Regnskabskortlægning af ungdomsuddannelsesinstitutionerne

Transkript

1 APPENDIKS 1 Regnskabskortlægning af ungdomsuddannelsesinstitutionerne 09. april COPENHAGEN Ryesgade 3A 2200 Copenhagen N Denmark T: STOCKHOLM Birger Jarlsgatan Stockholm Sweden T: +46 (0) OSLO Wergelandsveien Oslo Norway T:

2 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 2

3 GENERELT OM REGNSKABSKORTLÆGNINGEN Formålet med regnskabskortlægningen samt potentielle usikkerheder Kortlægningens formål Regnskabskortlægningen giver et overblik over det samlede omkostningsforbrug for de 229 ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder hvordan omkostningerne har udviklet sig siden 2011 Kortlægningen af institutionernes øvrige økonomiske forhold inkluderer indtægter og overskudsgrader Regnskabskortlægningens formål er at skabe den økonomiske ramme for den samlede analyse af de 229 uddannelsesinstitutioner. Dette sker ved at definere analysens omkostningsbase, der nedbrydes på en række forskellige formål og udgiftsposter Omkostningsbasen anvendes i den resterende analyse til at validere øvrige datakilder, til at identificere omkostningseffektive uddannelsesinstitutioner og til at udregne og opskalere identificeret potentialer Analysens institutioner og institutionstyper kan ikke sammenlignes direkte på baggrund af regnskabskortlægningen, da forskelle i elevsammensætningen og institutionstilbud som fx kostafdeling vil påvirke institutioners omkostninger forskelligt. Der skal derfor laves en række korrektioner før institutionernes omkostninger kan sammenlignes Potentielle usikkerheder Regnskabskortlægningen tager udgangspunkt i de 229 uddannelsesinstitutioners samlede formålsregnskab for I formålsregnskabet kategoriserer uddannelsesinstitutionerne deres udgifter på en række formål Overordnet set anses institutionernes kategorisering som valid, men der kan være forskelle i konteringspraksis på de forskellige institutioner Enkelte udgiftsposter kan være placeret under formål, hvor de ikke hører til. I tilfælde hvor udgiftsposten tydligt har tilhørt et bestemt formål, som ved fx husleje, er posten blevet flyttet. Hvis ikke det korrekt formål har kunne identificeres, som ved fx udgiftsposten løn, da flyttes posten ikke Beregninger viser, at der i kortlægningen i alt er DDK 100 mio. svarende til 1 pct. af omkostningsbasen, der er placeret på ikke korrekte formål. Ud af disse er DDK 34 mio. (34 pct.) blevet genplaceret, mens DDK 66 mio. (66 pct.) er bibeholdt hvor institutionerne har konteret dem De DDK 34 mio., der er genplaceret er fordelt på husleje, kantinetilskud og køb af forsyning 3

4 GENERELT OM REGNSKABSKORTLÆGNINGEN Regnskabskortlægningen redefinerer formålsregnskabet mhp. at fastlægge analysens omkostningsbase, der inddeles i tre analysespor: 1) Bygningsdrift, 2) indkøb og 3) administration, støttefunktioner og ledelse Generelt om regnskabskortlægningen Regnskabskortlægningen bruger Undervisningsministeriets formålsregnskab 2013 til at kortlægge de samlede bruttoomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner, der er med i analysen I regnskabskortlægningen fokuseres der på institutionernes bruttoomkostninger. Indtægter er derfor generelt ikke medtaget og de modregnes ikke i omkostninger. Indtægter, der ikke er taxametertilskud eller øvrige finanslovsbevillinger, kortlægges for sig. Baseret på kortlægningen af de samlede omkostninger etableres der et omkostningshierarki og en omkostningsbase, der danner udgangspunk for den resterende del af effektiviseringsanalysen Omkostninger der er knyttet direkte op på en indtægt, som for eksempel udgifter til indtægtsdækkende virksomhed, medtages generelt ikke i analysens omkostningsbase, da udgiften er en direkte konsekvens af en indtægt og derfor ikke kan ses ude af relation til den tilhørende indtægt. Indkøb er dog i alle tilfælde inkluderet i omkostningsbasen under analysen af indkøb Regnskabstallene er ukorrigerede i forhold til fx elevsammensætning og klassekvotienter og der således ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af institutionstyper Generelt om administration, Generelt om bygningsdrift Generelt om indkøb støttefunktioner og ledelse Omkostningsbasen for bygningsdrift består af udgifter til bygningsdrift, bygningsvedligeholdelse, bygningseje og leje, prioritetsrenter samt leje af grund Indkøb til bygningsdrift er inkluderet i omkostningsbasen, da indkøbene i overvejende grad vil bestå af el, vand, varm og tjenesteydelser 4 Indkøb optræder ikke som et selvstændigt formål i formålsregnskabet Indkøbsdelen går således på tværs af omkostningsbasen og er konstrueret ud fra indkøbsudgifter fra alle formålskategorier Indkøbsudgifter til bygningsdrift, administration og ledelse og markedsføring er fastholdt under analyserne af disse Omkostningsbasen for administration, støttefunktioner og ledelse er udgifter, der ikke relateres direkte til undervisning eller bygningsdrift Omkostningerne er indkøbsudgifter på administration og ledelse og markedsføring samt lønomkostninger under formålene administration og ledelse, markedsføring, kostafdeling og særlige bevillinger

5 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 5

6 Erhvervsskoler Tekniske skoler Handelsskoler Kombinationsskoler Landbrugsskoler SOSU-skoler OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE I 2013 var der ~ årselever på tværs af de 229 institutioner Det almene gymnasium var institutionstypen med det største antal årselever Årselever på de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 Årselever i tusinde Årselever på de 83 erhvervsskoler i 2013 Årselever i tusinde Årselever i alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC 6 Note: Antal af årselever inkluderer alt aktivitet på institutionerne herunder årselever på kostafdeling, årselever på indtægtsvirksomhed og åben undervisning Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

