videre til Ringkøbing I Vemb er der flere gamle huse der er et kik værd - så gå en lille tur i byen Smukt kunstværk ved hovedgaden 121

122 Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Mod Lemvig og Tyborøn Ramme Å Vandresti Færgen Fåre Mølleå Bøvlingbjerg Bøvling Havn Mod Bækmarksbro Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Indfjord Tangsø Enge/rørskov Skov Byn Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Nees NORD Toilet Rasteplads Naturlejrplads Thorsminde Nørby Gårde Nissum Fjord Fjand Ø Vandresti Damhus Å Havn Harpøt Bæk Harpøth Havn Damhus Å Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Lemvig Vemb Helmklit Storå Fjand Sandholm Havn Gammelå 28 Illeborgvej Sønder Nissum Fjeldsted Kog Nørgaard Bæk Bundgårdsvej Ulfborg Kirkeby Kocksvej Mod Holstebro Støvlbæk 16 Husby Pallisbjerg 181 Husby Sø Staby 537 Ulfborg Mod Søndervig og Ringkøbing km Mod Ringkøbing 122

123 Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Fakta om cykelruten Længde: ca. 28 km - turen rundt, Staby - Staby Stikvalitet: Offentlige asfalt- og grusveje, markveje og skovveje - i god kvalitet Byer: Staby og Fjand, samt sommerhusebebyggelser, bl. a. ved Sandholm Havn Vandløb: Mange unavngivne afvandingsgrøfter NOTE: Børnevenlig cykelrute. Dog skal der udvises stor opmærksom på den del af ruten der er på rute 181. Info om cykelruten Cykelruten forløber ved den sydvestlige del af Nissum Fjord, med udgangspunkt i Staby. Herfra går turen mod nordvest gennem et smukt og helt fladt landskab - tidligere har der nok været indfjord her. Det bekræftes af de mange gravede En af de smukke kanaler Lidt om ruten Landskabet kanaler - meget smukke kanaler. Ved sommerhusbebyggelsen ved Sandholm Fjord, er der fin udsigt over Nissum Fjord. Ved nord for Nørre Fjand, kan man se Fjand Ø. Herefter går turen langs vestsiden af sommerhusbebyggelserne ved Fjand - et fladt område med udsigt over strandenge med dyrkede områder og med områder med rørskove. Lige inden klitskoven er der et smukt område med hede. I klitskoven er der smukke veje og en lille sø - gør et ophold her. og mindre områder med hede. Det meste af landskabet er fladt og der er god jord med kulturafgrøder. Afvanding af kulturlandskabet er betinget af en god afvanding - mange gravede kanaler. Tæt ved Nissum Fjord er der strandenge, rørskove Øverst:Ved vejgrøfter og -rabetter er der ofte rørbevoksning, en smuk grænse mellem vej og kulturlandskabet Nederst: Údsigt over landskabet - her med en lille flok fugle Øverst: Læhegn i oktober Nederst: Blomstrende blomster i vejrabat i midten af oktober: Engelsk græs, gul okseøje, mælkebøtte og ranunkel 123

124 Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Der er kun skov ved vestsiden af rute 181, men ved Østsiden af rute 181 er der ind imellem smukke læhegn og mindre krat. og så er der i landskab smukke gamle huse! ( ) fra Holstebro. Linde kom til at eje i alt 12 jyske herregårde, deriblandt Volsted, Bækmark og Ulsund, og han blev i 1704 adlet under navnet de Linde. Pallisbjerg blev købt af staten i 1940 og blev indtil 1991 anvendt til bl.a. kostskole og børnehjem; derefter har den haft skiftende ejere. Den nuværende hovedbygning i nyrokoko, opført ved H.C. Amberg, og avlsgården, om- og udbygget til skole- og elevbygninger, er omgivet af vandfyldte grave. Stedet ejes siden 2005 af selskabet Pallisbjerg Hovedgård Aps, som har ombygget den såkaldte Tårnfløj til eksklusive ferielejligheder. (Kilde: Den store Danske) Se website om Pallisbjerg her. Du kommer også forbi nogle små havne. Byerne Bortset fra Staby er bymæssige bebyggelserne hovedsagelig sommerhuse eller fritidshuse. Ældre hus der der omdannet til sommer- og fritidshus Vandløbene På cykelruten krydses en del vandløb - nærmere gravede afvandingskanaler. Andet På cykelruten kan ses Pallisbjerg herregård - en flot bygning, der i dag anvendes til somme- og fritidsophold. Pallisbjerg, (1545 Padbierg, paddebjerg ), tidligere hovedgård nær Staby ved Nissum Fjord 21 km nord for Ringkøbing. Stedet har formentlig navn efter landsdommer Palle Juel, der i 1560 fra kronen erhvervede gården Padbjerg, som han gjorde til kernen i en godssamling. Hans slægt og andre adelsslægter ejede stedet indtil 1692, da det blev købt af den foretagsomme købmand Christen Linde 124 Øverst: Sandholm Havn. Derefter: Den lille havn ved Nørre Fjand - ved Fjand Ø. Sidst: Fjand Havn

125 Nyd turen gennem klitskoven - gode cykelveje, meget smuk natur og se dig om - der er fine vækster. Rundt om Nissum Fjord - tur 4 Øverst til venstre: Søen ved Kocksvej i klitskoven. Øverst til Højre: Rørhat - måske en lærkerørhat, som er spiselig. Midten til venstre: Skovvej i Klitskoven. Midten til højre: Gæs på vej til vinterophold. Nederst: Nissum Fjord ved Sandholm Havn. 125

126 Rundt om Stadil Fjord Rundt om Stadil Fjord Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Lemvig Holstebro Herning Ringkøbing Skjern Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Lemvig 181 Stadil Stadil Kirkeby NORD Madum Å Tim Å Tim Mod Holstebro Sundå Star Grøft 28 Stadil Fjord Vest Kryle Næsø Halkær Enge Stadil Fjord Ejst rup Dobenge 16 Cykelsti ved rute 16/28 Hindø Nørgård Bæk Vesterhavet Søndervig Lodbjerg Hede Brønden 15 Røjklit Havn Røjklit Kloster Nysogn Kirke Holmbo Kær Vonå Hover Å Heager Å Hee 181 Mod Varde Ringkjøbing Fjord Gl. Sogn Kirke km Ringkjøbing Mod Herning 126

127 Rundt om Stadil Fjord Rundt om Stadil Fjord Fakta om cykelruten Længde: ca. 40 km Stikvalitet: Asfalt og grusveje - grusveje i rimelig god cykelstand Byer: Hee, Kloster og Stadil Kirkeby Vandløb: Hover Å, Vonå, Sundå, Madum Å, Star Grøft, Ejstrup Å og Nørgård Bæk - desuden en stor mængde afvandingsgrøfter, som er unavngiven. Cykelruten er børnevenlig Info om cykelruten Stadil Fjord er oprindelig en havbugt og nu en indsø. Fjorden er en af Danmarks reneste og der er et rigt liv i og omkring fjorden. Der er en lille ø i fjorden - Hindø. Øen er privat og total fredet, men der er afgang til dele af øen - se folderen: Vandreture Hindø. Selvom dele af cykelruten er på grusveje, er der store oplevelser i det flade landskab. Landskab der er præget af den dominerende vindretning - fra vest! Lidt om ruten Landskabet Det er et fladt område, med gode jorde, der er afgrænset af meget smukke løvtræshegn. Inden afvanding, var landskabet sumpet og bevokset af rør. Engområderne var i fortiden græsbevokset, som blev slået til hø - en væsentlig del af afgrøderne i tiden inden afvanding. Der er gravet efter tørv i dele af nærområderne til fjorden. Landskabet er præget af rigtig mange vandløb og afvandingsgrøfter. Læhegn der er præget af vestenvinden Gadestrøg i Kloster besøg værd - se på de gamle huse. Der er store sommerhuseområder ved fjordens vestside, blandt andet Lodbjerg Hede. Afvandingsgrøft Byerne De gamle byer er Hee, Kloster og Stadil Kirkeby. Hee er desuden stationsby. Byerne er bestemt et Vandløbene Det flade landskab med afvandede områder betyder mange afvandingskanaler. Desuden er der flere vandløb som afvander et størrer landområde øst for fjorden. Der er det specieller ved Vonå, at åen forbinder Stadil Fjord med Ringkøbing Fjord. Vonå er det største 127

