Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Transkript

1 Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Denne artikel er målrettet lærere, pædagoger og skoleledere, der arbejder eller vil i gang med at arbejde med udeskole. Artiklen byder på en indsigt i udeskole-vante elevers perspektiver på udeskole og bidrager således til henholdsvis at understøtte og underminere de forestillinger, som lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og forskere måtte have om børns forhold til udeskole. Disse erfaringer kan bidrage til på kvalificeret vis at øge relevansen af udeskoleundervisningen for flest mulige elever. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget med 689 børn fra Udvikling af Udeskoles demonstrationsskoler. Eleverne som centrale erfarende agenter Langt størstedelen af dansk forskning i udeskole omfatter lærernes opfattelse af udeskole (Bentsen & Jensen, 2012) og effekter af udeskole på eleverne i henhold til blandt andet sprogbrug (Herholdt, 2003), fysisk aktivitet (Mygind, 2007), sociale relationer og trivsel (Mygind, 2009). Således er elevernes position og børneperspektiver, til trods for at eleverne i høj grad påvirkes af udeskole, svagt belyst. Elevers oplevelser af udeskole kan bidrage til at identificere uudnyttede potentialer, problemområder og hvad, der virker for hvem. Børn er, som voksne, forskellige, hvorfor vi også må forvente, at deres oplevelse af udeskole er det. Elever bør således ikke forstås som passive modtagere i forbindelse med udeskole. De er bærere af vigtig viden omkring udeskole i praksis og således en central kompetence i evalueringen og videreudviklingen af udeskole. I denne artikel præsenteres og diskuteres resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget med elever i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole. Fire overordnede konklusioner angående danske udeskole-vante skoleelevers oplevelser af og syn på udeskole kunne drages; 1. Danske skolebørn er positive omkring udeskole 1

2 2. Der er ingen klar indikation af, at yngre elever bedre kan lide udeskole end ældre elever 3. Drengene kan bedre lide udeskole end pigerne, om end begge køn generelt er glade for udeskoleundervisning. 4. Drengene oplever, at de har lettere ved at holde opmærksomheden på undervisningen, og huske hvad de lærer i udeskoleundervisningen. Pigerne melder imidlertid, at de har sværere ved at koncentrere sig i udeskole. I elevernes egne beskrivelser af udeskole benyttes ord som sjovt, godt, lide, fedt, dejligt, elsker, leg, bevægelse, luft hovedsageligt, men også, omend mere sjældent, negativt ladede ord som kedeligt og koldt. I det følgende udfolder vi disse konklusioner. Dernæst forklarer vi i korte træk, hvordan undersøgelsen er designet og udfærdiget. Afslutningsvis er det nødvendigt at knytte nogle metodemæssige kommentarer til undersøgelsen. Hvad synes eleverne om udeskole? I det følgende beskriver og diskuterer vi resultaterne af undersøgelsen. Først præsenteres resultaterne af de lukkede spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, dernæst det åbne spørgsmål i hvilket børnene fik mulighed for at tilføje kommentarer om udeskole, hvis de havde lyst. I formidlingen af resultaterne af de lukkede spørgsmål tager vi afsæt i fire fokusområder i undersøgelsen af, hvad eleverne synes om udeskole: 1. Overordnede mønstre i forhold til om eleverne er positivt eller negativt stemt overfor udeskole. 2. Aldersrelaterede forskelle i holdninger til udeskole. 3. Kønsrelaterede forskelle i holdninger til udeskole. 4. Kønsrelaterede forskelle i oplevelsen af undervisning og frikarterene ved sammenligning af undervisning i klasseværelset og udeskole. Danske skolebørn er positive omkring udeskole 2

