SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Transkript

1 Baggrundsnotat til temadrøftelse om Længst muligt i eget hjem Møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. maj 2016 Udfordringen Mange ældre borgere føler sig utrygge og usikre i hjemmet f.eks. på grund af sygdom eller risiko for fald, og flere ældre genindlægges kort tid efter hospitalsbesøg. ca. 20 pct. af ældre medicinske patienter genindlægges akut, kort tid efter de er blevet udskrevet fra hospitalet Derudover er det kendt, at 55 pct. af danskerne vil helst leve deres sidste dage i eget hjem, men realiteten er en ganske anden 1 ca. 20 pct. dør på plejehjem ca. 50 pct. dør på hospitalet Også pårørende til ældre borgere, der bor i eget hjem, ønsker at der skal være mere tryghed for de ældre familiemedlemmer. En undersøgelse lavet af KORA i 2014 viser, at en af de væsentlige grunde for at beslutte flytning til en ældrebolig eller et plejehjem er nogle grundlæggende behov for tryghed ikke kun hos borgeren, men også hos familien 2. Side 1 af 5 SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C Nuværende erfaringer med nødkald og sensorer I Sundhed og Omsorg har vi allerede nogle erfaringer med brug af sensorer fra det igangværende projekt Længere hjemme sammen. Her anvendes sensorer i hjemmet hos ægtepar, hvor en af parterne har demens. I det tidligere projekt Gratis Tryghed, blev det klart at de ældre deltagere ikke fandt sensorer grænseoverskridende, og at deres pårørende også fandt tryghed ved at være modtagere af sensor-beskeder. Derudover er flere internationale muligheder og erfaringer blevet undersøgt bl.a. systemet Healtsense fra USA og de mangeårige erfaringer fra West Lothian i Skotland. Efter re-visitationen af nødkald i 2010 har ca borgere (udenfor plejehjem) i Aarhus et nødkald. Borgere med nødkald har et apparat som er tilsluttet el-nettet eller telefonnettet. Til dette apparat kan der tilsluttes en række forskellige devices, hvor den mest brugte er trykknappen. Ved alarmtryk sendes der besked til de tilknyttede personaler, og hvis beskeden her ikke bliver taget er Østjyllands Brandvæsen bagvagt KORA 2014: Ældreboliger i Randers Kommune: En status- og forventningsanalyse til ældreboliger

2 Status på det nuværende arbejde Sundhed og Omsorg har kontrakt med den nuværende leverandør (Bekey) frem til medio maj Aftalen kan forlænges 1+1 år. Bekey og andre leverandører kan levere flere af de ønskede sensorer. Sundhed og Omsorg er i gang med en runde med tre leverandører, som alle præsenterer deres forskellige typer sensorer. Side 2 af 5 Aktuelt er Sundhed og Omsorg sammen med Østjyllands Brandvæsen i gang med en undersøgelse. Undersøgelsen skal bl.a. belyse om mulighederne for et callcenter i forbindelse med borgernes nødkald er en mulighed, samt af hvilke grunde de visiterede borgere bruger deres nødkald. Østjyllands Brandvæsen er blevet bedt om at være forvagt på alle nødkald i Område Syd i en periode på to uger. Meningen er at de skal screene og sortere de indkomne kald, således at hjemmeplejen og sygeplejerskerne kun får de kald der er relevante. Tidligere i år har Sundhed og Omsorg, sammen med Østjyllands Brandvæsen, i en to ugers periode nedskrevet årsager ved overløbskald (dvs. de kald, hvor Østjyllands Brandvæsen er bagvagt). Typiske årsager til disse kald er at borger har brug for hjælp, at borger skal på toilet, kald hvor borger har trykket på kaldet ved en fejl, samt kald hvor der ikke er samtale. Hjemmeplejen er naturligvis straks adviseret om disse kald. Scenarier for brug af sensorer i Aarhus Kommune Der er flere anvendelsesmuligheder for sensorer i Aarhus Kommune. På baggrund af egne og andres erfaringer er der opsat en række mulige anvendelsesmuligheder. Til alle scenarierne er det tiltænkt, at der skal opsættes en basispakke af sensorer. Ved behov kan yderligere sensorer tilkobles. Basis sensorer - Kaldeanlæg - 2 bevægelsessensorer - 2 vandsensorer - 1 varmesensor - 1 røgalarm - 1 nødkaldsknap Mulighed for tilkøb af sensorer: - Fald detektor - Fald alarmer - Inkontinens alarmer - Medicin remindere - Senge/store alarmer

3 Scenarie 1: Sensorer til borgere med nødkald Her anvendes sensorer i kombination med den almindelige nødkaldsknap. Sensorerne giver en ekstra sikkerhed da utilsigtede hændelser, hvor borgeren f.eks. er faldet og ikke har mulighed for at trykke på nødkaldsknappen, formentligt også ville kunne detekteres. Sensorer indstilles, så de giver direkte besked ved ændrede levemønstre f.eks. mindre bevægelse eller hvis borgeren går ind på toilettet, men ikke kommer ud igen. Sådan fungerer nødkald i den skotske by West Lothian. Side 3 af 5 Scenarie 2: Sensorer til borgere i risikogrupper, uden visiterede nødkald Denne gruppe af borgere er f.eks. borgere med stor faldtendens, eller borgere med kroniske medicinske sygdomme. Her kan sensorer anvendes til kontrol af deres helbredstilstand, eller til alarmering af personale når uhensigtsmæssige situationer opstår. Er det billigere at give denne gruppe sensorer, fremfor at behandle dem/yde mere pleje senere? Giver det borgerne en større tryghed i hjemmet, så de evt. tør udfordre sig selv mere? Scenarie 3: Sensorer til ny-udskrevne borgere eller til borgere som kort varigt er i risiko Da 20 % af borgere med medicinske sygdomme akut genindlægges efter hospitalsindlæggelser, kan denne gruppe evt. med fordel udstyres med en sensorpakke. Ændringer i helbredstilstand og adfærd ville hurtigt kunne detekteres og dermed ville det sundhedsfaglige personale kunne reagere, evt. inden det bliver så alvorligt og akut, at en genindlæggelse er nødvendig. Sensorerne kunne også anvendes til borgere, som kun kortvarigt er i en højrisiko gruppe f.eks. ny hjemsendte borgere fra Vikærgården. Sensorerne kunne stilles midlertidigt til rådighed hos sådanne borgere f.eks. 3 mdr. Scenarie 4: Sensorer til borgere med ønske om større tryghed Borgere som ikke er i en dissideres risikogruppe, men som er usikre i hjemmet kunne anvende en kombination af sensorer netop tilpasset deres behov og ønsker. Her kunne borgerne selv investere i systemet, og i dette tilfælde kunne alarmerne/beskederne gå til borgernes pårørende fremfor kommunens personale. Hvis borgeren ikke har pårørende som kan modtage beskederne, kunne de evt. købe en service hos kommunen eller et eksternt call-center.

4 Proces og punkter til drøftelse Der er pt. et arbejde i gang omkring undersøgelse af muligheder og erfaringer, og dette vil vi gerne have sparring på og en drøftelse af. Processen for arbejdet kan ses i nedenstående figur og alle emner til drøftelse er opsat i punktform nedenfor. Side 4 af 5 Udvalget for Sundhed og Omsorg 2/ RESEARCH Gratis tryghed Naderheem (Holland) Healthsense (USA) Dialog med Ældresagen West Lothian Skotland Afdækning af årsag til Kald marts / april 2016 Dansk markedsundersøgelse April / maj 2016 Chefteam beslutning i MSO Gennemførelse af udbud (traditionelt eller dialogbaseret?) Ny løsning i drift 15/ efter udbud Punkter til drøftelse - Hvornår er der bedst potentiale for at anvende sensorer? - Skal det være muligt for borgere uden bevilliget nødkald, at få visiteret sensorer permanent og for en periode?

5 - Skal det være muligt for borgere, selv at investere i Aarhus Kommunes sensorsystem? Og evt. tilkøbe kommunal service? - Skal alle alarmer gå direkte til personalet (som i dag) eller skal alle alarmer igennem et call-center som sender beskeder videre til de rette. - Kan/skal der investeres i implementeringen af sensorer ift. gevinsterne? Side 5 af 5