128 Rundt om Stadil Fjord Hover Å vandløb omkring Stadil Fjord. Ved Hover Å, har der engang været en vandmølle. Sundå er et udrettett vandløb der har præg af en gravet kanal. Sundå afvander et stort vådområde øst og nord for Stadil Fjord Vest. Udsigt til Hindø over Stadil Fjord fra Holmbo Kær Flok med kortnæbet gæs og bramgæs Områderne ved de to fjorde er meget rig på fuglelivet, og specielt forår og efterår samles store flokke af trækfugle. Andet Hindø edre en spændende oplevelse. Bare det at cykle over den lille bro og i særdeleshed vejen gennem rørskoven. I rørskoven er der et hav af fugle, men det er bare ikke til at se fuglene inden i rørskoven, øv! I begyndelse af oktober så vi mange arter der blomstrede - her er vild stedmor, gul okseøje, mælkebøtte og kamille. Når du cykler rundt ved fjorden, så kast et blik på rabatterne og grøftekanterne - der er et flot skue af planter og blomster. Omkring Stadil Fjord er der ingen skove, men mindre krat og omkring markerne en stor nmængde af smukke levende hegn af løvtræer og buske. Vejen gemmen rørskoven på Hindø Ta ad den lille grusvej ned til Holmbo Kær, her er der en pumpestation og en pragtfuld udsigt over Stadil Fjord blandt andet til Hindø. 128 Eksempler på de meget smukke levende hegn der omkranser markerne

129 Så er der kirkerne. Rundt om Stadil Fjord Øverst: Hee kirke er desværre lukket Derefter: Nysogn kirke er under renovering Der er så dejligt derude på landet, og der er smukke bygninger og det flade landskab giver unikke oplevelser. Et ælder hus der er smukt vedligeholdt og den gamle vandmølle ved Hover Å Stadil Kirke. I Stadil kirke er der meget smukke udsmykninger og blandt andet en smuk døbefont med en ligeså smuk himmel Græssende kvæg på fjordenge og Stadil Fjord i baggrunden. Herimellem er der rørskov 129

130 Rundt om Stadil Fjord Øverst: I efteråret er der mange fugle på træk - her en lille del af en stor flok kortnæbet gæs og/eller bramgæs. Derefter: Johanne Høkers plads. Se senere en afskrift ef planche om Johanne Høker. Røjklit Havn et flot fristed med mange faciliteter. Ud over en lille havn er der gode muligheder for overnatning, nyde sin medbragte frokost/kaffe på fine borde/bænke, er fint toilet - hvis det er det lille hus man har brug for og så en flot udsigt over Stadil Fjord. Der er lille ekstra facilitet: Hvor langt der er fra Røjklit Havn til andre desitnationer! 130 Nederst: Mindesten ved Stadil Kirke, hvor der står: OLE KIRK Bondestendens forkæmper I. C. CHRISTENSEN Lærer i Stadil, Statsminister Med tak for Jert virke i sogn og på tinge 1954 Den andes mindesten er i Hee, hvor her står: Hing Herredsting Holdets herfra Hedenold til aar 1688 Med lov skal land bygges

131 Rundt om Stadil Fjord Afskrift af plancher på Hindø, ved Vonå, Johannes Høkers Plads og ved vådområder, hvor Tim Å har udløb i Stadil Fjord: Øen, som er ca. 70 ha, blev fredet i 1990 for at sikre de naturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier. Hensigten med fredningen er også ved naturpleje og -genopretning at tiltrække nogle af de fuglearter, som tidligere har været på øen. Det er målet, at al nåleskov skal forsvinde, efterhånden som træerne bliver hugstmodne og arealerne skal herefter blive til henholdsvis overdrev og løvskov. Øen blev tidligere drevet landbrugsmæssigt. Ifølge fredningsbestemmelserne må markerne ikke længere dyrkes traditionelt, men skal søges afgræsset så de med tiden kan udvikle sig til enge og overdrev med en rigere variation af græsser og blomster. For at gøre øen tiltrækkende for flere fugle må kun halvdelen af rørskoven høstes hvert Hindø år. Rørhøgen ses ofte uroligt flaksende over de gamle rør, ligesom den karakteristiske lyd af skægmejser kan høres, når man går ad vejen gennem øens østlige rørskov. I 1996 påbegyndte Ringkjøbing Amt pleje i form af kraftig udtynding i granplantagen nord for bygningerne. Der er genplantet med løvtræer, men kun i et mindre område nordvest for gården. Den østligste plantage, som ses på luftfotoet, er helt fjernet og skal ikke genplantes. Som et ied i naturplejen afgræsses hele øen med får og heste. De græssende dyr tilhører Erling Mortensen, til, På luftfotoet er stien indtegnet. Stien går bl.a. gennem indhegninger og over fugtig eng, så gummistøvler er nødvendige i de våde perioder at året, Der må ikke cykles på stien. 131

132 Rundt om Stadil Fjord Forbindelser over Vonå I oldtiden og langt op i historisk tid har folk vadet, redet og kørt eller sejlet mellem Holmland og fastlandet Lidt syd for den nuværende spang har arkæologerne ½ m under jordoverfladen fundet en 3½ m bred og 230 m lang stenlagt vej fra oldtiden liggende på begge sider af åen. Nordvest herfor fandtes en 170 m lang stenbelagt vej, hvor Gammelå i sin tid løb. Ringkøbing Fjord. Færgefarten ophørte da der blev bygget en bro på dette. Den første bro over Vonå blev bygget i 1814 hvor den nye spang fører over åen. Den blev opført af ejerene af den tidligere herregård Søgaard på Holmland. De der skulle over åen måtte betale bropenge som blev opkrævet af en fæstebonde. Broen har været et alternativ til færgen ved Vonåens udløb. Den fik bl. a. betydning for Holmlands bønder, som tog til Voldbjerg Vandmølle i Gl. Sogn. Transporten af armeringsjern fra stationen i Hee til byggeriet af bunkers ved havet ødelagde broen så meget at den efter krigen blev likket for kørende trafik. I tallet var der privilegeret færgefart over Vonå nær ved udgøbet i 132

133 Afvandinger Rundt om Stadil Fjord Før 2. Verdenskrig var store arealer omkring Vonå enge, sumpede arealer og tørvegrave. I løbet af ca. 20 år blev disse arealer, i alt mere end 1200 ha, afvandede og har siden midten af 1960erne været dyrket agerjord. Engene havde fra gammel tid stor betydning for bønderne på begge sider af åen. Her blev hentet mange læs hø til vinterfoder for køer og heste. Efter høhøsten kom køer og heste på græs på engene, i ældre tid passet af en hyrde. Engene havde så stor betydning for bønderne at mange af dem i 1940erne og 1950eme ikke var villige til at være med til afvandinger. For at kunne afvande de fugtige enge blev der i 1960erne efter Hedeselskabets projekter bygget diger og dæmninger langs Vonå og ud mod Stadil Fjord, alt ca. 15 km. Digerne vedligeholdes af lodsejernes digelag. For at sænke vandstanden blev der grave et tæt net af kanaler og drænledninger og bygget pumpestationer. Efter afvandingerne blev jorden kalket, i mange tilfælde med omkring 100 tons/ha. Store dele af den afvandede jord er klæg og ler som giver store udbytter af korn. I 1960erne var udgiften kr./ha. Heraf fik bønderne 60% dækket af staten mens de kunne låne resten på gode vilkår. Afvandingerne fik stor betydning for områdets landmænd, men medførte store forringelser for bl.a. fuglelivet og dermed for jægerne. På de areale hvor der er tørvebund har jorden i de forløbne år sat sig og er flere steder vanskelige at dyrke fordi drænene ikke fungere effektivt. 133