3 Af figur 1 kan observeres, at 77 % af eleverne er enige i udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole, 45 % svarer, at udsagnet passer helt, og 32 % at det passer en del. Figur 1: Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole Figur 2: Jeg glæder mig til udeskole Af figur 2 kan man se, at 68% af eleverne er enige i udsagnet Jeg glæder mig til udeskole. Størstedelen af eleverne giver således udtryk for, at de er glade for udeskoleundervisningen. En lidt mindre andel, omend fortsat mere end halvdelen, giver udtryk for, at de ligefrem glæder sig til undervisningen. Der er således baggrund for at konkludere, at de fleste udeskole-vante elever er meget positivt stemte overfor udeskoleundervisning. Der er imidlertid også en andel, der ikke udviser samme entusiasme. Lidt mindre end en tredjedel er uenige i udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole og lidt mere i udsagnet Jeg glæder mig til udeskole. Af hensyn til at få et indblik i hvem disse elever er, undersøger vi nærmere, om særlige aldersgrupper er mindre positivt stemte, eller om der kan identificeres nogle kønsrelaterede forskelle. Der er ingen klar indikation af, at yngre elever bedre kan lide udeskole end ældre elever I tabel 1 (boks 1) er gennemsnittet for seks udsagn omhandlende generelle holdninger til udeskole summeret for hhv. anden og sjette klasse. Skalaen ligger mellem Passer helt (5) og Passer slet ikke (1). Målt med en såkaldt Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann-Whitney) test er der kun få parametre, der varierer mellem anden og sjette klasse; eleverne i sjette klasse 3

4 angiver i signifikant lavere grad, at klassen har for meget udeskole, og at skoledage uden udeskole er de bedste dage. Tabel 1: Seks udsagn om udeskole. Sammenligning af anden og sjette klasse. Anden klasse (n=328) Sjette klasse (n=68) Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole 3,91 4 Jeg har let ved at forstå den undervisning, vi får, når vi har udeskole 3,85 3,93 Jeg glæder mig til udeskole 3,68 3,34 Jeg synes klassen har for meget udeskole 1,91 1,34*** Skoledage med udeskole er de bedste dage 3,32 3 Skoledage uden udeskole er de bedste dage 2,99 1,99*** *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for anden og sjetteklasse er signifikant forskellige (p < 0,001). Signifikansniveauet (her p < 0,001) angiver en vedtaget grænse for sandsynligheden for, at resultatet af testen (her Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann- Whitney) test) kunne være fremkommet ved en statistisk tilfældighed. Figur 3 understøtter fortællingen om, at der ikke er nogen klar aldersrelateret faktor i udredningen af, hvem de negativt stemte elever er. Mens der kan observeres et svagt (og statistisk set insignifikant) fald i andelen, der mener, at skole med udeskole er de bedste dage, fra anden til sjette klasse ses et mere ujævnt fald fra anden til sjette i forhold til udsagnet om, skoledage uden udeskole er de bedste dage. 4

5 5 4 De bedste skoledage er... dage med udeskole dage uden udeskole Anden Tredje Fjerde Femte Sjette Figur 3: Skoledage med/uden udeskole er de bedste dage Drengene kan bedre lide udeskole end pigerne, omend begge køn generelt er glade for udeskoleundervisning. På baggrund af Two sample Wilcoxon rank-sum (Mann-Whitney) test kan signifikante forskelle på to af de nedenstående udsagn ved sammenligning af drengene og pigerne observeres. Drengene melder sig i højere grad enige med udsagnet Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole og Skoledage med udeskole er de bedste dage. Tabel 2: Seks udsagn om udeskole. Sammenligning af drenge og piger Piger Drenge (n=362) (n=327) Jeg kan lide undervisningen, når vi har udeskole 3,87 4,03* Jeg har let ved at forstå den undervisning, vi får, når vi har udeskole 3,84 3,9 Jeg glæder mig til udeskole 3,67 3,61 Jeg synes klassen har for meget udeskole 1,67 1,75 Skoledage med udeskole er de bedste dage 3,13 3,48*** Skoledage uden udeskole er de bedste dage 2,62 2,61 5

6 * Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,05). *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,001). Det lader således til, at nogle af de mere negativt stemte elever findes mellem pigerne. Ved at tage udgangspunkt i nogle af de udsagn, der blev udarbejdet i forhold til både klasseværelsesog udeskole-baseret undervisning, undersøger vi i det nedenstående, hvordan piger og drenge oplever undervisning og frikvarterer. Drengene oplever, at de har lettere ved at holde opmærksomheden på undervisningen, og huske hvad de lærer i udeskoleundervisningen. Pigerne melder imidlertid, at de har sværere ved at koncentrere sig i udeskole. I nedenstående tabel sammenlignes de samme udsagn for klasseværelset og udeskole for henholdsvis drenge og piger ved hjælp af den såkaldte Wilcoxons signed-rank test. På en række parametre vurderes udeskole mere positivt end klasseværelsesundervisning for begge køn; færre giver udtryk for, at de har svært ved at følge med i undervisningen, at timerne er kedelige, og at der er larm samtidig med, at flere har lyst til at arbejde i grupper. For drengene er der signifikant flere, der mener, at de hører efter, når vi har undervisning i udeskole. For pigerne er der imidlertid signifikant færre, der er enige i udsagnet Jeg kan arbejde længe og koncentreret med en opgave, når vi får undervisning i udeskole. Tabel 3: Ni udsagn om undervisning og frikvarter i klasseværelset og udeskolen. Sammenligning af drenge og piger. Piger Drenge (n= 350) (n= 313) Klasseværelset Udeskole Klasseværelset Udeskole Jeg hører efter, når vi har undervisning i 4,31 4,32 4,1 4,26*** Jeg har svært ved at følge med i undervisningen i 1,98 1,73** 2,04 1,88* Det er kedeligt at have undervisning i 2,17 1,91*** 2,53 1,84*** 6

7 Jeg kan arbejde længe og koncentreret med en opgave, når vi får undervisning i 4,01 3,83** 3,73 3,77 Jeg vil gerne arbejde sammen med andre, når vi får opgaver i 3,81 4,04*** 3,96 4,12** Jeg husker bedre, hvad jeg har lært, når vi har haft undervisning inde i 2,92 2,76 2,97 2,99 Der er larm og støj, når vi har undervisning i 3,32 2,86*** 3,18 2,65*** Jeg er mest for mig selv, når vi er i 1,7 1,6* 1,53 1,6 Jeg er med til at bestemme, hvad vi skal lege i frikvarteret 3,61 3,4*** 3,32 3,23 * Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,05). ** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,01). *** Angiver at forskellen mellem gennemsnittene for piger og drenge er signifikant forskellige (p < 0,001). Resultaterne tyder således på, at udeskole gennemgående falder i god jord hos eleverne og at de på mange områder oplever en læringsmæssig fordel i forhold til opmærksomhed, evne til at følge med i timerne og hukommelse. Endvidere indikerer resultaterne, at undervisning gennem udeskole kunne være et godt middel til at aktivere drengene i skolen, omend der er grund til at være opmærksom på, hvorfor pigerne oplever at have sværere ved at holde koncentrationen. Et spadestik dybere i elevers oplevelser af og syn på udeskole På baggrund af det åbne spørgsmål kunne vi identificere de ord, som eleverne i største grad brugte til at beskrive udeskole. I overensstemmelse med den positivitet, der sporedes i de lukkede spørgsmål, var de mest anvendte ord sjovt, godt, lide, fedt, dejligt, elsker, leg, bevægelse, luft, (leg, bevægelse og luft er i sig selv ikke ladede ord, men konteksten 7

8 i hvilken de blev brugt, var positiv i samtlige tilfælde), men negative termer såsom kedeligt og koldt benyttedes også omend markant mindre. Figur 4: Elevernes brug af ord til at beskrive udeskole Udover at minde om, at ovenstående konklusioner fra de lukkede spørgsmål er baseret på gennemsnitlige udtryk for, hvad eleverne efter aldersgrupper og køn har svaret, og at der blandt disse elever er nogle, der finder udeskole kedeligt, så vækker dette en anden nødvendig refleksion. Eleverne, både drenge og piger, har angivet, at de har let ved at følge med i udeskoleundervisningen og ord såsom leg og fodbold fremgik ofte. Endvidere angav nogle af eleverne, at de var glade for udeskole, men at det tog tid fra rigtig (matematik og dansk) undervisning. Dette forhold kan være et udtryk for, at nogle af eleverne ikke forstår, at udeskole også indebærer undervisning med sammenhæng til den øvrige undervisning. Det kan også indikere, at den måde, hvorpå udeskole praktiseres, er tippet over i for meget leg. Det er imidlertid også muligt, at udeskolekonceptet er lykkedes i en grad, så eleverne oplever, at de leger, mens de faktisk deltager i et organiseret undervisningsforløb. Dette må være objekt for mere forskning. Spørgeskemaundersøgelse om elevers opfattelser af og syn på udeskole Med henblik på at undersøge elevernes oplevelser af udeskole udfærdigede vi en spørgeskemaundersøgelse i foråret Tilsammen deltog 689 elever fra syv demonstrationsskoler fordelt over Danmark. Spørgeskemaet bestod af fem demografiske 8

9 baggrundsspørgsmål, syv enkelte udsagn om udeskole og elleve sammenlignelige udsagn om udeskole og undervisning i klasselokalet. De enkelte spørgsmål havde fire svarkategorier; passer helt, passer en del, passer kun lidt og passer slet ikke. Endvidere rummede spørgeskemaet et åbent spørgsmål, hvor eleverne fik mulighed for at skrive om de i øvrigt havde noget at tilføje om udeskole. Eksempel på spørgsmålsformuleringer fra spørgeskemaet. Undersøgelsens begrænsninger I nærværende undersøgelse har vi benyttet os af spørgeskema som metode til at undersøge elevernes perspektiver på undervisning gennem udeskole. Spørgeskemaet er, til trods for at have gennemgået pilottest med elever for at sikre, at spørgsmålene var formuleret i termer, der gav genklang hos børn, i bund og grund formuleret af voksne. Man kan således forholde sig kritisk til, om der er tale om egentlige børneperspektiver. Det åbne spørgsmål har givet eleverne mulighed for at udtrykke deres synspunkter i deres eget sprog i en højere grad, men vi vil ikke påstå, at metoden giver direkte adgang til elevernes perspektiver, som de opleves. Det giver, omend inden for rammer, som i høj grad er defineret af voksne, en tentativ indsigt i elevernes erfaringer med udeskole. Yderligere kvalitative undersøgelser af elevernes 9

10 erfaringer vil kunne bidrage med større sensitivitet for, hvad der er vigtigt for eleverne med mulighed for børnene at formulere sig i deres eget sprog. Der er endvidere kommet enkelte tilbagemeldinger fra lærerne om, at de yngre elever havde svært ved at forstå nogle spørgsmål. Det er vores opfattelse, at mange af disse usikkerheder er udredt i situationen, ved at en lærer eller interviewer har opklaret elevens spørgsmål. Skulle der alligevel have været misforståelser, så vil det imidlertid ikke lede til systematiske fejl i data og resultaterne. Litteratur Bentsen, P., & Jensen, F. S. (2012). The nature of udeskole: outdoor learning theory and practice in Danish schools. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 12(3), Herholdt, L. (2003). Sprogbrug og sprogfunktioner i to k ontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Danmarks Pædagogiske Forlag. Mygind, E. (2005). Udeundervisning i folkeskolen: et casestudie om en naturklasse p\aa Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag p\aa yngste klassetrin i perioden Museum Tusculanum Press. Mygind, E. (2007). A comparison between children s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 7(2), Mygind, E. (2009). A comparison of childrens statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 9(2),