Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

Transkript

1 Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 1999

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2000 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Schultz Grafisk A/S Oplag: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

3 1

4 2

5 INDHOLD Forsvarschefens forord 5 Beretning 7 Driftsregnskab 25 Resultatanalyse 33 Personel- og organisationsoplysninger 85 Anlægsregnskab 95 Grønt regnskab 107 Påtegning 116 Ordliste 117 BILAG INDHOLD 121 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 6 148

6 INDHOLD 4

7 INDHOLD Forsvarschefens forord Året har været kendetegnet af tre markante forhold: Forsvarets engagement i Kosovo, den fortsatte og meget mærkbare forskel mellem forsvarets mål og tildelte midler samt indgåelsen af en bred politisk aftale om forsvarets ordning for de næste 5 år. Forsvarets engagement på den internationale scene blev i 1999 tegnet af det store bidrag til styrken i Bosnien samt udsendelsen af yderligere et betragteligt bidrag fra alle tre værn til operationerne i forbindelse med Kosovo. De fredsstøttende operationer i Kosovo bød på det hidtil bredeste spektrum af opgaver for dansk forsvar: - Flyvevåbnets eskadrille 730 udførte fra den italienske base i Grazzanise både offensive og defensive flyoperationer over Adriaterhavet og eks-jugoslavien. Operationerne blev gennemført med omfattende støtte fra flyvevåbnets øvrige enheder. - Indsættelse af en spejdereskadron fra Bornholms Værn i Albanien som led i en humanitær aktion til støtte for flygtningene fra Kosovo. - Udsendelse af endnu en dansk bataljon. Denne gang som en del af den NATO- ledede multinationale Kosovo Force. - Søværnets minerydningsfartøj "Makrelen" blev indsat i Adriaterhavet, hvor skibet på stor dybde fandt og uskadeliggjorde et meget stort antal flybomber. En operation, hvor søværnets nye minerydningskoncept som en del af Standardflex-projektet vakte berettiget opsigt blandt vore samarbejdspartnere. Som en konsekvens af, at der fra hæren allerede var udsendt et substantielt styrkebidrag i international tjeneste, blev det fundet nødvendigt at aktivere dele af Den Danske Internationale Brigade. Baggrunden herfor var ønsket om, inden for den rådige tid, at kunne bidrage med en veluddannet og afbalanceret enhed af den ønskede størrelse. Aktiveringen gav anledning til nogen uro blandt dele af det hjemsendte personel på kontrakt, hvoraf et mindre antal nægtede at tage af sted, ligesom visse materieltyper blev kritiseret. Denne uro har efterfølgende bl.a. klarlagt et behov for at tydeliggøre kontraktvilkårene i forbindelse med hvervningen af nyt personel samt øget fokus på uddannelse og materielklargøring i fremtiden. Det betydelige og fortsat stigende internationale engagement i 1999 betød, at der måtte trækkes endog meget store veksler på de øvrige dele af forsvaret. Den internationale indsats sammenholdt med de rådige ressourcer har betydet fortsatte og mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Det gælder uddannelse, øvelser og operationer. Hertil kommer, at også materielområdet har måttet neddrosles, hvilket bl.a. har medført udsættelse af vedligeholdelse på såvel bygninger som materiel. En sådan udvikling er naturligvis ikke holdbar i længden. Der er derfor i den nye forsvarsaftale taget højde for en justering heraf således, at forholdene bliver mere afbalancerede. På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 3/98 af 10. februar 1999 vedrørende forsvarets forsyningsforvaltning har forsvaret, bl.a. med konsulentbistand fra firmaet PricewaterhouseCoopers, fokuseret på dette område. Som følge heraf er der iværksat en reduktion af den logistiske støttestruktur, jf. forsvarsforliget, samt tiltag til at forbedre depotudnyttelse, forretningsgange, kontrolvirksomhed og uddannelse. Udarbejdelsen af baggrundsmaterialet op til aftalen om forsvarets ordning og den efterfølgende klargøring til implementering af forsvarsaftalen har været væsentlige opgaver for såvel tjenestestederne som stabene og forsvarets øverste ledelse i Som følge af aftalen skal forsvaret i perioden frem til 2004 bl.a. reducere personelstyrken med ca årsværk. I 1999 blev der derfor iværksat en restriktiv og prioriteret ansættelsespolitik, som i andet halvår blev særdeles mærkbar, men som over tid vil reducere behovet for afskedigelser. Der vil i denne svære periode blive taget udstrakte hensyn for at afbøde de negative virkninger for det berørte personel. Med aftalen af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning har forsvaret til gengæld fået et fast grundlag for udviklingen over de næste 5 år, som jeg ser meget positivt på, dels som følge af de øgede materielinvesteringer, dels fordi der genskabes langt bedre vilkår for uddannelses- og aktivitetsniveauet. De omfattende strukturtilpasninger, der ligger i aftalen, vil kræve en ekstraordinær indsats på alle niveauer og dermed præge forsvarets opgaveløsning og prioriteringer i en årrække fremover. Det skal understreges, at udviklingen for forsvaret ligger tæt op ad Forsvarskommisionens Beretning. Denne udvikling støttes helhjertet af forsvarets øverste ledelse. Vi går til opgaven med gå-på-mod og målrettet fokus på forsvarets kerneopgaver. CHRISTIAN HVIDT General 5

8

9 BERETNING 1.1. Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Styrkeproduktion Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver Søværnets nationale opgaver Flyvevåbnets nationale opgaver Internationalt relaterede fredstidsopgaver FN aktiviteter CFE/OSCE aktiviteter NATO samarbejdet 15 Hæren 15 Søværnet 15 Flyvevåbnet Østsamarbejdet Hærens internationale opgaver Søværnets internationale opgaver Flyvevåbnets internationale opgaver Støttevirksomhed Personelfunktionsområdet Materielfunktionsområdet Etablissementsfunktions-området Informatikfunktionsområdet Generel ledelse og administration Aftaler om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger Miljø Det grønne regnskab Arbejdsmiljø 23

10 Virksomhedsregnskabets beretningsdel har til formål at give en overordnet indføring i forsvarets virksomhed i 1999 og er baseret på resultatanalysen i kap. 3. Der henvises således til kap. 3 i forbindelse med behov for uddybning af de i beretningsdelen anførte forhold. Beretningsdelen er opbygget med en beskrivelse i afsnit 1.1 af Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver samt organisation og styrkemæssige opbygning. En beskrivelse af styrkeproduktion, styrkeindsættelse i nationale og internationale opgaver samt støttevirksomhed, herunder generel ledelse og administration findes i afsnittene 1.2 til 1.5. Resultaterne af strukturtilpasningerne på baggrund af aftale om forsvarets ordning samt opgaver og status i relation til aftale om forsvarets ordning findes i afsnit 1.6. Afsnit 1.7 omhandler Forsvarskommandoens regnskabsresultat for 1999 og afslutningsvis redegøres for miljøarbejdet i afsnit Forsvarskommandoens hovedformål og opgaver Det lovmæssige grundlag for forsvarets virke udgøres af Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation. Denne benævnes herefter forsvarsloven. Af forsvarsloven fremgår det, at forsvaret har til hovedformål at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet, sikre landets fortsatte eksistens og integritet, samt fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Det betyder, at forsvaret principielt set har to forskellige roller: En regional rolle, der er knyttet til forsvaret af Danmark og tilstødende nærområder i rammen af NATO-medlemsskabet, herunder hævdelse af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet. En global rolle, der er afledt af vore allianceforpligtelser og af et aktivt dansk engagement i løsning af en række internationale opgaver. Herudover udgør forsvarsloven også det overordnede grundlag for opstilling af Forsvarskommandoens opgaver: Som en integreret del af NATO at kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder gennem modtagelse af og i samarbejde med allierede styrker, indsat i forstærkningsøjemed. At kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO området, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker i overensstemmelse med alliancens strategi. På mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO at kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret er endvidere pålagt at løse en række statslige opgaver. Disse opgaver løses som oftest i samarbejde med andre myndigheder, så forsvarets struktur og organisation, kapacitet samt ekspertise udnyttes til gavn for samfundet. Det vigtigste element for styringen af forsvaret ud over lovgrundlaget er de politiske aftaler om forsvarets ordning i form af forsvarsaftaler. Aftale om forsvarets ordning udgjorde således det politisk aftalte grundlag for forsvarets virke i Ved aftalens udløb med udgangen af 1999 afsluttedes den omstrukturering af dansk forsvar, der var forudset i forsvarsaftalen som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, og som primært tog sigte på at forbedre forsvarets evne til at deltage i løsningen af internationale opgaver. 8

11 Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret skal som fastlagt i forsvarsloven råde over styrker af alle tre værn, nemlig hæren, søværnet og flyvevåbnet. Styrkernes størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. De tre værns kapaciteter giver ydermere en sammenhængende, flerværns operationsevne, der såvel i NATO-regi som i nationalt perspektiv tillægges væsentlig betydning for fremtidige, større operationer. Forsvaret kan overordnet inddeles i en fredsstruktur og en krigsstruktur. Fredsstrukturen er en driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver i fredstid samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i fredsstrukturen og fredsstyrken samt mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarets myndigheder er fordelt geografisk over hele Danmark, på Færøerne og i Grønland. Under Forsvarskommandoen er placeret en operativ kommando og en materielkommando for hvert af de tre værn samt Færøernes Kommando, Grønlands Kommando, Forsvarets Sundhedstjeneste og en række værnsfælles myndigheder og institutioner. De tre værns fredsstrukturer er inddelt i en operativ struktur og en støttestruktur: Den operative struktur omfatter myndigheder og enheder, der varetager den operative virksomhed, som finder sted i fredstid. Den operative virksomhed omfatter styrkeproduktion og styrkeindsættelse. Støttestrukturen omfatter myndigheder, der varetager opgaver i forbindelse med opstilling og uddannelse af personel, enheder og stabe til den operative struktur og til hele krigsstyrken. Støttevirksomhedens produktion omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Ved overgang til krigsstrukturen indgår den operative struktur og dele af støttestrukturen som elementer i krigsstrukturen. De øvrige dele af støttestrukturen opløses. Værnenes krigsstruktur omfatter de operative enheder samt en operativ og en logistisk støttestruktur. Arbejdet i Forsvarskommandoen med at operationalisere målformuleringen for virksomheden fortsætter som en del af forsvarets styring i retning af egentlig resultatstyring. Arbejdet omfatter udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for forsvarets produktion af styrker og for styrkernes løsning af forsvarets opgaver. Dertil kommer udarbejdelsen af de kvantitative og kvalitative målsætninger for støttevirsomhedens produktion afledt af den operative strukturs behov Styrkeproduktion Styrkeproduktionen har til formål at opstille og opretholde styrker og enheder til løsning af forsvarets opgaver i fred, krise og krig. Styrkeproduktionen omfatter opstilling og uddannelse af personel og enheder samt periodiske mønstringer af mobiliseringsstyrken. Styrkeproduktionen gennemføres inden for hvert af de tre værn Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion er at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder Den Danske Internationale Brigade (DIB) og til andre styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Force High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse er i perioden gennemført i samarbejde med De Allierede Landstyrker i Jylland og Slesvig-Holsten 9

12 (LANDJUT) og andre multinationale enheder LANDJUT blev nedlagt pr. 30. april 1999, hvorpå Multinational Corps Northeast (MNC NE) den 1. maj blev etableret i Rendsborg og 1. september flyttet til Szcezcin i Polen. opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Omfanget af søværnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle opretholdes på samme niveau som i 1998, herunder med en periodevis deltagelse i NATOs stående flådestyrker. Der skulle endvidere opretholdes rutinemæssige danske og allierede operationer omkring Danmark, Grønland og Færøerne samt ske en videreførelse af det militære samarbejde med NATO-partnere. Resultaterne for 1999 viser, at målsætningerne generelt blev nået med hensyn til de pålagte opgaver og opgaver med stor offentlig bevågenhed. Resultatet er imidlertid opnået på bekostning af mere langsigtede og forudsætningsskabende styrkeproduktionsmål. Forhandling gennem tolk indgik i øvelsesforløbet i august ved Jægersprislejren. De militære styrker er fra det danske hovedkvarterskompagni, der er tilmeldt SHIRBRIG (Stand-by Forces High Readiness Brigade). SHIRBRIG er FNs hurtige udrykningsstyrke, der 23. december 1999 blev erklæret til rådighed for FN fra ultimo januar Foto: Erik Johansen PIC/ELK. I 1999 blev løsningen af krisestyrings- og krigsopgaver forberedt gennem uddannelse af chefer, stabe mv. på divisions- og brigadeniveau, enkeltmandsuddannelse samt uddannelse af enheder på bataljons- og kompagniniveau. Denne uddannelse var dog reduceret i forhold til 1998 som følge af reduktionen i det generelle aktivitetsniveau Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion er, at: Inspektionskutteren Tulugaq (Ravnen) i vinterisen ved Narsarsuaq i Sydgrønland. Søværnet har tre inspektionskuttere stationeret ved den grønlandske vestkyst om sommeren og to om vinteren, når isforhold lukker store dele af farvandene. Kutternes hovedopgaver omfatter farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til freds- og krigsstyrken, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt 10

13 Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion er, at: opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet gennem forberedelse til løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. Den flyoperative virksomhed havde i 1. halvår uddannelses- og træningsmæssige fordele af deltagelsen i OAF, mens træningstilstanden i 2. halvår blev reduceret til et jævnt tilfredsstillende niveau som følge af højere prioriterede opgaver og følgevirkningerne af deltagelsen i OAF Nationalt relaterede fredstidsopgaver Hærens nationale opgaver I fredstid er hærens nationale opgaver udover vagten ved de kongelige slotte og palæer i princippet begrænset til støtte for den civile sektor, hvor myndighedsudøvelse principielt kun udøves i direkte samarbejde med andre myndighedsrepræsentanter, f.eks. politiet. Målsætningen for hærens deltagelse i løsning af opgaver til støtte for den civile sektor og myndighedsudøvelse var at fastholde niveauet for de foregående år. Flyvevåbnet har siden 1975 rådet over tre store transportfly af typen C-130 Hercules. Nu skal transportflykapaciteten øges med henblik på støtte til landmilitære operationer og humanitær indsats. Det sker ifølge forsvarsaftalen fra maj 1999 ved at øge antallet til fire. Forsvaret bidrog i 1999 med et Hercules-fly til NATO On Call Airlift Pool. Det var målsætningen at gennemføre styrkesamarbejde med NATO partnere, herunder særligt samarbejde med Forbundsrepublikken Tyskland og potentielle forstærkninger til Enhedskommandoens område samt de multinationale styrker, hvori flyvevåbnets enheder indgår. Flyvevåbnets bidrag til NATOs reaktionsstyrker skulle i 1999 opretholdes på samme niveau som i de to foregående år. Endelig skulle flyvevåbnet kunne bidrage til NATO On Call Airlift Pool med et transportfly af typen C-130 Hercules. Som følge af Kosovokrisen har en stor del af flyvevåbnets virksomhed i 1999 været koncentreret omkring Operation ALLIED FORCE (OAF) og den efterfølgende Balkan Air Operations. Den største styrkeindsættelse til løsning af opgaver til støtte for den civile sektor var ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod. For så vidt angår ammunitionsrydningstjenesten forventes det, at Ingeniørregimentet i fremtiden skal løse rydningsopgaven på Kalvebod sammen med en civil ammunitionsrydningsentreprenør. Hæren har 12 observationshelikoptere af typen H-500 Cayuse. Ud over den militære brug bliver helikopterne også stillet til rådighed for politiet i forbindelse med f.eks. færdselskontrol og eftersøgningsopgaver. Helikopterne bliver altid fløjet af piloter fra Hærens Flyvetjeneste. 11

14 Støtten til politiet, i form af udrykninger i forbindelse med bombetrusler, blev udført 595 gange i 1999 mod 546 i Søværnets nationale opgaver Målsætningen for søværnet var, at: overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, indhente efterretningsoplysninger, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, deltage i redningstjeneste, istjeneste og maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre søopmåling og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og Drogden samt yde støtte til NUNA Oil i forbindelse med seismiske undersøgelser ved Grønland. Det skal dog bemærkes, at NUNA Oil ikke ønskede at gennemføre seismiske undersøgelser i Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen er udført som planlagt. Søredningstjenesten har i året været aktiveret 541 gange indenfor Søværnets Operative Kommandos område, 19 gange indenfor Færøernes Kommandos område og 9 gange indenfor for Grønlands Kommandos område. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, dele af miljøtjenesten samt EU-meldesystemet, er alle løst i overensstemmelse med givne direktiver Flyvevåbnets nationale opgaver Flyvevåbnet har altid tre redningshelikoptere på døgnberedskab. De er stationeret på Flyvestationerne Værløse, Aalborg og Skrydstrup for at dække så stort et område af Danmark med omkringliggende farvande som muligt. I alt råder flyvevåbnet over otte redningshelikoptere. Helikopterne er nu over 30 år gamle og skal udskiftes i løbet af de kommende år. Målsætningen for flyvevåbnet var, at: Isbryderen Thorbjørn i sit rette element. De fire isbrydere indgår i flåden og er rent administrativt underlagt 1. Eskadre, hvor også inspektionsskibe og kuttere indgår. 1. Eskadre har hjemsted i Frederikshavn. Søværnets Operative Kommando modtog i forbindelse med varetagelsen af den maritime forureningsbekæmpelse 489 meldinger om observationer af mulig forurening af havmiljøet. gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder, gennemføre fredsmæssig suverænitetshævdelse og indhente efterretningsoplysninger, opretholde redningsberedskabet med 3 helikoptere på døgnberedskab, opretholde normalbilledet af danske, allierede og andre nationers aktivitet og operationer i Østersøområdet, deltage i redningsberedskabet samt fiskeriinspektion og overvågning i det nordatlantiske område på samme niveau som i de to foregående år samt gennemføre minimum 425 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning. 12

15 Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i 1999 i alt 309 søredningsaktioner og ambulanceflyvninger. Resultatet for suverænitetshævdelse med afvisningsberedskabet (F-16) var målt i beredskabsdøgn 100%, mens resultatet med kun 374 overvågningsflyvetimer med G-III Gulfstream i Nordatlanten i forhold til de planlagte 1050 timer betød en målopfyldelsesgrad på 36%. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning blev der produceret 354 flyvetimer, svarende til en målopfyldelsesgrad på 83% Internationalt relaterede fredstidsopgaver Figur 1.1 viser den styrke, der ved årsskiftet 1999/ 2000 var stillet til rådighed for det internationale engagement. I de efterfølgende punkter beskrives mere detaljeret opgaverne, dansk engagement, aktiviteter, samarbejde og forpligtelser FN aktiviteter På opfordring af FNs sikkerhedsråd og efter Folketingets godkendelse skal forsvaret med militære midler kunne deltage i en række operationer under FNs direkte lederskab. Øvelse på felthospital. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag m.v. Der er bl.a. tilmeldt et 100- sengs felthospital til FNs humanitære beredskab. Felthospitalet er bemandet med ca. 210 personer. Siden det danske bidrag til FNs forebyggende operation United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP) i Makedonien blev hjemtaget ultimo februar 1999 har Danmark for første gang i mange år ikke bidraget med egentlige styrker til FN-ledede operationer. Forsvaret har dog i hele 1999 bidraget med enkeltpersoner til FN-operationer i en række lande og områder, jf. figur 1.1. Det internationale samfunds behov for militære styrker til fredsstøttende operationer var også i Figur 1.1 Inaternationale engagementer 13

16 1999 på et højt niveau. Behovet forventes at blive mindst tilsvarende i de kommende år. Danmark har indgået en række aftaler med FN om styrkebidrag mv., der indebærer opretholdelse og vedligeholdelse af militær kapacitet af alle tre værn. Til FNs humanitære beredskab er der således tilmeldt følgende elementer fra Den Danske Internationale Brigade: 1 felthospital, 1 ingeniørenhed, transportstøtte, kommunikationsstøtte, støtte til etablering af civilt/militært hovedkvarter og uddannelsesstøtte. Endvidere er tilmeldt: 1 inspektionsskib med helikopter, 1 C-130 Hercules transportfly, 1 S-61 Sea King helikopter og 1 hospitalsskib (civilt med containere) CFE/OSCE aktiviteter OSCE er det bredeste europæiske forum for sikkerhed og samarbejde. Det omfatter samtlige europæiske lande, USA, Canada og Rusland samt de nye kaukasiske og centralasiatiske republikker. OSCE hviler på et sæt vedtagne principper for sameksistens i Europa inden for OSCEs tre dimensioner: Den politisk militære dimension, den økonomiske dimension og den menneskelige dimension. Tabel 1.1. viser de samlede CFE/OSCE aktiviteter for Dayton-aftalen af november 1995 er en våbenkontrolaftale for parterne i det tidligere Jugoslavien. CFE-traktaten er anvendt som skabelon for denne våbenkontrolaftale. Open Skies traktaten giver deltagerlandene mulighed for at gennemføre observationsflyvninger med særligt sensorudstyr. Traktaten skal bidrage til at skabe yderligere tillid, åbenhed og gennemskuelighed. Traktaten mangler fortsat ratificering, hvorfor Danmark indledningsvis har valgt at prioritere det passive beredskab, dvs. paratheden til at modtage observationsflyvninger over dansk territorium. Med henblik på videre uddannelse samt vedligeholdende uddannelse af danske Open Skies inspektører deltager Danmark dog i et vist omfang i aktive observationsflyvninger. Tabel 1.1. Oversigt over danske CFE/OSCE aktiviteter i 1999 AKTIVITET ANTAL Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk ledelse) 3 Wiendokument af 1994 aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 12 Wiendokument af 1994 aktiviteter (modtaget) 2 CFE inspektioner (Udlandet, dansk ledelse) 5 CFE inspektioner (Udlandet, dansk deltagelse) 14 CFE inspektioner (modtaget) 0 Inspektioner i relation til Dayton aftalen, anneks 1B 2 Open Skies aktiviteter (Udlandet, dansk deltagelse) 4 Open Skies aktiviteter (modtaget) 1 14

17 NATO samarbejdet Forsvarets tilmelding til NATOs styrkestruktur, de såkaldte reaktionsstyrkebidrag, udgjorde i 1999: Hæren Den Danske Internationale Brigade (forkommando og hovedstyrke), 4 patruljer fra Jægerkorpset, 1 let opklaringsenhed og 1 elektronisk opklaringskompagni. Klargøring af danske F-16 kampfly på Grazzanisebasen i Syditalien. Flyvevåbnets reaktionsstyrke-eskadrille, Eskadrille 730, deltog i NATOs Operation Allied Force mod Jugoslavien i foråret 1999 med otte F-16 og et reservefly. Hovedparten af operationerne var defensive opgaver. Danmarks deltagelse i NATOs forsvarssamarbejde indebærer, at dansk forsvar bidrager med personel til NATOs kommandostruktur og med styrker til styrkestrukturen. I 1999 markeredes NATOs 50 års jubilæum, og der blev afholdt et topmøde, hvor regeringscheferne vedtog alliancens nye strategiske koncept. Den nye koncept gør op med tidligere tiders bipolære system og tankegang og fastslår, at det kollektive forsvar af den transatlantiske forbindelse fortsat er Alliancens kerneopgaver. Samtidig lægges det fast, at alliancens opgaver også omfatter krisestyring og partnerskab. Den nye kommandostruktur blev implementeret i september, men en overgangsordning medførte, at strukturen i den nordlige del af Europa først skulle iværksættes fra marts NATO opretholder fortsat et hovedkvarter i Danmark. Etableringen af det fælles dansk-tysk-polske hærkorps blev markeret ved oprettelsen af korpsets hovedkvarter i Rendsborg i Tyskland den 1. maj Headquarters Multinational Corps North East er efterfølgende flyttet til den forudsete lokalitet i Szczecin i Polen, hvor det officielt blev oprettet den 1. september Korpset forventes at være operativt fra ultimo år Søværnet 2 korvetter, 9 Standard Flex 300-skibe, 2 undervandsbåde, 4 torpedomissilbåde, 2 inspektionsskibe med helikoptere, 2 inspektionskuttere og 1 kommando- og støtteskib (periodevis). Flyvevåbnet 1 jagereskadrille med 12 F-16 fly, 1 Gulfstream G-III inspektionsfly, 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille og 1 HAWK raketluftforsvarseskadrille (interregional forstærkningsenhed) Østsamarbejdet Samarbejdet med de Central- og Østeuropæiske lande skulle også i 1999 bidrage til stabilitet og sikkerhed. Indsatsen var fokuseret på landene omkring Østersøen, hvor samarbejdet er organiseret i bilaterale og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer blev gennemført ud fra de enkelte landes behov og ønsker. Forsvarets østsamarbejde var koncentreret om at opbygge militær kapacitet og forsvarsevne i Estland, Letland og Litauen. 15

18 Hæren havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. En kvindelig korporal fra Litauen får demonstreret en dansk pansret mandskabsvogn under en Partnershipfor-Peace øvelse. Foto: Jørgen Kølle. Aktiviteterne var koncentreret om rådgivning og uddannelse for at støtte landenes nationale forsvar og fremme interoperabilitet med NATO. Som en integreret del af samarbejdet gennemførte forsvaret materieldonationer. De mest omfattende aktiviteter fandt sted i rammen af de multilaterale samarbejdsprogrammer, som omfattede den baltiske bataljon, den baltiske fælles flådestyrke, det baltiske luftrumsovervågningssystem og det baltiske forsvarsakademi. En meget væsentlig del af østsamarbejdet i 1999 var udsendelsen af et baltisk kontingent til SFOR i Bosnien. Sammen med det danske styrkebidrag deltog ca. 450 soldater fra Estland, Letland og Litauen i løbet af året. Hæren var i 1999 præget af den fortsatte udsendelse af enheder til NATOs stabiliserings-styrke (SFOR) i Bosnien, som en del af den Nordisk-Polske Brigade, af udsendelse og hjemtagning af en reaktionsstyrkeenhed til NATOs humanitære styrke (AFOR) i Albanien samt ikke mindst klargøring og udsendelse af en delvis DIB-aktiveret enhed til NATOs militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo. Hertil kommer FN-tjeneste og andre internationale opgaver over en stor del af verden, jf. figur Søværnets internationale opgaver Søværnet havde også i 1999 følgende mål: at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. at deltage i NATOs reaktionsstyrker, herunder NATOs stående flådestyrker Hærens internationale opgaver Pansret mandskabsvogn (th.), udrustet med 25 mm maskinkanon, og Geländewagen fra de danske SFOR styrker i Bosnien. Det danske styrkebidrag blev skåret ned fra ca. 775 personer i 1998 til ca. 600 personer i løbet af Som følge af NATOs tilpasning af SFOR vil det danske bidrag i løbet af år 2000 omfatte ca. 400 personer. Korvetten Peter Tordenskiold. Søværnet råder over tre korvetter, der alle er opkaldt efter navnkundige søhelte. Disse kampskibe er bevæbnet med en 76 mm kanon, to 20 mm kanoner samt missiler mod sø- og luftmål. Korvetterne er bygget i årene Det var søværnet, der indledte dansk deltagelse i internationale operationer, idet søsterskibet Olfert Fischer deltog i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf i Forsvaret havde i 1999 tilmeldt to korvetter til NATOs reaktionsstyrker. 16

19 Søværnet var i 1999 præget af klargøring af de umiddelbare reaktionsstyrker til deltagelse i operationer i Adriaterhavet. Således deltog korvetten PETER TORDEN- SKIOLD i NATOs maritime operationer i Adriaterhavet under korvettens rutinemæssige deltagelse i NATOs stående flådestyrke (STANAVFORLANT). Minerydningsfartøjet MAKRELEN med minerydningsdrone deltog som medlem af Mine Counter Measures Force North (MCMFORNORTH) i Operation ALLIED HARVEST, hvor enheden deltog i en ammunitionsrydningsoperation i den nordlige del af Adriaterhavet. Minelæggeren LINDORMEN var tilmeldt MCMFORNORTH som kommandoplatform for styrkechefen med stab. LINDOR- MENs deltagelse i ALLIED HARVEST varede fra 29. juli til 24. august, hvor NATO afsluttede operationen. Herefter fortsatte LINDORMEN som kommandoskib for minerydningsstyrken frem til 1. oktober Flyvevåbnets internationale opgaver Flyvevåbnet havde også i 1999 som mål at bidrage til løsning af fredsbevarende, fredsskabende og humanitære operationer i FN-, OSCE- eller NATO-regi. Flyvevåbnet var i 1999 præget af udsendelsen af enheder til NATOs luftoperation ALLIED FORCE mod det tidligere Jugoslavien og den fortsatte tilstedeværelse i Balkan Air Operations. Det allerede udsendte styrkebidrag på seks F-16 kampfly i ALLIED FORCE blev forøget til i alt otte kampfly (og et reservefly), der deltog i såvel defensive som offensive missioner. Året var desuden præget af et fortsat stigende antal lufttransportopgaver til støtte for de danske militære styrkebidrag fra alle tre værn Støttevirksomhed Støttevirksomheden dimensioneres af de krav, der følger af planlægningen af og forberedelsen til løsningen af forsvarets opgavekompleks, såvel operativt som logistisk. Støttevirksomheden skal tilvejebringe, vedligeholde og udfase støtteprodukter samt levere drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik Personelfunktionsområdet Personelstyrkens sammensætning fremgår af figur 1.2. Personelfunktionsområdet omfatter: rekruttering og udvælgelse, udvikling, fastholdelse, anvendelse og afskedigelse af forsvarets personel. Det er Forsvarskommandoens målsætning, at personelpolitikken, der revideres hvert andet år, skal tilpasses og udvikles i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. De danske F-16 kampfly blev under størstedelen af Operation Allied Force i 1999 benyttet til luftforsvar Combat Air Patrol (CAP) over Adriaterhavet og Balkanområdet. En CAP-mission varede typisk tre til fem timer og gjorde lufttankning nødvendig. Billedet viser lufttankning over Sydtyskland af danske F-16 på vej til Grazzanise-luftbasen. Forsvarets Personelpolitik blev i løbet af revideret på områder som omstilling, familiepolitik, gensidig respekt, psykiske efterreaktioner og lønpolitik. Folketinget vedtog i 1998, at forsvaret kan antage kvinder på værnepligtslignende vilkår. I 1999 mødte 164 kvinder til tjeneste i forsvaret. 17

20 En prioriteret d.v.s. restriktiv ansættelsespolitik blev iværksat i juli 1999 for at sikre, at årsværksforbruget med færrest mulige afskedigelser blev påbegyndt tilpasset til det noget lavere niveau, der er fastsat ved aftale om forsvarets ordning Personelfunktionen omfatter også skoleog udviklingsvirksomheden med målsætning i relation til den operative opstillingsfunktion samt gennemførelse af forsvarets grund-, videre- og efteruddannelser. Figur 1.2. Forsvarets personelmæssige sammensætning Materielfunktionsområdet Materielfunktionsområdet omfatter: materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed. Indenfor materielanskaffelsesvirksomheden blev der i årets løb iværksat et antal større materielanskaffelser i henhold til aftale om forsvarets ordning Den overordnede målsætning for materielfunktionsområdet var i 1999 at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Materielfunktionsområdet var i 1999 præget af at planlægge udmøntningen af aftale om forsvarets ordning og forberede en successiv overgang til det integrerede virksomhedssystem Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Hærens pansrede spejdervogne af typen M-95 Eagle bliver i udstrakt grad benyttet af de danske styrker i Bosnien og Kosovo til patruljeringer. Spejdervognene er pansrede, så de kan modstå beskydning fra maskingeværer og håndvåben. Hæren råder over i alt 36 køretøjer af denne type. 18

21 Iværksættelsen og implementeringen af den materielrelaterede del forløb generelt som planlagt, mens dele af betalingsforløbet blev udskudt, bl.a. som følge af forsvarets interne prioritering samt større udfald på forventede betalinger som følge af leveranceproblemer og tekniske problemer m.v. Materieldriftsvirksomheden i 1999 var især præget af opstilling, uddannelse og udsendelse af yderligere styrkebidrag til NATOs operationer på Balkan. Dette nødvendiggjorde en omprioritering af de rådige ressourcer til brug for denne opgave samt forsvarets øvrige højest prioriterede opgaver. Denne omprioritering af styrkeindsættelsen har medført en betydelig materielnedslidning. Med baggrund i Statsrevisorernes kritik af forsvarets forsyningsforvaltning i begyndelsen af året iværksatte forsvaret en række tiltag til en modernisering af forvaltningen Etablissementsfunktionsområdet Udsnit af Flyvestation Aalborg med Flyvematerielkommandoens hovedværksted for F-16 kampflyene. Etablissementsfunktionsområdet består af bygge- og anlægsvirksomhed samt etablissementsdrift m.m. Den overordnede målsætning for etablissementsfunktionsområdet var i 1999 at dimensionere, vedligeholde og drive forsvarets arealer og samlede bygningsmasse samt at levere etablissementsydelser i form af underbringelse, bespisning og sundhedsydelser m.v. for at tilgodese den operative virksomhed og det samlede forsvars prioriterede behov. Anlægsproduktionen levede i 1999 ikke helt op tilmålsætningen. Dette skyldes, at flere projekter var sat i bero m.h.p. afklaring af aftale om forsvarets ordning , således at fejlinvesteringer blev undgået Informatikfunktionsområdet Forsvarets informatikvirksomhed udvikles i disse år i retning af større fællesskab og samordning inden for Forsvarsministeriets ressort. Det sker i takt med, at forsvarets styrings- og virksomhedsmodel skaber grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden og for en fremtidig rationalisering af IT-driftstrukturen. I 1998 godkendte Folketingets Finansudvalg, at forsvarets interne økonomistyring omlægges fra udgiftsstyring til styring efter totalomkostningsprincippet som et supplement til den eksisterende bevillingsstyring. I forlængelse heraf har forsvaret indgået kontrakt om at anskaffe det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars, baseret på rammesystemet Systems, Applications and Products in data processing (SAP R/ 3). Systemets versioneringsplan udgør grundlaget for kontrakten mellem leverandøren (IBM) og forsvaret med hensyn til levering af de funktionaliteter, der implementeres i fem separate versioner i perioden 1999 til Den første version (version 0A og 0B) af DeMars blev leveret til tiden og er taget i brug. Sideløbende med ibrugtagningen af DeMars er eksisterende systemer holdt i drift, og infrastrukturen er udbygget og delvis moderniseret Generel ledelse og administration Forsvarets ledelses- og administrationsindsats har i regnskabsåret været koncentreret omkring udarbejdelsen af oplæg til forsvarsforlig og indledende tiltag til implementering af de i forliget anførte strukturtilpasninger. 19

22 Forsvaret har gennem international mødevirksomhed fortsat det hidtidige arbejde med at fremme danske forsvarsmæssige kernesager i NATO med henblik på at opnå indflydelse og forståelse for danske synspunkter og målsætninger. Inspektionsvirksomheden var i 1999 især koncentreret omkring færdiggørelse af den i 1998 indledte inspektionsrunde over temaet Forsvarets Reaktionsstyrkebidrag. Der blev i denne forbindelse gennemført fem inspektioner ved enheder fra hæren, én ved søværnet samt tre ved flyvevåbnets enheder Aftaler om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning I 1999 udløb aftale om forsvarets ordning Aftalen har omfattet en række strukturtilpasninger som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling siden med fokus på en forbedret evne til international opgaveløsning. Flytningen af HAWK-eskadrillen fra Amager til Flyvestation Skalstrup er endnu ikke afsluttet. Projektet var planlagt implementeret med udgangen af 1999, men er ikke afsluttet som planlagt p.gr.a. forsinkede myndighedsgodkendelser af de forudsætningsskabende bygge- og anlægsarbejder. Byggeriet forventes at stå færdigt medio år Aftale om forsvarets ordning Aftale om forsvarets ordning blev indgået 25. maj Et væsentligt formål med aftalen er permanent at frigøre midler fra strukturen, så de i stedet kan anvendes til især løsning af internationale opgaver og materielanskaffelser. Dette medfører gennemgribende strukturtilpasninger i forsvaret. En hurtig og effektiv implementering af aftalen var nødvendig for at opnå de forudsete provenuer. Forsvaret gennemførte derfor allerede i 1999 et stort planlægningsarbejde for at kunne iværksætte en række af disse strukturtilpasningsprojekter ved starten af år I 1999 blev en række projekter afsluttet, hvorefter kun et enkelt strukturtilpasningsprojekt ikke er fuldt implementeret. Af afsluttede projekter i 1999 skal nævnes den reducerede bemanding ved søværnets minedepoter samt rømning af depoterne og omrokering af minemateriellet. Desuden blev en rationalisering ved marinedistrikterne afsluttet. I forbindelse med statusændringen ved Radarstation Bornholm er den endelige tilpasning af dele af flyvestationens kaserneområde gennemført. Projektet er dermed afsluttet. Opstillingen af flyvevåbnets STINGEReskadriller fortsætter som planlagt, idet opstillingen af den anden enhed blev påbegyndt i De resterende eskadriller uddannes og opstilles successivt frem til og med år Ifølge forsvarsaftalen skal søværnet opretholde en styrke på tre ubåde i aftaleperioden frem til Derefter tages der endelig stilling til, om søværnet fortsat skal have ubåde. Søværnet råder over fem ubåde to ældre, danskbyggede og tre indkøbt fra Norge. To ubåde skal oplægges, så de ikke indgår i hverken freds- eller krigsstruktur. Ubåde er meget velegnede som efterretningsenheder. To ubåde er tilmeldt NATOs reaktionsstyrker. 20

23 Da der er behov for meget betydelige besparelser allerede fra år 2000, og de permanente besparelser fra strukturtilpasningsprojekterne først kan tilvejebringes efter en længere implementeringsperiode, er der iværksat en række midlertidige driftsbesparelser, der aftrappes over aftaleperioden efterhånden som provenuet af strukturtilpasningsprojekterne opnås. For at opnå de krævede midlertidige besparelser i år 2000 er der i 1999 bl.a. gennemført en reduktion i antallet af indkaldte værnepligtige, hvis uddannelse rækker ind i år Vurdering af Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår 1999 Tabel 1.2. viser nøgletal for de hovedkonti, der skal aflægges virksomhedsregnskab for i For at gøre det muligt at sammenkæde talangivelser i virksomhedsregnskabets afsnit med driftsregnskabet og anlægsregnskabet er videreførselsbeløbene fra finansåret 1998 medtaget i tabellen, ligesom der er beregnet restbeløb i forhold til bevilling (finanslov + tillægsbevilling) og akkumuleret bevilling (videreførsel fra bevilling 1999). Tabel 1.2. Regnskabsresultat for hovedkonti. (mio. kr.) Hovedkonti Videreført Bevilling Akk.bev. Forbrug Bev.tek. afrunding Rest Bev./ Forbrug Rest Akk.bev./ Forbrug Lønninger 110, , , ,5 74,9 185, Øvrige driftsudgifter -255, , , ,4 **) -1,8-92,6-349, Driftsudgifter i alt -144, , , ,9-17,7-164, Driftsindtægter 0,0 600,7 600,7 642,6-41,9-41, Driftsudgifter, netto *) -144, , , ,3-1,8 24,2-122, Materielinvesteringer 14,6 77,1 91,7 84,9 0,1-7,8 6, Nat.fin.bygge- og anlægsarb Int.fin.NATO-invest.- program Nat.fin.NATO-invest.- program ***) 72,2 220,7 292,9 180,6 40,1 112,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 14,0 15,3 8,2 5,8 7,1 Anlægsudgifter, netto 88,1 311,8 399,9 273,7 0,1 38,1 126,3 Samlede udgifter, netto -56, , , ,0-1,7 62,3 3,9 *) Heri indgår: , , og , jf. afsnit 2. Driftsregnskab. **) Heri indgår -1,9 mio.kr. ( overskud som bortfalder, jf. tabel 2.2) og bevillingsteknisk afrunding 0,1 mio.kr. ***) Heri indgår akk. overskud på 36,0 mio.kr. vedr. nedlagt konto Særlig finansiering af strukturændringer. Som det fremgår af tabellen, havde Forsvarskommandoen en samlet bevilling (på de hovedkonti, der aflægges virksomhedsregnskab for i 1999) på ,3 mio. kr. Til sammenligning var Forsvarskommandoens samlede nettoudgifter for 1999 (ekskl. købsmoms) ,0 mio. kr. Mindreforbruget på 62,3 mio. kr. videreføres sammen med det akkumulerede resultat (merforbrug) ultimo 1998 på 56,7 mio. kr. og bevillingsmæssige afrundinger/ korrektioner på -1,7 mio.kr. i Den samlede videreførsel fra 1999 til 2000 er derefter 3,9 mio. kr. Beløbet er indarbejdet i Forsvarskommandoens budgetplanlægning for finansåret

24 Videreførelsen ultimo 1999 på 3,9 mio. kr. svarer til 0,02 pct. af den samlede nettobevilling. Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansåret 1999 giver på denne baggrund ikke anledning til bemærkninger. Tabel 1.3 illustrerer beregningen af Forsvarskommandoens akkumulerede resultat på drifts- og anlægsbevillingerne til videreførsel ultimo Yderligere specifikation af beregningen af det akkumulerede resultat ultimo 1999 pr. hovedkonto findes i bevillingsafregningsskemaerne i afsnittene 2.1.1, 5.1.1, 5.2.1, 5.3.1, samt Tallene vedrører således alene de hovedkonti, der aflægges virksomhedsregnskab for. Tabel 1.3. Forsvarskommandoens akkumulerede resultat til videreførsel ultimo 1999 Årets overskud til videreførsel Akkumuleret underskud primo 1999 (videreført fra 1998) Bevillingsteknisk afrunding/korrektion Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 1999 Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 1999 i procent af den samlede nettobevilling for ,3 mio. kr. -56,7 mio. kr. -1,7 mio.kr. 3,9 mio. kr % Udviklingen i Forsvarskommandoens nettobevillinger Forsvarsudgifternes størrelse relaterer sig til de politiske aftaler om forsvaret. Aftalerne giver de økonomiske rammer og de forudsætninger med hensyn til personel, materiel, international indsats samt aktiviteter i øvrigt, som rammerne bygger på. Siden 1989 er følgende aftaler indgået: Aftale om forsvarets ordning af 14. marts 1989 med tillæg af 26. januar og 13. august 1990, af 3. april 1991, samt af 25. februar og 14. maj Aftale om forsvarets ordning af 13. november Finanslov for Aftale af 8. december 1995 om forsvarets ordning Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning Figur 1.3 viser Forsvarskommandoens nettoudgifter ekskl. ikke-fradragsberettiget købsmoms for perioden Tallene for er regnskabstal, tallet for 2000 er finanslovsbevilling, medens tallene for årene er budgetoverslagstal, som de fremgår af finansloven for For at gøre tallene sammenlignelige er de omregnet til løn- og prisniveau Tallene vedrører samtlige hovedkonti under Forsvarskommandoens ansvarsområde, hvilket vil sige de i virksomhedsregnskabet behandlede hovedkonti samt Lån til tjenestemænd m.fl., Afdrag på prioritetsgæld og Bidrag til internationalt finansieret NATOinvesteringsprogram. Sidstnævnte konto henhører under Forsvarsministeriet, men er medtaget i figur.1.3, idet mer-/mindreforbrug på tillægsbevillingsloven er overført til Forsvarskommandoens bevillinger. Ved beregningen af prisniveau 1999 er anvendt de i Finansministeriets Økonomi-Administrative Vejledning (ØAV) anførte reguleringsprocenter (Generel pris- og lønstigning). 22

25 Figur 1.3. Udviklingen i nettoudgifterne Forsvarskommandoens drifts- og anlægsudgifter (ekskl. moms) (i pris- og lønniveau 1999) 1.8. Miljø Det grønne regnskab Det grønne regnskab for 1999 viser en fortsat reduktion i miljøpåvirkningerne. Forsvarsministeriets Miljøstrategi blev revideret i Revisionens primære formål var at opdatere miljømålene og handlingsplanen. I den nye udgave af strategien er bl.a. fremhævet implementering af bestemmelser om støj fra forsvarets skydeog øvelsesområder, reduktion i brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler samt vurdering af miljøpåvirkninger ved materielanskaffelser ( grønne indkøb ). Forbruget af ukrudtsbekæmpelsesmidler er faldende. En pesticidhandlingsplan, der skal medføre en yderligere reduktion, bliver iværksat i år Forsvarskommandoen har på baggrund af målsætningen om grønne indkøb udgivet bestemmelser for, hvorledes hensyn til miljøpåvirkninger skal indgå i vurderingerne ved materielanskaffelser og indkøb. Formålet er, at miljøhensyn principielt skal indgå på lige fod med øvrige vurderingsparametre. Miljøudgifterne (grøn økonomi) blev for første gang opgjort med sidste års virksomhedsregnskab. Udgifterne omfatter bygge- og anlægsprojekter, forureningsbekæmpelse, miljørelaterede udgifter til etablissementsdrift, miljørelaterede udgifter til materielinvesteringer og -vedligeholdelse, grønne afgifter til stat, amter og kommuner samt arbejdsmiljøudgifter Arbejdsmiljø Forsvarskommandoens gennemførelse af arbejdsmiljøvirksomhed er baseret på, at arbejdsgiveransvaret delegeres i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven. Cheferne har oprettet den lovpligtige sikkerhedsorganisation, hvor medarbejderne i samarbejde med ledelsen gennemfører arbejdet. Værnepligtigt personel, der i medfør af loven ikke er valgbare til sikkerhedsorganisationen, inviteres ved flere myndigheder til at deltage i sikkerhedsorganisationens møder. I 1999 blev rapporteret i alt arbejdsulykker. Ingen af disse var med dødelig udgang. Opgørelsen for 1999 kan ikke sammenlignes med opgørelserne fra tidligere år, da 1999-opgørelsen også omfatter arbejdsulykker, der har medført mindre end én dags fravær fra arbejdspladsen. 23

26

27 DRIFTSREGNSKAB 2.1. Driftsregnskab 1999 for Driftsbevillingen Bevillingsafregning for Driftsbevillingen Akkumuleret resultat 1999 for Driftsbevillingen Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, omkostningsbaseret Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret Akkumuleret resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret Driftssituation for indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret 31

28 Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab omfatter Forsvarskommandoen. Denne hovedkonto omfatter følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 24. Energibesparelser i den statslige sektor, 50. Østsamarbejde og 90. Indtægtsdækket virksomhed. I afsnit 2.1. aflægges driftsregnskab 1999 for Forsvarskommandoen, driftsbevilling, med regnskabsmæssige forklaringer. I afsnit 2.2. er foretaget en resultatopgørelse for Forsvarskommandoens markedsstyrede område (indtægtsdækket virksomhed) Driftsregnskab 1999 for Driftsbevillingen Det eksterne driftsregnskab for 1999 viser, jf. tabel 2.1, et mindreforbrug på i alt 24,2 mio. kr., inden merforbruget fra 1998 på 179,1 mio. kr. medregnes. De anførte udgifter er ekskl. købsmoms, der i 1999 udgjorde 1.019,3 mio. kr. Tabel 2.1. Driftsregnskab 1999 for Forsvarskommandoen Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter , , ,2-41, ,9 Nettotal (tilskud) , , ,5 0, ,0 Driftsindtægter 579,1 642,5 600,7-41,8 610,9 Udgifter , , ,2-17, ,9 Lønninger 8.576, , ,6 94, ,8 Øvrige driftsudgifter 7.205, , ,6-111, ,1 Resultat -179,1 24,2-24,2 0,0 Tabel 2.1 er inkl. indtægtsdækket virksomhed Bevillingsafregning for Driftsbevillingen Bevillingsafregningsskemaet i tabel 2.2 viser, at resultatet for 1999 blev et mindreforbrug (overskud) på 24,2 mio. Dronningen på besøg ved en tidligere Partnershipfor-Peace øvelse. NATOs Partnerskab-for-Fred samarbejde har været en succes siden det blev etableret i Hovedmålet er at styrke partnerlandenes muligheder og evne til at indgå i kommende NATO-ledede krisestyringsoperationer. Forsvaret anvendte i ,2 mio. kr. til østsamarbejde. Foto: Jørgen Kølle. Forsvarskommandoen har foruden de almindeligt gældende regler for anvendelse af opsparing gennem tekstanmærkning nr. 2 en generel hjemmel til at overføre mereller mindreforbrug svarende til 2 pct. af bevillingen fra et finansår til det efterfølgende. Forsvarskommandoens budgetplanlægning tager højde for mer- og mindreforbrug fra det foregående år. 26

29 Tabel 2.2. Bevillingsafregningsskema 1999 for Forsvarskommandoen Nettoudgifter Resultatopgørelse Lønsum 2 Øvrig drift 3 I alt 1. Bevilling (B + TB) 8.833, , ,5 2. Regnskab 8.758, , ,3 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 74,9-50,7 24,2 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -58,6 58,6-6. Årets overskud 16,3 7,9 24,2 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,7-254,7-144,0 12. Primokorrektion til akk.overskud ult Andre korrektioner *) - -0,8-0,8 13. Akkumuleret overskud primo ,7-255,5-144,8 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 16,3 7,9 24,2 15. Akkumuleret overskud ultimo ,0-247,5-120,5 16. Dispositionsmæssige omflytninger -127,0 127,0-18. Disposition, overskud som bortfalder **) - -1,9-1,9 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,4-122,4 Tabel 2.2 er ekskl. indtægtsdækket virksomhed. *) Ad.pkt Korrektionen omfatter overførsel af ca. -0,8 mio.kr. til Forsvarskommandoen i forbindelse med nedlæggelse af konto Nyboder. **) Ad pkt. 18. Dispositionen angår fejlkontering af momsbeløb for årene ved Søværnets Materielkommando. Videreførselsbeløbet ultimo 1999 er reguleret med det for meget konterede momsbeløb på ca. 1,9 mio.kr. Når det akkumulerede underskud fra 1998 på -144,8 mio. kr. (primo 1999) medregnes, udgør videreførselsbeløbet fra 1999 til 2000 i alt 122,4 mio. kr. svarende til 0,79 % af nettobevillingen på Forsvarskommandoen for Beløbet indgår i Forsvarskommandoens planlægningsgrundlag for opgaveløsningen i finansåret 2000, jf. de almindelige regler for videreførsel og tekstanmærkning 2. Forsvarskommandoen vurderer, at kontrakter vedrørende større materielanskaffelsesprojekter, indgået i 1999 og tidligere, indebærer udgiftsforpligtelser i år 2000 og senere på ca. 6,1 mia.kr. En database Aftaledatabase over aftalemæssige forpligtelser og afgivne tilsagn er under udarbejdelse i forbindelse med De- Mars-projektet. Tilgodehavender fra FN vedrørende det tidligere Jugoslavien og andre missioner udgjorde 163,5 mio.kr. (foreløbigt beløb) ved udgangen af

30 Akkumuleret resultat 1999 for Driftsbevillingen Tabel 2.3. Akkumuleret resultat for Forsvarskommandoen (videreførselsoversigt) Mio. kr., løbende priser Primo saldo*) 109,2-1,6-115,6 35,1-144,8 Årets resultat **) -110,8-114,0 150,7-179,1 22,4 Ultimo saldo -1,6-115,6 35,1-144,0-122,4 *) Primo saldo 1999 indeholder, jf. tabel 2.2 korrektion på 0,8 mio.kr. til akk. overskud ult **) Årets resultat 1999 indeholder ud over afvigelser i statsregnskabet tillige korrektioner i forbindelse med overskud som bortfalder på 1,9 mio.kr., jf. tabel Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen Regnskabet for Forsvarskommandoen viser et mindreforbrug på netto 24,2 mio. kr. af en samlet bevilling på ,5 mio. kr., svarende til 0,16 % af nettobevillingen. Medregnes videreførslen fra 1998 på -144,8 mio. kr. (primo saldo 1999), udgør merforbruget ultimo 1999 netto 122,4 mio. kr., svarende til 0,79 % af nettobevillingen. Af det samlede mindreforbrug i 1999 på netto 24,2 mio. kr. er der tale om et mindreforbrug på 74,9 mio. kr. på lønsum og et merforbrug på 50,7 mio. kr. på øvrig drift. Mindreforbruget på lønsum skyldes bl.a. beslutningen i 2. halvår 1999 om at indkalde færre værnepligtige og den pr. 1. juli 1999 iværksatte prioriterede ansættelsespolitik for stampersonel og civile. For øvrig drift har der været større merforbrug inden for køb af varer og tjenesteydelser og materieldriftsanskaffelser (dog ikke for større materielanskaffelser). Årsagen til merforbruget er især det forøgede internationale engagement inden for alle tre værn, som redegjort for i Kap.3. Resultatanalyse. Især opbygningen af større lagre af materiel mv. i forbindelse med deltagelse i de internationale operationer, herunder opstilling og udsendelse af styrkebidragene til AFOR i Albanien og KFOR i Kosovo, har medført merforbrug. Der har endvidere været øgede udgifter inden for IT-området. For større materielanskaffelser har der været et mindreforbrug, hvilket skyldes en række forhold. Det har således tidsmæssigt ikke kunnet lade sig gøre at gennemføre alle projekter i 1999 som planlagt, bl.a. som følge af leveranceproblemer, tekniske problemer, og at kontrakter er indgået så sent, at leverandørerne ikke har kunnet gennemføre leveringer i Der har i 1999 været lidt større indtægter (41,8 mio.kr.) end forventet. Indtægterne i 1999 viser dog betydelige forskydninger på de enkelte standardkonti i forhold til det på finanslov 1999 forudsatte. Indtægter ved salg af varer og tjenesteydelser var som i det foregående år lavere end det budgetterede. Det på kontoen for salg af varer og tjenesteydelser afsatte beløb vil derfor blive revurderet, når forslag til finanslov 2001 udarbejdes. Ovennævnte fald i indtægter opvejes imidlertid i 1999 af andre indtægter, herunder renteindtægter og diverse indtægter. Sidstnævnte omfatter bl.a. kommunernes tilbagebetaling af ca. 50 mio.kr. i for meget betalte ejendomsskatter for flyvestationer for årene

31 2.2. Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed Forsvarskommandoen oppebærer, jf. finansloven for finansåret 1999, indtægter optaget som bevillinger hørende under indtægtsdækket virksomhed. Områderne omfatter følgende: Søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt og VTS Drogden, Den del af Ammunitionsarsenalets virksomhed, der har karakter af forretningsmæssig aktivitet, Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen og Køreteknisk Anlæg, Nordjylland. I tabellerne vises henholdsvis en omkostningsbaseret og en udgiftsbaseret resultatopgørelse for indtægtsdækket virksomhed, en akkumuleret resultatopgørelse og en opstilling af den indtægtsdækkede virksomheds driftssituation ultimo Efter regnskabsafslutningen viste det sig, at Hærens Operative Kommando i 1999 ikke havde foretaget en særskilt registrering af udgifter og indtægter for Køreteknisk Anlæg, Nordjylland. Det vil ske fra og med år Køreteknisk Anlæg, Nordjylland er i den omkostningsbaserede resultatopgørelse indregnet med et nettoresultat på ca kr Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, omkostningsbaseret Tabel 2.4. Omkostningsbaseret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Omsætning 28,1 Direkte omkostninger 26,5 Driftsresultat før indirekte omkostninger 1,6 Fordelte fællesomkostninger (indirekte omk.) 0,1 Driftsresultat før afskrivning og forrentning 1,5 Afskrivning 0,0 Forrentning 0,0 Årets resultat 1,5 Nærværende resultatopgørelse baserer sig på de af institutionerne udarbejdede regnskaber. VTS Storebælt og VTS Drogden er tilnærmelsesvis rene indtægtsdækkede virksomheder, hvorfor der ikke er fastsat fordelingsnøgler for de afholdte udgifter. Driften af VTS Drogden ophørte medio Ammunitionsarsenalets udgifter til personel, der anvendes i den ordinære og den indtægtsdækkede virksomhed, er fordelt efter det faktiske tidsforbrug. Materialeog lokaleudgifter mv. er fordelt på grundlag af den andel af produktionen, der hører under den indtægtsdækkede virksomhed. For Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen er udgifterne opgjort på grundlag af det faktiske tidsforbrug og evt. forbrugte materialer. 29

32 DRIFTSREGNSKAB Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret Tabel 2.5. Udgiftsbaseret resultatatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio.kr Indtægter 23,0 - Udgifter (ekskl. anvendelse af overskud) 14,5 + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. 0,0 - tilbagebetaling og forrentning af statslige puljer m.v. 0,0 + diverse TB-bevillinger (fx statens selvforsikringsprincip) 0,0 - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) 0,0 Årets Driftsresultat 8,5 - forbrug af overskud fra tidligere år 0,0 Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) 8,5 De samlede udgifter er 17,7 mio. kr. lavere, og indtægterne er 9,1 mio. kr. lavere end budgetteret for 1999, jf. Finansloven. Ved Søværnets Operative Kommando er omsætningen faldet, bl.a. fordi driften af afviserfartøj og center for VTS Drogden ophørte medio Vedrørende VTS Storebælt skal bemærkes, at forhandlinger mellem Søværnets Operative Kommando og A/S Storebælt om permanent drift af VTScenter og afviserfartøj endnu ikke er tilen- Flerskudsraketkastere er ved at blive indfaset i feltartilleriet. Danmark har foreløbig modtaget otte såkaldte MLRS ere (Multiple Launch Rocket System). Yderligere fire forventes leveret i første halvdel af Forsvaret har i 1999 anvendt ca. 1,8 mia. kr. til større materielanskaffelser. 30

33 debragt. Søværnets Operative Kommando har derfor ikke haft mulighed for at indregne budgetterede overheadudgifter eller opkræve leje og overheadudgifter vedrørende VTS-centeret i Korsør. Ammunitionsarsenalets omsætning er steget, idet der har været større leverancer til Søværnet end budgetteret. Omsætningen i forbindelse med laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen er halveret på grund af manglende tilgang af kunder i For Køreteknisk Anlæg Nordjylland var der budgetteret med en omsætning på 1,2 mio. kr. Den budgetterede omsætning blev næsten nået i 1999, men som anført under pkt er udgifterne og indtægterne ikke registreret særskilt i finansregnskabet. Det skal hertil bemærkes, at registreringen i finansregnskabet ikke giver et retvisende billede, idet problemer med udgiftsfordeling og deraf følgende kontering i finansregnskabet har medført, at ikke alle udgifter er registreret under indtægtsdækket virksomhed. Denne problemstilling forventes løst med indførelsen af DeMars. Den omkostningsbaserede resultatopgørelse i pkt viser den reelle situation Akkumuleret resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret Tabel 2.6. Akkumuleret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio kr Primo saldo ,8 Årets overskud ,5 Akkumuleret overskud ultimo ,3 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,3 Resultatopgørelsen i tabel 2.6 giver ikke anledning til bemærkninger ud over de under pkt fremsatte Driftssituation for indtægtsdækket virksomhed, udgiftsbaseret Tabel 2.7. Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed ultimo 1997, 1998 og 1999 Mio. kr Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,5 Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed pr. ultimo ,3 Indtægtsdækket virksomhed under Forsvarskommandoens driftsområde blev etableret i Driftssituationen vurderes ved udgangen af 1999 som tilfredsstillende og giver ikke anledning til bemærkninger. 31

34

35 RESULTATANALYSE 3.1. Produktion af styrker til løsning af opgaver i fred, krise og krig samt styrkeindsættelse til nationale opgaver Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Vurdering af opfyldelse af styrkeproduktion Nationalt relaterede fredstidsopgaver Det egentlige danske område Det nordatlantiske område Myndighedsudøvelse Støtte og samarbejde i nationalt regi Ammunitionsrydning Søredningstjeneste, søværnet Redningstjeneste, flyvevåbnet Havmiljø Andre opgaver Vurdering af opfyldelse af nationalt relaterede fredstidsopgaver Internationalt relaterede opgaver Fredsstøttende opgave FN tilgodehavender Øvelsesvirksomhed i internationalt regi Støtte og samarbejde i internationalt regi Vurdering af opfyldelse af internationale forpligtigelser Støttevirksomhed Personelfunktionen Antallet af elevdage ved militære skoler Antallet af elevdage ved civile skoler Vurdering Materielfunktionen Materieldrift Materielanskaffelser Sammenfattende vurdering af materielfunktionen Etablissementsfunktionen Indre effektivitet Informatikfunktionen Generel ledelse og administration 82

36 Forsvarskommandoen har i forbindelse med den igangværende udvikling og omlægning af forsvarets styring ombrudt målformuleringen for sin virksomhed. Ombrydningen sigter mod en forbedret resultatstyring, hvor målopfyldelsen sættes i forhold til produktionsomkostningerne, opgjort efter totalomkostningsprincippet. Omlægningen betyder, at forsvarets virksomhed deles i en operativ virksomhed og en støttevirksomhed. Den operative virksomhed består af en produktion af styrker (styrkeproduktion) og en indsættelse af styrker (styrkeindsættelse). Støttevirksomheden omfatter funktionsområderne personel, materiel, etablissement og informatik. Støttevirksomhedens størrelse og sammensætning er afledt af den operative virksomheds behov. Forsvarets styrkeproduktion sigter mod at tilvejebringe og opretholde den mængde og type styrker (kapacitet), der er nødvendig for at løse de opgaver, der er fastsat i forsvarsloven. Styrkeproduktionen omfatter opstilling af enheder, operativ uddannelse af enhederne og periodiske mønstringer af enheder i mobiliseringsstyrken. Styrkeproduktionen er således en forudsætning for såvel national som international styrkeindsættelse. Som omtalt i beretningen har forsvaret i 1999 løbende gennemført strukturtilpasninger med henblik på at tilpasse og optimere den samlede virksomhed. I forbindelse med udviklingen af forsvarets styring (DeMap/DeMars) bliver forsvarets operative struktur og støttestruktur styret af opgaveanvisninger, som er grundlaget for registreringen af det opgavebestemte ressourceforbrug. Den fulde idriftsætning af styringssystemet DeMap/DeMars foretages trinvis indtil år 2004, men opgavedimensionen er implementeret allerede i regnskabsåret De efterfølgende regnskabstal for Forsvarskommandoens område er i 1999 dog fortsat baseret på Forsvarsministeriets Økonomi- og Regnskabssystem (FØRST), som udfases efter denne regnskabsaflæggelse. Forsvarskommandoens opgaver er, jf. Finansloven for , delt i 5 hovedopgaver, der hver består af et antal delopgaver. Afrapportering for Finanslovens bevillingstal er foretaget i tabel 3.1 (virksomhedsoversigt). Det skal bemærkes, at bevillingstallene, som anført i Finansloven, hvilede på et kvalificeret skøn, idet omlægningen af forsvarets administrative styring i implementeringsperioden naturligt medførte nogen usikkerhed omkring placeringen af de enkelte udgiftsposter. Afvigelserne mellem det registrerede forbrug og bevillingstallene er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et reelt mer- eller mindreforbrug i forhold til den enkelte opgaveløsning, men kan også tilskrives en regnskabsaflæggelse, der er under styringsmæssig tilpasning. Når den interne omkostningsstyring er fuldt implementeret, vil billedet stabilisere sig. Det skal endvidere bemærkes, at de indrapporterede regnskabstal i visse tilfælde er omplaceret på grund af fejlkontering. Fejlkontering er er en erkendt følgevirkning af introduktionen af en ny struktur for registrering af ressourceforbrug (tidligere opgaver og funktionsformål). 34

37 Tabel 3.1. Virksomhedsoversigt (Mio. kr. i 1999 prisniveau) F1999 R1999 Produktion af styrker til løsning af opgaver i fred, krise og krig: Produktion og opretholdelse af hæren ,6 Produktion og opretholdelse af søværnet ,3 Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet ,3 Nationalt relaterede fredstidsopgaver: Suverænitetshævdelse ,7 Myndighedsudøvelse 23 36,3 Støtte og samarbejde i nationalt regi ,4 Internationalt relaterede fredstidsopgaver: Fredsstøttende operationer ,6 Øvelsesvirksomhed i internationalt regi 5 43,2 Støtte og samarbejde i internationalt regi 99 44,5 Opfyldelse af internationale forpligtigelser 3 1,6 Støttevirksomhed: Personelfunktionen ,1 Materielfunktionen ,5 Etablissementsfunktionen ,0 Informatikfunktionen ,3 Andet: Generel ledelse og administration ,5 Omkostninger, opgavefordelte i alt ,0 Omkostninger, ikke opgavefordelte i alt ,4 Omkostninger i alt ,4 Indtægter i alt ,6 Omkostninger i alt, netto ,8 Tillægsbevillinger, ramme 1, 2, Akkumuleret driftsbevilling ,8 Årets resultat 0-118,8 Tabel 3.1 viser, at forsvaret i 1999 har haft et driftsmæssigt merforbrug (netto) på i alt 118,8 mio. kr. Overskridelsen skyldes fortrinsvis det forøgede internationale engagement og de deraf afledte følgeudgifter. Vedr. særlige afvigelser mellem bevillingstal og registreret ressourceforbrug skal fremhæves materielfunktionen, etablissementsfunktionen, informatikfunktionen, generel ledelse og administration samt 35

38 ikke opgavefordelte omkostninger. Afvigelserne skyldes primært, at registreringsmetoden omlægges fra funktionsformål til opgaveorienteret kontering. I den opgaveorienterede konteringsform er der sat fokus på den operative virksomhed som den dimension, der også skal være styrende for støttevirksomheden. I afrapporteringen for 1999 er det valgt at lade denne sammenhæng få fuld synlighed gennem en omkostningsopgørelse, der hviler på DeMap/De- Mars konceptuelle grundlag vedrørende totalomkostningsprincippet. Udgiften til styrkeproduktion, i alt 4.893,2 mio. kr., jf. tabel 3.1., er de operative kommandoers og materielkommandoernes samlede totalomkostninger til produktion af værnenes styrker. Udgiften til styrkeproduktion indeholder derfor også de operative kommandoers omkostninger til ledelse og administration. Det overordnede rationale i afrapporteringen er, at det alene er Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, der opgøres særskilt, i alt 290,5 mio. kr., jf. tabel 3.1. Ledelses- og administrationsudgifter til styrkeproduktion er således en direkte følgeomkostning ved tilvejebringelse og drift af værnenes enheder. I udgiften til værnenes styrkeproduktion indgår tillige materielkommandoernes ressourceforbrug til driftsrelaterede materieludgifter. I personelfunktionen er indeholdt udgifterne til skoleområdet og til studie- og udviklingsområdet. I materielfunktionen er der alene indeholdt de beløb, som direkte relaterer sig til drift og opretholdelse af støttefunktionens logistiske støttestruktur, udgifter til generel ledelse og administration (dvs. lønninger, tjenesterejser m.v. ved materielkommandoerne), materieldriftvirksomhed og anden logistisk virksomhed (dvs. håndtering af materiel m.v.). Omkostningen udgør i alt 1.348,5 mio. kr., jf. tabel 3.1. Etablissementsfunktionen (se afsnit ), der er en del af støttevirksomheden, er i opgavedimensionen holdt som et selvstændigt område og er således ikke længere en integreret del af det ressourceforbrug, der opgøres under tilvejebringelse og opretholdelse af operative styrker eller den øvrige støttevirksomhed. Merforbruget i forhold til bevillingstallene (skønnede tal) skyldes, at et antal tidligere decentrale budgetposter nu er blevet samlet under etablissementsfunktionen. Forskellen mellem finanslovens bevillingstal og de registrerede omkostninger for så vidt angår ikke opgavefordelte omkostninger skyldes primært, at de samlede omkostninger vedrørende materielanskaffelsesplanen samt materieldriftplanens generelle del nu er henført til dette område. Det var ikke tilfældet, da finansloven blev udarbejdet. Informatikvirksomheden (se afsnit ) er konteringsmæssigt endnu ikke fuldt ud implementeret i forhold til opgavebeskrivelserne. Informatikvirksomheden omfatter bl.a. anskaffelse og produktion af kapacitet i form af informatiksystemer og informatikløsninger. Det har derfor ikke været muligt fyldestgørende at udskille og fordele den del af omkostningerne, der entydigt relaterer sig til styrkeproduktionen (det operative virke) og den del, der tilhører støttevirksomheden. For 1999 er det derfor valgt at opgøre totalomkostningerne til informatik under et. I de efterfølgende afsnit 3.1 til 3.5 er foretaget en resultatanalyse for hver hovedopgave med tilhørende oversigter (tabeller). 3URGXNWLRQDIVW\UNHUWLO O VQLQJDIRSJDYHULIUHG NULVHRJNULJVDPW VW\UNHLQGV WWHOVHWLO QDWLRQDOHRSJDYHU Ligesom i virksomhedsregnskabet for 1998 vil styrkeproduktion og national styrkeindsættelse af registreringsmæssige årsager blive beskrevet samlet for regnskabsåret Forsvarets styrkeproduktion har til formål at tilvejebringe og opretholde forsvarets samlede kapacitet til løsning af hele spektret af opgaver, som det fremgår af forsvarsloven, herunder: 36

39 Suverænitetshævdelse. Deltagelse i myndighedsudøvelsen under dansk jurisdiktion. Krisestyring og forsvar af dansk område. Inden for NATOs område, deltagelse i løsning af opgaver på mandat af FN og OSCE. Deltagelse i konfliktforebyggelse. Løsning af opgaver til støtte for den civile sektor. Styrkeproduktionen, der fremgår af tabel 3.2, omfatter opstilling af enheder, den hertil knyttede uddannelse samt periodiske mønstringer af enheder i mobiliseringsstyrken. Den producerede styrke, der er forsvarets slutproduktion, udgør det nationale beredskab til løsning af krigs- og fredsopgaver. Tabel 3.2. Resultatkrav, Styrkeproduktion og styrkeindsættelse til nationale opgaver for perioden Resultatmål (antal) for: R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 Mål 1999 R 1999 Produktion og opretholdelse af hæren: Operativ kommando Landkommando Division, krigsstyrken Brigader, krigsstyrken Udførende myndigheder Fredsstyrken (årsværk i 1.000) ,4 19,0 19,0 16,8 Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage i 1.000) ,5 14,2 45,5 4,1 Øvelsesdøgn (med enheder) ) Øvelsesdøgn (uden enheder) ) 375 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 6,6 6,4 6,5 6,7 6,6 6,0 Produktion og opretholdelse af søværnet: Operativ kommando Områdekommandoer (Grønland, Færøerne) Udførende myndigheder Orlogsskibe- og fartøjer, operative Hjælpeskibe- og fartøjer, operative Inspektionshelikoptere, operative Slædepatrulje Fredsstyrken (årsværk i 1.000) - - 5,9 6,0 6,0 5,6 Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage i 1.000) - - 3,2 0,3 2,5 0,1 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet: Operativ kommando Udførende myndigheder Kampfly/eskadriller, krigsstyrken 60/4 60/4 60/4 60/4 60/4 60/4 37

40 Resultatmål (antal) for: R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 Mål 1999 R 1999 Kampfly flyvetimer Transportfly/eskadriller, krigsstyrken 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 HAWK raketeskadriller, krigsstyrken STINGER nærluftforsvarseskadrille 3) 3) 3) 3) 2 2 Inspektionsfly, operative Fredsstyrken (årsværk i 1.000) - - 7,7 7,7 7,7 7,2 Mobiliseringsstyrken (mønstringsmanddage i 1.000) - - 5,1 0,2 8,0 0,3 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 Suverænitetshævdelse: Patruljefartøjer, sejldøgn ) 628 Orlogskuttere, sejldøgn ) 777 Kampfly, beredskabsdøgn Inspektionsskibe og kuttere, beredskabsdøgn Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Inspektionsfly, flyvetimer Støtte og samarbejde i nationalt regi: Opmålingsfartøjer, operative ) 1) Miljøskibe, operative 2) 2) 6 6 1) 1) Miljømæssig overvågning, propelflyvetimer (G-III+JET-AIR prod.) 2) 2) 2) 696 4) ) 902 Isbrydere, operative 2) 2) 4 3 1) 3 Redningshelikoptere antal eftersøgnings-/redningsaktioner Redningshelikoptere/besætninger 8/18 8/18 8/18 8/18 8/18 8/18 Helikopterberedskabsdøgn Fredsstøttende operationer: Operationer i FN-regi (udsendte observatører) Operationer i FN-regi (udsendte personer) Operationer i EU-regi (udsendte personer) Operationer i OSCE-regi (udsendte personer) Operationer i NATO-regi (udsendte personer) Operationer i andet internationalt regi (personer) ) Foranlediget af overgangen til opgavedimensionen med tilhørende nye måltal er det ikke muligt/krævet at opstille resultatkrav for denne kategori. 2) Denne opgave tilhørte andre ministerområder det pågældende år. 3) Ny opgave, der ikke var aktuel det pågældende år. 4) Heraf var målet for forsvaret 425 jetflyvetimer med Gulfstream (G-III), svarende til ca. 850 propelflyvetimer. 5) Heraf har flyvevåbnet produceret 354 jetflyvetimer. 38

41 Tabel 3.3. Driftsregnskab. Samlet driftsregnskab, styrkeproduktion og styrkeindsættelse til nationale opgaver Mio.kr. (1999- prisniveau) Regnskab: *) Bevillingsfinansieret område: Udgifter 6.219, , , , ,6 Indtægter 121,8 87,0 83,8 75,5 56,8 Nettoudgift 6.097, , , , ,8 *) Perioden 1995 til 1998 er opgjort på hovedformål og 1999 er opgjort på opgave. Tabel 3.3 viser, at forsvarets årlige nettoudgift til styrkeproduktion og styrkeindsættelse i nationale opgaver i forligsperioden er blevet reduceret med ca. 450 mio. kr. Det er sket for at finansiere den omfattende internationale indsats. Tabel 3.4 afregner den indtægtsdækkede opgave i forbindelse med Vessel Traffic Service (VTS) systemet. VTS medvirker til en sikker afvikling af den civile skibsfart i farvandene omkring Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Det fremgår, at forsvarets nettoudgift har været stigende i perioden , men er halveret fra 1998 til 1999, fordi VTS Drogden blev nedlagt medio Tabel 3.4. Markedsstyret område. Styrkeproduktion og styrkeindsættelse til nationale opgaver: Mio.kr. (1999-prisniveau) Regnskab: Markedsstyret område, indtægtsdækket virksomhed vedr. VTS Storebælt og VTS Drogden Udgifter - 18,0 19,8 10,4 Indtægter - 18,4 24,0 17,9 Nettoudgift - - 0,4-4,2-7,5 Bemærkning: Regnskabstallene er en delmængde af tallene i tabel

42 Figur 3.1 viser den værnsvise fordeling af forsvarets nettodriftsudgifter til styrkeproduktion og styrkeindsættelse i nationalt relaterede fredstidsopgaver. Efter en næsten uændret fordeling af disse nettodriftsudgifter fra 1995 til 1998, så faldt hærens procentuelle udgifter fra 1998 til 1999, mens søværnets og flyvevåbnets steg. Søværnets forholdsmæssigt større andel af den samlede nettodriftsudgift, jf. figur 3.1, skyldes tilgangen af nye opgaver som følge af overdragelsen af en række ansvarsområder fra andre ministerområder (f.eks. miljøopgaver- og forureningsbekæmpelse, istjeneste, søopmåling m.v.). Flyvevåbnets procentuelle forøgelse af omkostninger i forbindelse med styrkeproduktion og styrkeindsættelse i nationalt relaterede opgaver, jf. figur 3.1, skyldes hovedsagelig, at registrering af udgifterne i 1995 og 1996 ikke indeholdt omkostninger til eksterne reparationer, at flyvevåbnet i periodens sidste del har fået overført ekstra midler til F-16 våbensystemet til bl.a. levetidsforlængelse samt, at flyvevåbnet som konsekvens af pilotafgangen til civil flyvning i 1999 fik indført et tillæg til fastholdelse af piloter. Figur 3.1. Styrkeproduktion og styrkeindsættelse i nationalt relaterede fredstidsopgaver i % af forsvarets samlede nettodriftsudgift 40

43 Produktiviteten for forsvarets styrkeproduktion (opstilling og uddannelse af enheder) måles i antal mio. kr. pr. enhed. En lav stykpris er et udtryk for en optimeret produktion, såfremt den nationale opgaveportefølje er uændret. Tabel 3.5 viser såvel regnskabsårets enhedsomkostninger som udviklingen i forligsperioden Tabel 3.5. Udviklingen i produktiviteten for forsvarets produkter. Gennemsnitlige enhedsomkostninger, inkl. national styrkeindsættelse 1) for perioden (mio. kr. i 1999 prisniveau Enhedsomkostninger(antal) Enhedstype: 1995 Resultat 1996 Resultat 1997 Resultat 1998 Resultat 1999 Budget 1999 Resultat Stabskompagni (brigade) 15(05) 20(05) 14(04) 15(05) 14(04) 15(05) Stabskompagni (kamptropper) 33(11) 47(11) 29(11) 27(14) 33(11) 30(11) Panserinfanterikompagni 28(07) 34(06) 20(06) 26(09) 26(07) 26(08) Motoriseret infanterikompagni 17(11) 30(14) 17(10) 17(10) 21(09) 17(08) Kampvognseskadron 17(12) 21(12) 12(10) 13(13) 18(11) 13(11) Opklaringseskadron 34(03) 41(03) 13(03) 39(03) 29(03) 44(02) Stabsbatteri 17(05) 31(04) 10(05) 14(07) 14(05) 13(06) Haubitsbatteri 19(07) 26(07) 14(09) 14(09) 19(07) 15(09) Telegrafkompagni 10(03) 10(03) 9(03) 16(03) - 14(04) Ingeniørkompagni (brigade) 23(02) 41(02) 15(02) 27(05) 21(02) 29(03) Kompagni i trænbataljon 10(06) 29(06) 15(06) 14(09) 23(06) 14(06) Korvet 30(03) 42(03) 32(03) 32(03) 32(03) 33(03) Missilbåd 10(10) 8(10) 7(10) 6(10) 6(10) 5(10) Patruljebåd 7(12) 8(14) 8(14) 8(14) 8(14) 9(14) Minelægger 15(04) 27(04) 20(04) 16(04) 19(04) 17(04) Kabelminelægger 8(02) 6(02) 7(02) 6(02) 7(02) 8(02) Ubåd 12(05) 10(05) 11(05) 14(05) 13(05) 14(05) Orlogskutter 3(09) 5(09) 3(09) 3(09) 3(09) 3(09) Inspektionsskib med helikopter 43(05) 49(05) 41(05) 44(05) 41(05) 40(05) Inspektionskutter 12(03) 13(03) 14(03) 12(03) 14(03) 14(03) Jagereskadrille (F-16) 2) 66(04) 68(04) 91(04) 87(04) 92(04) 114(04) Redningseskadrille 2) 60(01) 79(01) 88(01) 96(01) 91(01) 97(01) Transporteskadrille 2) 67(01) 92(01) 111(01) 108(01) 113(01) 115(01) HAWK-eskadrille 2) 21(08) 22(08) 20(08) 19(08) 20(08) 18(08) Anm.: For søværnets vedkommende er antallet af enheder lig summen af såvel operative som oplagte enheder. 1) Fra 1998 blev alle lønomkostninger ligeledes henført til enhederne, hvilket giver en stigning i enhedsomkostningerne i 1998 i f.t. tidligere år. 2) Opgørelsen for flyvevåbnets eskadriller indeholder fra og med 1997 udgifter til eksterne reparationer, hvilket ikke har været medtaget tidligere. Dette vurderes at give et mere retvisende billede. 41

44 Tabel 3.6. Udvikling i enhedsomkostninger (mio. kr. i 1999 priser) Udvikling i % Udvikling i % af samlet nettoforøgelse Enhedsomkostninger i alt, hæren % 3% Enhedsomkostninger i alt, søværnet % 1% Enhedsomkostninger i alt, flyvevåbnet % 96% Enhedsomkostninger i alt, forsvaret % 100% Tabel 3.6 viser, at forsvarets enhedsomkostninger til styrkeproduktion og national styrkeindsættelse i perioden tilsyneladende er steget med 23%. En af grundene hertil er imidlertid, at lønomkostningerne først fra 1998 blev henført til enhederne som en del af enhedsomkostningerne. En anden grund er, at forsvaret i en række tilfælde har måttet afholde ekstraudgifter til såvel ekstra tillæg til piloter som omlægning, opgradering og vedligeholdelse af eksisterende enheder. Udviklingen i de faktuelle enhedsomkostninger vises i figur 3.2. Figur 3.2. Udviklingen i gennemsnitlige enhedsomkostninger Figur 3.2 viser, at det specielt er flyvevåbnets gennemsnitlige enhedsomkostninger, der er steget i perioden Det skal imidlertid bemærkes, at hærens reduktion (jf. figur 3.2) ikke alene skyldes en optimeret produktion, men også et reduceret nationalt aktivitetsniveau som følge af det øgede internationale engagement. Det reducerede nationale aktivitetsniveau har således bidraget til et mindre lagertræk. Hærens omkostningsstigning for så vidt angår opklaringseskadron og ingeniørkompagni, jf. figur 3.3, skyldes disse enheders forøgede opstillings-, uddannelses- og udsendelsesopgaver i forbindelse med de internationale opgaver. Omkostningsforøgelsen for opklaringseskadroner i

45 skyldes, at omstruktureringen af den relativt billige opklaringseskadron ved Bornholms Værn har haft indvirkning på gennemsnitsomkostningen for alle eskadroner. For ingeniørkompagniet har den gennemsnitlige enhedsomkostning stabiliseret sig i 1999 som et resultat af, at uddannelsesopgaven er uændret i forhold til Figur 3.3 Enhedsomkostninger for hæren Samvirkeøvelse mellem flyvevåbnet og hæren om evakuering af sårede. Forsvaret giver også den civile sektor en håndsrækning, når det er påkrævet. Redningshelikoptere indgår i døgnberedskabet og udfører ofte patienttransporter. I snevintre kan hærens pansrede mandskabsvogne komme frem og assistere, hvor civile køretøjer må give op. Foto: Jørgen Kølle. 43

46 Tilgangen af opgaver til søværnet har været forholdsvis større end tilgangen af midler, hvilket forklarer, at søværnets gennemsnitlige enhedsomkostninger er svagt aftagende. Figur 3.4. Enhedsomkostninger for søværnet Figur 3.5. Enhedsomkostninger for flyvevåbnet Tilvæksten i flyvevåbnets enhedsomkostninger er grafisk fremstillet i figur 3.5. Af figuren fremgår det, at størsteparten af omkostningsforøgelsen er relateret til F-16, lufttransportenhederne og redningseskadrillen. Omkostningsforøgelsen er primært anvendt til betaling af vedligeholdelses- og opgraderingsprojekter af F-16 og lufttransportenheder, idet udgiften er prioriteret som følge af, at transportenhederne har været plaget af et stigende antal aldersbetingede tekniske problemer. Dette er bl.a. kommet til udtryk i et faldende antal producerede flyvetimer (se afsnit og ). Det kan sammenfattende for hele forsvaret konstateres, at selv om forsvarets opgavekompleks er forøget, og styrkeproduktionen i flyvevåbnet er blevet dyrere, har det reducerede hjemlige aktivitetsniveau og det færre antal operative enheder i søværnet betydet, at nettoudgiftsrammen til styrkeproduktion og styrkeindsættelse i nationale opgaver er blevet reduceret med ca. 450 mio. kr. i perioden fra 1995 til 1999, jf. tabel

47 Produktion og opretholdelse af hæren Hærens styrkeproduktion har haft til formål at tilgodese behovet for at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder enkeltmands-, enheds-, og samvirkeuddannelse til Den Danske Internationale Brigade (DIB) og til andre styrker til brug i internationale operationer. Hertil kommer den stigende indsats med at opbygge og klargøre det første danske bidrag til FNs nye indsatsenhed på højt beredskab, SHIRBRIG. Arbejdet med at opstille og uddanne SHIRBRIG stabskompagni har haft meget høj prioritet med henblik på at kunne tilmelde kompagniet ved årsskiftet 1999/2000. I 1999 blev midlerne til hæren primært brugt til at opstille og vedligeholde hærens fredsstyrke samt til den internationale indsats herunder DIB på bekostning af mobiliseringsstyrken og det generelle hjemlige aktivitetsniveau. Dette afspejles bl.a. i faldet i antallet af mønstringsmanddage, idet mønstringer blev nedprioriteret til fordel for andre politisk prioriterede aktiviteter (øget international indsats). Infanteri på øvelse. Soldaterne har netop forladt den grendækkede pansrede mandskabsvogn, der har ført dem frem til fronten. Den høje prioritering af forsvarets internationale indsats medførte i 1999 en betydelig reduktion i mønstrings- og uddannelsesaktiviteterne. Reduktionen har negative konsekvenser for hærens mobiliseringsuddannelse og evnen til at kunne mobilisere. Endvidere har reduktionen konsekvenser for uddannelsen af stabe og føringsenheder i såvel mobiliseringsstyrken som i den stående styrke, idet gennemførelse af mønstringsøvelser er en væsentlig forudsætning for hele fører- og samvirkeuddannelsen og dermed for en eventuel styrkeindsættelse. Prioriteringen af den internationale indsats betyder således forringede forhold for den hjemlige uddannelse, der ikke har kunnet gennemføres på et helt tilfredsstillende niveau. Hæren er generelt påvirket af konstaterede store forskelle i antal og kvalitet af fremmødte værnepligtige. Det, samtidig med konstaterede store mangler inden for personel- og materielområdet, jf. tabellerne 3.7 og 3.8 samt afsnit , bevirker, at uddannelsen af enheder bliver stedse vanskeligere. Der ofres derfor store ressourcer på at kompensere for disse forhold, men de relativt gode uddannelsesresultater, der er opnået for værnepligtsenhederne er bl.a. skabt ved en nødvendig prioritering af disse enheder frem for mobiliserings- og stående enheder samt gennem en meget stor indsats fra det faste personels side. Resultatet er samlet set en reduktion af hærens generelle aktivitetsniveau, jf. figur 3.6, med heraf afledte negative følger for hærens evne til på længere sigt at oparbejde og vedligeholde en tilstrækkelig volumen til at løse de overordnede produktionskrav, jf. tabel 3.7 vedr. øvelsesdøgn. Personelsituationen, jf. tabel 3.8, er uddybet i pkt Tabel 3.7. Styrkeproduktion og nationale opgaver, udvalgte mål og resultater for hæren. Mål 1999 Resultat 1999 Afvigelse 1999 Målopfyldelsesgrad 1999 Målopfyldelsesgrad 1998 Kategori: Mønstringsmanddage * % 32% Værnepligtige årsværk % 98% Øvelsesdøgn: Øvelsesdøgn med enheder Øvelsesdøgn uden enheder * Omfatter manddage i f.m. mønstringer for hjemsendt personel (725 mønstringsmanddage) og personel af reserven (3.338 rådighedsmanddage). 45

48 Figur 3.6. Produktion og opretholdelse af hæren Tabel 3.8. Personelmer-/mindre forbrug i f.t. FL-årsværk Hæren: Officerer Stampersonel Værnepligtige Produktion og opretholdelse af søværnet Søværnets styrkeproduktion har haft til formål at tilgodese behovet for at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder enkeltmands-, enheds-, og samvirkeuddannelse. overordnede styrkeproduktionskrav. Faldet i aktivitetsniveauet kan bl.a. aflæses af den reducerede patruljeaktivitet, der jf. tabel 3.2 er faldet med 25% i løbet af forligsperioden. Disse årsager og den nu afsluttede beskatningssag vedrørende merudgiftsgodtgørelse for det sejlende personel Generelt er søværnets virksomhed i 1999 gennemført med et tilfredsstillende resultat med hensyn til løsning af de mest umiddelbare og højest prioriterede opgaver. Resultatet er imidlertid opnået ved at koncentrere ressourcer om disse opgaver. Det er sket på bekostning af mere langsigtede styrkeproduktionsmål, der på længere sigt er en forudsætning for den samlede opgaveløsning. De væsentligste årsager til denne situation er personelmangel blandt officerer og nøglekategorier af stampersonel og reducerede driftsmidler, der på kort tid kan reducere aktivititetsniveauet, så det kommer under det aktivitetsniveau, der er forudsætningsskabende for søværnets professionelle niveau og volumen til løsning af de Inspektionsskibet Vædderen i spredt storis i grønlandske farvande. Søværnets fire store inspektionsskibe af Thetis-klassen tilgik flåden i årene Skibene benyttes primært i grønlandske og færøske farvande. Hovedopgaverne er farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredningstjeneste. En helikopter af typen Lynx medfølger på togterne. 46

49 har i 1999 påvirket søværnets evne til at rekruttere og fastholde kvalificeret personel i negativ retning. Personelsituationen, jf. tabel 3.10, er uddybet i pkt Fleksibel udnyttelse af den materielmæssige arv betyder sammen med nyere og moderniserede enheder, at søværnets operative struktur i rimelig grad er anvendelig til det foreliggende opgavekompleks. Den i 1999 fortsatte reduktion i antallet af operative enheder, jf. tabel 3.2, uden en modsvarende tilpasning af opgavekomplekset medførte, at sekundære enkeltopgaver med kvantitative måltal eller med stor offentlig bevågenhed (national og international styrkeindsættelse) optog en procentuelt stigende del af søværnets operative virksomhed. Tabel 3.9. Styrkeproduktion og nationale opgaver, udvalgte mål og resultater for søværnet Mål 1999 Resultat 1999 Afvigelse 1999 Målopfyldelsesgrad 1999 Målopfyldelsesgrad 1998 Kategori: Mønstringsmanddage % 12% Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Patruljefartøjer og orlogskuttere, sejldøgn % 79% Værnepligtige årsværk % 107% Tabel Personel mer-/mindreforbrug i f.t. FL-årsværk Søværnet: Officerer Stampersonel Værnepligtige I 1999 blev midlerne til søværnet primært anvendt til opstilling og vedligeholdelse af søværnets fredsstyrke, de højst prioriterede opgaver og den internationale indsats (PfP, Operation ALLIED HARVEST, MCM- FORNORTH m.v.) på bekostning af det generelle aktivitetsniveau. Dette afspejles bl.a. i faldet i mønstringsmanddage, som blev nedprioriteret til fordel for andre aktiviteter Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Flyvevåbnets styrkeproduktion har i 1999 haft til formål at tilgodese behovet for at opretholde enheder med tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse. Generelt er flyvevåbnets virksomhed i 1999 gennemført med et tilfredsstillende resultat for så vidt angår indsættelsen i internationale operationer. Dette resultatet er opnået ved en nedprioritering af øvrige opgaver, der derfor ikke har kunnet gennemføres tilfredsstillende. For flyvevåbnet har mønstringsvirksomheden atter været nedprioriteret til fordel for andre aktiviteter. Personelsituationen, jf. tabel 3.12, er uddybet i pkt

50 I flyvevåbnet er der stadig stor mangel på piloter. F-16 piloternes træningstilstand blev på visse områder væsentligt forbedret i første halvår af 1999 i forhold til Træningstilstanden blev dog reduceret mod udgangen af året grundet højere prioriterede opgaver samt følgevirkningerne af at have deltaget i Operation ALLIED FORCE og Balkan Air Operations (afspadsering, vedligeholdelse m.v.). Det almindelige uddannelsesniveau ved flyvevåbnets kampeskadriller er stabiliseret i forhold til 1998, hvilket bl.a. ses af målopfyldelsesgraden på 99% for flyvetimer med kampfly. Selvom kampeskadrillernes målopfyldelsesgrad har stabiliseret sig, er flyvetimeproduktionen bl.a. anvendt til et forøget internationalt engagement. Dette betyder, at uddannelsesniveauet for andre dele af flyvevåbnet fortsat er påvirket i en negativ retning. Tabel Styrkeproduktion og nationale opgaver, udvalgte mål og resultater for flyvevåbnet Mål 1999 Resultat 1999 Afvigelse 1999 Målopfyldelsesgrad 1999 Målopfyldelsesgrad 1998 Kategori: Mønstringsmanddage % 2% Værnepligtige årsværk % 95% Inspektionsfly, flyvetimer* % 58% Kampfly (F-16), flyvetimer % 85% Kampfly (F-16), beredskabsdøgn % 100% Miljømæssig overvågning, G-III jetflyvetimer % 95% *) Flyvetimer i det nordatlantiske område. Tabel Personelmer/mindreforbrug i f.t. FL-årsværk Flyvevåbnet: Officerer Piloter, flyvevåbnet flyvetjeneste Stampersonel Værnepligtige Flyvevåbnet råder over i alt 69 F-16 kampfly, der ifølge den nye forsvarsaftale skal samles i tre eskadriller i stedet for de nuværende fire. Flyene er ved at gennemgå en såkaldt levetidsopdatering. I regnskabsåret blev der bevilget ca. 186 mio. kr. til anskaffelse af natsensorer, der forbedrer flyets muligheder for at operere om natten. Flyvevåbnets store problem er den fortsatte mangel på piloter. 48

51 Vurdering af opfyldelse af styrkeproduktion I virksomhedsregnskabet for 1999 kan det ligesom i 1998 sammenfattende konkluderes, at udviklingen med uoverensstemmelse mellem mål og midler fortsætter. På trods af omlægninger og vidtgående besparelsesbestræbelser har forsvaret kun i mindre grad kunnet kompensere for følgevirkningerne af det forøgede internationale engagement. De direkte konsekvenser har været udhuling af lagre samt reduceret mønstrings- og uddannelsesaktivitet. Endvidere har det ikke været muligt at rette op på, at en række opgaver løses på et ikke tilfredsstillende niveau. Korttidsvirkningerne er iøjnefaldende (manglende uddannelse og materiel, dalende rutine og sikkerhed), mens langtidsvirkningerne naturligvis ikke umiddelbart kan ses. Det vurderes imidlertid, at den manglende rutine og erfaringsopbygning samt materielmangel vil udhule forsvarets langsigtede evne til at løse opgaver såvel nationalt som internationalt. Hærens reducerede aktivitetsniveau har en negativ virkning på styrkeproduktionen til såvel nationale som internationale opgaver. Herudover har hæren et udtalt behov for at mønstre dele af førings- og støtteenhederne samt enheder, som eksempelvis felthospitaler, der ikke uddannes samlet i fredstid. På baggrund af de stærkt reducerede muligheder for at vedligeholde uddannelsesniveauet i mobiliseringsenhederne vurderes det, at mobiliseringsenhederne generelt vil have vanskeligt ved at honorere kravene i henhold til mobiliseringsplanerne, og at personel af reserven på længere sigt ikke vil være i stand til at gennemføre en tilfredsstillende resterende uddannelse for de hjemsendte enheder. For søværnet vurderes den fortsatte reduktion af aktiviteterne og personelmanglen at have konsekvenser for såvel det uddannelsesmæssige niveau som evnen til at løse de pålagte styrkeproduktionsmæssige opgaver. Enhedernes reducerede aktivitetsniveau vurderes endvidere at have påvirket søværnets evne til at rekruttere og fastholde kvalificeret personel. Denne udvikling vurderes uholdbar, da den påvirker evnen til at producere og opretholde styrker af den kvalitet, som er en nødvendig forudsætning for fortsat løsning af det samlede opgavekompleks, herunder øvelse i løsning af krigsopgaverne. For flyvevåbnet betyder den manglende overensstemmelse mellem mål og midler bl.a., at ikke alle anmodninger om f.eks. lufttransport kunne imødekommes. Det vil kræve en større flyflåde inkl. piloter, hvis der skal kompenseres for både tekniske havarier, vedligeholdelsesrutiner og den øgede efterspørgsel på lufttransportområdet. Pilotmanglen er fortsat et meget stort problem, idet det nuværende antal piloter kun i begrænset omfang kan løse flyvevåbnets samlede opgavekompleks, der er dimensioneret efter et fuldt opfyldt bemandingsgrundlag. Dette problem skal bl.a. ses i lyset af en stigende fokusering på indsats i krise- og konfliktområder uden for dansk område og heraf evt. afledte behov for hurtig og smidig styrkeindsættelse af humanitær art Nationalt relaterede fredstidsopgaver Opgaveløsningen af de nationalt relaterede fredstidsopgaver havde til formål at tilgodese overvågning, efterretningsindhentning, suverænitetshævdelse, myndighedsudøvelse samt støtte og samarbejde i nationalt regi. Delopgaver heraf var overvågning, opretholdelse af normalbilledet, hævdelse af suverænitet, efterretningsindhentning, udøvelse af politimyndighed, fiskeriinspektion, redningstjeneste, søopmåling, maritim miljø- og forureningsbekæmpelse, istjeneste, støtte til sikker afvikling af civil skibsfart, katastrofehjælp, ammunitionsrydning og anden støtte til den civile sektor. Forsvarets produktion af patruljedøgn til søs samt flyvetimer fremgår af figur 3.7 og

52 Figur 3.7. Patrulje- og beredskabsdøgn, søværnet Figur 3.8. Flyvetimer og opgavemål Overvågning og suverænitetshævdelse Det egentlige danske område Antallet af sejldøgn til patruljeaktivitet er stabiliseret i 1999, jf. figur 3.7. Det skyldes, at målet om uændret patruljeaktivitet er fastholdt som forudsætning for en tilfredsstillende suverænitetshævdelse. Der er derved skabt baggrund for videreførelse af en efter forholdene tilfredsstillende overvågning og efterretningsindhentning, som bl.a. har betydning for opdagelse af krænkelser af egentligt dansk søterritorium og opretholdelse af normalbilledet. Det vurderes, at den overvågningsmæssige opgave er løst med et tilfredsstillende resultat. Den igangværende driftseffektivisering af søværnets kommando-, kontrol- og kommunikationssystem (RDN CCIS) forventes yderligere at muliggøre en mere rationel anvendelse af sejlende enheder, når dette system kombineres med en forbedret kystradardækning, elektrooptiske sen- 50

53 sorer og integrering af Vessel Traffic Service systemet (VTS) i overvågningen. Antallet af gennemsejlinger i de danske farvande og den maritime aktivitet i øvrigt viser et normalt billede. Det skal dog konstateres, at med udvidelsen af territorialfarvandet til 12 sømil er den nuværende radardækning ikke tilstrækkelig til at kunne registrere alle hændelser på søterritoriet. Dette gælder især området uden for Skagen. Det antages at ca. 90% af gennemsejlede skibe på 300 BRT og derover er registreret. Antallet af gennemsejlinger og identificerede skibe er i 1999 registreret til For så vidt angår suverænitet vurderes det, at opgaven er løst med et tilfredsstillende resultat, idet antallet af krænkelser ligger inden for normalbilledet. De konstaterede 6 krænkelser af søterritoriet skyldtes i alle tilfælde uvidenhed eller uagtsomhed. Overvågningen af dansk luftrum blev i første halvår gennemført med et meget tilfredsstillende resultat, mens overvågningen i andet halvår er mindre tilfredsstillende som følge af midlertidige operative begrænsninger i forbindelse med opgradering af luftvarslingssystemet (NADGE). Årets samlede resultat er derfor tilfredsstillende. Den samlede vurdering er, at alle luftfartøjer, der har anfløjet dansk luftrum, er blevet registreret og identificeret. Det er vurderingen, at flyvevåbnets evne til at detektere, identificere samt om nødvendigt reagere på eventuelle krænkelser er høj. Suverænitetshævdelsen i dansk luftrum er gennemført meget tilfredsstillende, idet målopfyldelsesgraden er på 100%, jf. tabel 3.11, målt i beredskabsdøgn. Der har i perioden været gennemført 362 rutinemæssige tilstedeværelsesflyvninger med F-16 fly fra afvisningsberedskabet, og der er registreret 23 krænkelser af dansk luftrum i Krænkelserne har primært været udført af udenlandske og civile statsfly, militære fly med farligt gods samt enkelte udenlandske miljøovervågningsmissioner. Alle konstaterede krænkelser er afvist. Afvisningsberedskabet har været indsat 2 gange med henblik på visuel identifikation af krænkende fly Det nordatlantiske område For de nordatlantiske kommandoer gælder det, at den tildelte kapacitet ikke på alle områder har været tilstrækkelig til løsning af de pålagte opgaver. Således har specielt den flybaserede kapacitet til overvågning og suverænitetshævdelse med en målopfyldelsesgrad på kun 36%, jf. tabel 3.11, lidt under et stort antal aflysninger som følge af eksempelvis tekniske havarier, pilotmangel eller højere prioriterede opgaver. Overvågning og suverænitetshævdelsen i Nordøstgrønland gennemføres med Gulfstream fly fra Luftgruppe Vest i f.m. anden flyvning som fiskeriinspektion, overvågning, m.v. Luftgruppe Vest har været etableret 125 dage ud af planlagte 295 i perioden. Antallet af beredskabsdøgn med inspektionsskibe- og kuttere er i forligsperioden beskåret med 204 beredskabsdøgn for at medvirke til finansieringen af den internationale indsats. For det færøske område gælder det, at søterritoriet er blevet overvåget mindst en gang om ugen, mens den færøske økonomiske zone er blevet overvåget mindre end en gang om ugen. Samlet vurderes det, at der ikke er forekommet krænkelser af suveræniteten, men at sikkerheden herfor hviler på et mindre tilfredsstillende grundlag, bl.a. som følge af reduceret flyovervågning. Inspektionskutter ved Grønlands Kommando i Grønnedal. Kommandoen er hovedkvarter for forsvarets styrker i Grønland, der omfatter søværnets inspektionsenheder, Luftgruppe Vest i Søndre Strømfjord, SIRIUS-patruljen i Nordøstgrønland, Station Nord og forbindelsesofficeren på Thule Airbase. Grønlands Kommando blev oprettet i 1951, da den danske stat overtog den hidtidige flådebase fra USA. 51

54 Vedrørende Grønland er det vurderingen, at den gennemførte overvågning af søterritoriet dels gennem egne observationer, dels igennem frivillig rapportering tilvejebringer et tilfredsstillende normalbillede af aktiviteterne ved Grønland. Overvågningen sikrer, at systematiske krænkelser af dansk suverænitet ved Grønland ikke foregår uopdaget over længere perioder. Henset til den relativt lave trafikintensitet, sammenholdt med erfaringer fra tidligere år, er det vurderingen, at det totale antal krænkelser er meget lavt, og at langt hovedparten af systematiske krænkelser bliver konstateret (identifikationsprocent pr. uge/ skibe: 62%). I årets løb er der således kun foretaget afvisninger af krænkelser i 2 tilfælde. I begge tilfælde blev afvisningen efterfulgt af besøg ombord på de pågældende fartøjer. Der er ikke i årets løb observeret aktiviteter, der peger i retning af en ændring i normalbilledet. De observerede krænkelser opfattes som enkeltstående tilfælde, der ikke kan tillægges en permanent betydning. For Grønland vurderes det, at den gennemførte fiskeriinspektion er meget tilfredsstillende og sikrer, at fiskeriet gennemføres efter regler og bestemmelser, som det grønlandske hjemmestyre har fastsat. De tildelte ressourcer sikrer et kontrolsystem, hvor systematisk ulovligt fiskeri vil blive opdaget og bragt til ophør. Fiskeriaktiviteten er stort set uændret i forhold til tidligere år. Det har dog været nødvendigt at sætte mere fokus på grænseinspektion og kontrol af det relativt nye fiskeri efter krabber. Især kontrollerne i 2. halvår har vist en øget tendens til, at fiskefartøjer overtræder lovgivningen, ligesom grænseinspektioner med fly har medført observation af et fiskefartøjs ulovlige fiskeri på grønlandsk fiskeriterritorium. I alt er der ud af 474 registrerede fiskerifartøjer foretaget 105 kontrolbesøg, hvoraf der er konstateret 37 overtrædelser Myndighedsudøvelse Myndighedsudøvelse har samlet været udført på et tilfredsstillende niveau, og i overensstemmelse med opgaveanvisningerne. Det konkrete antal sager har ikke givet anledning til bemærkninger. De er alle løst effektivt og professionelt. Søværnets Operative Kommando har som nævnt konstateret 6 lovovertrædelser og givet 3 påtaler. Flyvertaktisk Kommando har gennemført 2 afvisningsoperationer. For Færøerne vurderes det, at fiskerikontrolbesøgene har været både hyppige og effektive. 21 % af alle fangstrejser er blevet kontrolleret, og der er ikke konstateret systematisk, ulovligt fiskeri. I alt er der ud af et registreret antal fangstrejser på 318 foretaget 68 kontrolbesøg. Der blev kun konstateret 2 overtrædelser. Begge drejede sig om fiskeri uden licens. Helikopter fastsurret på helodækket på et inspektionsskib i færøske farvande. Helikopteren af typen Lynx benyttes først og fremmest til fiskeriinspektion og eftersøgningsoperationer. Ifølge forsvarsaftalen skal de værnsvise helikoptertjenester sammenlægges under Flyvertaktisk Kommando på Flyvestation Karup. Det skal samtidigt anføres, at fiskeriinspektionen i de nordatlantiske områder, som nævnt i afsnit , har lidt under manglen på flykapacitet. I perioder har inspektionsvirksomheden således alene været baseret på de tilstedeværende overfladeenheder, hvilket ikke er optimalt i betragtning af det havområde, der ønskes inspiceret, og reduktionen af den skibsbaserede kapacitetstildeling. 52

55 Støtte og samarbejde i nationalt regi Ammunitionsrydning Hærens løsning af opgaver til støtte for den civile sektor omfatter bl.a. ammunitionsrydning af Amager- og Kalvebod Fælled. I 1999 blev der ryddet ca. 27,3 ha. af de planlagte ca. 42 ha., svarende til en målopfyldelsesgrad på 65%. Væsentlige årsager er den fortsatte mangel på kvalificeret personel, Ingeniørregimentets ændrede opgaver samt ikke mindst, at mængden af fundne ammunitionsgenstande steg i 1999, hvilket naturligvis øger tidsforbruget. Det forventes, at Ingeniørregimentet i fremtiden skal arbejde sammen med en civil ammunitionsrydningsentreprenør om ammunitionsrydningsopgaven på Kalvebod. Det er bl.a. forudset, at Ingeniørregimentet skal forestå den stikprøvevise kontrol af de ryddede områder før frigivelse til anlægsarbejder. Det er endnu usikkert i hvilken udstrækning denne opgave påvirker anden opgaveløsning på Kalvebod. Støtten til politiet, i form af udrykninger i forbindelse med bombetrusler, blev udført 595 gange i 1999 mod 546 i For søværnets vedkommende er styrkeindsættelsen til ammunitionsrydning opdelt i 3 geografiske områder under ansvar af Søværnets Operative Kommando, Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. Søværnets Operative Kommando modtog i 1999 anmodning om assistance til 120 tilfælde af ammunitionsrydningsopgaver (søminer, bomber, granater) og 2 tilfælde af gasrensning. Der er ryddet et havareal på m 2. Grønlands Kommando har ikke et opstillet minørberedskab i Grønland og baserer derfor funktionen på formidling af minørassistance fra Danmark. Ved Grønlands Kommando har der ikke været behov for assistance i Ved Færøernes Kommando har der været foretaget 5 udrykninger til ammunitionsrydning af bomber fra 2. Verdenskrig. Det kan sammenfattende konkluderes, at forsvaret har gennemført ammunitionsrydning med et tilfredsstillende resultat. Soldater i færd med at rydde ammunition på det tidligere skydeterræn på Amager Fælled og Kalvebod. 53

56 Søredningstjeneste, søværnet Søredningstjenesten har i 1999 været gennemført på et tilfredsstillende niveau. Søredningscentralen ved Søværnets Operative Kommando blev i 1999 aktiveret i alt 541 gange, enten ved direkte alarmering eller på anmodning fra andre redningscentraler. I forhold til 1998, hvor Søredningscentralen var aktiveret i alt 498 gange, er der tale om en stigning på 8,6%. Figur 3.9. Statistisk oversigt for Erhvervsmæssige aktiviteter udløste 145 aktioner mod 147 i 1998, hvilket er et fald på 1,4%. Fritidsaktiviteter udløste 262 aktioner mod 245 i 1998, hvilket svarer til en stigning på 6,9%. Det gode sommervejr øgede i 1999 aktiviteten indenfor fritidsgruppen og dermed også antallet af redningsaktioner i forhold til den kolde og blæsende sommer i Det kan konstateres, at 1999 ligger under det gennemsnitlige antal aktioner for de sidste 10 år, som er på 612 aktioner mod dette års 541 aktioner, og at den generelt faldende tendens i antallet af aktioner fortsætter. Ved 134 aktioner i 1999, mod 104 aktioner i 1998, blev der ikke konstateret en søulykke, hvilket er en stigning på 28,8%. Figur Redningsaktioner erhverv

57 Figur Redningsaktioner fritid 1999 Figur Redningsaktioner andet 1999 Antallet af modtagne GMDSS (satellitbaseret maritimt nødmeldings- og sikkerhedssystem) nødalarmer var totalt 380 i 1999 mod 353 i Det svarer til en stigning på 7,6%. I 1999 var der kun i 14 tilfælde tale om reelle nødsituationer, hvilket er 3,7% af det totale antal alarmer. Årsagen til de mange falske meldinger er fortsat skibsfartens fejlbetjening af udstyr og materielle uregelmæssigheder forstærket af den endelige implementering af GMDSS, samt at flere mindre skibe bliver udstyret med GM- DSS, således at antallet af GMDSS udstyr er stigende. Alle modtagne GMDSS nødalarmer blev behandlet som reelle nødsituationer, indtil situationen var afklaret. Farvandsvæsenets 24 redningsstationer modtog 230 opkald i forbindelse med rednings-, assistance- og eftersøgningsopgaver i Marinehjemmeværnet assisterede i 1999 i 75 redningsaktioner, hvilket er en stigning på 7% i forhold til Fiskeridirektoratets redningsskibe deltog i 28 aktioner i Herudover ydede redningsskibene et stort antal assistancer, som ikke indgår i det statistiske materiale. Assistancerne har været til såvel danske som andre landes statsborgere, jf. figur