7 Erhvervsskoler Tekniske skoler SOSU-skoler Kombinationsskoler Handelsskoler Landbrugsskoler OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Uddannelsesinstitutionerne har i alt årsværk, hvorfra er ansat på de almene gymnasier Årsværk på de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 Årsværk Årsværk på de 83 erhvervsskoler i 2013 Årsværk I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC 7 Kilde: UVMs rengskabsportal 2013; QVARTZ analyse

8 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE De 229 uddannelsesinstitutioner har samlet set DKK 23,9 mia. i bruttoomkostninger, der kan fordeles på 6 formålskategorier, der findes i skolernes årsregnskab. 69 procent af omkostningerne går til løn Omkostningerne for de 229 uddannelsesinstitutioner DKK mia. 23,9 16,0 Ikke-løn Løn 2,6 7,3 (31%) 13,4 16,5 (69%) 3,8 3,0 0,7 2,9 1,2 1,7 0,6 0,4 0,2 0,4 0,2 0,2 0,2 0,0 0,1 Samlede omkostninger Undervisning Bygningsdrift* Administration og ledelse Omkostninger ved særlige bevillinger Kostafdeling ekskl. bygningsdrift* Markedsføring 8 * Omkostninger til kostafdelingers bygninger er lagt ind under omkostningerne til bygningsdrift

9 Erhvervsskoler Tekniske skoler SOSU-skoler Handelsskoler Kombinationsskoler Landbrugsskoler OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Erhvervsskolerne er det største omkostningsområde med samlet DKK 13,1 mia., mens de almene gymnasier udgør DKK 8,0 mia. og VUC DKK 2,8 mia. Omkostningerne for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Omkostningerne for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 23,9 7,3 (31%) 13,1 4,8 Ikke-løn Løn 13,1 4,8 (36%) 4,8 1,9 2,9 3,8 Ikke-løn Løn 16,5 (69%) 8,4 8,0 1,9 6,1 0,7 2,8 2,1 8,4 (64%) 1,3 2,5 2,9 1,0 2,0 1,4 0,4 0,9 0,3 0,1 0,1 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC 9

10 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE De samlede omkostninger til ungdomsuddannelserne er årligt vokset med 2,7 procent siden 2011, hvilket dækker over et fald i udgifterne til erhvervsskolerne, men en stigning til VUC og gymnasierne Omkostninger fra 2011 til 2013 DKK mia., årlig vækstrate i procent Udvikling Årlig vækstrate i procent xx Ikke-løn Ikke-løn xx Løn Løn ,1% Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC'er ,1% ,6% ,4-1,0 6,0 6,2 5,6 8,3 De samlede udgifter til de 229 institutioner er vokset med 2,7 procent årligt fra 2011 til 2013 På tværs er udgifterne til løn og ikke-løn vokset lige meget Erhvervsskolerne har, som det eneste institutionstype, nedbragt de samlede omkostninger 2,7% Omkostningerne til VUC er relativt set steget mest I alt ,6 3,0 10 Note: Omkostningerne er opgjort i løbende priser og udviklingen fra 2011 til 2013 er ikke korrigeret for prisudviklingen Kilde: Formålsregnskabet 2011, 2012 og 2013; QVARTZ analyse

11 Erhvervsskoler Tekniske skoler Landbrugsskoler Kombinationsskoler Handelsskoler SOSU-skoler OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE De samlede indtægter for uddannelsesinstitutionerne er på DKK 24,6 mia., hvorfra 88 procent er statslige tilskud og 12 procent udgøres af øvrige indtægter Indtægter i alt for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Indtægter i alt for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 24,6 3,0 (12%) Øvrige indtægter 13,5 2,6 Statslige tilskud* 13,5 2,6 (19%) 4,9 0,9 4,0 Øvrige indtægter Statslige tilskud* 10,9 4,0 0,8 21,7 (88%) 8,2 0,2 8,0 0,2 2,9 2,7 10,9 (81%) 3,1 3,0 0,6 2,4 1,4 0,1 1,3 0,3 0,2 0,1 11 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC * Statslige tilskud er taxameter tilskud og øvrige statslige bevillinger Kilde: UVMs rengskabsportal 2013; Formålsregnskabet 2013; QVARTZ analyse

12 Erhvervsskoler Tekniske skoler SOSU-skoler Kombinationsskoler Handelsskoler Landbrugsskoler OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE I 2013 blev der i alt givet DKK 22 mia. i taxametertilskud, hvorfra hovedparten er givet som undervisningstaxameter Taxametertilskud til uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. 22 Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud 11 Bygningstaxameter Øvrige statslige tilskud Taxametertilskud til de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 11 Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud 4 Bygningstaxameter Øvrige statslige tilskud I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC Kilde: UVMs rengskabsportal 2013; Formålsregnskabet 2013; QVARTZ analyse

13 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE De 229 institutioner har i alt DKK 3,0 mia. i indtægter, og størstedelen vedrører undervisning. Den næststørste indtægtspost er særlige bevillinger, som bl.a. er tilskud til jobtræning Indtægter udover taxametertilskud for de 229 uddannelsesinstitutioner DKK mia. 3,0 1,4 0,4 0,2 0,6 0,2 0,2 13 Indtægter i alt Undervisning* Bygningsdrift** Administration, ledelse og særkategorier*** Særlige bevillinger**** Kostafdeling * Indtægter i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed og introduktionskurser samt øvrige indtægter i forbindelse med undervisning ** Primært husleje indtægter *** Finansielle indtægter samt deltagerbetalinger **** Især tilskud til projekter med særlige bevillinger samt godtgørelse til skolepraktik ***** Markedsføring, tilskud til fællesudgifter, inst. og landbrugsskolernes landbrug Note: Institutionernes indtægter inkluderer alle indtægter, der ikke er givet som et taxameterstilskud Øvrigt*****

