Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand.

Transkript

1 Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab Nyere avlsbygninger ved Mejlgård Slot. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Mejlgård ligger i et stort kystnært skovområde mellem Fjellerup Strand og Bønnerup Strand. Mod nord afgrænses området af Kattegat, mod vest af Fjellerup kystlandskab og Fjellerup randmoræne mod syd af Overskov dødislandskab og mod øst af Hemmed Kær. Landskabskarakteren Herregårdslandskabets store markenheder, avlsbygningerne, hovedbygningen og ikke mindst skovene er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i storlandbrugets tid.

2 Karakterområde 16 Mejlgård herregårdslandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Mejlgård 2. Det udparcellerede Husmandsbebyggelsen Tvedhuse landskab Husmandsbebyggelsen Kukkerhuse 3. Skov Overskov Nederskov Bjergbakkerne 4. Købstad 5. Landsby 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11.Energianlæg 12.Infrastruktur Naturgrundlaget Karakterområde 3 Estruplund herregårdslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 25 Fjellerup randmoræne Område 26 Fjellerup kystlandskab Område 27 Overskov dødislandskab

3 Landskabsdannelsen (geomorfologi) Fjellerup randmoræne består af yngre moræneaflejringer. Den dominerende randmoræne, der strækker sig fra Skovgårde i vest til Overskov i øst er dannet i forbindelse med nordøstisens afsmeltning under sidste istid. Fjellerup kystlandskab er fremkommet som følge af den landhævning, der har fundet sted på Norddjursland siden sidste istid. Omkring Sortås Kog i Nederskov findes et strandvoldssystem hvor strandvoldene er tydelige og ret markante med højder på omkring 8 m og skråninger med hældninger på 6 12 grader. Overskov dødislandskab Overskov dødislandskab udgør et karakteristisk dødislandsklab præget af småbakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. Mange stednavne understreger landskabets særlige karakter, således Dybdal, Askehul og Dybehul eller de markante bakker med navne som Hagenbjerg, Høgebjerg og Bjergbakkerne helt mod øst. Vrangede bøge på strandvoldene ved Sortås Kog. Terrænet Fjellerup randmoræne er storbakket med fald ned mod kysten og moræneplateauet mod syd. Skråningerne på randmorænen har flere steder hældninger på 6 12 grader. Fjellerup kystlandskab er fladt i de marine forlandsområder. Terrænet i Overskov dødislandskab er småbakket med tendens til bølget og med mindre terrasser i den østlige del af området. Terrasserne ligger i kote m mens det mere kuperede og småbakkede landskab mod vest ligger i kote med bakker på m ( Hagenbjerg ). En del af bakkerne har hældninger på 6 12 grader. Vandløb og søer Adskillige mindre vandløb har deres udspring i Fjellerup randmoræne. De løber alle mod kysten. Der er ingen nævneværdige vandløb i Overskov dødislandskab der gennemskæres af det centrale øst-vestgående vandskel.

4 Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Overskov og Nederskov er gammel skov, som genfindes på Videnskabernes Selskabs Kort fra Skovdriften har altid spillet en vigtig rolle for Mejlgård gods og gør det stadig i dag også i kraft af jagtinteresser der er knyttet til Mjelgårdskovene. Dyrkningsform Mejlgård gods dyrker betydelige områder på det gamle marine forland nord for slottet og på morænen syd for slottet. Bebyggelsesstruktur Mejlgård var tidligere en af områdets (få og) største arbejdspladser. Mejlgårds historie går mindst tilbage til midten af 1300-tallet. Som de fleste andre herregårde er Mejlgård gennem tiden gået i arv til eller blevet handlet mellem de betydende adelsslægter. Hovedbygningen, der er et trefløjet renæssanceanlæg med åbning mod nord, var oprindeligt i ét stokværk over høj kælder, men blev omkring 1890 forhøjet med endnu en etage og blev i øvrigt ved den lejlighed pudset og hvidkalket. Som den eneste af Norddjurslands renæssanceanlæg står Mejlgård derfor undtagelsesvis ikke i røde sten. De store avlsbygninger syd for hovedbygningen er moderne landbrugsbygninger. Driften er baseret på planteavl og skovbrug. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Herregårdslandskabet med dets store markenheder, flotte hovedbygning, avlsbygninger og udbredte skovområder udgør en kulturhistorisk helhed. Tekniske anlæg Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området. Dog ses vindmøllerne på Bønnerup Havn fra flere steder i området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Skovene udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement. Slottets beliggenhed på kanten af de lave marine forlandsområder er vigtig for oplevelsen af herregårdslandskabet. Oplevelsesrige delområder og delelementer Et par kilometer sydvest for Mejlgård nær vejen til Fjellerup ligger den udsædvanlige skovkirkegård Skipperhoved, hvor slægtninge og folk tilknyttet Mejlgård ligger begravet. Der er hverken kirke eller kapel på stedet, men en fantastisk klokkestabel i form af en gruppe høje tujaer, der danner et naturligt klokketårn. Det er en stemningsfuld oplevelse at gå rundt på kirkegården mellem mere eller mindre overgroede gravsteder - en kontrast til den typiske danske kirkegård, hvor alt normalt er plejet og passet. I Nederskov findes en af Danmarks mest berømte køkkenmøddinger fra Ertebølletiden. Køkkenmøddingen, der naturligvis er et fredet fortidsminde, kan nås ad skovvejene gennem Nederskov, men man skal kende stedet for at finde det, da der ikke er skiltet til det i området.

5 Køkkenmøddingen i Nederskov