58 Figur Aktioner fordelt på nationer i 1998 og 1999 Søværnets Inspektionsskibe og kuttere samt LYNX helikoptere udstationeret på inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne udfører eftersøgnings- og redningstjeneste i Nordatlanten under kontrol af Færøernes Kommando og Grønlands Kommando. Ved Færøerne blev i 1999 gennemført 19 søredningsoperationer med inspektionsskib og 16 patient- og organtransporter med fly eller helikopter. Ved Grønland blev i 1999 gennemført 3 søredningsoperationer og 11 andre assistanceoperationer (eftersøgning, særlig hjælp til politiet mv.) med inspektionsskib samt 4 patient- og organtransporter med fly. Det skal bemærkes, at patienttransporter kun udføres af forsvaret, såfremt civile transportudbydere ikke kan udføre opgaven Redningstjeneste, flyvevåbnet Redningshelikopternes indsats i 1999 vurderes gennemført på et tilfredsstillende niveau. Flyvevåbnets Redningscentral (RCC Karup) modtog i 1999 i alt alarmer. Heraf var 115 alarmer nødmeldinger fra fly, fordelt med 77 i forbindelse med militær flyvning og 38 i forbindelse med civil flyvning. Flyvevåbnets Redningscentral udførte i 1999 i alt 478 missioner mod 534 i 1998, et fald på 10%. Faldet skyldes især en reduktion i antallet af patienttransporter mellem hospitaler i Danmark. Åbningen af Storebæltsbroen har således medført, at transporter, der tidligere blev udført med helikopter, nu med fordel kan udføres med ambulance. Herudover har der i 1999 været et fald i antal redningsmissioner fra 58 missioner i 1998 til 36 missioner i Variationerne skyldes primært vejrforholdene på årstider med megen udendørsaktivitet, især sommer og efterår. Ud af de 478 missioner udført i 1999 var 182 assistance til søredningstjenesten mod 222 i

59 Figur RCC Karup årsoversigt (alarmer) Figur RCC Karup udførselsoversigt (alarmer) I forbindelse med civil og militær flyvning blev der udført 19 missioner mod 17 i Redningshelikopterne har derudover i 57 tilfælde været indsat i den flybårne havmiljøovervågning. Hovedsagelig i tilfælde, hvor der var behov for hurtig indsats. Herunder har redningshelikoptere i 8 tilfælde opsamlet olieprøver for nærmere analyse ved Danmarks Miljøundersøgelser. Det særlige helikopterberedskab på Bornholm (SAR Rønne) var i 1999 etableret i 8 perioder. SAR Rønne etableres, når vindhastigheden i Østersøen omkring Bornholm overstiger 20,8 meter pr. sek. (stormende kuling). I forbindelse med etablering og nedlæggelse af SAR Rønne udførte redningshelikoptere 1 eftersøgningsmission sydøst for Trelleborg samt 2 patienttransporter fra Bornholms Centralsygehus til Rigshospitalet. 57

60 Havmiljø Driftsansvaret for miljøskibene blev i henhold til Delegations- og Samarbejdsaftale mellem Forsvarsministeriet og Miljø- og Energiministeriet vedrørende maritim forureningsbekæmpelse og maritim miljøovervågning overført til Forsvarsministeriet pr. 1. januar 1996, og ansvaret for ledelse og koordinering af den maritime forureningsbekæmpelse blev overført til Forsvarsministeriet 1. juli Forsvaret overtog pr. 1. januar 1998 ligeledes det operative ansvar for afviklingen af den statslige flybårne havmiljøovervågning. Den statslige maritime flyovervågning og maritime forureningsbekæmpelse til søs bliver ledet og koordineret fra Søværnets Operative Kommando operationscenter i Århus i samarbejde med Flyvertaktisk Kommando. Miljøskibet Mette Miljø. På Flådestation Korsør henholdsvis Marinestation Holmen er der placeret en beredskabspålagt miljødivision. Hver miljødivision omfatter tre enheder til bekæmpelse af olieforurening: Et stort miljøskib, et mindre miljøskib, som Mette Miljø, og et lille miljøfartøj. Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil Søværnets Operative Kommando efter meldingens karakter indsætte et eller flere af søværnets miljøskibe, der er specielt udrustet til at inddæmme og derefter oprense oliespild. Efter omstændighederne vil søværnets øvrige skibe kunne indsættes til konstatering af mængde og omfang af den konstaterede olie på samme måde som farvandsvæsenets bøjeskibe, marinehjemmeværnets fartøjer, fiskeriministeriets redningsskibe, helikoptere fra søværnet samt fly eller helikoptere fra flyvevåbnet i det omfang dette ikke kompromitterer udførelsen af højere prioriterede opgaver. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe og helikoptere anvendes, idet de alle har udstyr til dette formål ombord. Forsvarets skibs- og flybaserede styrkeindsættelse til havforureningsbekæmpelse var i alt 206 henholdsvis 112 indsættelser: Søværnets miljøskibe blev indsat i 86 tilfælde. Marinehjemmeværnets fartøjer blev indsat i 19 tilfælde. Søværnets øvrige skibe blev indsat i 101 tilfælde. Miljøflyene blev indsat i 60 tilfælde. Flyvevåbenets redningshelikoptere blev indsat i 50 tilfælde. Flyvevåbenets F-16 blev indsat i 2 tilfælde. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning var i 1999 fastlagt med et politisk resultatkrav på propelflyvetimer fordelt mellem civile og militære fly. Af disse flyvetimer skulle flyvevåbnet gennemføre 425 jettimers Side Looking Airborne Radar (SLAR) baseret flyovervågning med Gulfstream. Forsvarets anvendelse af jetfly medfører, at de 425 timer ækvivalerer ca. 850 timers flyvning med propelfly. Jf. tabel 3.11 gennemførte flyvevåbnet kun 354 timer SLAR baseret jetflyovervågning, hvilket giver en målopfyldelsesgrad på 83%. Årsagerne til den begrænsede målopfyldelse var dårligt vejrlig, tekniske problemer og højere prioriterede opgaver, herunder flyvning for myndigheder udenfor forsvaret. Den flybaserede miljøovervågning rapporterede 63 tilfælde af mulige forureninger, hvilket var 2 færre end i 1998, se figur

61 Figur Olieobservationer fra danske miljøfly i perioden På trods af vejrliget, tekniske problemer og højere prioriterede opgaver blev den statslige havmiljømæssige flyovervågning (civil og militær) afviklet med i alt 902 propeltimer, jf. tabel 3.2. Hertil kan lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er blevet afviklet ved anvendelse af flyvevåbnets afvisningsberedskab med F-16: 25 timer, redningshelikoptere S-61: 84 timer samt træningsfly T-17: 1 time, i forbindelse med rekognosceringsflyvninger i danske farvande, samt ved indhentning af bevisførelsesmateriale i tilfælde af en olieforurening. Disse flyvninger indgår ikke i det statslige beredskab, men gennemføres i regi af forsvaret. Søværnets Operative Kommando har siden 1. november 1998 sammen med Earth Observation Sciences (EOS), England, deltaget i et forsøg med satellitovervågning som supplement til den havmiljømæssige flyovervågning. Forsøget er forlænget til medio november Ud over de observationer, der udføres af forsvaret, tilgår der Søværnets Operative Kommando en lang række andre olieobservationsmeldinger. Hovedparten af disse tilgår fra observatører om bord på private fartøjer, som blandt andre i henhold til Lov om beskyttelse af havmiljøet kapitel 12, 38, har pligt til at melde, såfremt der iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer. Herudover modtages meldinger fra alle statens skibe og fly samt meldinger ved kollision eller grundstødning, idet sådanne selvsagt kan medføre olieudslip. Figur Antal olieobservationer i alt for perioden Der blev i 1999 modtaget 489 meldinger om olieobservationer ved Søværnets Operative Kommando. Udviklingen i antal olieobservationsmeldinger for perioden

62 til 1999 vises i figur Det skal bemærkes, at det forøgede antal observationer næppe er et udtryk for et stigende antal forureningstilfælde, men snarere udtryk for en bedre registrering af såvel egne som andres observationer. Figur Antal olieobservationer i perioden (fordelt på grupper) Meldingerne kan deles op i seks grupper som følger, jf. figur 3.18: Meldinger om oliespild fra installationerne i Nordsøen: I alt 86 meldinger. I samtlige tilfælde var der tale om små spildmængder, der umiddelbart blev håndteret ved koncessionshavernes foranstaltning. Meldinger om grundstødte skibe, kollisioner samt forlis: I alt 38 meldinger. Meldinger om ilanddrevet olie: I alt 19 meldinger. Meldinger om overbunkring: I alt 7 meldinger. Meldinger om olieobservationer fra den havmiljømæssige flyovervågning: I alt 63 meldinger. Andre kilder: 127 meldinger om olieobservationer fra skibe, 61 meldinger fra udenlandske miljømyndigheder, 47 meldinger fra civile fly, 36 satellitmeldinger og 17 meldinger fra observatører i land. I alt blev der modtaget 339 meldinger af kategorien andre meldinger. En stor del af disse meldinger skyldes pollen/alger/ strømskel eller let olie/diesel, der fordamper og ikke kan bekæmpes. De 489 olieobservationsmeldinger fordeler sig i følgende kategorier: Intet Intet blev fundet ved et senere forsøg på identificering: I alt 136. Andet En anden type olie end let gasolie: I alt 143. Ukendt En olieobservationsmelding, hvor den formodede olieplet ikke har kunnet identificeres visuelt, men kun på radar fra fly eller satellit: I alt 165. Let gasolie der fordampede: I alt 17. Alger: I alt 7. Strømskel: I alt 11. Tang: I alt 4. Pollen: I alt 3. Nyis: I alt 1. I alt 83 meldinger om olieobservationer blev overgivet til Miljøstyrelsen til videre foranstaltning. I 29 tilfælde har der været foretaget Port State Control, dvs., at Søværnets Operative Kommando har anmodet Søfartsstyrelsen om, at der blev foretaget en inspektion af et skib, der var mistænkt for at have udledt olie. Inspektionen udføres af myndighederne i det land, hvor skibet har første anløb, og omfatter udtagning af olieprøver fra skibets tanke. I 10 tilfælde har resultatet af Port State Control ført til, at Miljøstyrelsen har fremsendt anmodning om tiltale ved den danske anklagemyndighed, og i 4 tilfælde er 60

63 der rejst anmodning om tiltale ved flagstaten. De rejste tiltaler har ikke ført til domfældelse i Der er taget olieprøver fra havet i 94 tilfælde. Der har i 1999 ikke været gennemført egentlige miljøbekæmpelsesaktioner på havet Andre opgaver De øvrige civile opgaver, som søværnet har overtaget fra andre ministerier og styrelser, bl.a. istjeneste og EU-meldesystemet (SHIPPOS, der medvirker til sikker afvikling af den civile skibsfart i indre danske farvande), vurderes alle løst på en for samfundet tilfredsstillende måde Vurdering af opfyldelse af nationalt relaterede fredstidsopgaver Forsvarets løsning af de nationalt relaterede fredstidsopgaver er generelt løst med et tilfredsstillende resultat. Enkelte opgaver er endog løst med et meget tilfredsstillende resultat. Visse områder er imidlertid hårdt trængt som følge af manglende ressourcer. Resultaterne er kun nået gennem omprioritering, der i alle henseender har haft omkostninger i forhold til det hjemlige aktivitetsniveau og produktionen af styrker med henblik på løsning af krigsopgaver. Den øgede fokusering på styrkeindsættelsesopgaver, der har kvantitative måltal optager en stadig større del af den operative aktivitet (suverænitetshævdelse, miljøopgaver, fiskeriinspektion, hjælp til politiet og Told & Skat mv.). I sammenhæng med den reducerede styrkeproduktion båndlægger de nationale styrkeindsættelsesopgaver en stor del af forsvarets ressourcer. På sigt vurderes dette at medvirke til en reduceret evne til også at kunne opstille tilstrækkelige styrker til bl.a. international styrkeindsættelse. CL-604 Challenger eskorteret af to F-16 kampfly. I 1997 blev der givet bevilling til en enkelt CL-604 Challenger som erstatning for det Gulfstream G-III, der forulykkede på Færøerne i De to resterende Gulfstream-fly vil også blive erstattet af to CL-604 Challenger. Disse fly benyttes først og fremmest til fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne, til farvands- og havmiljøovervågning af de hjemlige farvande og til VIP-flyvninger. De mest iøjnefaldende områder er søværnets begrænsede antal overfladeenheder og flyvevåbnets manglende evne til at gennemføre planlagte inspektionsflyvninger. Det skal specielt fremhæves, at forsvaret ved løsning af civilrelaterede opgaver som f.eks. havmiljømæssig flyovervågning og suverænitetshævdelse med inspektionsfly ikke har kunnet opfylde de fastsatte mål. Det vurderes, at øget kontrol og opmærksomhed i forhold til prioritering af dette område i nogen grad vil kunne rette op på den konstaterede målopfyldelsesgrad, men at en sådan ændret prioritering til gengæld kan få konsekvenser for andre områder. Sammenfattende vurderes det, at overvågning og suverænitetshævdelse af det egentlig danske og nordatlantiske søterritorium er gennemført med et tilfredsstillende resultat. På begge områder er de konstaterede krænkelser blevet imødegået med tilstrækkelige midler og i en sådan grad, at længerevarende systematiske krænkelser ikke vurderes at finde sted. Antallet af konstaterede krænkelser befinder sig inden for normalområdet og kan i de fleste tilfælde henføres til uvidenhed om f.eks. adgangsbestemmelser eller uagtsomhed. Utilstrækkelig flykapacitet er imidlertid et stigende problem. Såfremt 61

64 denne udvikling ikke vendes, vil det betyde en lavere overvågning af normalbilledet samt et større arbejdspres på tilbageværende overfladeenheder. Overvågningen og suverænitetshævdelsen af det danske luftrum og tilstødende områder er gennemført med et meget tilfredsstillende resultat. Det skal dog bemærkes, at overvågningen i 2. halvår har været besværliggjort som følge af midlertidige begrænsninger i forbindelse med opgraderingsarbejder på luftvarslingsradarer. Såvel søredningsoperationer som indsættelse af redningshelikoptere i 1999 været gennemført tilfredsstillende. Vedrørende havmiljøovervågning skal det bemærkes, at antallet og arten af olieobservationsmeldinger for de sidste to år stort set er uændret. Mængden af den olie, der er blevet konstateret, er uændret og af ringe omfang. Det vurderes, at årsagen til stigningen i antal observationer skyldes, at forsvaret gennem en koordineret indsats har målrettet indsamlingen af såvel forsvarets egne observationer som observationer, der indberettes fra eksterne kilder. Det er i øvrigt vurderingen, at ulovlige olieudslip fra skibe foretages hyppigere i perioder med nedsat sigt, når mulighederne for at udføre luftbåren havmiljøovervågning med en optisk konfirmation af forholdet er vanskelig eller umulig. Der har i hele 1999 ikke været gennemført egentlige miljøbekæmpelsesaktioner på havet. Det vurderes sammenfattende, at havmiljøovervågning og forureningsbekæmpelse i 1999 er løst med et tilfredsstillende resultat. Samlet vurderes det, at forsvarets opgaveløsning i forbindelse med ammunitionsrydning til støtte for den civile sektor er løst med et tilfredsstillende resultat. Der er dog specielt for hærens vedkommende et misforhold mellem ønsket om at styrke ammunitionsrydningsfunktionen og det forhold, at hæren på grund af det internationale engagement ikke er i stand til at prioritere området. For søværnets vedkommende vurderes kapaciteten tilstrækkelig og strukturen anvendelig Internationalt relaterede opgaver Forsvaret bidrager med personel og enheder til at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne gennem deltagelse i operationer under NATO, FN, OSCE og EU. Tabel 3.2 viser den styrke, der ved årsskiftet 1999/ 2000 var stillet til rådighed for dette internationale engagement. I de efterfølgende afsnit redegøres mere detaljeret for de fredsstøttende opgaver, FN-tilgodehavender, øvelsesvirksomhed i internationalt regi samt støtte og samarbejde i internationalt regi. Tabel Samlet driftsregnskab, styrkeindsættelse til internationale opgaver Mio.kr. (1999-prisniveau) Regnskab: *) Bevillingsfinansieret område: Udgifter 717,9 740,6 657,1 609, ,9 Indtægter 127,7 13,4 22,7 13,6 14,9 Nettoudgift 590,2 727,2 634,4 595, ,0 *) Opmærksomheden henledes på, at perioden 1995 til 1998 er opgjort på hovedformål og 1999 er opgjort på opgave Fredsstøttende opgave Forsvaret er i overensstemmelse med aftalen om forsvarets ordning for , pålagt at løse visse opgaver i internationalt regi inden for forsvarets egen ramme. Dette opgavesæt omfatter efter omstændighederne deltagelse i og støtte til operationer på mandat af NATO, FN, OSCE eller EU samt ydelse af humanitær bistand. 62

65 I aftalen om forsvarets ordning for er der afsat et årligt nettobeløb på 530 mio. kr. i prisniveau 1996 (svarende til 557 mio. kr. i prisniveau 1999 ) til forsvarets udgifter til deltagelse i løsning af opgaver i NATO-, FN- og OSCE-regi, herunder udsendelse af EU-monitorer. Nettobeløbet er eksklusiv løn til fast tjenstgørende personel og svarer til udsendelse af ca mand i FN-tjeneste med en fordeling mellem fast tjenstgørende og kontraktantaget personel i forholdet 20:80. To danske kampvogne af typen Leopard 1A5 ved den danske Camp Dannevirke. De danske SFOR-styrker er i løbet af året blevet reduceret. Valhalla-lejren er som følge deraf nedlagt. Herefter er der kun danske styrker tilbage i Camp Dannevirke og ved hovedkvarteret i Doboj. Kampvognseskadronen, der omfatter 10 køretøjer, forblev i Bosnien. Tabel Forsvarets Internationale virksomhed Regnskab. Årets priser Mio. kr. (årets priser ) 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab I alt Lønninger m.v. 437,3 343,7 360,4 356,0 490,7 Øvrige driftsudgifter 198,8 344,5 256,9 236,6 486,6 Driftsudgifter, brutto 636,1 688,2 617,3 592,6 977,3 Lagertræk 23,2 26,1 20,6 16,8 20,7 Driftsudgifter incl. Lager 659,3 714,3 638,0 609,4 998,0 Driftsindtægter, brutto -85,8-24,5-22,3-13,6-13,3 Driftsudgifter, netto 573,5 689,8 615,7 595,8 984, ,5 Løn til fast tjenstgørende personel m.v. -151,4-138,6-115,4-121,9-181,4 Nettobeløb 422,1 551,2 500,3 473,9 803, ,8 Nettobeløbsramme, jf. forligstekst Difference (+/- = mindre/merforbrug) 530,0 530,0 545,0 557,0 572, ,0 107,9-21,2 44,7 83,1-231,3 Ovenstående opgørelse viser regnskabet for forligsperioden opgjort i årets priser. Opgørelserne viser de reelle driftsudgifter, netto, vedrørende udsendte styrker, således som det afspejles af regnskaberne og supplerende manuelle opgørelser. Opgørelsen viser endvidere nettobeløbsberegning, jf. forligstekst, dvs. eksklusiv den del af lønudgifterne, der vedrører fast tjenstgørende personel. Den aktuelle fordeling af det udsendte personel mellem fast tjenstgørende og kontraktantaget personel var i 1999 ca. 42:58 i forhold til de planlagte 20:80. Dette har især belastet hæren. Den forholdsmæssig større deltagelse af fast tjenstgørende personel skulle således tilvejebringes ved de hjemlige stående 63

66 styrker, hvor meget af personellet allerede har været udsendt en eller flere gange. Med udgangspunkt i det ved forligsaftalen fastsatte årlige nettobeløb på 572 mio. kr. (PN99) viser tabel 3.14, at der i aftaleperiodens fem år har været tale om et samlet merforbrug på i alt 16,8 mio. kr. i løbende priser. Det retvisende billede af forsvarets udgifter til den internationale virksomhed er imidlertid udtrykt ved nettoudgifterne. Disse var i forligsperioden 3.459,5 mio. kr. (i løbende priser), og overstiger det i forligsperioden politisk fastsatte nettobeløb på 2.734,0 mio. kr. (i løbende priser) med 725,5 mio. kr. Hertil skal lægges omkostninger til ekstraordinær slid på materiel, som er anslået til mio. kr. årligt, og merudgifter i den hjemlige struktur som følge af, at en større del af det faste personel er udsendt. De derved udløste merudgifter til merarbejde, betaling for fremmede tjenesteydelser m.m. er ikke opgjort. Dansk forsvar deltog i hele 1999 i NATOs fortsatte implementering af fredsaftalen i Bosnien-Hercegovina med Stabilization Force (SFOR). De 775 danske soldater ved SFOR, hvoraf hovedparten er indsat i Doboj-området i det nordlige Bosnien- Hercegovina, ydede også i 1999 en markant indsats, der er værdsat såvel i lokalsamfundet som blandt de mange internationale samarbejdspartnere. I forbindelse med planlægningen af SFORs restrukturering blev det i foråret besluttet at reducere den Nordisk-Polske Brigade til en Nordisk- Polsk kampgruppe af bataljonsstørrelse. Reduktionen, der skulle implementeres endeligt ved årsskiftet 1999/2000, indledtes bl.a. fra dansk side allerede i sommeren ved at undlade at erstatte A-kompagniet, bl.a. fordi dele af materiellet skulle anvendes ved opstillingen af et dansk bidrag til NATOs styrke i Kosovo. Den Danske Bataljon ved SFOR har året igennem med meget tilfredsstillende resultat løst patruljeringsopgaver i ansvarsområdet og inspektioner af parternes våbendepoter og kaserner. Begge type opgaver bidrager synligt, mærkbart og direkte til den fortsatte stabilisering af situationen i området. På albansk anmodning deployerede NATO i april en humanitær styrke til Albanien. Fra Danmark deltog et kontingent bestående af bl.a. den lette opklaringsenhed fra Bornholms Værn suppleret med tilhørende støtte bl.a. fra Trænregimentet. Styrkebidraget var opbygget på grundlag af en umiddelbar reaktionsstyrkeenhed og omfattede i alt 148 mand. Enheden, der indgik i en fransk bataljonskampgruppe stationeret midt i Albanien i Elbasan, løste med meget tilfredsstillende resultat sikring af etableringen af flygtningelejre, eskortering af nødhjælp og senere eskortering af hjemvendende kosovo-albanske flygtninge. Det danske AFOR styrkebidrag blev hjemtaget i august. 13. april 1999 vedtog Folketinget, at Danmark skulle deltage i den NATO-ledede, multinationale styrke i Albanien. Ca. 150 personer fra Danmark deltog i Operation Allied Harbour, hvis formål var at skabe sikre rammer for det humanitære bistandsarbejde i det nordlige Albanien. I Oksbøl var forsvarsministeren, forsvarschefen og personellets familier med ved afskeden. Foto: Jørgen Kølle. I forbindelse med opstillingen af NATOs militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR) har en dansk bataljon siden juli været indsat vest for Mitrovica i det nordlige Kosovo med 875 mand. Bataljonen, der indgår i en fransk ledet multinational brigade, har si- 64

67 den den hurtige etablering i ansvarsområdet løst sine opgaver meget tilfredsstillende gennem kontrol- og observationsposter, patruljering, bevogtning af nødhjælpslagre, eskorteopgaver samt omfattende militær støtte til løsning af politiopgaver. Dette har været nødvendigt som følge af helt utilstrækkelige internationale bidrag til de civile politistyrker. Dansk kampvogn krydser Ibar-floden i det nordlige Kosovo. Det danske bidrag til KFOR omfatter en reduceret panserinfanteribataljon på ca. 875 personer. Bataljonen indeholder stab og stabskompagni, to panserinfanterikompagnier, en kampvognseskadron, et logistikkompagni, signal-, ingeniør- og militærpolitienheder samt et nationalt støtteelement. Styrken blev sendt til Kosovo i slutningen af juli og begyndelsen af august. Flyvevåbnets deltagelse i NATOs luftoperation ALLIED FORCE med et styrkebidrag på i alt fire F-16 kampfly, samt to reservefly, var allerede indledt i Som følge af de genopblussede kamphandlinger i Kosovo, og på baggrund af en anmodning fra NATO, stillede flyvevåbnet fra april yderligere fire F-16 fly, så det samlede bidrag var på i alt otte F-16 kampfly samt et reservefly. De danske fly deltog under NATOs luftkampagne mod det tidligere Jugoslavien med meget tilfredsstillende resultat i såvel defensive som offensive missioner. Flyvevåbnet deltog fra Grazzanise flyvebasen på den italienske vestkyst med mellem 115 og 140 mand, afhængig af opgavernes karakter og intensiteten i flyvningen. Under operation ALLIED FORCE blev der i alt affløjet ca. 600 sorties (én sortié = én flyvning med ét fly) svarende til ca flyvetimer. Efter konfliktens ophør blev styrkebidraget, nu i Balkan Air Operations, reduceret til to F-16 samt et til to reservefly i Italien og fly på beredskab i Danmark. Da NATOs maritime operation ALLIED HARVEST blev indledt i Adriaterhavet i juni, deltog også det danske minerydningsfartøj MAKRELEN med minerydningsdrone som en del af NATOs stående minerydningsstyrke. Enheden, der havde base i den italienske havneby Ancona, deltog med et særdeles tilfredsstillende resultat i den omfattende oprydning af havbunden i de zoner, hvor allierede fly af sikkerhedsmæssige grunde kastede overskydende bombelaster efter gennemførelsen af luftkampagnen. Således destruerede den danske enhed under sin indsats 30% af det samlede antal destruerede bomber. Enheden afgik fra minerydningsstyrken 29. juli. Herudover deltog den danske kabelminelægger LINDORMEN i august i rollen som kommandoskib for chefen for den samme stående minerydningsstyrke. Ud over de NATO ledede operationer i Bosnien-Hercegovina, Albanien og Kosovo har forsvaret deltaget i FNs forebyggende mission i Makedonien. United Nations Preventive Deployment Force (UNPREDEP) blev dog nedlagt ultimo februar 1999, efter at Kina havde nægtet at forlænge missionens mandat i januar Det danske bidrag bestod af ca. 100 mand, som bemandede et antal observationsposter og gennemførte patruljer langs den makedonske grænse til Albanien. 65

68 Øjebliksbillede fra luftoperationerne mod Jugoslavien i Dansk F-16 kampfly får påmonteret et missil af typen AMRAAM (Advanced Medium Range Air to Air Missile), det vil sige et avanceret luft-til-luft missil med mellemrækkevidde. AMRAAM styres dels af flyets radar, dels af missilets eget radarsystem. Dansk forsvar har herudover bidraget med personel til FN-observatørmissioner i en række lande: United Nations Mission of Observers in Prevlaka (UNMOP) er en observatørmission på 28 personer. Missionen overvåger afmilitariseringen af Prevlakahalvøen i Kroatien, hvorfra det er muligt at kontrollere indsejlingen til Kotorbugten. Danmark bidrager med 1 observatør. United Nations Iraq-Kuwait Observation Mission (UNIKOM) er en observatørmission, der siden Golfkrigen i 1991 har overvåget den demilitariserede zone mellem Irak og Kuwait. Selve observatørstyrken omfatter ca. 200 observatører, hvoraf Danmark stiller 6 observatører. United Nations Truce Supervision Organisation (UNTSO) er en observatørmission, der er oprettet efter våbenhvilen i 1949 mellem Israel og landets arabiske nabostater. Missionen består af 153 observatører. Danmark bidrager med 11 observatører til missionen. United Nations Military Observers Group in India and Pakistan (UNMOGIP) er en observatørmission på 45 observatører, der siden 1948 (!) har overvåget det omstridte grænseområde mellem Indien og Pakistan i Kashmir. Danmark bidrager med 6 observatører samt med en oberst som missionens næstkommanderende. United Nations Observer Mission in Georgia (UNOMIG) er en observatørmission på 96 observatører, der siden august 1993 har overvåget våbenhvilen mellem Georgien og provinsen Abkhasien. Danmark bidrager med 6 observatører. United Nations Mission of Observers in Tadsjikistan (UNMOT) er en observatørmission på 36 officerer, der overvåger fredsaftalen mellem regeringen og oprørsstyrkerne i Tadsjikistan. Danmark bidrager med 2 observatører, heraf med en brigadegeneral som chef for observatørstyrken. United Nations Guards Contingent in Iraq (UNGCI) består af en vagtstyrke, der siden Golfkrigen i 1991 har sikret nødhjælpsarbejdet i det nordlige Irak herunder bevogtning af konvojer med nødhjælp. Vagtstyrken omfatter 88 vagter. Danmark bidrog med ca. 10 vagter indtil ultimo oktober 1999, hvor det danske bidrag blev taget hjem. Udsendt dansk personel kom fra politiet og forsvaret og var udsendt under Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab (IHB). United Nations Special Commision (UNSCOM) er en observatørmission, der siden afslutningen af Golfkrigen i 1991 i samarbejde med The International Atomic Energy Agency (IAEA) har overvåget destruktionen af Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben. Selve missionsstyrken har indtil nu omfattet personel fra mere end 40 lande og har foranlediget, at mere end 48 SCUD-missiler, stk. kemisk ammunition og 690 tons kemiske kampstoffer er blevet ødelagt. Danmark bidrager på case-by-case basis med 1 observatør. 66

69 United Nations Mission in East Timor (UNAMET) var en mission, som blev oprettet i juni 1999 med henblik på at organisere og lede en folkeafstemning på Østtimor om evt. selvstændighed. Missionen blev på grund af urolighederne i forbindelse med valghandlingerne nedlagt i oktober 1999 og erstattet med en decideret fredsbevarende FN mission, United Nations Transitional Administration in East Timor (UNTAET). Dansk forsvar bidrog indledningsvis med 2 militære forbindelsesofficerer til UNAMET. Det danske bidrag blev ved oprettelsen af UNTAET overført til denne, hvorfor Danmark nu bidrager med 2 militære observatører. United Nations Mission in Sierra Leone (UNOMSIL, senere ændret til UNAMSIL) blev oprettet 22. oktober 1999 som direkte forlængelse af de stridende parters indgåelse af en fredsaftale i sommeren Danmark bidrager med 2 militære observatører til UNAMSIL. United Nations Interim Administration Mission in Kosovo (UNMIK) blev oprettet 10. juni 1999 med henblik på at oprette en selvstændig administration af Kosovo i henhold til Rambouilletaftalen. Danmark deltager med 1 militær forbindelsesofficer. Endelig har dansk forsvar bidraget med personel til den australsk ledede koalitionsstyrke INTERFET på Østtimor. Styrken blev sammensat af bidrag fra 22 lande med henblik på at genskabe ro og orden på Østtimor efter de uroligheder, som brød ud i landet i forbindelse med folkeafstemningen om uafhængighed fra Indonesien. IN- TERFET blev forudsat afløst af den ovennævnte FN mission UNTAET. Dansk forsvar bidrog med 2 stabsofficerer til INTERFET, som begge forudsættes overført til UN- TAET, når denne mission afløser INTERFET primo Da luftoperationerne mod Jugoslavien sluttede, blev NATOs stående minerydningsstyrker indsat for at rydde havbunden for bomber og missiler, som NATO-fly af sikkerhedsmæssige grunde havde kastet uarmerede i særlige zoner i Adriaterhavet. Fra dansk side deltog minerydningsfartøjet Makrelen i Operation Allied Harvest. Med sit moderne udstyr fandt skibet 25 af de i alt 93 bomber og missiler, der blev lokaliseret under oprydningsoperationen. Danmark har i Zimbabwe en militærrådgiver ved Southern Africa Development Community (SADC) Regional Peacekeeping Training Centre (RPTC). SADC er en sammenslutning af 14 afrikanske lande, nemlig Sydafrika, Lesotho, Swaziland, Namibia, Angola, Botswana, Zambia, Tanzania, Mozambique, Mauritius, Malawi, Zimbabwe, Den Demokratiske Republik Congo (tidl. Zaire) samt Seychellerne. Militærrådgiveren forretter tjeneste som udenrigsministeriets militærrådgiver ved uddannelsescentret i Harare, og Danmark bidrager såvel økonomisk som med instruktørbistand til centerets drift. Det danske engagement skal ses som et tiltag til en fortløbende aktivering af de afrikanske stater som bidragydere til FN og OAU s fredsbevarende missioner i Afrika FN tilgodehavender I perioden fra den april 1997 gennemførte Forsvarskommandoen 4. forhandlingsrunde med FN i New York vedrørende Danmarks samlede tilgodehavender for Contingent-Owned Equipment (COE) og Letter Of Assist (LOA). Resultatet af denne forhandling var alene enighed om minimumsrefusioner vedrørende COE og LOA. 67

70 FN har ikke senere været indstillet på at forhandle de yderligere danske refusionskrav vedrørende tabtgået og kasseret materiel. De endelige refusionskrav for tabtgået og kasseret materiel vil blive rejst over for FN i løbet af år Der er alene modtaget personel- og LOA-refusion fra FN i Der er primo 2000 modtaget næsten fuld dækning for LOA tilgodehavender. Tabel 3.15 viser status for de danske FNtilgodehavender. Tabel Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr.) Contingent-Owned Equipment 166,5 131,9 131,9 Letter Of Assist 27,7 30,4 31,6 Personel 0,0 1,9 0,0 Modtagne betalinger fra FN Contingent-Owned Equipment 0,0 15,7 0,0 Letter Of Assist 33,0 1,3 0,4 Personel 7,9 4,7 6,7 Det skal bemærkes, at disse tilgodehavender finansieres over forsvarsbudgettet. Forholdet belaster således forsvarets anstrengte driftssituation. Tidligere blev sådanne FN-skyldige beløb finansieret af Finansministeriet. Danmark har været meget aktiv i udviklingen af PfP-samarbejdet Partnership for Peace. Det er udviklet inden for rammerne af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd som et vigtigt skridt i NATOs åbning mod øst. Billedet viser højtstående officerer fra NATO- og partnerlande i forbindelse med en PfP-øvelse. Foto: Jørgen Kølle Øvelsesvirksomhed i internationalt regi Forsvaret har deltaget i en række øvelser i internationalt regi. Hovedvægten af forsvarets deltagelse har været øvelser, der forbereder dansk indsættelse i NATO-ledede operationer i et multinationationalt og værnsfælles (Combined/Joint) miljø. Herudover har indsatsen været prioriteret i forbindelse med øvelser, der trænede dansk forsvar i implementeringen af NATO revi- 68

71 derede kommando- og støttestruktur. Dansk forsvar deltager herunder i udviklingen af Multinational Corps Northeast (MNC NE) gennem implementeringen af et trilateralt øvelsesprogram mellem Danmark, Tyskland og Polen. Danmark har på bilateral basis gennemført mindre øvelser med NATO-nationerne Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, England og USA. Dette samarbejde gennemføres inden for de områder af det militære samarbejde, hvor nationerne kan tilbyde specielle træningsfaciliteter, f.eks. træning af kampvognskørere i forbindelse med kørsel i sne og is. Danmark har deltaget i visse værnsspecifikke øvelser, der specielt træner værnene i opgaver, der er af speciel interesse for dansk forsvar. Dette har været meget udtalt i øvelsen BLUE GAME, hvor minerydningsfartøjer trænede i samarbejde og indlæring af procedurer, der direkte kunne anvendes i de igangværende operationer i Adriaterhavet. Et specielt øvelsessamarbejde mellem specialoperationsstyrker fra Danmark, England og USA er gennemført med godt resultat. Danmark har deltaget i Partnership-for- Peace (PfP) og In-the-Spirit-of-PfP øvelser, med enheder fra alle tre værn. Formålet med disse øvelser har været at uddanne de deltagende enheder i samarbejde med NATO-nationerne samt at udvikle interoperabilitet på materielsiden. Det vurderes, at dette øvelsesinitiativ i væsentlig grad har forbedret partnerskabslandenes muligheder for at indgå i fredsstøttende operationer i væsentlig grad. Dette har specielt været mærkbart i operationerne på Balkan Støtte og samarbejde i internationalt regi Støtten og samarbejdet i internationalt regi har haft hovedvægten på østsamarbejdet. Udgifterne hertil fremgår af tabel 3.16 og Tabel Østsamarbejde, Forsvarskommandoen (Mio. kr. i årets priser) 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab Lønninger m.v. 2,6 4,5 8,3 13,8 10,7 Øvrige driftsudgifter 31,0 40,5 65,1 66,8 74,8 Driftsudgifter 33,6 45,0 73,4 80,6 85,5 Lagertræk - 2, Driftsudgifter inkl. lagertræk 33,6 47,1 73,4 80,6 85,5 Driftsindtægter - - 0,1 2,1-1,5 Driftsudgifter, netto 33,6 47,1 73,3 78,5 84,0 Tilskud (BALTDEFCOL) ,2 I alt 87,2 69