134 Rundt om Stadil Fjord Spangen over Vonå Spangen er konstrueret af azobé, en tropisk træart som ofte kaldes jentræ fordi det er hårdt, tungt og meget holdbart. I cellerne er udskilt kisel som gør det modstandsdygtigt mod råd og insektangreb. Det er derfor velegnet til konstruktion af moler, dæmninger, sluser, autoværn - og små broer og spange. Det anvendte træ stammer fra anlagte plantager i Camarun og er CFS certificeret. Træerne vokser ca. 2 m om året og får en diameter på over 60 cm på 12 år, hvorefter de fældes og nye træer plantes. Et træ kan suge over 600 l om dagen. For erhvervsfiskere er smelt en af de mest betydningsfulde fisk i Vonå. Det er en lille fisk der bliver cm lang og lever det mest af tiden i det brakke fjordvand, hvor den bl.a. lever af dafnier, vandlopper og myggelarver. Den kan bl.a. kendes på lugten af agurk. I nogle år kan den udgøre 25% af fangede fisk i fjordene. Fiskeri i Vonå æg gydes på sandbunden. Det er under dette træk fra fjord til å at de fleste smelt fanges - i nogle år har det været tons, men i andre år ned til omring 15 tons. Når den er et par år gammel bliver den gydemoden og trækker i forårstiden op igennem bl.a. Vonå og videre til andre åer og bække hvor mange tusinde Smelt spises ikke i Danmark, men eksporteres til Italien, Frankrig og Holland. Her spises den friturestegt som en delikatesse med og uden hoved og indvolde, men kan også spises røget. 134

135 Johanne Høker Rundt om Stadil Fjord Johanne Christensen (kaldet: Johanne Høker) * Johanne Christensen blev født i Kloster, hvor hendes forældre havde bageri og høkerbutik (købmandsforretning) i den bygning, hvor nu Brugsen ligger. Hele familien havde tilnavnet Høker, og det fulgte Johanne til hendes død. Da Johanne var 9 år, døde faderen - moderen døde i Sammen med broderen, Christen, førte Johanne forretningen videre - ikke som købmand, men med reparation af cykler, akkumulatorer og anden mekanik. Christen havde stor mekanisk snilde og byggede bl.a. radioer og små vindmøller. Johanne lærte at reparere og lakere cykler, men i 1949 døde broderen, og hun skulle selv sørge for at skaffe det daglige brød. Johanne hjalp med at passe telefoncentralen i Kloster, indtil den blev automatiret. Hun lavede mad og gjorde rent i en feriekoloni i Søndervig og var til stor hjælp og glæde Johanne Christensen i sin have for børnene. Ved de mange fester i Holmsland Forsamlingshus var Johanne altid en stabil medhjælper i køkkenet - ligesom hun gik til hånde i mange private hjem, også i Ringkøbing, hvortil hun tog turen på cykel Der var rift om Johanne, for hun var trofast og punktlig. Hun var meget grundig med rengøringsarbejdet - og holdt af det. Hun havde en energi og virkelyst uden lige, men ikke de store materielle behov. Johanne Høker var en personlighed, der forstod at glæde sig over de små ting i tilværelsen. Hun havde mange venner i alle aldersklasser, for alle i Kloster kendte hende og holdt af hende. Hun ejede en god portion vestjysk humor og havde et lunt glimt i øjet. Johanne forstod at håndtere alle situationer. Ærlighed, kærlighed og hæderlighed var en del af hendes person. Hun elskede at gøre andre glade og var tilfreds med det. En sproglig begavelse var hun også - lærte sig selv både engelsk, tysk og russisk. Hun kunne desuden lidt spansk og italiensk. Der var rejseblod i Johannes årer. Hun var blandt de første, deri 1950 erne tog med turistbus ud i Europa, og hun kom vidt omkring. En habil fotograf var hun også og efterlod i tusindvis af fotos, som nu - sammen med Johannes mange notater, breve m.m. - befinder sig i Lokalhistorisk Arkiv i Kloster. Johanne Høkers liv begyndte i et hus ved kirkegårdsdiget. Som barn flyttede hun ind det lille hus, som lå her på dette sted - og nu ligger hun begravet på kirkegården ovre på den anden side af vejen. Selv om hendes verden således kunne synes at have været lille, så havde hun det store, åbne og var meget interesseret i store og små begivenheder både nær og fjern. Efter Johannes død blev det lille, beskedne hus købt af Holmsland Komune. Huset blev fjernet, men haven med flere af de gamle træer blev til Johanne Høkers Plads. Johanne Høkers hus i