14 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Der er betydelig variation i overskudsgrad både mellem institutionstyperne men også inde for de tre typer. VUC'erne har både den højeste overskudsgrad i alt, men også den største interne variation Gennemsnitlig* overskudsgrad fra 2011 til 2013 Procent Nedre kvartil 2013 Overskudsgrad Median 2013 Overskudsgrad Øvre kvartil 2013 Overskudsgrad Erhvervsskoler 1,6% 2,1% 2,2% 0,8% 2,1% 4,1% Almene gymnasier 3,9% 3,6% 3,1% 1,0% 2,4% 4,4% VUC'er 5,8% 4,2% 4,7% 1,6% 3,9% 6,3% I alt 2,8% 2,8% 2,8% 1,0% 2,4% 4,7% 14 * Vægtet gennemsnit Note: Overskudsgraden er beregnet som institutionernes resultat før ekstraordinære poster delt med den samlede omsætning Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

15 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE De højeste overskudsgrader findes blandt SOSU-skolerne, mens de lavest findes ved landbrugsskolerne. Antallet af årselever har kun svag sammenhæng med overskudsgraden 13% 10% De fem institutioner i toppen er Herning SOSU, Skive-Thisted-Viborg SOSU, Nordjyllands Landbrugsskole, Handelsgymnasiet Vestfyn og Asmildkloster Landbrugsskole 5% ERHVERVSSKOLER Teknisk skole SOSU-skole Kombinationsskole Landbrugsskole Handelsskole Over årselevsmedian for samme type 1 De fem institutioner i bunden er er Kalø Økologisk Landbrugsskole, Agroskolen Hammerum, Gråsten Landbrugsskole, Rybners Handelsskole og Vejen Business College Siden 2013 er Kalø Økologisk Landbrugsskole fusioneret med Videns Djurs og Rybners Handelsskole er fusioneret med EUC Vest -20% 83 Erhvervsskoler 15 Note: Overskudsgraden er beregnet som institutionernes resultat før ekstraordinære poster delt med den samlede omsætning Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

16 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Der er stor variation i overskudsgraden for de 122 almene gymnasier, hvor den største overskudsgrad er på 13 procent og den mindste er på -17 procent. Der er en overvægt af store gymnasier blandt institutionerne med en høj overskudsgrad 13% 10% De fem institutioner i toppen er Falkonergårdens, Munkensdam, Ordrup, Køge og Gammel Hellerup ALMENE GYMNASIER Over 794 årselever (median) Under 794 årselever (median) 5% 2% 1 61 Almene Gymnasier 2% 62 De fem institutioner i bunden er Albertslund, Aarhus Katedralskole, Hvidovre, Frederikshavn og Thisted Albertslund Gymnasium er siden 2013 fusioneret med CPH West -17% 122 Almene Gymnasier 16 Note: Overskudsgraden er beregnet som institutionernes resultat før ekstraordinære poster delt med den samlede omsætning Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

17 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Den højeste overskudsgrad blandt VUC'erne er på 14 procent, mens den laveste er på -1. Skolens størrelse har kun begrænset sammenhæng med overskudsgraden VUC 14% 12% 12% De fem institutioner i toppen er Syd, Herning, Djursland, Roskilde og Nordvestsjælland Over 865 årselever (median) Under 865 årselever (median) 9% 8% 7% 6% 6% 6% 6% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1 De fem institutioner i bunden er Frederiksberg, Vestegnen, Lyngby, Skive-Viborg og TH. Langs -1% 24 VUC 17 Note: Overskudsgraden er beregnet som institutionernes resultat før ekstraordinære poster delt med den samlede omsætning Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

18 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Der er en generel tendens til, at overskudsgraden set over de sidste fire år er høj, hvis den var høj i Tendensen er mere udtalt for erhvervsskolerne og VUC'erne end for de almene gymnasier Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 erhvervsskoler med højest i 2013 Procent Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 almene gymnasier med højest i 2013 Procent Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 VUC'er med højest i 2013 Procent Herning SOSU 22% 22% 9% 13% Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus 11% 11% 13% 6% VUC Syd 21% 12% 14% 14% Skive-Thisted-Viborg SOSU 16% 5% 9% 11% Munkensdam Gymnasium 6% 9% 0% 12% Herning HF og VUC 8% 11% 5% 12% Nordjyllands Landbrugsskole 10% 11% 3% 10% Ordrup Gymnasium 11% 10% 13% 11% VUC Djursland 4% 8% 11% 12% Handelsgymnasiet Vestfyn 14% 7% 7% 9% Køge Gymnasium 1% 2% 3% 11% VUC Roskilde 7% 6% 5% 9% Asmildkloster Landbrugsskole 17% 16% 12% 8% Gammel Hellerup Gymnasium 6% 9% 1% 10% Nordvestsjællands HF & VUC 12% 8% 8% 8% 18 Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse

19 OVERORDNET KORTLÆGNING AF INSTITUTIONERNE Der er stor historisk variation i overskudsgrad for blandt de institutioner, der i 2013 havde den laveste overskud. Dog er den generelle tendens, at de historisk overskudsgrade er forholdsvist lave Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 erhvervsskoler med lavest i 2013 Procent Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 almene gymnasier med lavest i 2013 Procent Overskudsgrad 2010 til 2013 for de 5 VUC'er med lavest i 2013 Procent Kalø Økologisk Landbrugsskole 1% Albertslund Gymnasium & HF 6% 3% 0% VUC Frederiksberg 10% -3% Agroskolen Hammerum 5% 10% -13% -20% Aarhus Katedralskole 7% 3% 1% -17% -3% Vestegnen HF & VUC 14% -4% -1% 6% 1% -7% -6% -7% -1% Gråsten Landbrugsskole 3% 1% Hvidovre Gymnasium & HF 3% 1% 5% VUC Lyngby 9% 3% 1% -4% -4% -3% -3% Rybners N/A -2% -3% -2% Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus 0% 1% 3% -2% VUC Skive-Viborg 5% 6% 3% 1% Vejen Business College 0% 3% Thisted Gymnasium 1% 3% TH. Langs HF & VUC 9% 11% 1% 19-3% -2% Kilde: UVMs regnskabsportal; QVARTZ analyse 0% -2% -5%

20 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 20

21 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE Analysens omkostningsbase er på DKK 10,6 mia., hvorfra DKK 0,7 mia. går til eksamensafholdelse, der ikke deltaljeres formålsregnskabet Omkostningsbaseudledning for de 229 uddannelsesinstitutioner DKK mio Eksamensafholdelse*** (66%) (34%) Løn Omkostninger i alt 21 Løn til undervisere mm. Indtægtsdækkende virksomhed ekskl. indkøb Projekter med særbevilling ekskl. indkøb Finansielle udgifter* * Finansielle udgifter er eksklusiv prioritetsrenter, som regnes for en bygningsomkostning ** Dækker over alle skatter og afgifter, der ikke er ejendomsskat. Disse kunne fx være told- og forbrugsafgifter *** Omkostninger til eksamensafholdelse er fastlagt ved bottom-up analyse baseret på Kvalitet- og Tilsynsstyrelsens censurplaner Skatter og afgifter** Omkostningsbase

22 De DKK 9,9 mia. i omkostningsbasen ekskl. eksamensafholdelse fordeles fra formålsregnskabets seks formål ud på tre omkostningsbasekategorier via deres artstype Artskonto Samme type Formål Base Undervisning Øvrig indkøb Varer, IT og alm. Rejser og befordring Vedligehold Repræsentationer Afskrivninger Godtgørelser Tjenesteydelser Forsyning Kantinedrift Bygningsdrift Husleje, prioriteter mm. Administration, støttefunktioner og ledelse Bygningsdrift* Løn Afskrivninger Forsyning Indkøb** Husleje, prioriteter mm Administration og ledelse Forsyning Kantinedrift Husleje, prioriteter mm. Løn Indkøb** Særlige bevillinger Varer, IT og alm. Rejser og befordring Vedligehold Repræsentationer Afskrivninger Godtgørelser Tjenesteydelser Forsyning Kantinedrift Husleje og prioriteter mm. Løn Kostafdeling Varer, IT og alm. Rejser og befordring Vedligehold Repræsentationer Afskrivninger Godtgørelser Tjenesteydelser Forsyning Kantinedrift Husleje og prioriteter mm. Løn Markedsføring Forsyning Kantinedrift Husleje og prioriteter mm. Løn Indkøb** 22 * Udgifter placeret under formålet bygningsdrift for kostafdelingen placeres alle under bygningsdrift i omkostningsbasen ** Indkøb ved Bygningsdrift, Administration og ledelse samt Markedsføring dækker over tjenesteydelser, varer, godtgørelser, tilhørende afskrivninger, rejser og befordring, repræsentationer samt vedligehold Note: Enkelte mindre artstyper er ikke medtaget, da de udgjorde en forholdsvis lille udgift.

23 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE Omkostningsbasen nedbrydes i tre niveauer via et omkostningshierarki Niveau 1: Fokusområde Niveau 2: Formålsbetegnelse Niveau 3: Artskonto BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Husleje mv. Prioritetsrenter Afskrivninger Ejendomsskatter Afskrivninger og aktiver IT-tjenesteydelser Undervisning Øvrige tjenesteydelser SAMLEDE OMKOSTNINGS- BASE INDKØB ADMINISTRATION OG LEDELSE Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse IT-varer Øvrige varer Øvrige driftsaktiviteter Rejser og befordring Repræsentation Vedligeholdelse Løn Arbejde med særlige bevillinger Indkøb Over/underskudskasse EKSAMENSAF- HOLDELSE Detaljeres ikke i formålsregnskabet 23

24 Erhvervsskoler Tekniske skoler Landbrugsskoler Handelsskoler SOSU-skoler Kombinationsskoler ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE Ud af omkostningsbasens* DKK 9,9 mia. går DKK 2,6 mia. til de almene gymnasier hvorfra DKK 0,9 mia. er lønomkostninger Omkostningsbase for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Omkostningsbase for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 9,9 6,4 Ikke-løn Løn 6,4 2,5 Ikke-løn Løn 1,9 7,0 (71%) 4,6 4,6 (72%) 0,7 1,8 1,3 2,9 (29%) 1,8 2,6 1,8 0,9 0,7 1,0 0,3 1,8 (28%) 0,5 1,3 0,9 0,4 0,6 0,4 0,2 0,2 0,1 0,1 24 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC Note: Omkostningsbasen er opgjort som bruttoomkostninger, hvor eventuelle indtægter ikke er modregnet. * Ekskl. eksamensafholdelse

25 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE Omkostningsbasen består af fire dele, hvor den største er bygningsdrift efterfulgt af administration, støttefunktioner og ledelse Fordeling af omkostningsbasen på de fire overordnede fokusområder, 229 uddannelsesinstitutioner DKK mio (38%) (27%) (29%) 685 (6%) 25 Omkostningsbase i alt Bygningsdrift* Øvrigt indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse * Indløb til bygningsdrift er placeret under bygningsdrift, da indkøbet er relateret til driften af institutionernes bygninger ** Omkostninger til eksamensafholdelse er fastlagt ved bottom-up analyse baseret på Kvalitet- og Tilsynsstyrelsens censurplaner Eksamensafholdelse**

26 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE Erhvervsskolerne er omkostningsmæssigt den største institutionsgruppe og udgør samlet set DKK 6,6 mia. af omkostningsbasen ERHVERVSSKOLER Omkostningsbaseudledning for de 83 erhvervsskoler DKK mio (38%) (30%) (29%) 196 (3%) 26 Omkostningsbase i alt Bygningsdrift* Øvrigt indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse * Indløb til bygningsdrift er placeret under bygningsdrift, da indkøbet er relateret til driften af institutionernes bygninger ** Omkostninger til eksamensafholdelse er fastlagt ved bottom-up analyse baseret på Kvalitet- og Tilsynsstyrelsens censurplaner Eksamensafholdelse**

27 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE De almene gymnasier udgør DKK 2,6 mia. af omkostningsbasen omkostninger til bygningsdrift den største post ALMENE GYMNASIER Omkostningsbaseudledning for de 122 almene gymnasier DKK mio (42%) 585 (20%) 802 (27%) 317 (11%) Omkostningsbase i alt Bygningsdrift* Øvrigt indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse Eksamensafholdelse** 27 * Indløb til bygningsdrift er placeret under bygningsdrift, da indkøbet er relateret til driften af institutionernes bygninger ** Omkostninger til eksamensafholdelse er fastlagt ved bottom-up analyse baseret på Kvalitet- og Tilsynsstyrelsens censurplaner

28 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE VUC udgør samlet set DKK 1,1 mia. af omkostningsbasen, og omkostninger til administration, støttefunktion og ledelse er den største samlede post VUC Omkostningsbaseudledning for de 24 VUC'er DKK mio (31%) 244 (21%) 377 (33%) 172 (15%) Omkostningsbase i alt Bygningsdrift* Øvrigt indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse Eksamensafholdelse** 28 * Indløb til bygningsdrift er placeret under bygningsdrift, da indkøbet er relateret til driften af institutionernes bygninger ** Omkostninger til eksamensafholdelse er fastlagt ved bottom-up analyse baseret på Kvalitet- og Tilsynsstyrelsens censurplaner

29 ANALYSENS OVERORDNET OMKOSTNINGSBASE De 10 økonomiske største institutioner udgør samlet set 21 procent af omkostningsbasen Samlede omkostninger* for de 10 største institutioner** DKK millioner (procent af den samlede omkostningsbase) 322 (3%) 292 (3%) (21%) 226 (2%) 219 (2%) 199 (2%) 183 (2%) 156 (2%) 152 (2%) 150 (2%) 147 (1%) Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC KTS Tech College Aalborg AARHUS TECH Roskilde Tekniske Skole IBC Mercantec CELF Tradium I alt 29 * Ud af omkostningsbasen på øvrigt indkøb, administration, støttefunktioner og ledelse og bygningsdrift og dermed ekskl. eksamensafholdelse ** Målt på omkostninger i omkostningsbasen

30 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 30

31 BYGNINGSDRIFT Nedbrydning af omkostningshierarki for bygningsdrift Niveau 1: Fokusområde Niveau 2: Formålsbetegnelse Niveau 3: Artskonto BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Husleje mv. Prioritetsrenter Afskrivninger Ejendomsskatter Afskrivninger og aktiver IT-tjenesteydelser SAMLEDE OMKOSTNINGS- BASE INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Øvrige tjenesteydelser IT-varer Øvrige varer Øvrige driftsaktiviteter Rejser og befordring Forbrug kostafdeling Repræsentation Vedligeholdelse Kostafdeling ADMINISTRATION OG LEDELSE Markedsføring Administration og ledelse Løn Indkøb Arbejde med særlige bevillinger Over/underskudskasse 31

32 BYGNINGSDRIFT Kort om omkostningsbasen for bygningsdrift Beskrivelse af omkostningsbasekategorien Omkostninger til bygningsdrift inkluderer samtlige udgifter, som uddannelsesinstitutionerne har i forbindelse med bygningsdrift, bygningsvedligeholdelse, bygningseje og leje samt leje af grund Omkostningerne er primært udgifter, der i formålsregnskabet er angivet som bygningsdrift Ejendomsskatter og prioritetsrenter er inkluderet, da disse betragtes som værende udgifter ved bygningseje Bygningsdrift til kostafdelinger er medtaget og lagt sammen med bygningsdriften generelt Forhold til øvrige dele af omkostningsbasen Indkøbsomkostninger er også inkluderet, da disse i høj udstrækning relaterer sig til selve driften af bygningerne. Indkøbsomkostninger til bygninger er derfor relevante i forhold til en analyse af potentialet ved udbud af driften Relevante posteringer fra øvrige formålskontoer, som kantinetilskud og husleje, er medtaget Hovedkategorier De primære kategorier for bygningsdrift er o Husleje mm., der dækker over husleje, afskrivninger, prioritetsrenter og ejedomskatter o Indvendig og udvendig vedligeholdelse, herunder reparationer o Forsyninger, inkluderer vand, varme og el o Rengøring, der inkluderer løn og materialer til ansatte samt udliciteret rengøring o Bygningsinventar, indkøb og afskrivninger o Kantinedrift o Øvrig drift 32

33 Erhvervsskoler Teknisk skoler Handelsskole Kombinationsskoler Landbrugsskoler SOSU BYGNINGSDRIFT De 83 erhvervsskoler bruger DKK 2,5 mia. på bygningsdrift, hvorfra DKK 0,4 mia. er lønudgifter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Bygningsdriftsomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Bygningsdriftsomkostninger for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 4,1 2,5 Ikke-løn Løn 2,5 1,0 Ikke-løn Løn 0,8 3,3 (82%) 2,1 2,1 (83%) 0,2 0,7 0,5 0,4 1,2 0,1 0,5 0,4 1,0 0,4 (17%) 0,1 0,3 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,7 (18%) 0,3 0,1 0,4 0,3 33 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC

34 BYGNINGSDRIFT Bygningsdriftsomkostninger kan med anvendelse af formålsregnskabet opdeles i ni underliggende formålssplit BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Bygningsdriftsomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 på formål DKK mio Bygningsdrift Husleje mm.* Øvrig drift Indvendig Rengøring vedligeholdelse Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Udvendig vedligeholdelse Øvrige** 34 * Inkluderer bygningsafskrivninger, husleje, ejendomskatter og prioritetsrenter ** Inkluderer udgifter til køreteknisk anlæg, indkvartering på kostskoleafdelinger, og udgifter til Statens Selvforsikring Note: Bygningsomkostningerne er sammensat af alle udgifter under bygningsdrift, samt husleje og kantine fra øvrige formålskategorier

35 BYGNINGSDRIFT Af de DKK 2,5 mia. erhvervsskolerne bruger på bygningsdrift går DKK 690 mio. til husleje mm. BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse ERHVERVSSKOLER Bygningsdriftsomkostninger for de 83 erhvervsskoler i 2013 på formål DKK mio Bygningsdrift Husleje mm.* Øvrig drift Indvendig Rengøring vedligeholdelse Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Udvendig vedligeholdelse Øvrige** 35 * Inkluderer bygningsafskrivninger, husleje, ejendomskatter og prioritetsrenter ** Inkluderer udgifter til køreteknisk anlæg, indkvartering på kostskoleafdelinger, og udgifter til Statens Selvforsikring Note: Bygningsomkostningerne er sammensat af alle udgifter under bygningsdrift, samt husleje og kantine fra øvrige formålskategorier

36 BYGNINGSDRIFT De almene gymnasiers omkostninger til bygningsdrift er på i alt DKK 1,2 mia. BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse ALMENE GYMNASIER Bygningsdriftsomkostninger for de 122 almene gymnasier i 2013 på formål DKK mio Bygningsdrift 36 Husleje mm.* Øvrig drift Indvendig Rengøring vedligeholdelse Forsyning Bygningsinventar * Inkluderer bygningsafskrivninger, husleje, ejendomskatter og prioritetsrenter ** Inkluderer udgifter til køreteknisk anlæg, indkvartering på kostskoleafdelinger, og udgifter til Statens Selvforsikring Note: Bygningsomkostningerne er sammensat af alle udgifter under bygningsdrift, samt husleje og kantine fra øvrige formålskategorier Kantinedrift Udvendig vedligeholdelse Øvrige**

37 BYGNINGSDRIFT En stor del af VUC'ernes omkostninger til bygningsdrift ligger især på huslejev BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse VUC Bygningsdriftsomkostninger for de 24 VUC'ere i 2013 på formål DKK mio Bygningsdrift 37 Husleje mm.* Øvrig drift Indvendig Rengøring vedligeholdelse Forsyning Bygningsinventar * Inkluderer bygningsafskrivninger, husleje, ejendomskatter og prioritetsrenter ** Inkluderer udgifter til køreteknisk anlæg, indkvartering på kostskoleafdelinger, og udgifter til Statens Selvforsikring Note: Bygningsomkostningerne er sammensat af alle udgifter under bygningsdrift, samt husleje og kantine fra øvrige formålskategorier Kantinedrift Udvendig vedligeholdelse Øvrige**

38 BYGNINGSDRIFT Husleje mm. delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Husleje mm. for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Husleje mm. Husleje og leje af areal Prioritetsrenter Afskrivninger Ejendomsskatter Reparation, vedligehold mm. Øvrige indkøb Andet* 38 * Løn og over-underskudskasse

39 BYGNINGSDRIFT Øvrig drift delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Øvrig drift for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Øvrig drift Løn Øvrige indkøb Reparation, vedligehold mm. Afskrivninger Andet* 39 * Aktiver og over-underskudskasse

40 BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indvendig vedligeholdelse Reparation, vedligehold mm. Afskrivninger Øvrige indkøb Løn Aktiver Andet* 40 * Over-underskudskasse

41 BYGNINGSDRIFT Rengøring delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Rengøring for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Rengøring Øvrige indkøb Løn Reparation, vedligehold mm. Andet* 41 * Aktiver og over-underskudskasse

42 BYGNINGSDRIFT Forsyning delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Forsyning for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Forsyning Køb af energi til forbrug Øvrige indkøb Andet* 42 * Afskrivninger, aktiver, løn og over-underskudskasse

43 BYGNINGSDRIFT Bygningsinventar delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Bygningsinventar for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Bygningsinventar Øvrige indkøb Afskrivninger Reparation, vedligehold mm. Andet 43 * Løn og over-underskudskasse

44 BYGNINGSDRIFT Kantinedrift delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Kantinedrift for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Kantinedrift Løn Øvrige indkøb Kantinetilskud Andet* Reparation, vedligehold mm. 44 * Afskrivninger og over-underskudskasse

45 BYGNINGSDRIFT Udvendig vedligeholdelse delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Udvendig vedligehold Reparation, vedligehold mm. Øvrige indkøb Afskrivninger Andet* 45 * Løn og over-underskudskasse

46 BYGNINGSDRIFT Øvrige delt op på arter BYGNINGSDRIFT Indvendig vedligeholdelse Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Øvrige for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Øvrige Reparation, vedligehold mm. Øvrige indkøb Andet* Løn 46 * Aktiver, kantinetilskud og over-underskudskasse

47 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 47

48 INDKØB Nedbrydning af omkostningshierarki for indkøb Niveau 1: Fokusområde Niveau 2: Formålsbetegnelse Niveau 3: Artskonto Indvendig vedligeholdelse Husleje mv. BYGNINGSDRIFT Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Prioritetsrenter Afskrivninger Ejendomsskatter Afskrivninger og aktiver IT-tjenesteydelser Øvrige tjenesteydelser SAMLEDE OMKOSTNINGS- BASE INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring IT-varer Øvrige varer Øvrige driftsaktiviteter Indkøb ved særlige bevillinger Rejser og befordring Forbrug kostafdeling Repræsentation Vedligeholdelse Kostafdeling ADMINISTRATION OG LEDELSE Markedsføring Administration og ledelse Løn Indkøb Arbejde med særlige bevillinger Over/underskudskasse 48

49 INDKØB Kort om omkostningsbasen for indkøb Beskrivelse af omkostningsbasekategorien Indkøbsudgifter udgør en betydelig del af de samlede udgifter for de 229 uddannelsesinstitutioner, men indkøb er ikke et selvstændigt formål i formålsregnskabet Omkostningsbasen for indkøb er etableret ved at identificere de artsbetegnelser i regnskabet, der dækker over udgifter til indkøb. Disse er langt sammen på tværs af formålene Forhold til øvrige dele af omkostningsbasen Hovedkategorier Indkøb er en tværgående omkostningskategori, der relaterer sig til forskellige formål. Indkøb er således en delmængde af formålsudgifterne til administration og ledelse, undervisning, markedsføring og øvrige formål Indkøbsomkostninger i forbindelse med bygningsdrift er allokeret til omkostningsbasen for bygningsdrift, og indkøbsomkostninger konteret på formålene administration og ledelse og markedsføring er allokeret til omkostningsbasen for administration, støttefunktioner og ledelse, og er derfor ikke inkluderet i omkostningsbasen for indkøb De primære kategorier for indkøb er o Alm. varer: Indkøb af fysiske varer, der ikke er IT o Alm. tjenesteydelser: Indkøb af tjenesteydelser, der ikke relateres til IT o IT-varer: Indkøb af fysiske IT-produkter o IT-tjenesteydelser: Indkøb af tjenesteydelser, der specifik omhandler IT o Afskrivninger: Afskrivninger på indkøbte varer o Rejser og befordring o Repræsentationer o Vedligeholde 49

50 Erhvervsskoler Tekniske skoler Handelsskole Kombinationsskoler Landbrugsskoler SOSU INDKØB Der bruges i alt DKK 2,8 mia. på indkøb, og de tekniske skoler har med DKK 0,8 mia. de højeste indkøbsomkostninger på tværs af institutionerne INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøbsomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Indkøbsomkostninger for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 2,8 2,0 0,8 2,0 0,6 0,4 0,6 0,1 0,1 0,2 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC 50

51 INDKØB Indkøbsomkostningerne kan deles ud på fem formål, hvor undervisning er det største INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøbsomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 fordelt på formål DKK mio Øvrigt indkøb Undervisning Særlige bevillinger Kostafdeling Indtægtsdækket virksomhed Andet* 51 * Særkategorier, tilskud til fællesinstitution og landbrugsskolernes landbrug

52 INDKØB Erhvervsskolerne bruger DKK 1,5 mia. på indkøb til undervisning INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling ERHVERVSSKOLER Indkøbsomkostninger for de 83 Erhvervsskoler i 2013 fordelt på formål DKK mio Øvrigt indkøb Undervisning Særlige bevillinger * Særkategorier, tilskud til fællesinstitution og landbrugsskolernes landbrug Kostafdeling Indtægtsdækket virksomhed Andet*

53 INDKØB DKK 559 mio. går til indkøb i forbindelse med undervisning på de almene gymnasier INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling ALMENE GYMNASIER Indkøbsomkostninger for de 122 almene gymnasier i 2013 fordelt på formål DKK mio Øvrigt indkøb Undervisning Særlige bevillinger Kostafdeling Indtægtsdækket virksomhed Særkategorier 53

54 INDKØB VUC'erne har primært indkøbsomkostninger til undervisning INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling VUC Indkøbsomkostninger for de for 24 VUC'ere i 2013 DKK mio Øvrigt indkøb Undervisning Særlige bevillinger Kostafdeling Indtægtsdækket virksomhed Særkategorier

55 INDKØB Indkøb til undervisning opdelt på arter INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøb til undervisning for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indkøb til undervisning Alm. varer Alm. tjenesteydelser Rejser og befordring IT-varer Repræsentation Afskrivninger ITtjenesteydelser Vedligeholdelse Andet* 55 * Inkluderer forbrug af lagervarer, omkostningsdække, øvrige driftsaktiviteter samt Køb af tj. (komm. u. energi) dvs. små udgifter som fx porto

56 INDKØB Indkøb til særlige bevillinger opdelt på arter INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøb til særlige bevillinger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indkøb til særlige bevillinger Alm. varer Alm. tjenesteydelser Rejser og befordring Vedligeholdelse Afskrivninger ITtjenesteydelser IT-varer Repræsentation Andet* 56 * Inkluderer forbrug af lagervarer, omkostningsdække, øvrige driftsaktiviteter samt Køb af tj. (komm. u. energi) dvs. små udgifter som fx porto

57 INDKØB Indkøb til kostafdeling opdelt på arter INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøb til kostafdeling for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indkøb til kostafdeling Alm. varer Alm. tjenesteydelser Rejser og befordring Vedligeholdelse Afskrivninger ITtjenesteydelser IT-varer Repræsentation Andet* 57 * Inkluderer forbrug af lagervarer, omkostningsdække, øvrige driftsaktiviteter samt Køb af tj. (komm. u. energi) dvs. små udgifter som fx porto

58 INDKØB Indkøb til indtægtsdækket virksomhed opdelt på arter INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøb til indtægtsdækket virksomhed for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indkøb til Alm. varer indtægtsdækket virksomhed Alm. tjenesteydelser Rejser og befordring IT-varer Repræsentation Afskrivninger ITtjenesteydelser Vedligeholdelse Andet* 58 * Inkluderer forbrug af lagervarer, omkostningsdække, øvrige driftsaktiviteter samt Køb af tj. (komm. u. energi) dvs. små udgifter som fx porto

59 INDKØB Indkøb til andet INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring Indkøb ved særlige bevillinger Forbrug kostafdeling Indkøb til andet for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Indkøb til andet Alm. varer Alm. tjenesteydelser Rejser og befordring Afskrivninger ITtjenesteydelser IT-varer Repræsentation Andet* 59 * Inkluderer forbrug af lagervarer, omkostningsdække, vedligeholdelse, øvrige driftsaktiviteter samt Køb af tj. (komm. u. energi) dvs. små udgifter som fx porto

60 Indhold Generelt om regnskabskortlægningen Overordnet kortlægning af institutionerne Analysens omkostningsbase Bygningsdrift Indkøb Administration, støttefunktioner og ledelse 60

61 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Nedbrydning af omkostningshierarki for administration, støttefunktioner og ledelse Niveau 1: Fokusområde Niveau 2: Formålsbetegnelse Niveau 3: Artskonto Indvendig vedligeholdelse Husleje mv. BYGNINGSDRIFT Øvrig drift Husleje mv. Rengøring Forsyning Bygningsinventar Kantinedrift Øvrige Udvendig vedligeholdelse Prioritetsrenter Afskrivninger Ejendomsskatter Afskrivninger og aktiver IT-tjenesteydelser Øvrige tjenesteydelser SAMLEDE OMKOSTNINGS- BASE INDKØB Undervisning Forbrug i administrationen Til brug ved markedsføring IT-varer Øvrige varer Øvrige driftsaktiviteter Indkøb ved særlige bevillinger Rejser og befordring Forbrug kostafdeling Repræsentation Vedligeholdelse Kostafdeling ADMINISTRATION OG LEDELSE Markedsføring Administration og ledelse Løn Indkøb Arbejde med særlige bevillinger Over/underskudskasse 61

62 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Kort om omkostningsbasen for administration, støttefunktioner og ledelse Beskrivelse af omkostningsbasekategorien Omkostninger til administration, støttefunktioner og ledelse er udgifter i omkostningsbasen, der ikke relateres direkte til undervisning eller bygningsdrift Omkostningerne til administration, støttefunktioner og ledelse består af omkostninger til administration og ledelse, løn til landbrugsskolernes landbrug, markedsføring, kostafdeling og særlige bevillinger Forhold til øvrige dele af omkostningsbasen Indkøbsudgifter konteret under administration og ledelse samt markedsføring er inkluderet i omkostningsbasen for administration, støttefunktioner og ledelse. Hovedkategorier Omkostninger til administration, støttefunktioner og ledelse er delt ind i fem poster o Løn: Inkluderer løn, pensioner, feriepenge og alle øvrige lønomkostninger o Indkøb o Over- og underskudskasse 62

63 Erhvervsskoler Tekniske skoler Handelsskole Kombinationsskoler Landbrugsskoler SOSU ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE 71 procent af de omkostninger til administration, støttefunktion og ledelse er løn ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Administrations-, støtte og ledelsesomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mia. Administrations-, støtte og ledelsesomkostninger for de 83 erhvervsskoler i 2013 DKK mia. 3,1 0,9 (29%) 1,9 0,5 Ikke-løn Løn 1,9 0,5 (29%) 0,7 0,2 0,5 Ikke-løn Løn 0,5 0,1 2,2 (71%) 1,3 0,8 0,2 0,6 0,1 0,4 0,2 1,3 (71%) 0,4 0,4 0,1 0,3 0,2 0,1 0,2 0,1 0,0 0,0 63 I alt Erhvervsskoler Almene gymnasier VUC Note: Omkostningerne er opgjort som bruttoomkostninger, hvor eventuelle indtægter ikke er modregnet

64 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Omkostninger til administration, støttefunktioner og ledelse kan opdeles på fem formål hvor administration og ledelse er den største ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Administrations-, støtte- og ledelsesomkostninger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 på formål DKK mio Administration, støttefunktioner og ledelse Administration og ledelse Særlige bevillinger* Kostafdeling Markedsføring Øvrigt** 64 * En stor del af udgiften til særlige bevillinger er løn til medarbejde ansat i jobtræningsforløb med offentligt tilskud, som fx fleksjob. Disse er i regnskabet ikke fordelt på formål og vil i stedet bliver forsøgt fordelt ved hjælp af input fra spørgeskemaundersøgelse ** Praktikpladsopsøgende arbejde, over/underskudskasse på uddannelse og landbrugsskolernes landbrug

65 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Erhvervsskolerne har især udgifter til administration og ledelse, men har også omkostninger til kostafdelingen ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger ERHVERVSSKOLER Administrations-, støtte- og ledelsesomkostninger for de 83 erhvervsskoler i 201 DKK mio Administration, støttefunktioner og ledelse Administration og ledelse Særlige bevillinger* Kostafdeling Markedsføring Øvrigt** 65 * En stor del af udgiften til særlige bevillinger er løn til medarbejde ansat i jobtræningsforløb med offentligt tilskud, som fx fleksjob. Disse er i regnskabet ikke fordelt på formål og vil i stedet bliver forsøgt fordelt ved hjælp af input fra spørgeskemaundersøgelse ** Praktikpladsopsøgende arbejde, over/underskudskasse på uddannelse og landbrugsskolernes landbrug

66 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE De almene gymnasier har primært udgifter til administration og ledelse og bruger kun begrænset midler på kostafdeling ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger ALMENE GYMNASIER Administrations-, støtte- og ledelsesomkostninger for de 122 almene gymnasier i 2013 DKK mio Administration, støttefunktioner og ledelse Administration og ledelse Særlige bevillinger* Kostafdeling Markedsføring Øvrigt** 66 * En stor del af udgiften til særlige bevillinger er løn til medarbejde ansat i jobtræningsforløb med offentligt tilskud, som fx fleksjob. Disse er i regnskabet ikke fordelt på formål og vil i stedet bliver forsøgt fordelt ved hjælp af input fra spørgeskemaundersøgelse ** Over/underskudskasse på uddannelse

67 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE VUC'erne har ingen udgifter til en kostafdeling og omkostningerne til administration og ledelse udgør størstedelen af udgifterne ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger VUC Administrations-, støtte- og ledelsesomkostninger de for 24 VUC'ere i 2013 DKK mio Administration, støttefunktioner og ledelse Administration og ledelse Særlige bevillinger* Kostafdeling Markedsføring Øvrigt** 67 * En stor del af udgiften til særlige bevillinger er løn til medarbejde ansat i jobtræningsforløb med offentligt tilskud, som fx fleksjob. Disse er i regnskabet ikke fordelt på formål og vil i stedet bliver forsøgt fordelt ved hjælp af input fra spørgeskemaundersøgelse ** Over/underskudskasse på uddannelse

68 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Administration og ledelse opdelt på arter ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Omkostninger til administration og ledelse for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Administration og ledelse i alt Løn Indkøb Over- underskudskasse 68

69 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Omkostninger til særlige bevillinger opdelt på arter ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Omkostninger til særlige bevillinger for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Særlige bevillinger i alt Løn Over- underskudskasse 69

70 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Omkostninger til kostafdeling opdelt på arter ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Omkostninger til kostafdeling for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Kostafdeling i alt Løn Over- underskudskasse 70

71 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Omkostninger til markedsføring opdelt på arter ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Omkostninger til markedsføring for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Markedsføring i alt Løn Indkøb Over- underskudskasse 71

72 ADMINISTRATION, STØTTEFUNKTIONER OG LEDELSE Omkostninger til øvrigt ADMINISTRATION OG LEDELSE Kostafdeling Markedsføring Administration og ledelse Arbejde med særlige bevillinger Omkostninger til øvrigt for de 229 uddannelsesinstitutioner i 2013 DKK mio Kostafdeling i alt Løn Over- underskudskasse 72