72 Tabel Aktivitetsregnskab og bevillingsregnskab (Mio. kr. i 1999 priser) 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab Uddannelse, generelt 4,0 8,3 14,5 22,5 11,3 Uddannelse, fredsbevarende 10,0 18,7 38,6 7,8 8,0 Øvelser 2,5 11,3 0,4 32,9 35,1 Besøg og konsultationer 1,7 2,2 4,6 1,0 2,6 Logistisk støtte 13,4 6,6 14,1 6,7 17,1 Øvrige 6,0-1,1 7,6 13,1 Resultat 37,6 47,1 73,3 78,5 87,2 Akkumuleret bevilling - 49,4 66,4 71,0 89,5 Videreført - 2,3-6,9-7,5 2,3 1) Der skønnedes i 1995 at mangle registreringer på 4,0 mio. kr. 2) De store forskelle i udgifter til hhv. fredsbevarende uddannelse og øvelser i 1997 og 1998/1999 skyldes til dels ændrede kontoplaner og kontobeskrivelser. 3) Lønsummen i virksomhedsregnskabet afviger fra lønsummen i bevillingsafregningen. Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet har oplyst, at det skyldes en teknisk fejl ved sammenkædningen af registre i FØRST. Samarbejdet omkring Østersøen er organiseret i bilaterale og multilaterale programmer. De bilaterale samarbejdsprogrammer udformes ud fra de enkelte landes ønsker og behov. Danmarks samarbejde med de baltiske lande tager fortsat udgangspunkt i, at alle tre lande er i færd med at opbygge forsvarsstrukturer og militære styrker fra grunden. Samarbejdet har koncentreret sig om rådgivning og uddannelse for at understøtte opbygningen af landenes nationale forsvar samt fremme interoperabilitet med NATO. En væsentlig del af samarbejdet blev gennemført med henblik på at udvikle evnen til at deltage i internationale operationer. Samarbejdet med Polen er gennemført på en tilfredsstillende måde. Det nye treårige integrationsprogram vil fokusere samarbejdet på Polens opfyldelse af NATO styrkemål, hvilket vurderes meget hensigtsmæssigt. Samarbejdet med de baltiske lande vurderes at have været i en positiv udvikling i Samarbejdet har været gennemført tilfredsstillende, dog bedømmes samarbejdet med Litauen som meget tilfredsstillende. For så vidt angår Letland skal det bemærkes, at det lettiske forsvar endnu kun besidder en begrænset evne til at gennemføre samarbejdsaktiviteter. Det multilaterale samarbejde inden for den baltiske bataljon (BALTBAT), den baltiske eskadre (BALTRON), det baltiske luftovervågningsnet (BALTNET) og ved det baltiske forsvarsakademi (BALTDEFCOL) medvirkede til at synliggøre baltisk militær kapacitet, fremme samarbejdsevne og interoperabilitet med NATO og at udgøre fokuspunkter for vestlig støtte. Generelt blev dette samarbejde gennemført på en meget tilfredsstillende måde. De multilaterale projekter har en ikke ubetydelig værdi for udviklingen af de nationale strukturer og for et effektivt internationalt engagement. De har en høj profil i NATO-sammenhæng, og der er fremlagt forslag til NATO partnerstyrkemål, der omfatter alle projekterne. Det er sigtet i de kommende år at styrke integrationen af de multilaterale projekter i de pågældende landes strukturer, hvorved det fulde potentiale i projekterne kan nyttiggøres. Det er Forsvarskommandoens opfattelse, at det bl.a. opnås ved, at projekterne tidligst muligt støttes, bemandes og styres af de baltiske lande. Dette budskab er gennem nogen tid blevet videregivet til de baltiske lande på militært niveau. Erfaringerne med deltagelse af enheder fra Estland, Let- 70

73 land og Litauen sammen med danske styrker i SFOR i Bosnien vurderes som meget tilfredsstillende under de operative vilkår, der gjorde sig gældende. Det baltiske kontingents (BALTCON) indsats blev dog værdsat og rost af foresatte og partnere i NATO. Det blev planlagt at fortsætte med lidt mindre deployeringer i Samarbejdet med de øvrige lande i Central- og Østeuropa er gennemført med et tilfredsstillende resultat. En mere langsigtet planlægning er blevet iværksat og forventes yderligere at kunne forbedre dette resultat. For hele østsamarbejdsområdet er der blevet iværksat en tilfredsstillende udvikling af en mere langsigtet planlægning orienteret omkring projekter, der fokuserer på landenes forsvarsplaner og NATOs mål for partnerskab. Til gennemførelse af forsvarets østsamarbejde i 1999 var der anvist en ramme på 89,5 mio. kr. efter en videreførelse af et merforbrug i 1998 på 7,6 mio. kr. og overførelse af 3,8 mio. kr. til et udskudt projekt. Forsvarets myndigheder blev meddelt trækningsrettigheder inden for denne ramme til gennemførelse af bilateralt samarbejde, multilaterale projekter, trilateralt samarbejde mellem Polen, Tyskland og Danmark, øvelser i rammen af Partnerskab for Fred og materieldonationer. Budgetterne for de enkelte samarbejdsområder er overholdt med marginale afvigelser. Det samlede forbrug inden for østsamarbejdet er opgjort til 87,2 mio. kr. Der var således en udnyttelsesgrad på 97,4 %. Forsvarskommandoen finder, at virksomheden i 1999 på flere væsentlige områder er gennemført usædvanligt godt og på øvrige områder opfylder de stillede krav. Samlet er området gennemført på en tilfredsstillende måde Vurdering af opfyldelse af internationale forpligtigelser Sammenfattende kan det konkluderes, at det internationale engagement også i 1999 er løst tilfredsstillende. Der har året igennem for alle tre værn været en markant forøget styrkeindsættelse, og ressourcerne er med dette engagement strakt til det yderste og vil kun kunne fastholdes for en kortere periode. Det gælder ikke mindst hærens personelressourcer Støttevirksomhed Der vil i 1999 ikke være fuld overensstemmelse mellem virksomhedsoversigten og de enkelte funktioner. Afvigelserne skyldes primært omlægning af registreringsmetode fra funktionsformål til opgaveorienteret kontering som et led i forberedelserne til implementeringen af DeMars. Virksomhedsoversigten er i 1999 baseret på opgavestyring, mens funktionerne i støttevirksomheden er baseret på formålsstyring Personelfunktionen Hårdt går det til, men de danske KFOR-soldater skal også kunne klare situationer med gadeuroligheder uden at benytte skydevåben. Her er det en øvelse i Brikby ved Oksbøl, hvor soldater trænger demonstranter tilbage. De danske KFOR-soldater har ved flere lejligheder haft brug for deres øvelseserfaringer i den urolige by Mitrovica. KFOR står for Kosovo Force. Personelfunktionen omfatter skoleområdet samt studie- og udviklingsområdet, der samlet har til formål at sikre, at forsvarets skolevirksomhed gennemføres i overensstemmelse med de identificerede uddannelsesbehov, og at grundlaget for forsvarets opgaveløsning, f.eks. koncepter og doktriner er ajourført. Personelfunktionen fremgår af tabel 3.18 og Strukturen for opgørelsen af elevdage m.m. ved forsvarets skoler er ændret i

74 således, at den afspejler den form for opgørelse, der vil blive anvendt, når DeMars er implementeret. Det medfører, at der ikke umiddelbart kan foretages sammenligninger mellem 1999 og tidligere år. Bl.a. indgår fra 1999 også antallet af værnepligtige ved forsvarets skoler. Resultatmål i form af elevdage opgjort som for 1999 har godt kunne beregnes for I tabellen er dette angivet ved kolonnen 1998 ny. Det er imidlertid ikke muligt at omregne produktionsmålene for Tabel Driftsregnskab for skole- og udviklingsvirksomhed Mio kr. (1999 prisniveau) 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab Udgifter 1.237, , , , ,1 Indtægter 12,7 10,6 8,4 8,9 10,3 Nettoudgifter 1.224, , , ,8 Tabel Resultatmål for personelfunktionen Resultatmål 1998 Resultat 1998 ny Resultat 1999 Mål 1999 Resultat Skolestøttestruktur: Værnsspecifikke skoler Værnsfællesskoler Elevdage, forsvarets skoler Elevdage, civile skoler indland Elevdage, militære skoler udland Elevdage, civile skoler udland Antallet af elevdage ved militære skoler Finanslov 1999 indeholder ikke produktionsmål for forsvarets skoler, men Finanslovens resultatkrav er også for forsvarets skoler udmøntet i konkrete mål. De i 1998 af ressourcemæssige årsager gennemførte aktivitetsdæmpende foranstaltninger var kendt, da produktionsmålene for 1999 blev opstillet. De kunne derfor fastsættes ud fra det lavere aktivitetsniveau. Forsvarets skoler skulle i alt gennemføre uddannelser. I denne sammenhæng tæller hvert hold eller klasse ved skolerne som en uddannelse. I 1999 blev det af ressourcemæssige årsager nødvendigt at aflyse 25 uddannelser, hovedsageligt inden for efteruddannelsesområdet. Forsvarets skoler producerede i 1999 ca færre elevdage end det fastsatte mål. Den mindre produktion fordeler sig med ca i hæren, ca i søværnet, ca i flyvevåbnet og ca ved værnsfælles skoler. I hæren, søværnet og flyvevåbnet skyldes dette manglende rekruttering og utilstrækkelig kvalitet hos det personel, der blev rekrutteret til de længerevarende officers- og sergentuddannelser. Det betød alene en manglende produktion på ca elevdage. De aktivitetsdæmpende foranstaltninger medførte en reduktion på ca elevdage, alle inden for efteruddannelsesområdet. Produktionsmålet for antallet af elevdage ved militære skoler i udlandet er på baggrund af forrige års faktiske produktion fastsat til elevdage. Produktionen oversteg produktionsmålet med

75 elevdage. Forsvarets mangel på piloter betød, at der i 1998 blev gennemført et supplerende grundkursus for piloter. Elever fra dette grundkursus har i 1999 fortsat uddannelsen i USA, hvilket begrunder det større antal producerede elevdage i For studie og udviklingsområdet var produktionsmålet 13 studier og udviklingsprojekter, hvilket også blev produceret. Selvom området generelt har været lavere prioriteret end ønsket, har det lavere aktivitetsniveau på uddannelsesområdet muliggjort en opprioritering af studie- og udviklingsvirksomheden. For skoleområdet har dette medført, at forsvarets værnsfælles videregående kursus er omstruktureret og forlænget fra 9 mdr. til 11 mdr. Ligeledes er for første gang gennemført et værnsfælles pædagogisk kursus Antallet af elevdage ved civile skoler Produktionsmålet for civile skoler indland blev i 1999 overskredet med elevdage, men målsætningen på elevdage fastholdes. Forsvaret anvender primært civile skoler til uddannelse inden for informatikområdet, hovedsageligt ved et AMU center eller som korterevarende EDB-kurser. Behovet for disse kurser er bl.a. afhængige af forsvarets implementering af ny software og vanskeligt at vurdere på forhånd. Dette forklarer forskellen mellem producerede elevdage og målsætningen. Produktionen er i 1999 reduceret med elevdage i forhold til Dette skyldes, at flere AMU centre og tekniske skoler allerede medio 1999 meddelte, at det var usikkert om de kunne gennemføre planlagte kurser. Herudover er en række kurser aflyst grundet manglende økonomiske ressourcer. Sluttelig har der til visse kurser været mindre søgning end forventet, hvilket forklarer det mindre antal producerede elevdage i Produktionsmålet og antallet af producerede elevdage ved civile skoler, udland er uændret i forhold til 1998 og udgør elevdage. Produktionsmålet blev opfyldt Vurdering Samlet kan det for personelfunktionen, skoleområdet samt studie- og udviklingsområdet konstateres, at det afdæmpede aktivitetsniveau var kendt, da produktionsmålene for 1999 blev fastsat. Forsvarets skoler måtte derfor kun aflyse et mindre antal kurser. Hovedårsagen til forsvarets manglende produktion er vanskeligheden ved at rekruttere elever til forsvarets officers- og sergentuddannelser. Manglende kvalitet hos noget af det rekrutterede personel medfører frafald, særligt fra sergentuddannelserne. Personelfunktionen, skoleområdet samt studie- og udviklingsområdet i 1999 er derfor ikke helt afviklet i overensstemmelse med de fastsatte produktionsmål for året Materielfunktionen Materielfunktionen tilvejebringer og opretholder det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed på kort og langt sigt såvel i nationalt som i internationalt regi. Materielfunktionen omfatter materieldriftsvirksomhed, herunder forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed samt materielanskaffelser. Tallene i tabel 3.20 indeholder den samlede logistiske virksomhed, herunder opstilling og drift af den logistiske støttestruktur, produktion af materielkapacitet, produktion til lager, produktion af driftsydelser, produktion til intern afsætning, intern afsætning af logistiske ydelser, administrativ transport og operativ transport. Tallene i virksomhedsoversigten (tabel 3.1) vedrørende støttevirksomhed, Materielfunktionen, relaterer sig alene til opstilling og drift af den logistiske støttestruktur. 73

76 Det forøgede behov for logistiske ressourcer til det internationale engagement har udover merforbruget medført en udhuling af forsvarets hjemlige lager- og mobiliseringsbeholdninger, ligesom det indsatte materiel er udsat for en forøget nedslidning. Dette øger efterslæbet for erstatningsanskaffelser af materiel og forsyninger til beredskabsbeholdninger, hvilket især berører køretøjsområdet i hæren. Hæren råder over 12 minerydningsplejle. Nogle af dem indgår i SFOR-styrken i Bosnien og i KFOR-styrken. Minerydningsplejlen fungerer ved, at en roterende tromle påsat kæder pisker jorden op under kørslen. Derved bliver landminer bragt til detonering. Det store skjold beskytter chaufføren og køretøjet. Under minerydningen kører køretøjet faktisk baglæns. Derfor er der i det pansrede førerhus monteret vendbare sæder til kører og vognkommandør Materieldrift De begrænsede midler, der i 1999 var tildelt materieldriftsvirksomheden samt det forøgede internationale engagement på Balkan, har medført, at ikke alle opgaver inden for materieldriften har kunnet løses. Det har således været nødvendigt i løbet af 1999 at prioritere de disponible ressourcer til fordel for forsvarets højest prioriterede opgaver i fred. Først og fremmest har forsvarets forøgede styrkebidrag til NATOs operationer på Balkan krævet flere ressourcer end oprindeligt planlagt. Disse højest prioriterede opgaver er, bl.a. gennem et merforbrug af økonomiske midler, blevet understøttet på et tilfredsstillende niveau, idet det generelt har været muligt at levere de ønskede forsyninger uden væsentlige mangler og forsinkelser. Der er dog erkendt materielmæssige mangler i forbindelse med opstilling og udsendelse af bataljonen til Kosovo bl.a. var visse sanitetsforsyninger forældede. Manglerne er efterfølgende blevet udbedret, og erfaringerne fra denne udsendelse er under bearbejdning til senere brug. På vedligeholdelsesområdet har de rådige ressourcer også været anvendt til fordel for de højest prioriterede fredstidsopgaver. Det har medført en omlægning og udskydelse af øvrige planlagte vedligeholdelsesopgaver, hvilket på længere sigt vil medføre et forringet vedligeholdelsesniveau. Endelig har prioriteringerne af de rådige ressourcer medført, at uddannelsen af enheder i det hjemlige forsvar ikke har kunnet understøttes logistisk i tilfredsstillende omfang. I forlængelse af Statsrevisorernes beretning om forsvarets forsyningsforvaltning fra februar 1999 har forsvaret iværksat en række tiltag, der skal forbedre de omtalte forhold vedrørende en mere nøjagtig værdifastsættelse af nuværende beholdninger af materiel og forsyninger samt måling af produktivitet. De nye styringsredskaber indenfor disse områder forventes at være implementeret i forbindelse med overgangen, i perioden , til DeMap/De- Mars, og herunder især delsystemet Forsvarets Materielfaglige Informatiksystem (FORMAT). Den logistiske støttevirksomhed har udover de allerede nævnte opgaver bidraget til planlægning af ændringerne inden for det logistiske område, som følge af aftalen om forsvarets ordning , og medvirket i planlægningen og implementeringen af DeMap/DeMars. Totalt set har det betydet en stor belastning af personellet inden for det logistiske område. 74

77 Tabel Driftsregnskab, materielfunktionen 1) Mio. kr. (1999-prisniveau) 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab Bevillingsfinansieret område Udgifter 2.439, , , ,1 Indtægter 2) 89,6 90,6 104,5 39,1 Nettoudgift 2.349, , , ,0 1) Bl.a. flyvevåbnets deltagelse i operation Allied Force m.v. har gennem lagertræk forårsaget en forøgelse af driftsregnskabet i Der er fortsat et forøget lagertræk som følge af bl.a. operationerne på Balkan, men på grund af anvendelse af ressourcer på andre højt prioriterede opgaver/hovedformål (herunder DeMars), har det forårsaget, at der er registreret et mindreforbrug indenfor materielfunktionens hovedformål 82 Logistisk Virksomhed. 2) Nedgangen i indtægter skyldes en nedgang i NATO refusioner, salg af ydelser (konsulentbistand m.v.) samt mindre indtægter ved Ammunitionsarsenalet (AMA). Dette udgør dog kun en mindre del af det samlede fald i indtægterne. Resten kan tilskrives omlægningen af registreringsmetoden fra funktionsformål til opgaveorienteret kontering, hvilket underbygges af, at det samlede indtægtsfald totalt i forsvaret kun var på 20 mio. kr. Tabel Markedsstyrede område, Materielfunktionen 1) Mio. kr. (1999-prisniveau) 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab Markedsstyret område, indtægtsdækket virksomhed vedr. Ammunitionsarsenalet og laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen Udgifter - 1,9 7,1 5,5 Indtægter - 2,4 7,8 6,5 Nettoudgift - - 0,5-0,7-1,0 1) Regnskabstallene er en delmængde af tallene i tabel Materielanskaffelser Der blev ved aftalen om forsvarets ordning for aftalt en disponeringsramme for større materielanskaffelsesprojekter på i alt ca. 10,8 mia. kr., inklusive materielanskaffelser til hjemmeværnet for 160 mio. kr. Materielanskaffelsesrammen for forligsperioden gav hermed en gennemsnitlig disponering inden for Forsvarskommandoens område på ca. 2,13 mia. kr. pr. år. Forsvarets materielanskaffelsesvirksomhed i 1999 har, som det fremgår af tabel 3.22, omfattet iværksættelse af flere materielprojekter. 75

78 Tabel Oversigt over større materielprojekter, forelagt Finansudvalget i 1999 Mio. kr. (1999-prisniveau) Hæren: Natobservationsudstyr, supplerende anskaffelse Materiel til Den Danske Internationale Brigade, fase 4 Ammunition til feltartilleriet PMV (modifikation/anskaffelse) Søværnet: Kampmoduler til STANDARD FLEX 300 Våben til STANDARD FLEX 300, fase 2, 2. disp. Minestrygningselement, prototype Militær satellitkommunikation Flyvevåbnet: Ammunition til F-16, fase 3 Natsensorer til F-16 Brandslukningskøretøjer Præcisionsvåben til F-16 Forsvarets totaludgift I alt På baggrund af tabel 3.23 kan de planlagte udestående betalinger fra 2000 og fremefter opgøres til ca mio. kr. (svarende til ca mio. kr. i prisniveau 2000). Det er en stigning på ca. 604 mio. kr. i forhold til Hovedårsagerne til stigningen er indeksregulering (ca. 147 mio. kr.) fra 1998 til 1999 og forskellen mellem betalingsforpligtigelserne på nye projekter og gennemførte betalinger på eksisterende aftaler (ca. 396 mio. kr.). Den resterende del (ca. 61 mio. kr.) skyldes ændrede valutakurser (US dollar er således steget med 17 % i løbet af 1999) og prisudviklingen i de lande, hvor materiellet købes. Stigningen medfører, at materielanskaffelsesområdet råder over en mindre likviditet og indebærer, at afviklingen af flere nye projekter må forlænges med en sandsynlig omkostningsforøgelse til følge. Tabel Afholdte og planlagte økonomiske udgifter for igangværende projekter på Materielinvesteringer (Driftsbev.) og Materielinvesteringer (Anlægsbev.) Mio. kr. (1999-prisniveau) Senere Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt Iværksættelsen og implementeringen af den materielmæssige del af aftalen om forsvarets ordning er generelt iværksat som planlagt, men ønsket om betalinger på større materielanskaffelser på 10,399 mia. kr. (oprindeligt 10,202 mia. kr.) kunne ikke gennemføres. Det skyldes dels, at Forsvarskommandoen måtte prioritere anderledes i den samlede økonomi, dels, at der er sket større udfald på forventede betalinger, bl.a som følge af leveranceproblemer, tekniske problemer samt udskyd- 76

79 les af kontraktindgåelser pga. midlertidige uoverensstemnelser mellem leverandøren og forsvaret. Mindrebetalinger i perioden udgør ca. 659 mio. kr. i prisniveau 1996 (forligets prisniveau), svarende til ca. 708 mio. kr. i prisniveau Differencen forventes delvis tilført materielområdet i løbet af forligsperioden Levetidsforlængelse af Gulfstream inspektionsflyene indgik som en del af aftalen om forsvarets ordning for Projektet blev imidlertid ændret som følge af havariet på Færøerne den 3. august De oprindeligt disponerede midler på 134 mio. kr. i 1997 blev forøget med 100 mio. kr. fra statens selvforsikringsordning og 103 mio. kr. fra forsvarets egen ramme. Det samlede projekt lød således på 337 mio. kr. CL-604 Challenger fra det canadiske firma Bombardier blev valgt som erstatning for det tabte fly. CL-604 Challenger blev vurderet som det fly, der opfyldte flest af de operative og tekniske krav i forhold til den givne økonomiske ramme. Anskaffelsen af Challenger flyet har været genstand for en del debat, men det er Forsvarskommandoens vurdering, at flyet vil kunne løse de pålagte opgaver. Forsvarets første CL-604 Challenger blev leveret november 1999 og forventes at være operativt til havmiljøovervågning ca. medio Oversigt over igangværende og i 1999 afsluttede større materielprojekter vedlægges som bilag 1. Opgørelsen er delvis baseret på en foreløbig bevillingskontrol. Der er følgende bemærkninger hertil: Projekt , Nærluftforsvar til hæren: Der er indledningsvis konstateret et forventet mindreforbrug på ca. 9,8 mio. kr. som følge af prisfald på missiler. Der udestår dog en endelig afklaring vedr. anskaffelse af uddannelsesmateriel. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af projektet. Projekt , Materiel til DIB, fase 1: Der er tidligere rapporteret om et forventet merforbrug på ca. 7 mio. kr. Dette er nu reduceret til et forventet merforbrug på ca. 5 mio. kr. i forhold til aktstykket. Merforbruget skyldes, at anskaffelsen af specialkøretøjer blev dyrere end skønnet ved indstillingen, da man på indstillingstidspunktet endnu ikke havde fået indhentet tilbud på disse køretøjer. Det endelige forbrug kan først opgøres i forbindelse med afslutningen af projektet. Projekt , Artilleripejleradar: Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på ca. 6,5 mio. kr. Dette skyldes, at den kontraktmæssige aftalte prisregulering kun delvis dækkes af det generelle danske prisreguleringsindex. Det endelige forbrug kan først opgøres i forbindelse med afslutningen af projektet. Projekt , SGM 80 søminemateriel: Der er tidligere rapporteret om et forventet merforbrug på ca. 6,4 mio. kr. Dele af projektet er afsluttet og projektet forventes nu samlet gennemført uden væsentlige afvigelser i forhold til aktstykket. Projekt , Signal og telemateriel, NIJU-klassen: Der er tidligere rapporteret om et forventet merforbrug på ca. 6,6 mio. kr. En iværksat analyse af projektet i afslutningsfasen har resulteret i en vis reduktion i det forventede merforbrug til ca. 2,1 mio. kr. i forhold til aktstykket. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af projektet. Projekt , Anskaffelse af let Anti Ship Missile Defence (ASMD): Der er tidligere rapporteret om et forventet mindreforbrug på ca. 9,5 mio. kr. Dette mindreforbrug forventes nu at blive ca. 39,8 mio. kr., idet installationen af luftværnsmissiler på enheder af FALSTER-klassen og WILLEMOES-klassen er stoppet som følge af planlagte udfasninger i henhold til aftalen om forsvarets ordning for De frigivne midler vil blive anvendt dels til installationer på øvrige reak- 77

80 tionsstyrkeenheder (for et beløb på ca. 9,2 mio. kr.), dels til nedskrivning af forsvarets øvrige betalingsforpligtigelser. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af projektet. Projekt , Anskaffelse af 2 STANDARD FLEX 300 minerydningsmoduler: Der er tidligere rapporteret om et forventet merforbrug på ca. 9,2 mio. kr. En iværksat analyse af projektet i afslutningsfasen har gjort, at det forventede merforbrug nu er reduceret til ca. 7,2 mio. kr. i forhold til aktstykket. Merforbruget skyldes dels nødvendige projekttilpasninger i forbindelse med erfaringer fra tidligere projekter, dels at den ændrede type af overfladedroner har medført uforudsete merudgifter. Det endelige forbrug kan først opgøres i forbindelse med afslutningen af projektet. Projekt , Modifikation af Lynx: Projektet er afsluttet med udgangen af Projektet blev implementeret samtidig med projekt Modifikation af Lynx, som blev afsluttet i Mindreforbruget på ca. 0,9 mio. kr. skyldes, at der ikke blev anskaffet chaff og flares, da problemer med installationen ikke er løst. Projekt , Ammunition til fly: Projektet er afsluttet i 1999 med et konstateret et mindreforbrug på ca. 22,5 mio. kr. Det skyldes dels, at anskaffelsen af ammunitionen blev billigere end beregnet ved indstillingen, dels, at noget af forbruget fejlagtigt blev bogført på andre projekter i midten af 1980 erne. Projekt , 12 F-16 fly: Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 32,0 mio. kr. Dette er en foreløbigt anslået reduktion i forbindelse med forventet kontraktafslutning i 2004, da den indgåede FMS-case 1 ) vurderes at blive billigere end forudsat på bevillingstidspunktet. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af FMS-casen. Projekt , Ammunition til flyvevåbnet: Projektet er afsluttet i 1999, og der er konstateret et mindreforbrug på ca. 5,2 mio. kr. Dette skyldes, at den indgåede FMScase blev billigere end forudset på indstillingstidspunktet. Projekt , MAVERICK missiler: Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 31,3 mio. kr. Dette skyldes, at den indgåede FMS-case er blevet billigere end forudsat på bevillingstidspunktet. Det totale mindreforbrug er en følge af en lav produktionspris grundet mængde og skarp konkurrence på det amerikanske marked, hvilket har medført en nedskrivning af FMS-casen i 1999 med tilbagebetaling til følge. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af FMS-casen. Projekt , F-16 MLU produktionsdel: Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 2,8 mio. kr. Dette skyldes, at den indgåede FMS-case forventes at blive billigere end forudsat på bevillingstidspunktet. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af FMS-casen. 1) Foreign Military Sales (FMS) case er samkøbsaftaler styret af de amerikanske myndigheder mhp. i princippet at anskaffe materiel til samme pris, som det amerikanske forsvar betaler. De amerikanske myndigheder fastsætter normalt et maksimumbeløb, som anskaffelsen vil koste, men den gennemføres ofte billigere. Den økonomiske opgørelse for projekter gennemført via disse aftaler er bl.a. afhængig af antal deltagende lande og deres anskaffelsesforløb. Afslutningstidspunkt og den endelige økonomiske opgørelse er afhængig af deltagende lande og kan derfor ikke umiddelbart fastsættes. 78

81 Projekt , Anskaffelse af HAWK materiel: Projektet er afsluttet i Der er konstateret et mindreforbrug på ca. 6.6 mio. kr. Dette skyldes, at kursen på US dollar var højere på indstillingstidspunktet end da bevillingen blev givet. Projekt , Anskaffelse af AMRAAM: Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 34,2 mio. kr. Dette skyldes, at den indgåede FMS-case er blevet billigere end forudsat på bevillingstidspunktet. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af FMS-casen. Projekt Anskaffelse af 4 F-16 fly: Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 12,0 mio. kr. Dette skyldes, at den indgåede FMS-case er blevet billigere som følge af køb af en anden version af F-16 end oprindelig planlagt. Klargøring og opdatering af flyene er af praktiske årsager blevet trukket. Flyvematerielkommandoen har derfor valgt at udskyde en del materielanskaffelser, således at materiellet først er til rådighed, når det skal anvendes. Sammenlagt medfører dette, at projektet i sidste ende bliver lidt dyrere end planlagt, hvilket kan medføre, at det forventede mindreforbrug blive mindre. Det endelige forbrug kan først opgøres ved afslutningen af FMS-casen Sammenfattende vurdering af materielfunktionen Sammenfattende vurderes det, at anskaffelses-, forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden indenfor de højest prioriterede områder generelt er gennemført på en forsvarlig måde og med et tilfredsstillede resultat. For ikke prioriterede områder er resultatet ikke tilfredsstillende Etablissementsfunktionen Etablissementsforvaltningen blev i 1999 afviklet som en del af budgetområdet Generel Drift ved kommandomyndighederne og underliggende myndigheder. Væsentlige dele af midlerne er derfor bundet af operative og uddannelsesmæssige krav samt til faste udgifter. Den generelle udhuling af disponeringsrammerne for kommandomyndighederne gennem de senere år har medført en uligevægt mellem prioriterede produktionsmål og tildelte midler. Bygningsvedligeholdelse er det område, der primært har fungeret som buffer til fordel for opfyldelse af de operative produktionsmål, idet hovedparten af de øvrige udgifter inden for Generel Drift er aktivitetsbestemte eller faste udgifter som lønninger, skatter og afgifter. Herudover har der været en stigning i de etablissementsorienterede omkostninger i form af miljørelaterede afgifter. Samlet har dette bevirket, at de midler, der reelt bruges til bygningsvedligehold, kun rækker til de mest nødvendige og lovmæssige vedligehold. De forbrugte midler til bygningsvedligehold, der er en del af støttevirksomheden under Etablissementsfunktionen i Virksomhedsoversigten (tabel 3.1), er siden 1991 faldet med 47% (forbrug i PN99). Faldet i forbrugte midler opvejes ikke af en tilsvarende afhændelse af ejendomme. Udviklingen i forbruget til bygningsvedligehold i perioden fremgår af tabel Tabel Forbrug til bygningsvedligehold i løbende priser og i byggeindeks medio 1999 År Byggeindeks Realiseret forbrug 337,8 345,0 324,0 254,0 331,3 371,4 337,0 310,4 221,7 Forbrug i indeks ,9 417,8 386,3 296,0 372,1 405,4 357,8 325,0 221,7 Note: Det bemærkes, at der i 1996 indgår en ekstraordinært tilførsel på ca. 80 mio. kr. Et byggeindeks er et reguleringsindeks for boligbyggeri (prisudvikling), startende med indeks 100 i Indexet er baseret på en ca. 3.0% stigning pr. år. 79

82 Søværnet har to flådestationer, Frederikshavn og Korsør, og en marinestation på Holmen i København. En flådestations hovedopgaver er at betjene både danske og NATO-flådestyrker og være operationsbase for både danske og andre NATO-landes skibe. Billedet viser Flådestation Frederikshavn fyldt op med danske og udenlandske orlogsskibe i forbindelse med en NATO-øvelse. For at forbedre funktionaliteten og vedligeholdelsestilstanden af forsvarets ejendomme samt optimere udnyttelsen af vedligeholdelsesmidler har Forsvarskommandoen iværksat udarbejdelse af helhedsplaner for udvalgte etablissementer. Dette arbejde vil blive udvidet til at omfatte flere etablissementer Indre effektivitet Med det formål at udvikle og afprøve rapporteringsrutinerne i DeMars blev rapportering af kapacitetsudnyttelsen på etablissementsområdet påbegyndt i Der blev indledningsvis udvalgt et begrænset antal etablissementskapaciteter og etablissementsforvaltende myndigheder, som indgår i rapporteringen for Det er besluttet at videreføre rapporteringen i 2000 med samme antal etablissementskapaciteter og etablissementsforvaltende myndigheder. Hensigten er at opbygge erfaring samt opretholde kontinuiteten i rapporteringen. De udpegede etablissementsforvaltende myndigheder skal for hver etablissementskapacitet angive målepunkter samt vurdere den registrerede kapacitetsudnyttelse. Rapporteringen vil senere blive udbygget på baggrund af de opbyggede erfaringer Informatikfunktionen Det totale forbrug i 1999 på informatikområdet blev på 495,3 mio kr. Det dækker både et informatikbudget for hele forsvaret, styret af Forsvarskommandoen, og de enkelte myndigheders budgetter til lokal drift af informatiksystemer og lokale anskaffelser på informatikområdet. En stor del af budgetoverskridelsen på 30 % kan tilskrives, at forsvarets økonomistyring er under omlægning, hvorfor der ikke i 1999 ved forsvarets myndigheder blev budgetteret særskilt på informatikfunktionen. Derimod vurderes det, at registreringen af forbruget på informatikfunktionen er foretaget korrekt. 80

83 For Forsvarskommandoens centrale informatikbudget var forbruget i 1999 på 331 mio. kr. i forhold til et budget på 284 mio. kr. Merforbruget hidrører stort set fra De- Mars projektet, hvor der dels har været en tidsforskydning af ressourceanvendelsen inden for projektets løbetid, dels øgede udgifter til konsulentbistand til støtte for brugerne, specielt i forbindelse med fastlæggelse af nye forretningsprocesser. Folketingets Finansudvalg godkendte i 1998, at forsvarets interne økonomistyring omlægges fra udgiftsstyring til styring efter total omkostningsprincippet som et supplement til den eksisterende bevillingsstyring. I forlængelse heraf har forsvaret indgået kontrakt om anskaffelse af DeMars, der leveres i perioden frem til Oversigt over DeMars-projektet er vedlagt som bilag 3. I løbet af 1999 har forsvaret løbende gennemført strukturtilpasninger for at tilpasse og forbedre den operative virksomhed og støttevirksomheden. I forbindelse med udviklingen af forsvarets styring (DeMap/DeMars) bliver forsvarets operative struktur og støttestruktur styret af opgaveanvisninger og økonomiske rammer. DeMars er baseret på SAP R/3, og systemets versioneringsplan udgør grundlaget for kontrakten mellem leverandøren (IBM) og forsvaret med hensyn til levering af de funktionaliteter, der implementeres i fem separate versioner fra 1999 til Den første version er opdelt i henholdsvis version 0A og 0B. Version 0A omfatter budgettering, organisationsstyring og personelnormering. Versionen blev taget i brug til budgettering samt indlæggelsen af forsvarets strukturer og personelnormeringsdata fra maj Version 0B omfatter regnskabsforvaltning og tages i brug fra januar Funktioner til intern afregning introduceres med version 1, der tages i brug primo DeMars version 0A og 0B blev leveret planmæssigt. Primo år 2000 er der mere end navngivne brugere på systemet. Implementeringen af DeMars forløber som planlagt, og der er modtaget positive tilbagemeldinger i forbindelse med slutbrugernes oplevelse og erfaring med systemet. Udviklingen af ledelsesinformationssystemet, DeMars LIS, er koordineret med systemudviklingen på økonomi-, personelog materielområdet, men tidsmæssigt forskudt, da der skal være registreret en del data i DeMars inden LIS kan præsentere de bearbejdede data som ledelsesinformation. Den første version af LIS, baseret på data i DeMars version 0A og 0B, forventes taget i brug i 2. kvartal af Forsvaret har allerede etableret den basale informatik-infrastruktur, som skal understøtte blandt andet DeMars. Infrastrukturen omfatter et landsdækkende Wide Area Network (WAN) mellem forsvarets enkelte myndigheder. Dette WAN benævnes Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN) og er blevet yderligere udbygget. Ved udgangen af 1999 var 128 myndigheder med over arbejdspladser tilsluttet FIIN. Forsvarets ansatte har efter behov adgang til den information, der stilles til rådighed på FIIN fra deres elektroniske arbejdsplads. Allerede nu er der samlet en stor og nyttig mængde information til fælles anvendelse. Adgang til denne information foregår via Forsvarskommandoens Informationsserver (INFO-server), der fungerer som en hjemmeside på intranettet. Informationen omfatter blandt andet forvaltningsbestemmelser, nyheder, informationer fra forsvarets ledelse, stillingsopslag og ledige lejeboliger. Også de mange større myndigheder har etableret lokale informationsservere, 81

