Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Transkript

1 Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000

2 Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2001 Design Eleven Danes Produktion: Nordjyllands Bogtrykkeri A/S Oplag: 2500

3 Forsvarets Virksomhedsregnskab

4 2 Indhold

5 Forsvarschefens forord 6 Beretning 24 Resultatanalyse 72 Regnskab 94 Påtegning 95 Ordliste 98 Bilag indhold 100 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 9 3

6 Forsvarschefens forord 2000 Nærværende virksomhedsregnskab indledes med en beretning, der bl.a. erstatter Forsvarskommandoens årsberetning. Beretningen kan læses uafhængigt af den efterfølgende mere detaljerede resultatanalyse og regnskabskapitlet. Når Forsvaret om nogle år ser tilbage på år 2000, vil det sandsynligvis blive husket som året, hvor implementeringen af de største strukturændringer i nyere tid blev påbegyndt samtidig med, at Forsvarets internationale engagement fortsatte i højeste gear. Aftale om forsvarets ordning af 25. maj 1999 medfører, at ca. 10% af forsvarsbudgettet omdisponeres. Heraf er ca. 2% af omdisponeringen en direkte besparelse på forsvarsbudgettet. De resterende omdisponeringer medfører, at der afsættes flere midler til bl.a. materielinvesteringer og aktiviteter, således at der skabes den rigtige sammenhæng mellem mål og midler. Med henblik på at frigøre de ønskede ressourcer er det imidlertid vigtigt at skabe de nødvendige forudsætninger er året, hvor Forsvaret tog de første dybe spadestik i denne proces. Det er glædeligt at kunne konstatere, at Forsvaret er kommet godt fra start med implementeringen af forsvarsforliget. Alle strukturprojekter følger de fastsatte planer og nogle ser endog ud til at kunne afsluttes tidligere end oprindeligt planlagt. Et enkelt projekt, udflytningen fra Flyvestation Værløse, er dog lidt forsinket, hvilket skyldes, at de politiske forhandlinger om projektet trak ud. Med de givne budgetter kan de mange strukturprojekter ikke gennemføres uden reduktioner på andre områder. Bl.a. har antallet af værnepligtige, der blev indkaldt i 2000, været reduceret kraftigt, og dette vil fortsætte i Reduktionerne har medført, at en række af Forsvarets enheder har oplevet 2000 som året, hvor der kun i beskedent omfang eller slet ikke var værnepligtige til uddannelse, og hvor aktivitetsniveauet var minimalt. Reduktionerne har også haft indflydelse på bygningsvedligeholdelse og materieldrift. På disse områder er der i 2000 gennemført en række kraftige prioriteringer og udskydelser, som måske for den enkelte myndighed eller enhed kan virke mindre hensigtsmæssige, men som, når det ses i sin helhed, er en forudsætning for at skabe den ønskede sammenhæng mellem mål og midler mod slutningen af forligsperioden. Bl.a. dollarkursens udvikling i 2000 har medført, at en række kontraheringer og betalinger er blevet udskudt til et senere tidspunkt i forligsperioden. Forsvarets internationale engagement fik i 2000 en yderligere dimension, idet den dansk initierede multinationale FN beredskabsstyrke blev udsendt til Eritrea i Østafrika. Den positive udvikling på Balkan har medført reduktioner i det danske styrkebidrag til de NATO-ledede missioner SFOR i Bosnien og KFOR i Kosovo i løbet af det forgangne år. Det internationale engagement i 2000 har betydet, at der igen er blevet trukket store veksler på alle dele af Forsvaret, hvilket har medført mærkbare begrænsninger på de hjemlige aktiviteter. Fastholdelse af personel blev et af nøgleordene i På baggrund af en uforudset stor afgang af bl.a. yngre officerer, piloter og elektronikteknikere blev der iværksat en række fastholdelsestiltag. Disse tiltag vil fortsætte i vil også blive husket som året, hvor Forsvarets Vision 2010 blev lanceret. I juni 2000 udgav Forsvarskommandoen visionen, som giver det militærfaglige bud på Forsvarets fremtid i de næste 10 år. Visionen tager ud- 4

7 gangspunkt i Forsvarets formål og anfører de langsigtede visioner for udviklingen af Forsvarets opgaveløsning samt for styring, ledelse og uddannelse. Hovedbudskabet er, at Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. Desværre var 2000 også det år, hvor Forsvaret blev part i et par medieskabte storme, bl.a. i forbindelse med anskaffelse af Challenger flyet. I et forsøg på at dramatisere virkeligheden postulerede visse medier, at der var tale om både korruption og investering i et uanvendeligt fly. Postulaterne var bl.a. baseret på anonyme kilder via hemmelige adresser og sene telefonsamtaler. Jeg undrer mig stadig over den manglende overensstemmelse mellem presseetik og brug af anonyme kilder. Jeg finder det samtidigt beklageligt, at en række af Forsvarets medarbejdere er blevet brugt eller misbrugt til at så tvivl om Forsvarets troværdighed er ressourcemæssigt opfattet som et hårdt år, og der er ingen tvivl om, at det samme vil gælde for Men der er alligevel god grund til at se positivt på fremtiden. Allerede fra vil øgede ressourcer blive ført tilbage til de operative enheder, hvilket bl.a. medfører, at antallet af værnepligtige stiger, og aktivitetsniveauet forøges. Ressourcer til materieldrift og vedligeholdelse forøges ligeledes. Forsvaret vil således ved udløbet af forliget have skabt den rette sammenhæng mellem mål og midler. Det er med dyb respekt og stolthed over alt personels engagement og dybt professionelle indsats i 2000, at jeg fremsender dette nye årtusindes første virksomhedsregnskab. CHRISTIAN HVIDT General VED FORENEDE KRÆFTER

8 Beretning 1 FOTO S. 6 OG 7: ERIK JOHANSEN PIC/HOC 6

9 Forsvarets formål og opgaver Vision Forsvarets planlægning og styring Forligsimplementeringen 1.2. Styrkeproduktion Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Produktion og opretholdelse af hæren Produktion og opretholdelse af søværnet Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet 1.3. Nationale opgaver Suverænitetshævdelse Myndighedsudøvelse Andre opgaver 1.4. Internationale opgaver Fredsstøttende operationer International øvelsesvirksomhed Østsamarbejdet Internationale forpligtelser 1.5. Støttefunktioner Personelfunktionen Materielfunktionen Etablissementsfunktionen Informatikfunktionen Generel ledelse og administration 1.6. Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår Miljø Det grønne regnskab Arbejdsmiljø 1.8. Samlet vurdering af Forventninger til de kommende år 7

10 Beretning Forsvarets formål og opgaver Det lovmæssige grundlag for Forsvarets ordning var Lov nr. 909 af 8. december 1993 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., også kaldet Forsvarsloven. Forsvarsloven er en rammelov, hvorefter størrelsen, sammensætningen og organisationen af hæren, søværnet og flyvevåbnet samt myndigheder til støtte for Forsvaret fastsættes af Forsvarsministeren. De mere detaljerede politiske retningslinier for Forsvarets udvikling er indeholdt i Aftale af 25. maj 1999 om Forsvarets ordning , også kaldet Forsvarsforliget. Udviklingen i Forsvarets budget og struktur, herunder organisation, personel og materiel over perioden fremgår af forsvarsforliget, der er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Forsvarsloven af 8. december 1993 Af Forsvarsloven fremgår, at det militære forsvar skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed, at Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel, samt at Forsvaret har til formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, og at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. På baggrund heraf er der i lovteksten udledt følgende opgaver for Forsvaret: Dansk forsvar skal på mandat af FN eller OSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO, kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Forsvaret skal som en integreret del af NATO - kunne løse konfliktforebyggende opgaver og krisestyringsopgaver samt yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder i samarbejde med allierede styrker, herunder rettidigt kunne modtage, støtte og gennemføre operationer med allierede styrker indsat i forstærkningsøjemed, samt - kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar inden for NATO s område, herunder demonstration af solidaritet ved indsættelse af reaktionsstyrker, i overensstemmelse med Alliancens strategi. Forsvaret skal råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet muliggør løsningen af disse opgaver. Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 22. februar 2001 som følge af Forsvarsforliget og er trådt i kraft 1. marts Forsvarsforliget I lighed med Forsvarskommissionens beretning var der enighed blandt forligspartierne om, at den ændrede sikkerhedspolitiske situation muliggør omstillinger af dansk forsvar. Denne udvikling giver mulighed for at foretage reduktioner af Forsvarets kapacitet til forsvar alene af dansk territorium. Forsvaret skal fortsat kunne yde et troværdigt bidrag til NATO, hvis der skulle opstå en trussel mod alliancen. Forsvaret skal endvidere bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling ved en styrkelse af samarbejdet mellem landene i Europa. Endelig skal Danmark også fremover som aktivt medlem af FN, OSCE og NATO deltage i humanitære og fredsstøttende operationer. 8

11 Med baggrund i Forsvarskommissionens beretning forskydes vægten i dansk forsvar fra mobilisering til krisestyring og med vægt på reaktionsstyrker. Kapaciteten til internationale operationer styrkes, materielinvesteringerne øges og større mobilitet prioriteres. Den mindre krigsstyrke vil medføre, at der er behov for færre værnepligtige og for en mindre støttestruktur, hvorfor der gennemføres betydelige strukturelle rationaliseringer og tilpasninger i Forsvaret. De konkrete mål for Forsvarets udvikling frem til ultimo 2004 er indeholdt i Forsvarsforliget Vision 2010 Som et sigtepunkt for Forsvarets udvikling i perioden over de næste 10 år udgav Forsvarschefen Vision 2010 i juni 2000, som det militærfaglige bud på Forsvarets fremtid med de forventninger, der i dag er til Forsvaret. Forsvarets Vision 2010 Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. Med udgangspunkt i Forsvarets formål anføres her langsigtede visioner for udviklingen i Forsvarets opgaveløsning samt for styring, ledelse og uddannelse, der tilsammen udvikler Forsvaret frem mod Under hensyntagen til den fortsatte udvikling af de enkelte værns evne til i fællesskab at løse Forsvarets opgaver vil Forsvaret bl.a. udvikle grundlaget for at deltage effektivt i internationale, multinationale og værnsfælles operationer ved at prioritere: Deployering og mobilitet. Faglig støtte til kontinuert udsendte styrker. Effektiv og præcis våbenvirkning. Robuste kommando- og kontrolsystemer. Evnen til at beskytte personellet bedst muligt under internationale operationer Forsvarets planlægning og styring For at kunne opfylde de mål og visioner, der er indeholdt i Forsvarsloven, Forsvarsforliget og Vision 2010, gennemfører Forsvaret en detaljeret planlægning af Forsvarets udvikling og aktiviteter. Væsentlige dokumenter i denne planlægning er finansloven, Katalog over Forsvarets Opgaver, seksårsplanen og årsprogrammet. De politisk bestemte opgaver er omsat til ovennævnte opgavekatalog, der grupperer opgaverne i en række hoved- og delopgaver til brug for underlagte myndigheder og enheder i deres planlægningsarbejde. Seksårsplanen er en handlingsplan, der konkretiserer opgavekataloget i form af en overordnet plan for styring og udvikling af Forsvaret. Handlingsplanen prioriterer Forsvarets opgaver, og beskriver med en seksårig horisont udviklingen i Forsvaret inden for en række overordnede områder. Det enkelte funktionsområde har sin egen udviklingsplan, hvoraf flere er berørt i kapitel 2.3. Handlingsplanen styres primært på økonomi og kapaciteter, og det er gennem denne plan, Forsvarskommandoen sikrer, at Forsvaret opfylder de krav, der stilles i Forsvarsforliget og Forsvarsloven. Seksårsplanen udmøntes i Forsvarskommandoens årsprogram, der er den detaljerede plan for aktiviteter i 9

12 det år, som planen dækker. Årsprogrammet nedbryder det opgavehierarki, der er opstillet i Katalog over Forsvarets Opgaver i detaljerede opgaveanvisninger til Forsvarskommandoens myndigheder. Årsprogrammet fordeler samtidig de i finansloven givne bevillinger som økonomiske rammer for opgaveløsningerne. Årsprogrammet beskriver således de enkelte opgaver såvel styringsmæssigt ved angivelse af krav, vilkår og kriterier for opgaveløsningen som kontrolmæssigt ved angivelse af målepunkter og ønskede vurderinger. Forsvaret indledte i 1997/98 en række udviklingsprojekter, der samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap). Formålet er at videreudvikle og effektivisere den styrings- og forvaltningsmæssige opgavevaretagelse i Forsvaret. Videreudviklingen af styringsopgaverne omfatter indførelse af totalomkostningsprincippet og omkostningsstyring som supplement til finansstyringen. Ved totalomkostningsprincippet henføres samtlige omkostninger til Forsvarets opgaveløsning, herunder forbrug af internt producerede ydelser, kapacitets- og driftsydelser, lagertræk samt afskrivninger af aktiver. Den IT-mæssige udmøntning af De- Map benævnes Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringsprojekt (DeMars), som integrerer funktionaliteterne økonomi, - struktur-, personel-, materiel-, etablissement- og informatikområdet med et dertil knyttet ledelsesinformationssystem Forligsimplementeringen Forsvarsforliget medfører, at ca. 10% af forsvarsbudgettet omdisponeres. Ca. 2% af omdisponeringen er en direkte besparelse på forsvarsbudgettet. De resterende omdisponeringer medfører, at der afsættes flere midler til bl.a. materielinvesteringer og aktiviteter, således at der i løbet af forligsperioden skabes den rigtige sammenhæng mellem mål og midler. For at kunne frigøre de ønskede ressourcer skal der gennemføres omfattende strukturændringer med deraf følgende behov for omstillingsudgifter samt bygge- og anlægsinvesteringer. Forsvaret vil ved forligsperiodens slutning have opnået en øget evne til at varetage de opgaver, som er beskrevet i Forsvarsloven, men i begyndelsen af forligsperioden må der gennemføres omfattende midlertidige driftsbesparelser for at finansiere omstillingen. De nødvendige strukturprojekter gennemføres hurtigst muligt som højt prioriterede aktiviteter. Frigørelse af midler til bygge- og anlægsinvesteringer og andre omstillingsudgifter medfører, at det i perioden er nødvendigt at reducere aktivitetsniveauet. Bl.a. er indtaget af værnepligtige i denne periode væsentligt mindre end det har været i de foregående år, og mindre end det vil være i de kommende. Alle planlagte strukturprojekter er iværksat og forløber planmæssigt. Den høje US dollarkurs har bl.a. medført, at kontraheringer og betalinger for større materielanskaffelsesprojekter er udskudt Styrkeproduktion Forsvarets organisation og styrkemæssige opbygning Forsvaret består som fastlagt i forsvarsloven af tre værn hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. 10

13 Der skelnes i Forsvaret mellem den aktiverede struktur og krigsstrukturen. Den aktiverede struktur er den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv. sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale og nationale opgaver samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. Forsvaret skal i spændingsperioder med afsæt i den aktiverede struktur og mobiliseringsstyrken kunne gennemføre beredskabsforøgelser og bringes på fuld krigsstyrke. Forsvarskommandoen har en række underlagte myndigheder. I hæren, søværnet og flyvevåbnet er der en operativ kommando og en materielkommando for hvert af værnene. Derudover er Forsvarets Sundhedstjeneste, Forsvarsakademiet og en række værnsfælles myndigheder underlagt Forsvarskommandoen. (Se også omslaget bagerst i dette virksomhedsregnskab.) Forsvarets styrkeproduktion har til formål at tilvejebringe og opretholde Forsvarets samlede kapacitet til løsning af hele spektret af opgaver, som det fremgår af Forsvarsloven. Styrkeproduktionen omfatter opstilling af enheder, den hertil knyttede uddannelse samt mønstringer af enheder i mobiliseringsstyrken. Styrken udgør det nationale beredskab til løsning af krigs- og fredsopgaver I overensstemmelse med Vision 2010 vil Forsvaret bl.a. udvikle grundlaget for at deltage effektivt i internationale og multinationale operationer. Prioriteringen af Forsvarets internationale engagement betyder, at værnene i de kommende år vil prioritere opstillingen af styrker til internationale enheder. Et eksempel herpå er, at Forsvaret i 2000 fortsat opstillede og udbyggede reaktionsstyrker bestående af enheder fra hæren, søværnet og flyvevåbnet til hurtig indsættelse i rammen af NATO, FN eller OSCE. Grundet de øgede krav til bl.a. reaktionsstyrkernes deltagelse i internationale operationer med hensyn til omfang, udrustningsniveau og beredskab har Forsvarskommandoen iværksat en række foranstaltninger, der skal sikre, at Forsvarets samlede kapaciteter og ressourcer også i fremtiden udnyttes optimalt i relation hertil Produktion og opretholdelse af hæren Målsætningen for hærens styrkeproduktion i 2000 var at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til bl.a. Den Danske Internationale Brigade (DIB), og til styrker til brug for internationale opgaver, herunder Stand-by Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG). Opstilling og uddannelse af enheder til Danske Division blev i 2000 gennemført i samarbejde med Multinational Corps Northeast (MNC NE), der har hovedkvarter i Szcezcin, Polen. I takt med et yderligere øget internationalt engagement har den langsigtede målsætning været at omstille hærens styrkeproduktion for at kunne tilvejebringe de kapaciteter og den struktur, der muliggør, at ønskede internationale opgaver kan løses, herunder dansk deltagelse med reaktionstyrker i en multinational ramme under fredsstøttende operationer. Opstilling og uddannelse af hærens enheder har været præget af implementeringen af det nye forsvarsforlig. Dette har betydet en midlertidig, men væsentlig reduktion af antallet af indkaldte værnepligtige for at muliggøre finansiering af en række strukturelle omstillinger, og en bevidst midlertidig reduktion af det generelle aktivitetsniveau, specielt i relation til mobiliseringsstyrken. 11

14 Det lavere aktivitetsniveau, der er en følge af Forsvarsforliget , indebærer, at mulighederne for at opretholde den nødvendige grad af ekspertise på føringsområdet for såvel liniepersonel som personel af reserven midlertidigt vanskeliggøres. Hertil kommer, at der i 2000 på en række områder har været markante numeriske og kvalitative mangler i f.t. såvel værnepligtige, fastansatte specialister som yngre officerer, hvilket har betydet, at det var vanskeligt at gennemføre en målrettet og fremadskridende enhedsuddannelse. Som helhed vurderes hærens styrkeproduktion dog at være løst tilfredsstillende f.s.v.a. de højest prioriterede opgaver, d.v.s. opstilling og uddannelse i relation til den internationale tjeneste. Det betyder, at kvantiteten af de opstillede enheder svarer til de fastsatte mål, mens kvaliteten af en række af de producerede enheder samt vedligeholdelsen af en række enheder såvel i stående styrke som i mobiliseringsstyrken kun kan betegnes som ret tilfredsstillende. Denne prioritering har været nødvendig for at kunne tilgodese ønsket om en omfattende international indsats Produktion og opretholdelse af søværnet Målsætningen for søværnets styrkeproduktion var i 2000 at producere og opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet til bl.a. løsning af opgaver på mandat af internationale organisationer samt opgaver til støtte for den civile sektor. Der blev fokuseret mest på produktionen af reaktionsstyrkebidrag samt de umiddelbare og højest prioriterede opgaver, som f.eks. suverænitetshævdelse, havmiljø m.m. Til gengæld måtte der accepteres en mindre målopfyldelse af opgaveløsningen på de traditionelle områder som f.eks. øvelsesvirksomhed relateret til hovedforsvarsstyrken og deltagelse i stående NATO-styrker. Reduktionen blev foretaget for at kunne foretage opbygning af søværnets reaktionsstyrker. Resultatet var, at søværnet opstillede de ønskede reaktionsstyrkeenheder og i muligt omfang enheder til den øvrige styrkeproduktion og opgaveløsning i f.m. den nationale styrkeindsættelse. Som følge af det udvidede internationale engagement har søværnet, med henblik på den internationale styrkeindsættelse i de kommende år, opstillet et element (Søværnets Taktiske Stab) til ledelse af maritime styrker i internationalt og multinationalt regi, ligesom søværnet har iværksat projekteringsarbejder til bygning af fleksible støtteskibe og patruljeskibe. På personelsiden betød omprioriteringen, at søværnet fokuserede på bemandingen af reaktionsstyrkeenheder, således at disse enheder opnåede fuld bemanding, mens øvrige enheder måtte indsættes med reducerede besætninger. I praksis betød denne prioritering, at hovedforsvarsstyrkernes evne til at løse pålagte opgaver blev reduceret, og at træningsniveauet generelt var utilstrækkeligt til at opfylde beredskabskravene. Den anstrengte personelsituation for visse kategorier af nøglepersonel betød endvidere, at 3 enheder måtte overføres til lavere beredskabsgrad, og at Søværnets Flyvetjeneste reducerede sin øvelsesdeltagelse til fordel for kontinuerlig tilstedeværelse i det nordatlantiske område samt omskoling af nye piloter og teknikere. Den gennemførte styrkeproduktion viste, at strukturen var passende og tilstrækkelig fleksibel til at løse de pålagte opstillingsopgaver, mens kapaciteten var utilstrækkelig i forhold til den samlede efterspørgsel (personel, skibe, øvelsesdøgn mv.). 12

15 Samlet set vurderes søværnets styrkeproduktion som tilfredsstillende i f.t. opstilling af reaktionsstyrker, mens styrkeproduktionen til den øvrige opgaveportefølje vurderes som ret tilfredsstillende Produktion og opretholdelse af flyvevåbnet Målsætningen for flyvevåbnets styrkeproduktion var i 2000 at opretholde enheder af tilfredsstillende kvalitet med henblik på løsning af krisestyrings- og krigsopgaver, herunder at gennemføre enkeltmands-, enhedsog samvirkeuddannelse samt opstille styrker til brug for løsning af nationale og internationale opgaver. For at kunne leve op til det har flyvevåbnet prioriteret styrkeproduktionen af reaktionsstyrkebidragene og understøttelse af disse på bekostning af de mere traditionelle opgaver som f.eks. opstilling af kapaciteter til krigsstyrken og styrkeindsættelsen til nationale opgaveløsninger. Prioriteringen af reaktionstyrkebidragene har betydet, at flyvevåbnet har fokuseret på at fastholde og uddanne piloter og andet nøglepersonel samt på at tilvejebringe en opdateret flykapacitet. Parallelt hermed har flyvevåbnet arbejdet med at forbedre det mobile jordbaserede luftforsvar, opstille ikke-udsendte reaktionsstyrkebidrag samt at fortsætte udviklings- og moderniseringsarbejdet på de våbentyper, der fremover skal kunne deltage effektivt i internationale, multinationale og værnsfælles operationer. Deltagelsen i Balkan Air Operations (BAO) betød, at det ikke fuldt ud har været muligt at opretholde den operative bredde og erfaring ved de ikke udsendte eskadriller. Besætningerne til F-16 kampfly, C-130 transportfly og G-III inspektionsfly har derfor ikke fuldt ud opfyldt de pålagte træningsog kvalifikationsprogrammer. For redningshelikopterne betød de daglige operationsmønstre, at besætningerne besidder de grundlæggende færdigheder for at kunne løse humanitære opgaver i internationalt regi, men at der ikke har været ressourcer til at øve denne indsættelse. For den øvrige del af flyvevåbnet har Kontrolog Varslingsgruppens virksomhed været præget af modifikationer og opdateringer, hvorfor enhederne ikke har kunnet øve sammen. Luftværnsgruppen har gennemført såvel internationale som nationale øvelser med henblik på at uddanne sine enheder, og i den forbindelse er der inden for visse områder afdækket behov for yderligere træning. Flyvevåbnets uddannelse af værnepligtige blev gennemført for at kunne friske dele af mobiliseringsstyrken. Produktionen af værnepligtsenheder har således udelukkende omfattet den fortsatte opbygning af STINGERelementet til de nyorganiserede eskadriller i Luftværnsgruppen og et mindre antal værnepligtige i den centraliserede ammunitionstjeneste. Som helhed vurderes flyvevåbnets styrkeproduktion at være løst tilfredsstillende f.s.v.a. opstilling og uddannelse i relation til den internationale tjeneste, mens det kun er sket med et ret tilfredsstillende resultat for en række af de øvrige enheder Nationale opgaver Som følge af det internationale engagement er der sket en nedprioritering af en række aktiviteter i f.m. de nationalt relaterede opgaveløsninger. Der er imidlertid fortsat en række opgaver, hvis omfang ikke kan reduceres. Eksempelvis er der fortsat behov for 3 døgnbemandede redningshelikoptere, ligesom tilstedeværelsen i Nordatlanten ikke kan reduceres, uden at der opstår mangler i varetagelsen af suverænitetshævdelsen af dansk territorium. 13

16 Styrkelsen af den internationale virksomhed har medført, at der har været stillet færre ressourcer til rådighed for den nationale opgaveløsning. Dette har resulteret i, at der på enkelte områder blev konstateret en målopfyldelsesgrad, som ikke var tilfredsstillende, såfremt opgaverne skulle have været løst i forhold til den oprindeligt fastsatte målsætning Suverænitetshævdelse Målsætningen var, at gennemføre overvågning af luftrummet over Danmark med tilstødende områder samt overvåge søterritoriet med tilstødende områder i Danmark samt ved Færøerne og Grønland, varetage fredsmæssig suverænitetshævdelse, opretholde normalbilledet af egne, allierede og andre nationers aktivitet, samt indhente efterretningsoplysninger. Overvågningen af de danske og nordatlantiske farvandsområder i forbindelse med løsningen af suverænitetshævdelsen blev udført som planlagt. Overvågning af de nordatlantiske farvandsområder fra fly har dog været begrænset i forhold til målsætningen, primært som følge af pilotmangel, materielproblemer og løsning af andre højt prioriterede opgaver Myndighedsudøvelse Målsætningen var, at forestå maritim forureningsbekæmpelse, varetage fiskeriinspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland, gennemføre minimum 500 timers radarbaseret havmiljømæssig flyovervågning, og varetage det operative ansvar for driften af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt. I forbindelse med den havmiljømæssige flyovervågning var det samlede antal olieobservationsmeldinger stort set på niveau med de sidste tre år. Ses der alene på olieobservationer, som kan skyldes ulovlige udledninger, er der dog sket et fald i forhold til Faldet skønnes at skyldes den præventive effekt forårsaget af påbegyndelsen af anråb af skibe fra de maritime indsatsenheder siden 1. januar Flyvevåbnet opnåede i 2000 produktionsmålet svarende til 500 jetflyvetimer (1.000 propelflyvetimer) i forbindelse med havmiljøovervågning Andre opgaver Målsætningen var, at deltage i søredningstjeneste, herunder opretholde et helikopterbaseret redningsberedskab med 3 helikoptere på døgnberedskab, gennemføre istjeneste, søopmåling mv., gennemføre ammunitionsrydningstjeneste, yde støtte til politiet samt Told Skat samt yde anden støtte til den civile sektor. Søredningstjenesten blev i 2000 aktiveret 428 gange inden for Søværnets Operative Kommandos område. Flyvevåbnets redningstjeneste opretholdt det pålagte beredskab og gennemførte i årets løb i alt 291 søredningsaktioner og 232 ambulanceflyvninger. De opgaver, der er overtaget fra andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten og EU-meldesystemet, blev alle løst tilfredsstillende i overensstemmelse med givne direktiver. Ammunitionsrydningen af Amager Fælled og Kalvebod var i 2000 fortsat hærens største enkelte nationale opgave. Til løsning af opgaven blev der anvendt nøglepersonel fra ingeniørregimentet. Nøglepersonellet blev fjernet fra ammunitionsrydningsopga- 14

17 ven i forbindelse med aktiveringen af SHIRBRIG, hvorfor indsatsen var reduceret i den periode, hvor nøglepersonellet var tjenstgørende ved SHIRB- RIG i Eritrea. Opgaven blev bl.a. derfor og på grund af omfangets størrelse løst ved delvis udlicitering til en civil ammunitionsrydningsentreprenør, hvorved opgaven for hæren i højere grad fik karakter af kontrol af den udførte ammunitionsrydning. Forsvaret yder bl.a. assistance til politiet ved akut ammunitionsrydning, herunder bombealarmer og uskadeliggørelse af gamle miner og anden ammunition. Karakteren af opgaverne gør, at hæren og søværnet opretholder et beredskab, hvorved disse opgaver i stigende grad er blevet en del af forsvarets hverdag Internationale opgaver Fredsstøttende operationer På opfordring fra internationale organisationer og efter Folketingets godkendelse skal Forsvaret med militære midler deltage i fredsstøttende operationer. Det er fortsat Forsvarets målsætning at opbygge den fornødne kapacitet til at kunne yde bidrag til fredsbevarende og fredsskabende operationer, konfliktforebyggelse, forebyggende deployering og humanitære operationer samt på baggrund heraf at løse de af Folketinget konkret pålagte opgaver. Forsvaret levede op til målsætningen ved at opstille og opretholde militære enheder, der er specielt uddannet til at løse fredsstøttende operationer. Specielt beregnet hertil er FN s Standby Forces High Readiness Brigade (SHIRBRIG), hvor Danmark er vært for og bidragsyder til hovedkvarteret og med enheder. Forsvaret har herudover oprettet eller udpeget et antal enheder i de enkelte værn, der på baggrund af særlig uddannelse og udrustning med kort varsel kan udsendes til løsning af internationale opgaver. Den Danske Internationale Brigade (DIB) er den største af disse enheder. For første gang har hæren samtidigt udsendt tre større kontingenter, der alle samtidigt har skulle støttes såvel hjemmefra som fra udsendte nationale støtteelementer. Det har stillet meget store krav til hærens samlede kapacitet, personelmæssigt og materielmæssigt ikke mindst i lyset af de meget forskelligartede indsættelsesområder, der stiller krav om en bred vifte af støtte inden for alle specialer. Forsvarets største engagement har også i 2000 været på Balkan med bidrag til NATO s militære sikkerhedsstyrke (KFOR) i Kosovo, hvor den danske bataljon indgår i den fransk ledede Multinationale Brigade Nord i området omkring byen Mitrovica samt til NATO s stabiliseringsstyrke (SFOR) i Bosnien-Hercegovina, hvor det danske bidrag indgår i den Nordisk Polske kampgruppe (NPBG) i Doboj. Endvidere har Forsvaret i hele 2000 haft et minerydningsfartøj tilmeldt til NATO operationer til støtte for operationerne i det tidligere Jugoslavien. Med udsendelsen i december af det danske SHIRBRIG bidrag til FN s fredsbevarende mission i Etiopien Eritrea (UNMEE) deltog Forsvaret igen med egentlige styrker i en FN-ledet operation, ligesom Forsvaret i hele 2000 fortsat ydede bidrag med enkeltpersoner til en række FN-operationer. I forlængelse heraf deltog Forsvaret også i 2000 med enkeltpersoner i EU s observatørmission (ECMM) i det tidligere Jugoslavien. Flyvevåbnet deltog i hele 2000 i NATO s Balkan Air Operations (BAO) med fly og personel fra Eskadrille 730. Som følge af den langvarige mission, med deraf afledt belastning af eskadrillens personel, blev der medio 2000 givet politisk bemyndigelse til 15

18 at trække flyene tilbage til Danmark, hvor de derefter på 6 dages beredskab er klar til deltagelse i BAO. Dette nye koncept indebærer, at fly, der er tilmeldt reaktionsstyrken på højt beredskab, i et antal perioder af to ugers varighed forlægges til operationsområdet, og her dels løser en række konkrete taktiske opgaver, dels opretholder et kendskab til et operationsområde og en række færdigheder på et højt professionelt niveau, der muliggør en meget hurtig tilbagevenden til en fuldstændig deltagelse. Dette koncept har vist sig så bæredygtigt, at det fortsat anvendes af flyvevåbnet. Det overvejes tillige anvendt af andre NATO-lande, der deltager i Balkan Air Operations International øvelsesvirksomhed Det var Forsvarets målsætning i 2000, at uddanne de deltagende enheder i at samarbejde med øvrige NATOnationer, udvikle interoperabilitet på materielområdet, forbedre partnerskabslandenes muligheder for at indgå i fredsstøttende operationer, samt gennem samarbejde at øge kendskabet til hinanden og dermed styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i Europa. Forsvaret deltog i 2000 i Partnershipfor-Peace (PfP) og In-the-Spirit-of PfP øvelser for at kunne uddanne de deltagende enheder og dermed øge deres muligheder for at kunne deltage i fredsstøttende operationer. Endvidere er Danmark part i det trilaterale samarbejde imellem Danmark, Tyskland og Polen med henblik på at udvikle Multinational Corps Northeast (MNCE) bl.a. gennem fælles øvelsesaktiviteter Østsamarbejdet Formålet med samarbejdet med de øst- og centraleuropæiske lande var Figur 2. Danmarks internationale engagement i 2000 Figuren viser, at der ved årsskiftet 2000/2001 var stillet personer til rådighed for det internationale engagement. Ved årsskiftet 1999/2000 var tallet personer, hvilket igen var ca. 500 flere end ved årsskiftet 1998/1999. TOTAL: 1284 PERSONER NATO HQ/SFOR 20 DANCON/NPBQ/SFOR 345 HQ/KFOR 20 DANCON/KFOR 510 Balkan Air Operations 12 (70) Italy NATO (Balkan) total 907 EU EU Observers (ECMM) 7 Bosnia-Herzegovina, Croatia, Serbia, Montenegro, Albania FN UNMOP 1 Croatia UNMIK 1 Kosovo UNOMIG 5 Georgia UNTSO 10 Middle East MONUC 2 DR Congo UNIKOM 5 Kuwait UNMOGIP 6 India-Pakistan UNTAET 4 East Timor UNAMSIL 2 Sierra Leone UNMEE 334 Observers 4 Staff 6 DANCON 324 Eritrea FN total

19 fortsat at bidrage til at styrke stabilitet og fredeligt samarbejde i Europa og herunder fremme samarbejdet mellem allierede og partnere inden for PfP for at styrke evnen til fælles operationer. Samarbejdet fokuserer på at bidrage til opbygning af en militær kapacitet og forsvarsevne samt at fremme interoperabilitet med NATO med udgangspunkt i partnerlandenes egne forsvarsplaner. I 2000 gennemførtes samarbejdsaktiviteter med Albanien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Makedonien, Rumænien, Rusland, Slovakiet og Ukraine. Samarbejdet med de tre baltiske lande havde prioritet. Østsamarbejdet var i 2000 præget af en begyndende omlægning af støtten fra mange mindre aktiviteter til færre og større flerårige projekter, der enten gennemføres bilateralt eller i multinationalt regi. Den danske støtte omfattede primært rådgivning og uddannelse. Herudover donerede Forsvaret materiel som en integreret del af samarbejdsprojekterne, der enten gennemførtes som bilaterale eller multilaterale projekter. De mest omfattende projekter i 2000 var Forsvarets støtte til den fortsatte udvikling af den multinationale baltiske bataljon (BALTBAT), begyndende opstilling af en litauisk bataljon (LITBAT), etablering af en helikopterredningskapacitet i Litauen og Letland samt uddannelse, deployering og hjemtagning af den baltiske spejdereskadron (BALTSQN) ved Stabilization Force (SFOR) i Bosnien. Hertil kom donationen af inspektionsskibet Beskytteren til Estland og støtte til etablering af det baltiske luftrumsovervågningssystem BALTNET. Forsvaret øgede i årets løb indsatsen for, at de baltiske lande overtager ansvaret for den multinationale bataljon BALTBAT, ligesom enhedsuddannelsen i større omfang blev gennemført i de baltiske lande fremfor i Danmark Internationale forpligtelser Et centralt element i våbenkontrolaftalerne er at udveksle informationer med andre lande om de væbnede styrkers størrelse og sammensætning. For at bekræfte rigtigheden af de udvekslede oplysninger gennemføres og modtages inspektioner med kort varsel. Forsvaret gennemfører og modtager inspektioner i henhold til CFE traktaten og Wien Dokumentet. Inden for Open Skies traktaten gennemføres indtil videre alene prøveobservationsflyvninger, fordi traktaten endnu ikke er trådt endelig i kraft. I det tidligere Jugoslavien bidrager Forsvaret bl.a. med erfarne inspektører som assistenter i tilslutning til det våbenkontrolregime, som udgør en integreret del af Dayton fredsaftalen Støttefunktioner Personelfunktionen Området har til formål at sikre tilvejebringelse, uddannelse og anvendelse af personel i relation til Forsvarets til enhver tid gældende forudsete behov og bevillingsmæssige rammer. I Forsvarets Personelpolitik beskrives de overordnede holdninger og retningslinier, der skal medvirke til at løse denne opgave. Personelfunktionen har en central betydning for opnåelse af Vision Heri anføres bl.a., at det er Forsvarets målsætning at uddanne personel og enheder, så de har evnen til at løse pålagte opgaver i fred, krise og krig, samtidig med at Forsvaret skal ledes som en fornyende, resultatorienteret og attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere. Forsvarets internationale tjeneste stiller særlige krav til Forsvarets personel. 17

20 Det færre antal værnepligtige i 2000 gav et mindre hvervegrundlag til såvel fast tjenstgørende som til reaktionsstyrkeenheder. I 2000 blev den hidtidige DIB-kontrakt afløst af en ny og mere fleksibel kontrakt til personel til rådighed for international tjeneste. Der har i 2000 været iværksat særlige bestræbelser for at rekruttere personel, og en officershvervekampagne er ligeledes blevet gennemført. InteRforce fortsatte med uformindsket styrke i InteRforce er betegnelsen for samarbejdet mellem Forsvaret og den civile sektor om at skabe større forståelse for Forsvarets særlige behov for at kunne trække på reservepersonellet til løsningen af de internationale opgaver. Der er med etableringen af et pilotprojekt i Midtog Vestjyllland taget det første skridt til at oprette en decentral struktur. I løbet af 2000 har 120 af de største danske virksomheder underskrevet støtteerklæringer, hvor de bl.a. lover støtte til deres ansattes ønsker om frigørelse til deltagelse i internationale missioner. Samtidig holder Forsvaret via InteRforce virksomhederne orienteret om udviklingen i det internationale engagement og samspillet mellem reservepersonellet og virksomhederne. I forbindelse med personeltilpasningerne som følge af aftale om Forsvarsforliget har Forsvaret gennemført en prioriteret dvs. restriktiv ansættelsespolitik. Formålet er at reducere årsværksforbruget til aftalens niveau med færrest mulige afskedigelser og samtidig fremskaffe et økonomisk provenu til omstillingsudgifterne. Endvidere har Forsvaret oprettet en række Personel- og Servicekontorer, som skal støtte den omfattende omstilling. Endelig har Forsvaret indgået aftaler om frivillig fratræden, og der er genplaceret et stort antal afskedstruede ansatte. Forsvaret fortsætter arbejdet med at implementere Ny Løn. Hærens konstabler og korporaler er overgået til nyt lønsystem, og værkmestergruppen under Forsvarets Civil Etat deltager i forsøg med nye lønformer. Forsvaret vil videreføre og intensivere arbejdet med at skabe plads til et større antal ansatte med nedsat erhvervsevne (det sociale kapitel) og ansatte med en anden etnisk baggrund. Der arbejdes med at kortlægge årsagerne til fraværet blandt ansatte i Forsvaret, herunder antallet af sygedage. Antallet af yngre officerer, som forlader Forsvaret, var i 1999 og navnlig i 2000 stigende i forhold til forudgående år. Forsvaret har på den baggrund iværksat en række foranstaltninger, der omfatter bedre tjenesteplanlægning, familiehensyn, løn- og ydelser m.v., der samlet skal medvirke til at fastholde specielt de yngre officerer. Disse forbedringer har ligeledes sigte på andre kritiske personelgrupper, så som piloter, teknikere og informatikmedarbejdere m.fl. Endvidere har bl.a. den prioriterede ansættelsespolitik medført mangler inden for afgrænsede områder. Det skal bemærkes, at såvel årsværksreduktionerne som Forsvarets øvrige omstruktureringer specielt i 2000 lagde tunge byrder på langt den overvejende del af personellet Materielfunktionen Området omfatter materielanskaffelser og materieldrift, herunder forsyningsog vedligeholdelsesvirksomhed. Materielfunktionen skal tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for at gennemføre den operative virksomhed i såvel nationalt som internationalt regi på såvel kort som langt sigt. Støttestrukturen skal betjene udsendte og opstillede enheder. Behovene for vedligeholdelse ved enheder i Forsvarets fredsstruktur og enheder, som skal kunne operere uden for lan- 18

21 dets grænser, vil derfor være en væsentligt dimensionerende faktor for fremtidens vedligeholdelsesstruktur. Der gennemføres en generel reduktion af myndighedsbeholdningerne til alene at omfatte normeret materiel til reaktionsstyrker og andre udsendte enheder samt driftsbeholdninger til den øvrige fredsstyrke. Ved indgåelsen af den nuværende forsvarsaftale er der lagt vægt på at styrke materielinvesteringerne, bl.a. set i lyset af det forøgede internationale engagement. De i 2000 iværksatte materielinvesteringer omfattede: Hæren: Anskaffelse af nye geværer i samarbejde med Hjemmeværnet, modifikation og opgradering af 51 stk. kampvogn LEOPARD 2A4 til 2A5 og kommunikationsmateriel. Søværnet: Anskaffelse af kommunikationsudstyr. Flyvevåbnet: Erstatningsanskaffelse for to inspektionsfly af typen Gulfstream III med to Challenger fly samt anskaffelse af tre nye C-130J- 30 Hercules transportfly til erstatning for tre ældre transportfly. Anskaffelserne af kommunikationsmateriel er en investering i Forsvarets evne til at forøge den koordinerede indsats mellem værnene, herunder deltagelse i internationale opgaver med andre nationer. Kampvognene tilføres DIB, hvor de vil erstatte et tilsvarende antal Leopard 1A5 kampvogne, som fremover vil blive anvendt i andre dele af krigsstyrken. Anskaffelsen af transportfly vil give mulighed for at forøge transportkapaciteten bl.a. gennem bedre rådighed og større lastekapacitet, ikke blot for Forsvarets enheder, men også til støtte for andre organisationer og myndigheder. Herudover er der gennemført et større projektsamarbejde med henblik på værnsfælles anskaffelse af redningsog transporthelikoptere. Denne anskaffelse søges tillige gennemført i fælles nordisk regi. Der pågår ligeledes projekteringsarbejde vedrørende fleksible støtteskibe og patruljeskib m.h.p. iværksættelse i 2002, hvilket markant vil øge Forsvarets fleksibilitet og kapacitet til at løse internationale opgaver. Foruden de egentlige materielanskaffelsesprojekter omfatter Forsvarsforliget også fortsat deltagelse i og udviklingen af Viking ubådsprojektet, deltagelse i et eventuelt fælles NATO projekt vedrørende Alliance Ground Surveillance, samt deltagelse i næste fase af Joint Strike Fighter programmet mv. I forbindelse med Viking ubådsprojektet har Norge, Sverige og Danmark indgået aftale om det projekteringsgrundlag, der indledningsvis er gældende til udgangen af Mellem Sverige og Danmark er der tillige indgået aftale om køb af den svenske ubåd Näcken. Den del af Forsvarets materiel- og driftsanskaffelser, herunder indkøb af drivmidler, der afregnes i US dollars, har belastet investerings- og driftsbudgetterne. Dette har bl.a. medført udskydelse af reservedelsanskaffelser og komponentreparationer. Forsvaret indledte i 2000 en omlægning af den logistiske støttestruktur. Hensigten er at opnå stordriftsfordele ved at fortsætte udviklingen af værnenes evne til i fællesskab at varetage vedligeholdelses-, forsynings- og forvaltningsopgaver samt ved at samle viden og ansvar inden for udvalgte områder. Herudover søges varetagelsen af støtteopgaver inden for forsyningsog vedligeholdelsestjenesten effektiviseret bl.a. gennem udlicitering Etablissementsfunktionen Området har til formål dels at varetage den nødvendige kapacitetstilpasning af forsvarets bygninger, anlæg og arealer, dels drive Forsvarets eta- 19

22 blissementer, herunder at levere service- og kapacitetsydelser til dækning af behovet i den operative virksomhed såvel som i støttevirksomheden. Funktionen var i 2000 specielt præget af planlægning og iværksættelse af tilpasninger som følge af udmøntningen af forsvarsforliget samt implementering og afslutning af justeringer afledt af tidligere forsvarsforlig. Vedligeholdelsestilstanden af Forsvarets etablissementer var i 2000 i store træk uændret i forhold til 1999, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdelsestilstand bedømmes som ret tilfredsstillende, idet et ganske betydeligt antal faciliteter dog må henføres til en lavere bedømmelse. Målsætningen vedrørende bygningsvedligehold vurderes ikke at være nået, da området blev nedprioriteret til fordel for den planlagte forøgelse af Forsvarets internationale engagement. Vedligeholdsmidlerne har stort set alene tilladt gennemførelse af lovpligtige eftersyn samt afhjælpende vedligehold, hvorimod mulighederne for forebyggende eller genoprettende vedligehold stort set ikke har været til stede. Der har dog været gennemført renovering af de værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter, hvilket fortsætter de kommende år. Forsvarskommandoen gennemførte i 2000 en forundersøgelse om udlicitering af etablissementsdriften i Forsvaret. Som en konsekvens heraf blev det besluttet at iværksætte et pilotprojekt vedrørende udlicitering af dele af driften af et etablissement. På baggrund af forundersøgelsen blev Dragonkasernen, Holstebro, udpeget som pilotprojekt for udlicitering i forsvaret. Da der er tale om et pilotprojekt, hvor man ønsker at indhente erfaringer i udbudsforretning og samarbejde med en ekstern operatør, ønsker forsvaret ikke selv at byde på opgaven. Der er udarbejdet en tids- og handleplan for pilotprojektet, der forventes at løbe til årsskiftet 2002/ Informatikfunktionen Forsvarets informatikvirksomhed skal sikre en effektiv løsning af Forsvarets opgaver ved at muliggøre hurtig, sikker og rationel behandling af informationer. Virksomheden omfatter planlægning, anskaffelse, drift og udfasning af informatiksystemer. Forsvarets informatikvirksomhed udvikles i disse år med henblik på at få etableret en koncernfælles, centraliseret IT driftsstruktur. Den centraliserede IT driftsstruktur skal skabe en effektiv og konkurrencedygtig IT drift, idet den medtager de teknologiske udviklinger, som forventes at blive generelt gældende inden for en 3-årig planperiode: Lettere administrerbare styresystemer, serverkonsolidering samt styrings- og overvågningscentralisering. Forsvarets informatikvirksomhed bygger navnlig på følgende elementer: Dansk Forsvars Management- og Ressourcesystem (DeMars). Forsvarets Integrerede Informatik Netværk (FIIN). Stabsstøttesystemer (SSS). Kommando-, Kontrol- og Informationssystemer (C2IS). Mindre systemer til løsning af specifikke opgaver, herunder informatikløsninger til udsendte styrker. Udviklingen sker i takt med, at Forsvarets styrings- og virksomhedsmodel skaber grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden og en fremtidig rationalisering af IT driftsstrukturen. Anskaffelsen og implementeringen af det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars, som understøtter denne omlægning, involverer og berører alle dele af forsvaret. Indførelsen af et integreret forvaltningssystem medfører ligeledes en rationaliseringsgevinst, idet DeMars 20

23 erstatter ca. 70 andre IT-systemer, der tidligere blev anvendt til løsning af forskellige registrerings- og styringsopgaver på centrale niveauer, og et stort antal mindre systemer, der tidligere blev anvendt decentralt Generel ledelse og administration Opgaverne under generel ledelse og administration omfatter Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, international militær samarbejds- og mødevirksomhed, dansk repræsentation ved NATOstabe samt kontrol- og inspektionsvirksomhed. Den generelle ledelse og administration har i 2000 ud over at løse de traditionelle, løbende opgaver været koncentreret om implementeringen af dels Forsvarsforliget , dels DeMap og DeMars, herunder planlægning og implementering af nye ledelsesmæssige og administrative forretningsgange. Inspektionsvirksomheden var i 2000 især koncentreret omkring temaet Styring og kontrol af Forsvarets beholdninger. Der blev i denne forbindelse gennemført syv inspektioner ved hæren, tre ved søværnet og syv ved flyvevåbnet Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansår 2000 Forsvarskommandoen havde i 2000 en samlet bevilling på ,6 mio. kr., mens Forsvarskommandoens samlede nettoudgifter for 2000 (ekskl. købsmoms) var ,7 mio. kr. Merforbruget på 92,0 mio. kr. videreføres sammen med det akkumulerede resultat (mindreforbrug) ultimo 1999 på 4,4 mio. kr. Den samlede videreførsel fra 2000 til 2001 er derefter et merforbrug på 87,6 mio. kr. Merforbruget er indarbejdet i Forsvarskommandoens budgetplanlægning for finansåret Videreførelsen ultimo 2000 på 87,6 mio. kr. svarer til 0,56 pct. af den samlede nettobevilling. Til regnskabsresultatet 2000 kan det oplyses, at Forsvarskommandoens driftsbevilling på TB 2000 blev forhøjet med 151,0 mio. kr., jf. 4 pct. videreførselsadgangen i tekstanmærkning nr. 2., som følge af merforbrug til international virksomhed. Forsvarskommandoens regnskabsresultat for finansåret 2000 fremgår af de specifikke redegørelser i Kap. 3., herunder også regnskab for afvigelser mellem bevillinger og regnskab 2000 på Forsvarskommandoens drifts- og anlægskonti mv Miljø Det grønne regnskab Forsvarskommandoens grønne regnskab for 2000 viser en fortsat reduktion i miljøpåvirkningerne. Ved udsendelse af danske enheder under internationale operationer afpasses miljøvirksomheden i det omfang, som operationerne tillader det. Forsvaret har allerede i 2000 for etablissementsdriftens vedkommende nået den reduktion i CO2-udledningen, som er angivet i regeringens mål for ENERGI 21. Forsvarskommandoen vurderer, at Forsvaret samlet vil nå de reduktioner i CO2-udledningen, som er angivet i ENERGI 21 for Der forventes derfor ikke gennemført større investeringsprojekter de førstkommende år med henblik på yderligere reduktion af energiforbruget. 21

24 Arbejdsmiljø Forsvarskommandoens gennemførelse af arbejdsmiljøvirksomheden er baseret på, at arbejdsgiveransvaret er delegeret i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Cheferne har oprettet den lovpligtige sikkerhedsorganisation, hvor medarbejderne i samarbejde med ledelsen gennemfører arbejdet. Værnepligtigt personel, der i medfør af loven ikke er valgbare til sikkerhedsorganisationen, inviteres ved flere myndigheder til at deltage i sikkerhedsorganisationens møder. De værnepligtige vil i løbet af 2001 mere formelt blive inddraget i arbejdsmiljøvirksomheden. Der blev i 2000 anmeldt i alt 1754 arbejdsulykker, hvilket er et fald på ca. 100 i forhold til Samlet vurdering af var præget af implementeringen af Forsvarsforlig , hvor kravet er, at Forsvaret selv skal finansiere omlægningerne gennem midlertidige besparelser. De midlertidige besparelser blev hovedsageligt gennemført ved en aktivitetsdæmpning, et lavere værnepligtigsindtag samt en prioriteret ansættelsespolitik, hvilket medførte en øget belastning på Forsvarets faste personel i Tiltagene på personelområdet betød bl.a., at Forsvarets årsværksforbrug blev reduceret fra årsværk i 1999 til årsværk i 2000, svarende til en reduktion på ca. 12%. Generelt set blev Forsvarskommandoens samlede opgaver gennemført tilfredsstillende i 2000 med hovedprioritering på de internationale opgaver, der blev løst meget tilfredsstillende. Der har således i 2000 gennemsnitligt været udsendt personer i fredsstøttende operationer i FN-, EU-, OSCE- og NATO-regi. Der er fortsat kritiske områder, som kræver særlig bevågenhed, f.eks. mangel på piloter, øget afgang af yngre officerer i hæren nettoafgangen af yngre officerer steg således fra 3,7% i 1999 til 4,3% i 2000 samt IT- og teknikerpersonel. Et antal opgaver er løst mindre tilfredsstillende, f.eks. på områder inden for nationale opgaver og bygningsvedlighold, hvor det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på bygninger nu anslås til ca. 1,5 mia. kr. Samlet set har prioriteringen i 2000 tilgodeset en effektiv international indsats. Der var således i 2000 udsendt et større antal enheder til internationale operationer end forudsat i Forsvarsforliget Som følge af Forsvarets store internationale engagement i 2000 udgjorde merudgifterne til international virksomhed 880,9 mio. kr. Der var således tale om et merforbrug i 2000 på 294,9 mio. kr. i forhold til det i finansloven fastsatte beløb på 586 mio. kr. De stærke bånd mellem Kongehuset og Forsvaret blev i 2000 bekræftet bl.a. gennem Forsvarets deltagelse i Hendes Majestæt Dronning Ingrids bisættelse og begravelse, Forsvarets markering af Hendes majestæt Dronningens 60 års fødselsdag og Kongehusets deltagelse i mange af begivenhederne i Forsvaret Forventninger til de kommende år Med indgåelse af den nye Forsvarslov af 27. februar 2001 og som følge af Forsvarsforliget er Forsvaret på vej til igen at få balance mellem mål og midler mod forligsperiodens slutning. Med Vision 2010 er der afstukket en kurs for de kommende års indsats, som bl.a. skal bidrage til, at Forsvaret får skabt balance mellem kapacitet og råderum, samtidig med at Forsvaret øger sin indre og ydre effektivitet. 22

25 Indsatsen retter sig bl.a. mod en videreudvikling af ledelses- og styringsredskaberne (DeMap/DeMars), så 6 årsplanen og årsprogrammet kan fastsætte og prioritere de afbalancerede resultater, der skal nås i løbet af det enkelte år. Forsvarskommandoen vil også anvende årsprogrammets kommende systematik i virksomhedsregnskabet, så samme systematik anvendes i planlægning, gennemførelse og rapportering af de enkelte opgaver. Forsvarets store internationale engagement i 2000 og 2001 må ses som et udtryk for en spidsbelastning. Det er vurderingen, at udgifterne til internationale operationer vil kunne reduceres i de kommende år således, at udgifterne til deltagelse i internationale operationer samlet for forligsperioden vil kunne holdes inden for det i forligsperioden aftalte beløb. Forsvarets øvrige indsatsområder vil bl.a. omfatte personelpolitik, materiel og logistik, etablissement samt informationsteknologi. De personelpolitiske initiativer vil rette sig mod udviklingen af foranstaltninger til fastholdelse og rekruttering af personel særligt inden for nøgleområder som IT-personel, piloter og tekniske officerer, idet Forsvaret f.eks. vil styrke indsatsen inden for områderne tjenesteplanlægning og familiepolitik samt løn og ydelser. Investeringerne i større materielanskaffelser styrkes i de kommende år. Vægten lægges på anskaffelser, der støtter det forventede fortsatte høje internationale engagement, herunder opstilling af reaktionsstyrkerne. Der lægges især vægt på personellets sikkerhed, forøgelse af den koordinerede indsats mellem værnene og andre nationer samt mobilitet i form af forbedret transportkapacitet. Materielanskaffelserne bliver i stigende omfang gennemført som værnsfælles projekter. Endvidere vil Forsvaret videreføre den igangværende effektivisering af forsyningsvirksomheden og fortsat tilstræbe optimal ressourceanvendelse i den øvrige del af den logistiske støttestruktur ved bl.a. at udvikle værnenes evne til i fællesskab at varetage forvaltning og vedligeholdelse inden for materielområdet. Forventningerne til de kommende år på etablissementsområdet retter sig specielt mod de strukturændringer, der gennemføres som følge af forsvarsforliget med deraf følgende behov for omstillingsudgifter samt bygge- og anlægsinvesteringer. Samtidig gennemføres der projekter til opfyldelse af lov- og myndighedskrav om tilslutning til offentlige varmeforsyningsanlæg, etablering af egne decentrale kraftvarmeværker samt støjdæmpning og modernisering af Forsvarets skydebaner. Som led i effektiviseringen af Forsvarets samlede forsyningsforvaltning gennemføres der en tilpasning af forsvarets depotstruktur, herunder en øget værnsfælles anvendelse af forsvarets depotmasse. Endelig prioriteres også vedligeholdelsesarbejder, der skal sikre, at lovbestemte krav opfyldes, samtidig med at arbejdet med renoveringen af de værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter fortsætter. I de kommende år gennemføres der på informatikområdet en kapacitetstilpasning af IT infrastrukturen således at den understøtter udviklingen af en centraliseret IT driftsstruktur og dermed implementeringen og videreudviklingen af det koncernfælles ressourcestyringssystem De- Mars, herunder ledelses- og styringsredskaberne. Afslutningsvis skal det fremhæves, at forventningerne til de kommende år bygger på de opgaver, som er fastsat ved den nye Forsvarslov af 22. februar

26 Resultatanalyse 2 24

27 Effekter og produkter Styrkeproduktion Nationale fredstidsopgaver Internationale fredstidsopgaver Støttevirksomhed Samlet vurdering af Forsvarets målopfyldelse i Ressourceanvendelse og produktivitetsudvikling Styrkeproduktion Ressourceanvendelse, nationale fredstidsopgaver Internationale fredstidopgaver Støttevirksomhed Samlet vurdering af Forsvarets ressourceanvendelse i Interne udviklingsforhold Forsvarsforliget Personeludvikling Produktudvikling og rationalisering 25

28 Resultatanalyse 2 Ifølge forsvarslovens 1 stk. 5 skal Forsvaret "råde over styrker af alle tre værn, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de i lovens stk. 3 og 4 nævnte opgaver". Produktion af disse styrker indbefatter opstilling og uddannelse af enheder, herunder gennemførelse af periodiske øvelser og mønstring af enheder i mobiliseringsstyrken til imødegåelse af krise eller krig på dansk territorium. Forsvaret skal endvidere som en integreret del af NATO bl.a. opstille styrkebidrag (reaktionsstyrker) fra alle tre værn til alliancens kollektive forsvar. I fredstid anvendes de producerede styrker til en række fredstidsopgaver, som reguleres gennem forsvarsloven og de løbende politiske aftaler. Indtil begyndelsen af 1990 erne lå tyngden i styrkeproduktionen på et mobiliseringsbaseret territorialforsvar og beredskab til modtagelse af forstærkninger fra NATO. Fredstidsopgaverne var tilsvarende koncentreret om overvågning af dansk territorium. I 1990 erne blev det sikkerhedspolitiske billede ændret radikalt. En større militær trussel mod dansk territorium anses ikke længere for sandsynlig i mange år frem, hvorfor behovet for et mobiliseringsbaseret territorialforsvar er mindre. Forsvarets styrkeproduktion er derfor under omlægning for at øge evnen til styrkeindsættelse langt fra dansk territorium dels som led i dansk NATO-medlemskab, dels for at efterkomme politiske krav om øgede militære bidrag til international krisestyring. I de senere år har behovet for Forsvarets deltagelse i international krisestyring imidlertid oversteget den i Forsvarskommissionens beretning af 1998 forudsatte kapacitet til årligt at have udsendt mand fra hæren. Da Forsvarsforliget på dette område baseres på Forsvarskommissionens beretning, har dette forhold skabt en ubalance mellem de planlagte og de realiserede udgifter til internationale operationer. Resultatanalysens struktur Siden 1999 er Forsvarskommandoens målformulering ombrudt med sigte på en forbedret resultatstyring, hvor målopfyldelse sættes i forhold til produktionsomkostninger opgjort efter totalomkostningsprincippet. Målopfyldelsen opgøres i følgende hovedgrupper: Beredskab til styrkeindsættelse Styrkeanvendelse i fredstid Styrkeproduktion Hæren Søværnet Flyvevåbnet Internationale opgaver Støttevirksomhed Personel Materiel Etablissement Informatik Nationale opgaver 26

29 Resultatanalysen behandler hver kasse for sig i afsnit 2.1 Effekter og produkter og 2.2 Ressourceanvendelse og produktivitetsudvikling. Områderne beskrives under et i afsnit 2.3 Interne udviklingsforhold Effekter og produkter Styrkeproduktion Styrkeproduktionen skal tilgodese behovet for at opstille enheder af tilfredsstillende kvalitet til krigsstyrken, herunder gennemføre enkeltmands-, enheds- og samvirkeuddannelse samt mønstringer. De producerede styrker udgør det nationale beredskab til løsning af krigs-, krise- og fredsopgaver. Forsvaret har som led i implementeringen af Forsvarsforliget iværksat en række initiativer til omlægning af styrkeproduktionen, herunder strukturtilpasning og dimensionering af styrkerne for at lægge øget vægt på international opgavevaretagelse. Forsvarsforliget indebærer reducerede bevillinger, samtidig med at større omstillingsudgifter skal afvikles i forligsperiodens start. Dette forudses finansieret ved planlagte nedprioriteringer, der udmøntes ved midlertidige driftsbesparelser opnået gennem mindre værnepligtsindtag og færre mønstringer, prioriteret ansættelsespolitik, fortsat nedprioritering af bygningsmassens vedligeholdelse samt et generelt reduceret nationalt aktivitetsniveau i 2000 og Heraf følger naturligvis, at styrkeproduktionen som følge af forliget vil have en lavere målopfyldelse i de første forligsår. Med styrkeindsættelsen i Eritrea i 2000 skulle det internationale engagement yderligere prioriteres. Da denne indsættelse ikke var forudsat i Finansloven eller i Forsvarsforliget, måtte varetagelsen af Forsvarets øvrige opgaver, heriblandt styrkeproduktionen til krigsstrukturen, selvsagt reduceres yderligere Hæren Udover iværksættelse af forligsrelaterede regimentssammenlægninger, afhændelse af etablissementer samt reduktion i personelstyrken var hærens produktion i 2000 særligt præget af opstilling af styrker til indsættelse i Bosnien og Kosovo samt aktivering og klargøring af det danske bidrag til SHIRBRIG. Opgaven var karakteriseret af lang ventetid som følge af internationale politiske forhandlinger om styrkens indsættelse, hvor det primære danske bidrag brigadens stabskompagni indledningsvist blev aktiveret til Tabel 2.1. Styrkeproduktion Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produktion/ opretholdelse af hæren Operativ kommando Landkommando Division, krigsstyrken Brigader, krigsstyrken Udførende myndigheder Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 19,4 19,0 16,8 16,5 16,1 16,3 16,0 16,6 16,5 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 43,5 14,2 4,1 3,0 0,5 3,3 3,3 3,3 3,3 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 6,5 6,7 5,9 4,4 3,9 4,9 5,1 5,8 5,8 27

30 en indsats i Mellemøsten og først senere til indsættelse i Eritrea i Østafrika. Som det fremgår af tabel 2.1 og 2.2, har hæren produceret det planlagte antal enheder. Dog betød de som følge af Forsvarsforliget ekstraordinære reduktioner af værnepligtsindtag i 2000, at der blev indkaldt knap 30 % færre værnepligtige end i Herved blev også antallet af uddannede værnepligtsenheder i 2000 tilsvarende mindre. Hæren har imidlertid uddannet færre værnepligtige end forudsat ved de forligsrelaterede reduktioner, idet kvaliteten af de indkaldte værnepligtige medførte et større frafald undervejs end forudset. Dette har betydet, at en del af enhederne efter endt uddannelse er hjemsendt med mangler i personelstyrken. En enkelt enhed er således uddannet og hjemsendt med en værnepligtig personelstyrke på kun 60%, mens gennemsnittet ligger på 90 %. Gennemsnitsbemandingen i Stående Styrke var 88%, mens bemandingen af Den Internationale Brigade var på 85,5 %. Der er taget skridt til at øge kvaliteten af de indkaldte værnepligtige for derved at mindske frafaldet undervejs. Foranstaltningerne tager udgangspunkt i en mere præcis beskrivelse af kravene til værnepligtige i relation til de funktioner, de skal bestride, således at bl.a. sessionsbehandlingen af den enkelte kan tage højde herfor. Endvidere søges antal fremmødte værnepligtige i højere grad bragt i overensstemmelse med det oprindeligt rekvirerede. En række særlige tiltag, herunder rekrutteringskampagner med direkte henvendelse til hjemsendt personel samt et gradvist bedre værnepligtsgrundlag, forventes at forbedre Den Internationale Brigades bemandingsgrad. Derudover ventes de ændrede kontrakt- og bonusformer også at bedre forholdet. I 2000 opstillede og bidrog hæren til NATO s reaktionsstyrker med Den Danske Internationale Brigade (DIB), inkl. et helikopterelement, en opklaringseskadron, patruljer fra Jægerkorpset og et elektronisk opklaringskompagni. Aktivitetsniveauet i form af antal anvendte øvelsesdøgn er gået yderligere ned i forhold til de nærmest foregående år, hvilket er en konsekvens af de af Forsvarsforliget afledte ekstraordinære besparelser i form af dels indkaldelse af færre enheder, dels et generelt lavere aktivitetsniveau. Ved de stående enheder var der heller ikke i 2000 tilstrækkelig mulighed for at gennemføre en sammenhængende og fremadskridende enhedsuddannelse. Dette skyldes primært personelmangler især som følge af afgivelser til international tjeneste. Hertil betød mangel på mekanikerper- Tabel 2.2. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål for Hæren i Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Værnepligtige (årsværk) % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Værnepligtig underafdeling (KMP, BT, ESK) % Stående styrke, bemandet med kontraktansat personel % Gennemsnitsbemandingsgrad pr. enhed 100% 88% 88% Øvelsesdøgn: Med enheder Uden enheder

31 sonel, at reparabelt materiel henstod urepareret længere og således ikke var til rådighed for enhederne. Også aktiviteterne ved mobiliseringsstyrken var i 2000 begrænsede, hvilket var medvirkende til, at det ikke var muligt at opretholde et tilfredsstillende uddannelsesniveau. De primære ressourcer i form af indkommanderings- og mønstringsdage var som konsekvens af forliget reduceret til hhv. ca. 40% og 10% af måltallene for de nærmest foregående år. Prioritering af bl.a. grunduddannelse af enheder, international virksomhed samt nedlæggelse af en række enheder i krigsstrukturen har medført, at mønstringsdagene ikke kunne udnyttes fuldt ud eller ikke længere var relevante. Hæren fandt det imidlertid nødvendigt at orientere alt hærpersonel med rådighedskontrakt om bl.a de forligsrelaterede konsekvenser og hvervning til international virksomhed, hvorfor hæren har anvendt flere ressourcer til indkommanderinger end oprindelig planlagt. Udgiften til disse ekstra indkommanderingsdage (3.000 dage) på ca. 3,5 mio. kr. har begrænset andre hæraktiviteter tilsvarende. Herudover har Forsvarskommandoen tilladt anvendelse af indkommanderingsdage udover det oprindeligt planlagte til værnsfælles aktiviteter. Fremadrettet er de anførte virkninger i nogen grad reduceret ved, at indkommanderings- og mønstringsdage søges anvendt mere fleksibelt, således at anvendelsen kan tilpasses den overordnede øvelsescyklus, der er planlagt i et 4-årsmønster. Dette understøttes af, at Forsvarsforliget indebærer en gradvis forøgelse af det samlede antal indkommanderingsdage fra i 2000 til i 2001 og årligt i resten af perioden. Antallet af mønstringsdage (3.280 dage) er uændret i periodens enkelte år Søværnet Som led i forligsimplementeringen, hvor en række skibe blev oplagt eller udfaset, etablissementer afhændet og personelstyrken reduceret, påbegyndte søværnet i 2000 omlægningen af styrkeproduktionen til at have større fokus på opstilling af enheder til deltagelse i internationale operationer end tidligere. Dette er konkret sket ved at opprioritere såvel personel som materiel til de enheder, der er udpeget til mulig international styrkeindsættelse. Søværnet har nominelt produceret det forudsatte antal enheder, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. Styrkeproduktion Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Produktion/opretholdelse af søværnet Operativ kommando Områdekommandoer (Grønland, Færøerne) Udførende myndigheder Skibe, operative Inspektionshelikoptere, operative Slædepatrulje Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 5,9 6,0 5,6 5,9 5,9 5,5 5,5 5,5 5,4 Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 3,2 0,3 0,1 0,2 0 0,2 0,2 0,2 0,2 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 29

32 Tre orlogsfartøjer af FLYVEFISKENklassen blev dog overført til en lavere beredskabsgrad som følge af mangel på nøglepersonel samt for at opnå en tilnærmelsesvis fuld bemandingsgrad på de øvrige sejlende enheder. Aktivitetsniveauet i form af antal anvendte øvelsesdøgn var yderligere reduceret i forhold til 1998 og Den reducerede øvelsesvirksomhed blev søgt kompenseret gennem målrettet deltagelse i færre, men dedikerede øvelsestyper, der i højere grad var fokuseret på internationale scenarier, og som i fremtiden kan blive aktualiseret ved politisk mandat fra FN eller OSCE. Søværnets sejldøgn var i 2000 reduceret med 60 patruljedøgn (og derved også uddannelsesdøgn) i forhold til 1999, ligesom det ikke har været muligt at tildele Grønlands Kommando ekstra inspektionsskibskapacitet over sommeren 2000, hvor et inspektionsskib blev pålagt at udføre seismiske undersøgelse for NUNAOIL. Det har ligeledes været nødvendigt at aflyse al øvelsesdeltagelse med helikoptere, idet støtten til det nordatlantiske frem for det syddanske område blev prioriteret. Som led i implementeringen af Forsvarsforliget blev 10 torpedobåde af WILLEMOES-klassen, 2 tankfartøjer af FAXE-klassen, 2 minelæggere af FAL- STER-klassen og inspektionsskibet BESKYTTEREN udfaset. BESKYTTEREN blev siden doneret til Estland. Endvidere blev 2 ubåde oplagt som følge af Forsvarsforliget For at opretholde en operativ ubådskapacitet blev der som midlertidig løsning forhandlet om køb af en svensk ubåd af Näcken-klassen. Bidraget til NATO s reaktionsstyrker var søværnets højest prioriterede enheder. I 2000 opstillede og bidrog søværnet til de umiddelbare reaktionsstyrker med en korvet, en Standardflex (FLYVEFISKEN-klasse) i minerydningsrolle samt efter behov et kommando- og støtteskib til NATO s stående minerydningsstyrke. Til NATO s hurtige reaktionsstyrker var der endvidere opstillet og tilmeldt en korvet, en Standardflex (i minerydningsrolle), to ubåde, tre Standardflex (i kamprolle) og to inspektionsskibe. Af tabellen fremgår, at de opprioriterede reaktionsstyrkeenheder havde en bemandingsprocent på 100, hvor besætningsgrundlaget i øvrige operative fartøjer nåede op på 96% bortset fra de tre førnævnte orlogsfartøjer af FLYVEFISKEN-klassen med lavere beredskabsgrad. Den som følge af Forsvarsforliget reducerede indkaldelse af værnepligtige Tabel 2.4. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i 2000 Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 5,9 5,9 100% Værnepligtige % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage % Bemanding operative enheder % Reaktionsenheder % Bemanding, reaktionsenheder % Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn % Patruljedøgn, DK % Øvelsesdøgn Patruljefartøjer

33 i 2000 har medført en besparelse på ca. 7,4 mio. kr. I stedet er der for ca. 4,0 mio. kr. indkommanderet rådighedspersonel til målrettede, men tidsbegrænsede, aktiviteter i de perioder, hvor der har været mulighed for et kvalitativt højt øvelsesudbytte Flyvevåbnet Flyvevåbnets styrkeproduktion har udover forligsrelateret nedlæggelse af operative enheder og personelreduktioner i 2000 været præget af opstilling af fly til deltagelse i Balkan Air Operations, opstilling af reaktionsstyrker, gennemførelse af afvisningsberedskab og grundomskoling på F- 16 kampfly. Disse opgaver er generelt løst tilfredsstillende. Flyvevåbnet har produceret det planlagte antal enheder, men med væsentligt færre træningsaktiviteter for de flyvende enheder end planlagt. Således var den registrerede F-16 flyvetimeproduktionen reduceret fra i 1999 til flyvetimer i 2000 (svarende til en reduktion på ca. 19%) til trods for en fortsat stor aktivitet i f.m. Balkan Air Operations. I 2000 opstillede og bidrog flyvevåbnet til NATO s umiddelbare reaktionsstyrker med 12 F-16 kampfly og et G- III inspektionsfly. Til NATO s hurtige reaktionsstyrker var der endvidere opstillet og tilmeldt en HAWK-luftforsvarseskadrille. Derudover var der opstillet og tilmeldt yderligere en HAWK-eskadrille på 30 dages varsel til NATO s reaktionsstyrker, et C-130 fly til NATO s transportflypulje samt en S-61 helikopter og et C-130 transportfly til FN. Nationalt blev der endvidere opstillet et G-III inspektionsfly og et C-130 fly til patientevakueringsformål og transport af udsendt dansk personel m.m. For F-16 kampfly har deltagelsen i Balkan Air Operations (BAO) samt gennemførelsen af et levetidsfor- Tabel 2.5. Styrkeproduktion *) Fra 2001 er HAWK og STINGER integreret i fælles jordbaserede luftforsvarseskadriller **) Piloter i stabe udgør forskellen mellem flyvende struktur og fredsstyrken. Dette blev ikke særskilt opgjort før Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produktion/opretholdelse af flyvevåbnet: Operativ kommando Udførende myndigheder Kampfly/eskadriller, krigsstyrken 60/4 60/4 60/4 60/4 60/4 60/3 60/3 60/3 60/3 Kampfly flyvetimer Transportfly/eskadriller, krigsstyrken 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 4/1 4/1 4/1 4/1 HAWK raketeskadriller, krigsstyrken * * * * STINGER nærluftforsvarseskadrille * * * * Jordbaserede luftforsvarseskadrille * * * * * Inspektionsfly, operative Fredsstyrken (årsværk i 1.000) 7,7 7,7 7,2 7,2 7,2 6,7 6,6 6,7 6,6 Piloter i fredsstyrken (årsværk) Piloter i flyvende struktur** Mobilisering (mønstringsmanddage i 1.000) 5,1 0,2 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Antal værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,5 0,5 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 31

34 længende program begrænset træning og videregivelse af operative færdigheder til nye piloter i Problemet blev forstærket af afgangen af erfarne piloter, jf. tabel 2.15 samt forøgede omkostninger til bl. a. udenlandske pilotuddannelser som følge af den stigende US-dollarkurs. Flyvevåbnets omgruppering af deltagelsen i BAO fra Italien til Danmark pr. 1. juli 2000 (se pkt ) har dog i nogen grad kompenseret for pilotmanglen og dermed øget mulighederne for at forbedre den erkendte situation. Generelt har F-16 eskadrillerne en mindre tilfredsstillende kvalitet pga. mindre kamptrænede piloter eller direkte mangel på piloter. Dog har de piloter, der deltog i BAO, oparbejdet et meget højt professionelt niveau. Det taktiske træningsniveau for C-130 transportfly blev nedprioriteret til fordel for bl.a. transportopgaver i forbindelse med BAO. Herudover har transportflyene gennemgået en række opdateringer og vedligeholdelsesarbejder, hvorfor der ikke konstant har været de nødvendige fly til rådighed. Samme vedligeholdelsesproblematik var gældende for G-III inspektionsfly, hvorfor træningstilstanden for C-130 og G-III vurderes mindre tilfredsstillende. Omgruppering af den danske deltagelse i BAO og de gennemførte opdateringer ventes dog at forbedre træningstilstanden fremover. Under gennemførelse af NATO s operative evaluering ved Luftværnsgruppen blev der ved en enkelt eskadrille konstateret mindre tilfredsstillende resultater i forbindelse med enhedens operative virke. Eskadrillen er nu pålagt forøget træning med henblik på at opnå tilfredsstillende resultater i Styrkeproduktionens målopfyldelsesgrad og vurdering Samlet vurderes styrkeproduktionen til de højest prioriterede enheder og opgaver at være gennemført tilfredsstillende. Opretholdelsen af denne produktion og de af Forsvarsforliget afledte strukturtilpasninger og reduktioner i personel, budget og aktivitetsniveau er dog sket på bekostning af den nationale opgaveløsning. En fortsat reduktion af den generelle træningskapacitet vurderes på længere sigt at bevirke, at det forudsætningsskabende opstillingsgrundlag svækkes til et niveau, hvor også det internationale område vil blive berørt i negativ retning. På enkelte områder er det vurderingen, at opgaveløsningen nu er så nedprioriteret, at det ved yderligere reduktion vil være vanskeligt at genskabe opstillingsevnen. Dette forudses imidlertid opvejet gennem den iværksatte omstrukturering af Forsvarets samlede opgavevaretagelse i retning af øget fokus på opstilling af reaktionsstyrker. Tabel 2.6. Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i 2000 * Heraf 261 anvendt i værnsfælles regi. Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Fredsstyrken (i 1.000) 7,2 7,2 100% Piloter i fredsstyrken % Piloter i den flyvende struktur % Værnepligtige % Mønstringsdage % Indkommanderingsdage * 98% 32

35 Nationale fredstidsopgaver I 2000 forestod Forsvaret hævdelse af dansk suverænitet og myndighedsudøvelse til søs og i luftrummet omkring Danmark, Grønland og Færøerne og løste på vegne af andre myndigheder en række civile samfundsopgaver Suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse Flyvevåbnet og søværnet konstaterede og afviste meget få krænkelser af dansk luftrum og søterritorium i 2000 heraf ingen af systematisk karakter. De maritime indsatsenheder og jagerafvisningsberedskabet vurderes på den baggrund som effektive til hævdelse af suverænitet i det syddanske område. Hævdelse af dansk suverænitet ved Grønland og Færøerne vurderes ligeledes generelt tilfredsstillende, idet dog inspektionsflyvning over det nordatlantiske område var lavere end ønskeligt. Herudover måtte søværnet dedikere det stedlige inspektionsskib til seismiske undersøgelser over sommeren, hvorfor overvågning af søterritoriet ved Grønland var mindre optimal i denne periode. Flyovervågningen af de nordatlantiske farvandsområder har været meget begrænset i forhold til målsætningen, primært som følge af pilotmangel, materielproblemer og transportopgaver i relation til operationerne på Balkan. Ud af planlagte inspek- Tabel 2.7. Nationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Suverænitetshævdelse /myndighedsudøvelse Patruljefartøjer, sejldøgn Inspektionsfly, flyvetimer Kampfly, beredskabsdøgn Gennemførte tilstedeværelsesflyvninger Inspektionsskibe/kuttere, beredskabsdøgn Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn Konstaterede krænkelser af søterritorium Konstaterede krænkelser af luftrum Registreret passage af skibe i dansk farvand Tabel 2.8. Udvalgte områder med målopfyldelsesgrad i % i 2000 Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad Patruljefartøjer, sejldøgn % Inspektionsfly (antal flyvetimer) % Miljømæssig overvågning, (jetflyvetimer) % 33

36 tionsflytimer blev der således kun gennemført i alt 216 flyvetimer med G-III svarende til en målopfyldelsesgrad på 21%. Forsvarskommandoen har derfor iværksat en særlig registrering og driftsstyring af inspektionsflyenes aktiviteter med henblik på fremover at sikre en højere målopfyldelsesgrad. Ved Danmarks indtræden i Schengensamarbejdet i 2001 stilles der nye, skærpede krav til overvågning af EU s ydre grænser, herunder også på havet. Rigspolitichefen, der er udpeget som den overordet ansvarlige myndighed for dansk operationalisering af Schengen-konventionen, har anmodet om Forsvarets bistand til den fremtidige løsning af opgaven. Et permanent samarbejde om udveksling af oplysninger om overvågningen af sø- og luftterritoriet er under opbygning. I samarbejdet indgår også Told Skat, idet forventet dansk tilslutning til Napoli II-konventionen tilsiger en udvikling i samme retning. Dette medfører, at der i højere grad end tidligere vil ske en udveksling af oplysninger, som vil resultere i en mere effektiv overvågning af søterritoriet på dette område. For Forsvaret betyder det imidlertid, at grænsekontrollen til søs skal udvides, hvilket måske vil betyde en omprioritering af den øvrige ressourceindsats. Der anvendes i princippet ikke særlige ressourcer til Forsvarets myndighedsudøvelse, da den foretages med inspektionsskibe, -kuttere og fly samt af afvisningsberedskabet og maritime indsatsenheder, der er indsat for at håndhæve suveræniteten Andre opgaver Forsvaret har jf. tabel 2.9 generelt opretholdt den forudsatte kapacitet til løsning af civile opgaver, hvoraf havmiljøovervågning og søredning påkalder sig særlig opmærksomhed. Overvågning af havmiljø Forsvaret har fra 2000 det samlede ansvar for at udøve maritim miljøovervågning og forureningsbekæmpelse i dansk territorialfarvand og har i den forbindelse fået tillagt myndighed til at udstede forbud og påbud til skibsfarten for at forhindre forurening samt udstede administrative bøder ved konstaterede overtrædelser af havmiljøloven. Opgavens mål er gennem overvågning, håndhævelse og bevissikring, primært på søterritoriet og sekundært i Danmarks Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ), at opnå en præventiv virkning som led i en egentlig fore- Tabel 2.9. Nationale opgaver ) Foranlediget af overgangen til opgavedimensionen med tilhørende nye måltal er det fra 1999 ikke krævet at opstille resultatkrav. 2) Opgaven sorterede ikke under Forsvarets ressort i ) Dette svarer til 501 jetflyvetimer. 4) 291 eftersøgnings- og redningsoperationer, 232 patienttransporter og 9 flyredningsoperationer Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Andre (civile) opgaver Opmålingsfartøjer, operative 1) Miljøskibe, operative 1) Miljømæssig overvågning, flyvetimer (propel) 2) ) Isbrydere, operative Iværksatte søredningsoperationer Redningshelikoptere (antal aktioner) ) Redningshelikoptere/ besætninger 8/18 8/18 8/18 8/18 8/15 8/18 8/18 8/18 8/18 Helikopterberedskabsdøgn

37 byggelse. For at tilgodese maksimal præventiv virkning koncentreres opgavevaretagelsen om overvågning og bevisindsamling. Ved opgavens fulde overdragelse til Forsvaret blev produktionsmålet fastlagt til 500 timers årlig, flybaseret radarhavmiljøovervågning i danske farvande. Til konkrete havmiljøopgaver råder Forsvaret endvidere over 6 miljøfartøjer (i hhv. København og Korsør), som er specielt udrustet til at kunne udføre forureningsbekæmpelsesaktioner ved olieforurening i danske farvande. En midlertidig satellitovervågning af dansk søterritorum og EEZ blev gjort permanent i starten af Kombinationen af satellitovervågning og flyovervågning vurderes at have stor præventiv effekt på de ulovlige udledninger på dansk søterritorium og EEZ. Endvidere udfører marinedistrikterne og de maritime enheder på årsbasis ca. 600 anråb, hvilket også vurderes at have en væsentlig præventiv effekt til gavn for havmiljøet. Ved anmeldelse om olieforurening kan søværnet udsende et fly, skib eller en helikopter til området med henblik på at fastslå forureningens omfang samt udpege eventuelle mistænkte forurenere gennem identifikation og anden bevisindsamling. En i Forsvarskommandoen oprettet Central Statslig Enhed (CSE), bemandet med jurister på vagt i hjemmet, kan året rundt foretage en umiddelbar juridisk vurdering af de sager, der måtte opstå. Der blev i 2000 i alt rapporteret 151 reelle olieudslip, heraf 35 observeret af Forsvarets fly; 52 af satellit og 64 af civile skibe og fly. Forsvaret har i alle disse tilfælde indsat skibe eller fly til at opsamle olieprøver og vurdere, om udslippet gav anledning til at iværksætte olieopsamlingsoperationer. Der blev i 2000 fundet grundlag for at rejse 6 konkrete sager vedrørende overtrædelse af havmiljøloven til videre behandling ved politiet. Politiet efterforsker stadig 5 af sagerne, mens en sag er henlagt som følge af udledningens ringe omfang. 19 sager er fortsat under behandling i Forsvarskommandoen med henblik på en eventuel oversendelse til politiet. Som synergieffekt har redningshelikoptere i 58 tilfælde været indsat i den flybårne havmiljøovervågning særligt, hvor der var behov for hurtig indsats og i 7 tilfælde opsamlet olieprøver til nærmere analyse ved Danmarks Miljøundersøgelser. Manglende driftssikkerhed ved G-III inspektionsflyene og indfasningen af Challengerfly har betydet problemer med at gennemføre den flybaserede havmiljøovervågning. Den blev ganske vist udført i overensstemmelse med de fastsatte produktionsmål, men kun ved en koncentreret indsats sidst på året. I 2001 vil indsatsen være mere jævnt fordelt. Det skønnes, at Forsvarets indsats som en del af den statslige maritime miljøovervågning, håndhævelse og forureningsbekæmpelse på sigt vil betyde et fald i antallet af olieudslip eller forureninger i de danske farvande. Søredning Søværnet har i år 2000 været inddraget i 428 redningsaktioner. Søredningscentralen ved Søværnets Operative Kommando bliver aktiveret enten ved direkte alarmering eller på anmodning fra andre redningscentraler. I forhold til 1999, hvor Søredningscentralen var aktiveret i alt 541 gange, er der tale om et fald på 20,9%. Marinehjemmeværnet har deltaget i 85 redningsaktioner. Der er ikke fast afsat skibe på beredskab til indsættelse i søredning, idet alle skibe, der befinder sig i nærheden af en konstateret eller formodet søulykke, principielt inddrages i eftersøgning og redning forbundet hermed. For søværnets skibe, der anven- 35

38 des i overvågning og suverænitethævdelse, har deltagelse i søredning altid højeste prioritet. Flyvevåbnets Redningstjeneste udførte i 2000 i alt 467 missioner, mod 478 i 1999, et fald på 2,4 %. Faldet følger en tilsvarende reduktion i antal eftersøgningsmissioner og skyldes formentlig, at der pga. vejret har været færre civile sommeraktiviteter på havene. I forbindelse med nødstedte fly blev der udført 9 redningsmissioner mod 19 i Ud af 467 missioner udført i 2000 var 176 assistancer til søredningstjenesten mod 183 i Desuden var der et fald i antal redningsmissioner i forbindelse med fiskerflåden og skibsfarten, fra 77 missioner i 1999 til 55 i Herudover blev der gennemført 232 sygetransporter, hvoraf 167 var transport af patienter mellem hospitaler og 65 -patienttransporter fra mindre danske øer. Flyvevåbnets Redningstjeneste har i 2000 anvendt 737 flyvetimer til løsning af redningsopgaverne, heraf 718 flyvetimer med S-61 redningshelikopter. Sammenfattende er antallet af redningsaktioner det laveste i de seneste ti år, jf. figur 2.1, og der kan glædeligvis noteres et samlet fald i såvel iværksatte redningsaktioner som i antallet af omkomne i forbindelse med ulykker til søs. Øvrige civile opgaver Ammunitionsrydningen på Amager Fælled og Kalvebod var i 2000 fortsat hærens største enkelte nationale opgave. Opgaven blev løst af ingeniørsoldater, som i 2000 samtidig var tjenstgørende ved og blev udsendt med SHIRBRIG. Opgaven blev bl.a. derfor og på grund af omfangets størrelse delvist udliciteret til en civil ammunitionsrydningsentreprenør, idet Forsvaret dog fortsat forestod dele af opgaven samt kontrollen af den udførte ammunitionsrydning. De opgaver, der er overtaget fra eller løst i samarbejde med andre ministerier og styrelser, herunder istjenesten, fiskeriinspektion, søopmåling, støtte til Told Skat samt EU-meldesystemet, blev alle løst tilfredsstillende. Forsvaret har på anmodning fra politiet ydet assistance til gasrensningsog minøropgaver herunder 307 assistancer ved akut ammunitionsrydning (bombealarmer m.v.). Figur 2.1. Antal omkomne i danske farvande Erhverv Fritid År

39 Målopfyldelsesgrad og vurdering For Forsvarets nationale opgavevaretagelse vurderes målopfyldelsen generelt at være tilfredsstillende. Vurderingen dækker dog over store forskelle fra særdeles tilfredsstillende for opgaver som hjælp til politiet til ikke tilfredsstillende for inspektionsflyvningernes deltagelse i suverænitetshævdelse i Nordatlanten Internationale fredstidsopgaver Forsvaret skal i henhold til forsvarsloven overholde internationale forpligtelser og bidrage til løsning af internationale konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver Fredsstøttende operationer I hele år 2000 har enheder og personel af alle tre værn deltaget i de fredsstøttende operationer under FN-, OSCE-, EU- eller NATO-ledelse spredt over hele verden. I 2000 var det største danske styrkebidrag fortsat deltagelsen i NATO s militære sikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR). Indtil august 2000 bestod bidraget af en panserinfanteribataljon fra Den Danske Internationale Brigade (DIB) på 830 mand, som indgår i en fransk ledet multinational brigade i det nordlige Kosovo. På baggrund af den reducerede militære trussel i missionsområdet blev den danske bataljon i august 2000 reduceret med en kampvognseskadron som led i rotationen mellem hold 2 og 3. Ved at afslutte initialfasen og gå over i driftsfasen samt slanke den logistiske struktur kunne man samtidig reducere det samlede personeltal til 730 mand. De pålagte opgaver i missionsområdet vurderes løst tilfredsstillende. I foråret 2001 reduceres det danske bidrag yderligere til 510 mand, hovedsageligt som følge af lukning af den ene danske lejr. Den danske KFOR styrke vil derefter være samlet i Olaf Rye lejren syd for Kosovska Mitrovica. Dansk forsvar har fortsat deltaget i NATO s Stabilization Force (SFOR) som en del af implementeringen af Dayton-fredsaftalen i Bosnien-Hercegovina. Det danske bidrag til den dansk ledede nordisk-polske kampgruppe (NPBG), som den 5. januar 2000 afløste den nordisk-polske brigade i Doboj-området, bestod i 2000 af hovedparten af kampgruppens Tabel Internationale opgaver *) Antal udsendte er i 2000 målt som vægtet gennemsnit af månedlige indberetninger. Bidraget til SHIRBRIG er regnet fra opstillingstidspunktet 1. juli **) Det i Forsvarsforliget forudsete årlige gennemsnitsbudget til internationale operationer i forligsperioden (i prisniveau 2000) indeholder ikke lønudgifter til fast tjenstgørende personel. Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000* B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Fredsstøttende operationer I FN-regi (udsendte observatører) I FN-regi (udsendte personer) I EU-regi (udsendte personer) I OSCE-regi (udsendte personer) I NATO-regi (udsendte personer) I andet internationalt regi (personer) Økonomi (mio. kr.) (opregnet til pn2000) ** ** 586 ** 586 ** 586 ** 37

40 hovedkvarterskompagni og logistikkompagni samt en kampvognseskadron (C-SQN) og en spejdereskadron (D-SQN) på samlet 439 mand i gennemsnit. Det danske kontingent ved SFOR har året igennem løst de pålagte opgaver i de tildelte ansvarsområder med meget tilfredsstillende resultat for både lokalsamfundet som de internationale samarbejdspartnere og bidrager således synligt og direkte til den fortsatte stabilisering af situationen i området. I 2001 planlægges det danske bidrag til SFOR reduceret med spejdereskadronen. En evt. større reduktion vil formentlig bringe det samlede danske styrkebidrag ned til underafdelingsstørrelse (max. 200 mand). Med aktiveringen i juli 2000 og udsendelsen i december af det danske SHIRBRIG bidrag (DANCON) til FN s fredsbevarende mission på grænsen mellem Etiopien og Eritrea (UNMEE) deltager Danmark igen med egentlige styrker i en FN-ledet operation. DANCON består af ca. 330 mand fordelt på et stabskompagni, et nationalt støtteelement og i initialfasen af et ingeniørdetachement til etablering af den danske lejr. Herudover bidrager Forsvaret med 6 stabsofficerer til UNMEE stab i seks måneder og 4 militære observatører på kontinuerlig basis. DANCON s etablering i UNMEE er forløbet meget tilfredsstillende, og kontingentet nyder stor anseelse i såvel UNMEE som i den lokale befolkning. SHIRBRIG er planlagt hjemtaget i juni 2001 efter 6 måneders indsættelse. Stabskompagniet forventes atter at være operativt til indsættelse sammen med en let opklaringseskadron primo Når DANCON er hjemtaget, vil det fremtidige danske bidrag til UNMEE bestå af 2 stabsofficerer og 4 militære observatører. Forsvarets deltagelse i NATO s Balkan Air Operation (BAO tidligere operation ALLIED FORCE) som støtte for NATO s operationer på det vestlige Balkan blev i juli 2000 reorganiseret gennem en tilbagetrækning af styrkebidraget på fire F-16 kampfly, to reservefly samt tilhørende jordpersonel (i alt ca. 110 mand) fra Grazzanise flyvebasen i Italien til Flyvestation Skrydstrup. Herfra er Eskadrille 730, som er en del af det danske bidrag til NATO s Immediate Reaction Forces (IRF), på seks dages beredskab og med lejlighedsvise deployeringer til Italien, hvor der nu kun er udsendt 12 mand på kontinuerlig basis. Eskadrille 730 har i 2000 gennemført 561 flyvetimer i rammen af BAO, hvorved den operative status blev opretholdt med tilfredsstillende resultat. Bidraget til BAO planlægges opretholdt i Endelig havde Forsvaret tilmeldt et minerydningsfartøj med minerydningsdrone til den stående minerydningsstyrke (MCMFORNORTH) på 10 dages beredskab til støtte for NATO s samlede operationer på Balkan. Forsvaret har i 2000 bidraget med observatører til FN-missionerne i Kosovo (UNMIK), Kroatien (UNMOP), Mellemøsten (UNTSO), Kashmir (UNMOGIP), Kuwait (UNIKOM), Georgien (UNOMIG), Den Demokratiske Republik Congo (MONUC), Eritrea Etiopien (UNMEE) og Sierra Leone (UNAMSIL) og har fortsat deltagelsen i EU's observatørmission (ECMM) i det tidligere Jugoslavien. Observatørernes indsats har været påskønnet og har bidraget til opnåelse af det overordnede formål med Forsvarets deltagelse i missionerne. Efter en årrække med spidsbelastning på Forsvarets personel og hjemlige struktur for at løse de mange opgaver relateret til deltagelsen i de fredsstøttende operationer er antallet af deployeret personel på vej ned mod de kontinuerligt 1000 udsendte mand af hæren, som blev beskrevet i Forsvarskommissionens beretning Der er dog fortsat et stykke vej endnu, og det forudses nødvendigt at reducere antallet af udsendte fra hæren 38

41 yderligere i de kommende år gennem tilpasninger af de eksisterende styrkebidrag fx i forbindelse med NATO revurdering af SFOR i Bosnien-Hercegovina International øvelsesvirksomhed Forsvaret måtte som led i de forligsrelaterede midlertidige driftsbesparelser også nedprioritere dele af den internationale øvelsesaktivitet i 2000, jf. tabel 2.11., idet deltagelse i øvelser med sigte på samvirketræning af enheder og materiel fra øvrige NATO-lande dog fortsat blev prioriteret. Endvidere prioriteredes deltagelse i øvelser, der forbereder dansk indsættelse i NATOledede operationer i et multinationalt og værnsfælles (Combined/Joint) miljø samt øvelser, der uddanner Forsvarets enheder og stabe i NATO s ændrede kommando- og støttestruktur. Forsvaret har fortsat gennemførelse af øvelser på bilateral basis med NA- TO-partnere inden for de områder af det militære samarbejde, hvor nationerne kan tilbyde specielle træningsforhold, f.eks. vintertræning i Norge. Forsvaret deltog ligeledes i et antal værnsspecifikke, multinationale øvelser med henblik på træning af værnene i opgaver, der dels er af speciel interesse for Forsvaret, dels fokuserer på uddannelsen på de kollektive forsvarsopgaver i nærområdet. Forsvaret har fortsat implementeringen af det trilaterale øvelsesprogram mellem Danmark, Tyskland og Polen, hvorunder videreudviklingen af Multinational Corps Northeast (MNC NE) blev afprøvet. Forsvaret har herudover deltaget i en række øvelser i rammen af Partnerskab for Fred (PfP) og i ånden af PfP, hvor gennemførelsen har givet et stigende udbytte som følge af PfP-partnernes stigende indsigt i NATO-procedurer samt forbedrede engelskkundskaber. Endelig blev et antal bilaterale øvelser til lands og søs gennemført med de baltiske lande. Et dansk-svensk månedligt øvelsessamarbejde, SVEDA, med det formål at øge flyvesikkerheden over internationalt farvand er endnu ikke påbegyndt pga. manglende ressourcer Østsamarbejdet Som led i Forsvarets tillidsskabende og konfliktforebyggende opgaver prioriterede Forsvaret i 2000 samarbejdet med partnerlandene i Centralog Østeuropa på samme niveau som i Efter Polens NATO-medlemskab koncentreredes over 90% af ressourcerne på samarbejdet med de baltiske lande for at udvikle landenes basale selvforsvarsevne og evne til at deltage i internationale krisestyringsoperationer. F.eks. blev den fælles Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 International øvelsesvirksomhed Økonomi (mio. kr) 39,0 44,3 31 3, Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Østsamarbejde Økonomi (mio. kr.) 73,3 78,5 84,0 94,5 77,7 96,5 96,5 96,5 96,5 Aktiviteter (antal)

42 indsættelse af danske og baltiske enheder i Bosnien forsat året igennem, ligesom der gennemførtes en større øvelse med den baltiske fredsbevarende bataljon, BALTBAT. Samarbejdet er fra 2000 søgt fokuseret på et antal større, flerårige samarbejdsprojekter med vægt på at udvikle de baltiske landes evne til at gennemføre forsvarsplanlægning efter NATO standarder og opbygge egne militære uddannelsescentre. Dansk personel udstationeres i stigende omfang som militærrådgivere el.lign. i de baltiske lande. I 2000 doneredes inspektionsskibet BESKYT- TEREN til Estland, kommunikationsmateriel til et fælles baltisk militært luftrumsovervågningssystem samt udstyr til redningshelikopterberedskab i Letland og Litauen. Såvel den kvalitative som den kvantitative målopfyldelsesgrad af årets østsamarbejdsaktiviteter vurderes til at ligge over 80%, hvilket er tilfredsstillende Internationale forpligtigelser Et centralt element i mange af våbenkontrolaftalerne (bl.a. CFE traktaten, Wien Dokumentet og Open Skies traktaten) er ud-veksling af informationer med andre lande om de væbnede styrkers størrelse og sammensætning. For at bekræfte rigtigheden af de udvekslede oplysninger modtager og gennemfører Forsvaret et antal årlige inspektioner med kort varsel. Forsvaret opretholder et højt beredskab for at kunne løse denne opgave og har på tilfredsstillende vis ledet eller deltaget i 52 inspektioner samt modtaget 6 inspektioner i 2000, jf. tabel Under en del af de dansk ledede inspektioner uddannes deltagende inspektører fra PfPlande til fremover selv at forestå inspektioner Målopfyldelsesgrad og vurdering Det er sammenfattende vurderingen, at Forsvaret også i 2000 på meget tilfredsstillende vis har bidraget aktivt til det internationale samfunds fredsstøttende og tillidsskabende bestræbelser gennem udsendelse af veluddannede og veludrustede enheder og enkeltpersoner. Aktiveringen af det danske styrkebidrag som del af SHIRBRIG s opstilling medio 2000 og indsættelse i Eritrea ultimo 2000 betød, at de danske styrkebidrag ved årsskiftet 2000/2001 var på soldater. Hæren har været særligt hårdt belastet på grund af klargøringen og udsendelsen af bidraget til UNMEE i Eritrea samtidig med opretholdelsen af styrkeindsættelserne på Balkan. De rådige personelle og materielle ressourcer vurderes med det nuværende engagement at være strakt til det yderste, og en tilpasning af især hærens engagement bør gennemføres i løbet af 2001 og 2002 for at opnå en større grad af samklang mellem de rådige ressourcer og de pålagte opgaver. Flyvevåbnets omgruppering af størstedelen af bidraget til Balkan Air Tabel Internationale opgaver Resultatmål og indikationer for: R 1999 R 2000 International forpligtelser CFE-inspektioner (dansk ledet el. deltaget) CFE-inspektioner (modtaget) 0 6 Wien-dokumentet (dansk ledet el. deltaget) Wien-dokumentet (modtaget) 2 - Andet (Open Skies etc.) m. dansk deltagelse

43 Operation fra Italien til Danmark har medvirket til at afhjælpe den anstrengte personelsituation Støttevirksomhed Personel Det som følge af Forsvarsforliget færre antal værnepligtige i 2000 gav et mindre hvervegrundlag til såvel fast tjenstgørende som til reaktionsstyrkeenheder. Dette gjaldt særligt for hæren, som derfor måtte øge andelen af allerede kontraktansatte og andet fast personel i de udsendte enheder. De iværksatte regimentssammenlægninger samt det reducerede værnepligtsindtag betød, at flere regimenter kun uddannede enheder i første del af Den i tabel 2.14 viste reduktion i uddannede befalingsmænd skyldes særligt flytning og midlertidig lukning af Flyvevåbnets Sergentskole. En del af reduktionen af Forsvarets faste personel skal tilskrives Forsvarsforligets personelreduktioner på 11 officerer, 128 stampersonel og 148 civile alene i Nettopersonelafgangen var imidlertid utilsigtet stor for personelkategorierne piloter, nøglepersonel (IT samt tekniske officerer) og yngre officerer, jf. tabel Tabel Personeludvikling *) Antal befalingsmænd var i 1997 og 1998 samregistreret med øvrigt stampersonel. **) Antal piloter (ikke opgjort i 1997) er incl. piloter i stabe. Indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B 2001 B 2002 B 2003 B 2004 Produceret uddannelse Uddannede værnepligtige (ÅV) Uddannede befalingsmænd i alt Uddannede officerer (OGU) i alt Uddannede reserveofficerer i alt Udvalgte personeldata Samlet antal officerer (ÅV) Samlet antal befalingsmænd (ÅV) * Samlet antal civile (ÅV) Antal piloter (alle tre værn) ** Tabel Personel merforbrug i f.t. finans-årsværk Hæren Officerer Stampersonel Værnepligtige Søværnet Officerer Stampersonel Værnepligtige Flyvevåbnet Officerer, inkl. piloter Piloter Stampersonel Værnepligtige

44 På baggrund af en konstateret latent manglende uddannelseskapacitet på IT-området og et samtidigt stort behov for militære IT-servicemedarbejdere, blev området givet ekstraordinær prioritet. Der blev bl.a. udarbejdet en samlet handleplan for etablering af Forsvarets fremtidige centrale IT-driftsstruktur samt opnormering af instruktørbemandingen inden for IT-uddannelser ved flyvevåbnets specialskole. Mens en ændret IT-driftsstruktur først forventes implementeret i løbet af de kommende to år, gennemføres primo 2001 en forøgelse af Forsvarets egen uddannelseskapacitet på IT-området. De hermed forbundne omkostninger på ca. 3,5 mio. kr. finansieres gennem en besparelse på eksterne IT-kurser. Pilotområdet På pilotområdet skal det i tabel 2.15 anførte mindreforbrug på piloter i flyvevåbnet siden 1997 ses i forhold til værnets samlede antal fredsstyrke på 187 piloter eller blot 140 i den flyvende struktur, jf. tabel 2.5. I konsekvens heraf har Forsvaret allokeret i alt 300 mio. kr. til ekstraordinære uddannelsestiltag i USA og Canada fra år 1999 til 2004, ligesom der er anvendt 5,8 mio. kr. til fastholdelsestillæg. Endvidere har Finansudvalget i tilslutning til indgåelse af en femårig samarbejdsaftale med SAS tiltrådt, at Forsvaret yder elevtilskud til Skolen for Luftfartsuddannelser med i alt ca. 34 mio. kr. over årene , hvoraf 2,7 mio. kr. er udbetalt i år Hensigten hermed er at sikre et fælles grundlag for en optimal ressourceudnyttelse af militært uddannede piloter og samtidig skabe basis for en målrettet civilpilotuddannelse. Øvrige officerer I de seneste år har den uforudsete afgang særligt blandt yngre officerer været stigende. I 2000 alene var nettoafgangen for hele officerskorpset på 105 officerer eller knap 3 % af officersgruppen, medens den for yngre officerer (kaptajner, kaptajnløjtnanter og premierløjtnanter) udgjorde 3,7 % i 1999 og 4,3 % i Afgangsårsagerne er bl.a. identificeret som manglende tilfredshed med løn og ydelser, personaleplanlægning og oplevelsen af et misforhold mellem mål og midler. En del officerer finder endvidere, at tjenesten som officer er mindre foreneligt med et moderne familieliv, hvor bl.a. ægtefællens karriere har fået øget betydning. Forsvaret har som konsekvens af den øgede officersafgang iværksat et fastholdelsesprojekt, hvor der i særlig grad fokuseres på løn- og ydelsesområdet, personale- og karriereplanlægning, forholdet til familien og forbedring af den interne kommunikation. Stampersonel Afgang blandt Forsvarets stampersonel er faldende. I 2000 var den samlede nettoafgang 7,3 %, svarende til 864 personer. I 1999 var den samlede nettoafgang på 8,3 % Materiel Materieldrift Inden for materieldriftsvirksomheden har udsendelsen af enheder til internationale operationer medført en Tabel Materielvirksomhed I årets priser. *) Forsvarets materielplan FMP2 (1997: MDP) **) Forsvarets materielplan FMP1 (1997: MAP) Indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Materiel (mio. kr.) Anvendt til vedligeholdelse og opdatering * Anvendt til nyanskaffelser ** (FMP & )

45 hård prioritering og styring af ressourceanvendelsen. Indsatsen har således generelt været koncentreret om at opnå størst mulig målopfyldelse for forsvarets internationale opgaver, specielt opstilling og udsendelse af danske enheder i internationalt regi. Det har derfor i 2000 været muligt at levere de nødvendige forsyningsydelser på rette sted, i rette mængde og til rette tid uden væsentlige mangler og forsinkelser. Den fortsatte nedslidning af Forsvarets materiel ved indsættelse i international tjeneste tærer imidlertid stadig på lagerbeholdningerne med anslået mio. kr. i Det internationale engagement har sammen med generelt manglende ressourcer og vakante stillinger for fagligt personel, specielt i hæren, akkumuleret et vedligeholdelsesefterslæb på særligt ældre køretøjer og ingeniørmateriel, som bliver svært at inddække. Materielvirksomheden for de lavere prioriterede områder (til støtte for opstilling af krigsstrukturen) er ligeledes præget af manglende ressourcer til at fastholde Forsvarets materiel og beholdninger på et tilfredsstillende niveau både kvalitativt og kvantitativt. Hertil kommer de stigende brændstofpriser, som yderligere udhuler materieldriftsmidlerne. Generelt var materielstøtten tilfredsstillende for de højest prioriterede enheder, men mindre tilfredsstillende for de øvrige enheder. Materielanskaffelser Forsvarsforliget forudsatte såvel store udfasninger af eksisterende materiel som indfasning af nyt materiel i forligsperioden. Forsvaret har i 2000 iværksat følgende nyanskaffelser: Til hæren Anskaffelse af nye geværer for i alt ca. 204 mio. kr., ligelig fordelt mellem hæren og Hjemmeværnet. Modifikation og opgradering af 51 stk kampvogn LEOPARD 2A4 til 2A5 for ca. 911 mio. kr. Kommunikationsmateriel for ca. 542 mio. kr. Til søværnet Kommunikationsudstyr for ca. 65 mio. kr. Til flyvevåbnet Erstatningsanskaffelse for G-III inspektionsfly for ca. 497 mio. kr. Heri er indeholdt salgsprovenu for eksisterende Gulfstream III fly (to stk.). Tre transportfly af typen Hercules C-130 J for ca mio. kr. Heri er ligeledes indeholdt salgsprovenu for eksisterende fly (tre stk.). Af de i år 2000 planlagte investeringsprojekter udestår alene anskaffelsen af rednings- og transporthelikoptere, som søges iværksat i rammen af det nordiske materielsamarbejde. Hvis der kan opnås enighed om at anskaffe samme helikoptertype i de fire nordiske lande, vil anskaffelsen omfatte op til 75 stk., hvoraf Danmarks andel er på stk. Forsvaret deltager herudover i udvikling af en fælles nordisk ubådsklasse, Viking. Der er yderligere opnået enighed med Sverige om køb af den brugte ubåd Näcken med virkning fra januar Endelig deltager Forsvaret i udviklingen af NATO s Alliance Ground Surveillance projekt og i samarbejde med en række andre lande i udviklingen af en ny type kampfly, Joint Strike Fighter programmet, der ad åre eventuelt vil kunne afløse F-16 kampflyene. Af større materieludfasninger i 2000 skal nævnes: Fra hæren panserminer M/51 samt 90 stk.105 mm let haubits, hvoraf 72 43

46 systemer og renoverede granater forventes doneret til Litauen. Fra søværnet Ti torpedobåde af Willemoes-klassen; to minelæggere af Falster-klassen, to tankfartøjer af Faxe-klassen samt inspektionsskibet BESKYTTEREN, der efterfølgende er doneret til Estland. Fra flyvevåbnet Gamle nærluftforsvarssystemer (L-60 og L-70), der har været tilknyttet flyvestationerne Etablissement Funktionen, der varetager kapacitetstilpasning af Forsvarets bygninger, anlæg og arealer ved nybygning, ombygning, renovering eller afhændelse, er detaljeret beskrevet i kapitel 3, Anlægsregnskab. Området var i 2000 særligt præget af at planlægge og iværksætte kapacitetstilpasninger som følge af Forsvarsforliget samt implementering og afslutning af justeringer afledt af tidligere aftaler om Forsvarets ordning. Samlet er bygge- og anlægsvirksomheden i 2000 gennemført med tilfredsstillende resultat. Dog blev iværksættelsen af flere forligsrelaterede strukturprojekter forsinket på grund af uafklarede behovsopgørelser mv. Endvidere forløb igangværende strukturprojekter fra forrige Forsvarsforlig ( ) ikke som ventet pga. uafklarethed ved Hjemmeværnets Distriktsdomicilering, jf. pkt Forsvaret har bl.a. afhændet Viborg Kaserne (44,5 mio. kr. til Viborg kommune) og Gurrehus (10,0 mio. kr.). Vedligeholdstilstanden af Forsvarets etablissementer var i 2000 i store træk uændret i forhold til 1999, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdstilstand bedømmes som ret tilfredsstillende, men et ganske betydeligt antal faciliteter må henføres til en lavere bedømmelse. Den oprindelige målsætning vedrørende bygningsvedligeholdelse på et tilfredsstillende niveau er ikke nået, idet Forsvaret prioriterede finansiering af den pålagte forøgelse af det internationale engagement over bl.a. etablissementsvedligeholdelsen. De decentrale vedligeholdsmidler har stort set alene tilladt gennemførelse af lovpligtige eftersyn samt afhjælpende vedligehold, hvorimod der ikke var ressourcer til forebyggende eller oprettende vedligeholdelse. Med henblik på at sikre en systematisk ibrugtagning af Forsvarets etablissementsforvaltningssystem EFOS ved relevante myndigheder har Forsvarskommandoen bl.a. opstillet et EFOS rejsehold samt etableret en superbrugerorganisation til støtte for myndighedernes anvendelse af systemet. Der er endvidere afholdt landsvise seminarer for etablissementspersonel, som ligeledes planlægges at fortsætte i Desuden er EFOS blevet tilpasset, så der er skabt sammenhæng mellem de økonomiske registreringer i EFOS og betalingstransaktionerne i DeMars Informatik Forsvarets informatikvirksomhed sigter mod opbygningen af en koncernfælles arkitektur og bygger på bl.a. et WAN-baseret intranet (FIIN), et SAP/R3 baseret ledelses- og ressourcestyringssystem (DeMap/DeMars) samt en række stabsstøtte- og C3Isystemer. Hensigten er at integrere alle disse systemer med en ensartet brugergrænseflade. Forsvarets informatikvirksomhed vil således blive mere og mere centraliseret, hvor den tidligere har været opdelt i centralt styret og decentralt styret informatikvirksomhed, idet den decentralt styrede del blev opfattet som en del af den lokale driftsvirk- 44

47 somhed. Det afspejler sig også i tabel 2.17, hvor B B2004 er relateret til den centralt styrede informatikvirksomhed, mens R1999 og R2000 omfatter både den centralt og den decentralt styrede informatikvirksomhed. M.h.t. FIIN sigtes der mod tilslutning af alle Forsvarets myndigheder senest i Ved udgangen af 2000 var 132 myndigheder med over arbejdspladser tilsluttet FIIN, som anvendes af Forsvarets postsystemer, journaliserings- og arkiveringssystemer, Forsvarets Infoserver og ikke mindst DeMars. Herudover anvendes FIIN til transport af anden form for elektroniske data. Forsvarets ressourcestyringssystem (DeMars) er under anskaffelse og implementering med et samlet budget på 703 mio. kr. jf. aktstykke 140 af 25. februar 1998 i perioden Systemets versioneringsplan udgør grundlaget for kontrakten mellem leverandøren (IBM) og Forsvaret med hensyn til levering af de funktionaliteter, der implementeres i separate versioner. De første versioner (version 0A og 0B) af DeMars blev sat i drift hhv. i maj 1999 og den 1. januar 2000 og har fungeret tilfredsstillende. DeMars projektet udgør en afgørende del af informatikfunktionen. I forbindelse med DeMars projektet foretages halvårligt en statusopgørelse vedrørende udvikling og ibrugtagning af DeMap og DeMars projekterne, herunder en vurdering af den tidsmæssige- og ressourcemæssige situation. Statusopgørelsen i efteråret 2000 viste, at prognosen for det videre projektforløb udviste en økonomisk udvikling og en arbejdsmæssig belastningsprofil, som medførte, at Forsvarskommandoen fandt det nødvendigt at justere versioneringsplanen for DeMars projektet. Reversioneringen, der blev gennemført i oktober 2000, resulterede i en justeret versioneringsplan, som sikrede implementeringen af DeMars med den hidtil forudsatte funktionalitet. Den tidsmæssige ramme, inden for hvilken den fulde forretningsmæssige funktionalitet opnås, strækkes i tid. Samtidig medvirker reversioneringen til en reduktion af projektets risikoprofil og sikrer, at projektet fortsat kan gennemføres under hensyntagen til de fastlagte økonomiske og øvrige ressourcemæssige rammer. Reversioneringen sikrer mere tid til planlægning og udvikling af kommende versioner, herunder på materielområdet, og tilvejebringer samtidig en ønskværdig yderligere tid til konsolidering af systemet i basisorganisationen. Reversioneringen medfører derudover, at opgaver, der oprindeligt var tænkt løst i DeMars transaktionssystem (SAP R/3), nu på en mere hensigtsmæssig måde vil kunne løses i SAP BW, der er den applikation, som ledelsesinformationssystemet er baseret på. Til version 1, som blev sat i drift den 1. januar 2001, blev der i 2000 gen- Tabel Støttevirksomhed Indikationer for: R 1997 R 1998 R 1999 B 2000 R 2000 B2001 B2002 B2003 B2004 Forsvarets informatiksystemer Anvendt til informatiksystemer (mio. kr.) Heraf til DeMars (mio. kr. prisniv 98) Versionering og ibrugtagning - køb 0A 0B 1 2 3A 3B 45

48 nemført uddannelse af ca elever fordelt på funktionaliteter på økonomi-, personel- og materielområdet. Samlet var der pr. 1. januar 2001 registreret mere end brugere på DeMars-systemet. Versioneringen og implementeringstakten er forløbet i hovedsagen planmæssigt, hvorfor projektet vurderes at udvikle sig tilfredsstillende. Forsvarets ansatte har via FIIN adgang til Forsvarskommandoens Informationsserver (FKO INFO-server), hvor der er samlet en stor og nyttig mængde information (forvaltningsbestemmelser, nyheder, informationer fra Forsvarets ledelse, stillingsopslag og ledige lejeboliger og meget andet) til fælles anvendelse. Flere større myndigheder har etableret lokale informationsservere, hvor såvel information til hele Forsvaret som information til myndighedernes egne ansatte tilbydes. Forsvarets Infoserver udbygges løbende både centralt og decentralt. Forsvarets informatikområde vurderes samlet set at have fungeret og udviklet sig tilfredsstillende i Generel ledelse og administration Opgaverne under generel ledelse og administration omfatter Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration, international militær samarbejds- og mødevirksomhed, dansk repræsentation ved NATO stabe m.v. samt kontrol- og inspektionsvirksomhed. Den igangværende implementering af DeMap-principperne betød fra og med 1999, at de operative kommandoers omkostninger til generel ledelse og administration blev henført til ressourceforbruget for styrkeproduktion, mens materielkommandoernes omkostninger til generel ledelse og administration blev henført til materielfunktionen. Den generelle ledelse og administration har i år 2000 ud over at løse de traditionelle, løbende opgaver været koncentreret om implementeringen af dels Forsvarsforliget , dels DeMap og DeMars, herunder planlægning og implementering af nye ledelsesmæssige og administrative forretningsgange, så Forsvaret får udnyttet de effektiviseringsmuligheder, der er i et integreret virksomhedssystem som DeMars. Forsvarskommandoens inspektionsvirksomhed var i 2000 især koncentreret omkring temaet "Styring og kontrol af Forsvarets beholdninger". Der blev i denne forbindelse gennemført syv inspektioner ved hæren, tre ved søværnet og syv ved flyvevåbnet. Generel ledelse og administration vurderes gennemført tilfredsstillende Målopfyldelsesgrad og vurdering Uddannelse af personel og standard for materiel til opstilling af de højt prioriterede reaktionsstyrker samt til udsendt personel vurderes tilfredsstillende. For Forsvarets øvrige støttevirksomhed var 2000 præget af personelmangel særligt inden for nøgleområder som IT-personel, piloter og tekniske officerer -, et større frafald Tabel Driftsregnskab for generel ledelse og administration (i mio. kr.) R 1995 R 1996 R 1997 R 1998 R1999 B2000 R2000 Udgifter 646,5 671,9 802,3 772,3 290,5 748,0 355,2 Indtægter 6,4 1,0 9,6 15,5 0,2-168,8 Nettoudgift 640,1 670,9 792,7 756,7 290,3 748,0 186,4 46

49 blandt de indkaldte værnepligtige samt en fortsat udskydelse af vedligeholdelsesaktiviteter for materiel og bygninger som følge af prioriteringen af den internationale opgaveløsning med tilhørende styrkeproduktion. Alle tre dele vurderes mindre tilfredsstillende og vil inden for de givne rammer generelt medføre afledte og stigende problemer for Forsvarets evne til at opretholde styrkeproduktionen på et tilfredsstillende niveau i de kommende år. Den planlagte reduktion af Forsvarets internationale engagement fra medio 2001 ventes at kunne frigøre såvel personelle som økonomiske ressourcer til at rette op på efterslæbet i støttevirksomheden i de kommende 2-3 år. Særlige initiativer med sigte på rekruttering og fastholdelse beskrives i afsnit Samlet vurdering af Forsvarets målopfyldelse i 2000 Forsvaret har i 2000 gennem en konsekvent og målrettet prioritering af de til rådighed værende ressourcer løst de internationale opgaver meget tilfredsstillende særligt henset til at Forsvarets indsættelse af styrkebidrag i internationale operationer var væsentligt større end forudsat i Forsvarsforliget Knaphed på personel samt midlertidige driftsbesparelser har dog forhindret den ønskede målopfyldelsesgrad for visse dele af Forsvaret. Den nationale opgavevaretagelse er generelt set også løst tilfredsstillende, idet dog særligt den flybaserede havmiljøovervågning og suverænitetshævdelse ved Grønland ikke har været tilfredsstillende i Styrkeproduktionen er for opstilling af reaktionsstyrker og indsættelse af styrker i internationale operationer gennemført på tilfredsstillende vis. Dette er dog med det i 2000 reducerede forsvarsbudget samt ekstraordinære besparelser sket på bekostning af den øvrige styrkeproduktion til opretholdelse af krigsstrukturen. Med Forsvarskommissionens vurdering af, at der i mange år frem ikke foreligger en direkte militær trussel mod dansk territorium, finder Forsvarskommandoen imidlertid, at denne nedprioritering af styrkeproduktionen til opretholdelse af krigsstrukturen med de udstukne rammer har været nødvendig ud fra en helhedsbetragtning, idet dog føringseksperticen, specielt i hæren, påkalder sig særlig opmærksomhed. Både for støttevirksomheden og styrkeproduktionen gælder, at uddannelses- og vedligeholdelseskvaliteten for materiel og personel til reaktionsstyrkerne og den internationale indsats samt virksomheden vedrørende større materielanskaffelser er opretholdt på et tilfredsstillende niveau. For de øvrige områder er målopfyldelsesgraden generelt mindre tilfredsstillende og udvikler sig i disse år negativt på områder som nøglepersonel samt dele af materiel- og bygningsvedligeholdelsen. Forsvaret vil søge at kanalisere frigjorte ressourcer opnået gennem strukturtilpasninger og et reduceret internationalt engagement over i de nødlidende områder af støttevirksomheden Ressourceanvendelse og produktivitetsudvikling Styrkeproduktion Hæren Der blev som led i Forsvarsforliget gennemført et antal sammenlægninger af regimenter, afhændelse af etablissementer og reduktioner i personelstyrken for i 2000 at opnå en nettobesparelse i hæren på 81,5 mio. kr. (driftsbespa- 47

50 relser på 137,9 mio. kr., henholdsvis implementeringsomkostninger på 56,4 mio. kr.). På personelområdet var der planlagt en samlet reduktion på 792 mand, heraf 770 værnepligtige. Generelt forløb forligsimplementeringen planmæssigt. Den samlede omkostning til opretholdelse af styrkeproduktion udgjorde i 2000 i alt mio. kr. eller ca. 10% mindre end bevilget. Mindreforbruget skyldes prioriteringen af midler til Forsvarets internationale engagement, herunder opstilling og udsendelse af SHIRBRIG, som hæren finansierede bl.a. gennem en reduktion i den øvrige styrkeproduktion. Enhedsomkostningerne varierer generelt ikke markant, hverken i forhold til de nærmest foregående år eller det planlagte. Hærens enheder uddannes med henblik på dels at udfylde en plads i krigsstyrken, dels efter yderligere uddannelse at kunne anvendes til løsning af internationale opgaver. Særlige krav til bl.a. uddannelse, herunder træning i udlandet med de enheder, der kan forudses at skulle samarbejdes med, medfører øgede enhedsomkostninger for særlige enheder. En sådan er den lette opklaringseskadron på Bornholm, der er udskilt fra de traditionelle opklaringseskadroner i tabel Søværnet Søværnet påbegyndte i år 2000 alle strukturprojekter med relation til Forsvarsforliget og nåede at afslutte enkelte af disse. Projekterne omfattede afhændelse af skibe og etablissementer samt reduktion i personelstyrken. De planlagte implementeringsomkostninger for året var godt 29 mio. kr. Den planlagte driftsbesparelse for året var forudsat til ca. 100 Tabel Styrkeproduktion i hæren (i mio. kr.) FL Forbrug Afvigelse Styrkeproduktion i hæren ,6% Tabel Gennemsnitlige enhedsomkostninger i hæren. Tal er i prisniveau Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret *) Tal fremgår ikke af Finansloven Enhedsomkostninger (i mio. kr.) Enhedstype Resultat Resultat Resultat Budget Resultat Stabskompagni, brigade 15 (04) 16 (05) 15 (05) 15 (04) 14 (04) Stabskompagni, kamptropper 31 (11) 27 (14) 31 (11) 31 (11) 30 (07) Panserinfanterikompagni 21 (06) 26 (09) 27 (08) 26 (06) 28 (05) Motoriseret Infanterikompagni 18 (10) 18 (10) 17 (08) 20 (09) 19 (06) Kampvognseskadron 13 (10) 14 (13) 13 (11) 16 (10) 15 (09) Opklaringseskadron 14 (03) 40 (03) 45 (02) 35 (03) 29 (02) Spejdereskadron/ Let Opklaringseskadron (01) Stabsbatteri 11 (05) 15 (07) 13 (06) 14 (05) 17 (02) Haubitsbatteri 15 (09) 15 (09) 15 (09) 17 (07) 17 (05) Telegrafkompagni 9 (03) 16 (03) 14 (04) *) 13 (09) Ingeniørkompagni, brigade 16 (02) 27 (05) 30 (03) 24 (02) 26 (02) Kompagni i trænbataljon 16 (06) 15 (09) 14 (06) 19 (06) 16 (03) 48

51 mio. kr. På personelområdet var der planlagt en samlet reduktion på 325,5 årsværk, heraf 100 værnepligtige. Generelt forløb forligsimplementeringen planmæssigt. Den samlede omkostning til styrkeproduktion udgjorde i alt mio. kr., hvoraf den direkte omkostning til de operative enheder androg i alt ca. 602 mio. kr. og ca. 232 mio. kr. til stabe, uddannelsesvirksomhed mv., i alt ca. 834 mio. kr. Der er således et merforbrug på ca. 70 mio. kr. i forhold til finanslovens ramme for Hovedårsagen er øget efterspørgsel på færdiguddannede enheder med et højt beredskab samtidig med, at det har været nødvendigt at opretholde et tilpas stort antal sejlende enheder for i bredden at kunne sikre den tilstrækkelige vedligeholdelse af de nødvendige maritime færdigheder (søsikkerhedsmæssig uddannelse samt enheds- og samvirkeuddannelse) og varetagelse af en næsten uindskrænket opgaveportefølje. Resultatet i form af et registreret merforbrug skyldes endvidere den igangværende omlægning af registreringsprincipperne. Merforbruget modsvares således af et mindreforbrug for den nationale opgavevaretagelse, hvilket skyldes, at driftsudgifter til national opgavevaretagelse (f.eks. farvandsovervågning, suverænitetshævdelse etc.) er registreret som styrkeproduktion, da der ved udførelsen af de nationale opgaver samtidig løbende blev gennemført uddannelse dvs. styrkeproduktion på søværnets skibe. Omskoling af personel fra udfasede skibe til andre skibstyper samt tilførsel af opgaver i relation til havmiljøovervågningen har endvidere medført et større uddannelsesbehov og deraf afledt ressourceforbrug ved berørte myndigheder og enheder end forudsat i FL2000. Som det fremgår af tabel 2.21 har ressourceforbruget til styrkeproduktion været forholdsvis stabilt i perioden 1998 til 2000, men med markante afvigelser for korvetter, minelæggere og inspektionsskibe. For korvetternes vedkommende skyldes faldet et lavere aktivitetsniveau. Stigningen for mi- Tabel Styrkeproduktion i søværnet (i mio. kr.) FL Forbrug Afvigelse Styrkeproduktion i søværnet % Tabel Gennemsnitlige enhedsomkostninger i søværnet. Tal er i prisniveau Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret *) Af de 38 mio. kr. udgør belastningen af 8 helikoptere ca. 2 mio. kr. Enhedsomkostninger (i mio. kr.) Enhedstype Resultat Resultat Resultat Budget Resultat Korvet 34(03) 33(03) 34(03) 32(03) 30(03) Missilbåd 07(10) 06(10) 05(10) 00(00) 00(00) Patruljebåd 08(14) 08(14) 09(14) 09(14) 09(14) Minelægger 21(04) 17(04) 17(04) 22(02) 28(02) Kabelminelægger 07(02) 06(02) 08(02) 08(02) 10(02) Ubåd 12(05) 15(05) 14(05) 10(05) 13(05) Orlogskutter 03(09) 03(09) 03(09) 03(09) 03(09) Inspektionsskib med helikopter 43(05) 45(05) 41(05) 46(04) 38(04)* Inspektionskutter 15(03) 13(03) 14(03) 14(03) 13(03) 49

52 nelæggerne skyldes et højere aktivitetsniveau som følge af manglen på uddannelsesplatforme, idet søværnet som tidligere beskrevet generelt har reduceret antallet af sejldøgn for de øvrige skibstyper. Faldet ved inspektionsskibene skyldes primært udfasningen af det ældre inspektionsskib BESKYTTEREN Flyvevåbnet Flyvevåbnet iværksatte i 2000 en række strukturprojekter med relation til Forsvarsforliget. Ligeledes blev enkelte projekter afsluttet. Projekterne omfattede nedlæggelse af operative enheder samt reduktion i personelstyrken. De planlagte implementeringsomkostninger for året var 84,4 mio. kr., mens den planlagte driftsbesparelse var 36 mio. kr. På personelområdet var der planlagt en samlet reduktion på 107 årsværk, heraf 105 værnepligtige. Generelt forløb forligsimplementeringen planmæssigt, idet dog nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som flyoperativ flyvestation blev påbegyndt senere end planlagt. Den samlede omkostning til opretholdelse af styrkeproduktionen udgjorde i alt mio. kr. I forhold til finanslovens bevillingsramme er der et mindreforbrug på 57,3 mio. kr. De i kapitel anførte store reduktioner i aktivitetsniveauet i 2000 modsvares af forøgede omkostninger til brændstof pga. den høje US-dollarkurs, implementeringsomkostninger i forbindelse med strukturtilpasninger, leje af civil kapacitet til havmiljøovervågning og uforudsete stigninger i omkostninger til pilotuddannelserne. Flyvevåbnet, der i stor udstrækning anvender amerikanske uddannelser og materiel, blev i 2000 stærkt påvirket af den høje US dollarkurs. Forsvaret har derfor iværksat en undersøgelse af pris- og valutakursudviklingens indvirkning på myndighedernes betalingsbehov. Flyvevåbnets enhedsomkostninger har siden 1997 medtaget omkostninger til eksterne reparationer og opdatering. Endvidere indeholder F-16 jagereskadrillerne omkostninger til et levetidsforlængende program, der ligeledes blev iværksat i Renses omkostningerne for udgifter til levetidsforlængelse (MLU), som rettelig burde tilskrives aktivets værdi (dette vil blive gjort senere i DeMars implementeringen) er omkostningerne reelt faldet, jf. pkt For de flyvende enheder blev der for at imødegå pilotafgangen i 1999 indført fast- Tabel Styrkeproduktion i flyvevåbnet (i mio. kr.) FL Forbrug Afvigelse Styrkeproduktion i flyvevåbnet % Tabel Gennemsnitlige enhedsomkostninger i flyvevåbnet Tal er i prisniveau Tal i parentes er antal producerede enheder af den pågældende type i Forsvaret Enhedsomkostninger (i mio. kr.) Enhedstype Resultat Resultat Resultat Budget Resultat Jagereskadrille (F-16) 68(04) 91(04) 114(04) 89(04) 118(04) Redningseskadrille 88(01) 96(01) 97(01) 97(01) 102 (01) Transporteskadrille 111(01) 108(01) 115(01) 110(01) 109(01) HAWK-eskadrille 20(08) 19(08) 18(08) 19(08) 11(08) 50

53 holdelsestillæg til visse piloter, hvilket ligeledes medvirker til de relativt høje enhedsomkostninger. Faldet i enhedsomkostningerne ved HAWK eskadrillerne skyldes indfasning af nyt udstyr med lave vedligeholdelsesomkostninger, og at eksisterende udstyr under snarlig udfasning kun vedligeholdes, hvor det er strengt nødvendigt Værnsfælles område På det værnsfælles område gennemførte Forsvarskommandoen i 2000 en række strukturprojekter med relation til Forsvarsforliget, ligesom enkelte projekter fra det tidligere forlig blev afsluttet. Projekterne omfattede sammenlægning af myndigheder under Forsvarsakademiet, generel rationalisering samt reduktion i personelstyrken, herunder en reduktion af mønstringsomfanget og antallet af indkommanderingsdage. De planlagte implementeringsomkostninger for året var 10,7 mio. kr. og den planlagte driftsbesparelse 292,1 mio. kr. På personelområdet var der planlagt en samlet reduktion på 39 årsværk, heraf 2 værnepligtige. Generelt forløb forligsimplementeringen planmæssigt Analyse af enhedsomkostninger i styrkeproduktionen Forsvarets gennemsnitlige enhedsomkostninger er ud fra en simpel summering af de i tabel , 2.21 og 2.23 (alle i prisniveau 2000) anførte enheder og underliggende omkostninger i Forsvaret forøget med 12 pct. fra 1997 til Gennemsnittet dækker over en meget uensartet udvikling, som blandt andet skyldes en ændret fordeling af enheder. I 1997 indgik eksempelvis 10 missilbåde med enhedsomkostninger på ca. 1/3 af gennemsnittet for Forsvaret. Disse enheder er siden udgået af søværnets tal. Korrigeres der for den ændrede fordeling af enheder, er forøgelsen af Forsvarets gennemsnitlige enhedsomkostninger 8 pct. Opdelt på værn ser udviklingen ud, som anført i fig Fra 1997 til 2000 er enhedsomkostningerne i hæren steget 17 pct., i søværnet 0,2 pct. og i flyvevåbnet 2 pct. Figur 2.1. Udviklingen i enhedsomkostninger Søværnet Forsvaret Hæren Flyvevåbnet Indeks (1997=100) År

54 Udviklingen inden for hæren er præget af stigende enhedsomkostninger især for de typer af enheder, der er udsendt i international tjeneste efter Ved udsendelse af enheder stiger aktiviteten i forbindelse med forberedelse af udsendelsen. Under udsendelsen afholdes omkostninger ikke under national styrkeproduktion, men under internationale operationer. Ved hjemkomst og reparationer af materiel mv. afholdes omkostninger atter under national styrkeproduktion. Den største stigning har været for opklaringseskadroner, hvor enhedsomkostningerne fra 1997 til 2000 er steget med 107 pct., altså mere end en fordobling. Forøgelsen skyldes, at de i perioden blev pålagt en udvidet opstillings-, uddannelses- og udsendelsesopgave i forbindelse med det forøgede internationale engagement. Fra år 2000 opgøres omkostningerne til spejdereskadronen på Bornholm særskilt, adskilt fra opklaringseskadronerne, idet spejdereskadronen anvendes som hurtig reaktionsstyrkeenhed til internationale operationer og derfor er langt dyrere end de øvrige opklaringseskadroner. Også ingeniørkompagniers enhedsomkostninger er steget meget. For begge disse typer enheder er årsagen bl.a. udstationeringer og implementeringsomkostninger ved sammenlægninger. Udviklingen inden for søværnet er præget af forøgede enhedsomkostninger for kabelminelæggere og minelæggere samt reducerede enhedsomkostninger for korvetter og inspektionsskibe. Årsagen til de større enhedsomkostninger for minelæggere er, at aktiviteten pr. enhed ved reduktion fra 4 til 2 minelæggere fra 1999 til 2000 blev væsentligt forøget som følge af bl.a. skoleskibssejlads med større omkostninger til brændstof, løntillæg og vedligeholdelse til følge. For kabelminelæggere har vedligeholdelsesomkostninger efter hjemkom- Figur 2.2. Udviklingen i enhedsomkostninger udvalgte enheder i hæren Panserinfanterikompagni Opklaringseskadron Stabsbatteri Telegrafkompagni Ingeniørkompagni, brigade Indeks (1997=100) År

55 sten fra Operation Allied Harvest i Adriaterhavet i 1999 haft betydning. Udviklingen inden for flyvevåbnet er præget af stigende enhedsomkostninger for F-16 eskadriller og faldende enhedsomkostninger for HAWK-eskadriller. De faldende enhedsomkostninger for HAWK-eskadriller indtræder især fra 1999 til 2000, hvor nyt og mindre vedligeholdelseskrævende materiel blev indført. For F-16 eskadriller stiger enhedsomkostningerne markant fra 1998 til 1999, hvorefter de stabiliserer sig. Ses nærmere på F-16 eskadrillerne, fremgår det, at en stor del af stigningen i enhedsomkostningerne siden 1997 skyldes omkostninger fra Figur 2.3. Enhedsomkostninger udvalgte enheder søværnet Korvet Missilbåd Minelægger Kabelminelægger Inspektionsskib med helikopter Søværnet Indeks (1997=100) År Figur 2.4. Enhedsomkostninger flyvevåbnet Jagereskadrille(F-16) Redningseskadrille Transporteskadrille HAWK-eskadrille Flyvevåbnet Indeks (1997=100) År

56 Midlife Update (MLU), som startede i Sådanne omkostninger fordeles efter den hidtil anvendte omkostningsmodel over en fireårsperiode, mens de retteligen burde afskrives over aktivtets estimerede levetid.. Det vil derfor give et mere retvisende billede af enhedsomkostningernes udvikling, hvis der ved vurderingen af enhedsomkostningernes udvikling ses bort fra MLU-omkostningerne. Hvis man tager omkostninger vedrørende MLU ud af beregningen er enhedsomkostningerne i F-16 eskadrillerne ikke steget 24 pct. men derimod faldet 12 pct., hvilket bl.a. skyldes et færre antal flyvetimer. Tilsvarende kan det, hvis man ser bort fra omkostningerne til MLU af F-16, konstateres, at Forsvarets gennemsnitlige enhedsomkostninger fra 1997 til 2000 ikke er steget 8 pct, men blot 1 pct. Udviklingen i enhedsomkostninger for Forsvaret inkl. MLU omkostninger, henholdsvis ekskl. MLU omkostninger fremgår af figur Ressourceanvendelse, nationale fredstidsopgaver Suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse Forsvaret har i 2000 anvendt 102,5 mio. kr. til suverænitetshævdelse og 20,8 mio. kr. til myndighedsudøvelse, hvilket samlet set (123,3 mio. kr.) er et mindreforbrug på ca. 575 mio. kr. i forhold til bevillingsrammen. Det store mindreforbrug skyldes den i pkt omtalte omlægning af Forsvarets registreringsrammer, idet udgifter i relation til suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse er registreret som styrkeproduktion. Figur 2.5. Enhedsomkostninger i Forsvaret eksklusiv MLU for F-16 Indeks (1997=100) Forsvaret FSV excl. MLU År Tabel Suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse (i mio. kr.) FL Forbrug Afvigelse Suverænitetshævdelse og myndighedsudøvelse % 54

57 Andre opgaver (Støtte og samarbejde i nationalt regi) Det anførte forbrug dækker over bl.a. redningstjeneste (ca. 8 mio. kr.), søopmåling (ca. 17. mio. kr.) maritim, satellit- og flybaseret havmiljøovervågning (ca. 15 mio. kr.), ammunitionsrydning (ca. 29 mio. kr.) og en række mindre udgiftskrævende områder, jf. figur 2.6. Havmiljø I forbindelse med den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse blev der ved ressortoverførslen overført 10,4 mio. kr. til den samlede opgavevaretagelse. Det vurderes, at Forsvaret er nødt til at anvende væsentlig mere end de 10,4 mio. kr. for at løse opgaven effektivt. Som tidligere nævnt udføres der årligt 500 timers dedikeret havmiljøovervågning med Challenger eller G-III inspektionsfly. Den flybaserede havmiljøovervågning vil med en fordeling på 450 inspektionsflyvetimer med Challenger og 50 med G-III andrage ca. 6.6 mio. kr. Endvidere andrager overvågning med satellit 1,4 mio. kr. og S- 61 helikopteren til bevisindsamling ca 2.1 mio. kr. i I forbindelse med ressortoverførslen blev der overført 2 AC-årsværk og 0,5 HK-årsværk til sagsbehandlingen. I Forsvarskommandoen blev der etableret et havmiljøkontor til at varetage sagsbehandlingen og til generelle havmiljøopgaver. Havmiljøkontoret er bemandet med en orlogskaptajn, to fuldmægtige (jurister) samt en assistent. Der blev endvidere oprettet en døgnvagt bestående af 9 jurister, svarende til et årsværk, der skal gøre det muligt at udstede administrative bøder og vejlede underlagte myndigheder i bevisindsamling mv. Ved Søværnets Operative Kommando er oprettet en miljøcelle, der Tabel Andre opgaver (Støtte og samarbejde i nationalt regi) (i mio. kr.) FL Forbrug Afvigelse Havmiljø, redningstjeneste, søopmåling, ammunitionsrydning, ,6 26% istjeneste etc. Figur 2.6. Fordeling af forbrug på civil opgaveløsning Redningstjeneste Søopmåling Forureningsbekæmpelse Ammunitionsrydning Andre civile opgaver 55

58 er bemandet med to orlogskaptajner og en kaptajnløjtnant. Miljøcellen varetager de opgaver, som kommandoen er pålagt i medfør af ressortoverførslen. Hertil kommer omkostningerne ved at uddanne Forsvarets personel i havmiljørelaterede opgaver, omkostningerne fra konkrete situationer, hvor der indsættes enheder, som ikke er tiltænkt havmiljøopgaven og andre omkostninger, der bør henføres til havmiljøovervågningen. De overførte 10,4 mio. kr. synes således at dække omkostningerne ved den fly- og satellitbaserede havmiljøovervågning og den helikopterbaserede bevisindsamling, men ikke de administrative, forvaltningsmæssige og uddannelsesmæssige aktiviteter, der er nødvendige for at opgaven kan løses effektivt. Redningstjeneste Forsvarets opgave i relation til redningstjenesten var primært drift af redningscentraler og beredskabet med redningshelikoptere. Der er imidlertid en betydelig men svært målbar synergieffekt med Forsvarets øvrige nationale opgavevaretagelse, hvor tilstedeværelsen af skibe og fly til andre formål forøger redningsberedskabet i danske farvande Internationale fredstidopgaver Fredsstøttende operationer De i Finansloven budgetterede 710 mio. kr. til udgifter forbundet med fredsstøttende operationer i 2000 dækker udover direkte udgifter ved udsendelse også udgifter til opretholdelse af nationale elementer til det internationale styrkeberedskab som f.eks. SHIRBRIG hovedkvarteret i Høvelte. For de direkte henførbare udgifter til fredsstøttende operationer forudser Forsvarsforliget anvendelse af i gennemsnit 586 mio. kr. (prisniveau 2000) pr. år i forligsperioden, jf. tabel 2.10 eller 295 mio. kr. mindre end det faktiske forbrug i De betydelige merudgifter skyldes dels aktiveringen og udsendelsen af SHIRBRIG, dels den fortsatte opretholdelse af store styrkebidrag til SFOR, KFOR og deltagelse i Balkan Air Operation. Merudgiften er primært finansieret gennem reduktioner i og derved tilsvarende mindreforbrug for hærens styrkeproduktion, jf. kap Forsvarsforliget anfører imidlertid, at mer- eller mindreforbrug forbundet med fredsstøttende operationer ube- Tabel Fredsstøttende operationer *) Ekskl. løn til fast tjenstgørende personel. (i mio. kr.) B2000 R2000 Afvigelse Fredsstøttende operationer i FN, OSCE, NATO og EU-regi. * % Tabel Udgifter og omkostninger til international styrkeindsættelse For nærmere specifikation se tabel 3.6 (i årets priser). (i mio. kr.) Nettodriftsudgift inkl. lagertræk Hjemmeløn Nettobeløb

59 skåret kan videreføres inden for forligsperioden , hvorfor årets merforbrug vil skulle modsvares af tilsvarende mindreudgifter til internationale operationer i den øvrige forligsperiode svarende til et udgiftsniveau på ca. 510 mio. kr. pr. år i Forsvarets internationale engagement i 1999 og 2000 må derfor også bevillingsmæssigt betragtes som en spidsbelastningsperiode. Deltagelsen i internationale operationer må reduceres betragteligt i de kommende år, såfremt udgifterne samlet set skal holdes inden for det i forligsaftalen aftalte rammebeløb til Forsvarets internationale engagement i forligsperioden. Forsvarets samlede driftsudgifter til deltagelse i internationale operationer andrager, som det fremgår af tabel 2.27 og af kap.3 Driftsregnskabet, mio. kr. i år Hertil kommer omkostningerne til ekstraordinær slitage på materiellet, hvilket er vurderet til mio. kr. årligt, og hvor det i forliget er aftalt, at der inden for forsvarsrammen fra 2001 afsættes 80 mio. kr. pr. år til materieldrift med henblik på erstatningsanskaffelser af nedslidt materiel indsat i det internationale engagement Missionsopdelte enhedsomkostninger Udgifter til Forsvarets deltagelse i hhv. SFOR, KFOR, BAO, SHIRBRIG og øvrige operationer i internationalt regi fordeler sig som følger: Bosnien-Hercegovina Forsvaret deltog i 2000 i den NATOledede SFOR i Bosnien-Hercegovina med i gennemsnit 439 soldater gennem hele året, hvilket svarer til ca manddage. Med samlede udgifter på ca. 367 mio. kr. beregnes Forsvarets udgift pr. mand pr. dag til ca kr. Fratrækkes løn til fast tjenstgørende personel, fås en udgift på ca kr. pr. mand pr. dag. Kosovo Tilsvarende bidrog Forsvaret til den NATO ledede militære sikringsstyrke KFOR i Kosovo med i gennemsnit 804 soldater gennem hele året. Omregnet i manddage androg det danske styrkebidrag til KFOR manddage i 2000 eller ca kr. pr. mand pr. dag. Fratrækkes løn til fast tjenstgørende personel, fås ligeledes en udgift på ca kr. pr. mand pr. dag. Forsvaret deltog i Balkan Air Operations (BAO) med F-16 kampfly og jordpersonel stationeret i Italien med i gennemsnit 61 soldater pr. dag eller ca manddage i De samlede merudgifter til BAO er opgjort til 26,7 mio. kr., idet der er friholdt udgifter til F-16 flyvetimeproduktion, som allerede er indeholdt i flyvevåbnets ramme. Heraf fås en samlet udgift pr. mand pr. dag på brutto ca kr. og netto ca. 800 kr. Eritrea Forsvarsministeren besluttede den 28. maj 2000 at aktivere det danske stabskompagni på ca. 333 soldater til FN s hurtige udrykningsstyrke, SHIRBRIG, for at forberede styrkens indsættelse i FN s Tabel Udgifter til de enkelte missioner i 2000 Ekskl. ekstraordinær nedslidning af materiel til anslået mio. kr. årligt. (i mio. kr.) SFOR KFOR SHIRBRIG BAO Øvrige Total Driftsudgifter inkl. Lagertræk Hjemmeløn Nettobeløb

60 operation i det sydlige Libanon (UNIFIL). Efter en række internationale forhandlinger og overvejelser om andre indsættelsesområder ønskede FN i efteråret 2000 at indsætte SHIRBRIG i en fredsbevarende FN-operation i Etiopien Eritrea (UNMEE) i 6 måneder. Folketinget godkendte den 9. november 2000 udsendelsen af det danske styrkebidrag med den øvrige del af SHIRBRIG til FN s mission i Eritrea. De samlede udgifter til aktivering siden juni 2000 og indsættelsen i UNMEE siden december er opgjort til ca. 126,0 mio. kr., idet forventede refusioner fra FN ikke er indregnet. Opgjort i manddage bidrog det danske styrkebidrag til SHIRBRIG manddage eller kr. pr. mand pr. dag. Fratrækkes løn til fast tjenstgørende personel, fås en udgift på kr. pr. mand pr. dag. Andre missioner Forsvaret har herudover bidraget med personel til FN, OSCE og EU observatørmissioner samt afholdt udgifter til afvikling af tidligere missioner. De samlede omkostninger til afholdelse af disse aktiviteter er opgjort til i alt 36,5 mio. kr Østsamarbejde Til østsamarbejde var der i år 2000 afsat en akkumuleret ramme på 96,8 mio. kr. (ekskl. indirekte omkostninger, herunder faste lønninger som led i gennemførelsen af samarbejdet) til gennemførelse af aktiviteter og projekter. Der blev imidlertid kun forbrugt 77,7 mio. kr. (svarende til 80 %) af rammen, jf. tabel 3.8 i kap. 3. Dette skyldes bl.a., at flere af samarbejdsområderne er omlagt til færre, men større og flerårige samarbejdsprojekter, hvoraf flere endnu ikke er iværksat. Hovedparten af de aftalte aktiviteter for 2000 med partnerlandene er dog gennemført som planlagt. Projektfokuseringen samt interne rationaliseringer ventes fremover at gøre aktivitetsniveauet mere forudsigeligt for såvel Forsvaret som for samarbejdslandene Støttevirksomhed Personelnøgletal Reduktionen for Forsvarets personel er særligt begrundet i Forsvarsforliget , jf. kapitel og den deraf afledte ekstraordinære prioriterede ansættelsespolitik, der blev iværksat umiddelbart efter forligets indgåelse medio Aldersgennemsnittet for Forsvarets faste personel er 37 år, hvilket dækker over markante forskelle mellem de enkelte personalekategorier, jf. figur 2.7. Chefgruppen (mindst lønramme 37) udgør 548 personer, svarende til en chefandel på 1,8% af Forsvarets samlede personel i Forsvarets udgifter til over- og merarbejde udgjorde ca. 53 mio. kr. i 2000 svarende til 0,6% af den samlede lønsum på mio. kr. Gennemsnitslønnen målt som samlet lønsum i forhold til det totale antal årsværk udgør kr. Antal ansatte på det rummelige arbejdsmarked udgjorde ca. 140 fortrinsvis civile, jf. afsnit om det sociale kapitel. Tabel Forsvarets årsværksforbrug Årsværksforbrug

61 Sygefravær Tabel 2.30 viser det gennemsnitlige sygefravær fordelt på henholdsvis officerer, stampersonel, værnepligtige og civile. Tallene er inkl. langtidssyge, men ekskl. barns 1. sygedag og arbejdsskader. (Statens gennemsnittet som helhed var 7,4 i 1999 og 2000). Den i tabel 2.30 viste markante stigning i Forsvarets gennemsnitlige sygefravær fra 1999 til 2000 skyldes overvejende de ekstraordinært store reduktioner i antal værnepligtige i 2000, idet netop denne personelkategori har et betydeligt mindre sygefravær end det fastansatte personel. Korrigeres der for denne faktor, har der dog fortsat været et stigende gennemsnitligt sygefravær siden I erkendelse heraf har Forsvaret iværksat en række initiativer for at nedbringe sygefraværet. Der er således indgået en aftale med Medicinsk Testcenter for at nedbringe sagsbehandlingstiden i helbredssager, og Forsvarskommandoen har via sine ERFA-kredse i personalejura orienteret tjenestestederne om behovet for at fokusere på området. En række tjenestesteder har således allerede vedtaget en sygefraværspolitik m.v. Disse Figur 2.7. Aldersfordeling for Forsvarets personelkategorier Antal Officersgruppen Sergentgruppen Konstabelgruppen Civile Segment (år) u/ Tabel Det gennemsnitlige sygefravær opgjort i dage pr. årsværk * Tal er korrigeret i forhold til Virksomhedsregnskabet 1999 Sygestatistik * 2000 Officerer 3,4 3,7 4,1 5,6 5,8 Stampersonel 5,7 6,0 6,8 7,4 7,3 Værnepligtige 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Civile 9,7 10,9 13,4 12,2 13,0 Vægtet gennemsnit 5,2 5,7 6,7 6,9 7,6 59

62 initiativer og kommende målrettede aktiviteter forventes at nedbringe sygefraværet i de kommende år Materiel Bl.a. foranlediget af Rigsrevisionen er der i 2000 sat øget fokus på effektivisering af Forsvarets drifts- og vedligeholdelsesmæssige funktioner. Det vurderes, at materielfunktionens produktionsapparat (depoter, værksteder etc.) generelt er af tilfredsstillende kvalitet, idet der løbende sker en udskiftning af utilstrækkelig eller nedslidt produktionskapacitet. Der er dog inden for forsyningsområdet en del ældre inventar og håndteringsmateriel, hvilket udmønter sig i unødigt ressourcekrævende arbejdsgange. Der er også på materielstøtteområdet anvendt store ressourcer til støtte for opstilling og udsendelse af de danske bidrag til Bosnien og Kosovo samt det danske bidrag til SHIRBRIG-deployeringen i Eritrea. Hertil kommer de ressourcer, der er anvendt på at udvikle funktionaliteten i materielstyringsdelen (FORMAT) af DeMars. Såvel den økonomiske som den personelmæssige situation inden for forsyningsog vedligeholdelsesvirksomheden har derfor været anstrengt. Dette har samlet set reduceret muligheden for at vedligeholde og genanskaffe materiel til krigsstyrken, hvorfor materielstøtten til dette område har været mindre tilfredsstillende. Materielanskaffelser Bl.a. under anvendelse af den i Forsvarsforliget indeholdte tilladelse til at kontrahere samlet for projekter, der er planlagt disponeret over flere år, er der for de i pkt nævnte materielinvesteringer i 2000 bevilget et samlet beløb på ca. 4,3 mia. kr., svarende til ca. 35 % af den samlede investeringsramme for hele forligsperioden. Materielkommandoerne har efterfølgende indgået kontrakter med de valgte leverandører. Markedsundersøgelsen vedrørende anskaffelse af nye rednings- og transporthelikoptere i nordisk regi har været gennemført under hensyntagen til de fire landes krav til helikopterstørrelse, anvendelsesmåde mv. Finansieringsbehovet har i årets løb været påvirket af den stigende US dollarkurs. Således var der behov for at revurdere transportflyanskaffelsen, fordi kursstigningen medførte, at der inden for det afsatte disponeringsbeløb maksimalt kunne anskaffes tre af de planlagte fire fly. Anskaffelsen af det fjerde fly blev efter aftale med forligspartierne ændret til en option om senere anskaffelse. Også andre projekter dels allerede iværksatte, dels nye blev påvirket af den høje US dollarkurs. År 2000 har været karakteriseret ved en stor offentlig interesse for en del af de nye projekter. Dette gælder især anskaffelsen af Challenger fly til er- Tabel Afholdte og planlagte betalingsafløb for pr. 31 december 2000 igangværende projekter på Materielinvesteringer (Driftsbevilling) og Materielinvesteringer (Anlægsbevilling). Mio. kr. (2000-prisniveau) Senere Samlet restbetaling 2001 senere Hæren Søværnet Søværnet Flyvevåbnet I alt

63 statning for Gulfstream III, men også anskaffelsen af transportfly. Forsvaret har derfor anvendt en del ressourcer på at behandle spørgsmål fra offentligheden. Den offentlige interesse for de større materielanskaffelser fokuserede ikke på omkostningsniveauet, men på om Forsvaret fik det for opgavernes løsning bedst mulige materiel. Til anskaffelse af større materielsystemer er der i år 2000 anvendt godt 2,3 mia. kr. Dette beløb omfatter betaling til de i år 2000 og tidligere iværksatte projekter. De planlagte gennemsnitlige betalinger i forligsperioden er beregnet til 2,4 mia. kr. pr. år. De enkelte betalinger fremgår af bilag 1 og 2. Forsvarets samlede materielgæld for anskaffelse af større materielsystemer var ved udgangen af sidste forsvarsforlig ca. 6,2 mia. kr. Ved udgangen af år 2000 var materielgælden øget til ca. 7,8 mia. kr. som følge af disponering af et antal store anskaffelsesprojekter. Som følge af udestående restbetalinger på allerede iværksatte projekter, forøgelse af disponeringsbeløbet for anskaffelse af transportfly og en høj US dollarkurs vil en væsentlig del af betalingerne på nye projekter først kunne gennemføres efter Dette indebærer, at materielgælden ved udgangen af 2004 vil være øget til ca. 6,7 mia. kr. i pris- og kursniveau medio Etablissementsfunktionen Den generelle udhulning af dispositionsrammerne for kommandomyndighederne gennem de seneste år har medført en skævvridning mellem prioriterede produktionsmål og tildelte midler. Bygningsvedligeholdelse er ofte blevet anvendt som buffer til finansiering af merforbrug for de operative produktionsmål, idet hovedparten af de øvrige omkostninger inden for øvrig drift er aktivitetsbestemte eller faste omkostninger som lønninger, skatter og afgifter generelt. Forsvarets indsats for at reducere energiforbruget, omlægge varmeforsyning mv. betød, jf. afsnit 3.10, at Forsvarets samlede udgifter til grønne afgifter blev reduceret til trods for stigningerne i de miljørelaterede afgifter, herunder vand-, vandafledningsog CO 2 -afgifter mv. F.eks. er elafgifterne steget fra 40 til 53,6 øre pr. kwh og naturgasafgifterne fra 1 til 160 øre pr. Nm 3 i perioden Samlet set rækker de midler, der reelt bruges til bygningsvedligeholdelse, kun til den mest nødvendige og lovmæssige vedligeholdelse bygninger holdes tæt på tag og fag. Vedligeholdstilstanden af Forsvarets etablissementer i 2000 var i store træk uændret i forhold til 1999, dog med en generel tendens til fortsat forringelse. Den gennemsnitlige vedligeholdstilstand bedømmes som ret tilfredsstillende med et ganske betydeligt antal faciliteter, der må henføres til en lavere bedømmelse. Tabel Forbrug til bygningsvedligehold i løbende priser og i byggeindex medio *) For 1996 indgår en ekstraordinær tilførsel på ca. 80 mio. kr. **) Byggeindex er et reguleringsindex for boligbyggeri (prisudvikling), startende med index 100 i Indexet er baseret på en ca. stigning på 3,0% pr. år. År * Byggeindex **) Realiseret forbrug 337,8 345,0 324,0 254,0 331,3 371,4 337,0 310,4 221,7 212,5 Forbrug i index ,7 428,6 396,3 303,7 381,7 415,9 367,0 333,5 227,4 212,5 61

64 Målsætningen vedrørende bygningsvedligeholdelse er ikke nået, da området blev nedprioriteret til fordel for den pålagte forøgelse af Forsvarets internationale engagement. Henset til den eksponentielle udviklingstendens i efterslæbet forventes den igangværende forligsimplementering ikke i nævneværdig grad at reducere efterslæbet. En forudsætning for at reducere eller helt fjerne efterslæbet er, at der snarest tilføres de nødvendige midler til området. De forbrugte midler til bygningsvedligeholdelse, der er en del af støttevirksomheden under Etablissementsfunktionen i Virksomhedsoversigten, er siden 1991 faldet med ca. 50 % (forbrug i prisniveau 2000), jf. tabel Faldet i forbrugte midler i perioden opvejes ikke af en tilsvarende afhændelse af etablissementer, hvorfor det vedligeholdelsesmæssige efterslæb er steget støt i perioden til i 2000 at være ca. 1,5 mia. kr. På trods af de få midler, der var til rådighed for bygningsvedligeholdelse, har Forsvaret i 2000 påbegyndt en renovering af de værnepligtiges indkvarteringsfaciliteter, som fortsætter i de kommende år. Forsvarskommandoen har for at forbedre funktionaliteten og vedligeholdelsestilstanden af Forsvarets ejendomme og optimere udnyttelsen af vedligeholdelsesmidlerne fortsat udarbejdelsen af helhedsplaner for udvalgte etablissementer. Arbejdet vil blive udvidet til at omfatte endnu flere af Forsvarets etablissementer. Bygningsvedligehold vil være tillagt særlig fokus de kommende år Informatik Indførelsen af DeMars har i implementeringsperioden ( ) som ventet medført midlertidigt øgede omkostninger på informatikområdet. I takt med udfasningen af de systemer, hvis opgave vil blive varetaget af DeMars, genindvindes merudgiften. Udviklingen på informatikområdet i almindelighed viser ligeledes et stigende ressourceforbrug over årene. Den forventes at fortsætte, da informatiksystemerne skal bruges i større og større grad på alle niveauer i Forsvaret. Der er registreret et forbrug på informatikområdet på 778 mio. kr. i 2000, hvilket er et merforbrug på ca. 60% i forhold til den samlede bevilling til området. Afvigelsen skyldes først og fremmest den i pkt omtalte ændrede opgørelsesmetode, så det registrerede forbrug på informatikområdet omfatter såvel den centralt styrede som den decentralt styrede del af Forsvarets informatikvirksomhed. Forsvaret følger særligt udgiftsudviklingen i relation til implementering af DeMars projektet, der i hovedsagen forløber planmæssigt Samlet vurdering af Forsvarets ressourceanvendelse i 2000 Den overordnede målsætning for det første år af forligsperioden var højest prioritet til omstillingsprocessen og de internationale opgaver. Finansieringen skulle ske ved hjælp af de permanente eller midlertidige driftsbesparelser, der blev opnået gennem personelreduktioner, afhændelse af etablissementer og skibe, sammenlægning af enheder og nedprioritering af dele af støttevirksomheden. Prioriteringen er efterlevet, den overordnede målsætning er nået, og forligsimplementeringsprojekterne er generelt forløbet planmæssigt. Forsvaret påbegyndte i 2000 omlægningen til en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden, hvor der vil blive lagt stor vægt på at anvende omkostningsstyringen som et supplement til den traditionelle fi- 62

65 nansstyring. Det betyder, at de til og med 1999 anvendte principper for omkostningsregistrering er ved at blive erstattet af de langt mere præcise og detaljerede DeMap- og DeMarsbaserede principper for omkostningsregistrering og -fordeling. De grundlæggende DeMars-registreringsprincipper blev implementeret tilfredsstillende i 2000 og skabte derved fundamentet for den fortsatte implementering af DeMap-styringsprincipperne. Forsvarskommandoen vil løbende evaluere effekten af og mulighederne i de idriftsatte og kommende versioner af DeMars og forbedre kvaliteten af de data, der bliver registreret i systemet. Styrkeproduktionens enhedsomkostninger udviklede sig tilfredsstillende, og der er gode grunde til, at enhedsomkostningerne ved enkelte enhedstyper er steget ganske meget. Den versionsvise ibrugtagning af DeMars betyder, at enhedsomkostningerne vil blive registreret mere detaljeret i løbet af de nærmeste år og derved give grundlag for mere detaljerede og nuancerede analyser. Der er i 2000 tilsyneladende anvendt færre ressourcer end planlagt på de nationale fredstidsopgaver. Årsagen er bl.a., at den første version af De- Mars ikke indeholdt funktioner til fordeling af omkostningerne, når flere opgaver løses samtidig. Den funktionalitet vil blive implementeret successivt i løbet af de kommende år og derved give et mere reelt indtryk af, hvad de enkelte opgaveløsninger egentlig koster. Der er i 2000 anvendt væsentligt flere ressourcer end budgetteret på de internationale fredsstidsopgaver. Forsvarets internationale engagement skal derfor reduceres væsentligt i de nærmeste år, hvis forligsperiodens samlede udgifter til Forsvarets internationale engagement skal holdes inden for det i forliget aftalte rammebeløb Interne udviklingsforhold Forsvarsforliget Forliget i internationalt perspektiv NATO s nye strategiske koncept fra 1999 sigter bl.a. på at øge Alliancens evne til at gennemføre og opretholde fredsstøttende og fredsskabende operationer som f.eks. i Bosnien og Kosovo. Dele af NATO s styrkestruktur skal ifølge koncepten etableres som mobile, fleksible og logistisk udholdende deployerbare styrker under hovedkvarterer på højere eller lavere beredskab som kan indsættes i den type operationer. Det er f. eks. hensigten, at hovedkvarteret for det dansk-tysk-polske hærkorps (MNC NE) i Szcezcin udvikles til at blive et korpshovedkvarter på lavere beredskab, der kan udsendes som kernen i et hovedkvarter for NATO-operationer. Det strategiske koncept lægger endvidere vægt på gennem Defence Capabilities Initiative at tilpasse og udvikle Alliancens militære kapaciteter til de nye opgaver, herunder øge de til rådighed værende reaktionsstyrkers indsættelsesevne, mobilitet, fleksibilitet, logistiske udholdenhed, overlevelsesevne og kommando-, kontrol og informationssystemer. Konceptet behandler også principperne for multinationalitet, herunder fælles standarder og forsvarsplanlægning med partnerlande uden for Alliancen samt evnen til at gennemføre NATOledede fredsstøttende og fredsskabende operationer med bidrag fra partnerlande uden for Alliancen. De baltiske enheder i det danske bidrag til den nordisk-polske kampgruppe i Bosnien er et godt eksempel på, at multinationalitet kan fungere i praksis. Forsvarsforligets plan for at omstille Forsvaret med henblik på at styrke den 63

66 internationale kapacitet og den gennemførte prioritering af reaktionsstyrker på bekostning af mobiliseringsstyrker er i god overensstemmelse med NATO s strategiske koncept Forligets strukturimplikationer Forliget medfører, at ca. 10% af forsvarsbudgettet er omdisponeret ved forligsperiodens udgang. Af omdisponeringen er de ca. 2% en direkte besparelse på forsvarsbudgettet. De resterende ændringer medfører, at der afsættes flere midler til bl.a. materielinvesteringer og aktiviteter med henblik på at skabe den rigtige sammenhæng mellem mål og midler. For at kunne frigøre de ønskede ressourcer, skal der indledningsvis gennemføres en række væsentlige strukturændringer (bl.a. sammenlægning af regimenter og eskadriller) med deraf følgende behov for bygge- og anlægsinvesteringer. Frigørelse af midler til disse indledningsvise investeringer har medført, at det i perioden har været nødvendigt at planlægge på mindre aktivitetsniveau, herunder et væsentligt reduceret værnepligtsindtag i forhold til såvel de foregående som de kommende år. Implementeringen af det samlede Forsvarsforlig forløber planmæssigt, hvor bl.a. hovedparten af de planlagte infrastrukturprojekter er iværksat. Forsvarskommandoen vil i perioden frem til udgangen af 2004 styre forligsimplementeringen, så det ønskede provenu opnås, og der herigennem frigøres de nødvendige midler til den i forliget skitserede udvikling af Forsvaret Forligets personelimplikationer Prioriteret ansættelsespolitik En væsentlig del af den tilsigtede besparelse på ca. 1,6 mia. kr. opnås gennem personelreduktioner i såvel værnepligtsmassen som i Forsvarets faste personel. Der blev som konsekvens heraf allerede kort efter aftalens indgåelse indført en prioriteret ansættelsespolitik med henblik på at Der frigøres knap 10% af det totale forsvarsbudget (ca. 1,6 mia. kr. pr. år.) Godt 2% afleveres som besparelse 3% anvendes til at skabe et tilfredsstillende aktivitetsniveau Godt 2% anvendes til at forøge rammen til større materielanskaffelser Ca. 2% anvendes til nye enheder, materieldriftsprojekter mv. 1% anvendes til at fastholde sammenhæng mellem mål og midler 64

67 tilpasse årsværksforbruget til det noget lavere niveau af årsværk, som Forliget medfører (en samlet reduktion på ca årsværk over forligsperioden). Ansættelsespolitikken vil reducere behovet for afskedigelser, skabe ledige stillinger til afskedstruede og tilvejebringe et økonomisk provenu som følge af de herved afledte besparelser på lønområdet. Den prioriterede ansættelsespolitik omfatter ikke personel på kontrakt til Den Danske Internationale Brigade, ligesom flere andre områder er undtaget. Der forventes væsentlige lempelser i den prioriterede ansættelsespolitik i Eksempelvis mangler der personel inden for de tekniske specialer, og de personelmæssige konsekvenser af de planlagte omstruktureringer har i noget omfang forstærket disse mangler. Genplacering og afskedigelse Bl.a. for at afbøde negative personelmæssige implikationer af Forsvarsforliget og Forsvarets internationale indsats oprettedes Forsvarets Rådgivning om Omstilling (FRO) i FRO har siden oprettet Personel- og Servicekontorer (P&S-kontorer) til støtte og vejledning af flytnings- og afskedstruet personel med efteruddannelse, jobsøgning m.m. Der er nu i alt 17 operative P&S-kontorer samt 2 rådgivere, der servicerer eksternt. 3 kontorer er endnu ikke åbnet, mens 7 kontorer er blevet lukket. Kontorerne betjente i 2000 i alt 894 afskedstruet personel, jf. tabel Generelt virker P&S-kontorerne som planlagt, uden større problemer og i et godt samarbejde med tjenestestederne. Kontorerne arbejder med en målsætning om, at 90% af kunderne skal være afklarede, når et kontor lukker. De 7 lukkede kontorer havde i alt haft 367 kunder, hvoraf 325 blev afklarede, mens 42 ved kontorernes lukning blev overført til et andet P&Skontor. 22 af de uafklarede kunder betjenes fortsat. Forsvaret har endvidere gennem seminarer for både arbejdsgiver- og lønmodtagerside med emnet En værdig opsigelse sigtet mod at ruste Forsvarets chefer, ledere og tillidsrepræsentanter til at håndtere afskedigelser på en værdig, ensartet og professionel måde. I det kommende år vil FRO på baggrund af indhøstet viden og erfaringer fortsætte aktiviteterne med kvalificeret rådgivning til såvel enkeltpersoner som grupper og myndigheder. Civilt personel Forsvarskommandoens genplaceringsgruppe for civilt personel har 416 tjenestemænd eller tjenestemandslignende ansatte tilmeldt. Heraf er 220 ansatte genplaceret i 2000, og det har alene været nødvendigt at afskedige 9 tjenestemænd med rådigheds- Tabel Afklarethed for afskedstruet personel * Med afklaret på anden vis menes, at personen starter på en uddannelse, går på barsel, pension, efterløn eller bliver langtidssyg. ** Under kategorien ønsker ikke yderligere hjælp registreres personer der enten har afkrydset feltet ønsker ikke hjælp i de spørgeskemaer, der blev udsendt ved oprettelsen af P&S-kontoret, eller personer, der ikke ønsker yderligere hjælp fra P&S-kontoret, idet personen selv mener at kunne finde en løsning. Afklarethed for Konstabler Befalings Officerer Civile I ALT I ALT i % afskedstruet personel mænd Fortsat beskæftigelse i Forsvaret % Anden beskæftigelse udenfor Forsvaret % Afklaret på anden vis * % Ønsker ikke yderligere hjælp ** % Endnu ikke afklaret % I alt % 65

68 løn. En del af genplaceringerne er gjort mulige ved hjælp af aftalen om frivillig fratræden, som i 2000 gjorde det muligt at afskedige 130 ansatte på mere favorable vilkår Personeludvikling Forsvarets personelpolitik skal medvirke til at virkeliggøre Vision 2010 og til at synliggøre Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere, udvikle og fastholde kvalificerede medarbejdere. Personelpolitikken, der er udarbejdet i et tæt samarbejde med personelorganisationerne, beskriver de overordnede holdninger og retningslinier, som skal afspejle sig i dagligdagen. Nedenfor er beskrevet en række områder, der specielt har været fokus på i år Rekruttering Forsvaret forventer i de kommende år at skulle øge indsatsen for at rekruttere både militært og civilt personel på grund af: Små ungdomsårgange. Antallet af 20-årige vil først i 2009 nå samme niveau som i Reduceret værnepligtsgrundlag. De forligsrelaterede ekstraordinært lave værnepligtsindkaldelser vil skabe problemer for rekruttering til international tjeneste og for rekruttering til såvel stampersonel som officersgrupperne. Faldende arbejdsløshed og den offentlige sektors lønefterslæb får den mandlige befolkningsdel, der tidligere var Forsvarets eneste rekrutteringsgrundlag, til at prioritere den private sektor. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) har derfor justeret rekrutteringsstrategien i 2000 fra generelle informations- og hvervekampagner til en mere offensiv og fokuseret indsats over for unge i de relevante målgrupper. Virkemidlerne er henholdsvis: Massekommunikation henvendt til unge før indkaldelse. Særlig hvervekampagne henvendt til kvinder Et undervisningsforløb med et afsluttende informationsmøde rettet mod værnepligtige. Direct mail til hjemsendt personel. Endelig vurderes den interne rekruttering at kunne effektiviseres yderligere bl.a. ved forbedret koordinering samt udpegning og uddannelse af rekrutteringsofficerer ved de enkelte tjenestesteder Fastholdelse Afgang af fast personel Antallet af yngre officerer, som forlader Forsvaret, var i 1999 og navnlig i år 2000 utilsigtet stort i forhold til forudgående år, jf. afsnit Forsvaret har på den baggrund og efter en spørgeundersøgelse af det afgåede personel iværksat en række tiltag, der omfatter bedre tjenesteplanlægning, familiehensyn, løn- og ydelser m.v., som samlet skal medvirke til at fastholde specielt de yngre officerer, herunder piloter. Disse forbedringer har ligeledes sigte på andre kritiske personelgrupper, så som visse teknikere og informatikmedarbejdere. Den prioriterede ansættelsespolitik har endvidere medført mangler inden for afgrænsede områder, hvorfor der er behov for en særlig fastholdelsesindsats for udvalgte personelgrupper. Kompetenceudvikling Forsvaret har arbejdet for at etablere og synliggøre horisontale karriereforløb for officerer. En horisontal karriere er defineret som et tjeneste- og uddannelsesforløb, der sigter mod faglig udvikling på samme funktionsniveau. Formålet med at sætte fokus på dette område har været tosidet. For det første at forbedre udviklingsmulighederne for den gruppe af officerer, der ikke længere er i et ver- 66

69 tikalt karriereforløb. Udviklingsmulighederne skal bl.a. søge at tilgodese den enkeltes ønsker vedrørende tjeneste, uddannelse og geografisk stabilitet, naturligvis under hensyntagen til Forsvarets behov og den enkeltes evner. For det andet at sikre at Forsvaret råder over faglig ekspertise på lederniveau. Den faglige ekspertise skal opbygges gennem kontinuitet i stillingerne og gennem efteruddannelse. Arbejdet har resulteret i en definition af en række fagområder, der muliggør et horisontalt karriereforløb. Nogle af disse fagområder er værnsspecifikke, mens andre er fælles for de tre værn. Ledelse og uddannelse, personel-, materiel- og økonomiforvaltning er eksempler på fagområder, der er egnede til et horisontalt karriereforløb, og som giver mulighed for kompetenceudvikling, såfremt der eksisterer strukturerede efteruddannelsesforløb. Forsvaret har i samarbejde med HK/ STAT og Forsvarets Civil Etat arbejdet med et kompetenceudviklingsprojekt for civile kontorfunktionærer. Formålet har været dels at fastsætte ensartede kvalifikations- og uddannelseskrav til denne personelgruppe, dels at synliggøre mulige udviklingsforløb for disse medarbejdere og deres chefer. Civilt kontorpersonel er typisk beskæftiget inden for økonomi og regnskab, indkøb, logistik og planlægning, personaleadministration og -forvaltning samt service-, sekretariats- og sekretærområdet. Der er opnået enighed om, hvordan de grundlæggende uddannelseskrav skal målrettes inden for funktionsområdet økonomi og regnskab. Udvikling af yderligere efteruddannelse inden for dette område er i gang, da den eksisterende efteruddannelse er nært knyttet til de gamle økonomisystemer, der ikke længere anvendes i Forsvaret p.g.a. skiftet til DeMars. Det nye modulopbyggede og DeMars-relaterede efteruddannelsesforløb forventes færdigt ultimo maj Arbejdet med at målrette uddannelseskravene for funktionsområder er iværksat og færdiggøres løbende frem til foråret Løn Forsvaret har indledt en proces omkring implementering af nye lønformer, herunder delvis decentralisering af lønmidler m.h.p. delegering af forhandlingskompetencen og særlige lønforhold for personelgrupper med særlige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, f.eks. IT-personel og piloter. Ligebehandling Forsvaret har udarbejdet en 4-årig handlingsplan for ligebehandling. Planens formål er at styrke og synliggøre Forsvarets indsats for ligebehandling af kvinder, mænd og etniske minoriteter. Handlingsplanen er benævnt Med mangfoldighed som mål. Der er i den forbindelse oprettet en stilling som ligestillingskonsulent. Andelen af kvindelige ansøgere blandt eksterne ansøgere til militære stillinger i Forsvaret var 24% i 2000, hvorimod andelen af fastansatte kvinder i militære stillinger kun er 5%. Processen med at gøre Forsvaret mere attraktiv for kvinder og etniske minoriteter vil blive fortsat. Der er i 2000 iværksat flere foranstaltninger. Bl.a. er der nedsat en tænketank, der skal bidrage til at identificere eksisterende barrierer for rekruttering og fastholdelse af kvinder. Meritoverførsel Parallelt hermed arbejder Forsvaret for øget meritoverførsel af militære uddannelser og tjenesteforløb (herunder international tjeneste) til videregående civile uddannelser. Konkret undersøges i samarbejde med bl.a. Undervisningsministeriet, i hvilket omfang uddannelse ved Flyvevåbnets Officersskole kan akkrediteres i det civile uddannelsessystem. 67

70 Videnregnskab Forsvaret iværksatte i 1999 et udviklingsarbejde til strukturering af Forsvarets samlede viden i et videnregnskab, hvis formål er at dokumentere, hvordan Forsvaret styrer og forvalter sin videnressource. Hensigten er at fastholde, udvikle, dele, forankre og anvende den tilstedeværende videnressourcer til optimering af Forsvarets opgaveløsning. Videnregnskabet er internt et ledelsesværktøj, der danner grundlag for strategiske overvejelser om, hvor og i hvilken grad Forsvaret besidder eller har behov for de fornødne kompetencer til opgaveløsningen. Eksternt skal videnregnskabet underbygge Vision 2010, synliggøre Forsvarets videnressourcer og være med til at vise Forsvaret som en fornyende, resultatorienteret og attraktiv arbejdsplads. I det kommende år vil videreudviklingen af Forsvarets videnregnskab koncentrere sig om: Udarbejdelse og operationalisering af en videnstrategi, udvikling og etablering af et videnstyringssystem, der understøtter forsvarets evne til at udvikle, dele, forankre og (gen)anvende viden samt valg af indikatorer og fokusområder for videnstyringsaktiviteterne. Udviklingen af videnregnskabet vil pågå indtil 2003, hvor det forventes, at Forsvarets ny ledelsesinformationssystem vil kunne tilvejebringe de rapporter, der er nødvendige for en optimal styring af Forsvarets samlede viden. Først herefter kan effekten af videnregnskabet måles som dokumentation for, hvor godt Forsvaret forvalter de samlede videnressourcer Reservens forhold Forsvarets internationale tjeneste stiller særlige krav til Forsvarets personel. Det færre antal værnepligtige i 2000 gav et mindre hvervegrundlag til såvel fast tjenstgørende stillinger som til reaktionsstyrkeenheder. I konsekvens heraf blev DIB-rådighedskontrakten i 2000 afløst af en mere fleksibel og for kontrahenten mere attraktiv kontrakt, hvor kontraktperioden er udvidet med et år, og der gives en større bonus efter endt tjeneste. Der er endvidere mulighed for at gentegne kontrakten, hvorved rekrutteringsgrundlaget øges og kompetencen højnes. Der har i år 2000 været iværksat særlige bestræbelser for at rekruttere personel til reserven, og en officershvervekampagne er gennemført. Reservens forhold vil endvidere skulle indgå i drøftelserne til et kommende forsvarsforlig for 2005 og frem (omhandler omlægningen af mønstringsvirksomheden) bl.a. mhp. øget deltagelse i international tjeneste og bevarelse af mobiliseringsekspertisen. InteRforce-samarbejdet med den civile sektor har til hensigt at skabe større forståelse for Forsvarets særlige behov for at kunne trække på reservepersonel ved opstilling af styrkebidrag til internationale, fredsskabende operationer. Det vil blive fortsat og udbygget. Med etableringen af et pilotprojekt i Midt- og Vestjyllland er det første skridt taget til en decentral struktur. I løbet af år 2000 har 120 af de større danske virksomheder underskrevet støtteerklæringer, hvor de bl.a. anerkender støtte til deres ansattes ønsker om frigørelse til deltagelse i internationale missioner. Samtidig holder Forsvaret via InteRforce virksomhederne orienteret om udviklingen i det internationale engagement og samspillet mellem reservepersonellet og virksomhederne. Med Forsvarsforliget har også Hjemmeværnet fået nye opgaver i det nationale forsvar og derfor fået større behov for at få frigjort deres frivillige til yderligere uddannelses- og øvelsesvirksomhed. 68

71 Det sociale kapitel Forsvaret har altid tilstræbt at tage ansvar for de ansatte, der kom til skade i tjenesten, og har derfor allerede i flere år gjort brug af mulighederne i regeringens sociale kapitel. I 2000 forstærkede Forsvaret indsatsen for at udbrede kendskabet til det sociale kapitel med henblik på efterlevelse af regeringens målsætning. Mulighederne for at fastholde ansatte med nedsat erhvervsevne undersøges således nu, sædvanligvis sammen med kommunerne, inden en eventuel afskedigelse på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed. Ved udgangen af 2000 var ca. 140 personer ansat under socialt kapitel i Forsvaret, fortrinsvis som civile. Dette tal bør ses i relation til, at ca. 2/3 af Forsvarets stillinger har en krigsmæssig funktion, og således ikke kan besættes med medarbejdere med nedsat erhvervsevne Produktudvikling og rationalisering Forskning Forsvarets Forskningstjeneste bistår Forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. med løsning af problemer af forskningsmæssig karakter, herunder analytiske opgaver af operativ og teknisk karakter. Forskningstjenesten gennemfører opgaver for Forsvarets myndigheder baseret på et for dansk forsvar relevant og fagligt kvalificeret videnberedskab inden for udvalgte teknologiske kerneområder, herunder bl.a. sensorsystemer, modmidler, føringssystemer, simulation til træning og uddannelse samt militær operationsanalyse. I 2000 forskedes bl.a. i nye, kombinerede missilforsvarssystemer (SEAGNAT III) til søværnets skibe og i luftværnssystemer til hæren og flyvevåbnet. Endvidere følger Forsvarets skoler løbende udviklingen og bidrager som led i undervisernes egen kompetenceudvikling selv i begrænset omfang til den civile og internationale forskning på områder af interesse for dansk forsvar Udlicitering Udlicitering vil kun finde sted, hvis det ikke går ud over Forsvarets evne til at løse pålagte opgaver i krig og fred, herunder at opbygge krigsstyrken og deltage i internationale operationer. Forsvaret skal endvidere fortsat besidde ekspertise til at vurdere, om udlicitering er økonomisk fordelagtig. Inden for disse rammer overvejer Forsvaret som konsekvens af den stigende personelmangel og som led i de løbende effektiviseringstiltag at øge udlicitering af støtteelementer til styrkeproduktionen og dele af den civile opgavevaretagelse. I 2000 gennemførtes derfor en grundig forundersøgelse om udlicitering af Forsvarets etablissementsdrift, hvilket resulterede i en beslutning om at iværksætte et pilotprojekt for udlicitering af dele af driften af Dragonkasernen, Holstebro. Da der er tale om et pilotprojekt, hvor man ønsker at indhente erfaringer i udbudsforretning og samarbejde med en ekstern operatør, ønsker Forsvaret ikke selv at byde på opgaven. Der er udarbejdet en tids- og handleplan for pilotprojektet og projektet forventes at løbe til årsskiftet 2002/3. Udover etablissementsdriften overvejes det også at udlicitere dele af den logistiske virksomhed Effektivisering af vedligeholdelsestrukturen Forsvarets evne til i fredstid at kunne støtte udsendte enheder samt behovet for vedligeholdelseskapacitet ved 69

72 enheder i krigsstyrken, som skal kunne operere uden for landets grænser, er væsentlige dimensionerende faktorer for fremtidens fredstidsmæssige vedligeholdelsesstruktur. Denne bør gå i retning af sammenlægning af de nuværende værkstedsniveauer til færre, større og mere effektive værnsfælles produktionsenheder, idet brugerniveauet i freds- og krigsstrukturen samt værkstedsniveauet i krigsstrukturen bør fastholdes som mobile enheder DeMap og DeMars Forsvaret indledte i 1997/98 en række omfattende udviklingsprojekter, der samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap). Formålet var at videreudvikle og effektivisere den styrings- og forvaltningsmæssige opgavevaretagelse i forsvaret. Videreudviklingen af styringsopgaverne omfatter bl.a. indførelse af totalomkostningsprincippet og omkostningsstyring som supplement til finansstyringen. Ved at anvende totalomkostningsprincippet henføres samtlige omkostninger til forsvarets opgaveløsning, herunder brug af internt producerede kapacitets- og driftsydelser, lagertræk samt af- eller opskrivninger af aktiver. Projektet vil i vid udstrækning imødekomme Rigsrevisionens tidligere kritik af Forsvarets økonomistyring. For at kunne leve op til totalomkostningsprincippets krav om, at alle omkostninger skal relateres til opgaveløsningen, blev der i forbindelse med det indledende arbejde opstillet en økonomimodel, som beskriver de overordnede økonomiske sammenhænge i forsvarets organisation og dermed finansieringen af forsvarets samlede produktion. Modellen beskriver blandt andet, hvorledes Forsvaret som supplement til køb og salg af eksterne varer og tjenesteydelser anvender internt producerede kapacitets- og driftsydelser i opgaveløsningen, og efterfølgende relaterer det dermed forbundne ressourceforbrug fra en myndighed til en anden. Denne omkostningsallokering benævnes intern afregning, som altså muliggør, at aftageren af en ydelse får et forbedret beslutningsgrundlag for nødvendigheden heraf (adfærdsregulering). Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er den IT-mæssige udmøntning af De- Map. DeMars integrerer funktionaliteterne inden for økonomi-, struktur-, personel-, materiel-, etablissementsog informatikområdet med et dertil knyttet ledelsesinformationssystem. Ved at samle disse funktionaliteter i et integreret virksomhedssystem, understøttes DeMap s målsætning om at indføre totalomkostningsprincippet og intern ressourceallokering via intern afregning. Indførelsen af et integreret forvaltningssystem medfører ligeledes en umiddelbar rationaliseringsgevinst, idet DeMars erstatter ca. 70 andre IT-systemer, der tidligere blev anvendt til løsningen af forskellig registrerings- og styringsopgaver på centrale niveauer, og et betydeligt antal mindre systemer, der blev anvendt decentralt. For at udvikle DeMars har Forsvarskommandoen nedsat en projektgruppe, PG/DeMars. Projektgruppen har i overensstemmelse med den oprindelige implementeringsplan idriftsat version 0, hvori alle økonomiske registreringer blev foretaget i driftsåret Version 1, der blandt andet indeholder funktionaliteter vedrørende intern afregning fra løn-, etablissements-, IT- og skoleområdet (som et pilotprojekt ved Forsvarsakademiets Center for Forvaltning), blev sat i drift den 1. januar 2001, og er anvendt i forbindelse med budgetteringen for driftsåret I forbindelse med projektet foretages en halvårlig statusopgørelse (som tilgår Finansudvalget) vedrørende udvikling og ibrugtagning af DeMap/ 70

73 DeMars projekterne, herunder en vurdering af den tidsmæssige og ressourcemæssige situation. Overordnet set forløber projektet planmæssigt med over brugere tilsluttet Anden rationalisering Udover den løbende funktionelle kontrol og driftstilpasning, som forestås af de enkelte myndigheders driftsstabe, har Forsvarskommandoen en stab, der løbende gennemfører inspektioner og udfører tværgående analyser med henblik på at rationalisere Forsvarets virksomhed og optimere samspillet mellem Forsvarets myndigheder. Forsvaret opfordrer endvidere gennem præmieringssystemet: "Rationaliseringsforslag fremsat af enkeltpersoner" den enkelte medarbejder på alle niveauer til at fremsætte forslag til rationalisering og effektivisering af forsvarets virksomhed, herunder tekniske nyskabelser. Der er i 2000 modtaget 81 rationaliseringsforslag fra medarbejderne og afsluttet 70 sager. I 42 af disse sager har forsvaret antaget forslagene og præmieret dem, mens 11 forslag blev præmieret men ikke antaget. I 2000 blev der i alt udbetalt kr. i præmie. 71

74 Regnskab 3 72

75 Regnskabspraksis 3.2. Driftsregnskab 2000 for Driftsbevillingen Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen 3.3. Hovedformålsregnskab 2000 for Driftsbevillingen 3.4. Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed 3.5. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 3.6. Anlægsregnskab 2000 for Materielinvesteringer Regnskabsmæssige forklaringer for Materielinvesteringer 3.7. Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansierede bygge-og anlægsarbejder Regnskabsmæssige forklaringer for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 3.8. Anlægsregnskab 2000 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogam Regnskabsmæssige forklaringer for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram 3.9. Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogam Grønt regnskab Grønt mængderegnskab Grønt regnskab, vurdering Grøn økonomi Miljø- og naturbeskyttelse under internationale operationer Arbejdsmiljø Færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed 73

76 Regnskab 3 Forsvarskommandoen aflægger driftsregnskab for med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 50. Østsamarbejde 70. Forsvarets Forskningstjeneste 90. Indtægtsdækket virksomhed. 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Forsvarskommandoen aflægger anlægsregnskab for Materielinvesteringer, Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram og Nationalt finansieret NATOinvesteringsprogram. Forsvarskommandoen aflægger endvidere grønt regnskab. Regnskabsresultatet for ovennævnte hovedkonti er sammenstillet i tabel 3.1. Forsvarskommandoens akkumulerede resultat på drifts- og anlægsbevillingerne, der videreføres til 2001, er vist i tabel Regnskabspraksis Dansk Managementprojekt (DeMap) indebærer, at Forsvarskommandoen trinvis indfører omkostningsstyring som et supplement til den traditionelle finansstyring. Forsvaret vil således reelt skulle opstille to adskilte regnskaber, nemlig: et eksternt udgiftsbaseret regnskab, der relaterer sig til finansbevillingen og et internt omkostningsbaseret regnskab, der relaterer sig til Forsvarets interne omkostningsstyring. I henhold til implementerings- og versioneringsplanerne for DeMap og De- Mars vil det først fra 2001 være relevant at skelne mellem det udgifts- og det omkostningsbaserede regnskab. Der er derfor ikke opstillet et omkostningsbaseret regnskab for driftsåret Tabel 3.1. Regnskabsresultat for hovedkonti 2000 (mio. kr.) Bemærkning: Bevilling er finanslov + tillægsbevilling. Hovedkonti Videreført Bevilling Akk. bev. Forbrug Bev. tek. Rest Rest afrunding Bev./ Akk.bev./ Forbrug Forbrug Lønninger 0, , , ,2 206,6 207, Øvrige driftsudgifter -122, , , ,4-197,7-320, Driftsudgifter i alt -121, , , ,6 8,9-113, Driftsindtægter 0,0 610,9 610,9 645,9-35,0-35, Driftsudgifter, netto -121, , , ,7 0,1 43,9-78, Materielinvesteringer 6,9 45,7 52,6 52,2-6,5 0, Nat.fin.bygge- og anlægsarb. 112,3-133,4-21,1-4,6-128,8-16, Int.fin.NATO-invest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Nat.fin.NATO-invest.program 7,1 6,8 13,9 7,4-0,6 6,5 Anlægsudgifter, netto 126,3-80,9 45,4 55,0-135,9-9,6 Samlede udgifter, netto 4, , , ,7 0,1-92,0-87,6 Tabel 3.2. Forsvarskommandoens akkumulerede resultat 2000 Årets underskud til videreførsel -92,0 mio. kr. Akkumuleret overskud primo 2000 (videreført fra 1999) 4,4 mio. kr. Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo ,6 mio. kr. Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 2000 i procent af den samlede nettobevilling for % 74

77 3.2. Driftsregnskab 2000 for Driftsbevillingen Forsvarskommandoens drift resulterede i et mindreforbrug på 43,9 mio. kr. svarende til 0,28 pct. af nettobevillingen på ,6 mio. kr., jf. tabel 3.3. Medtages det akkumulerede merforbrug fra 1999 på 121,9 mio. kr. ændres mindreforbruget til et merforbrug på 78,0 mio. kr. svarende til 0,5 pct. af nettobevillingen, jf. tabel 3.4. og 3.5. De anførte udgifter er ekskl. købsmoms, der i 2000 udgjorde 940,8 mio. kr. Forsvarskommandoen er omfattet af de almindeligt gældende regler for anvendelse af opsparing, men har via tekstanmærkning nr. 2 desuden en generel hjemmel til at overføre mereller mindreforbrug svarende til 4 pct. af bevillingen fra et finansår til det efterfølgende. Forsvarskommandoens budgetplanlægning tager højde for mer- og mindreforbrug fra det foregående år. Tabel 3.3. Driftsregnskab 2000 for Forsvarskommandoen Tabel 3.3. er inkl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. 1) Merindtægter på 35,0 mio. kr. og mindreudgifter på 8,9 mio. kr. har medført et overskud på 43,9 mio. kr. Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.- Budget Regn. 1) Indtægter , , ,5-35, ,5 Nettotal (tilskud) , , ,6 0, ,3 Driftsindtægter 642,5 645,9 610,9-35,0 495,2 Udgifter , , ,5 8, ,5 Lønninger 8.758, , ,8 206, ,9 Øvrige driftsudgifter 7.336, , ,7-197, ,6 Resultat 24,2 43, ,9 0,0 Tabel 3.4. Bevillingsafregning 2000 for Forsvarskommandoen Tabel 3.4. er ekskl. lønbeløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. I tabellen er foretaget enkelte bevillingstekniske afrundinger med 0,1. Nettoudgifter Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 8.663, , ,5 2. Regnskab 8.454, , ,6 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 208,8-164,9 43,9 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -209,2 209,2-6. Årets overskud -0,5 44,3 43,9 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,4-122,4 12. Primokorrektion til akk.overskud ult Andre korrektioner 0,5 0,1 0,6 13. Akkumuleret overskud primo ,5-122,4-121,9 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -0,5 44,3 43,9 15. Akkumuleret overskud ultimo ,0-78,0 17. Omflytninger mellem underkonti Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,0-78,0 75

78 Det akkumulerede merforbrug på 78,0 mio. kr. videreføres til 2001 og indgår i Forsvarskommandoens planlægningsgrundlag for opgaveløsningen i Det skal bemærkes, at Forsvarskommandoen på forslag til TB 2000 medtog en nettoforhøjelse af driftsbevillingen på 151 mio. kr., jf. 4 pct. videreførselsadgangen i tekstanmærkning nr. 2, bestående af et forventet merforbrug på 313 mio. kr. til international virksomhed og et forventet mindreforbrug på 162 mio. kr. på det ordinære driftsbudget. Forsvarskommandoens driftsbevilling 2001 vil ved Rammeredegørelse I blive reduceret med det anførte forventede merforbrug i Forsvarets Forskningstjeneste, der hidtil har haft en selvstændig hovedkonto, indgår fra og med 2000 i Forsvarskommandoens driftsbevilling på underkonto 70. Regnskabsaflæggelsen for underkontoen fremgår af bilag 8. Forsvarskommandoen vurderer, at kontrakter vedrørende større materielanskaffelsesprojekter, indgået i 2000 og tidligere, indebærer udgiftsforpligtelser i år 2001 og senere på ca. 7,9 mia.kr. Forsvarskommandoen har i 2000 arbejdet videre med at etablere en Aftaledatabase over aftalemæssige forpligtelser og afgivne tilsagn som en del af DeMars. Det resterende arbejde med revurdering af løsningsmodel videreføres i 2001, herunder indarbejdelse i DeMars, indtastning af eksisterende aftaler og udarbejdelse af registreringsaftaler. Tabel 3.5. Akkumuleret resultat for Forsvarskommandoen *) 1999: Inkl. overførsel af ca. 0,8 mio.kr. til Forsvarskommandoen i forbindelse med nedlæggelse af konto Nyboder. 2000: I forbindelse med nedlæggelse af konto Forsvarsministeriets Jagtbestyrer, konto Lån til tjenestemænd m.fl. til boligindskud og konto Forsvarets Forskningstjeneste er overført et videreførselsbeløb fra 1999 til 2000 på henholdsvis 0,2 mio. kr., -0,1 mio. kr. og 0,4 mio. kr. til konto Forsvarskommandoen (Driftsbev.). Mio. kr., løbende priser Primo saldo*) -1,6-115,6 35,1-144,8-121,9 Årets resultat -114,0 150,7-179,1 22,4 43,9 Ultimo saldo -115,6 35,1-144,0-122,4-78,0 International Virksomhed Af Finanslovens 12 fremgår det, at Forsvarets merudgifter til deltagelse i løsning af militære opgaver i FN-, OSCE-, NATO- eller andet relevant regi afholdes inden for forsvarsrammen med et beløb på indtil 586 mio.kr. pr. år i forligsperioden (prisniveau 2000). Mer- eller mindreforbrug kan videreføres til det følgende finansår inden for forligsperioden. Udgifterne i forbindelse med Forsvarets deltagelse i internationale operationer opgøres i overensstemmelse med forligsteksten som nettodriftsudgifterne til disse aktiviteter (direkte relaterbare omkostninger, ekskl. løn til fast tjenstgørende personel og anskaffelse af organisatorisk materiel). Disse udgifter fremgår af tabel 3.6. Den aktuelle fordeling af det udsendte personel mellem fast tjenstgøren- de- og kontraktantaget personel var ca. 42:58 og ikke 20:80, som det var forudsat, da rammebeløbet på 586 mio.kr. pr. år blev fastsat. Tilgodehavender fra FN vedrørende det tidligere Jugoslavien og andre missioner udgjorde 119,6 mio.kr. ved udgangen af 2000, jf. tabel FN har ikke været indstillet på at forhandle danske refusionskrav vedrørende tabtgået og kasseret materiel siden 1997, hvor der blev skabt enighed om minimumsrefusioner for COE og LOA. De endelige refusionsopgørelser vedrørende tabtgået og kasseret materiel fra FN forventes afklaret i løbet af år Danmarks FN-tilgodehavender finansieres over forsvarsbudgettet. 76

79 Årets overskud på Østsamarbejdet, jf. tabel 3.8., skyldes forsinkede projektforløb, reduceret ambitionsniveau og aflyste aktiviteter Regnskabsmæssige forklaringer for Driftsbevillingen. Som det fremgår af tabel 3.1. kan mindreforbruget på 43,9 mio. kr. dels henføres til øgede indtægter på 35,0 mio. kr., dels til et mindreforbrug på driftsudgifter på 8,9 mio. kr. De øgede indtægter skyldes især øgede renteindtægter fra indeståender på udenlandske konti, primært i USA. Der har på disse konti i 2000 været afsat større beløb til betaling af materielanskaffelsesprojekter, hvilket har givet øgede renteindtægter. Udviklingen i US dollarkursen har ligeledes bevirket øgede renteindtægter i danske kroner. På grund af usikkerheden med hensyn til opgørelse af størrelsen af de samlede årlige renteindtægter har Forsvarskommandoen ikke i 2000, som i en del foregående år, afsat beløb på st. konto 67. Renteindtægter. I Finanslov 2001 er skøns- Tabel 3.6. Forsvarets Internationale virksomhed Regnskab. Tabel 3.6. viser regnskabet for den tidligere forligsperiode, der er nærmere omtalt i Virksomhedsregnskab 1999, samt det første år i den indeværende forligsperiode. Mio. kr. (årets priser ) Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Lønninger m.v. 437,3 343,7 360,4 356,0 490,7 639,0 Øvrige driftsudgifter 198,8 344,5 256,9 236,6 486,6 459,8 Driftsudgifter, brutto 636,1 688,2 617,3 592,6 977, ,8 Lagertræk 23,2 26,1 20,6 16,8 20,7 21,8 Driftsudgifter inkl. lager 659,3 714,3 638,0 609,4 998, ,6 Driftsindtægter, brutto -85,8-24,5-22,3-13,6-13,3-1,4 Driftsudgifter, netto 573,5 689,8 615,7 595,8 984, ,2 Løn til fast tjenstgørende personel m.v. -151,4-138,6-115,4-121,9-181,4-238,0 Nettobeløb 422,1 551,2 500,3 473,9 803,3 881,2 Nettobeløbsramme, jf. forligstekst 530,0 530,0 545,0 557,0 572,0 586,0 Difference (+/- = mindre/merforbrug) 107,9-21,2 44,7 83,1-231,3-295,2 Tabel Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr.) FN-tilgodehavender (ultimo året) Contingent-Owned Equipment (COE) 131,9 131,9 110,3 Letter Of Assist (LOA) 30,4 31,6 2,8 Personel/personelerstatninger 1,9 0,0 6,5 I alt 164,2 163,5 119,6 Tabel Modtagne betalinger fra FN (mio. kr.) Tabellen kan ikke sammenholdes med tabel , da der i løbet af året også opstår nye fordringer. Modtagne betalinger fra FN (i årets løb) Contingent-Owned Equipment (COE) 15,7 0,0 21,1 Letter Of Assist (LOA) 1,3 0,4 29,5 Personel/personelerstatninger 4,7 6,7 2,8 I alt 21,7 7,1 53,4 77

80 mæssigt angivet et beløb på 25 mio. kr. årligt i Mindreforbruget på driftsudgifterne dækker over et mindreforbrug på 206,6 mio. kr. på lønninger og et merforbrug på 197,7 mio. kr. på øvrig drift. Mindreforbruget på lønninger er opnået gennem den prioriterede ansættelsespolitik og det reducerede antal værnepligtige. Mindreforbruget er lidt større (ca. 60 mio.kr.) end forventet af Forsvarskommandoen ved TB 2000, hvor lønninger i 2000 var vurderet til ca. 8,52 mia. kr. Forskellen skyldes især sparede lønudgifter på det decentrale lønområde. Det skal bemærkes, at det ikke på tillægsbevillingsloven modsat tidligere er muligt at justere bevillingerne for forventet mer-/mindreforbrug, f.eks. for forventet mindreforbrug på lønninger. Det samlede mindreforbrug på løn er ved bevillingsafregning 2000 overført til øvrige driftsudgifter. På øvrig drift har der været et større merforbrug inden for køb af varer og tjenesteydelser samt materieldriftsanskaffelser, dog ikke for større materielanskaffelser. Årsagen til merforbruget er især det forøgede internationale engagement i 2000, herunder udsendelsen i december 2000 af SHIRBRIG (UNMEE) til Eritrea samt en forøgelse af styrkebidraget til KFOR i Kosovo. Bl.a. den højere dollarkurs har i 2000 endvidere medført øgede udgifter til materielanskaffelser og materieldrift ved materielkommandoerne, særligt ved Flyvematerielkommandoen. På større materielanskaffelser har betalingsudfald, forsinkelser i leverancer og udskydelse af betalinger på en række materielanskaffelsesprojekter trukket i den modsatte retning. På tillægsbevillingslov 2000 har Forsvarskommandoen overført et større beløb på i alt 514,6 mio.kr. fra konto Nationalt finansierede byggeog anlægsarbejder til konto Forsvarskommandoen (Driftsbevilling). Det overførte beløb omfatter indtægter ved salg af fast ejendom, refusion for præfinansierede NATOinfrastrukturprojekter samt mindreforbrug på bygge- og anlægsprojekter. Det til driftsbudgettet overførte beløb er primært anvendt til dækning af de øgede udgifter til international virksomhed og prisstigningerne på materielområdet mv. St. konto 51. Tilskud til udland omfatter primært dansk bidrag til det dansk, tysk, polske korps (HQ MNC NE) i Szcezcin i Polen. Udgifterne hertil deles ligeligt mellem de tre lande. Det på kontoen afsatte beløb vil blive forhøjet på finanslov 2002 som følge af et øget dansk bidrag. På st. konto 52. Tilskud til personer var der i 2000 som i 1999 et betydeligt mindreforbrug i forhold til den afsatte bevilling. Det på finanslov Tabel 3.8. Bevillingsafregning 2000 for Østsamarbejdet Nettoudgifter Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling (B + TB) 14,8 79,7 94,5 Regnskab 6,0 71,7 77,7 Årets overskud 8,8 8,0 16,8 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret overskud videreført fra ,1-3,8 2,3 Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 8,8 8,0 16,8 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,9 4,2 19,1 78

81 2001 afsatte beløb på kontoen er derfor nedsat. St. konto 54. Tilskud til anden virksomhed, der primært omfatter tilskud til soldaterhjem og til Reserveofficersforeningen i Danmark, viser et mindreforbrug i 2000 på ca. 0,9 mio. kr. i forhold til det på finanslov 2000 afsatte beløb på 4,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at udgifter afholdt ved Reserveofficersforeningens forskellige aktiviteter er konteret på andre st. konti på Forsvarskommandoens driftsbudget Hovedformålsregnskab 2000 for Driftsbevillingen Driftsregnskaber pr. hovedformål fremgår af bilag 7. Tabel 3.9 viser, at Forsvaret i 2000 har haft et driftsmæssigt merforbrug på netto 78 mio. kr. Overskridelsen skyldes fortrinsvis det øgede internationale engagement og deraf afledte følgeudgifter. For såvidt angår afvigelser mellem bevillingstal og registreret ressourceforbrug på enkeltområderne, skal det i fortsættelse af Virksomhedsregnskab 1999 bemærkes, at afvigelserne primært er begrundet i en omlægning af registreringsmetoden fra en funktionsformålsbestemt til opgaveorienteret kontering efter totalomkostningsprincippet. Dette har betydet, at den budgetmæssige opdeling af bevillingen har været behæftet med nogen usikkerhed og er sket skønsmæssigt. Udgiften til styrkeproduktion er de operative kommandoers og materielkommandoernes samlede totalomkostninger til produktion af værnenes styrker. Udgiften til styrkeproduktion indeholder derfor også de operative kommandoers omkostninger til ledelse og administration. Endvidere indgår materielkommandoernes ressourceforbrug til driftsrelaterede materieludgifter. Støttevirksomheden omfatter materielfunktionen, personelfunktionen, etablissementsfunktionen og informatikfunktionen. I materielfunktionen indgår udgifter til drift og opretholdelse af støttefunktionens logistiske støttestruktur, udgifter til generel ledelse og administration ved materielkommandoerne, materieldriftsvirksomhed og anden logistisk virksomhed, såsom håndtering af materiel mv. Tabel 3.9. Hovedformålsregnskab 2000 for Forsvarskommandoen Interne statslige overførsler er ikke medtaget i tabel (Mio. kr. i 2000 prisniveau) Indtægter Udgifter Resultat Nettobevilling Driftsindtægter Styrkeproduktion Nationale opgaver Internationale opgaver Støttevirksomhed Generel ledelse og administration Ikke relateret til omkostningsformål I alt ekskl. tillægsbevillinger Tillægsbevillinger Årets resultat Overført fra Akkumuleret resultat

82 Forsvarskommandoens overordnede ledelse og administration er opgjort særskilt under generel ledelse og administration. Mindreforbruget på 562 mio. kr. kan overvejende henføres til, at en række informatikudgifter i Finansloven er placeret under generel ledelse og administration, men efterfølgende registreret under informatikfunktionen. Der henvises i øvrigt til resultatanalysens afsnit Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed Forsvarskommandoens indtægtsdækkede virksomhed omfattede i finansåret 2000 følgende områder: Søværnets drift af Vessel Traffic Service System (VTS) Storebælt, Den del af Ammunitionsarsenalets virksomhed, der har karakter af forretningsmæssig aktivitet, Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen og Køreteknisk Anlæg Nordjylland. Den omkostningsbaserede resultatopgørelse i tabel 3.10 baserer sig på de af institutionerne udarbejdede regnskaber. VTS Storebælt er tilnærmelsesvis en rent indtægtsdækket virksomhed, hvorfor der ikke er fastsat fordelingsnøgler for de afholdte udgifter. Ammunitionsarsenalets udgifter til personel, der anvendes i den ordinære og den indtægtsdækkede virksomhed, er fordelt efter det faktiske tidsforbrug. Materiale- og lokaleudgifter mv. er fordelt på grundlag af den del af produktionen, der hører under den indtægtsdækkede virksomhed. Udgifterne ved laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen er opgjort på grundlag af det faktiske tidsforbrug og evt. forbrugte materialer. Omsætningen på den samlede indtægtsdækkede virksomhed var ca. 5,4 mio. kr. lavere end den på finanslov 2000 forudsatte omsætning på 24,5 mio. kr. Ved Søværnets Operative Kommando er omsætningen vedrørende VTS Storebælt ca. 3,1 mio. kr. mindre end det ved finanslov 2000 budgetterede. Faldet er overvejende en følge af, at en aftale om permanent drift af VTScenter og afviserfartøj mod forventning endnu ikke er indgået mellem Søværnets Operative Kommando og A/S Storebælt. Søværnets Operative Kommando har derfor ikke haft mulighed for at opkræve de budgetterede administrationsomkostninger. Af samme årsag har Søværnets Materielkommando ikke kunnet opkræve leje eller administrationsomkostninger vedrørende VTS-centeret i Korsør. Hertil kommer, at enkelte indtægter for 2000 fejlagtigt er bogført i Ammunitionsarsenalets omsætning var i 2000 ca. 2,9 mio. kr. mindre end Tabel Omkostningsbaseret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Omsætning 19,1 Direkte omkostninger 17,7 Driftsresultat før indirekte omkostninger 1,4 Fordelte fællesomkostninger (indirekte omk.) 0,0 Driftsresultat før afskrivning og forrentning 1,4 Afskrivning 0,0 Forrentning 0,0 Årets resultat 1,4 80

83 budgetteret, idet der ikke blev indgået nye kontrakter. Ammunitionsarsenalets indtægtsdækkede virksomhed ophørte med udgangen af Omsætningen i forbindelse med laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen blev som følge af mersalg til en primær kunde kr. større end det budgetterede. For Køreteknisk Anlæg Nordjylland var der i 2000 en stigning i omsætningen på ca. 0,5 mio. kr. De øgede indtægter skyldes øget aktivitet og bedre belægning end forudset. Tabel viser den udgiftsbaserede resultatopgørelse for den indtægtsdækkede virksomhed. De samlede udgifter var 6,4 mio. kr. lavere og indtægterne 10,3 mio. kr. lavere end budgetteret, jf. finanslov Det i finansregnskabet registrerede resultat på -3,9 mio. kr. giver ikke et retvisende billede af resultatet for Konteringer i DeMars for Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen og for Køreteknisk Anlæg Nordjylland ved Hærens Operative Kommando er således ikke overført til SCR-regnskabet for indtægtsdækket virksomhed. Endvidere har Søværnets Operative Kommando vedrørende VTS Storebælt oplyst, at de registrerede indtægter som følge af bogføringsmæssige forhold er ca. 1,1 mio. kr. lavere end de faktiske indtægter. I medfør heraf skønnes indtægterne og udgifterne at være sat henholdsvis 3,2 mio. kr. og 1,0 mio. kr. for lavt. Tabel Udgiftsbaseret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio. kr Indtægter 14,2 - Udgifter (ekskl. Anvendelse af overskud) 18,1 + provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. 0,0 - tilbagebetaling og forrentning af statslige puljer m.v. 0,0 + diverse TB-bevillinger (fx statens selvforsikringsprincip) 0,0 - evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) 0,0 Årets Driftsresultat -3,9 - forbrug af overskud fra tidligere år 0,0 Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) -3,9 Tabel Akkumuleret resultatopgørelse for konto Indtægtsdækket virksomhed Mio kr Primo saldo ,3 Årets overskud ,9 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,4 Tabel Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed ultimo Mio. kr Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,9 + Årets resultat før forrentning for ,5 + Årets resultat før forrentning for ,9 Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed pr. ultimo ,4 81

84 Den omkostningsbaserede resultatopgørelse i tabel 3.10., baseret på institutionernes indberetninger, viser den reelle situation. Det akkumulerede resultat for den indtægtsdækkede virksomhed, der videreføres til 2001, beløber sig til 10,4 mio. kr. Indtægtsdækket virksomhed under Forsvarskommandoens driftsområde blev etableret i Driftssituationen, jf. tabel 3.13., vurderes ved udgangen af 2000 som tilfredsstillende og giver ikke anledning til bemærkninger Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed er oprettet fra og med Forsvarets Forskningstjeneste modtog i 2000 tilskud fra EU på 0,2 mio. kr. til et enkelt projekt, EU-netværk radar polarrimetri, jf. tabel 3.14 og Merforbruget i 2000 på kr. 0,2 mio. kr. finansieres dels af tilskud registreret i 1999, dels af indtægter i Der er ikke udarbejdet budget for Anlægsregnskab 2000 for Materielinvesteringer På hovedkontoen afholdes udgifter til materielinvesteringer omfattende anskaffelser af skibe på over 24 meter. Bevillingen anvendes til betaling af tidligere iværksatte skibsprojekter samt til iværksættelse af nye skibsprojekter. Der er ikke iværksat nye skibsprojekter i Resultatet for de i år 2000 gennemførte materielinvesteringer vurderes at være tilfredsstillende. Regnskabet for igangværende og afsluttede projekter fremgår af bilag Regnskabsmæssige forklaringer for Materielinvesteringer Årets merforbrug på 6,5 mio. kr. skal ses på baggrund af, at de foregående års akkumulerede resultat indarbej- Tabel Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Statslige fonds- og programmidler mv. - EU og andre internationale tilskudsgivere 0,2 Øvrige tilskudsgivere - I alt 0,2 Tabel Driftsregnskab for konto Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Mio. kr Indtægter 0,2 Udgifter 0,4 Resultat -0,2 82

85 des i budgetterne. Merforbruget omfatter bl.a. betalinger, der blev udskudt fra 1999 til 2000 grundet projektforsinkelser o.lign. Vedrørende projekt nr : Aktstykke 213/1994, Supplerende udrustning til Standard Flex 300. Projektet er afsluttet med et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i bevillingsprisniveau, svarende til 0,4 % af den samlede bevilling. Vedrørende projekt nr , aktstykke 291/1993, Standard Flex 300, 3. serie: Projektet er afsluttet med et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i bevillingsprisniveau, svarende til 0,2 % af den samlede bevilling. Tabel Anlægsregnskab 2000 for Materielinvesteringer Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter 77,1 45,7 45,7 - Nettotal (tilskud) 77,1 45,7 45,7-9,0 Udgifter 84,9 52,2 45,7-6,5 Anlægsudgifter 84,9 52,2 45,7-6,5 9,0 Resultat -7,8-6,5 - -6,5 - Tabel Bevillingsafregning 2000 for Materielinvesteringer Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 45,7 2. Regnskab 52,2 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -6,5 6. Årets overskud -6,5 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret resultat ultimo ,9 13. Akkumuleret overskud primo ,9 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -6,5 15. Akkumuleret overskud ultimo ,4 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,4 Tabel Akkumuleret resultat 2000 for Materielinvesteringer *) Årets resultat indeholder, ud over afvigelser i statsregnskabet, korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing, overførsler af mer-/mindreforbrug fra foregående finansår samt bevillingsteknisk afrunding. Mio. kr., løbende priser Primo saldo 31,5 16,6 14,6 6,9 Årets resultat *) -14,9-2,0-7,7-6,5 Ultimo saldo 16,6 14,6 6,9 0,4 83

86 3.7. Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Hovedkontoen omfatter anlægsbevillinger til nationalt finansierede byggeog anlægsprojekter, herunder ordinære bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer, særlig finansiering af strukturtilpasninger og strukturtilpasninger Bevillingerne anvendes til betaling af tidligere bevilligede og iværksatte projekter samt til nye projekter. Bygge- og anlægsprojekterne omfatter større og mindre byggearbejder, herunder renoveringer, støjbekæmpelse, vejændring, nedrivning, etablering af decentral kraftvarme, vandbesparende foranstaltninger og spildevandsopsamling. Etablissementsopstillingsfunktionen var i 2000 specielt præget af at planlægge og iværksætte kapacitetstilpasninger som følge af udmøntningen af Forsvarsforliget samt af at implementere og afslutte kapacitetstilpasninger afledt af tidligere forsvarsforlig. Etablissementsopstillingsfunktionen vurderes at være gennemført tilfredsstillende i På området vedrørende ordinær bygge- og anlægsvirksomhed vurderes resultatet som værende meget tilfredsstillende, idet planlagte byggerier generelt blev afleveret til bruger på det planlagte tidspunkt eller forud for det planlagte tidspunkt. På miljøinvesteringsområdet og området vedrørende den særlige finansiering af strukturtilpasninger vurderes resultatet som værende tilfredsstillende, da de fleste projekter blev afleveret til bruger som planlagt. På området vedrørende strukturtilpasninger vurderes resultatet at være ret tilfredsstillende. Årsagen hertil var det sene tidspunkt for igangsættelse af strukturprojekterne. Der var ved årets start afsat ca. 305 mio. kr. på Finanslov På daværende tidspunkt var behovsopgørelser og udgiftsskøn mv. for mange af projekternes vedkommende imidlertid ikke færdigbearbejdet, hvorfor den planlagte termin for igangsættelse af projekterne måtte udskydes. Det resulterede i, at det planlagte afløb ikke kunne opfyldes. Ved regnskabsårets afslutning kunne det konstateres, at der var blevet bygget mere end forventet, idet der var et merforbrug på byggeområdet på 11,8 mio. kr. i forhold til TB. Desuden var det planlagte salg af ejendomme ikke nået, idet der manglede en indtægt ved salg af ejendomme på 4,3 mio. kr. Med Finansudvalgets tilslutning var der på Finanslov 2000 i alt bevilget 942,6 mio. kr. til projektering og gennemførelse af 29 bygge- og anlægsprojekter med et samlet anlægsbeløb på over 10 mio. kr. pr. projekt, jf. underbilag 1 til bilag 4. Heraf var i alt 83,7 mio. kr. planlagt anvendt i Til projektering og gennemførelse af 122 bygge- og anlægsprojekter med Tabel Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter 264,0-51,8-47,5-4,3 Nettotal (bevilling) 220,7-133,4-133, ,0 Driftsindtægter 43,3 81,6 85,9-4,3 Udgifter 223,9 77,0-47,5-124,5 Anlægsudgifter 223,9 77,0-47,5-124,5 484,0 Resultat 40,1-128, ,8 84

87 et samlet anlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr. projekt var der bevilget i alt 358,6 mio. kr. Heraf var i alt 76,2 mio. kr. planlagt anvendt i Tilsvarende var det planlagt at anvende 10,7 mio. kr. til erhvervelse af anlæg. Der var forudset indtægter for 85,9 mio. kr. Ved årets start havde Forsvarskommandoen en finanslovsramme på 467,1 mio. kr. Den samlede investeringsramme var imidlertid på ca. 687 mio. kr., når videreførte midler fra 1999 på 112,3 mio. kr., indtægter ved præfinansiering af NATO-projekter på i alt 106,4 mio. kr. samt indtægter fra eksterne brugere på ca. 1,6 mio. kr. medtages. Forsvarskommandoen, ved Forsvarets Bygningstjeneste, kunne ved TB bygge for ca. 173 mio. kr. Den resterende del af investeringsrammen på i alt 514,6 mio. kr. blev overført til Forsvarskommandoens driftsramme. Den negative udgiftsbevilling på i alt 47,5 mio. kr., inkl. TB, fremkommer således ved, at årets oprindelige bevilling på 467,1 mio. kr. fratrækkes det til driftsrammen overførte beløb på 514,6 mio. kr. Forbruget ultimo 2000 var på i alt 183,6 mio. kr. Herfra skal trækkes indtægterne ved præfinansiering af NA- TO-projekter på 106,4 mio. kr. Forbruget ultimo 2000 var herefter 77,2 mio. kr. Der er som følge af diverse afrundinger en forskel på 0,2 mio. kr. i forhold til bevillingsafregningen. De øvrige indtægter beløb sig til 81,6 mio. kr., hvoraf den overvejende del er indtægter i forbindelse med afhændelse af anlæg m.v. Oversigt over igangværende byggeog anlægsprojekter fremgår af bilag 4. Oversigten er opdelt mellem projekter med et samlet anlægsbeløb på over 10 mio. kr. pr. projekt og projekter med et samlet anlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr. projekt. Tabel Bevillingsafregning 2000 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B + TB) -47,5 85,9 2. Regnskab 77,0 81,6 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -124,5 4,3 5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -4,3 4,3 6. Årets overskud -128,8 - Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret resultat ultimo ,3-12. Primokorrektion til akkumuleret overskud 35, Andre korrektioner 0,1 13. Akkumuleret resultat primo ,3-14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -128,8-15. Akkumuleret overskud ultimo ,5-19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,5 - Tabel Akkumuleret resultat 2000 for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Mio. kr., løbende priser Primo saldo 40,4 9,9 72,2 112,3 Årets resultat -30,5 27,5 40,1-128,8 Ultimo saldo 9,9 37,4 112,3-16,5 85

88 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsprojekter fremgår af bilag 5. Oversigten indeholder såvel projekter med en samlet anlægssum på over 10 mio. kr. som projekter med en samlet anlægssum på under 10 mio. kr. Bevillingsafregningen for afsluttede projekter, hvor anlægsperioden strækker sig over flere finansår, fremgår af bilag 6, hvor bevillinger, forbrug og de indekserede videreførelser er anført Regnskabsmæssige forklaringer for Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Årets akkumulerede resultat er udmøntet i et realiseret merforbrug på 16,5 mio. kr., hvoraf 7,1 mio. kr. kan henføres til projektet vedrørende decentral kraftvarmeforsyning på Garderkasernen i Høvelte. Her var det milde vejr samt fremskyndelse af projektet årsag til et merforbrug. På projektet vedrørende etablering af Flyvevåbnets Hoveddepot på Flyvestation Skrydstrup var der et merforbrug på 5,1 mio. kr., som skyldes en fremskyndelse af projektet. De resterende 4,3 mio. kr. er manglende indtægter ved ikke solgte anlæg m.v. De manglende indtægter kan henføres til manglende salg af Borsvej 7 i Silkeborg, Fuglesangsvej 1 i Horsens samt bygning 445 på Flyvestation Aalborg. Underbilag 2 til bilag 4 indeholder regnskabsmæssige forklaringer på enkeltprojekter, hvor der er væsentlige ændringer i forhold til det planlagte. 3.8 Anlægsregnskab 2000 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram NATO s fællesfinansierede infrastruktur i Danmark består hovedsageligt af bygninger, anlæg og udstyr på flyvestationer og flådestationer, ved brændstofdepoter, kontrol- og varslingsenheder samt kommando- og kommunikationssystemer. Denne infrastruktur anskaffes gennem NATO Security Investment Programme (NSIP) NATO s investeringsprogram via Capability Packages (CP), der er NATO kommandomyndighedernes opgørelse over hvilke militære minimumskrav, der skal være opfyldt for, at de operative opgaver kan løses. Finansieringen af infrastrukturen sker generelt via NATO s investeringsprogram, som er blevet tilpasset i forlængelse af de sikkerhedspolitiske ændringer i Europa. Programmet er nu rettet mod NATO s nye prioriterede opgaver. Investeringerne understøtter således dels evnen til at gennemføre det kollektive forsvar, dels evnen til at gennemføre krisestyring og kriseforebyggelse i et internationalt miljø. Udviklingen inden for NSIP i år 2000 var en fortsættelse af tendenserne fra sidste år. Med godkendelsen af et stort antal af CP og projekter i 2000 blev det høje implementeringsniveau således videreført. Det pegede på et nationsbidrag i 2000 på ca mia.kr. mod et autoriseret program på 4.8 mia.kr. Det danske bidrag til programmet udgjorde i år ,6 mio.kr. Med baggrund i NATO-systemets træghed, og at implementeringen af godkendte CP er skal ses over en længere tidshorisont, vurderes det, at det autoriserede program på 4.8 mia.kr. for 2000 ikke overskrides. Det vurderes, at programmet på sigt kommer under et øget pres i forbindelse med implementeringen af en række større projekter og programmer, herunder Air Command and Control System (ACCS), Deployable CIS Modules (DCM), Combined Joint Task Force (CJTF) samt en række kommunikationsprojekter. Hertil kommer en række ikke programmerede projekter, bl.a. Alliance Ground Surveillance. Den nuværende og fremadrettede ressourceanvendelse på det fællesfi- 86

89 nansierede område vurderes at være i rimelig tråd med Defence Capability Initiative (DCI) anbefalingerne. Sammenfattende vurderes den generelle udvikling inden for NSIP at være i rimelig overensstemmelse med de overordnede prioriteter for dansk forsvar i Allianceramme med fokus på bl.a. DCI, ny kommandostruktur, CJTF, DCM og en forbedret ressourcestyring. Danmark opnåede i 2000 godkendelse af NATO fællesfinansierede infrastrukturprojekter for 167,7 mio.kr. Projekterne omhandlede bl.a. anlæg og udstyr ved brændstofdepoter og på flådestationer samt opdateringer ved kontrol- og varslingsinstallationer. I beløbet er indregnet NATO refusion af tidligere præfinansierede infrastrukturprojekter til et samlet beløb på 106,3 mio.kr. NATO har yderligere planlagt at gennemføre en række investeringsprojekter i Danmark i de kommende år. Bevillingsrammen for det internationalt finansierede NATO-investeringsprogram er udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af de internationalt finansierede NATO-anlægsarbejder i Danmark. Gennemførelsen af disse arbejder strækker sig ofte over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre behov for at afvige fra det anførte beløb. De budgetterede udgifter, der svarer til de forventede anlægsudgifter, modsvares af budgetterede indtægter af samme størrelse, idet anlægsudgifterne refunderes fuldt ud af NATO. Nettobevillingen er derfor altid Regnskabsmæssige forklaringer 2000 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram Regnskabet viser et mindreforbrug på 18,6 mio.kr. ud af en bevilling (TB) på 186,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. leveringsforsinkelse, manglende bogføring af regnskabsbilag fra udenlandske entreprenører samt fejlagtig registrering af udgifter. Afvigelsen for udgifter og indtægter er sammenfaldende, da de afholdte udgifter refunderes af NATO Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram. Bevillingsrammen er udtryk for en vurdering af såvel den fysiske som den økonomiske afvikling af de med det internationalt finansierede NATOinvesteringsprogram forbundne nationale programmer og følgeudgifter i Danmark. Tabel Bevillingsafregning 2000 for Internationalt finansieret NATO-investeringsprogram *) Nettobevillingen er altid 0 kr. Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) 186,3 186,3 2. Regnskab 167,7 167,7 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 18,6 18,6 6. Årets overskud 18,6 18,6 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 * * 87

90 Gennemførelsen af disse programmer strækker sig over flere år, og en forskydning i disse programmers afvikling kan medføre behov for at afvige fra det anførte beløb. På baggrund af den generelle vurdering af udviklingen inden for NATO s investeringsprogram samt det forhold, at projekter opført under denne konto netop er afhængige af de projekter, der bevilges og gennemføres via NATO s investeringsprogram, vurderes resultatet af gennemførte projekter i 2000 som værende tilfredsstillende. Der skal ikke afgives regnskabsmæssige forklaringer for området. Tabel Anlægsregnskab 2000 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter 8,2 7,4 6,8-0,6 7,1 Nettotal (tilskud) 8,2 7,4 6,8-0,6 Indtægter - Udgifter 8,2 7,4 6,8-0,6 Anlægsudgifter 8,2 7,4 6,8-0,6 7,1 Dispositioner Resultat ,6 - Tabel Bevillingsafregning 2000 for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram Resultatopgørelse 2000, mio. kr. Udgifter 1. Bevilling (B+TB) 6,8 2. Regnskab 7,4 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -0,6 6. Årets overskud -0,6 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret resultat ultimo ,1 13. Akkumuleret overskud primo ,1 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -0,6 15. Akkumuleret overskud ultimo ,5 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,5 Tabel Akkumuleret resultat for Nationalt finansieret NATO-investeringsprogram *) Årets resultat indeholder ud over afvigelser i statsregnskabet tillige korrektioner i forbindelse med forbrug af opsparing og overførsler af mer- hhv. mindreforbrug fra foregående finansår, jf. tekstanmærkning 54. Mio. kr., løbende priser Primo saldo 1,0 1,0 1,3 7,1 Årets resultat *) - 0,3 5,8-0,6 Ultimo saldo 1,0 1,3 7,1 6,5 88

91 3.10. Grønt regnskab Forsvarskommandoens grønne regnskab omfatter et mængderegnskab (pkt og ), et miljøregnskab om den økonomi der knytter sig dertil (pkt ), miljø- og naturbeskyttelse under internationale operationer (pkt ) og en redegørelse for arbejdsmiljøvirksomheden (pkt ). Desuden er medtaget en omtale af færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed (pkt ) Forsvarets opgaveløsning i relation til havmiljøet og den maritime forureningsbekæmpelse er ikke indeholdt i Forsvarskommandoens grønne regnskab Grønt mængderegnskab Generelt Forsvarskommandoen er ikke omfattet af bekendtgørelsen om, at visse godkendelsespligtige virksomheder har pligt til at udarbejde grønt regnskab, men afgiver frivilligt et grønt regnskab. Forsvaret er underlagt Miljø- og Energiministeriets cirkulærer samt lov nr. 485 af 12. juni 1996 om energi- og vandbesparende foranstaltninger i offentlige ejendomme. Forsvaret er dermed forpligtet til at indrapportere vand- og energiforbrug for alle etablissementer over 1500 m 2. Dette arbejde har været gennemført siden 1993, idet Forsvaret har valgt, at alle etablissementer skal følge et ensartet regelsæt. Forsvarsministeriet ønsker, at Forsvarets generelle miljøindsats tydeliggøres ved en dokumentation i forbrugstal. Forsvarskommandoen har derfor besluttet, at der skal indgå et grønt regnskab i Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab. Det grønne regnskab for 2000 omfatter som i 1999 energi, vand, pesticider, luftudledninger (emissioner) og affald som de væsentligste miljøparametre. Virksomheden og miljøet Forsvaret er ligesom det øvrige samfund omfattet af miljølovgivningen og skal udøve virksomheden under hensyntagen til det omgivende miljø. Det er derfor naturligt, at Forsvaret tager ansvaret for, at aktiviteterne foregår på et miljømæssigt forsvarligt og bæredygtigt grundlag. Forsvarskommandoen udsender og opdaterer som en naturlig følge heraf interne bestemmelser for såvel miljøvirksomhedens gennemførelse som miljø- og energibevidste anskaffelser ( grønne indkøb ). Da den væsentligste del af Forsvarets miljøvirksomhed vedrører etablissementerne (kaserner, flyve- og flådestationer m.v.), er miljøledelsessystemet bygget op som en integreret del af etablissementsforvaltningen. Derudover er der på søværnets skibe etableret et miljøledelsessystem efter samme model, så systemet både kan tilgodese de nationale regler og den international havmiljølovgivning (MARPOL). Miljøledelse og medarbejderinddragelse Det er Forsvarskommandoens målsætning, at miljø- og naturbeskyttelse skal være en naturlig og integreret del af Forsvarets generelle driftsvirksomhed for også derigennem at styrke personellets miljøbevidsthed og påvirke personellet til at tage et miljøansvar. Derfor følger miljøledelsesorganisationen på et etablissement den allerede eksisterende driftsorganisation, hvor der i organisationens mindre led er udpeget miljøgrupper. Det personel, der indgår i miljøgrupperne, har lokalt fået en kortvarig uddannelse. Den daglige ledelse af miljøvirksomheden varetages af udpegede miljøledere, der koordinerer miljøledelsen og er chefernes rådgivere. 89

92 Miljølederne gennemgår et modulopdelt kursus på i alt ca. 5 uger på Forsvarsakademiets Center for Forvaltning. Miljøtiltag forelægges som en naturlig del af etablissementets drift på det lokale samarbejdsudvalg, ligesom miljøspørgsmål normalt optages på samarbejdsudvalgets dagsorden. Miljøprojekter indprioriteres i etablissementets årlige driftsplan. Forudsætninger for udarbejdelse af grønt regnskab Et grønt regnskab er et mængderegnskab. Det er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra de ca. 50 etablissementer, der i denne forbindelse betragtes som selvstændige virksomheder. Mængderegnskabet baserer sig på indkøb og forbrug samt på empiriske beregningsmodeller og grovere målemetoder. Mængdeangivelserne i grønne regnskaber vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Forsvaret forsøger løbende at udbygge og forbedre kvalitetssikringen af miljødata. Nogle ændringer skyldes derfor ændrede registreringsprocedurer, andre f.eks. at emissionskoefficienter i tilslutning til energiforbrug ændres løbende. Eksempelvis er affald opgjort i forskellige kategorier (kildesorteret), men kategorierne kan variere etablissementerne imellem, fordi etablissementet er tilknyttet det lokale kommunale affaldssystem med de variationer, som kommunerne måtte have i kildesorteringen. Opgørelse af vandforbruget er sket på baggrund af oppumpet mængde og indeholder derfor også ledningstab. Mængder forbrugt i 1999 og De forbrugte mængder fremgår af bilag 9, hvor tabel 9.1 indeholder detailtal vedrørende energi- og varmeforbrug, luftemissioner og affald Grønt regnskab, vurdering Energi Tabel 9.1 viser, at energiforbruget er faldet med ca. 1,4 % og elforbruget med ca. 3,8 % fra 1999 til Figur 9.1 og 9.2 viser, hvorledes energiforbruget har udviklet sig over perioden Faldet afspejler det lavere aktivitetsniveau i I søværnet betyder det lavere aktivitetsniveau dog, at skibene ligger flere dage ved kaj og derfor modtager energiforsyningen fra land, hvilket betyder større belastning på etablissementet, d.v.s. flådestationen. Vand Vandforbruget er faldet med 14,5 % fra 1999 til Opgørelsen i 1999 var forbundet med nogen usikkerhed, men faldet er fortsat markant, også set i forhold til Pesticider Pesticidforbruget er stort set uændret. Den i 2000 iværksatte pesticidhandlingsplan har endnu ikke givet sig udslag i faldende forbrug. Pesticidhandlingsplanen fastsætter, at anvendelse af pesticider på Forsvarets arealer skal ophøre med udgangen af 2001 bortset fra arealer, hvor det af sikkerhedsmæssige forhold er nødvendigt at anvende pesticider, indtil anvendelige alternative metoder kan tages i brug. Hertil kommer, at på arealer, der er bortforpagtede til landbrugsformål, kan forbuddet først træde i kraft, når forpagtningerne udløber. Der forventes således en væsentlig reduktion af forbruget i de kommende år. Luftemissioner Angivelse af luftemissionerne fra etablissementsdriften er medtaget for at vise Forsvarets andel i udledningen af drivhusgasser. Emissionerne er beregnet på baggrund af det faktiske energiforbrug og uden hensyn til forskelle i produktionsformen, d.v.s. emis- 90

93 sionsmængderne følger nøje energiforbruget. Koefficienterne, der ligger til grund for de beregnede værdier, varierer løbende, f.eks. efter hvilke brændsler der anvendes til elfremstilling. Kemikalieaffald Nogle af de kemiske affaldsgrupper viser stigende affaldsmængde, men tages alle grupperne (excl. mineralolieaffald) under ét er totalmængden faldet fra tons i 1999 til tons i 2000, svarende til et fald på 33,1%. Udsvingene skyldes primært, at der anvendes mindre farlige produkter end tidligere. Affald Affaldsmængderne er totalt set faldet, men den hidtidige udvikling er ikke tilstrækkelig. Ændringerne vedrørende affald til genanvendelse, der viser et markant fald, og affald til godkendt losseplads, der viser en markant stigning, skønnes at bero på, at affaldet nu i større udstrækning vejes direkte på skraldebilerne, hvor mængdeangivelserne tidligere i større grad beroede på skøn. Der vil også i 2001 blive fokuseret på affaldshåndteringen i Forsvaret. Således planlægges det at udarbejde en fælles affaldsstrategi og etablere en systematisk erfaringsudveksling vedrørende affaldshåndtering på baggrund af et antal affaldsprojekter, der blev igangsat i Det primære formål er at nedbringe affaldsmængden, men også at forbedre sorteringen af affaldet for at så meget som muligt bliver genbrugt. Derved nedbringes også Forsvarets udgifter til affaldshåndtering. Samlet vurdering Forsvarets implementering af miljøledelsessystemet siden 1. januar 1998 er slået igennem og Forsvaret har i stor udstrækning opnået de besparelser i bl.a. energiforbruget, der kan opnås uden større nyinvesteringer. Den positive udvikling fra 1999 til 2000 i form af et lavere forbrug af energi, vand og varme skyldes således primært et ændret aktivitetsmønster. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at de reduktioner i CO2-udledningen, som er angivet i Regeringens ENERGI 21, vil være nået inden for Forsvarskommandoens område i Forsvarskommandoen forventer derfor ikke at igangsætte større projekter med henblik på at opnå energibesparelser før efter år Grøn økonomi Forsvarskommandoens udgifter til miljøvirksomheden i 2000 fremgår af tabel 9.2 i bilag 9. Bemærkninger Udgifterne til miljøvirksomheden er samlet fra mange forskelle konti i regnskabet, idet Forsvaret på nogle områder ikke registrerer miljørelaterede udgifter på særlige miljøkonti. Enkelte tal er baseret på vurderinger, da de ikke kan opgøres eksakt, f.eks. hvor meget miljøpåvirkningerne blev reduceret som følge af materielanskaffelser og materielvedligeholdelse. Der er i tabel 9.2 ikke anført beløb for centralt afholdte udgifter i Det skyldes, at Forsvarets regnskabssystem er blevet omlagt, så hovedparten af disse udgifter nu afholdes under etablissementsdriften. Grønne afgifter udgør fortsat mere end 1 4 af de samlede miljøudgifter. Beløbet skønnes at stige de følgende år, bl.a. på grund af stigning i afgiften på naturgas Miljø- og naturbeskyttelse under internationale operationer Omfanget af miljøvirksomheden ved danske enheder under internationale operationer afpasses efter de muligheder, som operationerne giver. Forsvarskommandoens bestemmelser vedrørende miljø- og naturbeskyt- 91

94 telse er gældende inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. Det betyder, at udsendte enheder, der er stillet til rådighed for NATO og FN, ikke er omfattet af danske regler. Der er derfor ved udsendte enheder ikke etableret et miljøledelsessystem, som på en dansk kaserne. Udsendte danske enheder skal følge den lokale lovgivning samt de aftaler, der er indgået i forbindelse med udsendelsen, herunder eventuelle aftaler vedrørende natur- og miljøbeskyttelse. Dog søges danske bestemmelser fulgt således, at enhederne rydder op efter sig til mindst det niveau, som da området blev overtaget. Danske enheder tager ikke ansvaret for forureninger, der er sket før ankomsten til området Arbejdsmiljø Generelt vurderes arbejdsmiljøvirksomheden i Forsvaret at fungere tilfredsstillende. Dog vurderes det, at arbejdsmiljøet i det forløbne år flere steder har lidt under de meget begrænsede ressourcer til etablissementsdrift. Dette har vist sig ved, at nødvendige forbedringsforslag bl.a. forbedring af arbejdspladserne ikke er blevet gennemført, men der har være en meget stor vilje til at finde midler til nyt inventar, når en medarbejder har fysiske gener i forbindelse med arbejdets udførelse. I øvrigt er der konstateret synlig større interesse for arbejdsmiljøet på chefniveauet. Arbejdet vedrørende arbejdspladsvurdering fungerer stadig godt og der er igangsat en ny runde arbejdspladsvurderinger, jf. bestemmelserne herom. Forsvarskommandoens årlige opgørelse over arbejdsulykker er optaget som tabel 9.3 i bilag 9. Opgørelsen medtager alle anmeldte arbejdsulykker og arbejdsskader. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet med ca. 100 i forhold til år Dybt beklageligt har Forsvaret haft en dødsulykke i forbindelse med et færdselsuheld under øvelsesvirksomhed. Arbejdsulykkerne hidrører fortrinsvis fra uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt værksteder. En stor del af ulykkerne og skaderne er relateret til skære-, glide- og løfteskader. Arbejdsmiljø under internationale operationer Den danske arbejdsmiljølov er en territorialbegrænset lov og gælder derfor kun i Danmark minus Grønland og Færøerne, der har deres egen arbejdsmiljølov. Dette indebærer, at der ikke kan indledes strafferetlig forfølgning mod dansk personel for overtrædelse af den danske arbejdsmiljølov for forseelser begået i udlandet, men kun påtale fra værtslandets myndigheder ved overtrædelse af lokale arbejdsmiljøregler. Ved udstationering i et EU-land vil det dog være de EU-retlige regler på området, der giver betingelserne. Forsvarskommandoens direktiv for arbejdsmiljøvirksomheden i forsvaret (FKODIR MA ) betragtes som værende en bestemmelse til særlig beskyttelse af personellet. Som eksempler herpå kan nævnes sagerne vedrørende blyforurening og forarmet uranammunition. Det kan derfor ikke udelukkes, at en militær chef i udøvelse af sit arbejdsgiveransvar vil kunne straffes efter militær straffelov, såfremt han overtræder de danske arbejdsmiljøregler Færdselssikkerhed, sikkerhed til søs og flyvesikkerhed Færdselssikkerheden i Forsvaret er inde i en positiv udvikling. Det totale antal færdselsuheld i 2000 er næsten 20% mindre end i 1999, selv om den totale kørselsmængde har været tilnærmelsesvis uændret. Den positive effekt skal ses i lyset af en række tiltag: Skærpede sikkerhedsbestemmelser for marchkolonner på offentlig vej. Øget opmærksom vedrørende træt- 92

95 hedskørsel, herunder fastsættelse af køre- og hviletidsbestemmelser for kørere. Skærpede bestemmelser for transport af personel på lad og i bus. Supplerende uddannelse af kørere, der skal udføre personeltransport. Som led i det fortsatte forebyggende arbejde med færdselssikkerheden afholdes indtil ultimo 2001 forsøg med melding om nær-ved-uheld ved 3 af hærens enhedstyper. Inden for sikkerheden til søs har der, med en nærlig uændret sejladsaktivitet, været en svag stigning af det samlede antal indrapporterede maritime skadesager fra 1999 til Dette vurderes at bero på en forbedret indrapporteringsdiciplin af mindre sager fra de sejlende enheder. Antallet af større maritime skadessager var faldende i Den positive udvikling inden for flyvesikkerhedsvirksomheden er fastholdt, idet forsvaret i 1998, 1999 og 2000 har været forskånet for totalhavarier med militære luftfartøjer. Antallet af rapporterede flyvetildragelser i 2000 er på samme niveau som i Den fortsatte dræning af piloter fra Forsvaret til civile luftfartsselskaber er dog problematisk, da den medfører, at opgaverne, der har en stigende kompleksitet, skal udføres af et relativt begrænset antal piloter med et dalende erfaringsniveau. Dette område må derfor vies ganske særlig opmærksomhed. Forsvarets gave til Hendes Majestæt Dronningens 60-års fødselsdag: Vand, jord og luft af Laust Balsgaard, der symboliserer Forsvarets tre værn 93

96 Fremlæggelse Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab for 2000 er fremlagt i henhold til Akt. nr. 82 af 4. december Fremlæggelsen sker for så vidt angår det ordinære årsregnskab med henvisning til Finansministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen m.v., 9. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumentation herfor er til stede. Vedbæk, den 17. april 2001 CHRISTIAN HVIDT General Forsvarschef Påtegning Denne påtegning af virksomhedsregnskabet for 2000 sker i overensstemmelse med gældende bestemmelser. København, den 20. april 2001 ANDERS TROLDBORG Departementschef 94

97 95 Ordliste

98 Ordliste Ord Forklaring Aktiverede struktur Alliance Ground Surveillance BALTBAT BALTNET BALTSQN BAO C-130 C2IS-systemer COE Defence Capabilities Initiative DeMap DeMars DIB Forsvarets Personelpolitik Forsvarsforliget Forsvarsloven Fredsbevarende Fredsskabende Funktionsområde G- III HAWK-eskadrille Indkommanderingsdage Den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv. sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale opgaver samt at opfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at opretholde krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt. NATO projekt vedr. flybåren jordovervågning. Den multinationale baltiske bataljon. Det baltiske luftovervågningssystem. Den baltiske spejdereskadron. Balkan Air Operations. Transportfly af typen Hercules. Kommando-, kontrol- og informationssystemer. Contingent Owned Equipment. Genforsyning og drift af COE-materiel gennemføres ved Letter of Assist. Se LOA. Et NATO initiativ, der skal sikre de nødvendige militære kapaciteter til alliancens fremtidige løsning af sine opgaver. Dansk Forsvars Managementprojekt. Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem. Den Danske Internationale Brigade Vejledning fastlagt af Forsvarschefen, baseret på Lov om Forsvarets personel og et supplement til statens generelle personalepolitik efter inddragelse af Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalg. Forsvarets Personelpolitik skal medvirke til, at Forsvaret til stadighed kan rekruttere og fastholde samt tilpasse en personelstyrke, der med hensyn til sammensætning, størrelse og kvalifikationer er afpasset efter de opgaver, som skal løses i fred, krise og krig, herunder deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende opgaver. Formålet er samtidig at fastholde en tilfreds, engageret og dygtig personelstyrke. Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning Udviklingen i Forsvarets budget og struktur, herunder organisation, personel og materiel over perioden fremgår af aftalen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 27. februar En FN-operation, der er neutral i forhold til parterne i konflikten, og som udføres uden nævneværdig magtanvendelse. Diplomatiske aktiviteter, der udføres efter et konfliktudbrud. Indeholder forhandling, mægling, diplomatisk isolering, sanktioner samt opretholdelse heraf. Evt. indsættelse af styrker til overvågning og sikring af udsatte områder. Overordnet opdeling inden for Forsvarets virksomhed, der varetager en del af produktionen. Funktionsområdet for den operative virksomhed defineres som styrkeproduktion og styrkeindsættelse. For støttevirksomheden er defineret fire funktionsområder: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik. Inspektionsfly af typen Gulfstream Mobil, jordbaseret enhed udrustet med HAWK luftforsvarsmissiler. Forekommer ved indkommandering af personel af reserven (officerer, befalingsmænd og konstabler). 96

99 Ordliste Ord Forklaring InteRforce JSF KFOR Konfliktforebyggende LITBAT LOA MNC NE Mønstringsdage NPBG NSIP PSO Reaktionsstyrker SFOR SHIRBRIG SLAR Slutproduktion Strukturtilpasninger Styrkeproduktion Støtteproduktion Støttevirksomhed Totalomkostningsprincippet Vision 2010 Samarbejde med den civile sektor for at skabe større forståelse for Forsvarets særlige behov for at kunne trække på reservepersonel ved opstilling af styrkebidrag til internationale, fredsskabende operationer. Joint Strike Fighter, en ny type kampfly under udvikling. KOSOVO FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i KOSOVO Gennemføres under henvisning til FN-pagtens kap. VI. Indsatte styrker løser opgaver som demonstration af tilstedeværelse, overvågning og sikring samt adskillelse af stridende parters styrker. Litauiske bataljon. Letter of Assist. Kontraktdokument udstedt af FN, hvorved betaling for materielanskaffelser, tjenesteydelser og transport garanteres fra FN. Multinational Corps Northeast, beliggende i Szcezcin, Polen. Forekommer ved genindkaldelse af værnepligtige mv. til deltagelse i øvelser og lignende. Nordic Polish Battle Group. Det danske bidrag til SFOR er et element heri. NATO Security Investment Programme. Peace Support Operations. Fredsstøttende operationer. Omfatter fredsskabende og fredsbevarende missioner. NATO's reaktionsstyrker er opdelt i IRF (Immediate Reaction Forces, umiddelbare reaktionsstyrker) og RRF (Rapid Reaction Forces, hurtige reaktionsstyrker). Enheder tilmeldt IRF er i højere beredskab end enheder tilmeldt RRF. STABILIZATION FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i BOSNIEN- HERCEGOVINA. The Multinational United Nations Stand-by Forces High Readiness Brigade. FN's hurtige udrykningsstyrke. Side Looking Airborne Radar. En speciel radar, der er monteret under bugen på et overvågningsfly. Anvendes ved havmiljøovervågning. SLAR er i stand til at måle en eventuel olieforurenings indflydelse på bølgemønsteret på havoverfladen. Radarens rækkevidde er 20 til 35 km til begge sider af flyet. Er ikke afhængig af lysforhold og sigtbarhed. Indsættelse af Forsvarets enheder i løsningen af Forsvarets opgaver. Foranstaltninger, der normalt i form af centralt styrede projekter medfører en samtidig justering af Forsvarets struktur, opgavevaretagelse og ressourceallokering. Antal producerede enheder til den operative virksomhed Produktion inden for støttevirksomheden af fysiske produkter, service- og tjenesteydelser samt kapacitetsydelser til støtte for opstilling og uddannelse af grund- og færdiguddannede enheder samt disses indsættelse. Varetager tilvejebringelse, vedligeholdelse og udfasning af støtteprodukter samt levering af drifts- og kapacitetsydelser inden for personel-, materiel-, etablissements- og informatikfunktionsområderne Princip, der indebærer, at samtlige omkostninger ved en produktion opgøres. Omfatter således både direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der direkte kan relateres til produktet, og indirekte omkostninger eller fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke direkte kan henføres til produktet, men fordeles ved hjælp af fordelingsnøgler. Vision for Forsvaret udgivet juni Efter Vision 2010 skal Forsvaret i 2010 være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. 97

100 98 Bilag

101 100 Bilag 1: Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Hæren Søværnet Flyvevåbnet Bilag 2: Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Materielinvesteringer Søværnet Bilag 3: Oversigt over DeMars-projektet. Bilag 4: Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskaber på enkeltprojekt. Underbilag 1: Bevillingsafregning for Underbilag 2: Regnskabsmæssige forklaringer for Bilag 5: Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Bilag 6: Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår. Bilag 7: Driftsregnskaber pr. hovedformål. Bilag 8: Driftsregnskab for Forsvarets Forskningstjeneste. Bilag 9: Grønt regnskab. 99

102 Bilag 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slut år/ afsluttet år Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 00 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 00 (L.b. Priser) Samlet forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Difference aktstykke/ forventet forbrug i procent Difference aktstykke/ forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (L.b. Priser) Udgift i 2000 (L.b. Priser) Samlede forventede restbetalinger (L.b. Priser) Hæren Mod 155 mm trukken haubits ,0 jan/85 246,9 306,7 246,9 0,04% 0,1 306,7 0,0 0, Nærluftsforsvar ,0 aug/91 860,3 874,1 981,8 0,83% 8,2 1014,3 10,8 140, Kampvognsprojekt ,6 jan/ ,9 2612,0 2132,6 0,00% 0,0 2629,3 100,3 17, Pansrede brovogne, LEO ,0 jan/92 189,9 196,2 200,2-0,10% -0,2 208,0 4,6 11, Enkeltmandsudrustning, FSV ,0 MED ,4 392,1 320,8 0,06% 0,2 395,2 55,8 3, Minerydningsmateriel ,0 MED 95 84,1 93,1 94,8 0,21% 0,2 104,8 7,6 11, Raketkastere, MLRS ,0 MED ,6 521,9 662,0 0,00% 0,0 888,2-20,2 366, Panserv.- og dysekanon amm ,0 MED ,1 147,0 137,1 0,65% 0,9 147,0 0,0 0, Natobservationsudstyr 1) ,0 MED ,6 179,6 177,0 0,00% 0,0 209,9 72,3 30, Skyde- og kampsimulator ,0 MED ,9 103,6 104,6-0,58% -0,6 106,5 6,6 2, Materiel til DIB, fase ,0 MED ,7 152,2 220,3-0,59% -1,3 228,6 39,6 76, DACCIS-EDB til kom.station ,0 MED 96 47,2 49,2 60,0 0,00% 0,0 63,3 23,5 14, Artilleripejleradar ,0 MED ,4 238,8 284,7 0,11% 0,3 309,3 154,7 70, Materiel til DIB, fase 2, LEO ,0 MED ,2 578,6 583,0 0,00% 0,0 585,8 1,4 7, Materiel til DIB, fase 2, andet ,0 MED 97 35,4 36,3 36,0 0,00% 0,0 37,0 5,9 0, Ammunition til MLRS ,0 MED 98 74,7 75,1 99,0 0,00% 0,0 104,6 0,0 29, DIB fase ,0 MED ,1 140,7 173,0 0,00% 0,0 185,6 124,0 44, Raketkastere, MLRS ,0 MED ,0 254,6 363,0 0,00% 0,0 393,7 51,0 139, Materiel til DIB, fase ,0 MED 98 52,7 55,3 137,9 0,07% 0,1 143,5 31,2 88, PMV (modifikation/anskaf.) ,0 MED 99 18,0 18,4 442,0 0,00% 0,0 458,0 1,6 439, Ammunition til feltartilleriet ,0 MED 99 70,1 73,6 400,9 0,02% 0,1 419,1 59,7 345, Natobservationsudstyr, suppl.2) ,0 MED 99 79,9 88,7 194,0 0,00% 0,0 219,9 46,7 131,2 M1/18 Materiel til DIB, fase 5 og ,0 MED 00 37,8 37,8 911,0 0,00% 0,0 921,6 37,8 883,8 M1/31-32 Kommunikationsmateriel ,0 MED 00 96,8 98,3 542,0 0,00% 0,0 551,5 98,3 453,2 M1/33 Nye geværer ,0 MED 00 50,5 54,3 103,3-1,27% -1,3 107,9 54,3 53,6 Sum 6,7 967, ,1 1) Det samlede aktstykke er på 267 mio. kr. og omfatter også flyvevåbnets projekt af samme nummer. 2) Det samlede aktstykke er på 323 mio. kr. og omfatter også flyvevåbnets projekt

103 Bilag 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slut år/ afsluttet år Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 00 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 00 (L.b. Priser) Samlet forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Difference aktstykke/ forventet forbrug i procent Difference aktstykke/ forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (L.b. Priser) Udgift i 2000 (L.b. Priser) Samlede forventede restbetalinger (L.b. Priser) Søværnet NAVSTAR GPS ,0 jan/90 15,6 17,4 20,1-0,50% -0,1 23,1 0,7 5, Søminemateriel, SGM80 1. Anskaffelse ,0 jan/85 331,0 462,7 331,0 2,65% 9,0 462,7 7,2 0,0 2. Anskaffelse ,0 jan/89 334,4 424,4 365,3-0,08% -0,3 465,2 0,6 40, Signal- og telemateriel ,0 jan/91 129,0 156,0 130,1-0,08% -0,1 157,4 0,4 1, Let ASMD ,0 jan/91 115,9 131,8 115,9 28,90% 47,1 131,,8 6,7 11, Elektrooptisk udstyr til KUT ,0 MED95 51,9 54,8 53,7-1,32% -0,7 56,8 2,2 2, SAM missilsystem NIJU-kl ,0 MED ,2 298,7 271,6-0,59% -1,6 308,2 10,7 9, SF-300 minerydningsmodul ,0 MED ,7 293,5 279,7-1,34% -3,7 293,5 8,2 0, Forureningsbekæmp.-modul ,0 MED96 3,4 3,7 8,8 12,00% 1,2 9,7-2,5 6, Våben til SF-300, fase ,0 MED97 205,8 209,4 327,6-0,18% -0,6 338,6 69,8 129, Radiokommunikationsudstyr ,0 MED97 37,3 38,1 73,0-1,39% -1,0 76,0 0,8 37, Missilvildledn. SEAG ,0 MED98 38,8 39,9 67,2-1,82% -1,2 69,7 3,8 29, Kampmoduler til SF ,0 MED ,7 420,6 534,0 0,00% 0,0 565,0 94,1 144, Anti-ubådsmod. til SF ,0 MED ,7 117,1 157,5 0,94% 1,5 163,1 20,9 46, Våben til SF-300, fase ,0 MED98 43,3 44,2 44,5-1,14% -0,5 45,4 4,1 1, Militær satellitkommunikation ,0 MED99 3,4 3,6 32,2-0,63% -0,2 33,5 3,2 29, Kampmoduler til SF ,8 MED ,8 114,0 257,8 0,39% 1,0 283,2 3,8 169, Våben til SF-300, fase ,0 MED99 34,3 35,0 88,7-0,80% -0,7 91,6 0,8 56, Minestrygningselement ,0 MED99 20,5 21,2 47,3 1,46% 0,7 48,9 11,0 27, Bugserbåde ,0 MED97 0,0 0,0 22,8 0,87% 0,2 24,2 0,0 24,2 M2/25 Radiokommunikationsudstyr ,0 MED00 3,3 3,4 63,6 2,15% 1,4 64,9 3,4 61,5 Sum 51,4 249,9 834,4 101

104 Bilag 1 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Erhvervelse af materiel Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slut år/ afsluttet år Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 00 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 00 (L.b. Priser) Samlet forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Difference aktstykke/ forventet forbrug i procent Difference aktstykke/ forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (L.b. Priser) Udgift i 2000 (L.b. Priser) Samlede forventede restbetalinger (L.b. Priser) Flyvevåbnet F-16 fly ,0 jan/ , , ,1 1,0 26, ,9-56,0-16, F-16 fly ,0 jan/ , , ,0 2,9 38, ,2 7,8 0, Modifikation af F-16 fly ,0 jan/85 112,1 76,2 112,1 8,1 9,9 76,2-16,7 0, Panserværnshelikoptere HRN ,0 jan/86 407,6 461,1 415,0 0,0 0,0 470,0 0,6 8, Maverick missiler ,0 jan/87 165,7 163,7 165,7 15,9 31,3 163,7 0,0 0, F-16 MLU udvikling ,0 jan/90 299,1 323,3 299,1 0,0-0,1 323,3 0,0 0, F-!6 MLU produktion ,0 jan/ , , ,2 0,2 2, ,2 5,8-6, brugte F ,0 jan/93 153,9 158,0 161,0 0,0 0,0 167,1 0,0 9, AMRAAM ,0 jul/94 115,1 109,2 128,8 21,0 34,2 124,7 1,8 15, HAWK opdatering fase ,0 jul/95 292,4 319,6 293,0 0,0 0,0 320,5 35,2 0, IFF MK XII ,0 jul/95 70,4 79,4 98,0 0,0 0,0 109,2 0,2 29, F-16 MLU simulator ,0 jul/95 48,3 55,3 48,9-1,9-0,9 56,1 0,0 0, Ammunition til F ,0 jul/95 412,2 485,9 460,0-9,5-40,0 530,4 69,7 2, brugte F ,0 jul/96 178,5 194,6 368,0-41,5-108,0 388,3 12,6 73, Anflyvnings-/landingshjælpem ,0 jul/96 29,3 37,1 162,0 0,0 0,0 210,7 23,9 173, F-16 MLU udvikling tillægsb ,0 jul/96 36,8 39,3 36,8 3,2 1,2 39,3 0,0 0, HAWK, fase ,0 jul/97 352,5 349,5 516,0 0,0 0,0 538,6 82,0 189, RECCE udstyr til F ,0 jul/97 40,8 41,1 110,0 0,0 0,0 113,2 0,3 72, Erstatningsanskaffelse G-III ,0 jul/97 267,1 293,9 337,0 0,0 0,0 374,9 12,1 81, Lynx opdatering ,0 jul/97 123,2 135,2 197,0 0,0 0,0 226,9 38,5 91, Missilvarslingsudstyr ,0 jul/98 0,1 0,1 134,0 0,0 0,0 167,0 0,0 166, Ammunition til F-16, fase 3a ,0 jul/98 12,1 10,9 269,0 0,0 0,0 335,4 0,0 324, Brandslukningskøretøjer ,0 jul/99 13,3 14,1 108,0 0,0 0,0 115,3 11,0 101, Natsensorer til F ,0 jul/99 73,3 84,6 186,0 0,0 0,0 221,5 61,6 136, Præcisionsvåben til F ,0 jul/99 12,0 12,6 215,0 0,0 0,0 257,2 12,5 244, Natobservationsudstyr, suppl ,0 jul/99 0,0 0,0 129,0 0,0 0,0 134,9 0,0 134, Ammunition til F-16, fase 3b ,0 jul/99 0,0 0,0 57,0 0,0 0,0 60,2 0,0 60, Natobservationsudstyr, HRN ,0 jul/96 56,0 58,7 90,0 0,0 0,0 94,7 58,7 36, System til fjernopklaring ,0 jul/97 104,2 104,4 396,0 0,0 0,0 420,8 69,2 316,4 M3/30 Erstatningsanskaffelse G-III ,0 jul/00 327,4 341,8 497,0 0,0 0,0 518,2 341,8 176,4 M3/31 Transportfly ,0 jul/00 259,9 300, ,0 0,0 0, ,1 300, ,5 Sum , , , ,7-4, , , ,2 102

105 Bilag 2 Oversigt over igangværende og afsluttede projekter på Materielinvesteringer Beløb i mio. kr. Projekt nr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slut år/ afsluttet år Samlet bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillingsprisniveau Samlet forbrug ultimo 00 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug ultimo 00 (L.b. Priser) Samlet forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Difference aktstykke/ forventet forbrug i procent Difference aktstykke/ forventet forbrug (Aktstykke prisniveau) Samlet forventet forbrug (L.b. Priser) Udgift i 2000 (L.b. Priser) Samlede forventede restbetalinger (L.b. Priser) Søværnet I alt 936,0 924, ,8 937,0-0,11% -1, ,8 35,9 15,0 Indretning Standard Flex ,0 jan/91 734,5 817,5 746,7-0,23% -1,7 832,5 19,5 15,0 Suppl. Udrustn. til SF ,0 jan/93 190,3 221,3 190,3 0,37% 0,7 221,3 16,4 0, Standard Flex 300, 3. serie ,0 jan/92 315,4 358,8 315,4 0,19% 0,6 358,8 16,3 0,0 Sum -0,4 52,2 15,0 103

106 Bilag 3 Oversigt over DeMars-projektet Beløb i mio. kr. Projekt/program Hjemmel Aktnr.-år Forventet slut år Samlet Bevilling (Aktstykke prisniveau) Bevillings prisniveau Forbrug 1998 (Aktstykke prisniveau) Forbrug 1999 (Aktstykke prisniveau) Forbrug 2000 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug Ultimo 00 (Aktstykke prisniveau) Samlet forbrug Ultimo 00 (Lb. Priser) DeMars , Entrepriseanskaffelse 103,7 154,7 123,1 381,5 418,6 Drift i projektperioden 3,0 10,7 24,7 38,4 44,2 Kompensation 2,0 2,0 2,0 I alt 108,7 165,4 147,8 421,9 464,8 Budget 138,0 142,0 145,0 425,0 Difference 29,3-23,4-2,8 3,1 ABM relateret konsulentbistand 12,3 19,3 19,0 50,6 53,1 Note: Omregning til aktstykkets prisniveau er for entrepriseanskaffelsen og drift i projektperioden baseret på entreprisekontraktens pristalsregulering, hvilket adskiller sig fra tidligere rapportering i virksomhedsregnskabet, hvor Finansministeriets omregningsfaktor blev anvendt. 104

107 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Udgift i året Akk. udgift Restudgift ultimo 2000 Netto Udgifter Indtægter Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 31. Byggeri og anlægsproduktion Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Anlægsarbejder over 10 mio. kr. år år ultimo 2000 Projekt/program Flyvestation Værløse. Etablering af overfladebehandlingsværksted , Flyvestation Aalborg Nord. Omlægning af varmeforsyning , Skive Kaserne. Fjernvarmeforsyning , Garderkasernen. Etablering af auditorium til brug for den Kongelige Livgarde , Garderkasernen. Decentral kraftvarmeforsyning , Flyvestation Værløse Syd. Decentral kraftvarmeforsyning , Flyvestation Værløse. Renovering og ombygning af Nordlejren , Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til opbevaring af moduler til Standard-Flex , Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet , Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering , Jonstruplejren. Udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole , Ammunitionsarsenalet. Ombygning af trotylstøberi , Skive Kaserne. Genopbygning af af centerbygningen efter brand , Etablering af faciliteter til SHIRBRIG m.fl. samt nedrivning af dele af Høvelte Telegrafkaserne , Szczecin i Polen. Renovering mv. af kasernebygninger i til brug for dansk-tysk-polsk multinationalt korps , Kastellet. Delvis retablering af voldanlægget , Flyvestation Skrydstrup. Renovering og udvidelse af startbane , Nymindegablejren. Ny fjernvarmeforsyning til Hærens Hovedværksted og Hjemmeværnsskolen , (23893) Varde Kaserne. Renovering af ledningsnet m.m , Subtotal 19 projekter o/10 mio. kr. 590,

108 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Flyvestation Aalborg. Etablering af overfladebehandlingsværksted , Ydø. Etablering af udkigsbygning til brug for Sundets Marinedistrikt , Depot Noret. Etablering af brændstofanlæg , Ammunitionsarsenalet Elling. Etablering af bade- og omklædningsfaciliteter , Flyvestation Skrydstrup. Bade- og omklædningsfaciliteter FSD , Afmærkning af forsvarets rørledningssystem i Jylland , Flådestation Frederikshavn, Depot Bangsbo og Søværnets Havariskole Hvims. Etablering af halvtage og laderum , FCL. Samling af trykkeri i Auderødlejren , Grønnedal, GLK. Sikring af skrænt ved søopmålingshus , Flyvestation Skrydstrup. Udbygning af lagerhal til Jordmaterielværkstedet , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af faciliteter til Skydeområde Rømø , Flyvestation Værløse. Tilbygning til hangar 6 og ny lagerhal.(fase 1- lagerhal) , Hevring skydeterræn. Udbygning af depotfaciliteter , Hjørring Kaserne. Tilbygning til bygning , Odense Kaserne. Afværgeforanstaltninger , Frederiksberg Slot. Indretning af Ny Grønnegård etape , Flyvestation Skagen. Fjernvarmekonvertering samt opdeling af vandforsyning , Flyvestation Aalborg. Indretning af bygning 256 til cafeteria , Flyvestation Skrydstrup. Flytning og nyindretning af smedeværksted , Flyvestation Værløse. Brændstofdepot 1. fase , Flyvestation Aalborg. Indretning af bygning 241 til Bygningsafdeling , Skibsbylejren. Opstilling af antenne , Flyvestation Værløse. Lagerhal til FMK centralledelse , Kastellet. Indretning af auditorium , Kunstnerisk udsmykning ,

109 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Haderslev Kaserne. Belægningsstuer m.v. til Slesvigske Fodregiment , Høveltegård. Ombygning af bygning 111A til brug for Forsvarets Forvaltningsskole , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af synshal til jordmaterielværksted , Opbevaringsfaciliteter til baneafisningsmidler på flyvestationer , KMDSK Nyboder. Istandsættelse af det Røde Palæ , Sjællands Odde, artillerikursus. Etablering af ny polyesterværkstedsbygning , Flådestation Frederikshavn. Ændring af hovedportarrangement , Flyvestation Aalborg. Etablering af fotoværksted , Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT , Sandagergård. Tilbygning til bygning , Flådestation Korsør. Etablering af fryserum , Flyvestation Aalborg. Naturgaskonvertering af Nord/Vest , Haderslev Vesterskov Øvelsesplads og Depot. Ændring af afløb , Hjørring, depot og værksted. Støjdæmpning af hundekennel , Grønholt Skydebaner Etablering af støjdæmpende foranstaltninger mv , Hjørring, depot og værksted. Etablering af vagtbygning , Udvikling/forsøgsvirksomhed , & 5 års eftersyn , Værkstedsområde Rørdal. Støjdæmpet bygning/ motorprøvestand , Nakskov. Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L , Tolstrup. Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L , Luftmeldetårne for Hjemmeværnet , Afskydningsområde Kongelunden. Etablering af vaskeplads , Oksbøl Skydeterræn. Udbygning af skivedepot "Molskær" , HJV L 4234 Bøjden skydebane. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger m.m ,

110 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Torpedostation Kongsøre. Etablering af miljømæssige foranstaltninger på pistolbane , Skive Kaserne. Skydeniche til AMRYD , Borris Skydeterræn. Etablering af bevægelig målbane , Jægerspris Skydeterræn. Etablering af bevægelige målbaner , HJV L2610 Vorgod. Støjdæmpende foranstaltninger , Flådestation Frederikshavn. Etablering af lagerhal , Flådestation Frederikshavn. Provide Power Supply at Northern Pier , Kommandostation Havreballe. Ombygning og tilbygning , L 2614 Timring Skydebane. Støjdæmpende foranstalninger , Flyvestation Karup. Faciliteter til ST/HOK Servicebygning , Kalvebod Skydeterræn. Etablering af sikkerhedsmæssige og støjdæmpende foranstaltninger på Københavns Skyttecenters skydebane nr , Antvorskov. Etablering af faldmål og ombygning , Raghammer skydeterræn. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på skydebane , Etablering af musikøvelokale ved Livgarden , Subtotal 64 projekter u/10 mio. kr. 192, Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Erhvervelse af ejendommen matr. 601a Assens bygrunde. Ved Stranden 18, 5610 Assens , Subtotal 1 erhvervelse af anlæg m.v. 0, Refusion Akt. Start Slut Total Indtægt i året Akk. indtægt Restudgift Projekt/program år år ultimo Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT , Luftmeldetårne for Hjemmeværnet , Refusion for præfinansiering af NATO-projekter , Subtotal 3 refusioner m.v. 107,

111 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab 42. Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Indtægt i året Akk. indtægt Restudgift Projekt/program år år ultimo Erstatning matr. 82a Lindholm by Mageskifte af arealer ved Skive Kaserne , Subtotal 2 afhændelser af anlæg m.v Miljøinvesteringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Anlægsarbejder over 10 mio. kr. år år ultimo 2000 Projekt/program Hovedværksted Aalborg. Etablering af overfladebehandlingsværksted , Flådestation Frederikshavn. Etablering af decentral kraftvarmeforsyning , Høvelte-Sandholm -Sjælsmark. Vandmiljøplan , Subtotal 3 projekter o/10 mio. kr. 138, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program ultimo Hærens Officersskole. Ventilation af omklædnings- og baderumsfaciliteter , Flyvestation Skrydstrup. Etablering af et tankpejleanlæg , Panserområde Kalby Ris og Gardehusarkasernen. Etablering af miljøplads til affaldshåndtering , Gardehusarkasernen. Gødningsplads , Vordingborg Kaserne. Etablering af miljøplads , Sjælsmark Kaserne. Etablering af miljøplads , Garderkasernen, Høvelte. Etablering af miljøplads , Haderslev Kaserne. Genbrugsvaskeplads , Hvorup Kaserne. Genbrugsvaskeplads , Viborg Kaserne, Finderup øvelsesanlæg. Genbrugsvaskeplads , Vordingborg Kaserne. Genbrugsvaskeplads , Nymindegablejren. Etablering af et inddampningsanlæg til rensning af cadmiumholdigt spildevand , Fløjstrup. Støjdæmpning af HJV skydebane L , Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L4113 Aborg , Subtotal 14 projekter u/10 mio. kr. 55,

112 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Særlig finansiering af strukturændring 31. Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Højstrup Øvelsesplads. Etablering af faciliteter til Militærregion IV og Hjemmeværnsregion IV m.v , Flyvestation Skalstrup. Strukturtilpasninger i Luftværnsgruppen , Subtotal 2 anlægsarbejder o/10 mio. kr. 63, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Marinestation Holmen. Vejtracé og perimeterhegn , Grønlands Kommando, Grønnedal. Bygningsrationalisering (nedrivnings- og ombygningsarbejder m.v.) , Hjemmeværnsdistrikt Århus. Ombygning af domicilejendom , Hjemmeværnsdistrikt Herning. Ombygning af domicilejendom , Hjemmeværnsdisrikt Holstebro. Tilog ombygning af domicilejendom , Hjemmeværnsdistrik Ribe. Etablering af ventilationsanlæg , Hjemmeværnsdistrikt Himmerland- Thy. Udvidelse af områdedepot m.m , Hjemmeværnsdistrikt Amager. Ombygning af domicilejendom , Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland. Ny depotbygning m.v , Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel. Ombygning af domicilejendom , Hjemmeværnsdistrikt Jonstrup. Ombygning af domicilejendom , Sakskøbing. Hjemmeværnsdistrikt Lolland- Falster. Etablering af distriktsdomicil , Flyvestation Skalstrup. Hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt. Etablering af distriktsdomicil , Subtotal 13 anlægsarbejder u/10 mio. kr. 45, Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Erhvervelse af arealer , Hjemmeværnsdistrikt Herning. Erhvervelse af Toftevænget 19, Ikast , Køb af ejendom matr. Nr. 19 ck, Våbensted By, Sakskøbing , Subtotal 3 erhvervelse af anlæg m.v. 24,

113 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab 42. Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Indtægt i året Indtægt Restudgift Projekt/program år år ultimo Grønlands Kommando, Grønnedal. Overdragelse af bygning 83 og bygning 113 til Ivittuut Kommune , Subtotal 1 afhændelse af anlæg m.v. 0, Strukturtilpasninger Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Akk. udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Flyvestation Skrydstrup. Etablering af Flyvevåbnets Hoveddepot , Varde Kaserne. Etablering af faciliteter til Dronningens Artilleriregiment , Flyvestation Karup. Flytning af Hærens Flyvetjeneste, ESK 722 og Søværnets Flyvetjeneste , Flyvestation Aalborg. Flytning af ESK , Skive Kaserne Musikhus , Subtotal 5 anlægsarbejder o/10 mio. kr. 149, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Kunstnerisk udsmykning , Kulsbjerg Øvelsesplads og Skydebaner. Etablering af faciliteter til Felthospital/9 Logistikbataljon/Den Danske Internationale Brigade , Afskydningsområde Tune. Faciliteter til ESK , Oksbøllejren. Etablering af UAFD-bygning og renovering af indkvarteringsfaciliteter , Flyvestation Karup. Flytning af Kontrolog Varslingsskolen , Auderødlejren. Faciliteter til Center for Fjernundervisning , Flyvestation Karup. Flyvevåbnets ny skolestruktur , Haderslev Kaserne og Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Faciliteter til 5 TGBTN, ST/DDIV samt ST&STKMP/1 JBDE , Flyvestation Karup. Etablering af Kontrol- og Varslingsgruppe Vest , Operationsområde Skagen. Etablering af garageområde , Vordingborg Kaserne. Etablering af kommunikationscenter samt administrationsfaciliteter , Ryes Kaserne. Etablering af faciliteter til Telegrafregimentet ,

114 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Flyvestation Værløse. Indplacering af Flyvevåbnets Specialskole , Flyvestation Skalstrup. Sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen med Luftværnsgruppen , Kommandantskabet i Vedbæk. Sammenlægning af HAWK Afdeling Øst , Skive Kaserne. Faciliteter til Ingeniørregimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole , Garderkasernen i Høvelte. Etablering af faciliteter til pansret infanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde , Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til pansret infanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde , Panserområde Kalby Ris. Etablering af våben- og saddelmagerværksted , Antvorskov Kaserne. Etablering af faciliteter til Gardehusarregimentet og Hesteeskadronen , Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri , Høvelte Ny Motorgård. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri , Depot- og Værkstedsområde Brødeskov. Elektronisk overvågning og adgangskontrol , Flyvestation Karup. Flytning af eskadrille , Depot Noret. Flytning af kryptoværksted , Flyvestation Thorshavn. Sammenlægning af Færøernes Kommando og Flyvestation Thorshavn i Mørkedal , Nedrivning af luftmeldetårne for hjemmeværnet , Brødeskov. Renovering af bygning 8, 12, 13 og , Etablering af faciliteter til FVR FSN Karup ST/HOK. Nybyggeri af kontorer og mødefaciliteter Flyvestation Karup. Etablering af garage-, parkerings- og vedligeholdelsesfaciliteter for 1. Ech og 2. Ech vedligeholdelse af motorkøretøjsmateriel i hangar , Subtotal 31 anlægsarbejder u/10 mio. kr. 64, Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Udgift i året Udgift Restudgift Projekt/program år år ultimo Erhvervelse af areal til brug for udvidelse af Flyvestation Skalstrup , Subtotal 1 erhvervelse af anlæg m.v. 2,

115 Bilag 4 Oversigt over igangværende bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab 42. Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Indtægt i året Indtægt Restudgift Projekt/program år år ultimo Afhændelse af Viborg Kaserne matr. nr. 235 b Viborg markjorde , Mageskifte af arealer ved Varde Kaserne Depot Ølstykke matr. nr. 17g, Ølstykke by. Afhændelse af 795 kvardratmeter , Afhændelse af Gurrehus, matr. nr. 1b, Gurrehus, Tikøb, Helsingør Kommune Afhændelse af matr. 126 og 129 Aalborg Markjorder, Forchhammervej 25-27, Aalborg Afhændelse af Depot Slangerup matr. nr. 13 ak m.fl. Slangerup by, Birkemosevej 5, 3550 Slangerup , Afhændelse af Borgsted Batteri, matr. nr. 1 g Grønsund Færgegård. Marie Grubbevej 18, 4792 Askeby , Afhændelse af Hertug Hans Plads 14, Haderslev, matr. nr. 807 Sdr. Otting , Afhændelse af Langelinie 36, Odense, matr. nr. 8 bz Hunderup. Odense Jorder , Flyvestation Aalborg. Afhændelse af lufthavnsvej 29 Nørresundby , XXXXX Salg af Borsvej 7 Silkeborg XXXXX Salg af bygn. 445, FSN Ålborg XXXXX Salg af Fuglesangsvej 1 Hors Subtotal 10 afhændelser af anlæg m.v. 80,

116 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder 31. Byggeri og anlægsproduktion Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Anlægsarbejder over 10 mio. kr. år år TB Projekt/program Flyvestation Værløse. Etablering af overfladebehandlingsværksted ,5 0, Flyvestation Aalborg Nord. Omlægning af varmeforsyning ,9 1, RF Skive Kaserne. Fjernvarmeforsyning ,8 0, Garderkasernen. Etablering af auditorium til brug for den Kongelige Livgarde ,5 16, Garderkasernen. Decentral kraftvarmeforsyning ,5 5, RF Flyvestation Værløse Syd. Decentral kraftvarmeforsyning ,0 0, Flyvestation Værløse. Renovering og ombygning af Nordlejren ,3 0, Flådestation Frederikshavn. Faciliteter til opbevaring af moduler til StandardFlex ,0 1, Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet ,0 1, RF Vordingborg Kaserne. Fjernvarmekonvertering ,0 1, Jonstruplejren. Udvidelse af Flyvevåbnets Officersskole ,6 8, Ammunitionsarsenalet. Ombygning af trotylstøberi ,3 0, Skive Kaserne. Genopbygning af af centerbygningen efter brand ,5 0, RF Etablering af faciliteter til SHIRBRIG m.fl. samt nedrivning af dele af Høvelte Telegrafkaserne ,4 0, Szczecin i Polen. Renovering mv. af kasernebygninger til brug for dansk-tysk-polsk multinationalt korps ,7 0, Kastellet. Delvis retablering af voldanlægget ,1 0, Flyvestation Skrydstrup. Renovering og udvidelse af startbane ,8 1, Nymindegablejren. Ny fjernvarmeforsyning til Hærens Hovedværksted og Hjemmeværnsskolen ,4 10, (23893) Varde Kaserne. Renovering af ledningsnet m.m ,5 0, Subtotal 19 projekter o/10 mio. kr. 590,8 49,

117 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Flyvestation Aalborg. Etablering af overfladebehandlingsværksted ,4 0, Ydø. Etablering af udkigsbygning til brug for Sundets Marinedistrikt ,9 0, Depot Noret. Etablering af brændstofanlæg ,6 0, Ammunitionsarsenalet Elling. Etablering af bade- og omklædningsfaciliteter ,0 0, Flyvestation Skrydstrup. Bade- og omklædningsfaciliteter FSD ,0 0, Afmærkning af forsvarets rørledningssystem i Jylland ,5 0, Flådestation Frederikshavn, Depot Bangsbo og Søværnets Havariskole Hvims. Etablering af halvtage og laderum ,0 0, FCL. Samling af trykkeri i Auderødlejren ,9 0, Grønnedal, GLK. Sikring af skrænt ved søopmålingshus ,6 0, Flyvestation Skrydstrup. Udbygning af lagerhal til Jordmaterielværkstedet ,8 0, Flyvestation Skrydstrup. Etablering af faciliteter til Skydeområde Rømø ,7 2, Flyvestation Værløse. Tilbygning til hangar 6 og ny lagerhal.(fase 1- lagerhal) ,9 5, Hevring skydeterræn. Udbygning af depotfaciliteter ,3 0, Hjørring Kaserne. Tilbygning til bygning ,0 0, Odense Kaserne. Afværgeforanstaltninger ,9 0, Frederiksberg Slot. Indretning af Ny Grønnegård etape ,6 1, Flyvestation Skagen. Fjernvarmekonvertering samt opdeling af vandforsyning ,6 0, Flyvestation Aalborg. Indretning af bygning 256 til cafeteria ,1 0, Flyvestation Skrydstrup. Flytning og nyindretning af smedeværksted ,8 0, Flyvestation Værløse. Brændstofdepot 1. fase ,7 0, Flyvestation Aalborg. Indretning af bygning 241 til Bygningsafdeling ,2 1, Skibsbylejren. Opstilling af antenne ,8 1, Flyvestation Værløse. Lagerhal til FMK centralledelse ,7 0, Kastellet. Indretning af auditorium ,0 0,

118 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Kunstnerisk udsmykning ,0 1, Haderslev Kaserne. Belægningsstuer m.v. til Slesvigske Fodregiment ,5 0, Høveltegård. Ombygning af bygning 111A til brug for Forsvarets Forvaltningsskole ,5 0, Flyvestation Skrydstrup. Etablering af synshal til jordmaterielværksted ,9 2, Opbevaringsfaciliteter til baneafisningsmidler på flyvestationer ,4 0, KMDSK Nyboder. Istandsættelse af det Røde Palæ" ,0 4, Sjællands Odde, artillerikursus. Etablering af ny polyesterværkstedsbygning ,6 3, Flådestation Frederikshavn. Ændring af hovedportarrangement ,1 0, Flyvestation Aalborg. Etablering af fotoværksted ,0 0, Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT ,1 1, Sandagergård. Tilbygning til bygning ,9 5, Flådestation Korsør. Etablering af fryserum ,4 0, Flyvestation Aalborg. Naturgaskonvertering af Nord/Vest ,2 5, Haderslev Vesterskov Øvelsesplads og Depot. Ændring af afløb ,4 7, Hjørring, depot og værksted. Støjdæmpning af hundekennel ,4 0, Grønholt Skydebaner Etablering af støjdæmpende foranstaltninger mv ,5 3, Hjørring, depot og værksted. Etablering af vagtbygning ,5 0, Udvikling/forsøgsvirksomhed ,5 0, & 5 års eftersyn ,9 0, Værkstedsområde Rørdal. Støjdæmpet bygning/motorprøvestand ,5 0, Nakskov. Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L ,0 0, Tolstrup. Støjdæmpning af hjemmeværnets skydebane L ,3 0, Luftmeldetårne for Hjemmeværnet ,5 0, Afskydningsområde Kongelunden. Etablering af vaskeplads ,9 0, Oksbøl Skydeterræn. Udbygning af skivedepot Molskær ,5 0,

119 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB HJV L 4234 Bøjden skydebane. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger m.m ,1 0, Torpedostation Kongsøre. Etablering af miljømæssige foranstaltninger på pistolbane ,7 0, Skive Kaserne. Skydeniche til AMRYD ,5 0, Borris Skydeterræn. Etablering af bevægelig målbane ,5 0, Jægerspris Skydeterræn. Etablering af bevægelige målbaner ,5 0, HJV L2610 Vorgod. Støjdæmpende foranstaltninger ,0 0,2 0, Flådestation Frederikshavn. Etablering af lagerhal ,0 0,5 0, Flådestation Frederikshavn. Provide Power Supply at Northern Pier ,5 0, Kommandostation Havreballe. Ombygning og tilbygning ,2 0, L 2614 Timring Skydebane. Støjdæmpende foranstalninger ,3 0, Flyvestation Karup. Faciliteter til ST/HOK Servicebygning ,7 0, Kalvebod Skydeterræn. Etablering af sikkerhedsmæssige og støjdæmpende foranstaltninger på Københavns Skyttecenters skydebane nr ,5 0, Antvorskov. Etablering af faldmål og ombygning ,4 0, Raghammer skydeterræn. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på skydebane ,3 0, Etablering af musikøvelokale ved Livgarden ,6 0, Subtotal 64 projekter u/10 mio. kr. 192,8 54, Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Erhvervelse af ejendommen matr. 601a Assens bygrunde. Ved Stranden 18, 5610 Assens ,4 0, Subtotal 1 erhvervelse af anlæg m.v. 0,4 0,

120 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab 41. Refusion Akt. Start Slut TotalPlanlagt jf. Indtægt i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT ,8 0, Luftmeldetårne for Hjemmeværnet ,8 0, Refusion for præfinansiering af NATO-projekter ,4 106, Subtotal 3 refusioner m.v. 107,9 107, ,0 42. Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Indtægt i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Erstatning matr. 82a Lindholm by , Mageskifte af arealer ved Skive Kaserne ,0 0,0 0 0 Subtotal 2 afhændelser af anlæg m.v. 0,0 0, Miljøinvesteringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Anlægsarbejder over 10 mio. kr. år år TB Projekt/program Hovedværksted Aalborg. Etablering af overfladebehandlingsværksted ,9 0, Flådestation Frederikshavn. Etablering af decentral kraftvarmeforsyning ,0 0, Høvelte-Sandholm -Sjælsmark. Vandmiljøplan ,0 2, Subtotal 3 projekter o/10 mio. kr. 138,9 2, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Hærens Officersskole. Ventilation af omklædnings- og baderumsfaciliteter ,6 0, Flyvestation Skrydstrup. Etablering af et tankpejleanlæg ,5 0, Panserområde Kalby Ris og Gardehusarkasernen. Etablering af miljøplads til affaldshåndtering ,9 0, Gardehusarkasernen. Gødningsplads ,0 0, Vordingborg Kaserne. Etablering af miljøplads ,0 0, Sjælsmark Kaserne. Etablering af miljøplads ,6 0, Garderkasernen, Høvelte. Etablering af miljøplads ,5 0, Haderslev Kaserne. Genbrugsvaskeplads ,7 0, Hvorup Kaserne. Genbrugsvaskeplads ,7 0,

121 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Viborg Kaserne, Finderup øvelsesanlæg. Genbrugsvaskeplads ,7 0, Vordingborg Kaserne. Genbrugsvaskeplads ,2 1, Nymindegablejren. Etablering af et inddampningsanlæg til rensning af cadmiumholdigt spildevand ,4 0, Fløjstrup. Støjdæmpning af HJV skydebane L ,2 0, Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L4113 Aborg ,1 2, Subtotal 14 projekter u/10 mio. kr. 55,1 4, Særlig finansiering af strukturændring 31. Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Højstrup Øvelsesplads. Etablering af faciliteter til Militærregion IV og Hjemmeværnsregion IV m.v ,0 13, Flyvestation Skalstrup. Strukturtilpasninger i Luftværnsgruppen ,7 0,0 0 0 Subtotal 2 anlægsarbejder o/10 mio. kr. 63,7 13, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Marinestation Holmen. Vejtracé og perimeterhegn ,9 0, Grønlands Kommando, Grønnedal. Bygningsrationalisering (nedrivnings- og ombygningsarbejder m.v.) ,0 0, Hjemmeværnsdistrikt Århus. Ombygning af domicilejendom ,9 0, Hjemmeværnsdistrikt Herning. Ombygning af domicilejendom ,7 0, Hjemmeværnsdisrikt Holstebro. Tilog ombygning af domicilejendom ,1 0, Hjemmeværnsdistrik Ribe. Etablering af ventilationsanlæg ,5 0, Hjemmeværnsdistrikt Himmerland- Thy. Udvidelse af områdedepot m.m ,5 0, Hjemmeværnsdistrikt Amager. Ombygning af domicilejendom ,6 0, Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland. Ny depotbygning m.v ,2 0, RF Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel. Ombygning af domicilejendom ,5 0,

122 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Hjemmeværnsdistrikt Jonstrup. Ombygning af domicilejendom ,0 0, Sakskøbing. Hjemmeværnsdistrikt Lolland-Falster. Etablering af distriktsdomicil ,5 0, Flyvestation Skalstrup. Hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt. Etablering af distriktsdomicil ,5 0,0 0 0 Subtotal 13 anlægsarbejder u/10 mio. kr. 45,9 4, Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Erhvervelsese af arealer ,0 5, RF Hjemmeværnsdistrikt Herning. Erhvervelse af Toftevænget 19, Ikast ,6 2, Køb af ejendom matr. Nr. 19 ck, Våbensted By, Sakskøbing ,2 0, Subtotal 3 erhvervelse af anlæg m.v. 24,7 7, Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Indtægt i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Grønlands Kommando, Grønnedal. Overdragelse af bygning 83 og bygning 113 til Ivittuut Kommune ,0 0,0 0 0 Subtotal 1 afhændelse af anlæg m.v. 0,0 0, Strukturtilpasninger Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Flyvestation Skrydstrup. Etablering af Flyvevåbnets Hoveddepot ,4 10, RF Varde Kaserne. Etablering af faciliteter til Dronningens Artilleriregiment ,0 5, Flyvestation Karup. Flytning af Hærens Flyvetjeneste, ESK 722 og Søværnets Flyvetjeneste ,5 2, Flyvestation Aalborg. Flytning af ESK ,0 0, Skive Kaserne Musikhus ,3 0, Subtotal 5 anlægsarbejder o/10 mio. kr. 149,2 18,

123 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Kunstnerisk udsmykning ,5 0, Kulsbjerg Øvelsesplads og Skydebaner. Etablering af faciliteter til Felthospital/9 Logistikbataljon/Den Danske Internationale Brigade ,7 0, Afskydningsområde Tune. Faciliteter til ESK ,5 0, Oksbøllejren. Etablering af UAFDbygning og renovering af indkvarteringsfaciliteter ,0 0, Flyvestation Karup. Flytning af Kontrolog Varslingsskolen ,7 0, Auderødlejren. Faciliteter til Center for Fjernundervisning ,6 0, Flyvestation Karup. Flyvevåbnets ny skolestruktur ,2 0, Haderslev Kaserne og Haderslev Vesterskov øvelsesplads. Faciliteter til 5 TGBTN, ST/DDIV samt ST&STKMP/1 JBDE ,0 0, Flyvestation Karup. Etablering af Kontrol- og Varslingsgruppe Vest ,3 0, Operationsområde Skagen. Etablering af garageområde ,1 0, Vordingborg Kaserne. Etablering af kommunikationscenter samt administrationsfaciliteter ,2 0, Ryes Kaserne. Etablering af faciliteter til Telegrafregimentet ,5 1, Flyvestation Værløse. Indplacering af Flyvevåbnets Specialskole ,0 0, Flyvestation Skalstrup. Sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen med Luftværnsgruppen ,0 0, Kommandantskabet i Vedbæk. Sammenlægning af HAWK Afdeling Øst og Eskadrille ,5 0, Skive Kaserne. Faciliteter til Ingeniørregimentet og Hærens Ingeniør- og ABC-skole ,5 0, Garderkasernen i Høvelte. Etablering af faciliteter til pansret infanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde ,0 0, Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til pansret infanteribataljon ved Den Kongelige Livgarde ,0 0, Panserområde Kalby Ris. Etablering af våben- og saddelmagerværksted ,6 0, Antvorskov Kaserne. Etablering af faciliteter til Gardehusarregimentet og Hesteeskadronen ,5 1,

124 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Sjælsmark Kaserne. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri ,0 0, Høvelte Ny Motorgård. Etablering af faciliteter til 18. Raketbatteri ,8 0, Depot- og Værkstedsområde Brødeskov. Elektronisk overvågning og adgangskontrol ,6 2, Flyvestation Karup. Flytning af eskadrille ,6 0, Depot Noret. Flytning af kryptoværksted ,5 0, Flyvestation Thorshavn. Sammenlægning af Færøernes Kommando og Flyvestation Thorshavn i Mørkedal ,7 0, Nedrivning af luftmeldetårne for hjemmeværnet ,7 0, Brødeskov. Renovering af bygning 8, 12, 13 og ,9 0, Etablering af faciliteter til FVR ,0 0, FSN Karup ST/HOK. Nybyggeri af kontorer og mødefaciliteter ,0 0, Flyvestation Karup. Etablering af garage-, parkerings- og vedligeholdelsesfaciliteter for 1. Ech og 2. Ech vedligeholdelse af motorkøretøjsmateriel i hangar ,6 0, Subtotal 31 anlægsarbejder u/10 mio. kr. 64,8 12, RF 32. Erhvervelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Udgift i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Erhvervelse af areal til brug for udvidelse af Flyvestation Skalstrup ,5 2, Subtotal 1 erhvervelse af anlæg m.v. 2,5 2, Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Indtægt i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Afhændelse af Viborg Kaserne matr. nr. 235 b Viborg markjorde ,5 44, Mageskifte af arealer ved Varde Kaserne ,0 0, Depot Ølstykke matr. nr. 17g, Ølstykke by. Afhændelse af 795 kvardratmeter ,1 0, Afhændelse af Gurrehus, matr. nr. 1b, Gurrehus, Tikøb, Helsingør Kommune , Afhændelse af matr. 126 og 129 Aalborg Markjorder, Forchhammervej 25-27, Aalborg ,

125 Bilag 4 underbilag 1 Bevillingsafregning på enkeltprojekter for Anlægsregnskab 42. Afhændelse af anlæg m.v. Akt. Start Slut Total Planlagt jf. Indtægt i året Difference Bemærk Projekt/program år år TB Afhændelse af Depot Slangerup matr. nr. 13 ak m.fl. Slangerup by, Birkemosevej 5, 3550 Slangerup ,5 2, Afhændelse af Borgsted Batteri, matr. nr. 1 g Grønsund Færgegård. Marie Grubbevej 18, 4792 Askeby ,6 0, Afhændelse af Hertug Hans Plads 14, Haderslev, matr. nr. 807 Sdr. Otting ,8 2, Afhændelse af Langelinie 36, Odense, matr. nr. 8 bz Hunderup. Odense Jorder ,6 2, Flyvestation Aalborg. Afhændelse af lufthavnsvej 29 Nørresundby ,3 0, XXXXX Salg af Borsvej 7 Silkeborg , RF XXXXX Salg af bygn. 445, FSN Ålborg , RF XXXXX Salg af Fuglesangsvej 1 Hors , RF Subtotal 13 afhændelser af anlæg m.v. 80,3 85, Totalbevilling på 29 projekter o/10 mio. kr. 942,6 83, Totalbevilling på 122 projekter u/10 mio. kr. 358,6 76, Subtotal 5 erhvervelser af anlæg m.v. 27,6 10, Subtotal 16 afhændelser af anlæg m.v. 80,4 85,

126 Bilag 4 underbilag 2 Regnskabsmæssige forklaringer på enkeltprojekt for Anlægsregnskab Projekt nr. Projektbetegnelse Regnskabsmæssig forklaring XXXXX XXXXX XXXXX Puljebeløb u/10 mio. kr. Omlægning af varmeforsyning på Flyvestation Aalborg Nord. Garderkasernen. Decentral kraftvarmeforsyning. Svanemøllens Kaserne. Etablering af auditorium til Forsvarsakademiet. Centerbygningen på Skive Kaserne. Genopbygning efter brand. Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland. Ny depotbygning. Haderslev Vesterskov Øvelsesplads. Erhvervelse af arealer. Flyvestation Skrydstrup. Etablering af Flyvevåbnets Hoveddepot. Salg af Borsvej 7, Silkeborg Salg af bygning 445, Flyvestation Aalborg. Salg af Fuglesangsvej 1, Horsens. Subtotaler 31 anlægsarbejder u/10 mio. kr. for strukturtilpasninger Merforbruget på kr. skyldes, at bygning 275 efterfølgende også skulle konverteres til fjernvarme på grund af ny brugsstatus. Merforbruget på kr. skyldes bl.a. det milde vejr, som gjorde, at man kunne fortsætte det igangværende arbejde noget længere. Ligeledes har en fremskyndelse af projektet været årsag til et større afløb. Merforbruget på kr. skyldes, at der har været en fremskyndelse af betaling for projekteringsarbejdet. Merforbruget på kr. skyldes bl.a., at FBT af arbejdstilsynet blev pålagt at montere procesalarmer på udsugningen fra køkkenområdet, at der skulle ske en ændret opmåling af elforbrug, hvilket medførte, at der skulle ændres i eltavler mv., samt at FBT blev nødt til at sætte et uvildigt konsulentfirma til at få placeret ansvaret for at dele af bygningen ikke kunne opvarmes tilstrækkeligt. Merforbruget på kr. skyldes bl.a. det milde vejr, som har bevirket, at man har kunnet fortsætte det igangværende arbejde noget længere. Ligeledes har der været en fremskyndelse af projektet, som har været medvirkende til et større afløb. Mindreforbruget på kr. skyldes, at ejeren af arealet havde anket Landsrettens afgørelse til Højesteret. Forsvaret kunne derfor ikke gennemføre ekspropriationen i efteråret som planlagt. Merforbruget på kr. skyldes bl.a. det milde vejr, som gjorde, at man kunne fortsætte det igangværende arbejde noget længere. Ligeledes har en fremskyndelse af projektet været årsag til et større afløb. Mindreforbruget på kr. skyldes, at det indhentede tilbud lød på ca. 3,2 mio. kr., hvorfor projektet skulle forelægges Finansudvalget. Mindreforbruget på kr. skyldes, at det indhentede tilbud ikke var tilfredsstillende, hvorfor salget blev udskudt. Mindreforbruget på kr. skyldes, at det indhentede tilbud ikke var tilfredsstillende, hvorfor salget blev udskudt. Merforbruget på kr. skyldes det milde vejr, som gjorde, at man kunne fortsætte det igangværende arbejde på mange af projekterne længere end forventet. 124

127 Bilag 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Totaludgift Ændring Netto 10, Udgifter 198, Indtægter 188, Nationalt finansierede bygge- og anlægsprojekter 31. Byggeri og anlægsproduktion Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Antvorskov Kaserne. Etablering af uddannelsesfaciliteter til Centralkøreskole Vestsjælland , Ammunitionsarsenalet Elling. Diverse til- og ombygninger , (ordrenr ) Varde Kaserne. Etablering af faciliteter til nærluftforsvar Hæren , (ordrenr ) Skive Kaserne. Etablering af faciliteter til brug for Centralkøreskole Midtjylland , (ordrenr ) Subtotal anlægsarbejder o/10 mio. kr. 58, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Søværnets Operative Kommando. Tilbygning til bunker II m.v , Jægerspris Skydeterræn. Ammunitionsmagasin , Varde Kaserne. Etablering af bygning til uddannelsesmaterielkontoret , Skive Kaserne. Etablering af ammunitionsrydningsfaciliteter , (ordrenr ) Flådestation Frederikshavn. Etablering af brændstofanlæg for helikoptere , (ordrenr ) Nymindegablejren. Faciliteter til udstillingstjeneste , (ordrenr ) Kommandantskab Vedbæk. Faciliteter til Forsvarets Informatiktjeneste, Ansvarlig Bruger Myndighed/DeMars , (ordrenr ) Hoveddepot Dråby. Udskiftning af nødstrømsgenerator Skydeområde Rømø , Depot Dråby Syd. Adgangssluse til bygning , (ordrenr ) Havarikursus Hvims. Overdækning af Damage Control unit ,

128 Bilag 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Flyvestation Skrydstrup. Nedrivning af bygninger og etablering af vendeplads , (ordrenr ) Søgård Øvelsesplads. Genopførelse af radiohytte , (ordrenr ) Flådestation Frederikshavn. Forstærkning af kajgader , (ordrenr ) Hyby Fælled Øvelsesplads og Skydebane. Opstilling af mandskabsvogn , (ordrenr ) Svanemøllens Kaserne. Erhvervelse af midlertidigt opstillede pavilloner , (ordrenr ) Oksbøllejren. Etablering af kontor i bygning , (ordrenr ) Subtotal anlægsarbejder u/10 mio. kr. 52, Erhvervelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Erhvervelse af ejendommen matr. 601a Assens bygrunde. Ved Stranden 18, 5610 Assens , Subtotal erhvervelse af anlæg m.v. 0, Refusion Hjemmel Start år Slut år Total Totalindtægt Ændring Projekt/program Flyvestation Karup. Ammunitionsmagasin til Stinger og AT , Luftmeldetårne for Hjemmeværnet , Refusion for præfinansiering af NATO-projekter , Erstatning matr. 82a Lindholm by , Subtotal refusioner m.v. 107, ,0 42. Afhændelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Mageskifte af arealer ved Skive Kaserne ,0 0 0 Subtotal afhændelser af anlæg m.v

129 Bilag 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Miljøinvesteringer 31. Byggeri og anlægsproduktion Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Der er ingen afsluttede projekter i Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Hærens Officersskole. Ventilation af omklædnings- og baderumsfaciliteter , Flådestation Frederikshavn. Kloaksystem til modtagelse af spildevand fra skibe , Flyvestation Værløse. Etablering af lagerhal til kemikalier , (ordrenr ) Viborg Kaserne. Etablering af miljøplads , (ordrenr ) Nr. Uttrup Øvelsesplads og skydebaner. Etablering af miljøplads , (ordrenr ) Almegaards Kaserne. Udbygning af vaskeplads og etablering af vandbesparende oranstaltninger , (ordrenr ) Skydebane L3518 Åle. Etablering af støjafskærmning , (ordrenr ) Haderslev Kaserne og Haderslev Vesterskov Øvelsesplads. Etablering af miljøplads , (ordrenr ) Almegårds Kaserne. Etablering af miljøplads , (ordrenr ) Ommestrup. Nedlæggelse af skydebane L , (ordrenr ) Udviklings- og forsøgsvirksomhed , (ordrenr ) Vind. Støjdæmpning af skydebane L , (ordrenr ) Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L , (ordrenr ) Viborg skydebaner. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger , (ordrenr ) Subtotal anlægsarbejder u/10 mio. kr. 23,

130 Bilag 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Særlige strukturtilpasninger Byggeri og anlægsproduktion Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Projekt/program Flådestation Frederikshavn. Indkvarteringsbygning , Sønderborg Kaserne. Etablering af faciliteter til brug for Hærens Sergentskole , (ordrenr ) Grønlands Kommando. Bygningsrationalisering , (ordrenr ) Subtotal anlægsarbejder o/10 mio. kr. 46, Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Depot Varde. Faciliteter til brug for etablering af feltforplejningspakkeri , (ordrenr ) Flyvestation Bornholm. Gennemførelse af bygningsmæssige foranstaltninger som følge af automatisering af radaren , (ordrenr ) Subtotal anlægsarbejder u/10 mio. kr. 10, Erhvervelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Hjemmeværnsdistrikt Herning. Erhvervelse af Toftevænget 19, Ikast , Køb af ejendom matr. Nr. 19 ck, Våbensted By, Sakskøbing , Subtotal erhvervelse af anlæg m.v. 2, Afhændelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totalindtægt Ændring Projekt/program Grønlands Kommando, Grønnedal. Overdragelse af bygning 83 og bygning 113 til Ivittuut Kommune ,0 0 0 Subtotal afhændelser af anlæg m.v. 0, Strukturtilpasninger Anlægsarbejder over 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Der er ingen afsluttede projekter i Anlægsarbejder under 10 mio. kr. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Der er ingen afsluttede projekter i

131 Bilag 5 Oversigt over afsluttede bygge- og anlægsarbejder på Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab 32. Erhvervelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totaludgift Ændring Projekt/program Erhvervelse af areal til brug for udvidelse af Flyvestation Skalstrup , Subtotal erhvervelse af anlæg m.v. 2, Afhændelse af anlæg m.v. Hjemmel Start år Slut år Total Totalindtægt Ændring Projekt/program Afhændelse af Viborg Kaserne matr. nr. 235 b Viborg markjorde , Mageskifte af arealer ved Varde Kaserne Depot Ølstykke matr. nr. 17g, Ølstykke by. Afhændelse af 795 kvadratmeter , Afhændelse af Gurrehus, matr. nr. 1b, Gurrehus, Tikøb, Helsingør Kommune Afhændelse af matr. 126 og 129 Aalborg Markjorder, Forchhammervej 25-27, Aalborg Afhændelse af Depot Slangerup matr. nr. 13 ak m.fl. Slangerup by, Birkemosevej 5, 3550 Slangerup , Afhændelse af Borgsted Batteri, matr. nr. 1 g Grønsund Færgegård. Marie Grubbevej 18, 4792 Askeby , Afhændelse af Hertug Hans Plads 14, Haderslev matr. nr. 807 Sdr. Otting , Afhændelse af Langelinie 36, Odense matr. nr. 8bz Hunderup. Odense Jorder , Flyvestation Aalborg. Afhændelse af Lufthavnsvej 29 Nørresundby , Subtotal afhændelse af anlæg m.v. 80,

132 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Søværnets Operative Kommando. Tilbygning til bunker II m.v ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Antvorskov Kaserne. Etablering af uddannelsesfaciliteter til Centralkøreskole Vestsjælland ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Jægerspris Skydeterræn. Ammunitionsmagasin ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ammunitionsarsenalet Elling. Diverse til- og ombygninger (ordrenr ) ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Varde Kaserne. Etablering af bygning til uddannelsesmaterielkontoret ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Varde Kaserne. Etablering af faciliteter til nærluftforsvar Hæren (ordrenr ) ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

133 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Skive Kaserne. Etablering af ammunitionsrydningsfaciliteter (ordrenr ) ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Skive Kaserne. Etablering af faciliteter til brug for Centralkøreskole Midtjylland (ordrenr ) ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flådestation Frederikshavn. Etablering af brændstofanlæg for helikoptere (ordrenr ) ,2 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Nymindegablejren. Faciliteter til udstillingstjeneste (ordrenr ) ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Kommandantskab Vedbæk. Faciliteter til Forsvarets Informatiktjeneste, Ansvarlig Bruger Myndighed/DeMars (ordrenr ) ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Hoveddepot Dråby. Udskiftning af nødstrømsgenerator Skydeområde Rømø ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

134 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Depot Dråby Syd. Adgangssluse til bygning 5 (ordrenr ) ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Havarikursus Hvims. Overdækning af Damage Control unit ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Skrydstrup. Nedrivning af bygninger og etablering af vendeplads (ordrenr ) ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Søgård Øvelsesplads. Genopførelse af radiohytte (ordrenr ) ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flådestation Frederikshavn. Forstærkning af kajgader (ordrenr ) ,4 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Hyby Fælled Øvelsesplads og Skydebane. Opstilling af mandskabsvogn (ordrenr ) ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

135 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Hærens Officersskole. Ventilation af omklædnings- og baderumsfaciliteter ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flådestation Frederikshavn. Kloaksystem til modtagelse af spildevand fra skibe ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Værløse. Etablering af lagerhal til kemikalier (ordrenr ) ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Viborg Kaserne. Etablering af miljøplads (ordrenr ) ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Nr. Uttrup Øvelsesplads og skydebaner. Etablering af miljøplads (ordrenr ) ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Almegaards Kaserne. Udbygning af vaskeplads og etablering af vandbesparende foranstaltninger (ordrenr ) ,1 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

136 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, miljøinvesteringer Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Skydebane L3518 Åle. Etablering af støjafskærmning (ordrenr ) ,2 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Haderslev Kaserne og Haderslev- Vesterskov Øvelsesplads. Etablering af miljøplads (ordrenr ) ,5 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Almegårds Kaserne. Etablering af miljøplads (ordrenr ) ,8 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Ommestrup. Nedlæggelse af skydebane L2309 (ordrenr ) ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index 0 Indexregulering 0 Heraf indexregulering 0 Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Vind. Støjdæmpning af skydebane L2109 (ordrenr ) ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Etablering af støjdæmpende foranstaltninger på hjemmeværnsskydebane L2419 (ordrenr ) ,6 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

137 Bilag 6 Bevillingsafregning for projekter, der løber ud over et finansår Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder. Anlægsregnskab Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, særlig finansiering af strukturændringer Finansår Bevillingsafregning 2000 Projekt/program Akt Start år Slut år Total Pris index Flådestation Frederikshavn. Indkvarteringsbygning ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Sønderborg Kaserne. Etablering af faciliteter til brug for Hærens Sergentskole (ordrenr ) ,0 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Grønlands Kommando. Bygningsrationalisering (ordrenr ) ,7 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Depot Varde. Faciliteter til brug for etablering af feltforplejningspakkeri (ordrenr ) ,3 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse Flyvestation Bornholm. Gennemførelse af bygningsmæssige foranstaltninger som følge af automatisering af radaren (ordrenr ) ,4 Bevilling Bevilling Videreført i nyt index Indexregulering Heraf indexregulering Total ramme Forbrug i lb. Pris Udgift i lb. Priser Videreføres Afvigelse

138 Bilag 7 Driftsregnskaber pr. hovedformål Driftsregnskab for styrkeproduktion Mio.kr. (2000-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Indtægter 5.756,2 Udgifter ,2 Årets resultat -80,0 Driftsregnskab for styrkeindsættelse til nationale opgaver Mio.kr. (2000-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Indtægter 838,7 Udgifter ,6 Årets resultat 605,1 Heraf indtægtsdækket virksomhed vedr. VTS Storebælt og VTS Drogden Indtægter 19,2 25,0 18,2 11,0 Udgifter 19,0 20,9 10,7 12,1 Årets resultat 0,2 4,1 7,5-1,1 Bemærkning: VTS Drogden blev nedlagt medio Driftsregnskab for styrkeindsættelse til internationale opgaver Mio.kr. (2000-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Indtægter 840,4 Udgifter ,2 Årets resultat -343,8 Driftsregnskab for støttevirksomheden Mio. kr. (2000-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Indtægter 4.130,0 Udgifter ,8 Årets resultat ,8 Heraf indtægtsdækket virksomhed vedr. Ammunitionsarsenalet, Laboratoriearbejder ved Flyvematerielkommandoen og Køreteknisk Anlæg, Nordjylland Indtægter 2,5 8,1 6,6 3,2 Udgifter 2,0 7,5 5,6 6,0 Årets resultat 0,5 0,6 1,0-2,8 136

139 Bilag 7 Driftsregnskaber pr. hovedformål Driftsregnskab for generel ledelse og administration Mio.kr. (1999-prisniveau) Regnskab: Bevillingsfinansieret område: Indtægter 916,8 Udgifter ,2 Årets resultat 561,6 Ressourceforbrug i % af bruttodriftsudgifterne 1,8 2,2 Generel bemærkning: Opgørelsesmetoden er ændret således, at indtægterne er summen af finanslovens nettobevilling og årets driftsindtægter. Det har ikke været muligt at opgøre indtægterne på hovedformål for årene

140 Bilag 8 Driftsregnskab for underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste inkl. underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Forsvarets Forskningstjeneste Driftsregnskab 2000 Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget Indtægter 38,8 37,2 36,8-0,4 34,3 Nettotal (tilskud) 38,2 36,8 36,8 0,0 34,3 Driftsindtægter 0,6 0,4 0,0-0,4 0,0 Udgifter 39,3 35,9 36,8 0,9 34,3 Lønninger 28,9 27,9 30,4 2,5 24,9 Øvrige driftsudgifter 10,4 8,0 6,4-1,6 9,4 Resultat -0,5 1,3 0,0-1,3 0,0 Driftsregnskab fordelt på underkonto 70 og 95 Mio. kr. Udgifter Indtægter Netto Bevilling Resultat 70. Forsvarets Forskningstjeneste 35,5 0,2 35,3 36,8 1,5 95. Tilskudsfinansieret virksomhed 0,4 0,2 0,2 - -0,2 I alt netto 35,9 0,4 35,5 36,8 1,3 Bevillingsafregning Nettoudgifter Resultatopgørelse, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt 1. Bevilling (B + TB) 30,4 6,4 36,8 2. Regnskab 27,6 7,9 35,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 2,8-1,5 1,3 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet 4.1 Ikke-fradragsberettiget købsmoms Bevillingstekniske omflytninger -1,3 1,3-6. Årets overskud 1,5-0,2 1,3 Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo ,4-0,4 13. Akkumuleret overskud primo ,4-0,4 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelse) 1,5-0,2 1,3 15. Akkumuleret overskud ultimo ,9-0,2 1,7 17. Omflytninger mellem underkonti -0,8 - -0,8 19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,1-0,2 0,9 138

141 Bilag 8 Driftsregnskab for underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste inkl. underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Forsvarets Forskningstjeneste Akkumuleret resultat Mio. kr., løbende priser Primo saldo 1,1-0,3 0,9 0,4 Årets resultat -1,4 1,2-0,5 1,3 Omflytning mellem underkonti ,8 Ultimo saldo -0,3 0,9 0,4 0,9 Heraf løn 1,4 1,6 0,4 1,1 Øvrig drift -1,7-0,7 - -0,2 Det akkumulerede overskud primo 2000 udgjorde 0,4 mio. kr., hvoraf 0,2 mio. kr. udgjorde forudbetalt tilskud fra EU. Regnskabsmæssige forklaringer Årets mindreforbrug på 1,3 mio. kr. fremkommer primært som følge af interne sparekrav i relation til Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning (forsvarsforliget). Der er i forbindelse med bevillingsafregningen overført 0,8 mio. kr. fra underkonto 70. Forsvarets Forskningstjeneste til underkonto 10. Almindelig virksomhed (Forsvarskommandoen). Det totale mindreforbrug på i alt 0,9 mio. kr. for 2000 er videreført til

142 Bilag 9 Grønt regnskab 1. Grønt mængderegnskab Tabel 9.1 Forbrug i 1999 og 2000 Forbrug Ændring Energi: El (excl. varme) MWh MWh - 4,2 % Varme: Fjernvarme MWh MWh - 2,4 % Naturgas M M3-8,7 % Gasolie l l - 24,8 % Petroleum l l - 7,5 % El MWh MWh - 0,3 % Vand M M3-14,5 % Pesticider kg kg 0,8 % Luftemissioner: Kuldioxid t t - 6,6 % Svovldioxid 199 t 190 t - 4,5 % Kvælstofilter 420 t 370 t - 11,9 % Affald: Kemikalieaffald: Affaldsgruppe A (mineralolie) 864 t 551 t -36,2 % Affaldsgruppe B (halogen-/svovlholdige organiske opløsningsmidler) 11 t 3 t - 72,2 % Affaldsgruppe C (opløsningsmidler) 28 t 45 t 60,7 % Affaldsgruppe H (organisk-kemisk) t 786 t - 52,8 % Affaldsgruppe T (bekæmpelsesmidler) 0 t 0 t Affaldsgruppe X (uorganisk-kemisk) 247 t 340 t 37,7 % Affaldsgruppe Z (div. kemikalier) 183 t 256 t 39,9 % Køkkenaffald 283 t 277 t - 2,1 % Dagrenovation t ,4 % Byggeaffald 169 t 213 t 26,0 % Affald til genanvendelse t t - 58,0 % Andet affald til godkendt losseplads 273 t ,5 % 140

143 Bilag 9 Grønt regnskab 2. Energiudvikling Fig. 9.1 viser dels udviklingen i elforbruget til opvarmning, dels udviklingen i Forsvarets samlede elforbrug. Figur 9.1 Energiudvikling i elforbrug kwh el-varme elforbrug total, ekskl. el til proces elforbrug total, inkl. el til proces År Fig. 9.2 viser udviklingen i Forsvarets forbrug af energi til opvarmningsformål (ekskl. Opvarmning af etablissementer, der alene anvendes til boliger) og sammenholder det forbrug med Forsvarets samlede elforbrug. Figur 9.2 Energiudviklingen i varmeforbrug (forbrugt, korrigeret og total el) kwh Forbrugt Korrigeret Elforbrug total År

144 Bilag 9 Grønt regnskab 3. Grøn økonomi Tabel 9.2. Udgifter til gennemførelse af miljøvirksomheden, mio. kr. Miljøvirksomheden Byggeri- og anlægsprojekter (decentrale kraftvarmeværker, miljøpladser og støjdæmpning mv. af skydebaner) 71,4 71,5 47,0 Etablissementsdrift (decentrale udgifter til ekstraordinære bevillinger til miljøforbedringer, miljøgodkendelser, uddannelse og energibesparende foranstaltninger m.v.) 9,8 11,1 39,2 Centralt afholdte udgifter, herunder forundersøgelser af forureninger m.v. 11,1 8,2 Materielanskaffelser 4,8 21,2 14,8 Driftsmæssige materielanskaffelser *) 54,0 32,4 42,1 Grønne afgifter, herunder olie-, el-, CO2- og andre afgifter samt afledningsafgifter. 76,2 62,9 65,6 Drift- og plejeplaner. 1,4 2,1 4,2 Ammunitionsrydning på Kalvebod 23,5 23,5 32,0 Arbejdsmiljø, herunder arbejdsskader og administration 13,3 11,4 21,9 TOTAL 265,5 244,3 266,8 *) I de 42,1 mio. kr. indgår 6,8 mio. kr. til drift og vedligeholdelse af miljøskibe. 142

145 Bilag 9 Grønt regnskab 4. Arbejdsulykker Tabel 9.3. Forsvarskommandoens årlige opgørelse over arbejdsulykker Arbejdsulykkens art Antal 1999 Antal 2000 Død som følge af arbejdet 0 1 Cafeteria Depot Etablissementsforvaltningsområdet Fysisk uddannelse og træning Færdselsuheld Infirmeri og tandklinik 4 2 Kamphandlinger (kun udsendt personel) 1 Uddannelses- og øvelsesaktivitet På skibe Værksteder Våben og sprængstofanvendelse Øvrige aktiviteter I alt: Opgørelsen medtager alle anmeldte arbejdsulykker og -skader. Antal anmeldte arbejdsulykker er faldet med ca. 100 i forhold til år Det beklagelige dødsfald skete i forbindelse med et færdselsuheld under øvelsesvirksomhed. Arbejdsulykkerne hidrører fortrinsvis fra uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt værksteder. En stor del af ulykkerne og skaderne er relateret til skære-, glide- og løfteskader. 143

146 FORSVARSKOMM FORSVARSCH FORSVARSST FORSVARSKOMMANDOEN OG UNDERLAGTE MYNDIGHEDER HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO HÆRENS MATERIELKOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO GRØNLANDS KOMMANDO FÆRØERNES KOMMANDO Danske Division, herunder Hærens Parkområde 1. Eskadre Flå 1. Jyske Brigade Hærens Hovedværksted 2. Eskadre Flå 3. Jyske Brigade Ammunitionsarsenalet 3. Eskadre M 1. Sjællandske Brigade 4. Eskadre 6) Ny Østre Landkommando, 5. Eskadre, herunder Frømand- herunder Den Danske Internationale Brigade (DIB) skorpset Søværnets Flyvetjeneste Kattegats Marinedistrikt HÆRENS MATERIELKOMMANDO HJØRRING 2. Sjællandske Kampgruppe 1) Sundets Marinedistrikt 7) 3. Sjællandske Kampgruppe 1) Bornholms Marinedistrikt Jyske Kampgruppe Søværnets Officersskole Militærregion I Søværnets Sergent- og Militærregion II Reserveofficersskole Militærregion III 2) Søværnets Grundskole Militærregion IV 2) Søværnets Taktik- og Militærregion V Våbenskole Militærregion VI Søværnets Teknikskole Militærregion VII 3) Den Kongelige Livgarde Danske Livregiment Slesvigske Fodregiment Prinsens Livregiment Sjællandske Livregiment Dronningens Livregiment Bornholms Værn 4) Jydske Dragonregiment Gardehusarregimentet Kongens Artilleriregiment Søværnets Taktiske Stab 8) Marinedistriks Element Korsør 9) HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO KARUP FLYVERTAKTISK KOMMANDO KARUP Nørrejyske Artilleriregiment 5) Sønderjyske Artilleriregiment 5) Ingeniørregimentet Telegrafregimentet Trænregimentet Hærens Officersskole Hærens Kampskole Hærens Artilleriskole Hærens Ingeniør- og ABC-skole Hærens Signalskole Hærens Logistikskole Hærens Sergentskole Hærens Specialskole Borrislejren Oksbøllejren Jægersprislejren Jægerkorpset Hærens Flyvetjeneste GRØNLANDS KOMMANDO GRØNNEDAL FÆRØERNES KOMMANDO TÓRSHAVN

147 ANDOEN EFEN BEN SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDO FLYVERTAKTISK KOMMANDO FLYVEMATERIEL KOMMANDOEN FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE destation Frederikshavn Flyvestation Aalborg Hovedværksted Aalborg destation Korsør Flyvestation Karup Hovedværksted Værløse rinestation Holmen 10) Flyvestation Skrydstrup Forsyningsdepot Aalborg boders Kommandantskab 10) Flyvestation Vandel Forsyningsdepot Skrydstrup Flyvestation Værløse Forsyningsdepot Værløse Luftværnsgruppen POL-divisionen Kontrol- og Varslingsgruppen Flyvevåbnets Officersskole Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficersskole 11) Flyveskolen Flyvevåbnets Specialskole Flyvevåbnets Operationsstøtteskole 11) FLYVEMATERIELKOMMANDOEN VÆRLØSE SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO ÅRHUS FORSVARSKOMMANDOEN VEDBÆK Forsvarets Sanitetsskole Chefen for Forsvarets Operative Styrker Forsvarsakademiet Forsvarets Center for Lederskab Forsvarets Brevskole Forsvarets Gymnastikskole Forsvarets Forvaltningsskole Forsvarets Civiluddannelse Forsvarets Værnepligt- og Rekruttering Hærens Reglementsforvaltning Det Kongelige Garnisonsbibliotek Marinens Bibliotek Flyvevåbnets Bibliotek Forsvarets Forskningstjeneste Forsvarets Informatiktjeneste Kommandantskabet i Vedbæk Kommandantskabet i Kastellet Forsvarets Forvaltningsskole Særlige myndigheder og elementgrupper m.v. FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE JÆGERSBORG SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDO HOLMEN BORNHOLM 1 Nedlagt 30/ /7-00 Sjællandske Kampgruppe etableret. 2 Sammenlagt 1/7-00 til Militærregion Sydjylland og Fyn. 3 Sammenlagt 1/7-00 med Bornholms Hjemmeværn til Lokalforsvarsregion Bornholms Værn 4 Nedlagt 30/ Sammenlagt 1/11-00 til Dronningens Artilleriregiment. 6 Sammenlægning med 2. Eskadre gennemførtes i perioden 1/10 31/ Nedlagt 30/ Foreløbig etableret 1/ Endeligt oprettet 1/ Etableret 1/ Marinestation Holmen og Nyboders Kommandantskab blev sammenlagt under navnet Marinestation København 1/ Nedlagt 1/8-00. Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole etableret 1/8-00.

148 Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab 2000