SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE"

Transkript

1 SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg

2 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil Helsingør udgaven er udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune, maj Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune kan downloades fra 2 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Baggrund Metode Demografi og sociale forhold Kommunesocialgrupper Sundhedsadfærd Rygning Alkohol Mad Bevægelse Euforiserende stoffer Overvægt Generelt helbred Seksuel adfærd og sexsygdomme Sociale relationer Forebyggelse Rammer for borgernes sundhed Rammer for rygning Rammer for alkoholindtag Rammer for usund- og sund mad Rammer for bevægelse Individorienteret forebyggelse Referencer Bilag 1: Begrebsafklaring Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 3

4 SAMMENFATNING Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune (herefter kaldet Helsingør udgaven) er et kommunalt uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner Den regionale sundhedsprofil indeholder detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 29 kommuner og 10 bydele i Region Hovedstaden (1). Formålet med Helsingør udgaven er at give et overblik over resultater for Helsingør Kommune i forhold til en række nøgleindikatorer (jf. begrebsafklaring, bilag 1) sammenholdt med det generelle billede i Region Hovedstaden. Derudover vises udviklingen i borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred fra 2010 til Et gennemgående fokus i Region Hovedstadens sundhedsprofil er, ligesom i 2010, social ulighed i sundhed (jf. begrebsafklaring, bilag 1). Det er også et gennemgående fokus i Helsingør Kommunes sundhedspolitik. For at anskueliggøre i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommuner, er kommunerne blevet inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af en række demografiske- og socioøkonomiske faktorer (jf. afsnit 1.3, side 11). I Helsingør udgaven fokuseres der på borgernes sundhedsadfærd (jf. begrebsafklaring, bilag 1), generelle helbred, sociale relationer samt forebyggelse, herunder strukturelle rammer for borgernes sundhed samt den individorienterede forebyggelse. Tabel 0.1 giver et overblik over væsentlige sundhedsparametre, som fremhæves i Helsingør udgaven (udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, seksuel adfærd og sexsygdomme samt sociale relationer). Resultaterne, som fremgår af Tabel 0.1, er specifikke for Helsingør Kommune og fordelt på de to køn. Følgende er en sammenfatning af de generelle udviklingstendenser i Helsingør Kommune for henholdsvis borgernes sundhedsadfærd, overvægt, generelle helbred, seksuelle adfærd og sexsygdomme samt sociale relationer. SUNDHEDSADFÆRD I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedsadfærd er de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på kortere eller længere sigt påvirker sundheden. Rygning: I Helsingør Kommune ryger 16 % af borgerne dagligt, og der er sket et fald på 6 procentpoint (jf. begrebsafklaring, bilag 1) i denne andel siden ,2 % af borgerne i kommunen er dagligt udsat for passiv rygning, og denne andel er ligeledes faldet med 3 procentpoint siden Der eksisterer en betydelig kønsforskel, idet flere mænd end kvinder dagligt ryger og dagligt er udsat for passiv rygning (tabel 0.1). 1. Kommunerne er inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af andelen af borgere, der er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet, andelen af borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse samt gennemsnitligt bruttoindkomstniveau. Disse informationer stammer fra centrale registre. 4 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

5 Alkohol: 8 % af borgerne i Helsingør Kommune har et storforbrug af alkohol (jf. fakta-boks med definitioner, side 15). I denne andel er der sket et fald på 5 procentpoint siden % af borgerne rusdrikker (jf. fakta-boks med definitioner, side 16) og det er ikke muligt at vise, om der er sket en udvikling i denne andel siden En betydelig større andel mænd, sammenlignet med kvinder, har et uhensigtsmæssigt alkoholindtag (tabel 0.1). Mad: I Helsingør Kommune har 11 % af borgerne meget usunde madvaner, og 21 % af borgerne spiser slik/kager mindst fem gange om ugen. Andelen af borgere, med usunde madvaner, har ikke ændret sig siden 2010, hvorimod andelen, som spiser slik/kager, er steget med 2 procentpoint. Andelen, som har meget usunde madvaner, er mere end dobbelt så stor for mænd sammenlignet med kvinder. Derimod er andelen, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, større blandt kvinder, sammenlignet med mænd (tabel 0.1). Bevægelse: Lidt mere end hver tredje borger (37 %) i Helsingør Kommune er fysisk inaktiv (fysisk aktivitet i fritiden med moderat til høj intensitet mindre end 30 minutter om dagen). Derudover har 28 % af borgerne en stillesiddende adfærd i fritiden mere end fire timer om dagen. I både andelen af fysisk inaktive og stillesiddende borgere, er der sket en stigning på 2 procentpoint siden Der er ingen væsentlige kønsforskelle, hvad angår andelen af borgere i kommunen, som i deres fritid er fysisk inaktive eller stillesiddende i mere end fire timer om dagen (tabel 0.1). Euforiserende stoffer: I Helsingør Kommune har 41 % af de unge (16-34 årige) prøvet hash i 2013 og 12 % har prøvet andre euforiserende stoffer. I både andelen af unge, som har prøvet hash, og unge, som har prøvet andre euforiserende stoffer, er der sket et fald på 7 procentpoint siden Der er en betydelig kønsforskel, når man ser på unge i kommunen, som har prøvet stoffer. Omkring halvdelen af de unge mænd har prøvet hash, mens det er omkring hver tredje blandt de unge kvinder. Andelen af unge, som har prøvet andre euforiserende stoffer end hash, er markant større blandt unge mænd, sammenlignet med unge kvinder (tabel 0.1). OVERVÆGT I HELSINGØR KOMMUNE I Helsingør Kommune er 34 % af borgerne moderat overvægtige (BMI 25 -< 30) og heraf ønsker 82 % at tabe sig. 12 % af borgerne i kommunen er svært overvægtige (BMI 30) og heraf ønsker 90 % at tabe sig. Andelen af moderat og svært overvægtige i kommunen er uændret siden I andelen af borgere, som er moderat overvægtige, er der en betydelig kønsforskel således, at der er flere mænd end kvinder. Omvendt er der ingen væsentlig kønsforskel, hvad angår forekomsten af svær overvægt i kommunen (tabel 0.1). GENERELT HELBRED I HELSINGØR KOMMUNE Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer eget helbred. Selvvurderet helbred: I Helsingør Kommune vurderer 17 % af borgerne, at de har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald på 1 procentpoint i denne andel. En betydelig større andel kvinder, sammenlignet med mænd, har et dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred (tabel 0.1). Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 5

6 Fysisk og mentalt helbred: 12,8 % af borgerne i Helsingør Kommune har et dårligt fysisk helbred. Siden 2010 er der sket et fald i denne andel på 1 procentpoint. Andelen med dårligt mentalt helbred er ligeledes 13 %, men denne andel er derimod steget med 5 procentpoint siden Flere kvinder, sammenlignet med mænd, har et dårligt fysisk og mentalt helbred (tabel 0.1). Stress: 21 % af borgerne i Helsingør Kommune har et højt stressniveau i Det er ikke muligt at vise ændringer i denne andel siden 2010, hvilket skyldes en ændring i målemetoden af stressniveau. Væsentlig flere kvinder, sammenlignet med mænd, har et højt stressniveau (tabel 0.1). SEKSUEL ADFÆRD OG SEXSYGDOMME I HELSINGØR KOMMUNE Ubeskyttet sex er årsag til en række sexsygdomme og kan desuden føre til uønsket graviditet. I Helsingør Kommune havde 23 % af de unge, som ikke ønsker at få et barn, ubeskyttet sex ved seneste samleje. I alt 1,6 % af de unge i kommunen fik konstateret en sexsygdom (inklusiv klamydia) inden for de seneste 12 måneder. Flere mænd, sammenlignet med kvinder, har haft ubeskyttet sex i forhold til uønsket graviditet (tabel 0.1). I andelen, som har fået konstateret sexsygdom (inklusiv klamydia) indenfor de seneste 12 måneder, er det ikke muligt at vise resultater separat for mænd og kvinder, da antallet af besvarelser er meget lavt. SOCIALE RELATIONER I HELSINGØR KOMMUNE Sociale relationer har betydning for borgernes helbred, da personer med gode sociale relationer generelt har en lavere sygelighed og dødelighed sammenlignet med personer, som har svage sociale relationer. I Helsingør Kommune har 8,6 % af borgerne sjældent (mindre end én gang om måneden) kontakt til venner. Andelen er siden 2010 steget med 2 procentpoint. 4,9 % af borgerne i kommunen har ikke nogen at tale med ved behov. En større andel mænd, sammenlignet med kvinder, har sjældent kontakt med venner og ingen at tale med ved behov (tabel 0.1). 6 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

7 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 7

8 1. BAGGRUND Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune (Helsingør udgaven) er et uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, som indeholder information om en række nøgleindikatorer (jf. begrebsafklaring, bilag 1) i samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Formålet med Helsingør udgaven er at give et overblik over den aktuelle sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i Helsingør Kommune Resultater for Helsingør Kommune vil blive sammenholdt med det generelle billede i Region Hovedstaden (regionsgennemsnittet, jf. begrebsafklaring, bilag 1). Signifikante forskelle (jf. begrebsafklaring, bilag 1) mellem resultater i kommunen og regionen vil fremgå. Resultaterne vil ydermere blive sammenholdt med resultater fra sundhedsprofilen Resultater fra 2010 er indhentet fra Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 (2). Udviklingen fra 2010 til 2013 skal betragtes med forbehold, da resultaterne kun stammer fra ét målepunkt for hvert år. Det betyder, at forskellene i de to år ikke er optimale til at udlede noget om en konstant udvikling over tid. Hvorvidt der er tale om en reel udvikling i nøgleindikatorerne kan først afgøres, når den videre udvikling bliver afdækket i kommende sundhedsprofiler. Den næste regionale sundhedsprofil planlægges udført i Sundhedsprofilen kan ses som et supplement til planlægningen på sundhedsområdet med henblik på at forbedre sundheden og mindske sygeligheden på kort og på lang sigt. Det er derfor væsentligt at pointere, at resultaterne i Helsingørudgaven ikke er velegnet til evaluering af effekter af de lokale indsatser i kommunen eller til at pege på specifikke årsagsforklaringer til resultaterne. I Helsingør udgaven har det ikke været muligt at afdække, hvordan de forskellige nøgleindikatorer fordeler sig på demografiske (jf. begrebsafklaring, bilag 1) og sociale faktorer som eksempelvis alder og uddannelsesniveau. De demografiske og sociale fordelinger i nøgleindikatorer vil derfor i stedet bliver beskrevet ud fra de generelle fordelinger i Region Hovedstaden. Det antages, at regionens fordeling af demografiske og sociale faktorer godt kan overføres til Helsingør Kommune. I Helsingør udgaven vil kroniske sygdomme ikke blive berørt eftersom, at Sundhedsprofilen for kroniske sygdomme i region og kommuner 2013 udkommer i en egen regional udgave i juni Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune (Helsingør udgaven) er udarbejdet af Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune. 1.1 METODE De forskellige nøgleindikatorer i Helsingør udgaven er belyst ved hjælp af data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2013 suppleret med data fra nationale registre. Spørgeskemaerne blev udsendt primo februar 2013 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 16 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden 1. januar 2013 i alt borgere personer valgte at returnere et udfyldt skema - en svarprocent på 43,5 %. Til hver kommune og bydel blev der udsendt spørgeskemaer, og i Helsingør Kommune valgte 42,7 % at svare på skemaet (1.046 borgere). 8 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

9 Der er forskel på deltagelsesprocenten i de enkelte kommuner, samt en social gradient (jf. begrebsafklaring, bilag 1) i andelen, der svarede på spørgeskemaet. Ydermere er der flere kvinder end mænd, der har svaret på skemaet, og andelen af deltagere er størst blandt borgere i alderen år. Ved analyse af spørgeskemaet er der derfor vægtet i forhold til manglende besvarelser (vægtning for non-response, jf. begrebsafklaring, bilag 1) og i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. Det skyldes, at stikprøvestørrelsen for alle kommuner har været ens, dog med få undtagelser. Man har derfor vægtet svarene med henblik på at gøre resultaterne i sundhedsprofilen mere repræsentative. Region Hovedstaden 2013 Hvem svarer hyppigst på spørgeskemaet? Kvinder Borgere i alderen år Borgere med høj indkomst Borgere med videregående uddannelse Borgere i beskæftigelse Borgere, der bor sammen med andre Borgere med dansk baggrund 1.2 DEMOGRAFI OG SOCIALE FORHOLD Demografiske og socioøkonomiske forhold har betydning for borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Indbyggertallet: I Helsingør Kommune er der omkring borgere (3), hvoraf ca af borgerne er 16 år eller derover. Disse udgør befolkningsgrundlaget i Hvordan har du det? 2013 spørgeskemaundersøgelsen i Helsingør Kommune. Fordelingen af mænd og kvinder på 16 år eller derover er næsten ens, henholdsvis 48 og 52 % (tabel 1.1). Samme fordeling af køn gør sig gældende for Region Hovedstaden. Alder: I Helsingør Kommune er andelen af ældre borgere højere end i Region Hovedstaden. Således udgør andelen af borgere på 55 år eller derover 42 % i Helsingør Kommune, mens tilsvarende andel er 33 % i regionen. Andelen på 65 år eller derover ligeledes 26 % i Helsingør Kommune og 20 % i regionen (tabel 1.1). Uddannelse: Uddannelse anvendes oftest som et udtryk for social position i samfundet, hvilket blandt andet skyldes, at uddannelse har indflydelse på muligheden for at få bestemte typer jobs og dermed indflydelse på indkomstniveau og materielle ressourcer. I Helsingør Kommune har 29 % af borgerne grundskole eller gymnasial uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse (omtalt som lavt uddannelsesniveau). Denne andel er lidt højere end andelen i Region Hovedstaden (27 %), (tabel 1.1). Andelen er størst blandt regionens ældste borgere, og der er stort set ikke nogen kønsforskelle i andelen. Andelen af borgere med en lang videregående uddannelse er lavere i Helsingør Kommune end i Region Hovedstaden, henholdsvis 8 % mod 13 % (tabel 1.1). Den største andel af borgere i regionen, som har en lang videregående uddannelse, skal findes blandt de årige, og andelen falder derefter med stigende alder. Dette afspejler, at det med tiden er blevet mere almindeligt at tage en lang uddannelse. Ydermere er der i Region Hovedstaden en større andel mænd end kvinder, som har en lang videregående uddannelse. Erhvervstilknytning: Et andet vigtigt mål for social position i samfundet er erhvervstilknytning. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 9

10 Forringet helbred, herunder fysisk og mentalt, kan eksempelvis ske som følge af arbejdsløshed, som kan være forbundet med reduceret økonomisk råderum, tab af sociale relationer og manglende struktur i hverdagen. Andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er omtrent den samme i Helsingør Kommune (13 %) som i Region Hovedstaden (12 %), (tabel 1.1). Borgere i den erhvervsaktive alder er i sundhedsprofilen defineret som årige. Der er en lidt større andel mænd sammenlignet med kvinder, som er i beskæftigelse i regionen, hvilket skyldes at der er flere kvinder end mænd blandt de ældste i befolkningen. Borgernes samlivsstatus: Borgernes samlivsstatus og de sociale relationer, der knytter sig hertil, kan også have betydning for forekomsten af en række sygdomme og dødelighed (jf. kapitel 6). Der fremgår imidlertid ikke nogen betydelig forskel mellem Helsingør Kommune og regionen i andelen af borgere på 25 til 64 år, som bor alene med børn (tabel 1.1). Andelen i regionen, som er alene boende med børn i 2013, er tre gange så stor blandt kvinder (6 %) sammenlignet med mænd (2 %). Etnisk baggrund: Etnisk baggrund kan have betydning for forekomsten af sygdomme, som følge af forskelle i sundhedsadfærd eller forskelle i genetisk disposition for specifikke sygdomme. I Helsingør Kommune er andelen af borgere, som har en ikke-vestlig baggrund, 8 %, mod 11 % i Region Hovedstaden (tabel 1.1). I regionen er andelen af borgere fra ikke-vestlige lande størst blandt de årige. 10 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

11 1.3 KOMMUNESOCIALGRUPPER I Region Hovedstadens Sundhedsprofil har man valgt at inddele regionens 29 kommuner og 10 bydele i fire kommunesocialgrupper (figur 1.1). Det med henblik på at anskueliggøre i hvilket omfang, der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommuner og bydele i regionen. Inddelingen i kommunesocialgrupper afspejler kommuners og bydeles sociale ressourcer, baseret på nationale registre. Dannelsen af de fire grupper indbefatter derfor ikke kun data fra Hvordan har du det? 2013 spørgeskemaundersøgelsen. Kommunesocialgruppe 1 indeholder kommuner, hvis borgere gennemsnitligt er socialt bedst stillet, mens kommunesocialgruppe 4 indeholder kommuner, hvis borgere gennemsnitligt er socialt dårligst stillet. Helsingør Kommune placerer sig som kommunesocialgruppe 2, og der er ikke sket en ændring i denne placering siden Kommuner i Region Hovedstaden, som også placerer sig i kommunesocialgruppe 2 er: Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Hillerød og Vallensbæk (figur 1.1). Kilde: Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 (1) Figur 1.1 Figuren viser inddelingen i de fire kommunesocialgrupper i Region Hovedstaden i Borgere i kommuner, som er i kommunesocialgruppe 1, er gennemsnitligt socialt bedst stillet, og borgere i kommuner, som er i kommunesocialgruppe 4, er gennemsnitligt socialt dårligst stillet. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 11

12 2. SUNDHEDSADFÆRD Sundhedsadfærd skal forstås som de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på længere sigt påvirker sundheden, enten negativt som ved eksempelvis rygning, eller positivt ved eksempelvis fysisk aktivitet. Borgernes sundhedsadfærd har stor betydning for deres mulighed for at bevare et godt helbred. Det er derfor væsentligt at have et kendskab til sundhedsadfærden for at kunne forudsige behovet for sociale og sundhedsmæssige ydelser i fremtiden. Derudover, for også at kunne fremme borgernes sundhed og forebygge kroniske sygdomme fremadrettet. I Helsingør udgaven vil kroniske sygdomme ikke blive berørt yderligere, da sundhedsprofilen for kronisk sygdom i 2013 udkommer som en selvstændig rapport i juni I dette kapitel vil resultaterne for Helsingør Kommune fra Hvordan har du det? 2013 undersøgelsen, blive præsenteret for følgende indikatorer for sundhedsadfærd; rygning, alkohol, mad, bevægelse og euforiserende stoffer. 2.1 RYGNING I Danmark er rygning fortsat den vigtigste forebyggelige årsag til flest sygdomme og for tidlig død. De mest alvorlige følgesygdomme er kræft, hjertekar- og kroniske lungesygdomme. Samtidig har rygere oftere et ringere helbred og dårligere selvvurderet livskvalitet. Det anslås, at der i Danmark er omkring årlige dødsfald relateret til rygning samt, at storrygere i gennemsnit lever 8-10 år kortere end aldrig rygere. Ydermere dør ca. 900 danskere årligt som følge af passiv rygning. Andelen af dagligrygere og borgere, som dagligt udsættes for passiv rygning, har siden 2007 til 2013 været støt faldende i Danmark. De primære årsager hertil skal blandt andet findes i stramninger i rygeloven i 2007 og 2012 samt, at rygning er blevet mindre socialt acceptabel. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune er både andelen af dagligrygere og borgere, som dagligt udsættes for passiv rygning, faldet i perioden 2010 til 2013 (figur 2.1). Andelen af dagligrygere var i 2010 omkring hver femte (22 %) borger og denne andel er frem til 2013 faldet med personer et fald på 6 procentpoint. I dag er det derfor omkring hver sjette borger i Helsingør Kommune, der er dagligryger (16 %), svarende til i alt personer. Andelen af dagligrygere i Region Hovedstaden er tilsvarende 15 %, og der er ligeledes sket et fald i denne andel på 5 procentpoint siden Andelen af borgere, som udsættes for passiv rygning, er 8,2 % i kommunen og er faldet med personer siden 2010 et fald på 3 procentpoint (tabel 2.1). Tallet er imidlertid højst sandsynligt undervurderet i forhold til det reelle tal, da spørgsmålet i Hvordan har du det? 2013 er blevet udvidet til også Definition af forskellige rygevaner: Daglig ryger: Borger, som ryger dagligt Storryger: Borger, som ryger 15 eller flere cigaretter om dagen (4). Ikkeryger: Borger, som aldrig har været ryger eller, som tidligere har været ryger. Passiv ryger: En borger, som er ikkeryger, men dagligt udsat for passiv rygning. Rygning i hjem med børn: Borgere, som ryger indendørs i hjem med børn under 16 år. Motivation for rygestop: Borgere, som er motiveret for at ændre rygevaner kan enten være personer, som ønsker rygestop eller, som ønsker hjælp til rygestop. 12 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

13 at omfatte ophold i rum, der lugter af røg. I Region Hovedstaden er tilsvarende andel af borgere, som dagligt udsættes for passiv rygning, også faldet med 3 procentpoint, og andelen er i ,4 %, dvs. lidt lavere end i Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune er andelen af dagligrygere for mænd 18 % og for kvinder 14 %. Andelen af borgere, som dagligt udsættes for passiv rygning, er tilsvarende 10 % for mænd og 7 % for kvinder (tabel 0.1, side 7). Der eksisterer derfor en væsentlig kønsforskel, når man ser på rygning i Helsingør Kommune. Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden er 15 % af borgerne dagligrygere, svarende til personer og 7,4 % af borgerne ( personer) er dagligt udsat for passiv rygning (tabel 2.1). I forekomsten af daglig rygning og passiv rygning i Region Hovedstaden, er der en social gradient således, at jo lavere uddannelsesniveau, des større andel. Imidlertid ses en ny tendens i andelen af dagligrygere blandt borgere med lavere uddannelsesniveau, da der er sket et større fald i denne gruppe, sammenlignet med borgere med højere uddannelsesniveau. Fortsætter denne tendens vil det på sigt kunne mindske den sociale ulighed i rygning. Region Hovedstaden 2013 Daglig rygning er mest udbredt blandt: Mænd De årige Borgere med lavt uddanelsesniveau og uden erhvervstilknytning Enlige Den største andel dagligrygere findes blandt de årige og den laveste blandt de årige og blandt borgere på 80 år og derover. Ydermere er andelen af dagligrygere i Region Hovedstaden 17 % blandt mænd og 14 % blandt kvinder. Daglig passiv rygning er tilsvarende mere udbredt blandt mænd sammenlignet med kvinder i regionen. Andelen er 8 % blandt mænd og 6,8 % blandt kvinder. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 13

14 2.2 ALKOHOL Alkohol har stor indflydelse på folkesundheden, og siden 1970 erne har danskernes alkoholforbrug været blandt de største i Europa. Hvert år kan omkring 5 % af alle dødsfald, svarende til 3000 personer, tilskrives alkohol som årsag. Udover at kunne være afhængighedsskabende (alkoholisme), øger alkohol også risikoen for en lang række andre sygdomme, heriblandt mave- og tarmsygdomme, kræft-, hjertekar- og leversygdomme, samt forhøjet blodtryk, angst, depression og fosterskader. Med et stort alkoholforbrug følger desuden sociale konsekvenser i form af eksempelvis ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, vold og kriminalitet, samt trafikulykker, fald, drukneulykker og forgiftninger. Til trods for alkoholens skadelige virkninger på helbredet har alkohol historisk set ikke været et prioriteret forebyggelsesområde, hvilket eventuelt kan skyldes, at alkohol har været, og til dels stadig er, et tabubelagt område. Da flere spørgsmål på alkoholområdet ikke er identiske med spørgsmål fra tidligere Hvordan har du det? spørgeskemaundersøgelser, er det ikke muligt at vise udvikling over tid for flere af indikatorerne (tabel 2.2). Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune har 8 % af borgerne et storforbrug af alkohol, svarende til personer (figur 2.2). Andelen er lavere end i Region Hovedstaden (tabel 2.2). Storforbrug er defineret som et ugentligt indtag af alkohol på 14 genstande eller derover for kvinder og 21 genstande eller derover for mænd (jf. fakta-boks). 14 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

15 Helsingør Kommune er en af de kommuner der har oplevet det største fald siden 2010 i andelen af borgere, som har et storforbrug - et fald på 5 procentpoint. Andelen i kommunen, som rusdrikker, er 11 %, svarende til personer, i modsætning til andelen i Region Hovedstaden, som er 15 %, dvs. en del højere end andelen i kommunen (tabel 2.2). Rusdrikkeri omfatter indtagelse af 5 genstande eller mere ved samme lejlighed mindst 1 gang om ugen (jf. fakta-boks). Det er ikke muligt at vise ændringer fra 2010 til 2013 for rusdrikkeri grundet ændringer i spørgsmålsformuleringen (figur 2.2) Mere end dobbelt så mange mænd (12 %), sammenlignet med kvinder (5 %) har et storforbrug af alkohol i Helsingør Kommune i Andelen af borgere, der rusdrikker i kommunen, er ligeledes mere end tre gange så stor for mænd (17 %) sammenlignet med kvinder (5 %) (tabel 0.1). Fem former for alkoholadfærd: Storforbrug: 14/21 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. Moderat forbrug: 7-14 genstande om ugen for kvinder og for mænd. Rusdrikkeri: 5 genstande ved samme lejlighed mindst 1 gang om ugen. Tegn på alkoholafhængighed: Måles på baggrund af CAGE-C spørgeskemaet, jf. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 (1). Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn: Borgere, som har et storforbrug af alkohol eller har tegn på alkoholafhængighed, som bor sammen med børn. Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden har 10 % af borgerne et storforbrug af alkohol, svarende til personer (tabel 2.2). Resultaterne peger på, at der er en social gradient i forekomsten af storforbrug af alkohol, dvs. jo lavere uddannelsesniveau, des større andel (jf. fakta-boks om storforbrug af alkohol). Andelen er således næsten dobbelt så stor blandt borgere, som kun har en grundskole- eller gymnasial uddannelse (11 %), sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (6 %). En større andel mænd (12 %) end kvinder (8 %) har et storforbrug af alkohol og den største andel skal findes blandt de årige samt årige. Siden 2010 er andelen af borgere med et storforbrug af alkohol faldet i stort set alle kommuner. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 15

16 I Region Hovedstaden rusdrikker 15 % af borgerne i 2013, svarende til personer (tabel 2.2). Den største forekomst af rusdrikkeri i regionen er blandt de årige, og det er således mere end hver fjerde i denne aldersgruppe, som rusdrikker. Dette understøtter, at rusdrikkeri i høj grad afspejler en alkoholkultur blandt unge. Ydermere rusdrikker 27 % af borgerne i regionen, som er under uddannelse. Der eksisterer umiddelbart ikke en social gradient i andelen af borgere, som rusdrikker, når man ser på gennemført uddannelsesniveau. I Region Hovedstaden er der mere end dobbelt så mange mænd (20 %) end kvinder (9 %), som rusdrikker. Region Hovedstaden 2013 Storforbrug af akohol er mest udbredt blandt: Mænd De årige Enlige Borgere med dansk baggrund Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning 16 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

17 2.3 MAD Sunde madvaner har stor betydning for borgernes sundhed og trivsel. Sammen med fysisk aktivitet spiller sunde madvaner en vigtig rolle i opretholdelse og fremme af et godt helbred samt forebyggelse af overvægt, underernæring og en række livsstilssygdomme. Undersøgelser viser, at usunde madvaner, herunder indtag af for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, er årsag til omkring dødsfald om året i Danmark. WHO (World Health Organization) har desuden anslået, at omkring 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden er relateret til kost. Da sund kost har en forebyggende effekt over for en række livsstilssygdomme, anbefales befolkningen at følge Fødevarestyrelsens kostråd (6). Danskernes madvaner er generelt blevet sundere viser nationale kostundersøgelser, men kosten er fortsat for fed, for sød og for salt, samt indeholder et for lille indtag af frugt, grønt, fisk og fuldkorn. Det indikerer, at der stadig eksisterer et stort forbedringspotentiale. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune er andelen af borgere, som har meget usunde madvaner, 11 %, svarende til personer. Der er ikke sket en ændring i denne andel siden 2010 (figur 2.3). Tilsvarende andel i Region Hovedstaden er 10 %. Resultater viser, at 51 % af borgerne i Helsingør Kommune, som har meget usunde madvaner, ønsker at spise sundere (tabel 2.3). Andelen af borgere i kommunen, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, er omkring hver femte (21 %), svarende til personer. I denne andel er der sket en stigning på 2 procentpoint siden 2010 (figur 2.3). Sammenlignet med andelen af borgere i Region Hovedstaden, er der ikke nogen betydelig forskel. Således er det 20 % af borgerne i regionen, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, dvs. kun en lidt lavere andel end i Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune er andelen af borgere med meget usunde madvaner, mere end dobbelt så stor blandt mænd (16 %) sammenlignet med kvinder (7 %). Omvendt er andelen af kvinder, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, større, sammenlignet med mænd. Hhv. 25 % af kvinderne i kommunen og 17 % af mændene i kommunen (tabel 0.1). Inddeling af borgere efter sundhedsgraden i deres madvaner: Sunde madvaner: Generelt sunde madvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af fedt og især mættet fedt. Middelsunde madvaner: Moderat indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Meget usunde madvaner: Generelt usunde madvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt og især mættet fedt. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 17

18 Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden har 10 % af borgerne meget usunde madvaner, svarende til personer. Heraf ønsker 56 % at spise sundere (tabel 2.3). Selve andelen af borgere, som har meget usunde madvaner, har ikke ændret sig siden 2010, hvorimod andelen af borgere med sunde madvaner (25 %), er faldet med 3 procentpoint siden Region Hovedstaden 2013 Meget usunde madvaner er hyppigst blandt: Mænd De årige og borgere over 65 år Enlige Borgere med dansk baggrund I forekomsten af meget usunde madvaner i regionen, ses en social gradient således, at jo lavere ud- og uden erhvervstilknytning Borgere med lavt uddannelsesniveau dannelsesniveau, des større andel. Tilsvarende er andelen af borgere med sunde madvaner størst blandt borgere med lang videregående uddannelse. I regionen skal den største andel findes blandt de årige og borgere over 65 år. Der er en betydelig kønsforskel i andelen af borgere, som har meget usunde madvaner. Således er andelen dobbelt så stor blandt mænd (14 %), sammenlignet med kvinder (7 %). I Region Hovedstaden er andelen af borgere, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, 20 %, svarende til personer. Det betyder, at der er sket en stigning i forekomsten på 1 procentpoint siden 2010 (tabel 2.3). Andelen af borgere, som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen, er imidlertid størst blandt borgere med lang videregående uddannelse (26 %) og lavest blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse (18 %). Dette er en social gradient i den modsatte retning af, hvad andre nøgleindikatorer for sundhedsadfærd har vist. Den største andel findes ydermere blandt borgere på 80 år eller derover. I Region Hovedstaden er det lidt flere kvinder (22 %) end mænd (18 %), som spiser slik/kager mindst fem gange om ugen. 18 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

19 2.4 BEVÆGELSE Bevægelse omfatter alle aktiviteter, hvor man rører sine muskler og bruger sine kræfter, dvs. både ustrukturerede aktiviteter som eksempelvis rengøring, leg, gåture m.m. og mere målrettet fysisk aktivitet og træning. Manglende fysisk aktivitet påvirker borgernes sundhed og livskvalitet samt øger risikoen for sygelighed og dødelighed i alle aldre. Som følge af fysisk inaktivitet øges risikoen for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som eksempelvis type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme, visse former for kræftsygdomme samt psykiske sygdomme. Fysisk inaktive borgere, dvs. borgere der ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om moderat til høj fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Derud- Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet: Børn (5-17 år): Fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet mindst 60 minutter dagligt og mindst tre gange om ugen med høj intensitet i mindst 30 minutter. Voksne (18+ år): Fysisk aktivitet med moderat til hård intensitet mindst 30 minutter dagligt. Derudover anbefales fysisk aktivitet mindst to gange om ugen med høj intensitet i mindst 20 minutter for at fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglestyrke. Ældre (65+ år): Jf. voksne (18+ år) samt udstrækningsøvelser mindst to gange ugentligt af minimum 10 minutters varighed, samt regelmæssige øvelser for at vedligeholde og øge balanceevnen. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 19

20 over kan fysisk inaktive forvente omkring 8 til 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom. Trods en stor forebyggelsesindsats i Danmark for at få befolkningen til at bevæge sig mere, er andelen af borgere, som ikke bevæger sig nok ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger (jf. fakta-boks med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet), stort set uændret fra 2007 til Samtidig er andelen af borgere, som er stillesiddende en stor del af deres dagligdag, steget i samme periode. Selvom man er stillesiddende en meget stor del af sin vågne tid, er det stadig muligt at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat til hård fysisk aktivitet. Man ved dog, at stillesidning ofte nedsætter den tid, der anvendes til let fysisk aktivitet. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune er 37 % af borgerne fysisk inaktive, dvs. fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 30 minutter om dagen i fritiden. Denne andel er steget med 2 procentpoint siden 2010 (figur 2.4). Andelen af fysisk inaktive borgere i kommunen er signifikant højere sammenlignet med regionen, hvilket blandt andet kan skyldes, at andelen af ældre er større i Helsingør Kommune end i Region Hovedstaden (tabel 1.1, side 4). 28 % af borgerne i Helsingør Kommune har en stillesiddende adfærd i fritiden mere end fire timer om dagen. Denne andel er siden 2010 steget med 2 procentpoint (figur 2.4). Sammenlignet med andelen i Region Hovedstaden, er der ingen betydelig forskel (tabel 2.4). I Helsingør Kommune er andelen af mænd og kvinder, som er fysisk inaktive, næsten lige høj, henholdsvis 37 % af mændene og 38 % af kvinderne. Andelen i kommunen, som har en stillesiddende adfærd i fritiden mere end fire timer om dagen, er lidt større blandt kvinder (29 %) sammenlignet med mænd (27 %) (tabel 0.1, side 7).Ydermere er andelen, som har mindst seks timers stillesiddende arbejde om dagen, signifikant lavere i Helsingør Kommune, sammenlignet med regionen som helhed, henholdsvis 40 % i kommune og 47 % i regionen. Andelen i Helsingør Kommune, som hverken cykler eller går til og fra arbejde/uddannelsessted, er derimod signifikant højere (30 %) end andelen i regionen (22 %) (tabel 2.4). 20 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

21 Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden er 32 % af borgerne, svarende til personer, fysisk inaktive. Andelen af inaktive borgere i regionen, har stort set ikke ændret sig fra 2010 til 2013, og der er stort set ingen forskel på andelen af mænd og kvinder. Ydermere stiger andelen af borgere, som er fysisk inaktive, med alderen. I alt ønsker 71 % af de fysisk inaktive borgere at være mere fysisk aktive (tabel 2.4). Region Hovedstaden 2013 Fysisk inaktivitet er hyppigst blandt: Fysisk inaktivitet er defineret ved under 30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen i fritiden. Kvinder De ældste aldersgrupper Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning I Region Hovedstaden er 28 % af borgerne stillesiddende i deres fritid mere end fire timer om dagen, Borgere med ikke-vestlig baggrund svarende til personer. Denne andel er stort set uændret fra 2010 til 2013 (tabel 2.4). En større andel af mænd er stillesiddende i fritiden sammenlignet med kvinder og stillesidning er mindst udbredt blandt de årige og mest udbredt blandt de årige samt borgere over 65 år. Aldersforskellene kan skyldes, at de årige og borgere over 65 år, som typisk er studerende og pensionister, har flere timers fritid på en dag sammenlignet med borgere i beskæftigelse. For både andelen af borgere, som er fysisk inaktive samt borgere, som er stillesiddende i deres fritid mere end fire timer om dagen, ses en social gradient. Således gælder, at jo lavere uddannelsesniveau, des større andel. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 21

22 2.5 EUFORISERENDE STOFFER Det at eksperimentere med hash og andre euforiserende stoffer er typisk et fænomen, der udspiller sig blandt unge. I Danmark er euforiserende stoffer ulovlige at bruge, sælge og besidde. Det skyldes ikke mindst, at eksperimenterende brug af stoffer medfører risiko for ulykker, risiko for at komme ud i et vedvarende stofmisbrug samt risiko for forgiftning med eller uden døden til følge. Hash kan desuden hæmme indlæringsevnen ved langvarigt intensivt brug. Det skønnes, at der årligt er dødsfald relateret til misbrug af stoffer, svarende til 2 % af alle dødsfald. Ydermere blev omkring borgere i 2012 indlagt på psykiatrisk hospital grundet brug af stoffer. I Danmark forekommer eksperimenterende brug af stoffer hyppigst blandt unge i alderen år. Kun få prøver at tage stoffer for første gang, efter de er fyldt 20 år. Andelen af borgere, som har eller har haft et eksperimenterende forbrug af stoffer, er stor i Danmark, men faldende. Spørgsmål, som er rettet mod brug af hash og andre euforiserende stoffer, omhandler i denne sundhedsprofil unge i alderen år. Andre euforiserende stoffer dækker over kokain, amfetamin, ecstasy, svampe m.m. og vil i det følgende blive omtalt som stoffer. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune er der sket et fald fra 2010 til 2013 på 7 procentpoint i både andelen af unge, som har prøvet hash, og andelen af unge, som har prøvet andre stoffer (figur 2.5). Det betyder, at der i 2013 er 14 % færre unge end i 2010, som har prøvet hash og 32 % færre, som har prøvet andre stoffer end hash. Således har 41 % af de unge i 2013 prøvet hash, svarende til personer. Tilsvarende andel i regionen er 51 %. I alt 12 % af de unge i kommunen har prøvet andre stoffer, svarende til personer. Denne andel er tilsvarende 14 % i regionen. I alt 53 % af de unge mænd i kommunen, og 30 % af de unge kvinder i kommunen, har prøvet hash. I andelen, som har prøvet andre stoffer, er der en væsentlig kønsforskel. Således har 23 % af de unge mænd i kommunen prøvet andre stoffer, mens tilsvarende andel kun er 2 % af de unge kvinder i kommunen (tabel 0.1). Dette resultat er imidlertid forbundet med en stor usikkerhed, da resultaterne er baseret på meget få besvarelser fra personer i kommunen. 22 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

23 Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden har 51 % af de unge prøvet hash, svaren- Region Hovedstaden 2013 Brug af hash og andre stoffer den seneste de til personer, mens 14 % af de unge måned er mest udbredt blandt: har prøvet andre stoffer end hash, svarende til personer (tabel 2.5). Andelen af unge, Mænd som har prøvet hash, samt andelen af unge, De årige som har prøvet andre stoffer, er begge faldet Borgere med lavt uddannelsesniveau og med 4 procentpoint fra 2010 til Således uden erhvervstilknytning er der 21 % færre unge, som har prøvet andre Enlige stoffer i 2013, sammenlignet med Borgere med dansk baggrund I Region Hovedstaden har en større andel mænd end kvinder prøvet hash og andre stoffer. Blandt unge mænd i regionen har 58 % prøvet hash og 19 % har prøvet andre stoffer end hash. Blandt kvinder har 44 % prøvet hash. Sammenlignet med andelen af unge mænd, som har prøvet andre stoffer, er andelen for kvinder halvt så stor (9 %). Den største andel af unge, som har prøvet hash eller andre stoffer, skal findes blandt de årige sammenlignet med de årige. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 23

24 3. OVERVÆGT Overvægt, som følge af manglende bevægelse og et højt kalorieindtag i maden, er et tiltagende problem for borgernes sundhed. Forekomsten af både moderat og svær overvægt er steget markant inden for de seneste årtier og har udviklet sig til en regulær fedmeepidemi. Det ser imidlertid ud til, at andelen af overvægtige I sundhedsprofilen inddeles BMI i fire vægtklasser baseret på WHO s har været stort set uændret fra 2007 til definition: Undervægt: BMI < 18,5 Overvægt er en vigtig indikator for, om Normalvægt: BMI 18,5 -< 25,0 man er i risiko for at udvikle en kronisk Moderat overvægt: BMI 25,0 -< 30,0 sygdom. Derudover medfører overvægt Svær overvægt:bmi 30,0 en øget dødelighed samt øget risiko for at udvikle en række følgesygdomme, herunder type 2 diabetes, hjertekar- og muskelskeletsygdomme samt visse kræftformer. Derudover kan overvægt medføre psykosociale problemer og forringet livskvalitet. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end normalvægtige, og overvægtige kan forvente 4-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom. Omkring 1,8 millioner ekstra fraværsdage og knap førtidspensioner kan hvert år relateres til overvægt. Overvægt har således ikke kun betydelige helbredskonsekvenser, men også betydelige samfundskonsekvenser. De eksakte årsager til udvikling af overvægt er komplekse og omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold, hvilket gør forebyggelsen af overvægt vanskelig. Overvægt vurderes på baggrund af BMI, der beregnes ud fra borgerens vægt og højde: vægt(kg)/højde(m ), og i sundhedsprofilen inddeles BMI i fire vægtklasser (jf. fakta-boks). Da vægt og højde er selvrapporteret, må undersøgelsens tal for overvægt betragtes som minimumstal. Det skyldes, at flere undersøgelser har vist, at overvægtige oplyser en lavere vægt eller en højere højde end de faktiske mål. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune er billedet det samme som i Region Hovedstaden, og andelen af overvægtige er uændret siden 2010 (figur 3.1). 24 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

25 I Helsingør Kommune er 34 % moderat overvægtige (BMI 25- < 30), svarende til personer. 82 % heraf ønsker at tabe sig (tabel 3.1). Andelen af borgere i kommunen, som er svært overvægtige (BMI 30), er 12 %, svarende til personer. Heraf ønsker 90 % at tabe sig. Andelen der ønsker at tabe sig, som er svært overvægtige, er imidlertid signifikant mindre end andelen i regionen, som er 94 % (tabel 3.1). 40 % af de mandlige borgere i kommunen, og 27 % af kvinderne, er moderat overvægtige. I andelen af svært overvægtige (BMI 30) i kommunen, er andelen af kvinder og mænd mere ens, henholdsvis 12 % for mænd og 11 % for kvinder (tabel 0.1, side 7). Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden er Region Hovedstaden % af borgerne moderat overvægtige, svarende Overvægt er hyppigst blandt: til personer, mens 11 % af borgerne er svært overvægtige, svarende til personer. De årige Disse andele er uændret siden 2010 (tabel 3.1). De Borgere med lavt uddannelsesniveau resterende borgere i Region Hovedstaden fordeler og uden erhvervstilknytning sig således, at omkring 55 % af borgerne er normalvægtige, mens omkring 3 % er undervægtige. Borgere med ikke-vestlig baggrund Der ses en tydelig social gradient i andelen af svært overvægtige, dvs. jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af svært overvægtige. Denne tendens ses også blandt de moderat overvægtige, dog ikke i lige så udtalt grad. Andelen af moderat overvægtige er størst blandt mænd sammenlignet med kvinder. Der er ingen forskel mellem kønnene i andelen af svært overvægtige. Ydermere ses en aldersgradient for både moderat og svær overvægt, hvor andelen af overvægtige borgere stiger med alderen frem til en alder på 64 år, hvorefter den falder igen. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 25

26 4. GENERELT HELBRED Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer henholdsvis eget helbred (selvvurderet helbred), sit fysiske og psykiske velbefindende samt stress. Selvvurderet helbred er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Det betyder, at jo dårligere borgeren vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. Internationalt benyttes selvvurderet helbred derfor som en fast bestanddel af befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed. Borgernes fysiske og mentale helbred er to dimensioner, der i sundhedsprofilen er blevet målt ved at anvende spørgeskemaet SF12. For hver dimension er en score blevet udregnet, der kan antage værdier fra 0-100, hvor 0 udgør den værst tænkelige helbredsstatus og 100 den bedst tænkelige. I sundhedsprofilen fokuseres på de 10 % af borgerne, der har dårligst mentalt helbred borgere med dårligt fysisk og dårligt mentalt helbred. Stress er en tilstand, der påvirker borgeren både fysisk, psykisk og socialt, og som kan være vanskelig at håndtere. Borgerens evne til at håndtere stress afhænger både af genetiske, adfærdsmæssige og fysiologiske forhold. Længerevarende stress kan medføre øget risiko for en række sygdomme som hjertekarsygdomme og depression, ligesom stress også kan medføre forværring af eksisterende sygdomme. Til måling af stressniveauet hos borgerne blev stress-skalaen PSS anvendt i sundhedsprofilen. Skalaen går fra 0 til 40. Jo højere værdi, des højere grad af oplevet stress. I sundhedsprofilen fokuseres på de 20 % af borgerne i befolkningen, som har det højeste stressniveau på stress-skalaen borgere med højt stressniveau. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune vurderer 17 % af borgerne, at de har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, svarende til personer. Denne andel er signifikant højere end regionen (13 %). I perioden fra 2010 til 2013 er der sket et fald på 1 procentpoint i denne andel (figur 4.1). I andelen af borgere i kommunen, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, er der kønsforskelle. Andelen er således 20 % blandt kvinderne i kommunen og 14 % blandt mændene (tabel 0.1, side 7) 12,8 % af borgerne i kommunen har et dårligt fysisk helbred, og siden 2010 er der sket et fald i andelen på 1 procentpoint. Andelen med dårligt mentalt helbred i kommunen er derimod steget med 5 procentpoint siden I 2013 er denne andel derfor 13 % af borgerne i kommunen (figur 4.1). Andelen med dårligt fysisk helbred er imidlertid signifikant højere end andelen i regionen (9,1 %) (tabel 4.1). Flere kvinder, sammenlignet med mænd, har et dårligt fysisk helbred, henholdsvis 15 % af kvinderne i kommunen og 10 af mændene i kommunen. Ligeledes har 17 % af kvinderne i kommunen et dårligt mentalt helbred, mens andelen er 10 % af mændene i kommunen (tabel 0.1, side 7). 21 % af borgerne i Helsingør Kommune har et højt stressniveau, svarende til personer. Det er ikke muligt, at vise ændringer fra 2010 til 2013 for denne andel af borgere hvilket skyldes en ændring i metoden til at måle højt stressniveau (figur 4.1). En større andel af kvinder i kommunen, sammenlignet med mænd, har et dårligt helbred, hvis man ser på faktorerne selvvurderet helbred og stress. Således har 20 % af kvinderne og 14 % af mændene et dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred og 27 % af kvinder og 19 % af mændene har et højt stressniveau (tabel 0.1, side 7). 26 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

27 Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden vurderer 13 % af borgerne, svarende til personer, at de har mindre godt eller dårligt helbred (tabel 4.1). Der ses et lille fald i denne andel på 2 procentpoint siden Der er imidlertid næppe tale om et reelt fald, da andelen steg i perioden 2007 til Der er formentlig snarere tale om et lille udsving i en situation med en konstant andel. Region Hovedstaden 2013 Dårligt fysisk og mentalt helbred er mest udbredt blandt: Kvinder De 80+ årige (dårligt mentalt helbred er derudover mest udbredt blandt årige) Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning Enlige I andelen ses en tydelig social gradient, Borgere med ikke-vestlig baggrund hvilket betyder, at jo lavere uddannelsesniveau, des større andel. Således vurderer 6 % af borgerne, med en lang videregående uddannelse, at de har mindre godt eller dårligt helbred, mens tilsvarende andel blandt borgere, med grundskole og gymnasial uddannelse, er 24 %. I regionen har en større andel kvinder et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med mænd, og denne andel tiltager med stigende alder. I Region Hovedstaden har 9,1 % af borgerne i 2013 et dårligt fysisk helbred og 12 % har et dårligt mentalt helbred. Disse andele har stort set ikke ændret sig siden 2010 (tabel 4.1). For begge parametre er der en betydelig social gradient, og det betyder, at jo lavere uddannelsesniveau, des dårligere fysisk og mentalt helbred. Ydermere er begge andele størst blandt kvinder sammenlignet med mænd. Region Hovedstaden 2013 Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er mest udbredt blandt: Kvinder De ældste borgere Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning Enlige Borgere med ikke-vestlig baggrund Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 27

28 Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred stiger væsentligt med alderen, mens andelen med dårligt mentalt helbred falder en smule med stigende alder, undtagen blandt de ældste borgere. I andelen med dårligt mentalt helbred ses den største stigning siden 2010 (4 procentpoint) blandt borgere på 80 år og derover. Region Hovedstaden 2013 Et højt stressniveau er mest udbredt blandt: Kvinder De yngste og de ældste borgere Borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning I Region Hovedstaden har 21 % af borgerne Enlige et højt stressniveau i 2013 (tabel 4.1). Der ses Borgere med ikke-vestlig baggrund også en social gradient i forekomsten af højt stressniveau. Mens hver fjerde borger med en grundskole- eller gymnasial uddannelse (28 %) har et højt stressniveau, gælder dette kun for hver ottende borger, med en lang videregående uddannelse (12 %). En større andel kvinder end mænd har et højt stressniveau og andelen falder med stigende alder, men stiger igen blandt borgere på 80 år eller derover 28 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

29 5. SEKSUEL ADFÆRD OG SEXSYGDOMME Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft, HIV, herpes og gonoré. Sexsygdomme er betegnelsen for sygdomme, der smitter ved seksuel kontakt mellem mennesker og er meget udbredt i Danmark, især blandt unge i alderen år. Ubeskyttet sex medfører, at der hvert år foretages omkring aborter i Danmark, og antallet har været stigende blandt de årige siden 1999 frem til Udviklingen i andelen lader imidlertid nu til at være standset. Ubeskyttet sex i forhold til sexsygdomme er i sundhedsprofilen opgjort som unge, der ved seneste samleje havde sex uden kondom og har haft mindst tre seksualpartnere inden for det seneste år. Den mest udbredte sexsygdom blandt danske unge er klamydia, hvor der i 2012 blev diagnosticeret omkring unge i alderen år. Det faktiske antal vurderes at være langt større, da mange klamydiatilfælde ikke identificeres, fordi sygdommen kan forløbe uden symptomer. Ubehandlet kan klamydia medføre en række alvorlige konsekvenser, så som underlivsbetændelse, ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. Antallet af unge, som får konstateret klamydia, har været faldende de seneste år. I sundhedsprofilen er de alvorligste sexsygdomme, herunder livmoderhalskræft og HIV, ikke berørt da disse kun rammer en meget lille andel af befolkningen i Danmark. Imidlertid er disse to sygdomme potentielt dødelige, og årligt dør en tredjedel af de kvinder der rammers af livmoderhalskræft. Med indførelsen af vaccination mod virusset HPV forventes en fremtidig reduktion i forekomsten heraf. Spørgsmålene om seksuel sundhed er kun stillet til unge i alderen år og opgørelserne er derfor kun for denne aldersgruppe. Ydermere kan der ikke opgøres ændringer fra 2010 til 2013, da der er ændret i spørgsmålsformuleringerne. Helsingør Kommune: Ubeskyttet sex er årsag til en række sexsygdomme og kan desuden føre til uønsket graviditet. I Helsingør Kommune havde 23 % af de unge, som ikke ønsker at få et barn, ubeskyttet sex (sex uden kondom) ved seneste samleje. Denne andel er højere end i Region Hovedstaden, dog ikke signifikant (figur 5.1). Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 29

30 Andelen af unge kvinder, som havde ubeskyttet sex i forhold til uønsket graviditet, er 17 %, mens andelen er 30 % blandt de unge mænd i kommunen (tabel 0.1, side 7) I Helsingør Kommune har 1,6 % af de unge, svarende til 200 personer, fået konstateret en sexsygdom (inklusiv klamydia) inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende andel i Region Hovedstaden er 5 %. Dvs. at andelen i regionen er mere end dobbelt så stor sammenlignet med Helsingør Kommune (figur 5.1). Næsten dobbelt så mange unge mænd (13 %), sammenlignet med unge kvinder (7 %), fik konstateret en sexsygdom inden for de seneste 12 måneder (tabel 0.1, side 7). Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden havde hver femte (20 %) borger ubeskyttet sex ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker barn, svarende til personer (tabel 5.1). Andelen for mænd (22 %), er sammenlignet med kvinder (18 %), noget større. Mest udbredt er andelen blandt de årige sammenlignet med de årige. Region Hovedstaden 2013 Fakta om seksuel adfærd og sexsygdomme blandt årige: 20 % brugte ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker at få et barn. Forekomsten er størst blandt de årige og unge med ikke-vestlig baggrund. 7,7 % af de unge brugte ikke kondom ved seneste samleje, selvom de havde skiftende partnere (mere end tre partnere på et år). Forekomsten er størst blandt de årige samt unge med dansk baggrund. 5 % af de unge har fået konstateret én eller flere sexsygdomme (inkl. klamydia inden for de seneste12 måneder. 2,2 % af de unge har fået konstateret klamydia inden for de seneste 12 måneder. Sexsygdomme (inkl. klamydia) er mest udbredte blandt de årige og unge med dansk baggrund. I alt fik 5 % af borgerne i regionen konstateret klamydia eller en anden sexsygdom inden for de seneste 12 måneder, svarende til personer (tabel 5.1). I denne andel er der ikke betydelige kønsforskelle. Andelen blandt de unge på år, er imidlertid lidt større end andelen blandt de årige. I forekomsten af ubeskyttet sex og sexsygdomme ses ingen social gradient på tværs af kommune. 30 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

31 6. SOCIALE RELATIONER Siden 1980 erne har der været en stigende interesse for sociale relationers betydning for folkesund- Fakta om sociale relationer: heden. Det er imidlertid meget kompliceret at forstå, hvordan sociale relationer påvirker helbredet, Sociale relationer kan både omhandle netværk, støtte og relationer. men det er påvist, at svage sociale relationer er en Der skelnes ofte mellem et selvstændig risikofaktor for død på linje med andre strukturelt og et funktionelt aspekt. veletablerede risikofaktorer som eksempelvis rygning og fysisk inaktivitet. Modsat medfører gode sociale relationer en mindre risiko for hjertekarsygdomme, stress og psykiske lidelser samt død. Omkring dødsfald om året menes at kunne relateres til svage sociale relationer, svarende til 2-3 % af alle dødsfald. Mænd med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens svage sociale relationer betyder to års kortere levetid blandt kvinder. I Danmark tyder meget på, at både kvantiteten og kvaliteten af vores sociale relationer er faldende. Flere bor alene, antallet af skilsmisser er steget, og vi får færre børn end tidligere generationer. De sociale relationer kan dog også fungere negativt (social belastning) ved, at ens sociale netværk skaber følelsesmæssige eller praktiske byrder for én. I litteraturen defineres sociale relationer forskelligt, men der er en generel enighed om, at sociale relationer omhandler både netværk, støtte og relationer. Ofte skelnes der mellem det strukturelle og det funktionelle aspekt, hvilket også er tilfældet i sundhedsprofilen. Strukturen det sociale netværk omhandler mængden og arten af sociale relati oner, dvs. antal personer i netværket, hvor ofte man ser dem, hvor længe og hvilke relationer, der er mellem personerne i ens netværk. Funktionen af de sociale relationer den sociale støtte omhandler relationernes indhold, dvs. den følelsesmæssige eller praktiske hjælp, man får fra personer i ens sociale netværk. Helsingør Kommune: I Helsingør Kommune har 8,6 % af borgerne sjældent (mindre end én gang om måneden) kontakt til venner, svarende til personer (tabel 6.1). Denne andel er signifikant højere sammenlignet med Region Hovedstaden (figur 6.1). I Helsingør Kommune er denne andel steget med 2 procentpoint siden 2010 (tabel 6.1). 4,9 % af borgerne i kommunen har ikke nogen at tale med når de har problemer eller brug for støtte (ved behov), svarende til personer (tabel 6.1). Tilsvarende andel er 4,4 % i regionen. Det betyder, at andelen i regionen er lidt lavere sam- Forklaringer på sammenhængen mellem sociale relationer og helbred: Via gode sociale relationer kan man lære at forbedre sin sundhed og reagere hensigtsmæssigt på belastning eller sygdom. De gode sociale relationer øger modstandskraften og giver bedre mulighed for hjælp og støtte ved sygdom. Gode sociale relationer virker beskyttende mod stress og andre belastende hændelser. Gode sociale relationer kan virke i synergi med gode levekår og derigennem virke sundhedsfremmende. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 31

32 menlignet med kommunen, dog ikke signifikant (figur 6.1). Næsten dobbelt så mange mænd (11 %), sammenlignet med kvinder (6 %), har sjældent kontakt til venner. Ligeledes er andelen, som ikke har nogen at tale med ved behov, større blandt mænd end kvinder henholdsvis 8 % blandt mænd og 2 % blandt kvinder (tabel 0.1, side 7) Region Hovedstaden: I Region Hovedstaden har 6,3 % af borgerne sjældent kontakt til venner, svarende til personer (tabel 6.1). I denne andel ses en social gradient. Således er andelen næsten dobbelt så stor blandt borgere hvis højest fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasial uddannelse (9 %) sammenlignet med en lang videregående uddannelse (4,8 %). Andelen af borgere, som sjældent har kontakt til venner, er lidt større blandt mænd (7,3 %) sammenlignet med kvinder (5,5 %). Region Hovedstaden 2013 Svage sociale relationer er mest udbredt blandt: Mænd Borgere med kort uddannelse og uden erhvervstilknytning Enlige Borgere med ikke-vestlig baggrund Der er en meget klar sammenhæng mellem andelen af borgere, som sjældent har kontakt til venner og stigende alder. Således er andelen kun 2,3 % blandt de årige og 16,6 % (hver sjette borger) blandt de ældste borgere (80 årige eller derover). Andelen som sjældent har kontakt til venner, blandt borgere på 80 år eller derover, er dobbelt så stor sammenlignet med andelen af borgere blandt årige. Det indikerer et stort spring i forekomsten ved en alder på 80 år eller derover. Siden 2010 er der ikke sket en betydelig ændring i andelen af borgere i regionen, som sjældent har kontakt til venner (tabel 6.1). I regionen har 4,4 % af borgerne ikke nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte (ved behov), svarende til personer (tabel 6.1). I denne andel ses en social gradient. Andelen er to til tre 32 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

33 gange større blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere, der har lang videregående uddannelse. Andelen har siden 2010 været stort set uændret (tabel 6.1). Andelen af borgere, som ikke har nogen at tale med ved behov, er dobbelt så stor blandt mænd (6,1 %) sammenlignet med kvinder (2,9 %). Andelen er mindst blandt de årige (3 %) og stiger derefter med alderen frem til 79 års alderen - en andel på 6,2 % blandt de årige. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 33

34 7. FOREBYGGELSE Borgernes sundhedsadfærd kan påvirkes fra mange sider, og forebyggelse skal derfor tænkes ind mange steder og på tværs af sektorer og forvaltninger. Når man taler om forebyggelse i praksis, skelnes der typisk mellem den strukturelle og den individorienterede forebyggelse. Disse to forebyggelsesstrategier vil følgende afsnit komme omkring. Forebyggelse gennem ændring af rammerne (den strukturelle forebyggelse) har til formål at skabe lige muligheder for, at folk kan leve et sundt liv at gøre det sunde valg til det lette valg via eksempelvis lovgivning og byplanlægning. Den individorienterede forebyggelsesstrategi sigter mod at lave indsatser med fokus på at hjælpe de borgere, som allerede har en risikabel sundhedsadfærd, eksempelvis i form at forebyggelsespakker med faglige anbefalinger. Derudover anvendes massestrategier til at informere borgerne bredt om betydningen af risikofaktorer. Region Hovedstaden 2013 Hvem har ansvaret for, at borgerne har en fornuftig sundhedsadfærd? - Borgerne har kunnet vælge én eller flere af følgende svarmuligheder: 99 % mener, at den enkelte selv har et ansvar 68 % mener, at institutioner og skoler har et ansvar 48 % mener, at arbejdspladsen har et ansvar Resultater viser, at kampagner og den individorienterede forebyggelse, kun har en kortvarig effekt og øger den sociale ulighed i sundhed. Årsagen til denne tendens er, at det ikke er hensigtsmæssigt at betragte den enkeltes sundhedsadfærd isoleret, da den enkeltes sundhedsadfærd er afhængig af individets sociale forhold og levevilkår (6). Det indikerer vigtigheden af også at medtænke borgernes rammer for at have en sund adfærd. Det er derfor vigtigt, at de forskellige forebyggelsesstrategier indgår i en kombineret strategi, hvor de kan understøtte hinanden. 7.1 RAMMER FOR BORGERNES SUNDHED Rammer for borgernes sundhed omfatter både fysiske, geografiske, retslige, økonomiske og sociale faktorer, hvorfor disse kan medtænkes ved strukturel forebyggelse gennem påvirkning af rammerne. Rammer for sund adfærd i nærmiljøet, omfatter alle de steder, hvor borgerne opholder sig i deres hverdag. I dag er der en stigende erkendelse af omgivelsernes indflydelse på menneskers sundhedsadfærd og af, at sund levevis derfor ikke kun er et personligt ansvar. Det er den enkelte, der træffer valgene i forhold til sundhedsadfærd, men de rammer, som valgene træffes indenfor, har afgørende betydning for mulighederne for at træffe sunde valg. Et individ kan derfor ikke betragtes isoleret fra det omkringliggende samfund. I dette kapitel beskrives rammerne for borgernes sundhed. Imidlertid vil det kun være afsnit 7.4, Bevægelse i lokalområdet, som kan afdække tendenser specifikt for Helsingør Kommune. Det betyder, at de resterende afsnit, som omhandler sundhedsrammer for rygning, alkohol og mad, kun vil indebære resultater for Region Hovedstaden. Kapitlet fokuserer på hvor mange borgere, der henholdsvis ryger, drikker alkohol, spiser usund- eller sund mad eller er fysisk aktive på henholdsvis arbejdspladsen, uddannelsesstedet og i lokalområdet. En antagelse er, at rammerne for sundhedsadfærd hænger sammen med borgerens konkrete sundhedsadfærd: Hvor det er let at være usund er borgerne i højere grad usunde RAMMER FOR RYGNING I dette afsnit vil der for regionens borgere, som er mellem 16 og 65 år, samt i arbejde eller under uddannelse, blive beskrevet rygepolitikkerne samt udbredelsen af rygning på borgernes arbejdsplads eller uddannelsessted. Der- 34 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

35 næst vil borgernes holdninger til rygeforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet blive beskrevet. Resultaterne er kun opgjort for Region Hovedstaden og derfor ikke på kommunalt niveau. Rygepolitik: Stort set alle borgere i Region Hovedstaden opholder sig på arbejdspladser eller uddannelsessteder, hvor der er begrænsning i forhold til, hvor der må ryges. Alligevel er i alt 11 % af borgerne på en arbejdsplads eller uddannelsessted, hvor det er tilladt at ryge indendørs (overalt eller i rygeområder/rygerum), svarende til personer. 25 % af borgerne er ligeledes et sted, hvor det er helt forbudt at ryge, svarende til personer. Siden 2007 er der sket et stort fald på 24 procentpoint i andelen af borgere, som er på arbejdspladser, hvor rygning er tilladt indendørs. Der er ligeledes sket en stigning på 9 procentpoint i andelen af borgere, som er et sted hvor rygning er helt forbudt. Denne udvikling skyldes især stramninger i den nationale rygelovgivning i 2007 og Resultater viser endvidere, at andelen af borgere, som må ryge på arbejdspladsen, er større blandt privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte. Tilsvarende er andelen størst blandt mænd og på arbejdspladser, hvor mange ansatte har korte uddannelser. Fakta om sunde rammer i form af røgfrie miljøer: Røgfrie miljøer er vigtige fordi: 1) Dels for at sikre, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning, 2) dels for at understøtte rygestop og 3) dels for at begrænse antallet af unge, der begynder at ryge. Rygeforbud offentlige steder: Rygeforbud offentlige steder begrænser rygning og udsættelsen for passiv røg samt påvirker den generelle holdning til rygning i befolkningen. Det sociale netværk: Kulturen og normen omkring rygning i de sociale netværk, man indgår i, spiller også en vigtig rolle. Her er eksponering for rollemodeller, som ryger, i form af forældre, pædagoger, lærere og kendte personer, et relevant indsatsområde. Prisen: Prisen på cigaretter er en vigtig faktor, især for rygestart blandt unge, ligesom tilgængeligheden af tobakssalgssteder har betydning. Region Hovedstaden 2013 Der er stigende opbakning til rygeforbud i offentlige rum, herunder især: På arbejdspladser Udbredelsen af rygning: I Region Hovedstaden ryger 13 % af borgerne på deres arbejds- I restauranter På værtshuse/caféer plads eller uddannelsessted, hvilket svarer til På offentlige kontorer personer. Andelen dækker over næsten alle dagligrygere under uddannelse (89 %) og 80 % af dagligrygere på arbejdsmarkedet. En større andel mænd ryger på deres arbejdsplads/uddannelsessted sammenlignet med kvinder, og andelen er mindst blandt de årige. Hver femte borger, med en grundskole- eller gymnasial uddannelse, ryger på deres arbejdsplads, hvor dette kun gælder for én ud af 25 borgere, som har en lang videregående uddannelse. Holdning til rygeforbud: I Region Hovedstaden mener seks ud af ti borgere, at rygning bør være helt forbudt på arbejdspladser og på videregående uddannelse. Syv ud af ti mener, at det bør være forbudt på ungdomsuddannelser. Siden 2010 er der sket en stigning i andelen af borgere, som ønsker rygeforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet. De største stigninger ses i andelen af borgere, der ønsker, at der er rygeforbud på arbejdspladser, værtshuse/caféer, i restauranter og på offentlige kontorer. Ikke-rygere er mere positive over for rygeforbud end rygere, men opbakningen til rygeforbud er steget mere blandt rygere end blandt ikke-rygere. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 35

36 7.1.2 RAMMER FOR ALKOHOLINDTAG I dette afsnit beskrives adgangen til alkohol på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet for borgere mellem 16 og 65 år i regionen samt alkoholadfærd (alkoholindtag) på disse to steder. Ydermere beskrives borgernes holdninger til forbud mod alkohol på arbejdspladsen/ uddannelsesstedet samt i lokalområdet. Resultaterne er kun opgjort for Region Hovedstaden og derfor ikke på kommunalt plan for Helsingør Kommune. Region Hovedstaden 2013 Opbakningen til alkoholforbud er steget, især hvad angår alkoholforbud for: Elever i de ældste klasser i folkeskolen til fester Forældre i folkeskolen til fester Adgang til alkohol: Analysen er begrænset til borgere, som har adgang til en kantine eller automat på deres arbejdsplads/uddannelsessted, da det antages at disse steder afspejler alkoholpolitikken på stedet. Således har 13 % af borgerne i Region Hovedstaden adgang til alkohol, svarende til personer. Heraf er andelen lidt større blandt mænd sammenlignet med kvinder. Adgangen er ydermere størst blandt de årige, som især skyldes let adgang til alkohol på uddannelsessteder, hvor flest yngre befinder sig. I andelen af borgere, som har adgang til alkohol på arbejdspladsen, er der en social gradient, dvs. jo lavere uddannelsesniveau, des større andel. Der ses imidlertid også en variation i andelen af borgere, som har adgang til alkohol, når man sammenligner forskellige ansættelsessteder, herunder om arbejdspladsen er kommunal, regional, statslig eller privat. Andelen er størst blandt privat- og statsligt ansatte (11 %), lidt lavere blandt kommunalt ansatte (9 %) og lavest blandt regionalt ansatte (4 %). Alkoholindtag: Udover adgang til alkohol har alkoholkulturen på stedet også betydning for borgernes alkoholindtag. Alkoholindtag opgøres i sundhedsprofilen som indtag af alkohol på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet mindst én gang om ugen. I Region Hovedstaden drikker 8,5 % af borgerne alkohol på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, svarende til personer. Blandt de borgere, som har adgang til alkohol i kantinen, er det 22 %, som drikker alkohol ugentligt. Et ugentligt alkoholindtag er derimod kun 7 % blandt borgere, som ikke har denne adgang til alkohol. Mere end dobbelt så mange mænd, sammenlignet med kvinder, har et ugentligt alkoholindtag på deres arbejdsplads/uddannelsessted. Andelen er imidlertid dobbelt så stor blandt borgere i alderen år sammenlignet med årige. Der er ingen tydelig social gradient i alkoholindtag på arbejdspladsen/uddannelsesstedet, men andelen er betydelig større blandt borgere under uddannelse. Andelen, som drikker alkohol på arbejdspladsen varierer alt efter borgernes ansættelsessted og er størst blandt privat- og statslig ansatte, henholdsvis 8,9 % og 7,6 %, mens andelen er 1,5 % blandt kommunalt- og regionalt ansatte. Potentielle fokusområder for at reducere alkoholindtaget og -problemerne blandt borgerne: Begrænset tilgængelighed: Begrænset tilgængelighed af alkohol i nærmiljøet, eksempelvis på arbejdspladsen, uddannelsesstedet, idrtæscentre med mere. At begrænse antallet af salgssteder eller det tidsrum, hvor alkohol kan købes i butikkerne, har en dokumenteret positiv effekt. Prisen: Regulere pris/afgiftsniveau. Regulering af: 1) aldersgrænsen for køb af alkohol 2) markedsføring af alkoholprodukter, blandt andet til unge De sociale netværk: Alkoholkulturen i de sociale netværk, borgerne indgår i, spiller en vigtig rolle - især i forhold til unges alkoholvaner. 36 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

37 Holdning til alkoholforbud: Holdningen til alkoholforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og forskellige steder i lokalområdet opgøres for alle borgere uanset om de er i arbejde eller færdes disse steder. Opbakningen til alkoholforbud er generelt steget de fleste steder siden Således mener langt størstedelen af borgerne i regionen, at alkohol bør være forbudt på en række steder. Imidlertid er det under halvdelen af borgerne, som går ind for alkoholforbud, når det gælder alkoholforbud i kommunale grønne områder, til udendørs sportsarrangementer, for forældre til fester i folkeskolen og for elever til fester på ungdomsuddannelse RAMMER FOR USUND- OG SUND MAD Rammer, som understøtter sunde madvaner, handler i høj grad om tilgængelighed. I dette afsnit beskrives borgernes (16-65 årige) adgang til udvalgte sunde og usunde mad- og drikkevarer på deres arbejdspladser og uddannelsessteder, samt deres indtag af disse varer disse steder samt i lokalområdet. Ydermere beskrives borgernes holdninger til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer. Resultaterne er kun opgjort for Region Hovedstaden og derfor ikke på kommunalt plan for Helsingør Kommune. Adgang til sunde og usunde mad- og drikkevarer: Det antages, at udbuddet i kantinen eller i en automat på arbejdspladsen/uddannelsesstedet afspejler madpolitikken på stedet, herunder adgangen til sunde og usunde mad- og drikkevarer. I Region Hovedstaden har 80 % af borgerene, som enten er under uddannelse eller statsligt- eller regionalt ansat, adgang til en kantine eller fødevareautomat. Blandt privatansatte er det kun halvdelen og blandt kommunalt ansatte er det en tredjedel. På kommunale arbejdspladser i Region Hovedstaden er det omkring 32 % af stederne, som har adgang til fastfood og 58 % af steder, der giver adgang til sodavand. Ydermere har 64 % af de kommunale arbejdspladser i regionen adgang til slik og kager, og 89 % af stederne er der adgang til frugt og grøntsager. Madvaner: Adgangen til forskellige mad- og drikkevarer på arbejdspladser/ uddannelsessteder har betydning for, om de ansatte/studerende indtager sunde eller usunde mad- og drikkevarer. Derudover har madkulturen på stedet, samt madvanerne blandt de ansatte/studerende, også en betydning. I Region Hovedstaden spiser 13 % af borgerne fastfood, 27 % drikker sodavand og 60 % spiser slik/kager mindst én gang om ugen. 49 % af borgerne spiser frugt og grøntsager mindst én gang om dagen på deres arbejdsplads/uddannel- Steder, hvor regulering af tilgængeligheden til usunde mad- og drikkevarer udgør et stort forebyggelsespotentiale: Kantiner eller automater: Da borgerne indtager en stor del af deres mad på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, er tilgængeligheden i kantiner eller automater på disse steder særligt vigtig. Indkøbsmuligheder: Tilgængeligheden af indkøbsmuligheder med sundt vareudbud i nærområdet. Prisen: Prisen på sunde og usunde mad- og drikkevarer for eksempel reguleret via afgifter Andre faktorer: Tilskud eller differentieret moms, markedsføring af usunde produkter især til børn og unge, regulering af fødevareproduktion samt mærkning og placering af fødevarer i butikker. Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 37

38 sessted. Blandt borgere, som på deres arbejdsplads har adgang til usunde mad- og drikkevarer, er indtaget markant større sammenlignet med borgere, som ikke har adgang til disse fødevarer. Mænd indtager i højere grad end kvinder fastfood og sodavand på arbejdspladsen/uddannelsesstedet, mens kvinder i højere grad end mænd spiser slik/kager samt frugt og grøntsager. Indtag af fastfood eller sodavand er størst blandt de årige, hvorefter andelen falder markant med stigende alder. Indtaget af fastfood, sodavand, slik/kager samt frugt og grøntsager varierer mellem private, kommunale, regionale og statslige ansættelsessteder. Andelen som har et indtag af fastfood eller sodavand mindst én gang om ugen, er en del større blandt privatansatte sammenlignet med offentligt ansatte i kommune, region eller staten RAMMER FOR BE- VÆGELSE I dette afsnit beskrives rammerne for fysisk aktivitet i lokalområdet, herunder tilgængeligheden til steder, hvor borgerne kan være fysisk aktive. Derudover beskrives borgernes vurdering af forskellige barrierers betydning for deres aktivitetsniveau samt udbredelsen af fysisk aktivitet udvalgte steder i lokalområdet. Det er ikke muligt at belyse ændringer fra 2010 til 2013, da resultaterne er baseret på nye spørgsmål. Dette afsnit vil indebære resultater for Helsingør Kommune, sammenholdt med resultater i Region Hovedstaden i 2013 (tabel 7.1.4). Adgang til steder, hvor borgerne kan være fysisk aktive: I Helsingør Kommune mener 93 % af borgerne, svarende til personer, at de har let adgang til cykelstier/gangstier. Det er en signifikant lavere andel sammenlignet med regionen. Holdning til forbud: Borgernes holdningerne til forbud mod salg af sodavand, snacks (herunder slik og chokolade) og fastfood på arbejdspladser, uddannelsessteder og forskellige steder i lokalområdet, opgøres blandt alle borgere uanset om de er i arbejde eller færdes disse steder. I Region Hovedstaden er opbakningen størst til forbud mod salg af fastfood og Faktorer, som kan fremme borgernes der er mindst opbakning til forbud mod bevægelighed i dagligdagen: salg af sodavand. Opbakningen til forbuddet af usunde mad- og drikkevarer Let adgang og kort afstand til grønne områder, er størst på steder, hvor mange børn og rekreative områder og aktivitetsfaciliteter i lokalområdet, herunder parker, gang- og unge opholder sig. løbestier og legepladser. Byplanlægningen - diversiteten i arealanvendelsen og nærområdets walkability for eksempel via velforbunde gangstisystemer. Æstetik, alsidighed og sikkerheden i omgivelserne. Rammer, som bidrager til at integrere fysisk aktvitet i dagligdagen, herunder aktiv transport til arbejde/uddannelse, har særligt stort potentiale. God tilgængelighed til sikre, velbelyste cykelstier, som sneryddes om vinteren, samt mulighed for cykelparkering. Velfungerende og udbygget kollektiv transport. Det påvirker borgerne til at fravælge bilen og øger sandsynligheden for, at man er fysisk aktiv i forbindelse med transporten. Prisen for offentlig transport, benzinprisen, afgifter på biltransport, road-pricing og parkeringspriser. Tilgængelighed til trapper i offentlige bygninger som alternativ til elevatoren og skiltning med opfordring til at bruge trappen. 38 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

39 Derimod er andelen af borgere, som mener, at de har let adgang til grønne områder i kommunen, signifikant højere sammenlignet med regionen. Således mener 97 % af borgerne i Helsingør Kommune, svarende til personer, at de har let adgang til grønne områder i 2013 (tabel 7.4). Barrierer for bevægelse: I Helsingør Kommune mener en signifikant lavere andel af borgerne, sammenlignet med Region Hovedstaden, at deres fysisk aktivitetsniveau er begrænset af manglende gadebelysning (4,3 %, svarende til personer) og manglende vedligeholdelse af faciliteter (2,5 %, svarende til personer). Ydermere mener 23 % af borgerne i kommunen (samme andel som i regionen), svarende til personer, at deres fysiske aktivitetsniveau er begrænset af, at de ikke har nogen at være fysisk aktive med (tabel 7.4). Bevægelsesvaner: 55 % af borgerne, svarende til personer, i Helsingør Kommune er fysisk aktive i grønne områder, eksempelvis skov, strand og park, mindst én gang om ugen i Denne andel er signifikant højere end tilsvarende andel i regionen, som er 45 %. En signifikant lavere andel af borgerne i kommunen, sammenlignet med regionen, er imidlertid fysisk aktive i indendørs idrætsfaciliteter mindst én gang om ugen (tabel 7.1.4). Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 39

40 7.2 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSE Forskning viser, at den individorienterede forebyggelsesstrategi har potentiale til at få folk til at ændre adfærd, dog kortsigtet. Det kan imidlertid forventes, at de individorienterede indsatser vil have langt større gennemslagskraft, hvis de kombineres med andre indsatser, eksempelvis den strukturelle forebyggelsesindsats, som sigter mod at gøre det sunde valg til det lette valg (eksempelvis via lovgivning og byplanlægning). Siden strukturreformen har den individorienterede forebyggelse være prioriteret i mange kommuner, blandt andet i forhold til kronisk syge, og er fortsat et prioriteret område. I dette kapitel beskrives den individorienterede forebyggelse i forhold til risikabel sundhedsadfærd Tre forskellige former for (herunder rygning, risikabel alkoholadfærd, usunde individorienteret strategi: madvaner og fysisk inaktivitet) i Helsingør Kommune. Den individorienterede forebyggelse er i denne Primær (indsats over for risikofaktorer) sammenhæng målt ved at se på borgernes kontakt Sekundær (tidlig opsporing af sygdom) til egen læge i forbindelse med deres risikable sundhedsadfærd. Således vil følgende beskrive borgere, Tertiær (rehabilitering) som af deres egen læge enten er blevet rådet til, fået hjælp til eller fået information om hjælp til, henholdsvis rygestop, ændring i alkohol-, mad- eller motionsvaner, alt efter hvilken risikabel sundhedsadfærd de har. Det er således et udtryk for, at sundhedsadfærden er blevet drøftet med egen læge. Rygning: I Helsingør Kommune har 41 % af dagligrygerne, svarende til personer, inden for det seneste år, fået information eller taget imod tilbud om hjælp til rygestop fra deres egen læge. Denne andel er steget med 5 procentpoint fra 2010 til I Regionen er tilsvarende andel 40 % blandt regionens dagligrygere, svarende til personer (tabel 8.1). Risikabel alkoholadfærd: I alt 10 % af borgerne i Helsingør Kommune, som har en risikabel alkoholadfærd, har talt med egen læge om at ændre alkoholvaner indenfor det seneste år, svarende til 800 personer. Denne andel er steget med 4 procentpoint fra 2010 til 2013 i kommunen. I Region Hovedstaden har i alt 11 % af borgerne, som har en risikabel alkoholadfærd, talt med egen læge om at ændre alkoholvaner, svarende til personer. I denne andel i regionen er der sket en stigning på 2 procentpoint siden 2010 (tabel 8.1). Usunde madvaner: I Helsingør Kommune har i alt 8 % af borgerne, som har meget usunde madvaner, talt med egen læge om ændring af madvaner indenfor det seneste år, svarende til 300 personer. Der er sket et stort fald i andelen, som har drøftet madvaner med egen læge, og andelen i kommunen er faldet med 13 procentpoint fra siden I alt 15 % af borgerne i Region Hovedstaden, som har meget usunde madvaner, har talt med egen læge om ændring i madvaner, svarende til personer. Der er ikke sket nogen ændring i denne andel i regionen siden 2010 (tabel 8.1). Fysisk inaktivitet: Hver fjerde borger (25 %) i Helsingør Kommune, som er fysisk inaktiv, har i 2013 talt med deres egen læge om at ændre motionsvaner, svarende til personer. I denne andel er der sket en stigning på 7 procentpoint siden 2010, mens andelen i Region Hovedstaden (23 %) ikke har ændret sig fra 2010 til 2013 (tabel 8.1). 40 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

41 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 41

42 REFERENCER (1) Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil for region og kommuner (2) Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil for region og kommuner (3) Danmarks Statistik. Folketal den 1. i kvartalet efter område, alder og tid. Statistikbanken (FOLK1); citeret 10. april (4) Statens Institut for Folkesundhed. Rygning. Kapitel 18. Folkesundhedsrapporten, Danmark Citeret 29. april (5) Sundhedsstyrelsen. Social ulighed. Citeret 20. april folkesundhed/social-ulighed (6) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug of Fiskeri, Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd Citeret 29. april (7) Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Nyt om Forebyggelse Citeret 29. april BA521B09061B/0/nof15_web.pdf 42 Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune

43 BILAG 1: BEGREBSAFKLARING Dette bilag indeholder en begrebsafklaring af udvalgte betegnelser, som anvendes i sundhedsprofilen. Begrebsafklaringen skal ses som en hjælp til læseren, og sikre en bred forståelse af sundhedsprofilens resultater. DEMOGRAFI: Demografi betyder befolkningsbeskrivelse og knytter sig til informationer om befolkningsforhold, befolkningsstørrelse, befolkningssammensætning og befolkningsudvikling (1). NØGLEINDIKATORER: Betegnelsen nøgleindikatorer dækker over faktorer, som beskriver noget om den aktuelle sundhed og sygelighed. Nøgleindikatorer omfatter i denne Sundhedsprofil demografi og sociale forhold, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, seksuel adfærd og sexsygdomme, sociale relationer, rammer for sundhed og individorienteret forebyggelse. PROCENTPOINT: Betegnelsen procentpoint anvendes om ændringer i procentstørrelser. Eksempelvis er andelen af unge, som har prøvet hash, 48 % i 2010 og 41 % i Det betyder, at der er sket et fald i andelen af unge, som har prøvet hash, på 7 procentpoint. (48% minus 41%). REGIONSGENNEMSNIT: Gennemsnit af resultater for alle kommuner og bydele i Region Hovedstaden. SIGNIFIKANT FORSKELLIG FRA GENNEMSNITTET: Betegnelsen fremgår i tabellerne ved symbolet * (stjerne), og anvendes om en betydelig forskel i resultatet for Helsingør Kommune sammenlignet med regionsgennemsnittet, dvs. Region Hovedstaden som helhed. Definitionen af en signifikant forskel er bestemt ved hjælp af statistiske tests, herunder tests med 5 % signifikansniveau.eksempelvis har man beregnet sandsynligheden (odds) for, at en borger i Helsingør Kommune er en aldrig ryger, og denne sandsynlighed har man sammenholdt med tilsvarende sandsynlighed for, at en borger er aldrig ryger Region Hovedstaden. Ved hjælp af test med 5 % signifikansniveau har man kunne fastsætte, at forskellen imellem de to sandsynligheder, også kaldet en odds ratio (OR), er signifikant med 95 % sandsynlighed. Testet minimerer dermed risikoen for at tage fejl - dvs. en risiko for at tage fejl på kun 5 %. SOCIAL GRADIENT: Den sociale gradient i sundhed også kaldet ulighed i sundhed betyder, at jo lavere social position, des højere udsathed for risikabel sundhedsadfærd og sygdom i befolkningen. Faktorer, som har betydning for den sociale gradient i sundhed er; uddannelsesniveau, herunder eksempelvis kort- eller langvideregående uddannelse, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet (5). SOCIAL ULIGHED I SUNDHED: Betegnelsen social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set (5). SUNDHEDSADFÆRD: Sundhedsadfærd skal forstås som de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på længere sigt påvirker sundheden, enten negativt som ved eksempelvis rygning, eller positivt ved eksempelvis fysisk aktivitet. VÆGTNING FOR NON-RESPONS: Besvarelsen fra den enkelte person er givet en værdi en såkaldt vægt i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en besvarelse fra en person med samme profil, herunder køn, alder, uddannelse m.m. (1). Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune 43

44

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 17 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 17 Sundhedsadfærd og risikofaktorer (sammenfatning)

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere