Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

Transkript

1 Jørgen Hartung Nielsen Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2

2 Hilsen til Helene Sabotør-slottet, 2 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro, tlf ISBN: Lix: 14 I serien foreligger: Mørket Sænker dig Hilsen til Helena Skudt ned over Danmark Sabotage Forlagets adresse: Forlaget Cadeau Østparken 28, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf og fax: [email protected]

3 Indhold 1. Et overraskende besøg Helene Gruppen samles Hulen i skoven Hilsen til Helene I nattens mørke Ildkamp Rekreation...46

4 Efterår, 1942

5 1. Et overraskende besøg Livet gik sin gang i den lille stations-by. Man havde vænnet sig til de nye tider. Tyskerne havde været i byen i godt og vel 3 år. Naturligvis var der nogen, som var utilfredse. Én af dem var Erik. Han havde fået et nyt job. Han var blevet forvalter på det hvide slot, som lå lige uden for byen. Det var et job, som han var glad for. Han fik masser af frisk luft, og han kunne selv bestemme, hvad han ville lave. Og ikke mindst: hvornår. Det var et job med stor frihed. Hans kone, Helene, trivedes også. Hun var gravid igen. De ventede deres andet barn til foråret. På den front var Erik glad og tilfreds. Men han syntes, at der skete for lidt i Danmark. For mange lukkede bare øjnene og lod ske. Hver aften hørte han radio fra BBC. Det var forbudt naturligvis. Men det var den eneste måde, man kunne få noget at vide. Den tyske censur var hård. Aviser og radio fortalte kun dét, tyskerne tillod. Og det var ikke meget. 7

6 8 Men netop i denne tid skete der så meget ude i verden. Han fulgte med hver aften. Erik tænkte tit på sin tid på Auto-gården, og den aktion, han havde lavet dér. Og på Røde og Jørn. De havde vist, at der var noget i dem! Andre havde bare vendt ryggen til, når de skulle lave de tyske biler. Men de to havde handlet. Den slags var der brug for i disse tider. Erik var i færd med at rive den store plads foran slottet. Gruset skulle være pænt. Han svedte. Selvom der stod september på kalenderen, varmede solen godt. Han holdt en lille pause og tørrede sved af panden. I det samme fik han øje på en mand, som kom gående op mod ham. Erik kendte ham ikke. Manden hilste og spurgte efter Erik Larsen. Det er mig, sagde Erik. Hvad kan jeg hjælpe dig med? Manden slog ud med den ene hånd i retning mod det hvide slot. Er der et sted, hvor vi kan tale sammen? I fred og ro?

7 Erik nikkede og gik foran ind på slottet. Her havde han et lille kontor. Det er et godt job, du har dig? begyndte manden. Ja, jeg er vældig glad for det, sagde Erik. Jeg blev fyret fra mit job som mekaniker, så Jeg har hørt om det, afbrød manden. Han så direkte på Erik og fortsatte: Det er også derfor, jeg er kommet. Erik undrede sig. Hvad havde manden på hjerte? Hvor havde han hørt om episoden? Manden rømmede sig. Det er et vigtigt ærinde, jeg er ude i, sagde han og holdt en lille pause. Så fortsatte han: Jeg er med i en gruppe i Struer, og En gruppe? Manden gav et nik til svar. Så sagde han, at han var medlem af en modstands-gruppe. De skulle modtage våben fra England. Ind imellem lavede de også små aktioner, mest mod virksomheder, som arbejdede for tyskerne. Erik forstod. Men hvad havde det med ham at gøre? Det ville han gerne have svar på. Jeg vil spørge dig, om du vil danne en 9

8 10 gruppe her på egnen? Inden Erik kunne nå at svare, sagde han videre: Du behøver ikke at give svar i dag. Du skal

9 have en chance for at tænke dig om. Og du skal tænke dig meget om, inden du giver svar. Du skal også tænke på, at det er farligt. Det kan koste dig livet. Erik nikkede. Dét vidste han godt. En 11

10 12 sabotør fra Ålborg var netop blevet skudt. Jeg har kone og barn, sagde Erik. Og ét til på vej. Manden nikkede. Det forstod han godt. Han havde også selv familie, så hvis Erik ikke ville være med, forstod han det godt. Manden rejste sig for at gå. Tænk over det nogle dage, sagde han. Så vender jeg tilbage. Han gav Erik hånden til farvel.

11 2. Helene Hvem var den mand? Helene havde set manden gå. Hun var straks gået ind til Erik. Sæt dig ned! Erik trak en stol ud. Han gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig. Hun måtte være træt, når hun skulle slæbe rundt på den store mave. Du ser alvorlig ud, Erik. Er der sket noget? Helene så usikkert på sin mand. Han tog hendes hænder. Så fortalte han, hvad manden ville. Helene sad og stirrede ud i luften. Erik så frygten i hendes blik. Han rejste sig og gik om bag hendes stol, lagde hænderne på hendes smalle skuldre og sagde: Du skal ikke være urolig. Jeg siger nej. Det kan ikke være os med familie der skal sætte livet på spil. Helene sad tavs en kort stund. Så rejste hun sig op, holdt på sin tykke mave, og sagde: Jo, Erik! Netop fordi du har kone og barn eller børn, rettede hun og gav sin mave et klap. Netop derfor er det dig, der skal. 13

12 14 Erik så overrasket på hende. Det var jo netop for hendes skyld, at han ville sige nej. For at skåne hende for Nej, han ville ikke tænke tanken til ende. Han havde selv boblet

13 af glæde, da manden spurgte ham. Det var jo lige præcis dét, som han havde savnet. Lige siden 9. april for nogle år siden. Mener du det, Helene? Hun var tavs, men nikkede. Jo, det mente hun, sagde hun så. Det var netop for børnenes skyld, at de skulle kæmpe. De skulle ikke vokse op i et land, som var besat. De skulle have frihed. Frihed til at tro, tænke og sige, hvad de ville. Det kunne kun opnås ved at bekæmpe tyskerne. Du har ret, Helene. Helt ret! Jeg føler også, at jeg må gøre noget. Men det bliver farligt, sagde han. Det kan koste mig livet. Er vi parate til at betale den pris? Hun sagde ikke noget. Hun kunne ikke. Så bare på ham. Gråden sad i halsen. Et par tårer løb ned ad hendes kinder. Han gav hende et kys på panden. Jeg giver ham besked. Ja, gør det, sagde hun. Erik gik ud igen. Han skulle være færdig med at rive. Gør det, gentog hun hviskende. Jeg er stolt af dig. 15

14 16 Det sidste hørte han ikke, for han var allerede gået ud.