84 hvor såvel information til hele forsvaret som information til myndighedernes egne ansatte tilbydes. Allerede i 1995 påbegyndte Forsvarskommandoen en undersøgelse af forsvarets centrale administrative edb-systemer for år 2000 parathed. Systemerne omfatter bl.a. økonomi-, personel-, materiel- og etablissementsforvaltningssystemer. I 1997 blev arbejdet udvidet til at omfatte identifikation af alle systemer, der kunne have et potentielt år 2000 problem. Dette sluttede med i alt at omfatte ca vidt forskellige produkter, så som alarmanlæg, kontormateriel, missilsystemer og dataudvekslingssystemer. Hvert ministerium var pålagt rapporteringspligt til Forskningsministeriet efter nærmere fastlagte retningslinier. Til Forsvarsministeriets rapport bidrog Forsvarskommandoen med summen af underliggende myndigheders rapportering hvert kvartal. Ved udgangen af 1999 var risikoen for år 2000 problemer blevet vurderet for ca produkters vedkommende. Produkterne var blev analyseret og mulige fejl rettet. For en del produkter blev det besluttet ikke at anvende ressourcer på analyse og fejlrettelse. Forsvarsministeriet udpegede medio 1998 tre systemer af særlig samfundsmæssig interesse inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. De 3 systemer var: Royal Danish Navy Command and Control Information System (RDN CCIS), Allied Command Baltic Approaches Command and Control Information System (ACBA CCIS) og NATO Air Defense Ground Environment (NADGE). Der blev ikke konstateret fejl i informatiksystemer eller andre produkter ved årsskiftet Generel ledelse og administration. Opgaveløsningerne under generel ledelse og administration omfatter Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, international militært samarbejdeog mødevirksomhed, dansk repræsentation ved NATO stabe m.v., kontrol- og inspektionsvirksomhed samt virksomhedskultur m.m. Som tidligere omtalt er det for at skabe overensstemmelse med DeMap/DeMarsprincipperne blevet besluttet, at de operative kommandoers udgifter til generel ledelse og administration fra og med 1999 henføres til ressourceforbruget for styrkeproduktion, og at materielkommandoernes udgifter til generel ledelse og administration henføres til materielfunktionen. Tabel Driftsregnskab for generel ledelse og administration Mio.kr. (1999-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Udgifter 646,5 671,9 802,3 772,3 290,5 Indtægter 6,4 1,0 9,6 15,5 0,2 Nettoudgift 640,1 670,9 792,7 756,7 290,3 Forsvarets ledelses- og administrationsindsats har i regnskabsåret været koncentreret omkring udarbejdelse af oplæg til forsvarsforlig og indledende tiltag til implementering af de i forliget anførte strukturtilpasninger herunder orientering om afledte personeltilpasninger. Der har endvidere været prioriteret et stort ressourceforbrug i form af personel til udvikling og implementering af DeMap/DeMars med henblik på effektivisering og synliggørelse af forsvarets ressourceforbrug og gennemførelse af virksomheden. Vedrørende den internationale mødevirksomhed har forsvaret fortsat det hidtidige 82

85 arbejde med at fremme danske forsvarsmæssige kernesager i NATO for at opnå forståelse og indflydelse for danske synspunkter og målsætninger. Mødevirksomheden omfattede tillige møder i OSCE- og PfP- sammenhæng for at fremme de tillidsog sikkerhedsskabende foranstaltninger og udbygge dialogen og samarbejdet indenfor de områder, der ligger udenfor NATOs kollektive forsvarssamarbejde. Den samlede danske repræsentation i NATO-stabe udgør 538 personer, primært tjenstgørende ved: International Military Staff, Military Committee (MC) Danish Military Representative, Military Committee (DAMIREP/MC) Den danske repræsentation til NATO (DANATO) Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) Regional Headquarters Allied Force North Europe (RHQ AFNORTH) Regional Headquarters Allied Force South Europe (RHQ AFSOUTH) Joint Headquarters Central Europe (JHQ CENT) Joint Headquarters Northeast Europe (JHQ NORTHEAST) Joint Headquarters North Europe (JHQ NORTH) Headquarter Airforces North Europe (HQ AIRNORTH) Headquarter Supreme Allied Command Atlantic (HQ SACLANT) Forsvarskommandoens inspektionsvirksomhed var i 1999 især koncentreret omkring færdiggørelse af den i 1998 indledte inspektionsrunde over temaet Forsvarets Reaktionsstyrkebidrag. Der blev i den forbindelse i årets løb gennemført fem inspektioner ved enheder fra hæren, tre ved flyvevåbnets, samt én ved søværnets enheder. I slutningen af året blev de såkaldte myndighedsinspektioner genoptaget, hvorunder Hærens Reglementsforvaltning, Forsvarets ABC Central samt Forsvarets Værnepligt og Rekruttering blev inspiceret. Herudover deltog officerer fra Forsvarskommandoen i et antal tilfælde som observatører ved underlagte myndigheders inspektioner, øvelser m.v. Vedr. virksomhedskultur søger forsvaret bl.a. gennem efter- og videreuddannelser at give personellet indblik i og forståelse for forsvarets ledelsesprincipper. Det daglige chefsvirke skal tilsikre generel information og forståelse for løsningen af de opgaver forsvaret er pålagt. Chefsvirket skal bygge på dialog og dermed sikre den fortsatte udvikling af såvel ledelse som medarbejdere. Forsvaret søger endvidere at udvikle kulturen gennem udgivelse af en lang række publikationer og blade samt brug af informationsteknologi, hvor det er muligt at søge eller formidle information. Herigennem forsøges det at give information med den størst mulige grad af aktualitet samt skabe forståelse og engagement for forsvarets virke. Det skal dog bemærkes, at det ved en lang række af forsvarets enheder generelt kun er administrativt personale og chefer, der har adgang til de elektroniske informatiksystemer. I en virksomhed som forsvaret vil der derfor også fremover, som en vigtig del af analysen af de opnåede resultater, være behov for chefernes vurderinger, således at resultater ikke måles med tal alene. Generel ledelse og administration er gennemført tilfredsstillende. 83

86

87 PERSONEL- OG ORGANISATIONS- OPLYSNINGER 4.1. Personelpolitik Omstilling og personeltilpasninger Ligebehandling Forsvarets styring af personelressourcerne Lønforhold Prioriteret ansættelsespolitik Personelstyrkens størrelse og sammensætning, antal årsværk Officerer Stampersonel Værnepligtige Civilt personel Fremtidigt videnregnskab Udvikling af kompetencer Fastholdelse af kompetence Videnstyringssystemer Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere Over- og merarbejde Det gennemsnitlige sygefravær Uddannelse 93

88 Forsvaret er en stor, kompleks virksomhed med et årsgennemsnit i 1999, jf. figur 4.1, på medarbejdere stationeret fra det nordligste Grønland i nord til Italien i syd og fra de baltiske lande i øst til USA i vest. Hertil kommer personel udsendt til observatørtjeneste i områder, der strækker sig fra de baltiske lande til grænsen mellem Indien og Pakistan, Afrika og Østtimor i Indonesien. Disse vilkår stiller store krav til såvel medarbejderne som ledelsen. Figur 4.1. Personeltal i forsvaret i Personelpolitik Forsvarets målsætning på det personelpolitiske område er at tilvejebringe, uddanne, udvikle, fastholde og afvikle det personel, der kvantitativt og kvalitativt er nødvendigt for, at forsvaret som en velfungerende og attraktiv arbejdsplads kan løse sine pålagte opgaver i fred, krise og krig. Forsvarets Personelpolitik revideres hvert andet år i samarbejde med personelorganisationerne således, at den til stadighed er i overensstemmelse med den samfundsmæssige udvikling. Seneste revision blev færdig i december 1999, hvor en revideret udgave af personelpolitikken blev udsendt til forsvarets myndigheder. I forhold til tidligere blev der udsendt nye afsnit om omstilling, familiepolitik, gensidig respekt, psykiske efterreaktioner og lønpolitik Omstilling og personeltilpasninger Forsvarskommandoen har i december 1999 udgivet Plan for gennemførelse af personeltilpasninger (PGP) for at sikre, at forsvarets nuværende organisation og bemanding bringes i overensstemmelse med de politiske beslutninger anført i aftalen om forsvarets ordning (forsvarsforliget). PGP skal endvidere sikre, at de personeltilpasninger, der bliver nødvendige i forbindelse med aftalen, gennemføres på en måde bl.a. gennem anvendelse af personelbegunstigende ordninger som er hensigtsmæssig for såvel forsvaret som for det berørte personel. Forsvarskommandoen oprettede 1. oktober 1999 Forsvarets Rådgivning om Omstilling for at styrke rådgivningsindsatsen såvel i dagligdagen som under større strukturændringer. I tilknytning hertil blev der etableret ét centralt og fem regionale råd- 86

89 givningscentre, der hver især dækker et geografisk område inden for hvilket, de lokale job- og uddannelsesrådgivere, civiluddannelsesrådgivere og socialrådgivere under Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste støtter og vejleder det personel, der måtte have behov herfor. I tilslutning til forsvarsforliget er der desuden under Forsvarets Rådgivning om Omstilling oprettet et større antal Personel- og Servicekontorer, som på tilsvarende vis støtter og vejleder flytnings- og afskedstruet personel, bl.a. inden for områderne efteruddannelse, omskoling, jobsøgning og boligforhold Ligebehandling Forsvarets Personelpolitik vedr. ligebehandling skal sikre, at alle uanset køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national og etnisk oprindelse reelt får samme muligheder for at opnå ansættelse, uddannelse, forfremmelse og gode arbejdsvilkår i øvrigt. Ligebehandlingspolitikken har som udgangspunkt, at forsvarets medarbejdere er ligeværdige, også i kraft af deres forskellighed. For at formidle ligebehandlingspolitikken og skabe en åben dialog om dens målsætninger afholdt Forsvarskommandoen i 1999 konferencen Forskellige mennesker Forskellige liv Forskellige ressourcer. Etniske minoriteter, køn og forsvarets faggrupper var i fokus på konferencen. Der fremkom en række konkrete og konstruktive idéer til, hvorledes man i højere grad kan tiltrække og integrere den mangfoldighed af ressourcer, der er at finde under disse overskrifter. Idéerne vil blive gengivet i en rapport, der er under udarbejdelse, og som vil blive sendt til alle forsvarets myndigheder. I forlængelse af konferencen har Forsvarets Værnepligt og Rekruttering igangsat en kampagne, der skal oplyse etniske minoriteter om, at forsvaret også er en mulig arbejdsplads for dem. Der har været afholdt et møde med repræsentanter for nogle af de etniske minoriteters organisationer og foreninger. Mødet viste, at de etniske minoritetsmiljøer ikke hidtil har været særligt opmærksomme på denne mulighed Forsvarets styring af personelressourcerne De personelrelaterede omkostninger udgør 55,6% af forsvarets driftsbevilling. Forsvaret styrer personelomkostningerne dels gen nem driftsafviklingen for den del af omkostningerne, som er driftsafhængige, dels gen nem personelstyring. Forsvarets personel styring omfatter overordnet personelplanlægning, -drift og -kontrol Lønforhold Aftalen om forsøg med nye lønformer i staten blev fornyet i forbindelse med de generelle overenskomstforhandlinger i 1999 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Hovedparten af organisationerne har haft mulighed for forsøg med nye lønformer. Der blev etableret en konkret lønforsøgsordning for personelgrupper under Forsvarets Civiletats forhandlingsområde i Der var ikke nye personelgrupper i forsvaret, der overgik til permanent nyt lønsystem i 1999, men der blev forhandlet overgang til permanent nyt lønsystem med virkning fra 1. april 2000 for personel omfattet af Hærens Konstabel- og Korporalforenings forhandlingsområde Prioriteret ansættelsespolitik Den 1. juli 1999 blev en prioriteret (restriktiv) ansættelsespolitik iværksat for med færrest mulige afskedigelser at sikre tilpasning af årsværksforbruget til det noget lavere niveau, der blev fastsat ved aftalen om forsvarets ordning Årsværksforbruget forventes som følge af manglende genbesættelse af stillinger, der bliver ledige som følge af naturlig afgang reduceret i følgende takt: I 2. halvår af 1999 og år 2000 med i alt ca årsværk, i 2001 med ca. 650 årsværk, i 2002 med ca. 300 årsværk og i 2003 med ca. 190 årsværk. 87

90 4.3. Personelstyrkens størrelse og sammensætning, antal årsværk Forsvarets opgaver og målsætning er styrende for personelstyrkens størrelse og sammensætning og udtrykker således strukturens behov målt i normer. Forsvarets personelstyrke, målt i årsværk, fremgår af finansloven. Fra cockpittet på én af flyvevåbnets S-61 Seaking redningshelikoptere. Elever til pilotuddannelsen er friholdt fra den prioriterede ansættelsespolitik, der blev iværksat den 1. juli Årsværksreduktionen vil reducere behovet for afskedigelser, skabe ledige stillinger til afskedstruede samt tilvejebringe et økonomisk provenu som følge af de herved opnåede besparelser på lønområdet. Den prioriterede ansættelsespolitik omfatter militært stampersonel og civile uden for chefgruppen. Personel, der på iværksættelsestidspunktet havde aftalt eller påbegyndt uddannelse eller tjeneste i forsvaret, elever til officers- og pilotuddannelsen samt personel til Den Danske Internationale Brigade, er friholdt fra den prioriterede ansættelsespolitik. Personelstyrkens størrelse og sammensætning reguleres i takt med implementeringen af projekter mv., således at der er overensstemmelse mellem normer og årsværk. Figur 4.2. viser udviklingen for personel for hele Forsvarskommandoens område fordelt på officerer, stampersonel, værnepligtige og civile i perioden , mens tabellerne 3.8, 3.10 og 3.12 viser udviklingen i det enkelte værn. Resultatet for 1999 viser et samlet mindreforbrug af årsværk på 5,3% i forhold til finanslovsrammen mod 1,6% i Udviklingen inden for de enkelte personelkategorier er vist i figur 4.3. De seneste års udvikling med et mindreforbrug for alle personelkategorier er generelt fortsat. Officererne har fortsat tidligere års tendens, medens tendensen for stampersonellet og civilt ansatte er forstærket. For disse gruppers vedkommende har den prioriterede ansættelsespolitik været den afgørende faktor. Figur 4.2. Årsværk, bevilling, forbrug

91 Figur 4.3. Målopfyldelse af årsværksrammen. Forbrugsafvigelse i procent af bevillingsramme Officerer Mindreforbruget af officerer skyldes en jævn, men stigende uforudset afgang. For især de yngre officerers vedkommende har den øgede belastning ved udsendelse til international tjeneste i kombination med udsigten til skift af tjenestested med flytninger til følge medført en stigende tilbøjelighed til at søge tjenestefrihed og når denne ikke er blevet bevilget afsked fra forsvaret. Stampersonellet har samtidig den største personelomsætning for de fast ansattes vedkommende. Derfor har den prioriterede ansættelsespolitik stor effekt på stampersonelområdet. Der har været en faldende tendens i den uforudsete afgang fra 10,3% i 1998 til 8,3%, svarende til personer, i I 1999 har der været en samlet afgang på 111 officerer, mens 18 er vendt tilbage til forsvaret. Dette svarer til en nettoafgang på 93 eller 2,5%. Det er en stigning i forhold til 1998, hvor afgangen var på 76 officerer Stampersonel Stampersonellet lider fortsat under den skæve aldersfordeling, der blev resultatet af en restriktiv ansættelsespolitik ført for mere end 10 år siden. Situationen illustrerer ganske godt forsvarets situation på det militære område, hvor en jævn rekruttering afpasset til strukturens behov over årene er absolut nødvendig for, at strukturen kan være i balance. Forsvaret har ikke mulighed for at rekruttere militært uddannet arbejdskraft, men skal selv uddanne den. Det bevirker, at hele indtaget skal ske fra bunden. Pansret mandskabsvogn M-113 udrustet med panserværnsmissil. Besætningen består af stampersonel. Stampersonellet lider fortsat under en skæv aldersfordeling som følge af en restriktiv ansættelsespolitik for 10 år siden. Afgangen af specialister med uddannelser, der er efterspurgt på det civile arbejdsmarked, er fortsat og forstærket som følge af hyppige udsendelser til international tjeneste. Forholdet er selvforstærkende, fordi de tilbageværende risikerer at blive udsendt endnu hyppigere. 89

92 Figur 4.4. Aldersfordeling af forsvarets stampersonel Værnepligtige Værnepligtsområdet viser et markant mindreforbrug for 1999 i forhold til de justerede måltal for Hovedårsagen er et forholdsmæssigt lavere fremmøde i 1999, idet efterkassationerne har været stabile i de seneste år. Det lavere fremmøde skyldes en forbedret beskæftigelses- og uddannelsessituation i den civile sektor, hvilket har medført, at flere får udsat værnepligten efter, at indkaldelsesordrer er udsendt. I 1998 blev der ved lov åbnet mulighed for at antage kvinder på værnepligtslignende vilkår. I løbet af 1999 blev der antaget 164 kvinder under denne ordning mod 130 i Det har i 1999 kun haft marginal indflydelse på det samlede værnepligtsindtag Civilt personel Mindreforbruget på det civile område var 4,4% i 1999, svarende til 400 personer. Den prioriterede ansættelsespolitik er som for stampersonellet slået igennem for den civile personelgruppe, idet mindreforbruget blev dobbelt så stort som i Fremtidigt videnregnskab Forsvaret er en videnbaseret virksomhed med en særlig kompetence, der ikke findes i andre virksomheder i samfundet, nemlig at forebygge konflikter og krig samt i sidste instans forsvare landet mod angreb. For at tage vare på og udvikle denne kompetence har forsvaret gennem mange år satset på rekruttering, uddannelse og karriereudvikling af personellet. Denne indsats vil fortsætte, og Forsvarskommandoen vil fremover udarbejde et videnregnskab som en integreret del af virksomhedsregnskabet. Videnregnskabet vil beskrive forsvarets indsats for og resultater med at tage vare på den viden og kompetence, som findes i organisationen. Virksomhedsregnskabet for 2000 vil indeholde forsvarets første videnregnskab. Det vil derefter blive udviklet i takt med indførelsen af De- Mars og forventes i 2003 at kunne præsentere de elementer, der er nødvendige for en optimal styring af forsvarets samlede viden. Det er hensigten at anvende dele af videnregnskabet som et ledelsesværktøj i forbindelse med kompetenceudvikling. Det skal 90

93 være beskrivende og underbygget af nøgletal, statistik og resultater af interne undersøgelser, der kan belyse emnerne og dermed begrunde nødvendige justeringer. Den menneskelige kapital øges gennem rekruttering af medarbejdere samt gennem personellets uddannelse og udfordringer i forskellige jobfunktioner. De kvalifikationer, som personellet opnår gennem uddannelse, skal omdannes til reel kompetence gennem indhentning af erfaring og gennem brug af personlige egenskaber. Udfordringen for forsvaret i fremtiden bliver at udvikle hver enkelte medarbejders kompetence samt at benytte den enkeltes erhvervede kompetence i forsvarets virksomhed Udvikling af kompetencer Forsvarets medarbejdere besidder hver især kompetencer, bestående af viden, færdigheder, erfaringer og personlige egenskaber, som bidrager til den fælles opgaveløsning. Forsvarskommandoen opbygger et system, der integrerer eksisterende metoder i DeMars, og som tager udgangspunkt i de opgaver forsvaret stilles over for i dag og i fremtiden. Derved kan det bedre vurderes, hvilke kompetencer forsvarets personel skal besidde nu og i fremtiden, for at forsvaret kan løse sine opgaver bedst muligt. Sammenlignes de ønskede kompetencer med de eksisterende kompetencer kan der konstateres et kompetenceoverskud eller -underskud, som kan danne grundlag for en mere målrettet karriere- og kompetenceudvikling af personellet Fastholdelse af kompetence Fastholdelse af kompetence sker ikke alene ved at søge at begrænse den uforudsete afgang fra forsvaret. En del af den viden, forsvarets personel besidder, går tabt, når den enkelte medarbejder skifter stilling internt i forsvaret. Den kompetence, der opnås hos den enkelte gennem skift af funktion og dermed tilførelse af erfaring kan dog ikke undværes. Forsvarskommandoen vil derfor i højere grad prioritere opbygning af viden i stillingen gennem længere tjenesteperioder i hver enkelt funktion. Det skal endvidere sikres, at viden fastholdes i funktionen gennem mulighed for en mere systematisk overlevering af viden mellem afgående og tiltrædende personel Videnstyringssystemer Til at understøtte og optimere håndtering af viden etableres videnstyringssystemer, der skal opsamle og strukturere forsvarets eksisterende viden og kompetence med det formål at gøre den tilgængelig for hele forsvaret. Videnstyringssystemerne vil i vid udstrækning være afhængig af de teknologiske muligheder, der er for at håndtere den opsamlede viden. Sanitetstjenesten er en uundværlig del af forsvarets styrker. Der er eksempler fra 2. Verdenskrig på, at amerikanske styrker nægtede at rykke frem før sanitetspersonellet var på plads. Her er det en øvelse i det danske forsvar, hvor sanitetspersonel hjælper sårede. Forsvaret har, som nævnt i pkt , opbygget et intranet med informationsservere ved en række af forsvarets største myndigheder. Allerede nu er der samlet en stor mængde skriftlig information til fælles anvendelse. Det drejer sig om alt lige fra forvaltningsbestemmelser, nyheder, informationer fra forsvarets ledelse, stillingsopslag og ledige lejeboliger til ugens menu i det lokale cafeteria. I år 2000 iværksættes en foranalyse til indførsel af elektronisk sags- og dokumenthåndtering. Et sådant system skal fungere som en vidensbank, hvor dokumenteret viden opsamles og gøres tilgængelig for de relevante medarbejdere. 91

94 Den viden og de erfaringer som forsvarets ansatte indhenter i arbejdet, men som ikke bliver nedskrevet, kan deles ved opbygning af såkaldte kompetencekort dvs. let tilgængelige oversigter over forsvarets ansatte med særlig og strategisk vigtig viden. På den måde kan man finde frem til netop den eller de personer, som har den ønskede kompetence inden for et bestemt område. Hermed opnås, at allerede erkendt og udviklet viden genbruges i forsvaret Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere Opgørelsen i tabel 4.1. er med i virksomhedsregnskabet for anden gang. Der findes ikke materiale for tidligere år. Opgørelsen for militære er ekskl. værnepligtige, herunder værnepligtige befalingsmænd og -officerer. Tallene for den militære til- og afgang tager ikke hensyn til antal elever til officers- og konstabeluddannelserne, da disse henregnes til værnepligtige. Opgørelsen omfatter ikke ansatte under socialt kapitel. Forskellen mellem til- og afgang vurderes at være en kombination mellem ansættelsesvilkår og forsvarets mulighed for rekruttering. Opgørelsen er baseret på forsvarets eksisterende edb-systemer og behæftet med nogen usikkerhed. DeMars-systemets personelforvaltningsdel vil fremover kunne levere en pålidelig opgørelse. Tabel 4.1. Opgørelse af til- og afgang. Omfatter ikke værnepligtige, aspiranter til officersgrundudannelserne og konstabelelever Antal fratrådte personer Antal nyansatte personer Militære Civile Total Over- og merarbejde Tabel 4.2. viser udviklingen i udgifterne til over- og merarbejde, ekskl. afspadsering for perioden Resultatet for 1998 og 1999 kan ikke direkte sammenlignes med de foregående år, da opgørelsen for 1996 og 1997 ikke omfattede hele Forsvarskommandoens driftsområde. Udgifterne på området er steget ganske svagt i forhold til året før. Det skyldes bl.a., at satserne for merarbejde har fulgt med lønudviklingen fra 1997 til Tabel 4.2. Udviklingen i udbetalt over- og merarbejde for perioden (mio. kr.) (1996) (1997) Udbetalt overarbejde (16,6) (17,8) 17,1 17,7 Udbetalt merarbejde (4,3) (12,3) 24,2 24,3 Udbetalt over- og merarbejde i alt (20,9) (30,1) 41,3 42,0 Note: Tal for 1996 og 1997 er anført i parentes, da de ikke omfatter hele Forsvarskommandoens driftsområde. 92

95 4.7. Det gennemsnitlige sygefravær Tabel 4.3. viser det gennemsnitlige sygefravær pr. årsværk fordelt på henholdsvis officerer, stampersonel, værnepligtige og civile. Tallene er ekskl. barns 1. sygedag og arbejdsskader. Tabel 4.3. Det gennemsnitlige sygefravær opgjort i dage pr. årsværk Antal sygedage/antal årsværk Officerer 3,4 3,7 4,1 3,9 Stampersonel 5,7 6,0 6,8 8,7 Værnepligtige 0,1 0,1 0,1 0,8 Civile 9,7 10,9 13,4 11, Uddannelse Forsvaret har også i 1999 gennemført en omfattende grund-, videre og efteruddannelse af ansat personel. Uddannelserne foregår dels ved forsvarets egne skoler og kursusinstitutioner, dels ved inden- og udenlandske civile og militære skoler. Disse uddannelsers omfang og resultatmål er beskrevet i kapitel 3. Nye uddannelser, der er påbegyndt i 1999: Masseuddannelserne af personellet i de første moduler i forsvarets nye koncernfælles ledelses- og resourcestyringssystem DeMars, hvor militære og civile ansatte er uddannet i DeMars som projektdeltagere, superbrugere eller som slutbrugere på et eller flere områder. Forsvarets Center for Lederskab iværksatte en ny pædagogisk efteruddannelse for officerer på højere og højeste funktionsniveau med fremtidige funktionsområder indenfor uddannelse samt med ledelses- og organisationsudvikling som speciale. I samarbejde med Dansk Management Forum (DMF) deltog 32 officerer i lederkursus for henholdsvis unge og erfarne ledere. Via forsvarets samarbejde med DMF startede også et udviklingskursus for kvinder (12) uden ledelsesfunktioner. Kurset sigter mod at inspirere kvinderne til at sætte mål for karriere og privatliv. Forsvarskommandoen har desuden fra medio 1998 og i hele 1999 gennemført opkvalificerende uddannelsesforløb i AMU-systemet for hærens kontorhjælpere og forsyningsekspedienter. Uddannelsesforløbene for foreløbig 36 kontorhjælpere og 17 forsyningsekspedienter er gennemført i tæt samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Uddannede (ESU) og en række handelsskoler i Danmark. Aktiviteten forventes videreført i år

96

97 ANLÆGSREGNSKAB 5.1. Anlægsregnskab 1999 for Materielinvesteringer Bevillingsafregning 1999 for Materielinvesteringer Igangværende og afsluttede projekter på Materielinvesteringer Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Materielinvesteringer Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Bevillingsafregning 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Akkumuleret resultat 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Igangværende projekter på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Afsluttede projekter i 1999 på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Anlægsregnskab 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Bevillingsafregning 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Akkumuleret resultat 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram; videreførselsoversigt Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Bevillingsafregning 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Akkumuleret resultat 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram; videreførselsoversigt Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram 105

98 Forsvarskommandoen aflægger i 1999 virksomhedsregnskab for følgende anlægsbevillinger. Hovedkontiene er: Materielinvesteringer, jf. punkt Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, jf. punkt Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram, jf. punkt Nationalt finansieret NATOinvesteringsprogram, jf. punkt 5.4. Hver hovedkonto indeholder afsnit vedrørende: Anlægsregnskab for 1999, jf. punkterne 5.1, 5.2, 5.3 og 5.4. Bevillingsafregning for 1999, jf. punkterne 5.1.1, 5.2.1, og Akkumuleret resultat for 1999; videreførselsoversigt, jf. punkterne 5.1.2, 5.2.2, og Regnskabsmæssige forklaringer 1999, jf punkterne , , og og indeholder endvidere afsnit om igangværende og afsluttede projekter, jf. punkterne 5.1.3, og Anlægsregnskab 1999 for Materielinvesteringer. Anlægsregnskabet for materielinvesteringer fremgår af tabel 5.1. På kontoen afholdes udgifter til materielinvesteringer omfattende skibsanskaffelser med længde større end 24 meter. Bevillin gen anvendes til betaling af tidligere bevilgede og iværksatte skibsprojekter samt til iværksættelse af evt. nye skibsprojekter. Der er ikke iværksat nye skibsprojekter i Tabel 5.1. Anlægsregnskab 1999 for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budget- Regn. Budget Indtægter 123,4 77,1 77,1 - Nettotal (tilskud) 123,4 77,1 77,1-46,0 Udgifter 125,3 84,9 77,1-7,8 Anlægsudgifter 125,3 84,9 77,1-7,8 46,0 Resultat -1,9-7,8 - -7,8-96

99 Bevillingsafregning 1999 for Materielinvesteringer. Bevillingsafregningen for materielinvesteringer fremgår af tabel 5.2. Tabel 5.2. Bevillingsafregning 1999 for Materielinvesteringer Resultatopgørelse 1999: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 77,1 2. Regnskab 84,9 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -7,8 6. Årets overskud -7,8 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,6 13. Akkumuleret overskud primo ,6 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -7,8 15. Akkumuleret overskud ultimo ,8 Bevillingstekniske afrunding 0,1 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo , Akkumuleret resultat 1999 for Materielinvesteringer; videreførselsoversigt. Det akkumulerede resultat for materielinvesteringer fremgår af tabel 5.3. Tabel 5.3. Akkumuleret resultat 1999 for Materielinvesteringer; videreførselsoversigt Mio. kr., løbende priser Primo saldo 14,7 31,5 16,6 14,6 Årets resultat *) 16,8-14,9-2,0-7,7 Ultimo saldo 31,5 16,6 14,6 6,9 *) Årets resultat indeholder ud over afvigelser i statsregnskabet korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing og overførsler af mer- hhv. mindreforbrug fra foregående finansår, jf. tekstanmærkning 2, samt bevillingsteknisk afrun ding Igangværende og afsluttede projekter på Materielinvesteringer. Oversigt over igangværende og i 1999 afsluttede materielinvesteringsprojekter vedlægges som bilag 2. Opgørelsen er delvis baseret på en foreløbig bevillingskontrol. Der er følgende bemærkninger hertil: 97

100 Projekt , Levetidsforlængelse af korvetter af NIELS JUEL-klassen: Der er konstateret et merforbrug på ca. 5,9 mio. kr. svarende til ca. 3,4%. Merforbruget skyldes uforudsete udgifter i projektets afslutningsfase. I forbindelse med afslutningen af projektet er der iværksat et analysearbejde for at få redegjort nærmere for afviklingen af det samlede projekt. I forbindelse med årsafslutningen 1998 blev projekt afsluttet med et merforbrug på ca. 16,8 mio. kr. Den efterfølgende statusrapport giver anledning til følgende bemærkninger. Projekt , STANDARD FLEX 300, 1. serie: Projektet blev iværksat i 1985 ved aktstykke nr.241, med en bevilling på ca mio. kr. Ifølge aktstykketeksten var betalingsafløbet mio. kr. Denne diskrepans er ikke efterfølgende afklaret. Projektet er imidlertid af Søværnets Matrielkommando afviklet i forhold til betalingsafløbet på mio. kr. I den udarbejdede statusrapport anføres at diskrepans kan være opstået som følge af, at der til den oprindelige disponering til skibsanskaffelsen (1.298 mio. kr.) efterfølgende er medtaget en bevilling på ca. 25 mio. kr. til udvikling og anskaffelse af minerydningsmodul. Det fremgår af redegørelsen, at der har været tale om et projekt med en teknologisk banebrydende udvikling inden for skibs- og computerteknik. Man var derfor fra starten klar over, at der var en vis risiko for, at projektets enkelte bestanddele ikke kunne realiseres nøjagtig i overensstemmelse med de studier, der lå forud for aktstykkets godkendelse. På denne baggrund vurderes projektet at være gennemført på tilfredsstillende vis, trods det konstaterede merforbrug. Kastellet i København rummer bl.a. Militærregion VI, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og Det Kgl. Garnisonsbibliotek. Det blev påbegyndt af Christian 4. i 1629 og fuldført af hans søn, Frederik 3., i 1660 erne. Derfor går Kastellet også under navnet Citadellet Frederikshavn. Volde og stokværker er opført under ledelse af den nederlandske fæstningsekspert Henrik Ruse (Rysensten). Kirke, arresthus og kommandantgården er bygget i første del af 1700-tallet. A. P. Møllers Fond m.fl har bidraget økonomisk til retableringen af voldanlægget. Arbejdet afsluttes i år

101 Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Materielinvesteringer. Regnskabet for 1999 viser et merforbrug på 7,8 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 77,1 mio. kr. Merforbruget på 7,8 mio. kr. er finansieret ved anvendelse af en del af det akkumulerede overskud ultimo Merforbruget skyldes bl.a., at der på projekt har været behov for tidligere anskaffelse af enkelte reservedele. Der er derfor gennemført en større samlet fremrykning af anskaffelse af reservedele til projektet for at opnå de økonomiske fordele, som en større anskaffelse giver. På projekt har gennemførte tilpasninger inden for især områderne C3-systemer samt ildledelses- og radiointegration ligeledes bidraget til merforbruget. Projekterne forventes fortsat gennemført i henhold til bevillingerne. Herudover har der på projekt , jf. pkt , været et uforudset merforbrug Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskabet for bygge- og anlægsarbejder fremgår af tabel 5.4. Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til de ordinære bygge- og anlægsprojekter, miljøinvesteringer samt den tidligere konto for særlig finansiering af strukturændringer. Bevillingerne anvendes til betaling af tidligere bevilgede og iværksatte projekter samt nye projekter. Bygge- og anlægsprojekterne omfatter større og mindre byggearbejder, herunder renoveringer, støjbekæmpelse, vejændringer, nedrivninger, etablering af decentral kraftvarme, vandbesparende foranstaltninger og spildevandsopsamling. Tabel 5.4. Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budget- Regn. Budget Indtægter 280,3 264,0 247,7 16,3 Nettotal (bevilling) 269,0 220,7 220, ,0 Driftsindtægter 11,3 43,3 27,0 16,3 Udgifter 252,8 223,9 247,7 23,8 Anlægsudgifter 252,8 223,9 247,7 23,8 466,0 Resultat 27,5 40,1 0 40, Bevillingsafregning 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Bevillingsafregningen for bygge- og anlægsarbejder fremgår af tabel 5.5. Med Finansudvalgets tilslutning og optaget på Finanslov 1999 var bevilget i alt 990,1 mio. kr. til projektering og gennemførelse af 34 bygge- og anlægsprojekter med et samlet anlægsbeløb på over 10 mio. kr. pr. projekt, jf. bilag 4. Heraf var budgetteret med i alt 122,6 mio. kr. i Til projektering og gennemførelse af 121 bygge- og anlægsprojekter med et samlet anlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr. projekt var der bevilget i alt 385,5 mio. kr. Heraf var budgetteret med i alt 105,9 mio. kr. i

102 Til erhvervelse af anlæg var bevilget i alt 28,3 mio. kr. Heraf var budgetteret med 0,1 mio. kr. i Der var forudset indtægter for 27,0 mio. kr. Den samlede investeringsramme udgjorde i alt 247,7 mio. kr. i 1999 efter TB. Det samlede forbrug i 1999 var på i alt 223,9 mio. kr. og indtægterne beløb sig til 43,3 mio. kr. Det gav et samlet nettomindreforbrug i forhold til bevillingen på 40,1 mio. kr. Af indtægterne på 43,3 mio. kr. udgjorde 16,3 mio. kr. refusioner fra A.P. Møllers fond. De resterende 27,0 mio. kr. var indtægter fra afhændelser af anlæg m.v. Indtægterne fra afhændelser skal overføres til Finansministeriets generelle reserver. Tabel 5.5. Bevillingsafregningsskema 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) 247,7 27,0 2. Regnskab 223,9 43,3 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 23,8-16,3 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) 16,3-16,3 6. Årets overskud 40,1 - Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret resultat ultimo ,3-12. Primokorrektion til akkumuleret overskud 12.2 Andre korrektioner -1,2* 13. Akkumuleret resultat primo ,2+36,0** Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 40,1-15. Akkumuleret overskud ultimo ,3-19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,3 - *) Nedlagt konto Nyboder (Anlægsbevilling). **) Heri indgår akk. overskud på 36,0 mio. kr. vedr. nedlagt konto Særlig finansiering af strukturændringer. 100

103 Akkumuleret resultat 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Det akkumulerede resultat for bygge- og anlægsarbejder fremgår af tabel 5.6. Tabel 5.6. Akkumuleret resultat 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, videreførselsoversigt Mio. kr., løbende priser Primo saldo 3,2 40,4 9,9 72,2 Årets resultat 37,2-30,5 27,5 40,1 Ultimo saldo 40,4 9,9 37,3 112, Igangværende projekter på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Oversigt over igangværende bygge- og anlægsprojekter fremgår af bilag 4. I oversigten er medtaget projekter med en samlet anlægssum på over 10 mio. kr. pr. projekt, projekter, hvortil der er meddelt bevilling ved aktstykke samt projekter med en samlet anlægssum på under 10 mio. kr. pr. projekt Afsluttede projekter i 1999 på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsprojekter fremgår af bilag 5. Oversigten indeholder såvel projekter med en samlet anlægssum på over 10 mio. kr. som projekter med en samlet anlægssum på under 10 mio. kr. Til gennemførelse af projektmassen var der bevilget i alt 398,5 mio. kr. Anlægsudgifterne er opgjort til 372,1 mio. kr. Mindreforbruget på 26,3 mio. kr. skyldes primært, at det ikke har været nødvendigt at anvende afsatte midler til udbedring af fejl og mangler. Bevillingsafregningen for afsluttede projekter, hvor anlægsperioden strækker sig over flere finansår, fremgår af bilag 6, hvor bevillinger, forbrug og de indekserede videreførsler er anført Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Årets resultat er udmøntet i et realiseret mindreforbrug på 40,1 mio. kr., hvoraf 2,9 mio. kr. kan henføres til uforudset ekstern betaling for fællesprojekter. 37,1 mio. kr. af mindreforbruget var planlagt videreført til år 2000 til færdiggørelse af igangværende projekter samt til nye projekter, der på grund af bl.a. aftalen om forsvarets ordning først kunne igangsættes sent på året. Det resterende mindreforbrug på 0,1 mio. kr. kan henføres til enkelte projekter, hvor afløbet har været mindre end forventet. Oversigt over bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer på enkeltprojekter fremgår af under bilag 1 og 2 til bilag Anlægsregnskab 1999 for Internationalt finansieret NATOinvesteringsprogram NATOs fællesfinansierede infrastruktur i Danmark består primært af anlæg og udstyr ved flyvestationer, brændstofdepoter, flådestationer, kontrol- og varslingsenheder samt kommando- og kommunikationssystemer. Infrastrukturen tilvejebringes primært gennem Capability Packages, der er NATO kommandomyndighedernes angivelse af hvilke militære minimumskrav, der skal være opfyldt for, at de operative opgaver kan løses. 101

104 F-16 kampfly foran hangar på jysk flyvestation. Den NATO fællesfinansierede infrastruktur i Danmark består først og fremmest af anlæg og udstyr ved flyvestationer, brændstofdepoter, flådestationer, kontrol- og varslingsenheder samt kommando- og kommunikationssystemer. Finansieringen af infrastrukturen sker generelt via NATO Security Investment Programme (NSIP), som er blevet tilpasset væsentligt i forlængelse af de sikkerhedspolitiske ændringer i Europa. Programmet er nu rettet mod NATOs nye prioriterede opgaver, idet investeringerne dels understøtter evnen til at gennemføre det kollektive forsvar, dels evnen til at gennemføre krisestyring og -forebyggelse i et internationalt miljø. Dette har bl.a. betydet, at fællesfinansieringskriterierne er blevet væsentligt skærpet. Som udgangspunkt finansieres kun faciliteter og udstyr, der ikke er omfattet af det nationale militære behov. De skærpede krav for at opnå fællesfinansiering betyder således, at bevarelse og modernisering af den tidligere NATO finansierede infrastruktur i større grad vil skulle finansieres med nationale midler. Efter en årrække med begrænset aktivitet inden for NSIP er der i 1999 sket en stigning i implementeringen af fællesfinansierede projekter. NSIP loftet for 1999 (ca. 4,8 mia. DKK) er således stort set anvendt fuldt ud. Implementeringen af bl.a. ny kommandostruktur og Air Command and Control System (ACCS) samt en række nye projekter i de kommende år forventes at ville øge presset på NSIP med et stigende behov for at foretage prioriteringer inden for programmet til følge. I forbindelse med Defence Capabilities Initiative (DCI) vurderes den fremadrettede ressourceanvendelse at være i rimelig overensstemmelse med DCI anbefalingerne, bl.a. i form af Combined Joint Task Force (CJTF), Command Control and Information Systems (CCIS), ACCS og evt. Alliance Ground Surveillance (AGS), om end der er mulighed for tilpasninger. Tyngden i projekterne er efter flere landes opfattelse fortsat i for høj grad rettet mod stål og beton. Hertil kommer den forestående revurdering af managementprocesserne i forbindelse med identificering og implementering af Capability Packages (CP), der ligeledes forventes rettet mod DCI. Sammenfattende vurderes udviklingen inden for det fællesfinansierede område at være i rimelig overensstemmelse med de generelle prioriteter for dansk forsvar i Alliancens ramme. Danmark har i 1999 opnået godkendelse af NATO fællesfinansierede infrastrukturprojekter for 84,6 mio. kr. NATO har endvidere planlagt at gennemføre en række yderligere og omfattende investeringer i Danmark i de følgende år. 102

105 Bevillingsrammen for internationalt finansieret NATO-investeringsprogram er et administrativt fastsat beløb og et udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af de internationalt finansierede NATO-anlægsarbejder i Danmark. Gennemførelsen af disse arbejder strækker sig over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre behov for at afvige fra det anførte beløb. De budgetterede udgifter, der svarer til de forventede anlægsudgifter, modsvares af budgetterede indtægter af samme størrelse, idet anlægsudgifterne refunderes fuldt ud af NATO. Nettobevillingen er derfor altid Bevillingsafregning 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Bevillingsafregningen for internationalt finansieret NATO-investeringsprogram fremgår af tabel 5.7. Tabel 5.7. Bevillingsafregningsskema 1999 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 1999: Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) 119,1 119,1 2. Regnskab 84,6 84,6 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 34,5 34,5 6. Årets overskud 34,5 34,5 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 1999 * * *(se pkt ) Akkumuleret resultat 1999 for Internationalt finansieret NATOinvesteringsprogram; videreførselsoversigt Da anlægsudgifterne som nævnt under punkt 5.3. altid refunderes fuldt ud af NATO, opstår der ikke et akkumuleret resultat ved finansårets udgang. Der er derfor ikke medtaget en tabel Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Internationalt finansieret NATOinvesteringsprogram Regnskabet udviser et mindreforbrug på 34,5 mio. kr. ud af en bevilling (TB) på 119,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. manglende bogføring af endnu ikke modtagne regnskabsbilag fra udenlandske entreprenører, samt leveringsudfald og ændringer i leveringsterminer. Afvigelsen for udgifter og indtægter er sammenfaldende, da de afholdte udgifter refunderes af NATO Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansieret NATOinvesteringsprogram Anlægsregnskabet for nationalt finansieret NATO-investeringsprogram fremgår af tabel 5.8. Bevillingsrammen er et administrativt fastsat beløb og udtryk for en vurdering af den fysiske og den økonomiske afvikling af de med det internationalt finansierede NATOinvesteringsprogram forbundne nationale programmer og følgeudgifter i Danmark. 103

106 Gennemførelsen af disse programmer strækker sig over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre behov for at afvige fra det anførte beløb. Tabel 5.8. Anlægsregnskab 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budget- Regn. Budget Indtægter 6,3 8,2 14,0-5,8 30,5 Nettotal (tilskud) 6,3 8,2 14,0-5,8 Indtægter - Udgifter 6,3 8,2 14,0-5,8 Anlægsudgifter 6,3 8,2 14,0-5,8 30,5 Dispositioner Resultat , Bevillingsafregning 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Bevillingsafregningen for nationalt finansieret NATO-investeringsprogram fremgår af tabel 5.9. Tabel 5.9. Bevillingsafregning 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 1999: Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 14,0 2. Regnskab 8,2 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 5,8 6. Årets overskud 5,8 Opgørelse af akkumuleret resultat: 11. Akkumuleret resultat ultimo ,3 13. Akkumuleret overskud primo ,3 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 5,8 15. Akkumuleret overskud ultimo ,1 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,1 104

107 Akkumuleret resultat 1999 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram; videreførselsoversigt Det akkumulerede resultat for nationalt finansieret NATO-investeringsprogram fremgår af tabel Tabel Akkumuleret resultat for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram; videreførselsoversigt Mio. kr., løbende priser Primo saldo 2,7 1,0 1,0 1,3 Årets resultat *) -1,7-0,3 5,8 Ultimo saldo 1,0 1,0 1,3 7,1 *) Årets resultat indeholder ud over afvigelser i statsregnskabet tillige korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing og overførsler af mer- hhv. mindreforbrug fra foregående finansår, jf. tekstanmærkning Regnskabsmæssige forklaringer 1999 for Nationalt finansieret NATOinvesteringsprogram Mindreforbruget på 5,8 mio. kr. i forhold til bevillingen i 1999 på 14,0 mio. kr. er afledt af de udfald og forsinkelser, som finder sted på Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram, FL

108

109 GRØNT REGNSKAB 6.1. Grønt mængderegnskab Generelt Virksomheden og miljøet Miljøledelse og medarbejderinddragelse Forudsætninger for udarbejdelse af det grønne regnskab Grønt regnskab, vurdering Energi Vand Pesticider Luftemissioner Affald Samlet vurdering Grøn økonomi Bemærkninger Arbejdsmiljø Færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed 115

110 Forsvarskommandoens grønne regnskab omfatter et mængderegnskab ( pkt og 6.2.), et miljøregnskab om den økonomi, der knytter sig dertil (pkt. 6.3.), og en redegørelse for arbejdsmiljøvirksomheden (pkt. 6.4) Grønt mængderegnskab Generelt Forsvarskommandoens virksomhed er ikke omfattet af bekendtgørelse om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til at udarbejde et grønt regnskab, men der er givet mulighed for frivilligt at indsende et sådant. Forsvaret er underlagt Miljø- og Energiministeriets cirkulære samt lov nr. 485 af 12. juni 1996 om energi- og vandbesparende foranstaltninger i offentlige ejendomme. Forsvaret er derved forpligtet til at indrapportere vand- og energiforbrug og at udarbejde energi-, vand- og elbudgetter for alle etablissementer over 1500 m 2. Det arbejde har forsvaret gennemført siden 1993, idet forsvaret har valgt, at alle etablissementer skal følge et ensartet regelsæt. Forsvarsministeriet ønsker, at forsvarets generelle miljøindsats tydeliggøres ved en dokumentation i forbrugstal. Forsvarskommandoen har derfor besluttet, at der skal indgå et grønt regnskab i Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab. Det grønne regnskab for 1999 omfatter - i lighed med virksomhedsregnskab energi, vand, pesticider, luftudledninger (emissioner) og affald som de væsentligste miljøparametre Virksomheden og miljøet Forsvaret er ligesom det øvrige samfund omfattet af respektive miljølove mv. og skal udøve sin virksomhed under hensyntagen til det omgivende miljø. Det er derfor naturligt, at forsvaret tager ansvaret for, at aktiviteterne foregår på et miljømæssigt forsvarligt og bæredygtigt grundlag. Forsvarskommandoen udsendte i 1999 en revideret udgave af bestemmelsen vedrørende miljø- og naturbeskyttelse. Revisionen er sket på baggrund af Forsvarsministeriets Miljøstrategi, der blev revideret i Derfor har Forsvarskommandoen også i 1999 udarbejdet en ny bestemmelse vedrørende miljø- og energibevidste indkøb ( grønne indkøb ). Denne bestemmelse skal medvirke til, at miljøaspektet er en del af beslutningsgrundlaget for alle anskaffelser på lige fod med øvrige parametre, der behandles i forbindelse med anskaffelser. Den væsentligste del af forsvarets virksomhed er knyttet til etablissementerne (kaserner, øvelsespladser, flyve- og flådestationer mv.), hvorfor miljøledelsessystemet er bygget op som en integreret del af etablissementsforvaltningen Miljøledelse og medarbejderinddragelse Miljøledelsesorganisationen på et etablissement følger den allerede eksisterende driftsorganisation, hvor der i organisationens mindre led er udpeget miljøgrupper. De medarbejdere, som indgår i miljøgrupperne, har lokalt fået en kortvarig uddannelse. Som den daglige leder af miljøvirksomheden er udpeget en miljøleder, der koordinerer miljøledelsen og er chefens rådgiver. Miljølederen gennemgår et kursus ved Forsvarets Forvaltningsskole af 21 dages varighed. Det er Forsvarskommandoens hensigt, at miljø- og naturbeskyttelse skal være en naturlig og integreret del af forsvarets generelle driftsvirksomhed for også derigennem at styrke alt personels miljøbevidsthed og påvirke personellet til at tage et miljøansvar. Miljøtiltag forelægges som en naturlig del af etablissementets drift for det lokale samarbejdsudvalg, ligesom miljøspørgsmål normalt optages på samarbejdsudvalgets dagsorden. 108

111 Forudsætninger for udarbejdelse af det grønne regnskab Et grønt regnskab er et mængderegnskab. Det er udarbejdet på baggrund af indberetning fra de ca. 50 etablissementer, der i denne forbindelse betragtes som selvstændige virksomheder. Mængderegnskabet baserer sig på indkøb og forbrug samt på empiriske beregningsmodeller og grovere målemetoder. Mængdeangivelser i grønne regnskaber vil derfor generelt være behæftet med nogen usikkerhed. Eksempelvis er affald opgjort i forskellige kategorier, men kategorierne varierer etablissementerne imellem, fordi det enkelte etablissement er tilknyttet det lokale kommunale affaldssystem med de variationer, som kommunerne måtte have i kildesorteringen. Opgørelse af vandforbruget er sket på baggrund af den oppumpede mængde og indeholder derfor også ledningstab. 109

112 6.1.5 Mængder forbrugt i 1998 og Ændring fra 1998 i % Energi: El (excl. varme): MWh MWh - 9,9 % Varme: Fjernvarme MWh MWh 12,3 % Naturgas: M M3-7,0 % Gasolie: l l - 14,1 % Petroleum: l l - 8,3 % El: 3971MWh MWh 1,2 % Vand: M M3 14,1 % Pesticider: kg kg -12,3 % Luftemissioner: Kuldioxid: t t - 3,3 % Svovldioxid: 375 t 370 t - 0,8 % Kvælstofilter: 355 t 375 t 5,6 % Affald: Kemikalieaffald: Affaldsgruppe A (mineralolie): 715 t 864 t 20,8 % Affaldsgruppe B (halogen-/svovlholdige Organiske opløsningsmidler): 20 t 11 t - 45, 0 % Affaldsgruppe C (opløsningsmidler): 30 t 28 t - 6,7 % Affaldsgruppe H (organisk-kemisk): 469 t t 255,4 % Affaldsgruppe T (bekæmpelsesmidler): 0 t 0 t Affaldsgruppe X (uorganisk-kemisk): 191 t 247 t 29,3 % Affaldsgruppe Z (div. kemikalier): 107 t 183 t 71,0 % Køkkenaffald: 295 t 283 t - 4,1 % Dagrenovation: t t 8,8 % Byggeaffald: t t 0,6 % Affald til genanvendelse: t t 289,7 % Andet affald til godkendt losseplads: t 273 t -80, 2 % 110

113 6.2. Grønt regnskab, vurdering Kvalitetssikringen af miljødata er udbygget i En del ændringer skyldes derfor den bedre registrering og kvalitetssikringen Energi Se fig. 6.1 og 6.2. El-forbruget i fig. 6.1 og fig. 6.2 er ekskl. el-forbrug til proces og ekskl. el og varme til boliger, der er selvstændige etablissementer. Energiforbruget faldt med 0,7 % fra 1998 til 1999 mod 1,7 % fra 1997 til Det mindre fald skyldes, at der allerede er opnået store besparelser ved efterisoleringer, driftsstyring mv. samtidig med, at der er taget flere el-forbrugende apparater og maskiner i brug. Figur 6.1. Energiudviklingen i elforbrug (el-varme (1.søjle), el-total (2. søjle) og incl. el til proces (3. søjle)) Figur 6.2. Energiudviklingen i varmeforbrug (forbrugt (1. søjle), korrigeret (2. søjle) og total el (3. søjle)). 111

114 Vand Vandforbruget synes at være steget med ca. 14 % mod et fald på 16 % året før, men der er fortsat en del usikkerhed i opgørelsesmetoderne Pesticider Forbruget af pesticider er faldet med 12,3% fra 1998 til Hensigten er helt at ophøre med brugen af pesticider undtagen de steder, hvor det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt, eller hvor særlige forhold gør sig gældende. En pesticidhandlingsplan vil blive udsendt i Luftemissioner Angivelse af luftemissionerne er alene medtaget for at vise forsvarets andel i udledning af drivhusgasser. Emissionerne er beregnet på baggrund af det faktiske energiforbrug og uden hensyn til forskelle i produktionsform, d.v.s. at emissionsmængder nøje følger energiforbruget Affald De registrerede affaldsmængder er generelt steget. Det skyldes først og fremmest, at effekten af miljøplanlægningen, herunder forsvarets oprettelse af miljøpladser med en udpræget kildesortering, nu kan ses. Dagrenovationsmængden steg i 1999 med 8,8 % mod et fald på ca. 10 % i Ændringen kan skyldes, at en større del af affaldet nu vejes af hensyn til en kommende lovpligtig registrering i forbindelse med bortskaffelsen af affaldet. Der blev etableret 4 nye miljøpladser i Forsvaret vil også i år 2000 have fokus på affald og affaldshåndtering Samlet vurdering Virksomheden inden for Forsvarskommandoens område har fra 1998 til 1999 generelt ikke medført markante ændringer i forbrug af energi og vand m.v. Det skyldes, at forsvarets implementering af et miljøledelsessystem fra 1. januar 1998 nu er slået igennem, og at forsvaret i stor udstrækning har opnået det, der kan opnås uden større investeringer. Det vil være nødvendigt at investere betydelige beløb i miljøforbedringer, hvis der skal opnås yderligere markante miljøforbedringer Grøn økonomi Forsvarskommandoens udgifter til miljøvirksomheden i 1999 fremgår af tabel 6.3., der desuden viser, hvorledes udgifterne er fordelt på hovedområder. Udgifterne i 1997 og 1998 er vist som sammenligningsgrundlag. Kildesorteringen af dagrenovationen betyder bl.a., at de frasorterede fraktioner sædvanligvis kan bortskaffes uden omkostninger i nogle tilfælde giver de endda en indtægt. Derved falder udgifterne til bortskaffelse af dagrenovationen væsentligt. At kildesorteringen er blevet mere effektiv kan også ses af, at affald til genbrug steg med ca. 290 % i 1999 mod 40 % i

115 Tabel 6.3. Udgifter til gennemførelse af miljøvirksomheden Udgifter til miljøvirksomheden Byggeri- og anlægsprojekter: 67,5 71,4 71,5 Decentrale kraftvarmeværker Miljøpladser Støjdæmpning m.v. af skydebaner Etablissementsdrift (decentrale udgifter): 100,2 9,8 11,1 Ekstraordinære bevillinger til miljøforbedringer Miljøgodkendelser Uddannelse Energibesparende foranstaltninger m.v. Centralt afholdte udgifter: 27,9 11,1 8,2 Forundersøgelser af forureninger m.v. Materielanskaffelser 4,1 4,8 21,2 Driftsmæssige materielanskaffelser 38,7 54,0 32,4 Grønne afgifter: 84,5 76,2 62,9 Olie-, EL-, CO2- og andre afgifter Afledningsafgifter Drift- og plejeplaner: 1,8 1,4 2,1 Ammunitionsrydning på Kalvebod 15,0 23,5 23,5 Arbejdsmiljø: 3,5 13,3 11,4 Arbejdsskader, herunder administration TOTAL 343,2 265,5 244, Bemærkninger Udgifterne til miljøvirksomheden er samlet fra mange forskellige konti i regnskabet, idet forsvaret kun i begrænset omfang registrerer miljøudgifterne på særskilte miljøkonti. Enkelte tal i regnskabet er baseret på vurderinger, da det ikke kan opgøres eksakt, f.eks. hvor meget miljøpåvirkningerne bliver reduceret som følge af materielanskaffelser og -vedligeholdelse. Det skal til materielanskaffelserne bemærkes, at der her er medtaget udgifter til forureningsbekæmpelsesmodul til søværnet og til miljøsensorer til CL-604 Challenger. Figur 6.4 viser den procentvise fordeling af udgifterne i Diagrammet viser, at miljøudgifterne til bygge- og anlægsprojekter, henholdsvis til grønne afgifter til stat, amter og kommuner hver for sig udgør mere end ¼ af de samlede miljøudgifter. 113

116 Figur 6.4. Procentvis fordeling af miljøudgifterne i 1999 Figur 6.5 er et søjlediagram over udgifterne til miljø i perioden Diagrammet viser, at udgifterne i 1997 var markant større end i 1998 og 1999, primært på grund af de meget store decentrale miljøudgifter under etablissementsdriften i Det skyldes, at mange af de lokalt iværksatte energibesparende projekter blev afsluttet samtidig med, at miljøledelsessystemet blev indført. Fig Oversigt over miljøudgifter Da der i 1998 og 1999 ikke har været afsat midler til nye projekter er de centralt afholdte miljøudgifter reduceret. Den i Aftalen om forsvarets ordning for aftalte miljøpulje på 122,6 mio. kr. er opbrugt ved udgangen af

117 6.4. Arbejdsmiljø Generelt vurderes arbejdsmiljøvirksomheden i forsvaret at fungere tilfredsstillende. Arbejdspladsvurderinger (APV) er afsluttet. APV krævede en del ressourcer, men har vist sig at være et relevant værktøj. Endvidere er der lavet en vurdering af APV for værnepligtige. Arbejdsmiljøvirksomheden har også beskæftiget sig med sikkerhedsorganisationerne, det psykosociale arbejdsmiljø og køretøjssikkerhed. Forsvarskommandoen udarbejder årligt en opgørelse over arbejdsulykker. Opgørelsen for 1999 er: Arbejdsulykker i 1999 ART ANTAL Død som følge af arbejdet 0 Cafeterier 20 Depoter 18 Etablissementsdfrift 66 Fysisk uddannelse og træning 354 Færdselsuheld 85 Infirmerivirksomhed 4 Uddannelses- og øvelsesaktivitet 648 På skibe 85 Værksteder 167 Våbenbetjening m.v. 56 Andet 365 I alt Hvis man sammenligner med tidligere år, er der tilsyneladende en generel stigning i det registrerede antal arbejdsulykker. Opgørelsen for 1999 kan imidlertid ikke sammenlignes med opgørelserne fra tidligere år, da 1999-opgørelsen også omfatter arbejdsulykker, der har medført mindre end én dags fravær fra arbejdspladsen Færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed Færdselssikkerheden i forsvaret målt i antal af uheld er inde i en positiv udvikling. På trods af en stor stigning i den totale kørselsmængde i forhold til 1998 har der i 1999 kunnet konstateres et svagt fald i det totale antal af fædselsuheld. En lignende positiv udvikling har fundet sted på området sikkerhed til søs, idet der med en næsten uændret sejladsaktivitet i forhold til 1998 har været et fald i antallet af alvorlige maritime skader. Den positive udvikling inden for flyvesikkerheden er fastholdt, idet forsvaret såvel i 1998 som 1999 har været forskånet for havarier med militære luftfartøjer. Antallet af rapporterede flyvetildragelser i 1999 er på niveau med antallet i

118 Fremlæggelse Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab for 1999 er fremlagt i henhold til Akt. nr. 82 af 4. december Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen m.v., 9. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende og at dokumentation herfor er til stede. Vedbæk, den 27. april 2000 CHRISTIAN HVIDT General Forsvarschef Påtegning Denne påtegning af virksomhedsregnskabet for 1999 sker i overensstemmelse med gældende bestemmelser. København, den 2. maj 2000 ANDERS TROLDBORG Departementschef 116

119 ORDLISTE

120 ORDLISTE AFOR ALLIED HARVEST CFE-traktaten CJTF COE C3-systemer DeMap DeMars DIB Driftseffektiviseringer EU-meldesystem Forsvarsloven Fredsbevarende Fredsskabende KFOR Konfliktforebyggende LOA NSIP SAP R/3 SFOR SHIRBRIG Strukturtilpasninger Styrkeproduktion ALBANIAN FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som var indsat i ALBANIEN Ammunitionsrydning i ADRIATERHAVET Conventional Armed Forces in Europe. Betegnelsen for en omfattende konventionel nedrustningsaftale i Europa fra Atlanten til Ural, som trådte i kraft i CFE-traktaten binder også parterne til at levere detaljerede informationer om deres forsvar og give adgang til gensidige inspektioner COMBINED JOINT TASK FORCE-koncepten. Contingent Owned Equipment. Genforsyning og drift af COE-materiel gennemføres ved Letter of Assist. Se LOA. Kommando-, kontrol- og kommunikationssystemer. Dansk Forsvars Managementprojekt Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem Den Danske Internationale Brigade Foranstaltninger, der tilstræber en bedre udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer i forhold til en given opgave. Foranstaltningerne kan omfatte effektivisering af procedurer, strukturer, systemer og metoder. Rapporteringssystem, hvor skibe fra EU-lande med farlig last er pålagt at melde til Søværnets Operative Kommando hvor og hvornår de sejler ind i dansk område Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. En FN-operation, der er neutral i forhold til parterne i konflikten, og som udføres uden nævneværdig magtanvendelse. Diplomatiske aktiviteter, der udføres efter et konfliktudbrud. Indeholder forhandling, mægling, diplomatisk isolering, sanktioner samt opretholdelse heraf. Evt. indsættelse af styrker til overvågning og sikring af udsatte områder. KOSOVO FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i KOSOVO Gennemføres under henvisning til FN-pagtens kap. VI. Indsatte styrker løser opgaver som demonstration af tilstedeværelse, overvågning og sikring samt adskillelse af stridende parters styrker. Letter of Assist. Kontraktdokument udstedt af FN, hvorved betaling for materielanskaffelser, tjenesteydelser og transport garanteres fra FN. NATO Security Investment Programme. SAP R/3 er et såkaldt rammesystem, som integrerer en række funktionaliteter til styring og forvaltning af økonomi, materiel, personel og struktur. STABILIZATION FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i BOSNIEN- HERCEGOVINA Multinational UN Stand-by Forces High Readiness Brigade. FN's nye hurtige udrykningsstyrke Foranstaltninger, der normalt i form af centralt styrede projekter medfører en samtidig justering af forsvarets struktur, opgavevaretagelse og ressourceallokering. Strukturtilpasningsprojekter iværksættes ofte som følge af lovgivning eller som led i forsvarspolitiske aftaler. Antal producerede enheder til den operative virksomhed 118

121 Støtteproduktion Støttevirksomhed Varetager tilvejebringelse, vedligeholdelse og udfasning af støtteprodukter samt levering af drifts- og kapacitetsydelser inden for personel-, materiel-, etablissements- og informatikfunktionsområderne Totalomkostningsprincippet Årsværk Produktion inden for støttevirksomheden af fysiske produkter, service- og tjenesteydelser samt kapacitetsydelser, til støtte for opstilling og uddannelse af grund- og færdiguddannede enheder, samt disses indsættelse Princip der indebærer, at samtlige omkostninger ved en produktion opgøres. Omfatter således både direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der direkte kan relateres til produktet, og indirekte omkostninger eller fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke direkte kan henføres til produktet, men fordeles ved hjælp af fordelingsnøgler. Er en bemyndigelse til at aflønne enten én fuldtidsansat i hele kalenderåret, svarende til 52 x 37 timer = timer eller flere deltidsansattes akkumulerede arbejdstid i timer, hvor hver opnået timer svarer til et årsværk. 119

122 120

123 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Hæren Søværnet Flyvevåbnet Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Materielinvesteringer 1999 Søværnet Oversigt over Demars-projektet. Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskaber på enkeltprojekt Underbilag 1: Bevillingsafregning for Underbilag 2: Regnskabsmæssige forklaringer for Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår.

124 BILAG 1 BILAG 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Hæren: Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) (Aktstykke prisniveau) procent Samlet forventet forbrug Difference aktstykke/forventet forbrug i Difference aktstykke/forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (Lb. Priser) Udgift i 1999 (Lb. Priser) Samlet forventet restbetalinger (Lb. Priser) Mod 155 mm trukken haubitz ,0 JAN ,9 290,4 247,0 0,00% 0,0 290,5 3,0 0, Nærluftforsvar til hæren ,0 AUG ,4 863,3 980,2 0,99% 9,8 1009,3 11,9 146, Ammunition (155 og 12,7mm) ,0 JAN 87 98,1 112,6 98,1-0,13% -0,1 112,6 0,8 0, Kampvognsprojekt ,6 JAN ,8 2511,6 2132,6 0,00% 0,0 2622,8 34,6 111, Automatiseret skydeledelse ,0 JAN 90 41,9 43,4 41,9 0,26% 0,1 43,4 0,0 0, Pansrede brovogne, LEO ,0 JAN ,9 191,6 200,0 0,02% 0,0 207,7 7,9 16, Områdesignalsystem, ELK ,0 JAN 92 28,7 23,6 28,7 1,12% 0,3 23,6 0,4 0, Enkeltmandsudrustning, FSV ,0 MED ,0 336,3 321,9-0,28% -0,9 396,9 113,0 60, Minerydningsmateriel, HRN ,0 MED 95 77,3 85,5 95,2-0,26% -0,2 103,9 0,3 18, Raketkastere, MLRS til HRN ,0 MED ,4 542,1 662,0 0,00% 0,0 853,2 189,9 311, Panserværns- og DYKN amm ,0 MED ,3 147,1 137,3 0,47% 0,7 147,2 0,9 0, Natobservationsudstyr, HRN 1) ,0 MED 96 99,4 107,3 177,0 0,00% 0,0 205,2 38,7 97, Skyde- og kampsimulator ,0 MED 96 95,7 96,9 105,1-1,03% -1,1 106,8 8,0 9, Materiel til DIB, fase ,0 MED ,5 112,7 224,1-2,32% -5,1 228,6 7,7 115, DACCIS-EDB til kom. station ,0 MED 96 25,4 25,7 60,0 0,00% 0,0 61,9 11,4 36, Artilleripejleradar ,0 MED 97 81,9 84,1 291,5-2,27% -6,5 308,9 9,6 224, Materiel til DIB, fase 2, LEO ,0 MED ,8 577,2 583,0 0,00% 0,0 585,5 89,6 8, Materiel til DIB, fase 2, Øvrig ,0 MED 97 29,6 30,4 36,0 0,00% 0,0 36,9 14,7 6, Ammunition til MLRS ,0 MED 98 74,7 75,0 99,0 0,00% 0,0 101,8 38,7 26, Materiel til DIB, fase ,0 MED 98 16,7 16,6 173,0 0,00% 0,0 177,3 0,9 160, Raketkastere, MLRS til HRN ,0 MED ,3 203,6 363,0 0,00% 0,0 378,0 144,2 174, Materiel til DIB, fase ,0 MED 99 24,0 24,1 138,0 0,01% 0,0 139,4 24,1 115, PMV (modifikation/anskaf.) ,0 MED 99 16,6 16,9 442,0 0,00% 0,0 445,0 16,9 428, Ammunition til feltartilleriet ,0 MED 99 13,9 13,9 401,0 0,00% 0,0 404,4 13,9 390, Natobservationsudstyr, suppl. 2) ,0 MED 99 40,7 42,0 194,0 0,00% 0,0 201,5 42,0 159,4 Sum -3,0 823,1 2618,2 1) Det samlede aktstykke er på 267 mio. kr. og omfatter også flyvevåbnets projekt af samme nummer. 2) Det samlede aktstykke er på 323 mio. kr. og omfatter også flyvevåbnets projekt

125 BILAG 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) (Aktstykke prisniveau) procent Samlet forventet forbrug Difference aktstykke/forventet forbrug i Difference aktstykke/forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (Lb. Priser) Udgift i 1999 (Lb. Priser) Samlet forventet restbetalinger (Lb. Priser) Søværnet: Ansk. af NAVSTAR GPS ,0 JAN 90 15,0 16,7 18,4 8,12% 1,6 20,9 0,1 4, Opmålingsbåde, erstatning ,5 JAN 90 8,3 9,9 8,3 2,85% 0,2 9,9 2,4 0, Søminemateriel, SGM80 I alt 705,0 661,0 879,3 705,3-0,04% -0,3 940,6 13,1 61,3 1. anskaffelse ,0 JAN ,1 455,5 340,0 0,00% 0,0 476,0 9,1 20,5 2. anskaffelse ,0 JAN ,9 423,8 365,3-0,08% -0,3 464,6 4,1 40, Prototypesæt våbensystemmo ,0 JAN ,2 120,3 100,2-0,17% -0,2 120,3 4,5 0, Signal- og telemateriel link ,0 JAN ,3 155,6 132,1-1,63% -2,1 156,5 24,7 1, Anskaffelse af let ASMD ,0 JAN ,4 125,1 123,2 24,40% 39,8 140,5 4,2 15, SEA SPARROW ,0 JAN 92 53,1 56,5 53,1-0,13% -0,1 56,5 1,1 0, SF-300 minerydningsmodul ,0 JAN ,4 238,7 224,4-0,16% -0,4 238,7 2,5 0, Ansk. elektrooptisk udstyr ,0 MED 95 49,8 52,5 52,6 0,74% 0,4 55,6 5,2 3, SAM missilsys NIJU-kl ,0 MED ,5 288,0 270,0 0,00% 0,0 301,3 25,1 13, SF-300 minerydningsmodul ,0 MED ,8 285,3 283,2-2,60% -7,2 294,3 37,6 9, Ansk. af 2 forureningsbekæm ,0 MED 96 5,6 6,2 9,4 6,43% 0,6 10,3 6,0 4, Våben til SF-300, fase ,0 MED ,3 139,6 326,6 0,12% 0,4 339,4 70,2 199, Ansk. kommunikationsudstyr ,0 MED 97 36,4 37,2 72,4-0,58% -0,4 74,7 15,0 37, Ansk. missil vildled. ladning ,0 MED 98 35,2 36,1 67,0-1,54% -1,0 68,9 33,6 32, Ansk. kampmoduler, SF ,0 MED ,2 326,5 533,5 0,10% 0,5 548,1 23,0 221, Ansk. anti-ubådsmod. SF ,0 MED 98 93,8 96,2 158,2 0,50% 0,8 180,2 82,0 84, Våben til SF-300, fase ,0 MED 98 39,3 40,0 44,0-0,06% -0,0 44,8 40,0 4, Militær satellitkommunikation ,0 MED 99 0,3 0,3 32,7-2,13% -0,7 33,3 0,3 33, Kampmoduler til SF ,0 MED ,2 110,2 257,4 0,25% 0,6 265,2 110,2 155, Våben til SF-300, fase 2, ,0 MED 99 33,6 34,2 88,2-0,24% -0,2 89,9 34,2 55, Minestrygningselement ,0 MED 99 10,0 10,2 48,0-0,02% -0,0 49,0 10,2 38, Ansk. bugserbåde ,0 MED 97 0,0 0,0 23,3-1,17% -0,3 24,2 0,0 24,2 Sum 31,9 545,4 998,4 123

126 BILAG 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) (Aktstykke prisniveau) procent Samlet forventet forbrug Difference aktstykke/forventet forbrug i Difference aktstykke/forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (Lb. Priser) Udgift i 1999 (Lb. Priser) Samlet forventet restbetalinger (Lb. Priser) Flyvevåbnet: Termisk udstyr til S ,0 JAN 87 21,0 23,2 21,0 0,21% 0,0 23,2 0,0 0, Mod. af LYNX helikoptere ,0 JAN 87 6,1 7,0 6,1 12,34% 0,9 7,0 0,0 0, F-16 fly 3) ) 2640,0 JAN ,0 5743,8 2640,0 0,00% 0,0 5666,5-123,7-77, Ammunition til kampfly ,0 JAN ,5 231,7 173,5 11,49% 22,5 231,7-1,1 0, Modmiddel mod luftmålsmis ,0 JAN 83 81,4 98,3 81,4-1,80% -1,4 98,3 0,0 0, F-16 fly ) 1310,0 JAN ,0 1221,4 1272,0 2,90% 38,0 1221,4 19,5 0, Modifikation af F-16 fly ) 122,0 JAN ,0 92,6 122,0 0,01% 0,0 92,6 0,0-0, Ammunition til flyvevåbnet ,0 JAN ,8 256,5 274,8 1,86% 5,2 256,5-0,2 0, Panserværnshelikoptere HRN ,0 JAN ,2 460,6 415,0 0,00% 0,0 469,1 1,3 8, MAVERICK missiler ) 197,0 JAN ,7 163,7 165,7 15,89% 31,3 163,7-7,3 0, F-16 MLU udvikling ) 299,0 JAN ,1 323,3 299,1-0,04% -0,1 323,3 0,0 0, F-16 MLU produktionsdel ,0 JAN ,7 1468,7 1247,2 0,22% 2,8 1468,3 225,7-0, Ansk. af 3 brugte F ,0 JAN ,9 158,1 161,0 0,00% 0,0 167,1 0,0 9, Ansk. af HAWK materiel ,0 MED ,4 95,6 101,4 6,14% 6,6 95,6-0,0 0, Ansk. af AMRAAM ,0 MED ,8 107,4 128,8 21,00% 34,2 123,6 1,1 16, HAWK opdatering fase ,0 MED ,8 284,4 293,0 0,00% 0,0 316,8 44,1 32, IFF MK XII ,0 MED 95 70,3 79,2 98,0 0,00% 0,0 109,2 7,5 30, F-16 MLU simulator ,0 MED 95 48,3 55,3 48,9-1,84% -0,9 56,0 0,0 0, Ammunition til F-16 4) ,0 MED ,0 416,2 420,0 0,00% 0,0 480,1 42,7 63, Ansk. af 4 F-16 fly 5) ,0 MED ,5 182,0 247,9 4,64% 12,1 254,4 15,0 72, Anflyvnings- og landingshjæl ,0 MED 96 12,3 13,2 162,0 0,00% 0,0 168,4 10,4 155, F-16 MLU udvikling forøg ) 38,0 MED 96 36,8 39,3 36,8 3,22% 1,2 39,3 0,0 0, HAWK opdatering fase ,0 MED ,6 267,6 516,0 0,00% 0,0 545,7 77,5 278, RECCE-udstyr til F ,0 MED 97 40,3 40,8 110,0 0,00% 0,0 112,6 7,3 71, Erstatningsanskaffelse G-III ,0 MED ,4 258,2 337,0 0,00% 0,0 340,6 42,8 82, LYNX opdatering ,0 MED 97 92,7 96,7 197,0 0,00% 0,0 226,9 20,1 130, Missilvarslingsudstyr ,0 MED 98 0,2 0,2 134,0 0,00% 0,0 143,8 0,2 143, Ammunition til F-16 fase ,0 MED 98 12,0 10,9 269,0 0,00% 0,0 287,9 0,0 277, Brandslukningskøretøjer ,0 MED 99 3,1 3,1 108,0 0,00% 0,0 112,5 3,1 109, Natsensorer til F ,0 MED 99 22,0 23,1 186,0 0,00% 0,0 197,1 23,1 174,1 124