136 Rundt om Stadil Fjord Tim Enge - ny og anden natur Kort 1. Det afvandede område under landvindingskauget Tim Enge frem til 2006 ( blå ), og det nye vådområde, som blev taget ud af afvanding (rød). Kort 2. Det nyanlagte vådområde, der blev tasget ud af Landvindingslauet Tim Enge. I 1950 erne blev store områder i Vestjylland afvandet. Bl.a. blev Tim Enge (figur 1) med et samlet afvandet areal på 765 ha. afvandet. Vandet blev pumpet ud i Madum Å ved pumpestationen nord for Svingelvej. Herfra løb vandet frit ud i Stadil Fjord. Afvandingen skete ved udgravning af grøfter og nedlægning af drænrør jorden. Før afvandingen var hele arealet lav eng og mose, der kunne blive oversvømmet ved højvande i Stadil Fjord. Når mose- og tørveområder afvandes, omdannes de til mineraljord, svarende til den proces vi kender fra kompostering af det grønne køkkenaffald eller udspredning af spagnum i haven. Det betyder, at når arealer, der før var mose eller tørveområder, afvandes, så sætter de sig, eller med andre ord jorden synker efter en afvanding. Derfor er størstedelen af de 150 ha., der er taget ud af afvandingen, nu permanent dækket af vand (figur 2). I 2006 blev der taget ca. 150 ha. ud af afvandingen, således at der ikke længere pumpes vand ud fra herfra (figur 2). På grund af sætningerne er størstedelen af dette areal nu permanent dækket af vand, der kommer fra Tim Å og pumpestationen ved Svingelvej. Arealet vil nu løbende tilpasse sig de nye forhold med andre og mange flere plante- og dyrearter. Tim Å løb før mellem diger, men er nu frit løbende hele området. Herved opnås, at vandet dels opholder sig lang tid i søen, inden det løber ud i Stadil Fjord og dels oversvømmer lave arealer. Ved begge ting sker der en stor omsætning eller fjernelse af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra åvandet. På den måde gavner det vandkvaliteten i Stadil Fjord, hvor vandet til sidst ender. Alle arealerne i det nu vådlagte område er privatejede. 136

137 Rundt om Stadil Fjord Øverst: Den ældganle egetræsdør til Stadil Kirke Nederst: Svaner i vådområdet hvor Tim Å har udløb til Stadil Fjord 137

138 Vitskøl - Løgstør Vitskøl - Løgstør Signatur Cykelrute: fast belægning/grus Vandløb Grusvej/Markvej - Skovvej Kommunevej Landevej Motor- eller hovedvej Sti Jernbane Dige Sø, fjord eller hav Heder Enge/rørskov Skov Frederik den syvendes kanal Ravnstrup Løgstør Informationstavle eller turistkontor Seværdighed Toilet Lendrup huse Rasteplads Naturlejrplads Kirke P-plads Udsigts- eller fugletårn Mod Vilsted Næsby Færge til Livø Rønbjerg Ranum Løgstør Aalborg Års Bjørnholms Å Viborg Hobro Limfjorden Vitskøl kloster Mod Overlade Mod Viborg km 138

139 Vitskøl - Løgstør Vitskøl - Løgstør Fakta om cykelruten Længde: ca. 15 km Stikvalitet: Grusvej og asfaltvej Byer: Rønbjerg, Næsby, Lendrup Huse og Løgstør Vandløb: Bjørnholms Å og Frederik den VII s kanal Info om cykelruten Cykelruten går gennem noget af det Vesthimmelandske bakkeland og langs en gravet kanal. Der er fin adgang til Limfjorden og strandengene. Gå ikke glip af de kulturhistoriske bygninger ved Frederik den VII s kanal, hvor der er oplysninger om kanalen. Læs mere her. Lidt om ruten Landskabet Det Vesthimmerlandske landskab er både bakket og fladt! Mod strandengene, kan observeres hvordan landskabet er ændret over tiden, idet det er tydeligt, hvor de gamle kystlinier har befundet sig. hvor udviklingen er gået i stå. Næsby er en typisk lille landsby. Lendrup Huse er en gammel kanalby, der i dag nærmest er en sommerhusbebyggelse. Løgstør er en gammel havneby er er i en god udvikling. Strandengene er flere steder helt åbne kridt- og kalkgrubber. Strandengenes flora er typiske for kalkholdigt jord. Byerne Rønbjerg er en typisk gammel fisker- og færgeby, Vandløbene Bjørnholms Å er afvandingsvandløb fra Vilstrup Sø. Frederik den VII s kanal er gravet i midten af 1800-tallet, fordi der var meget lavvandet i limfjroden, så sejlads mod syd var umuligt - læs mere her. Andet Der er muligheder for flere natur- eller kulturoplevel 139

140 Vitskøl - Løgstør ser i nærheden af denne cykelrute. Blandt andet: 1. Rundt om Vilsted Sø. klik her. 2. Vitskøl klosterhave (lægeurter). Klik her. 3. Ertebølle museeum. klik her. 4. Limfjorsmuseet i Løgstør. Klik her Kajaksejlas på kanalen Fint håndværk, som er bevaret fra midten af 1800-tallet... Indtryk fra Løgstør og en sjældenhed kan findes ved kanalen: Strand-Hornskulpe_Glaucium_flavum og blomster langs kanalen

141 Vitskøl - Løgstør Udsigt fra bakketop lidt syd for Lendrup Huse Bro over Frederik den VII s kanal ilendrup Huse 141

142

143

144 Lemvig Struer Vemb Holstebro Herning Ringkjøbing Varde Skjern Skive Grindsted Løgstør Viborg Kjellerup Silkeborg Ikast Brande Års Vejle Hobro Randers Langå Aarhus Skanderborg Horsens Tidselsommerfugl En tur på landet kan meget vel være en cykelturtur. Her kan du virkelig opleve naturen i al naturens magt og vælde. Så det er bare om at bruge alle sanserne. På mange cykelruter er der fred og ro. Her er meget natur, og du kan opleve meget kultur. Se de mange seværdigheder der er ganske tæt ved cykelruten, smukke huse/bygninger, meget smukke anlægsarbejder, oldtidsminder, museer og meget andet. Du kommer tæt på flora og fauna. Arealerne ved cykelruterne er den rene natur, som medvirker til et righoldigt liv. Der kan være naturlejrpladser, rastepladser og ikke at forglemme, grøftekanter. Så tag bare madpakken, kaffen eller en sodavand med, men husk at tage dit affald med hjem! Go tur!