Miljøredegørelse 2012

Transkript

1 Miljøredegørelse 212

2 ARC Amager Ressourcecenter er en affaldsbehandling- og energivirksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne i affald bedst muligt. Om ARC Vi servicerer borgere og virksomheder fra vores ARC er et fælleskommunalt 6 selskab ejet af ejerkommuner ved at drive genbrugspladser, hvor Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og vi sorterer og genanvender det afleverede affald. Tårnby Kommune. Det betyder, at vi hviler i os selv. På vores energianlæg udnytter vi ressourcerne i affaldet optimalt ved at producere grøn el og varme Tilsynsmyndigheden for energianlægget er til storbyen. ARC har 2 ansatte. Miljøcenter Roskilde. Miljøgodkendelsen for energianlægget er revideret i 29. Tilsynsmyndighed ARC modtager og energiudnytter affald fra ca. for genbrugspladserne er den kommune, hvor 552. indbyggere og 46. virksomheder. genbrugspladsen er beliggende. Affaldet omdanner vi til el og varme til omkring 15. husstande. De 2 % af affaldet, vi hverken Aktiviteterne, der er beskrevet i denne redegørelse, kan genbruge eller energiudnytte, deponerer vi på er registreret og verificeret efter Eco-Management det miljøsikre deponi AV Miljø, som ARC ejer. and Audit Scheme, EMAS. Varmeproduktionen sælger ARC til centralkom- Miljøredegørelsen er verificeret af Bureau Veritas munernes varmetransmissionsselskab CTR I/S, Certification, Denmark A/S, DANAK DK-V Reg. 62 mens salget af el-produktionen går til den nordiske den 11. marts 213. el-børs i fri konkurrence.

3 Miljøredegørelse 213 Indhold Resume 5 Midtvejsevaluering 8 Klima Energiproduktion 14 Forbrug af drifts- og hjælpemidler 15 Genbrugs pladserne 19 Miljøforbedringer mål og resultater 21 Nøgleindikator for Miljøregnskab 27 3

4 Det nye anlæg vil reducere udledningen af NOx med 85 % og svovlsyre udledningen med over 99 %

5 Miljøredegørelse 213 Resume Amagerforbrænding bliver til ARC Amagerforbrænding er formelt overgået til at hedde ARC (Amager Ressource center), og navnet skal understrege vores respekt for ressourcerne i affaldet. I marts 213 tog vi første spade stik på vej mod det nye energianlæg Amager Bakke, der vil beskytte klima og miljø langt bedre end det tidligere anlæg ved at anvende de bedst tilgængelige teknologier. Det betyder blandt andet, at den mængde af energi anlægget udnytter i affaldet vil stige med 25 procent. ARCs nuværende energianlæg er mere end 4 år gammelt og arbejdet med miljøforbedringer i det gamle anlæg er krævende, og det daglige arbejde med at drive og vedligeholde anlægget er omfattende og omkostningsfuldt. Løsningen er Amager Bakke som vil reducere udledningen af sundhedsskadelige stoffer i forhold til i dag. For eksempel vil det nye anlæg reducere NOx med 85 procent og svovlsyre med 99,9 procent. Innovation og en høj miljøprofil En høj miljøprofil på ARC betyder, at vi fører en ansvarlig miljøpolitik, arbejdsmiljøpolitik og klimapolitik, fordi vi arbejder intensivt og innovativt med områderne og sætter ambitiøse mål for hvert af dem. ARC startede et pilotprojekt op med at indsamle hård plast på fem af genbrugspladserne. Det har været en så stor succes, at vi i 213 udvider projektet som permanent ordning på alle genbrugspladserne. I 212 mindskede vi antallet af ½-timemiddel overskridelserne, ved at kortlægge og styre affaldsmodtagelsen på energianlægget. Skiftende affaldssammensætning er en teknisk udfordring for energianlæggets produktion og renseanlæg. Og vi vil i en stadig dialog med vores kunder sørge for, at de kun afleverer affald, som er egnet til at forbrænde. Vi har arbejdet på at øge recirkuleringen af energianlæggets røggasaffald og spildevand, og dermed har vi reduceret vores forbrug af kalk med 2 procent, og forbruget af havvand er faldet med 85 procent i 212. I 213 fortsætter vi arbejdet med at forbedre vores miljøprofil og vi vil bl.a. Øge mængden af indsamlet plast som vi kan genanvende på genbrugspladserne med 25 procent i 213 i forhold til 212 Implementere en metode til at vurdere miljø- og klimavurderinger i projekthåndbog og indkøbshåndbog Ressourcerne i affald er guld værd Affald kommer i disse år højere og højere op på dagsordnen, fordi måden vi udnytter affald og ressourcer på er en central del af omstillingen til det grønne samfund. Derfor er der en naturlig interesse fra samfundet i, hvordan de virksomheder, der beskæftiger sig med affald og ressourcer, arbejder og udvikler deres speciale. ARC har styr på affaldsprocessen, og vi sætter med vores miljø- og klimapolitik fokus på at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt for at få mest ud af affaldet. 5