127 BILAG 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) (Aktstykke prisniveau) procent Samlet forventet forbrug Difference aktstykke/forventet forbrug i Difference aktstykke/forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (Lb. Priser) Udgift i 1999 (Lb. Priser) Samlet forventet restbetalinger (Lb. Priser) Præcisionsvåben til F ,0 MED 99 0,1 0,1 215,0 0,00% 0,0 228,0 0,1 227, Natobservationsudstyr, suppl. 6) ,0 MED 99 0,0 0,0 129,0 0,00% 0,0 131,3 0,0 131, Ammunition til F-16, fase ,0 MED 99 0,0 0,0 57,0 0,00% 0,0 60,3 0,0 60, Natobservationsudstyr, HRN System til fjernopklaring 7) ,0 MED 96 0,0 0,0 90,0 0,00% 0,0 94,1 0,0 94,1 8) ,0 MED 98 35,0 35,2 396,0 0,00% 0,0 422,2 34,2 387,0 Sum 152,5 443,5 2477,8 3) Oprindelig vedtaget ved Folketingsbeslutning af 11. juni ) Omfatter også projektnr Dette projekt er kun oprettet regnskabsmæssigt, men er indeholdt i samme aktstykke som ) Omfatter også projektnr Dette projekt er kun oprettet regnskabsmæssigt, men er indeholdt i samme aktstykke som ) Det samlede aktstykke er på 323 mio. kr. og omfatter også hærens projekt ) Det samlede aktstykke er på 267 mio. kr. og omfatter også hærens projekt af samme nummer. 8) Projektet er hærens men gennemføres af flyvevåbnet. 9) Afslutningsår kan ikke angives, da projekterne afventer "case closure" dvs. endelig afregning fra USA, som kan være afhængig af andre landes tilsvarende anskaffelser. 125

128 BILAG 2 BILAG 2 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel 1999 Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) (Aktstykke prisniveau) procent Samlet forventet forbrug Difference aktstykke/forventet forbrug i Difference aktstykke/forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (Lb. Priser) Udgift i 1999 (Lb. Priser) Samlet forventet restbetalinger (Lb. Priser) I alt 946,0 905,6 1014,3 946,4-0,04% -0,4 1062,6 26,5 48,3 Indretning Standard Flex ,0 JAN ,5 798,0 745,5-0,07% -0,5 830,4 15,1 32,4 Ansk. Søopmålingsmodul ,0 JAN 91 10,1 11,3 10,1-0,77% -0,1 11,3 0,8 0,0 Suppl. udrustning til SF ,0 JAN ,9 205,0 190,8 0,13% 0,2 220,8 10,6 15, I alt 323,0 307,8 350,3 323,1-0,03% -0,1 368,3 23,4 18,0 Civile moduler til SF ,0 JAN 92 6,9 7,8 6,9 1,17% 0,1 7,8 0,4 0,0 Standard Flex 300, 3. serie ,0 JAN ,9 342,5 316,2-0,05% -0,2 360,5 22,9 18, Levetidsforlængelse korvetter af NIELS JUEL-klassen ,0 MED ,9 192,0 178,9-3,40% -5,9 192,0 35,0 0,0 Sum -6,3 84,9 66,3 126

129 BILAG 3 BILAG 3 Oversigt over DeMars-projektet Beløb i mio. kr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slutår Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Forbrug 1998 (Aktstykke prisniveau) Forbrug 1999 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 99 (Lb. Priser) DeMars , Entrepriseanskaffelse 105,6 161,2 266,8 276,8 Drift i projektperioden 3,1 11,4 14,5 15,2 Kompensation 2,0 2,0 2,0 I alt 110,7 172,6 283,3 294,0 Budget 138,0 142,0 280,0 Difference 27,3-30,6-3,3 ABM relateret konsulentbistand 12,3 19,3 31,6 32,8 127

130 BILAG 4 BILAG 4 Igangværende bygge- og anlægsarbejder på i 1999 ANLÆGSREGNSKAB Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Udgift i året Akk. udgift ult Restudgift Netto Udgifter Indtægter Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult Restudgift Istandsættelse af startbaner, startbaneender og sydlige parallelbane på Flyvestation Ålborg Skoleområde Oksbøl Etablering af overfladebehandlingsværksted på Flyvestation Værløse Tankområde Korsør restaurering af manifoldområde m.m Etablering af uddannelses faciliteter til centralkøreskole Vestsjælland (Antvorskov Kaserne) Flyvestation Karup Jordmaterielværksted Diverse til- og ombygninger, Ammunitionsarsenalet Elling Ombygning af trotylstøberi, Ammunitionsarsenalet Elling Genopbygning af Centerbygning Skive Kaserne , , , , , , , , , Etablering af faciliteter til brug for nærluftforsvar til hæren på Varde Kaserne , Omlægning af varmeforsyning på Flyvestation Aalborg Nord Etablering af faciliteter til SHIRBRIG m.fl, samt nedrivning af dele af HøvelteTelegrafkaserne FL , , Skive Kaserne, fjernvarmeforsyning FL , Faciliteter til brug for Centralkøreskole Midtjyljylland på Skive Kaserne Garderkasernen. Etablering af auditorium til brug for den Kongelige Livgarde FL , FL ,

131 BILAG Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult Restudgift Garderkasernen, decentralkraftvarmeforsyning Nymindegablejren, ny fjernvarmeforsyning til Hærens Hovedværksted og Hjemmeværnsskolen Flyvestation Værløse Syd decentral kraftvarmeforsyning Flyvestation Værløse, renovering og ombygning af Nordlejren Renovering mv. af kasernebygninger i Szczecin i Polen til brug for dansk-tysk-polsk multinationalt korps Kastellet. Delvis retablering af voldanlægget Flyvestation Skrydstrup, renovering og udvidelse af startbane Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til opbevaring af moduler til Standard-Flex Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering FL , FL , FL , FL , , , , FL , FL , FL , Subtotal projekter o/10 mio. kr. 732, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter med AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Afmærkning af forsvarets rørledningssystem i Jylland Etablering af ammunitionsrydningsfaciliteter på Skive Kaserne , , Subtotal projekter u/10 mio. kr. (Akt.) 15, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Torpedoklargøringsværksted, Frederikshavn Bækskov, ombygning af O-rum i BK Stevnsfortet, bygningsmæssige foranstaltninger , , ,

132 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Flyvestation Aalborg, reparation af startbaner Flyvestation Thorshavn - Renovering af bjerglift (Præfinansieret) Opførelse af Støjdæmpet bygning på værkstedområde Rørdal Søværnets Operative Kommando - Tilbygning til bunker II m.v Flyvestation Aalborg - Etablering af overfladebehandlingsværksted Jægerspris Skydeterræn- Ammunitionsmagasin , , , , , , Nedrivning af kystradarstation MØN , Etablering af musikøve-lokale ved Livgarden Lokal kraftvarme på Flådestation Frederikshavn Etablering af bygning til uddannelsesmaterielkontor på Varde kaserne Etablering af udkigsbygning på Ydø til brug for Sundets Marinedistrikt Etablering af brændstofanlæg på Depot Noret Etablering af bade- og omklædningsfaciliteter på Ammunitionsarsenalet Elling Frederiksberg Slot, indretning af Ny Grønnegård etape Etablering af brændstofanlæg på Flådestation Frederikshavn Bade- og omklædningsfaciliteter FSD, Flyvestation Skrydstrup Etablering af faciliteter til Informationstjenesten i Nymindegablejren Flådestation Frederikshavn, Depot Bangsbo og Søværnets Havariskole Hvims - etablering af halvtage og laderum , , , , , , , , , , , FCL, samling af trykkeri i Auderødlejren , Kommandantskab Vedbæk Faciliteter til Forsvarets Informatiktjeneste, Ansvarlig Bruger Myndighed/DeMars ,

133 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Grønnedal, GLK. Sikring af skrænt ved søopmålingshus Flyvestation Skrydstrup. Udbygning af lagerhal til Jordmaterielværkstedet Hoveddepot Dråby, udskiftning af nødstrømsgenerator Skydeområde Rømø Flyvestation Skrydstrup. Etablering af faciliteter til Skydeområde Rømø Flyvestation Værløse, tilbygning til hangar 6 og ny lagerhal.(fase 1- lagerhal) Hevring skydeterræn, udbygning af depotfaciliteter Hjørring Kaserne, tilbygning til bygning Vordingborg Kaserne, garnisonssimulatorbygning Almegårds Kaserne, garnisonssimulatorbygning Viborg Kaserne, garnisonssimulatorbygning Dragonkasernen, Holstebro, garnisonssimulatorbygning Sønderborg Kaserne, garnisonssimulatorbygning Odense Kaserne, Afværgeforanstaltninger Depot Dråby Syd, adgangssluse til bygning Havarikursus Hvims, overdækning af Damage Control unit Flyvestation Skagen, fjernvarmekonvertering samt opdeling af vandforsyning Flyvestation Aalborg, indretning af bygning 256 til cafeteria Flyvestation Skrydstrup, flytning og nyindretning af smedeværksted Flyvestation Værløse, brændstofdepot, 1. fase Flyvestation Aalborg, indretning af bygning 241 til Bygningsafdeling , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Skibsbylejren, opstilling af antenne ,

134 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Flyvestation Værløse, lagerhal til FMK centralledelse , Kastellet. Indretning af auditorium , Luftmeldetårne for Hjemmeværnet , Kunstnerisk udsmykning , Flyvestation Skrydstrup. Nedrivning af bygninger ogetablering af vendeplads Søgård Øvelsesplads, genopførelse af radiohytte Haderslev Kaserne. Belægningsstuer m.v. til Slesvigske Fodregiment Høveltegård. Ombygning af bygning 111A til brug for Forsvarets Forvaltningsskole Flyvestation Skrydstrup. Etablering af synshal til jordmaterielværksted Opbevaringsfaciliteter til baneafisningsmidler på flyvestationer Flådestation Frederikshavn. Forstærkning af kajgader KMDSK Nyboder, istandsættelse af det "Røde Palæ" Hyby Fælled Øvelsesplads og Skydebane. Opstilling af mandskabvogn SjællandsOdde, artillerikursus, etablering af ny polyesterværkstedsbygning Flådestation Frederikshavn. ændring af hovedportarrangement Flyvestation Aalborg. Etablering af fotoværksted Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT Svanemøllens Kaserne. Erhvervelse af midlertidig opstillede pavilloner Sandagergård. Tilbygning til bygning Flådestation Korsør. Etablering af fryserum Flyvestation Aalborg. Naturgaskonvertering af Nord/Vest Tolstrup. Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

135 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Jonstruplejren, Udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole Haderslev Vesterskov Øvelsesplads og Depot. Ændring af afløb Depot og værksted Hjørring. Støjdæmpning af hundekennel Nakskov, Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L Oksbøllejren. Etablering af kontor i bygning Etablering af støjdæmpende foranstaltninger mv. på Grønholt Skydebaner Hjørring, Depot og Værksted Etablering af vagtbygning , , , , , , , Subtotal projekter u/10 mio. kr. (u.akt). 233, Erhvervelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Der er ikke erhvervet anlæg i Refusion Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Indtægt i året Akk. indtægt ult 1999 Restudgift Refusion fra Mc-Kinny Møller fond vedr. projekt nr , Subtotal refusioner m.v. -22, Afhændelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Indtægt i året Akk. indtægt ult 1999 Restudgift Matr. 32, Kløvermarken, Chr. Havns kvarter Odense Kaserne. Afhændelse af Odense Kaserne matr.nr. 748 Odense byjorder, og matr. nr. 1 In, Vestmarken, Odense , , Subtotal afhændelser m.v. -27,

136 BILAG Miljøinvesteringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Etablering af overfladebehandlingsværksted til Hovedværksted Aalborg Etablering af decentral kraftvarmeforsyning på Flådestation Frederikshavn Vandmiljøplan, Høvelte-Sandholm- Sjælsmark , , FL , Subtotal projekter o/10 mio. kr. 135, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift FSN Aalborg, renovering af nordlige taxitra Høvelte Gl. motorgård, afværgeforanstaltninger Ventilation af omklædnings- og baderumsfaciliteter ved Hærens Officersskole Kloaksystem til modtagelse af spildevand fra skibe på Flådestation Frederikshavn Etablering af et drivmiddelanlæg på Flyvestation Skalstrup Etablering af et inddampningsanlæg til rensning af cadniumholdigt spildevand i Nymindegablejren Etablering af lagerhal til kemikalier på Flyvestation Værløse Etablering af et tankpejle-anlæg på Flyvestation Skrydstrup Etablering af miljøplads på Viborg Kaserne Etablering af miljøplads på Nr. Uttrup Øvelsesplads og skydebaner Udbygning af vaskeplads og etablering af vandbesparende foranstaltninger på Almegaards Kaserne Skydebane L3518 Åle, etablering af støjafskærmning Etablering af miljøplads til affaldshåndtering på Panserområde Kalby Ris og Gardehusarkasernen , , , , , , , , , , , , ,

137 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult 1999 Restudgift Etablering af miljøplads på Haderslev Kaserne og Haderslev Vesterskov Øvelsesplads Gardehusarkasernen, gødningsplads Almegårds Kaserne, etablering af miljøplads Vordingborg Kaserne, etablering af miljøplads Sjælsmark Kaserne, etablering af miljøplads Garderkasernen, Høvelte, etablering af miljøplads Ommestrup, nedlæggelse af skydebane L , , , , , , , Udviklings- og forsøgsvirksomhed , Fløjstrup, støjdæmpning af HJV skydebane L Vind, støjdæmpning af skydebane L Haderslev Kaserne, genbrugsvaskeplads , , , Hvorup Kaserne, genbrugsvaskeplads , Viborg Kaserne, Finderup øvelsesanlæg, genbrugsvaskeplads Vordingborg Kaserne, genbrugsvaskeplads Skydebane L 3107 Måde, nedlæggelse af skydebane og retablering af areal Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L4113 Aborg Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på Viborg skydebaner , , , , , , Subtotal projekter u/10 mio. kr. 82,

138 BILAG Særlig finansiering af strukturændringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Akk. udgift ult.1999 Restudgift Opførelse af ny bygning indkvar- teringsbygning på Flådestation Frederikshavn Faciliteter til Hærens Sergentskole på Sønderborg Kaserne Bygningsrationalisering (elværk m.v.) ved Grønlands Kommando Etablering af faciliteter til Militærregion IV og Hjemmeværnsregion IV m.v.på Højstrup Øvelsesplads Flådestation Korsør faciliteter til Willemoesklassen Flyvestation Skalstrup, strukturtilpasninger i Luftværnsgruppen , , , FL , FL , FL , Subtotal projekter o/10 mio. kr. 122, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter med AKT-stykke Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Udgift ult.1999 Restudgift Der er ingen projekter m. AKT-stykke i 1999 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykke Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Udgift ult.1999 Restudgift Oprydning efter olieforurening i f.m. overdragelse af matr.nr. 63c Sigerslev by, St. Heddinge til Stevns Kommune Faciliteter til brug for etablering af feltforplejningspakkeri på Depot Varde Marinestation Holmen. Vejtracé og perimeterhegn Bygningsrationalisering (nedrivning- og ombygningsarbejder m.v.) ved Grønlands Kommando Grønnedal Gennemførelse af bygningsmæssige foranstaltninger som følge af automatisering af radaren på Flyvestation Bornholm , , , , , Holmen, Qvintus, miljøoprydning , Hjemmeværnsdistrikt Århus. Ombygning af domicilejendom ,

139 BILAG 4 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykke Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Udgift ult.1999 Restudgift Hjemmeværnsdistrikt Herning Ombygning af domicilejendom Hjemmeværnsdisrikt Holstebro. Til- og ombygning af domicilejendom Hjemmeværnsdistrik Ribe. Etablering af ventilationsanlæg Hjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy. Udvidelse af områdedepot m.m Hjemmeværnsdistrikt Amager Ombygning af domicilejendom Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland. Ny depotbygning m Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel. Ombygning af domicilejendom Hjemmeværnsdistrikt Jonstrup Ombygning af domicilejendom , , , , , , , , Subtotal projekter u/10 mio. kr. (u.akt). 53, Erhvervelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Udgift i året Udgift ult.1999 Restudgift Haderslev Vesterskov øvelsesplads Erhvervelsese af arealer Hjemmeværnsdistrikt Herning. Er-hvervelse af Toftevænget 19, Ikast Hjemmeværnsdistrikt Århus. Erhvervelse af Grimshøjvej 1, Brabrand , , , Subtotal erhvervelse af anlæg m.v. 28, Afhændelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Indtægt i året Indtægt ult.1999 Restudgift Afhændelse af matr.nr. 289, Sdr. Otting, Haderslev, beliggende Hertug Valdemarsgade1A, Haderslev (bogført værdi) Tab Holmen. Søndre kontorbygning med tilhørende grundareal (bogført værdi) Tab Subtotal afhændelser m.v

140 UNDERBILAG 1 TIL BILAG 4 UNDERBILAG 1 TIL BILAG 4 Bevillingsafregning på enkeltprojekt Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Istandsættelse af startbaner, startbaneender og sydlige parallelbane på Flyvestation Ålborg ,5 0, Skoleområde Oksbøl 172/ ,1 0, Etablering af overfladebehandlingsværksted på Flyvestation Værløse Tankområde Korsør - restaurering af manifoldområde m.m Etablering af uddannelses faciliteter til centralkøreskole Vestsjælland (Antvorskov Kaserne) Flyvestation Karup - faciliteter for jordmaterielværksted Diverse til- og ombygninger, Ammunitionsarsenalet Elling Ombygning af trotylstøberi, Ammunitionsarsenalet Elling Genopbygning af Centerbygning Skive Kaserne Etablering af faciliteter til brug for nærluftforsvar til hæren på Varde Kaserne Omlægning af varmeforsyning på Flyvestation Aalborg Nord Etablering af faciliteter til SHIRBRIG m.fl, samt nedrivning af dele af Høvelte Telegrafkaserne ,5 0, RF ,6 0, ,5 0, RF ,0 0, RF ,6 0, RF ,7 1, ,5 4, ,0 2, FL ,9 21, RF ,4 0, Skive Kaserne, fjernvarmeforsyning FL ,8 12, Faciliteter til brug for Centralkøreskole Midtjyljylland på Skive Kaserne Garderkasernen. Etablering af auditorium til brug for Den Kongelige Livgarde Garderkasernen, decentral kraftvarmeforsyning Nymindegablejren, ny fjernvarmeforsyning til Hærens Hovedværksted og Hjemmeværnsskolen Flyvestation Værløse Syd decentral kraftvarmeforsyning FL ,8 2, FL ,5 1, FL ,0 0, RF FL ,4 2, RF FL ,0 2, RF 138

141 UNDERBILAG 1 TIL BILAG Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Flyvestation Værløse, renovering og ombygningaf Nordlejren Renovering mv. af kasernebygninger i Szczecin i Polen til brug for dansk-tysk-polsk multinationalt korps Kastellet. Delvis retablering af voldanlægget Flyvestation Skrydstrup, renovering og udvidelse af startbane Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til opbevaring af moduler til Standard-Flex Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering FL ,3 0, ,7 17, ,1 16, ,8 18, FL ,0 0, RF FL ,0 0, RF FL ,0 0, , RF Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter med AKT-stykker Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Afmærkning af forsvarets rørledningssystem i Jylland Etablering af ammunitionsrydningsfaciliteter på Skive Kaserne , RF ,0 1, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykke Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Puljebeløb 233,8 63, , Refusion Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Indtægt i året Difference Bemærk Refusion fra Mc-Kinny Møller fond vedr. projekt nr ,1-16, Afhændelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Indtægt i året Difference Bemærk Matr. 32, Kløvermarken, Chr. Havns kvarter Odense Kaserne. Afhændelse af Odense Kaserne matr.nr. 748 Odense by-jorder, og matr. nr. 1 In, Vestmarken, Odense ,5-5, ,5-21,

142 UNDERBILAG 1 TIL BILAG Miljøinvesteringer Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Etablering af overfladebehandlingsværksted til Hovedværksted Aalborg Etablering af decentral kraftvarmeforsyning på Flådestation Frederikshavn Vandmiljøplan, Høvelte-Sandholm-Sjælsmark ,0 0, ,0 0, RF FL ,0 4, RF Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykke Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Puljebeløb 82,6 29, UOLJILQDQVLHULQJDIVWUXNWXU QGULQJ 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Opførelse af ny bygning - indkvar- teringsbygning på Flådestation Frederiks-havn Faciliteter til Hærens Sergentskole på Sønderborg Kaserne Bygningsrationalisering (elværk m.v.) ved Grønlands Kommando Etablering af faciliteter til Militærregion IV og Hjemmeværnsregion IV m.v. på Højstrup Øvelsesplads Flådestation Korsør - faciliteter til Willemoesklassen Flyvestation Skalstrup, strukturtilpasninger i Luftværnsgruppen , RF , RF , RF FL , FL , FL ,7 11, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekter uden AKT-stykke Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Puljebeløb 53,7 12, RF 140

143 UNDERBILAG 1 TIL BILAG Erhvervelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Udgift i året Difference Bemærk Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Erhvervelsese af arealer Hjemmeværnsdistrikt Herning. Er-hvervelse af Toftevænget 19, Ikast Hjemmeværnsdistrikt Århus. Erhvervelse af Grimshøjvej 1, Brabrand , ,6 0 0, ,8 3, Afhændelse af anlæg m.v. Projekt/program Akt. Start år Slutår Total Planlagt jf. TB Indtægt i året Difference Bemærk Afhændelse af matr.nr. 289, Sdr. Otting, Haderslev, beliggende Hertug Valdemarsgade1A, Haderslev (bogført værdi) Holmen. Søndre kontorbygning med tilhørende grundareal (bogført værdi) , ,

144 UNDERBILAG 2 TIL BILAG 4 UNDERBILAG 2 TIL BILAG 4 Regnskabsmæssige forklaringer på enkeltprojekt FØRST NR. Projektbetegnelse. Regnskabsmæssig forklaring Afmærkning af forsvarets rørledningssystem i Jylland. Etablering af overfladebehandlingsværksted på Flyvestation Værløse. Etablering af uddannelsesfaciliteter til centralkøreskole Vestsjælland (Antvorskov Kaserne). Merforbruget på 121 kr. skyldes et lille udfald i forbrugsafløbet fra 1998 til Mindreforbruget på kr. skyldes usikkerheden i forbrugsafløbet. Mindreforbruget på kr. skyldes usikkerheden i forbrugsafløbet Flyvestation Karup. Jordmaterielværksted. Mindreforbruget på kr. skyldes usikkerheden i forbrugsafløbet. Projektet er afsluttet og afregnet i indeværende år Diverse til- og ombygninger, Ammunitionsarsenalet Elling. Omlægning af varmeforsyning på Flyvestation Aalborg Nord. Merforbruget på kr. skyldes fremskyndelse i gennemførelse af projektet. Merforbruget på kr. skyldes ændring af projektet Garderkasernen, decentral kraftvarmeforsyning. Mindreforbruget på kr. skyldes en revurdering af projektet Nymindegablejren, ny fjernvarmeforsyning til Hærens Hovedværksted og Hjemmeværnsskolen. Flyvestation Værløse Syd, decentral kraftvarmeforsyning. Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til opbevaring af moduler til Standard-Flex. Svanemøllens Kaserne. Etableing af auditorium til Forsvarsakademiet. Mindreforbruget på kr. skyldes en revurdering af projektet. Mindreforbruget på kr. skyldes at projektet har været sat midlertidigt i bero som følge af aftale om forsvarets ordning Merforbruget på kr. skyldes fremskyndelse af projektets gennemførelse. Merforbruget på kr. skyldes fremskyndelse af projektet Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering. Mindreforbruget på kr. skyldes en revurdering af projektet samt usikkerheden i forbrugsafløbet Etablering af decentral kraftvarmeforsyning på Flådestation Frederikshavn. Mindreforbruget på kr. skyldes usikkerheden i forbrugsafløbet Vandmiljøplan, Høvelte-Sandholm-Sjælsmark. Mindreforbruget på kr. skyldes en revurdering af projektet samt usikkerheden i forbrugsafløbet Puljebeløb vedr. Strukturtilpasninger Opførelse af ny indkvarteringsbygning på Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til Hærens Sergentskole på Sønderborg Kaserne. Bygningsrationalisering (elværk m.v.) ved Grønlands Kommando. Projekter u/10 mio. kr. Merforbruget på kr. kan henføres til at projektet var forventet færdig i 1998, men på grund af udskydelser har der været afløb på projektet i i Merforbruget på kr. kan henføres til at projektet var forventet færdig i 1998, men på grund af udskydelser har der været afløb på projektet i Merforbruget på kr. kan henføres til at projektet var forventet færdig i 1998, men på grund af udskydelser har der været afløb på projektet i Mindreforbruget på kr. skyldes at Hjemmeværnets distriksstruktur, ombygning af domicilejendomme, er blevet forsinket. 142

145 BILAG 5 BILAG 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsprojekter på i 1999 AFSLUTTEDE PROJEKTER Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder (netto) TotalTotaludgift Ændring 398, Udgifter 425, Indtægter 27, Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program 425, HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring Modernisering af skydebaneanlægget ved Sjælsø , Jordmaterielværksted på Flyvestation Aalborg , Ombygning og renovering af hangar 621 på Flyvestation Aalborg (præfinansieret) Flyvestation Karup, faciliteter til Jordmaterielværksted Aalborg kaserner etablering af vedligeholdelsescenter Udvidelse af flyplatform på Flyvestation Karup Karup lufthavn , , , , Subtotal projekter o/10 mio. kr. 111, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Flyvestation Thorshavn. Renovering af bjerglift (præfinansieret) Etablering af Sprænggrotte på Kalvebod Fælled Renovering af olieudskillere m.v. på på Sjælsmark Kaserne SMK Holmen, ombygning og renovering Kuglegård Etablering af uddannelsesfaciliteter for Centralkøreskole Nordsjælland Etablering af ny adgangsvej og vagtbygning Aalborg Kaserne Etablering af værkstedsfaciliteter til centraliseret ammunitionstjeneste, Flyvestation Aalborg HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , , , , , ,

146 BILAG 5 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Opførelse af kontorbygning, etablering af bade- og omklædningsfaciliteter samt renovering af bygning 8 ved Hærens Hovedværksted, Hjørrring Etablering af spisefacilteter ved bunker 1137, Flyvestation Karup HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , Opførelse af halvtage, Brødeskov Tilbygning til Flyværkstedets motorværksted, Flyvestation Ålborg Administrations- og undervisningsfaciliteter til Hærens Specialskole på Svanemøllens Kaserne Etablering af forbindelsesgange ved Forsvarets informationstjeneste Kommandantskabet i Vedbæk Ombygning af Nordre Vagt på Flyvestation Værløse Etablering af kursuskvarterer på Flyvestation Skrydstrup Om- og tilbygning på bygning 39 på Flyvestation Skrydstrup , , , , , , Fredensborg HJVD 93 Domicil Kratbjerg , Etablering af uopvarmet lagerhal på Station Nord, Grønland Etablering af skur til trykflasker på Depot Noret-Flådestation Korsør Opsætning af antennemast på Sandagergård til brug for Forsvarets Efterretningstjeneste Faciliteter til Hærens Sergentskole på Sønderborg Kaserne Renovering og ombygning af varme-, ventilations- og brugtvandsanlæg i bygning 18 i Nymindegab Farum Kaserne. Etablering af undervisningsfaciliteter til brug for Trænafdelingen Etablering af våbendepot ved Hjemmeværnsdistrikt 31, Esbjerg Hoveddepot Dråby, udskiftning af nødstrømsgenerator Depot og værksted Brødeskov, Hærens Parkområde, overbygning ved aktionsplads , , , , , , , , Depot Dråby Syd, adgangsluse til bygning , Havarikursus Hvims, overdækning ,

147 BILAG 5 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Flyvestation Skrydstrup, skure til Argonite-trykflasker Flyvestation Aalborg, nedrivning af bygninger, iværksættelse af afværgeforanstaltninger og udskiftning af olieudskillere HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , Oksbøllejren, nedrivning af depotbygning , Dragonkasernen. Nedrivning af lejebolig nr , Udvikling og forsøgsvirksomhed , Svanemøllens Kaserne. Overdækning af cykelparkering , Subtotal projekter u/10 mio. kr. 90, Erhvervelse af anlæg m.v. Projekt/program HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring Der er ingen afsluttede projekter i Refusioner vedr. anlæg m.v. Projekt/program HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring Der er ingen afsluttede projekter i Afhændelse af anlæg m.v. Projekt/program Matr. 32, Kløvermarken, Chr. Havns kvarter (bogført værdi) HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , Gevins , Odense Kaserne. Afhændelse af Odense Kaserne matr.nr. 748 Odense byjorder, og matr. nr. 1 In, Vestmarken, Odense jorder (bogført værdi) , Gevinst , Subtotal afhændelse af anlæg m.v. 27, Miljøinvesteringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring Der er ikke afsluttet projekter i

148 BILAG 5 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Etablering af vartningsplads Jægerspris Skydeterræn Etablering af nyt drivmiddelanlæg på Flyvestation Værløse (tidl. NATO) HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , Nedlæggelse af varmecentral på FSN Aalborg , Svanemøllens Kaserne, miljøoprydning og fjernelse af pavilloner , Sjælsmark Kaserne, etablering af miljøplads , Garderkasernen, Høvelte, etablering af miljøplads Vebbestrup Skydebane L1320, nedlæggelse af skydebane og retablering af terræn Flyvestation Skrydstrup, Vaskeplads til Centraliseret ammunitionstjeneste Hyldetofte skydebane. Nedbrydning af skure m.m. og retablering af arealer , , , , Subtotal projekter u/10 mio. kr Særlige strukturtilpasninger Byggeri og anlægsproduktion Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Ombygning og renovering af Kuglegårdskomplekset på Holmen HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , Vordingborg Kaserne Faciliteter til DIB , Etablering af Hærens logistikskole, Aalborg Kaserner Ombygning og renovering af bygning 24, Nyholm Etablering af liniekommunikation på Nyholm og Arsenaløen , , , Subtotal projekter o/10 mio. kr. 165, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Ombygning og renovering af bygning 150, Søværnets Teknikskole Holmen Anlæg af idrætsfaciliteter bygning 346 og 347 Holmen HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , Indretning af Nordkaj Flådestation Korsør ,

149 BILAG 5 Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Projekt/program Ombygning og renovering af bygning 31- Nyholm Renovering af bygning 109 Folkening Holmen Ombygning af bygning 37 til Søværnets taktik- og våbenskole Nyholm Faciliteter til Trænregimentet på Vorup kaserne Høvelte Telegrafkaserne. Indplacering af SHIRBRIG og nedrivning Etablering af depot- og vartningsfaciliteter på Skive Kaserne i Flådestation Korsør. Depot Noret standsættelse af Fjordvænget 30 HjemmelStart år Slutår Total Totaludgift Ændring , , , , , , , Subtotal projekter u/10 mio. kr. 38,

150 BILAG 6 BILAG 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. 31. Bygge- og anlægsproduktion.. Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Modernisering af skydebaneanlæget ved SjælsøProjektet er startet i 1980.Udgiften er registreret før 1991, i 1991, 1992 og Flyvestation Thorshavn. Renovering af bjerglift (præfinansieret) ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering 0 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser 0 Videreføres Afvigelse Etablering af Sprænggrotte på Kalvebod Fælled ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Jordmaterielværksted på Flyvestation Aalborg ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ombygning og ,3 Bevilling Bevilling renovering af hangar 621 på Flyvestation Aalborg Videreført i nyt index Indexregulering (præfinansieret) Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Renovering af olieudskillere m.v. på Sjælsmark Kaserne ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

151 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år SMK Holmen, ombygning og renovering Kuglegård ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af uddannelsesfaciliteter for Centralkøreskole Nordsjælland ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Karup, faciliteter til Jordmaterielværksted ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Aalborg kaserner etablering af vedligeholdelsescenter ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af ny adgangsvej og vagtbygning Aalborg Kaserne ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af værkstedsfaciliteter til centraliseret ammunitionstjeneste, flyvestation Aalborg ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Opførelse af kontorbygning, etablering af bade- og omklædningsfaciliteter samt renovering af bygning 8 ved hærens Hovedværksted, Hjørring ,2 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

152 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Etablering af spisefacilteter ved bunker 1137, Flyvestation Karup ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Opførelse af halvtage, Brødeskov ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Tilbygning til Flyværkstedets motorværksted, Flyvestation Ålborg ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Administrations- og undervisningsfaciliteter til Hærens Specialskole på Svanemøllens Kaserne ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af forbindelsesgange ved Forsvarets informationstjeneste Kommandantskabet i Vedbæk ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ombygning af Nordre Vagt på Flyvestation Værløse ,9 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af kursuskvarterer på Flyvestation Skrydstrup ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

153 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Om- og tilbygning på bygning 39 på Flyvestation Skrydstrup ,4 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Fredensborg HJVD 93 Domicil Kratbjerg ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af uopvarmet lagerhal Station Nord, Grønland ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Udvidelse af flyplatform på Flyvestation Karup Karup lufthavn ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af skur til trykflasker på Depot Noret- Flådestation Korsør ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering 43 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Opsætning af antennemast på Sandagergård til brug for Forsvarets Efterretningstjeneste ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Faciliteter til ,0 Bevilling Bevilling Hærens Sergentskole på Sønderborg Kaserne Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

154 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Renovering og ombygning af varme-, ventilations- og brugtvandsanlæg i bygning 18 i Nymindegab ,2 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Farum Kaserne. Etablering af undervisningsfaciliteter til brug for Trænafdelingen ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af våbendepot ved Hjemmeværnsdistrikt 31, Esbjerg ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering 943 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Hoveddepot Dråby, udskiftning af nødstrømsgenerator ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Depot og værksted Brødeskov, Hærens Parkområde, overbygning ved aktionsplads ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Depot Dråby Syd, adgangsluse til bygning ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Havarikursus Hvims, overdækning til Damage Control Unit ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

155 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Flyvestation Skrydstrup, skure til Argonite-trykflasker ,2 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Aalborg, nedrivning af bygninger, iværksættelse af afværgeforanstaltninger og udskiftning af olieudskillere Oksbøllejren, nedrivning af depotbygning ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Dragonkasernen. Nedrivning af lejebolig nr ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Udvikling og forsøgsvirksomhed ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering 789 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer. Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Etablering af vartningsplads Jægerspris Skydeterræn ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

156 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Etablering af nyt drivmiddelanlæg på Flyvestation Værløse (tidl. NATO) ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Nedlæggelse af varmecentral på FSN Aalborg ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering -216 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Svanemøllens Kaserne, miljøoprydning og fjernelse af pavilloner ,4 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Sjælsmark Kaserne, etablering af miljøplads ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Garderkasernen, Høvelte, etablering af miljøplads ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Vebbestrup Skydebane L1320, nedlæggelse af skydebane og retablering af terræn ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Skrydstrup, vaskeplads til Centraliseret ammunitionstjeneste ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

157 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Hyldetofte skydebane. Nedbrydning af skure m.m. og retablering af arealer ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, særlig finansiering af strukturændringer. Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Ombygning og renovering af bygning 150, Søværnets Teknikskole Holmen ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Anlæg af idrætsfaciliteter byg-ning 346 og 347 Holmen ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Indretning af Nordkaj Flådestation Korsør ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ombygning og renovering af bygning 31- Nyholm ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Renovering af bygning 109 Folkening Holmen ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

158 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Ombygning og renovering af Kuglegårdskomplekset på Holmen ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Vordingborg Kaserne Faciliteter til DIB ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af Hærens logistikskole, Aalborg Kaserner ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ombygning og renovering af bygning 24, Nyholm ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ombygning af bygning 37 til Søværnets taktik- og våbenskole Nyholm ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af liniekommunikation på Nyholm og Arsenaløen ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Faciliteter til Trænregimentet på Vorup kaserne ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

159 BILAG 6 Finansår Bevillingsafregning Projekt/program Akt Start år Slut TotalPris index år Høvelte Telegrafkaserne. Indplacering af SHIRBRIG og nedrivning ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af depot- og vartningsfaciliteter på Skive Kaserne ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flådestation Korsør. Depot Noret istandsættelse af Fjordvænget ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering 201 Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

160 BILAG 6 158

161 Forsvarskommandoen Postboks Vedbæk Telefon: Telefax: Internet: