Wallah. Portræt af en term

Transkript

1 Wallah Portræt af en term

2 Struktur Afsæt for oplægget Data Dude og güey Andre undersøgelser på dansk grund Metapragmatiske udsagn Interaktionelle funktioner Konklusion

3 Afsæt Kiesling 2004: Dude Bucholtz 2009: Güey

4 Data Optagelser fra LaPURs feltarbejde i Vollsmose Individuelle interview med 45 informanter 2. Optagelser af gruppearbejde 3. Fokusgruppesamtaler Metapragmatiske udsagn (Agha 2005, Johnstone 2010b) Interaktionel funktion/stance (Agha 2005, Bucholtz 2009, Kiesling 2004)

5 Dude (Kiesling 2004) Indeksikaliteter Direkte indeksikalitet (stance): cool solidarity (men non-intimacy ) Indirekte indeksikalitet: ung, anglo-amerikansk maskulinitet Interaktionskonstellation Langt størstedelen af brugen finder sted i mand-mand-interaktioner og i ligestillede relationer. Placering: ytringsinitialt eller ytringsfinalt har specifikke interaktionelle funktioner, bl.a. afbødende ift. face-truende ytringer, samhørighedsmarkør, diskursmarkør. Flere funktioner kan være i spil på samme tid.

6 Güey (Bucholtz 2009) Indeksikaliteter Direkte indeksikalitet: samhørighed på linje med dude. Indirekte indeksikalitet: ung, casual, urban latino-fyr. Interaktionskonstellation Som med dude. Funktion i interaktion Addresserende, refererende, diskursmarkør.

7 De der ord er snart ved at komme i en ordbog

8 Den Danske Ordbog Fra ordnet.dk/ordbog

9 Gade/dansk ordbog

10 Tidligere undersøgelser i dansk kontekst Understregning af sandhedsværdi i et udsagn (fx Christensen 2004, 2012, Quist 2000, 2012, Madsen 2008, Stæhr 2010) Forstærke intensitet i det sagte (Christensen 2004, Stæhr 2010) Signalere tilhørsforhold til indgruppe (Christensen 2004, 2012, Quist 2000, 2012) Indeksere andengenerationsindvandrer (Christensen 2012:144) Diskursmarkør (Quist 2000, Stæhr 2010) Indgår som træk i multietnolekt/etnolekt/ senmoderne urban ungdomsstil

11 Det er bare det

12 Wallah det siger alle

13 En ægte vollsmoser siger wallah

14 En dansker som siger sådan noget

15 Wallah det er underligt

16 Delkonklusion metapragmatiske ytringer Particular Wallah som forms emblematisk can index multiple for meanings at the same perkerdansk/vollsmosisk level and at multiple levels (jf. også of abstraction Christensen (Johnstone 2004) 2010b, p. 393, opr. fremhævelse) Wallah som arabiske ord eller arabiske begreber i ét tilfælde henvises til det religiøse indhold Wallah som meget normalt, snart kommet ind i en ordbog Wallah som noget, man ikke siger i klassen, men når man går ud (jf. fx Aarsæth 2010) Wallah som noget, man kan få fra nogle venner, hvis man er dansker men som man ikke automatisk har adgang til

17 Wallah i interaktion Relativt få forekomster samlet set i forhold til Kieslings og Bucholtz beskrivelser. Kun én forekomst i data i situationer, hvor en lærer utvivlsomt overhører interaktionen. Bestemte informanter står for størstedelen af forekomsterne. Typisk informanter, hvis sproglige praksis har mange af de andre træk, som tilskrives multietnolekt (fx [tj], manglende inversion, andre støddistributioner end i standdarddansk). Kønsmæssig fordeling stemmer overens med dude og güey: Flest forekomster hos drenge, men piger bruger det også. Dog: bestemte piger 4 ud af de 30 i undersøgelsen. Meget ofte optræder termen i forbindelse med, at optageren omtales.

18 He he wallah

19 Wallah lad være lad være

20 Så fører du et nul

21 Stance-positionings Kiesling 2015: En foreslået model for stance-positionings (med afsæt i DuBois 2007) Positive affect Negative affect High investment Enthusiastic Argumentative Low investment Dude Sarcastic Wallah

22 Konklusion Wallah omtales som et emblematisk leksikalsk træk ved vollsmosisk / perkerdansk af flere af de unge i undersøgelsen, af nogle som normalt sprog (og af nogle som både-og). Wallah associeres med ikke-skole og med indgruppe. Wallah er som dude og güey multivalent både i forhold til interaktionel funktion og indeksikalitet. En hyppig funktion er den at markere oppositionel stance i forhold til andre deltagere (fysisk til stede eller fraværende) i interaktionen, ofte i forbindelse med en interaktionel udfordring. Modsat dude og güey anvendes wallah ikke i en addresserende funktion. Hvor dude og güey indekserer en cool og afslappet holdning, indekserer wallah snarere en høj grad af involvering og affekt og kan tjene til at genautorisere den talende.

23 Tak!

24 Wallah den hører mig

25 Referencer Agha, A. (2005). "Voice, Footing, Enregisterment." Journal of Linguistic Anthropology 15(1): Bucholtz, M. (2009). From Stance to Style: Gender, Interaction, and Indexicality in Mexican Immigrant Youth Slang, Oxford University Press. Christensen, M. V. (2012). 8220, Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus [8220, Language variation among Youth in multi-ethnic areas of Aarhus]. Aarhus, Department of Aesthetics and Communication. Aarhus Universitet. Christensen, M. V. (2004). Arabiske ord i dansk hos unge i multietniske områder i Århus. Taler de dansk? Aktuel forskning i dansk som andetsprog. J. S. Arnfast and C. B. Dabelsteen. København Københavns Universitet. 37. Du Bois, J. W. (2007). The stance triangle. Stancetaking in Discourse; Subjectivity, Evaluation, Interaction. R. Englebretson. Amsterdam, NLD, John Benjamins Publishing Company. Johnstone, B. (2010b). Indexing the Local. Handbook of Language and Globalization. N. Coupland. Chichester, Wiley-Blackwell: Johnstone, B. (2010c). Language and geographical space. Language and Space. P. Auer and J. E. Schmidt. Berlin, De Gruyter Mouton: Kiesling, S. F. (2004). "Dude." American Speech 79(3): Madsen, L. M. (2008). Fightere og Outsidere - sproglige praksisser, sociale identiteter og sociale relationer blandt storby-unge i en kampsportsklub. PhD, University of Copenhagen. Quist, P. (2008). "Sociolinguistic approaches to multiethnolect: Language variety and stylistic practice." International Journal of Bilingualism 12(1-2): Quist, P. (2012). Stilistisk praksis. Unge og sprog i den senmoderne storby. København, Museum Tusculanums Forlag.Quist, P. (2000). "Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer." Danske Talesprog 1: Stæhr, A. (2010). Rappen reddede os. Et studie af senmoderne storbydrenges identitetsarbejde i fritids- og skolemiljøer. København, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.