6 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Vi deltager i mere end 2 spændende projekter, hvor vi øger vores viden, og vi udvikler teknologier og metoder sammen med vores samarbejdspartnere i virksomheder, organisationer, forskningsmiljøer og ejerkommunerne. IRMAR Kritiske råstoffer Plastic Zero Integrated Resource Management And Recycling I projektet kritiske råstoffer undersøger vi slagger og røggasaffald med henblik på at vurdere i, hvor stort omfang, de kritiske råstoffer findes i det affald, borgere og virksomheder afleverer til forbrænding. Projektet vil give mulighed for at vurdere, om man kan genvinde kritiske råstoffer ved udsortering af bestemte affaldsfraktioner, eller om de skal genvindes fra slagger og røggasaffald. ARC deltager i EU-Life projektet Plastic Zero, hvor vi sammen med Københavns Kommune, universiteter og udenlandske selskaber udvikler metoder til at kunne genanvende forskellige plasttyper, som vi ikke kan genanvende i dag. For at få øget viden om den plastik, der kommer ind har vi 212 startet et forsøg med at indsamle hård plast på fem af vores genbrugspladser. IRMAR (Integrated Resource Management And Recycling), er et projekt der startede i januar 212. I projektet arbejder vi på at udvikle en metode, vi kan anvende til at sammenligne værdien af ressourcer på tværs af materialetyper. Med udgangspunkt i blandt andet principper inspireret af kendte videnskabelige discipliner som termodynamikken og livscyklusvurderinger opstiller vi principper til at vurdere ressource kvaliteten. Casen i projektet er en kortlægning af fosfors kredsløb i Danmark. EU Kommissionen har udpeget 35 kritiske råstoffer som den forventer, at vi kommer til at mangle inden for 5 2 år. Fælles for de fleste af de 35 råstoffer er, at de forekommer i mange produkter og i meget små koncentrationer. De kritiske råstoffer forekommer primært i elektronikaffald og metalemballager, der ikke bør forekomme i det affald, som vi udnytter til energiproduktion. For hvert kilo plast, borgere og virksomheder sender til genbrug, sparer det klimaet for 1,7 kilo CO2. Det svarer til den mængde CO2 en personbil udleder ved ca. 5 km kørsel. 1 kg plast genbrugt 1,7 kg CO2 sparet 6

7 Miljøredegørelse 213 TOPWASTE Forskerskolen 3R TOPWASTE-projektet udvikler værktøjer til affaldsbranchen og myndigheder. Værktøjerne bidrager til en bedre håndtering af affald til ressource og energiudnyttelse i et fossiltfrit samfund, som gør det relevant for at fremtidens affalds og energianlæg Amager Bakke, kan håndtere affaldet bedst muligt. Inter disciplinær forskning inden for affalds området ARC støtter forskerskolen 3R og bidrager mest muligt med viden og erfaringer. Forskerskolen producerer interdisciplinær forskning inden for affaldsområdet igennem mere end 2 forskningsprojekter. Ressourcer Energi fra slagge Øresund I projektet samarbejder vi med bl.a. Afatek A/S om udvikling af teknologier og metoder til at øge effektiviteten af udsortering af de metaller, vi allerede udsorterer (magnetiske og ikke magnetiske metaller) i slaggen. Samtidigt udsorterer vi metaller, der ikke tidligere kunne udsorteres på sorteringsanlæg i Danmark og i Schweiz. Bedre håndtering af affald Mn Mg Al Bedre ud nyttelse af ressourcer og energi Mg Fe Mn Al Fe Strategisk energi planlægning på tværs af Øresund I 212 afsluttede projektet Energi Øresund. Her har ARC samarbejdet med kommuner og forsyningsselskaber på begge sider af sundet og dermed bidraget til strategisk energiplanlægning på tværs af Øresund for at opnå både økonomiske og miljømæssige synergieffekter. Der er bl.a. udviklet en simpel matematisk model til at belyse overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser, når man lagrer affald ved at antage forskellige scenarier om udviklingen på energimarkedet. 7

8 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Miljø- og klimapolitik ARC er miljøcertificeret efter ISO 141 og EMAS-forordningen og arbejdsmiljø certificeret efter ISO 181. ARC har som del af certificeringen en miljø- og klimapolitik og arbejdsmiljøpolitik. En del af byen Befolkningstallet i Storkøbenhavn vokser støt i disse år. Derfor tænker vi vores ambitiøse mål sammen med vores ejeres vision om at reducere husholdningsaffaldet med 27 procent. Vi ser eksempelvis hele tiden på muligheder for at øge vores service for borgere og virksomheder i vores ejerkommuner. D. 25. august 212 åbnede ARC en ny flot genbrugsplads Bispe engen Genbrugsplads på Bispebuen i samarbejde med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. På Borgervænget indsamler vi døre og vinduer til direkte genbrug i et forsøg. Forsøget har givet viden og erfaring, vi kan bruge i ARCs videre arbejde med at øge mængden og kvaliteten af byggeaffald til direkte genbrug. I 212 har vi overtaget driften på to nærgenbrugsstationer. Arbejdet med genanvendelse og direkte genbrug fortsætter i 213, og bliver udvidet med et forsøg med at indsamle brugte mursten til direkte genbrug, samt en fraktion til kabler som supplement til WEE-ordningen. ARC i kvotesystemet I efteråret 212 blev der opsat en forsøgsopstilling fra FORCE i skorstenen, som måler den fossile andel af CO2-emissionen. Hver måned analyserer FORCE en prøve for at bestemme den gennemsnitlige andel af fossile CO2 i røggassen. Baseret på denne teknologi udarbejdede ARC i 212 en overvågningsplan for måling og registrering af CO2-udledning, som anlægget skal følge fra 1. januar 213. Planen er godkendt af Energistyrelsen, som herefter har udstedt en CO2-udledningstilladelse til ARC. CO2-kvoter bidrager til et bedre klima Fra 1. januar 213 trådte Danmarks forbrændingsanlæg, herunder ARC, ind i det europæiske handelssystem med CO2-kvoter, kaldet European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS). Ordningens formål er at begrænse udledningen af CO2 så billigt som muligt og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager ved at de kun betaler for den fossile CO2, de udleder. Samtidig med ARCs indtræden i CO2-kvote-ordningen oprettede vi afdelingen Energisalg, der er sat i verden for at optimere salg af energi ved at sørge for at fordelingen mellem energiprodukterne (el, vand og damp) og salg af disse sker, når det er mest rentabelt. En kombination af en mere fleksibel produktion og et variabelt energimarked giver ARC større mulighed for at optimere indtjeningen af den energi, vi afsætter. Ved at udnytte sæsonudsving i varmepriser og variationen af elpriser over døgnet, kan Energisalg planlægge affaldstilførsel og produktion både på kort og langt sigt, så vi eksempelvis producerer mere el mellem kl. 16 2, hvor der er størst aktivitet i private hjem med madlavning, tøjvask etc. Vi bidrager til at opfylde vores ejerkommuners målsætning om at reducere husholdningsaffaldet med 27 % 8

9 Midtvejsevaluering Ved en målrettet indsats er vi efter to år kommet langt med vores mål i miljø og klimapolitikken. Mængden af plast er øget med 33 % siden Energieffektiviteten har i 212 svinget mellem %, med et gennemsnit på 78 %. Det vil kræve en stor indsats at holde et stabilt niveau de følgende år. 78 Vi har reduceret ressourceforbruget markant. F.eks. er der sket en reduktion af: Saltvand: -86 % -86 Kalk: -2 % -2 Gas: -6 % -6

10 ARC - I/S Amager Ressourcecenter ARCs miljøog klimapolitik ARC er en integreret del af storbyen. Vi er en miljøfokuseret, innovativ og veldrevet virksomhed. Vi producerer grøn energi til borgere og virksomheder. Vores genbrugspladser og energianlæg er centrale for storbyens affaldssystem. at øge energieffektiviteten fra 74 procent til 77 procent og reducere ressourceforbruget med 2 procent i 215 i forhold til 21 på energi anlægget. Udvikling ARC arbejder for at udnytte affaldets ressourcer og samtidig minimere miljøpåvirkninger. Vi gør det muligt at genbruge ressourcerne i affaldet eller omsætte dem til grøn el og varme. Miljø, klima og bundlinje Vores passion er at drive vores virksomhed effektivt med blik for både miljø, klima og bundlinje. Vi arbejder for at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, erhvervslivet, myndigheder, branchen og udviklings- og forskningsmiljøer. Vi engagerer os i samfundet omkring os for at kvalificere beslutninger på affalds-, energi- og ressourceområdet. Vi understøtter udviklingen af nye, grønne teknologier og metoder. Med det udgangspunkt vil vi sørge for: at borgerne og virksomhederne møder serviceorienterede genbrugspladser, hvor der sker en optimal sortering af affaldet, og miljøpåvirkningerne i den forbindelse er på et minimum. Vores mål er derfor: at vi hvert år deltager i mindst to projekter, der sætter fokus på at udnytte materialer og energiressourcer i affaldet. at vores energianlæg er drevet, så det udnytter energien af de ressourcer det forbruger på bedst mulig vis. at miljø- og klimavurderinger er en naturlig del af vores beslutningsproces inden gennemførelse af projekter. Vores mål er derfor: at øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse på genbrugspladserne med 5 procent i 215 i forhold til 21. Dato, underskrift, funktion For ARC er det naturligt, at vi overholder lovgivningen og andre forpligtigelser, samt at vi skaber løbende forbedringer og forebygger forurening. Energianlæg og Genbrugspladserne (dog ikke Christiania nærgenbrugsstation) er certificeret iht. EMAS og ISO 141. Deponi er ikke omfattet af certificeringen. 1

11 Miljøredegørelse 213 Klima 212 Ved at producere grøn energi og genanvende ressourcerne i affaldet leveret på genbrugs pladserne har ARC i 212 sparet samfundet for over 12. CO21 1. Da klimaregnskabet er en historisk opgørelse, er biomasse ifølge miljøstyrelsen en ubegrænset ressource, og indgår som sådan i udregningen. ARC har udregnet et samlet klimaregnskab for 212. Klimaregnskabet for 212 er som man kan se Figur 1 ikke lige så godt som i 211. Det gælder både området Energi og Genbrug. For Energi er grunden, at der er produceret mindre el i 212 end i 211. På den anden side har der Energi været en besparelse i, at der er brugt væsentligt mindre kalk til røggasrensningen. For Genbrug skyldes det ringere resultat, sammensætningen af det affald, der er modtaget på genbrugsstationerne. Det mindre gode resultat skyldes især faldet i mængden af metalaffald, hårde hvidevarer og træaffald. Genbrug Samlet Kg CO2/ affald Figur 1 Negative tal viser en besparelse eller en gevinst for klimaet; et affald afleveret til energiudnyttelse sparer samfundet for 242 kg CO2. Klimagevinsterne for Energi og Genbrug er fordelt på de respektive affaldsmængder. Energiproduktion i perioden MWh 11 Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion

12 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Ca. 2 procent af energien i dampen bliver omsat til el, mens resten af energien bliver anvendt i varmevekslere til opvarmning af fjernvarmevand. Affald til energianlægget ARC modtog i 212 forskellige typer af affald på energianlægget: Dagrenovation, stort og småt forbrændingsegnet affald, fortroligt affald, klinisk risikoaffald og affald til neddeling. I Tabel 1 ses fordelingen af forskellige typer affald, som kom ind på energianlægget i perioden Antal kunder og mængder affald til genbrugspladser I 212 har der været mere end 8. kunder på ARCs genbrugspladser. Tilsammen har de afleveret ca. 93. affald. I Tabel 2 ses antal besøgende og affald leveret på ARCs genbrugspladser (inkl. ordning for indsamling af batterier) Produktion, produktionsaffald og miljøpåvirkninger fra energianlægget ARCs energianlæg udnytter affaldets energiressource effektivt og med mindst mulig miljøpåvirkning. Affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion Affaldet til forbrænding består af dagrenovation og andre typer forbrændingsegnet affald fra husholdninger og erhverv. Affaldet bliver aflæsset i en silo, hvorfra grabberne afleverer affaldet i en af anlæggets fire indfyringsskakte én for hver ovnlinje. Gennem skaktene glider affaldet ned på ovngulvene, hvor affaldet via bevægelige riste bliver ført fremad og ind i ovnen. Forbrændingen bliver reguleret ved at tilføre mere eller mindre luft. Energiproduktionen sker ved, at varmen fra affaldsforbrændingen opvarmer vand til højtryksdamp, som bliver brugt til produktion af el og fjernvarme. El-produktionen sker i et turbine/generator-anlæg. Ca. 2 procent af ener- gien i dampen bliver omsat til el, mens resten af energien bliver anvendt i varmevekslere til op varmning af fjernvarmevand. Når vi brænder affald danner det slagge og røggas. Slaggen er den del af affaldet, som ikke kan brænde, blandt andet jern og øvrige metaller. Slaggen bliver afhentet af et eksternt firma, som sorterer jern og øvrige metaller fra til genanvendelse. Den rensede slagge anvendes blandt andet til bygnings- og anlægsarbejde. Røggassen renser vi i flere trin, inden den bliver ledt ud gennem skorstenen. Skitse af ARCs energianlæg fra levering af affald i siloen til produktion af el og fjernvarme. 12

13 Miljøredegørelse 213 Over 8. kunder har tilsammen afleveret ca. 93. affald på genbrugspladserne Tabel Dagrenovation Forbrændingsegnet affald i øvrigt Biomasse Kød- og benmel Fortroligt affald Klinsik risikoaffaldv Tilført fra sorteringsareal Tilført fra AV Miljø Tilført forbrændinganlægget Lagerforskydning I alt, brændt på energianlægget Tabel 2 Antal besøgende på genbrugspladserne Affald leveret på genbrugspladserne () 13

14 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Energiproduktion Energi Genbrug Samlet Energi Genbrug Samlet Der antages, et en husstands årsforbrug i el er 25kwh/år, mens fjernvarmeforbruget er 11.kwh/år -1 På ARCs energianlæg bliver affald til energi. For -15 at optimere forbrændingen anvendes der ved Der har primært været tre ovnlinjer i drift i 212. sel og støttebrændere i de fire ovnlinjer. -2 Den producerede energi fra anlægget svarer til cirka 15. husstandes årsforbrug af el og fjernvarme.2-15 opstart og nedlukning af anlæggene biobrænd-2 Mængden af produceret elektricitet i 212 ligger -25 på niveau med Siden har ARC samarbejdet med HOFOR om at levere damp som fjernvarme (HOFOR- damp). -3 Kg CO2/ affald Omtrent 11 procent af den producerede mængde Kg CO2/ affald fjernvarme er leveret som damp, resten som vand Rø Rø 14 ARC er blevet bedre til at udnytte energien i affaldet, men affaldets sammensætning har siden 21 ændret sig. Det har medført en lavere brandværdi og energiproduktionen pr. affald er derfor faldet en smule i perioden Energiproduktion i perioden Rø Energiproduktion i perioden Rø , 3 1 3, , , 1 6 1, , 2 2, 1 MWh Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion 1 MWh Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion Energiproduktion pr. affald Energiproduktion pr. affald 2,5 Ud 2,5 2,375 Ud 5 2,375 2,25 2,25 2, ,125 2, 3 2, MWh/ 3 MWh/

15 Miljøredegørelse 213 Forbrug af drifts- og hjælpemidler I 212 har ARC sat fokus på eget brug af ressourcer i energiproduktionen. Det har betydet, at vi har reduceret brugen af de drifts- og hjælpemidler, der bruges til at drive energianlægget betragteligt. Vi har arbejdet målrettet for at reducere gasforbruget, reducere mængden af spildevand og forbruget af vand. Vi har også sat et projekt i gang, der har til formål at recirkulere restproduktet fra røgrensningen for at kunne udnytte kalken bedre. Gasforbrug Vi anvender opstarts- og støttebrændere ved opstart af ovnene, eller hvis temperaturerne i ovnene falder. Et nyt reguleringskoncept stabiliserer den enkelte ovns drift og produktion. Det betyder, at vi ved normal drift af ovnene praktisk talt ikke har brug for støttebrændere. I 212 er gasforbruget steget med 14 procent fra 589 i 211 til 676 i 212. Gasforbruget svinger lidt fra år til år og på trods af fokus på stabil drift, har vi haft tre havarier på ovnene, der har medført stort gasforbrug. Dels pga. nedkørsler og opstarter, dels pga. udbrænding af affaldet på ristetæpperne. Desuden har vi modtaget affald som biomasse/rødder og stød med stort indhold af vand og jord, som også har medført markant støttebrænderdrift. Vandforbrug Forbruget af havvand er reduceret markant fra Reduktionen i forbruget af havvand skyldes en ny teknologi til behandling af slaggen, der recirkulerer vandet. Forbrændingsslagge ARC er i 212 deltager i et udviklingsprojekt, der skal udvikle nye teknologier og metoder til bedre udnyttelse af ressourcerne i råslaggen. Projektet gennemfører vi i samarbejde med danske og udenlandske affaldsselskaber. Råslagge er den del af affaldet, som er tilbage efter, vi har udnyttet energien i affaldet. Og der er værdifulde råstoffer i affaldsforbrændingens slagge. Ved at genanvende slaggen kan råstofferne vende tilbage til materialekredsløbet. I 212 har et eksternt firma afhentet cirka 79.6 råslagge. Slaggen bliver renset for diverse metaller, trærødder og lignende og derefter lagt til modning. Modning betyder, at tungmetaller som for eksempel kobber stabiliseres, så det ikke kan forurene grundvandet. Røggas Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden de bliver udledt til luften gennem skorstenen. For at sikre en høj temperatur ved opstart og nedlukning, er der installeret støttebrændere på anlægget. En høj temperatur er vigtig for at opnå en god forbrænding af de stoffer, som kan være i røggassen. Røggassen indeholder blandt andet SO2, NOx og CO2. Målerudstyr laver kontinuerlige målinger og registreringer af udledningsniveauer for at styre 15

16 ARC - I/S Amager Ressourcecenter og overvåge at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. For at mindske mængden af svovldioxiden i røg- gasserne er der iværksat et SO2-program, der bl.a. inkluderer mere opblanding af affaldet i siloen, stikprøver og løbende dialog med kunderne for at undgå at der kommer affald ind, som vi ikke bør brænde. I forsøgsperioden er antallet af halvtimemiddeloverskridelser for SO2 i røggassen bragt ned. Spildevand ARC har sat fokus på spildevand for at mindske ressourceforbruget på anlægget og miljøpåvirkninger af vores virksomhed. Spildevandsmængden er gennem de seneste år gradvist reduceret, primært på grund af et system til håndtering af slagge, hvor vi recirkulerer spildevandet og genbruger det. Det har betydet, at vi i 212 har reduceret mængden af spildevand med 73 procent fra 211 til 212. Vi udleder spildevand til afløb, når der har været et overskud af renset spildevand i forhold til forbrug og buffertankene har været fulde. Støj De væsentligste støjkilder, i relation til ARCs aktiviteter, er trafik til og fra både energianlæg og genbrugspladser. Støjbelastningen forsøger vi at mindske ved at stille krav til biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb. Der er desuden støjbelastning af omgivelserne fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Håndteringen af slagge er reduceret, idet den løbende produktion af råslagge bliver afhentet og håndteret af et eksternt firma. Det er i vinteren 212, aftalt med tilsynsmyndigheden, at der i 213 vil blive lavet en ny støjkortlægning. Vi har i 212 reduceret mængden af spildevand med 73 procent fra 211 til

17 Miljøredegørelse 213 Samlet Røggasudledning i mg/nm i perioden Samlet Samlet Røggasudledning i mg/nm i perioden Røggasudledning i mg/nm i perioden Svovldioxid (SO2) Nitrogenoxider (NOx) Kulilte(CO) Svovldioxid (SO2) Nitrogenoxider (NOx) Svovldioxid (SO2) Nitrogenoxider (NOx) Røggasudledning i mg/nm i perioden Kulilte(CO) Kulilte(CO) 3, et Total energiproduktion et et Total energiproduktion Total energiproduktion Røggasudledning i mg/nm i perioden , Røggasudledning i mg/nm i perioden ,5 3,5 2,5 3, 3, 2, 2,5 2,5 1,5 2, 2, 1, 1,5 1,5,5 1, 1,,,5,5,, Støv Saltsyre (HCl) Organisk kulstof (TOC) Støv Støv Saltsyre (HCl) Saltsyre (HCl) Organisk kulstof (TOC) Organisk kulstof (TOC) Udledt mængde spildevand Udledt mængde spildevand Udledt mængde spildevand m3 1m3 1m3 Antal besøgende på genbrugspladserne 12 Antal besøgende på genbrugspladserne 1 Antal besøgende på genbrugspladserne 17

18 Mængden af indsamlet plast er steget med 33 % Plasttyper: PVC tagplader og rør HDPE plastrør, skraldespande, marmeladebøtter PP havemøbler PS blomsterbakker PET flasker

19 Miljøredegørelse 213 Genbrugspladserne Genbrugspladserne er en central del af det danske affaldssystem. Her kommer borgere og virksomheder af med deres sorterede affald. Genbrugspladserne er en central del af det danske affaldssystem. Her kommer borgere og virksomheder af med deres sorterede affald. Genbrugspladserne giver meget større mulighed for at sortere og udnytte ressourcerne i affaldet, end det kan gøres gennem afhentningsordninger. Resultatet er mere affald til genanvendelse og mere genbrug. I 212 er hele 86 procent af det afleverede affald gået videre til genanvendelse. Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til 211. ARC arbejder hele tiden med at sikre, at det er attraktivt at bruge pladserne, og at ressourcerne i det afleverede affald udnyttes optimalt. Blandt andet derfor deltager vi i projektet Plastic Zero, der sætter fokus på forebyggelse, sortering og genanvendelse af plast. Plastic Zero er et EU-projekt med deltagere fra bl.a. Finland, Letland, Sverige og Tyskland. I sommeren 212 åbnede Bispeengen med et stort indryk af naboer, kunder og kollegaer. Genbrugspladsen er udstyret og indrettet med solceller og jordvarmeanlæg, og al belysning er udført med LED-armaturer. Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø har vores genbrugsvejledere været inddraget i valg af materiel og indretning af plads og bygninger. Kunder og affaldsmængder ARCs ti genbrugspladser har i 212 tilsammen modtaget 8. besøgende. Der er i alt blevet indleveret omkring 9. affald på pladserne til genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse, deponi eller specialbehandling. Fra er der sket et fald i affaldsmængder afleveret til genbrugspladserne og der har været færre besøgende. Udviklingen i antal besøgende samt mængden af modtaget affald fremgår af tabellerne til højre. Skybruddet i 211 havde en stor betydning for mængden af affald afleveret det år. Nedgangen i 212 ses både i relation til den unormale situation i 211 og som et resultat af den økonomiske krise, der har givet faldende affaldsmængder og antal af besøgende. Endvidere kan den nye erhvervsordning have en betydning. Sortering, genanvendelse og genbrug Korrekt sorteret affald er basis for at opnå høj genanvendelse. Derfor arbejder vi løbende med, at vi forbedrer sorteringen af affaldet. ARC arbejder på at få borgerne til at sortere plast ud af husholdningsaffaldet og i stedet sende det til genbrug. I Plastic Zero bidrager ARC bl.a. med indsamling, udsortering og afsætning af hård plast på fem genbrugspladser. Det har ført til en stigning i mængden af indsamlet plast med 33 procent i perioden fra 21 til 212. Projektet fortsætter i årene frem og bliver i 213 udvidet til de andre genbrugspladser. Vi tjekker kvaliteten af den hårde plastik og sender det til et sorteringsanlæg i Fredericia. Den hårde plast sorteres i PVC (tagplader og pvc-rør), HDPE (plastrør, skraldespande, marmeladebøtter), PP (havemøbler) PS (blomsterbakker) og PET (flasker). Borgere og genbrugsvejledere har taget rigtig godt i mod den nye fraktion, og ARC har indsamlet og afsat ca. 24 s hård plast fra genbrugspladserne. På Borgervænget har ARC sat en forsøgsordning i gang, hvor vi undersøger mulighederne for at 19

20 4 ARC - I/S Amager Ressourcecenter 1 MWh Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion 3 Energiproduktion pr. affald 2 2,5 øge mængden af byggeaffald til direkte gen2,375 brug. I første omgang gennemføres forsøg med 1 at udsortere døre og vinduer til direkte genbrug 2,25 som en af flere faser for udvikling af koncept for direkte 2,125 genbrug. Ud Projektet fortsætter i m3 2, 3 MWh/ 2 Antal besøgende på genbrugspladserne An 12 1 besøgende Affald leveret på genbrugspladserne () Aff Fordeling af affald på behandlingsform Special Genbrug Forbrænding Deponi to

21 Miljøredegørelse 213 Miljøforbedringer mål og resultater Miljø- og klimamål Nedenstående tabel giver status for ARCs miljø- og klimamål for perioden Miljøforhold Forbedringsmål 212 Realiseret Reduktion af ressourceforbruget på energianlægget med 2 % frem mod 215. Ressourceforbrug Delmålene for 212 er: reduktion af gasforbrug med 1 % i forhold til 211 reduktion af forbrug af saltvand til slaggekøling med 75 % i forhold til 211 reduktion af forbrug af kalk med 1 % i forhold til 211 Øget energieffektivitet frem mod 215 fra 74 % til 77 % Klima Genanvendelse Delmål for 212 er: øge energieffektiviteten til 76 % Øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse med 2 % i forhold til 21. Der har været en stigning i gasforbruget på 9 % fra 211 til 212. Delmålet er ikke nået. Forbruget af saltvand er faldet med ca. 73 %. Delmålet er ikke nået Forbruget af kalk er faldet med 22 %. Delmålet er nået. Energieffektiviteten har i 212 svinget mellem %, med et gennemsnit på 78 %. Delmål er nået. Der vil dog være udfordringer ved at fastholde energieffektivteten på et stabilt niveau de følgende år. Mængden af plast er øget med 33 % siden 21. Delmålet er nået. Miljø- og klimamål 213 Miljøforhold Forbedringsmål 213 Ressourceforbrug Etablere en proces til at overvåge og analysere unormal/uhensigtsmæssig drift Klima Etablere on-line overvågning af energieffektiviteten Genanvendelse Øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse med 25 % i 213 i forhold til 212 Miljø- og klimavurderinger Implementere metode til miljø- og klimavurderinger i projekthåndbog og indkøbshåndbog 21

22 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Nøgleindikator for 212 Nøgleindikator for 212 i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1221/29 af 25. november om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Miljøområder hvor der opstiller nøgleindikatorer Energieffektivitet Materialeudnyttelse Vand Affald Biodiversitet Røggasudledning Spildevandsudledning3 Enhed Output Total Energiproduktion i MWh Input Affald Kalk 4.517,,5 Aktivt kul 5,48,1 Ammoniakvand 372,7,4 Ferskvand m ,5 Havvand m , Røggasaffald ,2 Slagge 79.65,8 Areal m2 37.9,4 Støv kg 3.576,4 Saltsyre kg 1.563,16 Svovldioxid kg 77.5 Nitrogenoxider kg ,8,3 Kulilte kg 2.41,21 Organisk kulstof kg 2.88,2 Suspenderet stof kg, Kvælstof kg, Fosfor kg, Bly kg, Cadmium kg, Chrom kg, Kobber kg, Kobolt kg, Kviksølv kg, 3. I 212 er der ikke udledt spildevand til recipient. Udledningen er i stedet sket til kloak, og der er ikke foretaget målinger på de parametre der indgår i ovenstående tabel. Se evt. s. 24/25 22 Forholdet mellem input og output

23 Miljøredegørelse 213 Miljøregnskab for perioden På siderne ses den samlede oversigt over miljøregnskabet: Oversigt over ressourceforbrug og produktion Ressourceforbrug Affaldsmængde leveret til energianlægget incl. affald fra sorteringsanlæg og genbrugspladser (Brændt affald) Affaldsmængde leveret til genbrugspladser Brugte batterier leveret til ARCs indsamlingsordning , Elforbrug MWh Gasforbrug Brændstof, internt forbrug liter Forbrug af ferskvand til sanitære formål m Forbrug af ferskvand til røg-rensning m Forbrug af kedelvand (deionat) m Forbrug af havvand (fra = spildevand) m Kalk, CaO Aktivt kul ,48 Ammoniakvand ,69 Produktion Bortkølet varme TJ 2,98,85 1,3,16,936 Produceret fjernvarme TJ Produceret fjernvarme MWh Produceret elektricitet MWh Nettoproduceret elektricitet MWh Total energiproduktion MWh Energiproduktion pr. affald MWh 2,48 2,46 2,47 2,38 2,34 4. Der er fundet en fejl i den anvendte udregningsmetode for energiforbruget i 211, her var fjernvarme pumperne ikke medregnet. Jf. s

24 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Oversigt over støjniveau Støj blev kortlagt i december 28. Der vil blive lavet en ny kortlægning ved eventuelle ændringer. Referencepunkt Dag nat (dag/aften/nat) Sorteringsarealet 48,9 4,7 Skel til R98 ud for kuldosering 55,5 54,4 Skel til Vattenfall 51,5 49,9 Skel til R98 ud for affaldssilo 57,3 56,7 Forlandet 4,2 33,3 Forlandet 37,1 34,2 Nyholm 32,6 29,2 Margretheholm 4,1 4,1 Margretheholm top af vold 48,4 4,4 Lystbådehavn Lynetten 42,2 35,9 Krav (dag/aften/nat) db(a) 7 5/45/4 5/45/4 5/45/45 Oversigt over spildevands udledning til recipient Spildevandsudledning til recipient Grænseværdi Kritisk spredning (m3/s) 1,4,31,2,57,2,57,179,5215 ph 6 9 4, 7,8 7,3 8,6 6,7 8,5 7,1 7,9 mg/m3 24 Suspenderet stof ingen Kvælstof (N) ingen Fosfor (P) ingen Bly (Pb) ingen 23 1,7 35 1,1 24,85 22,47 Cadmium (Cd) ingen,7,5 1,6,5,3,1,23,1 Chrom (Cr) ingen 37 2,7 44 1,4 26,9 17,6,37 Kobber (Cu) ingen , 26,56 Kobolt (Co) ingen 4,6,3 2,7,1 2,3,1,1,3 Kviksølv (Hg) ingen,5,4,65,2,8,3,1,2

25 Miljøredegørelse 213 Oversigt over spildevandsudledning til kloak 212 Spildevandsudledning til kloak 212 ph 7,4 Chlorid (Cl) mg/nm3 kg/år Sulfat (SO42-) Olie (upolær fraktion) 2666,7 15,16 Molybdæn (Mo) 72,33,41 Bisphenol A 58,67,33 3,33,2 Blødgørere Diethylhexylphtalat (DEHP) Oversigt over røggasudledning Røggas udledning Grænseværdi mg/nm3 28 mg/nm3,82 29 kg/år mg/nm3 3,3 21 kg/år Støv Saltsyre (HCl) 1, , Svovldioxid (SO2) 5 26, , Nitrogenoxider (NOx) mg/nm3 1, kg/år mg/nm3 212 kg/år mg/nm3 1,52 kg/år , , , , , , , , , , , Kulilte (CO) 5 1, , , , Organisk kulstof (TOC) 1, , , , , , , ,25 577, Kviksølv (Hg),5,1 15,7,1 31,7,4 9,9,2 44,96,1 2,74 Cadmium-Thalium,5, 8,2,1 3,6 <,2,6 <,2,47 <,2 <,53 Antimon+arsen+bly+ krom+ kobolt+ kobber+mangan +nikkel+vanadium,5,5 153,1 24,7,1 22,27,1 17,8 2,31 852,1,3 69,98 Ammoniak (NH3) HF ng/nm3 Dioxin og Furaner,1 µg/nm3 PAH ng/nm3,1 µg/nm3 mg/år 25 g/år ng/nm3,31 µg/nm3,5 mg/år 8,43 g/år 13,34 ng/nm3,39 µg/nm3,31 mg/år 9,38 g/år,8 ng/nm3 <,1 µg/nm3 <,2 mg/år <28 g/år,372 ng/nm3 <,1 µg/nm3 <,2 mg/år <,23 g/år <,47 25

26 Forbruget af havvand faldt med ca. 73 % fra til m m

27 Miljøredegørelse 213 Miljøregnskab Regnskabspraksis Miljøredegørelse 212 indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ARCs miljøpåvirkninger. Miljøregnskabet er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/29 af 25. november 29 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Kalibrering af måleinstrumenter, registreringer, rapportering og sammenstilling af data er beskrevet i ARCs ledelsessystem med angivelse af ansvar, fremgangsmåder og værktøjer. Miljødata, forbrug og udledninger fra den daglige drift bliver registreret via automatiske målere, via analyser og beregninger samt via fakturaer og lageropgørelser. Automatisk registrerede miljødata for udledninger til luft bliver samlet elektronisk i det centrale SRO-system og bliver valideret af medarbejderne. Eurofins forestår analyser og registrerer resultater for blandt andet spildevand, røggasaffald og røggas. Medarbejdere registrerer indkøbte og bortskaffede mængder baseret på vejesedler og fakturaer fra leverandører samt opgørelser af forbrug. Miljødata for 212 Ressourceforbrug: Brændt affald er opgjort som det affald, der er kørt ind på energianlægget over vægten, fratrukket frasorteret materiale. Med i tallet er også indregnet det affald, som ligger tilbage i siloen ved opgørelsesdatoen. Vejeceller registrerer indvejet affald til energi- og sorteringsanlæg. Udført mængde affald fra genbrugspladser bliver opgjort via dagsrapporter, vejesedler fra transportører og modtageanlæg. El-forbrug på genbrugspladserne er ikke medtaget i opgørelsen. Forbrug af varme er ikke medregnet. Forbrug af aktivt kul, ammoniakvand og kalk er baseret på fakturaer. Forbrug af kedelvand er baseret på afregning med leverandøren. Forbrug af ferskvand er måleraflæst. Forbrug af spildevand og havvand er måleraflæst. Røggas: Mængden af røggas er beregnet ud fra egne målinger (timemiddelværdier). Tungmetal og dioxin måles ved fire årlige stikprøver udført af ekstern analysevirksomhed. Koncentrationerne af støv, NH3, HCl, SO2, CO, NOx og TOC er udregnet som gennemsnit af egne kontinuerlige målinger (døgnmiddelværdier). Emissionerne af disse stoffer med røggassen bliver målt som angivet i energianlæggets miljø godkendelse. Røggasaffald: Mængden er opgjort på basis af egne vejedata og et estimeret vandindhold på 2 procent. Indholdet af bly, cadmium, kviksølv og overskudskalk er beregnet som gennemsnit af resultatet af stikprøveanalyser udført af et eksternt laboratorium. Slagge: Mængden af råslagge udgør 2 procent af indfyret affald. Mængden af skrot, sigterest og afsat slagge er opgjort på basis af egne vejedata. Spildevand: I perioden var spildevandsmængden lig med forbruget af havvand, som var måleraflæst. Fra 212 udleder ARC ikke længere spildevand til recipient, kun til kloak, mængden af udledt spildevand og forbruget af havvand bliver derfor aflæst på hver deres målere nu. Behandlingsanlægget opgør mængden af brugte batterier afleveret til ARCs indsamlingsordning. Støj: Støj fra energianlægget bliver målt af en ekstern konsulent, som måler støjudbredelsen fra energianlæggets aktiviteter direkte ved støjkilderne. Støjmålingen er fra december 28. Forbrug af el er opgjort som summen af købt el og el-produktion fratrukket leveret el til HOFOR og Dong Energy (inklusiv el til cirkulationspumper). I oversigten nedenfor opsummeres de væsentligste miljøforhold og de miljøpåvirkninger, der knytter sig til disse. 27

28 ARC - I/S Amager Ressourcecenter Miljødata for 212 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Ressourceforbrug (Brændstof) Brændstof (primært diesel) anvendes til drift af maskiner til slaggebehandling og affaldsmodtagelse. Ved forbrug af diesel bliver der udledt CO2, SO2 og NOx. Udledning af CO2 bidrager til den globale drivhuseffekt, mens udledning af SO2 og NOx bidrager til forsuring af atmosfæren. Udledning af NOx bidrager endvidere til den regionale kvælstof-belastning af miljøet. Energiforbrug Energianlæggets forbrug af energi sker primært som el til forsyning af fødevandspumper og sugetræksblæsere. Forbrug af el og varme medfører udledning af CO2, SO2 og NOx til luften fra de energiproducerende anlæg. Vandforbrug Energianlægget anvender en del vand af drikkevandskvalitet som procesvand i produktionen. Den kommunale vandforsyning leverer vandet. Procesvand (ferskvand) bliver anvendt i kalkblandingen til røggas rensning, til befugtning af røggasaffald og til støvdæmpning ved aflæsning af affald og indfyring. Ferskvand bliver anvendt til vask af lastbiler og maskiner samt til sanitære formål. Forbruget af vand påvirker vandets kredsløb. Menneskets påvirkning af vandområderne kan skabe en ubalance i naturen, hvor blandt andet vådområder kan blive drænet og små vandhuller forsvinde. Det påvirker dyre- og plantearter, og den tilgængelige grundvandsressource. Havvand i kedlerne til produktion af damp samt til indsprøjtning af ammoniak til rensning for kvælstofoxider (NOx) i kedlerne. Transport Et af de væsentligste miljøforhold ved driften af genbrugspladser er kundernes transport af affald til genbrugspladserne samt ARCs transport af affald fra genbrugspladserne. ARC har ingen indflydelse på kundernes transport til og fra genbrugspladserne. Ved transport bliver miljøet påvirket via forbrug af brændstof, udstødningsgasser og støj. Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof). ARC har indflydelse på transport af affald fra genbrugspladser til forbrænding. Forbrændingsslagge Slagge er de dele af affaldet, som er tilbage efter forbrændingen. Råslaggen udgør vægtmæssigt cirka 2 % af det indfyrede affald. Størstedelen af slaggen anvendes til bundsikring af veje. Den resterende mængde slagge bliver deponeret. I forbindelse med håndtering kan der opstå støjgener. Slaggen anvendes som fyldningsmateriale i forbindelse med anlæg af veje og substituerer således andre råstoffer som sand og grus. Røggasser Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden de bliver udledt til luften gennem skorstenen. De gennemsnitlige grænseværdier for de kontinuerte målinger er: I røggassen vil der kunne forekomme sure gasser (saltsyre og svovldioxid), kvælstofoxider, dioxin, tungmetaller, CO og støv. Syrerne bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Syre bliver optaget i nedbøren og bidrager på den måde til forsuring af vandløb og have. Kvælstofoxider bidrager til den regionale næringsstofbelastning. Dioxin bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Tungmetaller kan findes i mange slags affald, og hvis de bliver udledt med røgen kan de være skadelige for sundhed og miljø, idet de ikke nedbrydes. 28

29 Miljøredegørelse 213 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Røggasaffald Røggassen fra affaldsforbrændingen bliver renset ved at dosere aktivt kul for at fjerne dioxin og kviksølv samt kalk for at neutralisere sure gasser. Blandingen bliver kemisk stabil og anvendt til opfyld i et tidligere kalkbrud. Det vurderes, at der ikke er nogen negative miljøeffekter ved denne genanvendelsesmetode. Derudover bliver der tilsat ammoniakvand i kedlerne for at reducere røggassens indhold af kvælstofoxider. Disse materialer samt støv og flyveaske bliver opsamlet i filtre og indgår i restproduktet fra rensningen, røggasaffaldet. Røggasaffaldet leverer ARC til et norsk behandlingsanlæg for uorganiske affalds-produkter, hvor det bliver nyttiggjort til neutralisering af affaldssvovlsyre. Spildevand Den udledte mængde spildevand består af regnvand, dræn fra kedler og fra slaggepladsen samt spulevand. Det udledte spildevand indeholder kvælstof, fosfor og mindre mængder af tungmetaller. Overfladevand og det sanitære spildevand bliver ledet til kommunalt renseanlæg. Fisk kan optage tungmetaller, som derigennem ophobes i fødekæden. Støj I forhold til ARCs aktiviteter er de væsentligste støjkilder trafik til og fra forbrændingsanlæg og genbrugspladser. Støjbelastningen bliver forsøgt mindsket ved at stille krav til biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb. Kan give støjgener i lokalområdet. Der er desuden støjbelastning af omgivelserne fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Belastningen bliver overvåget og kortlagt ved aftale med Miljøcenter Roskilde. Lugt Der er ikke konstateret eksterne problemer med lugt. Kan give lugtgener i lokalområdet. Øvrigt affald Olie og kemikalieaffald Affaldet opstår i forbindelse med tømning af olieudskillere på energianlægget. Affaldet kan give anledning til jordforureninger såfremt det ikke håndteres korrekt. På genbrugspladserne er der bundtanke under kemikalie containerne. Disse bliver inspiceret som foreskrevet i miljøgodkendelserne. Udledning til jord Arealet til sortering af slagger nord for energianlægget på Kraftværksvej er delvist uasfalteret. Jordbunden under slagge-sorteringsarealet består af fyld af varierende kvalitet og forureningsgrad, herunder blandt andet slagge og flyveaske. På det uasfalterede område er der en risiko for nedsivning ved henfald af slagge. Slagge udtørrer under modningen og afgiver derved ikke væde, så der vil ikke forekomme nedsivning herfra. Det er vurderet, at der ikke er risiko for udledning til jord eller risiko for nedsivning fra aktiviteterne på genbrugspladserne, idet områderne er asfalterede. Hvidovre Genbrugsplads er dog ikke asfalteret, men da den ligger på en tidligere losseplads, er der etableret dræn til opsamling af nedsivet regnvand. Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning vedr. udledning til jord fra genbrugspladserne. I samarbejde med Miljøcenter Roskilde er det under overvejelse, om der er behov for asfaltering af området ved slaggetårnet. 29

30 ARC - I/S Amager Ressourcecenter 3

31 Miljøredegørelse

32 ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 DK 23 København S T E [email protected]